Praktik i ugerne 1,2,3,4,5 og 6 2016 i alt 6 uger NB: Uanset ovennævnte, justeres praktikken altid ind efter den aktuelle praktikskoles ferieplan! Fakta Praktikken skal omfatte 12 lektioner om ugen i 6 uger. Hver praktikant skal have 1 vejledningstime pr uge i de 6 uger. OBS: Praktikkanterne skal have min. 4 lektioner pr. uge i deres aktuelle linjefag Skolen kan evt. overveje at samle lektioner i et fag i den periode, hvor der er praktik - for på den måde at lave et skema, der tilgodeser de studerendes ønsker om fag. På http://www.viauc.dk/laerer/nrnissum/praktik/sider/praktikinformationer.aspx kan skolen hente (eller bede praktikkanten om at udskrive): Vederlagsskema Generel beskrivelse af praktikken Beståelsespapir Henvisning til børneattest Skoleperioden Skoleperioden, som denne praktik kaldes, kan gennemføres på en folkeskole, en fri grundskole eller på en efterskole. Perioden indebærer, at den studerende selvstændigt (alene) forestår undervisning i 3 af de 6 uger. VIGTIGT - I skal så vidt muligt danne praktikhold på 2 ud fra det aktuelle linjefag og have mindst 4 lektioner pr. uge i faget. Desuden kan I have andre ønsker til fag eller metoder, som I kan aftale med skolen. VIGTIGT - I skal så vidt muligt danne praktikhold, så det giver mulighed for at, I kan inddrage jeres bachelorprojekt-forberedelse i praktikken ved f.eks. at indhente empiri, gøre observationer etc. Praktikken er på 6 uger, og det forventes, at I er på skolen svarende til fuld tid. Praktikholdet udgør et lærerteam, hvor teammedlemmerne bruger hinanden i forhold til den fælles planlægning og i forbindelse med fælles gennemførelse af undervisning og ved at man støtter hinanden med konstruktiv kritik. Det er vigtigt, at I opfatter praktikugerne som arbejdsuger svarende til en lærers fulde tid. Tilrettelæggelse af skoleperioden. Skoleperioden tilrettelægges således, at praktikgruppens skema i fællesugerne hænger sammen med det skema, de studerende glider over i - de efterfølgende aleneuger. dette kan sikres ved, at det er samme klasse, med andre fag, eller samme lærerteam, de studerende følger - eller samme lærers lektioner i samme fag, eller.. Det er vigtigt, at skolen sikrer kontinuitet i børnenes undervisning, og at skoleperioden således indgår i de almindelige undervisningsforløb i de berørte klasser. Skoleperioden tilrettelægges som et forløb i sig selv, men som en del af klassens og lærerteamets årsplan. Side 1 af 7
Skemaet Skoleperiodens skema skal aftales med de studerende. Det skal indeholde praktikgruppens linjefag og (gerne) fag og klassetrin, som de studerende i øvrigt ønsker. De studerende skal tidligt inddrages i den overordnede årsplanlægning sammen med skolens lærere, og der skal aftales et forløb, der både tilgodeser skolens lokale læseplaner og de studerendes muligheder for at afprøve egen lærerrolle i en række forskellige situationer. Organisering. I aleneperioden skal praktikantens arbejde afspejle den almindelige lærers dagligdag på en skole dog med et mindre letionstal, end en lærer normalt vil have. Man kan arbejde med såvel klasse- og tavleorganiseret undervisning som med emne- og projektorganiseret undervisning - og for den sags skyld også med ekskursioner, tværfaglige forløb etc. Fordelingen af timer skal være på plads i god tid inden praktikperioden påbegyndes. Den lærer, der ikke er til stede i sin klasse i aleneperiodens lektioner, må (i flg. Dlf s aftale) beskæftige sig med praktikrelevante opgaver, og læreren må ikke benyttes som vikar. Om praktikken. De første uger følger de studerende dele af et lærerteams skema. Enkelte af de 12 lektioner kan være fordelt, så de 2 praktikanter er på hver sin klasse sammen med en praktiklærer, hvis det tilgodeser flere af praktikanternes fagønsker. Fællespraktikken skal både være orienteret mod de opgaver, der skal løses i denne periode og pege fremad mod aleneperioden. Aleneperioden behøver ikke at være placeret sidst, men kan eventuelt lægges således, at praktiklæreren er tilbage i klassen igen i sidste uge af praktikken Aleneperioden. De studerende overtager hver især undervisningen i et antal fag i nogle af de klasser, de har haft i de første uger. Efter at de studerende har fået kendskab til klasserne i de første uger, kommer der måske nye fag