Turen går til Mars Mars er i øjeblikket NASAs foretrukne legeplads, og spørgsmålet om liv i rummet er på alles læber. Vil du have din viden på området opdateret? Berlingskes guide giver dig indsigt i NASAs allerseneste projekt "Curiosity", indblik i de vigtigste begivenheder indenfor for forskningen efter liv i rummet samt en række spændende facts til diskussionen om middagsbordet. Redigeret af Nina Birkkjær Delfour, august 2012
03 Er der nogen derude? 06 En nysgerrig fyr på Mars 09 FAKTA: "Curiosity"-Roveren 10 Veteran og grønskolling på Mars 11 Oversigt: Jagten på liv i rummet 2
Er der nogen derude? Rumrejser. Den 6. august 2012 landede rumsonden Curiosity på Mars efter 254 dage på rejse i rummet. Her undersøger den muligheden for liv på Mars. Måske er der også liv andre steder i rummet. af Michael Tornsberg Mandag den 6. august om morgenen fik planeten Mars en ny beboer. Et rumfartøj landede med robotten Curiosity, der blandt andet skal undersøge, om der på noget tidspunkt har været de rette betingelser for, at der kunne eksistere liv på Mars. Curiosity er langtfra det første påfund i menneskets søgen efter svar på, om vi er alene i universet. Spørgsmålet har beskæftiget mennesker i mange årtier. Liv i universet? Én af dem er Frederik Uldall, der i mange år har interesseret sig for menneskets søgen efter liv i rummet - ikke bare som hobby, men som et ekstra job. Ved siden af sit faste arbejde driver han derfor hjemmesiden Liviuniverset. dk, hvor han samler nyheder og andre artikler fra både Danmark og udlandet om liv i rummet. Han mener, at de senere års forskning har gjort det mere okay at snakke seriøst om rumvæsener. 3
»Der er ikke længere den samme latterliggørelse af emnet i medierne. Tanken om liv i rummet er ikke så fremmed for folk, som den har været,«fortæller han. Frederik Uldall er overbevist om, at svaret på, om vi er alene i universet, er et rungende nej.»det virker ulogisk, at der ikke skulle være liv andre steder. Når der findes milliarder af galakser med milliarder af stjerner, så må der også findes liv andre steder,«siger han. Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved Tycho Brahe Planetarium i København, er enig. Som videnskabsmand anser han det også som nærmest sikkert, at der er liv andre steder i universet.»vi formoder, at universet er uendelig stort, og derfor må der også være liv andre steder. Spørgsmålet er bare, hvor langt der er til den nærmeste nabo,«siger han. Det helt store problem ved at lede efter liv i universet er nemlig, at ingen aner, hvor man skal lede. Derfor prøver videnskabsfolk sig frem med tre meget forskellige metoder. Teleskoper og raketter Den første er de såkaldte SETIprojekter, hvor man ved hjælp af teleskoper leder efter signaler sendt fra andre steder i universet. Tidligere har man mest lyttet efter radiosignaler, men nu leder man også efter signaler i form af eksempelvis kraftige laserstråler. Den anden metode er at sende raketter af sted med robotter til planeter eller måner i vores solsystem for at tage 4
prøver af jorden og lede efter bakterier eller småbitte dyr - eller blot tegn på, at de er til stede. Selv fundet af bakterier på en anden planet vil nemlig være revolutionerende og et endeligt bevis på, at liv kan eksistere andre steder end på Jorden. Den tredje og sidste metode er også den nyeste. Med teleskoper placeret på Jorden og ude i rummet leder forskerne efter nye planeter, der kredser om andre stjerner end Solen. Derefter bruger de indviklede beregninger til at regne sig frem til, hvad planeterne er lavet af, og om de har de rigtige forhold til, at der kan være liv på dem. En af de vigtigste faktorer er, at planeten skal ligge i den rigtige afstand fra den stjerne, den kredser om. Desuden skal planeten ligesom Jorden have en atmosfære med meget ilt, da ilt vil være et temmelig klart bevis på liv, fordi der skal alger eller grønne planter til at vedligeholde mængden af ilt i atmosfæren. af de problemer, vi går og slås med. Måske vil de endda være villige til at dele deres teknologier med os.