Arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Renovering og energirenovering Temamøde om Renovering, arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Akademisk Arkitektforening, 31. januar 2012
Renovering > energirenovering Arkitektonisk kvalitet og værdiskabelse Forslag til en formel standard for arkitektonisk kvalitet i byggeriet
I mange energirenoveringer tænkes der for meget i teknologi og for lidt i æstetik. Arkitekterne har en utrolig vigtig rolle at spille, når det gælder udvendig efterisolering, hvor der virkelig stilles krav til æstetikken. Torkild Ærø Direktør SBI, nov. 2010 Albertslund Syd, WITRAZ, JJW arkitekter og Frederiksen & Knudsen, 2001-2010
Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer?
Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer? Kilde: Danske bygningers energibehov i 2050, SBi 2010:56, Forfattere Jesper Kragh, Kim B. Wittchen
Hvor ligger opgaven ved energirenoveringer? Kilde: Danske bygningers energibehov i 2050, SBi 2010:56, Forfattere Jesper Kragh, Kim B. Wittchen
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor PRINCIPEKSEMPLER Projektet er finansieret af: Landsbyggefondens Innovationsmidler Støtte til innovation i alment byggeri Påbegyndt i 2010 og afsluttet efteråret 2011 KubenMan er initiativtager og ansøger og KA er deltager sammen med Ingeniørfirmaet Esbensen og DAC Foto/tegninger Christoffer Pilgaard
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Renoveringsprincipper Udv. Isolering Tilbygning Indv. Isolering Trombevæg Solceller/-fanger Dagslys Afskærmning Kuldebro/ventilering
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Udv. Isolering Sted: Brogården, Allingsås, SE Funktion: Boliger (300 lejligheder) Opført: 1963-1975 Ændring: 2007 Arkitekt: Hans Eek Foto Christoffer Pilgaard
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1920-1960 i den almene sektor Udv. Isolering Sted: Vestergade 7b, Horsens Vestby, DK Funktion: Beboerhus Ændring: 2004-2007 Arkitekt: Vandkunsten og De Jyske Arkitekter Foto/tegninger Christoffer Pilgaard
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Tilbygning Sted: Borgbjergvej, København, DK Funktion: 20 boliger Opført: 1927 Ændring: 1994 Arkitekt: DOMUS Ingeniør: M&R Consult Foto/tegninger Christoffer Pilgaard
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Tilbygning Sted: Dannebrogsgade, 18 København, DK Funktion: 20 boliger Opført: 189? Ændring: 1992 Arkitekt: L&T Arkitekter Ingeniør: Dominia
Arkitektur og energirenovering Udfordringer og eksempler for muret byggeri fra 1930-1960 i den almene sektor Kuldebro/ventilering Sted: Bispeparken, København, DK Funktion: boliger, 827 Opført: 1941 Ændring: 2009-10 Arkitekt: JJW arkitekter Ingeniør: Danakon a/s Foto/tegninger Christoffer Pilgaard
Arkitektur og energirenovering Social /miljømæssig ansvarlighed Økonomi
Kvalitet eller værdi?
I ISO 9000 og DS/1995 er Kvalitet defineret følgende: Et produkts eller serviceydelses egenskaber og karakteristiske træk set som en helhed som har noget at gøre med dets/dens evne til at opfylde specificerede eller underforståede behov Kvalitet eller værdi? Værdi ifølge Filosofisk ordbog 1994: Egenskab der tilkommer noget for så vidt som det er genstand for interesse, agtelse eller påskønnelse
I ISO 9000 og DS/1995 er Kvalitet defineret følgende: Et produkts eller serviceydelses egenskaber og karakteristiske træk set som en helhed som har noget at gøre med dets/dens evne til at opfylde specificerede eller underforståede behov Kvalitet eller værdi? Værdi ifølge Filosofisk ordbog 1994: Egenskab der tilkommer noget for så vidt som det er genstand for interesse, agtelse eller påskønnelse
Arkitektur er! Funktion Utilitas Brugbarhed Arkitektur er et civilisationsudtryk Teknik Firmitas Holdbarhed Æstetik Venustas Skønhed Arkitektur vedrører ikke-kvantificerbare størrelser så som: følelser, ideologier, visioner og tro Arkitektur resulterer i syntese Arkitektur forholder sig både til det konkrete og generelle Arkitektonisk formgivning er ikke problemløsende, men problemafklarende Arkitektur er ikke kunst da det har praktisk anvendelse Arkitektur er ikke videnskab, hvis arkitektur skal videnskabeligt bevisføres vil det føre til rigide og reducerede resultater Arkitektur kan bedst forstås ved synonymer som værktøj, bærer, instrument
Hvad er arkitektonisk kvalitet? Birgit Cold; Arkitekt, Professor, AHO har foreslået følgende hypoteser: Kvalitet opleves når værket: Har lang varighed i brug Ældes smukt Er enkelt og letfatteligt at bruge Glæder os ved udtryk eller blotte eksistens Virker gennemtænkt og gennemarbejdet Er originalt Har helhed i sit udtryk og indhold Mangel på kvalitet opleves når værket: Uventet går i stykker eller bryder sammen Ældes grimt Kræver en indsats i brug som vi ikke kan eller vil yde Ærgrer os ved sit udtryk eller blotte eksistens Virker tilfældigt udformet og lidt gennemtænkt Er en dårlig efterligning Er prætentiøst uden reelt indhold
