Arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse

Relaterede dokumenter
RENOVERING PÅ DAGSORDENEN

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

ARKITEKTUR OG TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/Ph.D. Center for Industriel Arkitektur

Til Teknik- og Miljøudvalget. Sagsnr Orientering om kommissorium for Bypanel. Dokumentnr.

Sådan gjorde vi i Hasseris

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

KOMFORT HUSENE. - Erfaringer fra designprocesserne. Per Heiselberg Professor Architectural Engineering, University of Aalborg, Denmark

Active House - AktivHus Danmark Active House - AktivHus Danmark/Brian Møinichen Wendin/VELUX Danmark A/S

Nytteværdi og synergi af et tværfagligt samarbejde

TEKTONIK. AAU Anne Beim Arkitekt MAA/PhD Center for Industriel Arkitektur

Opnå en god dialog med boligejeren

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Råd til byggeri HELHEDS- PLANER

mod en 2020-lavenergistrategi

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

25 eksempler på vellykket renovering

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Arkitekturprisen i Jammerbugt Kommune. Bestemmelser for præmiering af god arkitektur i Jammerbugt Kommune

Erfaringer med bæredygtighed i almene boliger. v Byggedirektør Rolf Andersson, KAB

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Beton-Oscar til Aalborg-arkitekt Fornem hæder for utraditionelt og energirigtigt plejehjem i Gistrup

ET MATERIALE TIL FLERE GENERATIONER. Til tagdækning, facadebeklædning, tagrender, solarløsninger og arkitektoniske detaljer BEDRE BOLIG MED RHEINZINK

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

Energirenovering. Christian Schultz Tænketanken for bygningsrenovering

Syddjurs Kommune Team Byggeri Lundbergsvej Ebeltoft

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

ærlighed gennem enkelhed

Energirenovering af murede facader. Konceptbeskrivelse. Etageejendomme

Renovering af erhvervsbygninger

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Et bedre plangrundlag for Ø-gadekvarteret, Aarhus Midtby

Evaluering af bæredygtige danske byggerier til best practise

PRÆSENTATION. Curriculum Vitæ I 2014 I 01 ANNE KRISTINE WESSELHOFF I ARKITEKT MAA

Energirigtig boligventilation

Værdibaseret tilgang. 02 (om os)

På denne måde sikres, at solenergiprojektet erstatter Avedøreværkets leverancer med lokal bæredygtig energi.

Kom i mål med energioptimering i dit byggeprojekt. - en introduktion til bygherrer til ledelse af den energioptimerede byggeproces

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

DGNB CERTIFICERING BÆREDYGTIGT BYGGERI. Konference om bæredygtigt byggeri Aalborg 8. Dec 2014

KOMFORT HUSENE. - projektet og designprocesser. Camilla Brunsgaard cb@civil.aau.dk Projekttitel: Passivhuskoncepter i Danmark

SAVE-Bygningsregistrering Kortlægning og registrering af bevaringsværdier

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Effektiv varmeisolering. Komplet facadeisoleringssystem!

Energirigtig boligventilation

Opstart Har I brug for rådgivere, der kender alt til helhedsplaner og selv har arbejdet i det almene?

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Større bygge- og renoveringsprojekter

Bygningskontoret NORD A/S individuelle løsninger til individuelle kunder

ARBEJDSVISION for byggeriet af DNU

Ældre murværks styrkeegenskaber. Erik Steen Pedersen Klavs Feilberg Hansen

Brugervejledning til SAVE V Århus Kommune. Teknik og Miljø. januar 2006

arkitekturpolitik for Ballerup Kommune

Generelle oplysninger

Bæredygtighed i udbud. Set fra den almene bygherrers perspektiv

HØJSTRUPPARKEN DEMONSTRATIONSPROJEKT FOR FREMTIDENS ENERGIRENOVERING

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

GADEKÆRVEJ RAMBØLL ARKITEKTER

L Y S t e m a d a g. LYS TEMADAG er tilrettelagt af LYSnET gruppen og sponsoreret af VKR Holding.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

BYGGERI. Retningslinjer for 2020 standard kritiske barrierer for at nå målet.

Efter- og videreuddannelse indenfor bæredygtigt byggeri

ÆLDRE MURVÆRKS STYRKEEGENSKABER

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

Bygningspræmiering 2015

VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI. Tokkekøbvej 2, 3450 Lillerød. 5. juli 2019

Arkitektur i det almene byggeri

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg,

Den almene boligsektor i 2050

få klar besked om renoveringen af Hanebjælken

Transkript:

Arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Renovering og energirenovering Temamøde om Renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Akademisk Arkitektforening, 31. januar 2012

Renovering > energirenovering Arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Forslag til en formel standard for arkitektonisk kvalitet i byggeriet

I mange energirenoveringer tænkes der for meget i teknologi og for lidt i æstetik. Arkitekterne har en utrolig vigtig rolle at spille, når det gælder udvendig efterisolering, hvor der virkelig stilles krav til æstetikken. Torkild Ærø Direktør SBI, nov. 2010 Albertslund Syd, WITRAZ, JJW arkitekter og Frederiksen & Knudsen, 2001-2010

Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer?

Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer? Kilde: Danske bygningers energibehov i 2050, SBi 2010:56, Forfattere Jesper Kragh, Kim B. Wittchen

Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer? Kilde: Danske bygningers energibehov i 2050, SBi 2010:56, Forfattere Jesper Kragh, Kim B. Wittchen

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor PRINCIPEKSEMPLER Projektet er finansieret af: Landsbyggefondens Innovationsmidler Støtte til innovation i alment byggeri Påbegyndt i 2010 og afsluttet efteråret 2011 KubenMan er initiativtager og ansøger og KA er deltager sammen med Ingeniørfirmaet Esbensen og DAC Foto/tegninger Christoffer Pilgaard

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Renoveringsprincipper Udv. Isolering Tilbygning Indv. Isolering Trombevæg Solceller/-fanger Dagslys Afskærmning Kuldebro/ventilering

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Udv. Isolering Sted: Brogården, Allingsås, SE Funktion: Boliger (300 lejligheder) Opført: 1963-1975 Ændring: 2007 Arkitekt: Hans Eek Foto Christoffer Pilgaard

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Udv. Isolering Sted: Vestergade 7b, Horsens Vestby, DK Funktion: Beboerhus Ændring: 2004-2007 Arkitekt: Vandkunsten og De Jyske Arkitekter Foto/tegninger Christoffer Pilgaard

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Tilbygning Sted: Borgbjergvej, København, DK Funktion: 20 boliger Opført: 1927 Ændring: 1994 Arkitekt: DOMUS Ingeniør: M&R Consult Foto/tegninger Christoffer Pilgaard

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Tilbygning Sted: Dannebrogsgade, 18 København, DK Funktion: 20 boliger Opført: 189? Ændring: 1992 Arkitekt: L&T Arkitekter Ingeniør: Dominia

Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Kuldebro/ventilering Sted: Bispeparken, København, DK Funktion: boliger, 827 Opført: 1941 Ændring: 2009-10 Arkitekt: JJW arkitekter Ingeniør: Danakon a/s Foto/tegninger Christoffer Pilgaard

Arkitektur og energirenovering Social /miljømæssig ansvarlighed Økonomi

Kvalitet eller værdi?

I ISO 9000 og DS/1995 er Kvalitet defineret følgende: Et produkts eller serviceydelses egenskaber og karakteristiske træk set som en helhed som har noget at gøre med dets/dens evne til at opfylde specificerede eller underforståede behov Kvalitet eller værdi? Værdi ifølge Filosofisk ordbog 1994: Egenskab der tilkommer noget for så vidt som det er genstand for interesse, agtelse eller påskønnelse

I ISO 9000 og DS/1995 er Kvalitet defineret følgende: Et produkts eller serviceydelses egenskaber og karakteristiske træk set som en helhed som har noget at gøre med dets/dens evne til at opfylde specificerede eller underforståede behov Kvalitet eller værdi? Værdi ifølge Filosofisk ordbog 1994: Egenskab der tilkommer noget for så vidt som det er genstand for interesse, agtelse eller påskønnelse

Arkitektur er! Funktion Utilitas Brugbarhed Arkitektur er et civilisationsudtryk Teknik Firmitas Holdbarhed Æstetik Venustas Skønhed Arkitektur vedrører ikke-kvantificerbare størrelser så som: følelser, ideologier, visioner og tro Arkitektur resulterer i syntese Arkitektur forholder sig både til det konkrete og generelle Arkitektonisk formgivning er ikke problemløsende, men problemafklarende Arkitektur er ikke kunst da det har praktisk anvendelse Arkitektur er ikke videnskab, hvis arkitektur skal videnskabeligt bevisføres vil det føre til rigide og reducerede resultater Arkitektur kan bedst forstås ved synonymer som værktøj, bærer, instrument

Hvad er arkitektonisk kvalitet? Birgit Cold; Arkitekt, Professor, AHO har foreslået følgende hypoteser: Kvalitet opleves når værket: Har lang varighed i brug Ældes smukt Er enkelt og letfatteligt at bruge Glæder os ved udtryk eller blotte eksistens Virker gennemtænkt og gennemarbejdet Er originalt Har helhed i sit udtryk og indhold Mangel på kvalitet opleves når værket: Uventet går i stykker eller bryder sammen Ældes grimt Kræver en indsats i brug som vi ikke kan eller vil yde Ærgrer os ved sit udtryk eller blotte eksistens Virker tilfældigt udformet og lidt gennemtænkt Er en dårlig efterligning Er prætentiøst uden reelt indhold

Et arkitektursyn der vægter værdier som: Holdbarhed Ægthed Professionalitet Helhed Hertil kommer et funktionalistisk etisk syn med vægt på: Ærlighed Læsbarhed Brugbarhed Ydermere kommer kravet om: Originalitet Et udtryk for et krav om fornyelse og overskridelse