«for Michael Linden-Vørnle er det især muligheden for at lære mere om os selv, der lokker. For hvis vi finder liv, også selvom det bare er bakterier, vil det kunne hjælpe os til at forstå, hvordan liv fungerer.»i bund og grund ved vi ikke, hvad liv egentlig er, og hvordan det opstår. Hvis vi finder liv et andet sted, kan vi sammenligne det med livet her på Jorden og se, om det er opbygget på samme måde. Så kan vi måske komme tættere på at finde opskriften på liv,«fortæller han. Rumvæsen, hjælp os! Men hvorfor overhovedet bruge tid og penge på at lede efter liv i rummet? Kan vi ikke bare lade rumvæsenerne passe sig selv? Svaret er nej, hvis man spørger Frederik Uldall, for hvis vi støder på intelligent liv, mener han, at det vil kunne revolutionere vores samfund.»hvis de andres civilisation har eksisteret længere end vores, så kan de måske lære os, hvordan de løste nogle 5
En nysgerrig fyr på Mars Rumforskning. Den 6. august faldt Mars-sonden»Curiosity«syv minutter gennem den tynde atmosfære ned på overfladen af den røde planet, hvor den nu leder efter tegn på liv. Af Marianne Fajstrup Mandag den 6. august var det knald eller fald for NASAs Marsudforskningsprogram. Faldet bestod i, at en milliarddyr selvkørende forskningsenhed - en»rover«- kl. 7.10 dansk tid ramte atmosfæren om den røde planet efter 254 dages ensom rejse igennem rummet. 'Knaldet' kan kom syv minutter senere, da roveren med navnet»curiosity«,»nysgerrighed«, slap heldigt fra sit drop igennem en atmosfære, der er tyk nok til at give problemer, men for tynd til at svæve i. 6
»Det kunne sagtens gå galt. Der er brugt mange mandetimer og et stort budget på at teste alt grundigt igennem, men det blev der også på de mange fejlslagne missioner. Så jeg havde da noget spænding i maven,«sagde Kjartan Kinch, postdoc ved Niels Bohr Institutets Mars-gruppe, som har deltaget i NASAs Marsmissioner i flere årtier, og som også denne gang har en andel i de videnskabelige forsøg. Hvis»Curiosity«var blevet slået i stykker af sit syv minutter lange fald, var der ikke kun tale om en brat afslutning på den hidtil største og mest komplicerede rover-mission til Mars. Det kunne også have været begyndelsen til enden for hele NASAs Marsengagement. Det amerikanske rumfartsagentur er i bevillingskrise, og en fiasko ville næppe øge politikernes lyst til at pumpe endnu flere penge i den dyre udforskning af den røde planet.»roveren»opportunity«kører stadig rundt deroppe, og der er tre sonder i kredsløb om Mars til at give friske målinger. Vi har desuden mange data liggende fra tidligere missioner, som vi kan arbejde videre med,«siger Kjartan Kinch. Har fået større bevægelsesfrihed Han og mange andre kunne dog ånde lettet op, da der kl. 7.31 kom signal fra roveren om, at den var landet og havde det godt. Radiosignaler fra Mars er 14 minutter forsinkede, så allerede da roveren sendte signal om at være 7