Et arkitektursyn der vægter værdier som: Holdbarhed Ægthed Professionalitet Helhed Hertil kommer et funktionalistisk etisk syn med vægt på: Ærlighed Læsbarhed Brugbarhed Ydermere kommer kravet om: Originalitet Et udtryk for et krav om fornyelse og overskridelse
Æstetik og Filosofi - Seks Essays Høst & Søn, 2000 Favrholdts 10 parametre: David Faurholdt; professor i filosofi dr. phil Integration: at et værk er integreret betyder, at man ikke kan ændre på nogen del af det, uden at dette ændrer på helheden. Mangfoldighed: Et værk kan bestå af få eller mange elementer. Alt andet lige giver en integration af mange elementer større oplevelse end af få. Teknik: Kunstnerens intentioner fordrer en vis teknik. Nogle værker er teknisk bedre end andre. Æstetik: Alt andet lige foretrækker vi æstetisk skønne kvaliteter frem for æstetisk grimme. Personpræg: Et værk kan i lavere eller højere grad have et præg af at være set', oplevet', tænkt', følt' osv af den der har skabt det. Gentagelighed: Nogle værker kan man vende tilbage til gang på gang med lige stort (eller endda voksende) udbytte - andre ikke. Intellektuel appel: Værker kan have et idémæssigt indhold. Gælder især for litteratur, teater, film, men kan også gælde billedkunst, fx nogle af Magrittes billeder. Emotionel appel: Træk ved værker kan sætte følelser i gang hos beskueren, læseren, lytteren. Anden appel: Værker kan besidde uhyggelige, fascinerende kvaliteter, som er hinsides træk der fremkalder følelser i almindelig forstand. Uudsigelighed: Store kunstværker rummer ofte - noget uudsigeligt, - noget ubeskriveligt; - noget overmenneskeligt - eller en evighedskarakter.
Æstetik og Filosofi - Seks Essays Høst & Søn, 2000 David Faurholdt
SAVE (1987 DK) SAVE har to niveauer: Et holistisk niveau, hvor kulturmiljøer, landskabelige kvaliteter og landmarks kortlægges (kvalitativ bedømmelse) samt en vurdering af enkelte bygningers bevaringsværdier, typisk i bykerner (kvantitativ bedømmelse) Enkeltbygninger vurderes på fem områder: Arkitektonisk værdi, fx er den et godt eksempel på en bestemt byggestil, eller en egns- / tidstypisk byggemåde Kulturhistorisk værdi, fx har den været beboet af en kulturhistorisk personlighed, eller spillet en særlig historisk rolle Miljømæssig værdi, fx indgår bygningen i et særligt bymiljø Originalitet, dvs. fremstår bygningen som da det blev bygget Tilstand, dvs. er bygningen velholdt
SAVE (1987 DK) Bygningsobjekt ( < 1940 > ) Bevaringskategori Bygninger af fredningskarakter - Bygninger af høj bevaringsværdi 1-3 Bygninger af middel bevaringsværdi 4-6 Bygninger af lav bevaringsværdi 7-9
Metode til kvalitetsvurdering af alment boligbyggeri Prøveevaluering af Hvidovrebo afd. 8, 2001, SBI
Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet, 2003, SBI 1000 udsagn Interviewgrupper Arkitekter 3 pers. Bygherrer 3 pers. Valuatorer 3 pers. Brugere 3 pers. Interviewrunde Tøndehvælv Eriksgade Indiakaj Udvalgte boliger EMNE OMFANG FUNKTION VELVÆRE ÆSTETIK DRIFT ARKITEKTONISKE KVALITETER Arealer (m²) Volumen (væghøjde) Funktionalitet Udstyr Fleksibilitet Indeklima Dagslys Uforstyrrethed Oplevelse Materialer Design Finish Pålidelighed Vedligehold Rengøring Ressourcevenlig
Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser Vejledning for byggeriets parter 1. udgave, oktober 2000, SBI 17 boligbyggerier under PPB-programmet og forsøgspuljen
Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser Vejledning for byggeriets parter 1. udgave, oktober 2000, SBI
Vurdering af arkitektonisk bæredygtighed Visioner i det industrialiseret boligbyggeri 1970 201, CINARK
Vurdering af arkitektonisk bæredygtighed Visioner i det industrialiseret boligbyggeri 1970 2011, CINARK
CABE > DQI Design Quality Indicator Commission for Architecture and Built Environment, UK
Hvad hvis vi fik KRAM faktorer for arkitektur?
Funktion KRÆS Utilitas Brugbarhed Forslag til en formel standard for arkitektonisk kvalitet? Teknik Firmitas Holdbarhed Æstetik Venustas Skønhed Kontekst Program, sted, økonomi, organisation Ressourcer Miljø, materialer, energi, tid Æstetik Udtryk, kulturelt særkende, komfort, sansning.. Socialitet Brug, trivsel, fleksibilitet, samfundsmæssig værdi.
Konkluderende Spørgsmål? Hvordan vurderes arkitektonisk kvalitet op imod energibesparelse herunder hvilke værktøjer, metoder og kompetencer er brug for at udvikle? Hvordan udvikler vi (design)kriterier til evaluering og kritisk analyse af æstetiske træk historiske som nye i projektforslag og færdige renoveringsprojekter? Hvordan fastholdes og udvikles en righoldig detaljeringskultur? Hvilke nye materialer, produkter og byggeteknikker bør udvikles! Der er behov for en KRÆS indsats