Æstetik og Filosofi - Seks Essays Høst & Søn, 2000 Favrholdts 10 parametre: David Faurholdt; professor i filosofi dr. phil Integration: at et værk er integreret betyder, at man ikke kan ændre på nogen del af det, uden at dette ændrer på helheden. Mangfoldighed: Et værk kan bestå af få eller mange elementer. Alt andet lige giver en integration af mange elementer større oplevelse end af få. Teknik: Kunstnerens intentioner fordrer en vis teknik. Nogle værker er teknisk bedre end andre. Æstetik: Alt andet lige foretrækker vi æstetisk skønne kvaliteter frem for æstetisk grimme. Personpræg: Et værk kan i lavere eller højere grad have et præg af at være set', oplevet', tænkt', følt' osv af den der har skabt det. Gentagelighed: Nogle værker kan man vende tilbage til gang på gang med lige stort (eller endda voksende) udbytte - andre ikke. Intellektuel appel: Værker kan have et idémæssigt indhold. Gælder især for litteratur, teater, film, men kan også gælde billedkunst, fx nogle af Magrittes billeder. Emotionel appel: Træk ved værker kan sætte følelser i gang hos beskueren, læseren, lytteren. Anden appel: Værker kan besidde uhyggelige, fascinerende kvaliteter, som er hinsides træk der fremkalder følelser i almindelig forstand. Uudsigelighed: Store kunstværker rummer ofte - noget uudsigeligt, - noget ubeskriveligt; - noget overmenneskeligt - eller en evighedskarakter.

Æstetik og Filosofi - Seks Essays Høst & Søn, 2000 David Faurholdt

SAVE (1987 DK) SAVE har to niveauer: Et holistisk niveau, hvor kulturmiljøer, landskabelige kvaliteter og landmarks kortlægges (kvalitativ bedømmelse) samt en vurdering af enkelte bygningers bevaringsværdier, typisk i bykerner (kvantitativ bedømmelse) Enkeltbygninger vurderes på fem områder: Arkitektonisk værdi, fx er den et godt eksempel på en bestemt byggestil, eller en egns- / tidstypisk byggemåde Kulturhistorisk værdi, fx har den været beboet af en kulturhistorisk personlighed, eller spillet en særlig historisk rolle Miljømæssig værdi, fx indgår bygningen i et særligt bymiljø Originalitet, dvs. fremstår bygningen som da det blev bygget Tilstand, dvs. er bygningen velholdt

SAVE (1987 DK) Bygningsobjekt ( < 1940 > ) Bevaringskategori Bygninger af fredningskarakter - Bygninger af høj bevaringsværdi 1-3 Bygninger af middel bevaringsværdi 4-6 Bygninger af lav bevaringsværdi 7-9

Metode til kvalitetsvurdering af alment boligbyggeri Prøveevaluering af Hvidovrebo afd. 8, 2001, SBI

Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet, 2003, SBI 1000 udsagn Interviewgrupper Arkitekter 3 pers. Bygherrer 3 pers. Valuatorer 3 pers. Brugere 3 pers. Interviewrunde Tøndehvælv Eriksgade Indiakaj Udvalgte boliger EMNE OMFANG FUNKTION VELVÆRE ÆSTETIK DRIFT ARKITEKTONISKE KVALITETER Arealer (m²) Volumen (væghøjde) Funktionalitet Udstyr Fleksibilitet Indeklima Dagslys Uforstyrrethed Oplevelse Materialer Design Finish Pålidelighed Vedligehold Rengøring Ressourcevenlig

Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser Vejledning for byggeriets parter 1. udgave, oktober 2000, SBI 17 boligbyggerier under PPB-programmet og forsøgspuljen

Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser Vejledning for byggeriets parter 1. udgave, oktober 2000, SBI

Vurdering af arkitektonisk bæredygtighed Visioner i det industrialiseret boligbyggeri 1970 201, CINARK

Vurdering af arkitektonisk bæredygtighed Visioner i det industrialiseret boligbyggeri 1970 2011, CINARK

CABE > DQI Design Quality Indicator Commission for Architecture and Built Environment, UK

Hvad hvis vi fik KRAM faktorer for arkitektur?

Funktion KRÆS Utilitas Brugbarhed Forslag til en formel standard for arkitektonisk kvalitet? Teknik Firmitas Holdbarhed Æstetik Venustas Skønhed Kontekst Program, sted, økonomi, organisation Ressourcer Miljø, materialer, energi, tid Æstetik Udtryk, kulturelt særkende, komfort, sansning.. Socialitet Brug, trivsel, fleksibilitet, samfundsmæssig værdi.

Konkluderende Spørgsmål? Hvordan vurderes arkitektonisk kvalitet op imod energibesparelse herunder hvilke værktøjer, metoder og kompetencer er brug for at udvikle? Hvordan udvikler vi (design)kriterier til evaluering og kritisk analyse af æstetiske træk historiske som nye i projektforslag og færdige renoveringsprojekter? Hvordan fastholdes og udvikles en righoldig detaljeringskultur? Hvilke nye materialer, produkter og byggeteknikker bør udvikles! Der er behov for en KRÆS indsats