kommet ind i atmosfæren, var dens skæbne faktisk afgjort. På grund af forsinkelsen i kommunikationen foregik landingen således fuldautomatisk, men nu da roveren først er landet, styres den fra Jorden.»Man kan se det som en vildt avanceret fjernstyret bil, som styres over meget lang afstand. Den sender billeder og andre informationer hjem, og vi sender lange kommandosekvenser op til den om, hvad den skal foretage sig,«siger Kjartan Kinch. Lederen af den danske Mars-gruppe, lektor Morten Bo Madsen, rejste til Jet Propulsion Lab i Californien, som er ground control for roverne. Han sidder i en styregruppe med repræsentanter fra de mange forskellige videnskabelige projekter, som udføres af»curiosity«s mange tilhørende instrumenter og mikrolaboratorier, som langt overgår tidligere rovere. Gruppens deltagere har ligget i kappestrid om at være førstevælger til roverens udstyr og om at dirigere den netop derhen, hvor de har størst chance for at få et godt forskningsresultat.»for første gang har en rover rækkevidden til at bevæge sig ud af sin sikre landingszone, som er flad og kedelig, til mere spændende geologiske områder, hvor der er bedre chance for at finde spor efter liv eller helt uventede resultater,«siger Kjartan Kinch. De danske forskere skal analysere støvet på Mars, både i atmosfære og på overfladen. Det har ikke topprioritet som søgningen efter liv, men mere viden om støvet i atmosfæren har stor betydning for succeschancerne for senere missioner til Mars' overflade. Både hvis der kommer flere rovere derop, og hvis det ender med en bemandet mission. FAKTA: Mars-ekspeditioner Danske fysikere fra Mars-gruppen ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet har bidraget til NASAs Mars-ekspeditioner siden Pathfinder i 1997.»Viking 1«landede som den første sonde på Mars i 1976. Den kunne ikke køre rundt, men sendte data hjem i mere end seks år. Mars-roveren»Spirit«sendte sit sidste signal i marts 2010 efter ni års tjeneste. Dens tvilling,»opportunity«, er stadig aktiv. 8
FAKTA:»CURIOSITY«- ROVEREN NASAs Mars-observatorium, døbt»curiosity«, skal lede efter spor af mikroskopisk liv i det 150 km brede Gale-krater. Tidligere missioner har fundet is og spor fra flydende vand, som engang flød frit på den røde planet. Rækkevidde: Roverens 2,3 meter lange arm bærer flere forskellige værktøjer, herunder et kamera, et røntgenspektrometer, og en boremaskine, pensel og skovl til indsamling af prøver. Analyse: I roveren er der også instrumenter til påvisning af vand, måling af naturligt forekommende stråling og analyse af jord-og stenprøver leveret af robotarmen. Syn: 2,2 meter over overfladen. Har et Mastcam, et par high-definition kameraer, og ChemCam, som kan måle sammensætningen af klippen, efter at have beskudt den med en laser. Fire minutter efter indtræden er modulet bremset til 1.700 km/ t. Supersonisk faldskærm åbner sig i ti kilometers højde. Varmeskjoldet kastes af i syv kms højde. Hastigheden er nu 576 km/t. 50 sekunder før landing frigøres roveren og luftkranen fra bagskjoldet. Otte raketter starter for at kontrollere landingen. Raketter starter for at kontrollere landingen. Hastigheden sænkes til 2,7 km/ t. 20 meter over overfladen sænkes roveren ned i en sele fra luftkranen. Roverens hjul aktiveres. Roveren står på overfladen i 6,5 minutter efter indtræden i atmosfæren. Selen frigøres, og luftkranen flyver væk og falder ned ca. 150 meter væk. Energi: Støv kan dække solpaneler på Mars, så»curiosity«vil generere sin egen strøm. 4,8 kg plutoniumdioxid genererer varme, som omdannes til elektricitet og anvendes til at oplade to lithium-ion-batterier. Skulle kunne holde mindst 14 år. Landing: Cruise-trinnet adskilles fra landingsmodulet, som drejer varmeskjoldet mod planeten. Landingsmodulet kommer ind i atmosfæren i 125 kms højde med en hastighed på 21.000 km/ t. 9
