Analyse af hjælpemiddelområdet 2016 Indledning Hjælpemiddelområdet omfatter genbrugshjælpemidler, kropsbårne hjælpemidler, forbrugsgoder, boligændringer og befordring. Udgifterne på området er over de sidste 3 år, både på landsplan og i Tønder Kommune, steget samlet set og fordelt pr indbygger. Udgifter til hjælpemiddelområdet i 1000 kr.: 2013 2014 2015 ændring Hele landet 3.133.889 3.179.442 3.206.901 2,30 % Haderslev 24.032 25.251 27.105 12,80 % Sønderborg 55.446 52.259 55.120-0,60 % Tønder 22.533 25.273 24.710 9,70 % Aabenraa 40.891 42.441 44.249 8,21 % Tabel 1 Kilde: Statistikbanken Udgifter til hjælpemiddelområdet pr 1000 indbygger: 2013 2014 2015 ændringer Hele landet 559 565 567 1,40 % Haderslev 429 452 485 13,0 % Sønderborg 732 694 736 0,50 % Tønder 582 660 650 11,70 % Aabenraa 691 720 751 8,70 % Tabel 2 Kilde: Statistikbanken Det største merforbrug på hjælpemiddelområdet i Tønder kommune vedrører genbrugshjælpemidler. Tabel 3
Genbrugshjælpemidler På baggrund af den voldsomme stigning i udgifter til genbrugshjælpemidler er analysen centreret omkring denne del af hjælpemiddelområdet. Analysen er opdelt i Bevillinger Udgifter Bevillinger af genbrugshjælpemidler Tønder Kommune Antallet af borgere, der er bevilliget et genbrugshjælpemiddel er steget. Jan. 2013 Jan. 2014 Jan. 2015 Antal bevilgede hjælpemidler 605 676 634 Antal cpr numre 290 280 295 Tabel 4 Forholdet mellem antal bevilligede hjælpemidler og antal cpr.numre viser en let stigning i antallet af bevillinger pr borger. Dette skal dog ses i lyset af at der i perioden 2014 og 2015 er udskiftet nødkald og elektronisk lås hos en del borgere. Dette er blevet registreret som en ny bevilling, men er reelt en erstatning for en gammel bevilling. Når antallet af cpr.numre sættes i forhold til antallet af 65+ årige i kommunen, er andelen, som får et genbrugshjælpemiddel faldende. Antallet af løbende bevillinger af genbrugshjælpemidler er steget både samlet set og på enkelte hjælpemiddeltyper. De største stigninger ses på - Nødkald - Hjælpemidler til toilet og bad - Ganghjælpemidler Men der er også stigninger i de løbende bevillinger af kørestole og plejesenge. Stigningen i de samlede bevillinger skyldes til dels ændringer i befolkningssammensætning. Der er en klar tendens til at flere borgere bevilliges nødkald især i forbindelse med tidlig udskrivelse fra sygehuset.
Stigningen i bevillinger af ganghjælpemidler, plejesenge og hjælpemidler til toilet og bad kan hænge sammen med stigningen i visiterede timer, som et udtryk for tidlig udskrivning fra sygehuset og flere plejekrævende borgere i eget hjem. Rehabiliteringsindsatsen betyder at der er flere borgere, der får ganghjælpemidler og hjælpemidler i forbindelse med toilet og bad. Der er meget fokus på arbejdsmiljøet og eftersom flere borgere modtager hjælp i eget hjem, så anvendes der flere APV hjælpemidler end tidligere. Udgifter genbrugshjælpemidler i Tønder Kommune De samlede udgifter til genbrugshjælpemidler er steget med knap 3 mio. kr. fra 2013 til 2015 svarende til 51%. Se tabel 3. I samme periode er antallet af 65+ årige, som er den største brugergruppe, indenfor hjælpemidler, steget med 4,5%. 65+ årige i Tønder Kommune 2013 K1 2014 K1 2015 K1 8.143 8.317 8.509 Tabel 5 Kilde: Statistikbanken Som det ses af nedenstående tabel er udgifter pr indbygger på 65+ steget med over 45 % i samme periode. Udgifter p. borger 65+ til genbrugshjælpemidler i kr. pr år 2013 713 2014 910 2015 1033 Tabel 6 Der er flere forklaringer på denne stigning: - Stigende krav og forventninger til funktionaliteten af hjælpemidler - Flere borgere skal have individuelt tilpassede eller særlige hjælpemidler f.eks. på grund af svær overvægt - Individuelt tilpassede hjælpemidler er dyrere end standard hjælpemidler - Der købes fortrinsvis ind hos leverandører, som vi har indkøbsaftale med, men indkøbsaftalerne omfatter typisk kun standard hjælpemidler - Stigende udgifter til indkøb og drift af f.eks. nødkald I takt med at flere borgere ikke har fastnettelefon skal der anvendes et GSM-nødkald, som er dobbelt så dyrt, idet et analog nødkald koster 995 kr. og et GSM nødkald koster 1800 kr.
Derudover er skal kommunen afholde udgifter til simkort til nødkaldet. I forbindelse med en tidligere anlægspulje til både nødkald og elektroniske låsesystemer blev der ikke efterfølgende taget højde for driftsafledte udgifter og udgifter til indkøb af supplerende nødkald og låsesystemer. Benchmarking En sammenligning med de andre sønderjyske kommuner viser at den gennemsnitlige udgift pr 65+ årige ligger lavest i Haderslev kommune på trods af at Haderslev kommune har haft den største stigning i udgifter siden 2013. Udgift til hjælpemidler m.v. pr. 1.000 indbyggere på 65+ år. 2013 2014 2015 ændring Hele landet 3135 3097 3051-2,70 % Haderslev 2180 2227 2340 7,30 % Sønderborg 3395 3137 3248-4,30 % Tønder 2767 3039 2904 4,90 % Aabenraa 3452 3493 3541 2,60 % Tabel 7 - disse tal dækker hele hjælpemiddelområdet Kilde: Statistikbanken Anbefalinger: Analyse af det faktiske serviceniveau på genbrugshjælpemidler i Tønder kommune Nærmere benchmarking med Haderslev kommune i forhold til serviceniveau på genbrugshjælpemidler med henblik på eventuel tilpasning i Tønder kommune Analyse og eventuel tilpasning af arbejdsgange omkring indkøb af genbrugshjælpemidler, herunder kassation, anvendelse af indkøbsaftaler og indgåelse af nye indkøbsaftaler Kortlægning af nødkald, herunder graden af opfølgning/afslutning af bevilling, når borgerens tilstand er stabiliseret Eventuel tilpasning af serviceniveau på bevilling af nødkald Kortlægning af behov for GSM-nødkald og elektroniske låse inkl. driftsudgifter med henblik på tilpasning af budgettet Juli 2016 Pleje & Omsorg