Veteran og grønskolling på Mars Af Markus Bernsen Der sker en masse på Mars for tiden. Rumbilen, Rover Curiosity, afløser Rover Opportunity, der nu har været ni år på den røde planet. Både Opportunity og dens tvilling, Spirit, var faktisk færdige med deres mission i 2004, men fortsatte med at suse rundt og tage billeder. Spirit holdt op med at sende signaler i 2010, men Opportunity er fortsat og har i alt kørt 34 kilometer på Mars. NASA har vist en serie fotos fra den lille rumbil frem. Det betyder, at den har klaret sig igennem endnu en Marsvinter og er lidt af en veteran. Nu kan dens solpaneler oplade batterierne igen. Rover Opportunity har kørt rundt på kanten af det store Endeavour-krater siden sidste sommer. Her har den blandt andet taget nogle billeder, der tyder på, at der har været vand på Mars. Og hvis der har været vand, er det også ret sandsynligt, at der har været liv. Det er målet med alle missionerne til Mars: at undersøge, om der har eller måske endda stadig er en form for liv på planeten. Barack Obama har sagt, at han vil have en bemandet mission til Mars i år 2030. Opportunity har senest undersøgt en dynge støv tæt på det sted, hvor den har overvintret. Hos NASA var man meget spændt på, om grønskollingen Curiosity kunne klare den sidste del af den lange rejse. Der er masser af nerver på før en sådan landing, og indtil videre har kun omkring halvdelen af NASAs missioner til Mars været vellykkede. Rover Curiosity har brugt otte måneder på at flyve til Mars i en raket, og meget kunne gå galt i de sidste sekunder, før den landede. Den skulle skille sig af med et varmeskjold og helst ikke støde sammen med det bagefter. Små raketter skulle styre den sikkert ned, og en kæmpestor faldskærm skulle folde sig ud. Som bekendt gik det hele vel, hvorfor Curiosity nu skal bruge to år på at samle prøver af sand og klipper. Til den tid vil den selv være en Marsveteran. 10
Jagten på liv i rummet Der har været adskillige projekter med målet at undersøge livet i rummet. Her kan du læse om de vigtigste. 1960 SETI projekterne SETI er en betegnelse for projekter, der leder efter intelligent liv i universet - oftest ved at bruge teleskoper til at lytte efter radiosignaler. Det første moderne SETIprojekt startede i 1960, og der kører stadig SETIprojekter i dag. 1976 Viking-programmet I 1976 landede de to Viking-robotter på Mars. De blev dermed de første robotter til at sende billeder hjem til Jorden fra overfladen på Mars. Robotterne tog desuden en række prøver for at lede efter tegn på liv. Siden er flere andre robotter landet på Mars. 1977 Guldpladerne Da rumsonderne Voyager 1 og 2 blev sendt ud i rummet i 1977, havde de hver en ganske særlig last med om bord: En guldbelagt kobberplade med informationer om Jorden. Pladerne indeholder blandt andet billeder og lyde fra Jorden samt en hilsen til rumvæsnerne fra USA's daværende præsident, Jimmy Carter. 2009 Kepler-teleskopet Fra sit kredsløb om Jorden hjælper Kepler-teleskopet forskere med at finde planeter i andre solsystemer. Teleskopet blev opsendt i 2009, og indtil videre har det fundet omkring 2.300 mulige planeter, hvoraf 61 indtil videre er blevet bekræftet. Keplerprojektet blev i år forlænget frem til 2016. 2012 Curiosity Hele 567 millioner kilometer fra Jorden til Mars er tilbagelagt, da rumskibet med robotten Curiosity landede sikkert om morgenen den 6. august 2012. Curiosity er på størrelse med en personbil, og den er både større og mere avanceret end sine forgængere. Ved hjælp af en robotarm kan den opsamle sten og jord, som den derefter kan undersøge i det minilaboratorium, den har fået indbygget. Det undersøges ved hjælp af laserstråler, og målingerne sendes tilbage til Jorden, hvor forskere skal forsøge at fastslå, om det er eller har været muligt for organismer at leve på Mars. Desuden skal Curiosity indsamle data til en fremtidig mission, hvor astronauter efter planen skal sendes til den røde planet. Nysgerrige jordboere har mulighed for at følge Curiosity på Mars via NASA's hjemmeside www.nasa.gov. 11