til, men ikke nye elever. Aleneperioden bør være så virkelighedsnær som muligt. I aleneperioden har hver studerende ugentligt 12 lektioner. Skema- eksempel: I de første uger: et antal fælles praktiktimer i det fælles linjefag + evt. et. antal fællestimer samt nogle timer til praktikant A i hendes øvrige fag og et antal timer til praktikant B i hans øvrige fag. Max 12 lektioner pr. studerende. I aleneperioden: A får timer i et projekt/emneforløb, som de elever, hun har lært at kende i første periode, skal i gang med, idet skolen har givet mulighed for at omlægge nogle lektioner i andre fag. B får mulighed for at følge nogle af eleverne fra ovennævnte klasser i støtte- /specialundervisningen. Begge møder de elever eller klasser, de kender i forvejen. Der skal være 12 lektioner på skemaet. Der er herudover krav om praktikantens deltagelse i forældrekontakter, teammøder osv. Praktikanten skal endvidere introduceres til en lærers mange øvrige arbejdsopgaver såsom PPR-samarbejde, krisehåndtering mv. Side 2 af 7
Hvad skal gøres? TIL studerende! 1. I skal så vidt muligt finde sammen 2 studerende om et linjefag og evt. med fælles ønsker i forhold til andre fag og bachelorprojektet. 2. I søger selv en skole, der efter at have orienteret sig om vilkårene, tilbyder et skema. Grupperne må være indstillede på at skulle søge i en større geografisk radius, idet ikke alle skoler kan tilbyde praktik i linjefaget eller rumme flere praktikhold. 3. Praktikgruppen knyttes til relativt få lærere, klasser eller lærerteams. 4. I skal aftale: hvordan og hvornår I møder lærerteamet og lærerne omkring klasserne hvordan og hvornår I kommer med i planlægningen af året hvordan og hvornår I mødes med klassens forældre i løbet af efteråret hvordan og hvornår I finder materialer hvilke forventninger der er til jeres indsats og hvordan vejledningen og andet samarbejde kan foregå. gensidige forventninger i øvrigt. Til de aktiviteter, der skal foregå før og efter praktikugerne, er der afsat hvad der svarer til 2 praktikdage (6 praktiktimevederlag pr. stud. og 1 vejledningstime pr. hold). 5. I skal udfylde jeres del af disse skemaer; 1. til læreruddannelsesstedet, (med tydelige navne på skolen og praktikanter) 2. til praktikskolen (med tydelige angivelser af navne og ønsker) 3. praktikaftale (som skolen sender til før praktikken) 4. Beståelsespapiret (der sendes til efter endt praktik) 5. Vederlagsopgørelsen (der også sendes til umiddelbart efter endt praktik) 6. Børneattesten downloades, udfyldes og afleveres de rigtige steder (læs på skemaerne) Skemaerne hentes på http://www.viauc.dk/laerer/nrnissum/praktik/sider/praktikinformationer.aspx TIL SKOLEN! 1. Skolen bedes afsøge mulighederne for at kunne tilbyde et skema til de studerende i forhold til om linjefag og øvrige fag kan passes ind. 2. Skolen skal tage hensyn til, at den studerende skal være alene i klasserne i 3 uger. 3. Skolen skal evt. vurdere, om den i skoleperioden kan tilpasse skemaet, så lektionerne samles, 2-lærerordninger tilgodeses osv. osv. (se ovenstående eksempel) med henblik på at imødekomme ønsker fra de studerende. 4. Skolen aftaler møder mellem studerende og lærere omkring årsplaner, inddragelse, forventninger til vejledning osv. osv. Der er afsat honorering for disse møder svarende til 2 praktikdage (6 praktiktimevederlag pr. stud. og 1 vejledningstime pr. hold) 5. Skolen bedes vurdere tidspunkt og form for orientering af forældre og i forhold til at inddrage de studerende i forældresamarbejdet. 6. Praktiklærerne honoreres i henhold til den aftale, den lokale kommune og lærerforening har indgået. Side 3 af 7
Skolen skal aftale en fordeling af de af vejledningstimerne/supervisionstimerne, der kan placeres både før og i forløbet. Skolens praktikansvarlige bedes sikre, at Praktikaftalen tilgår Læreruddannelsen i Nørre Nissum umiddelbart efter aftalens indgåelse! Skriftlighed. Det er vigtigt, at praktikanten udarbejder undervisningsplaner, der harmonerer med klassens daglige arbejde og tager hensyn til årsplaner m.v. Det er vigtigt, at der til al undervisning foreligger skriftlige overvejelser og planer. Det er vigtigt, at undervisningen og indsatsen løbende tages op til drøftelse på baggrund af noterede observationer, logbogsnotater, mødedispositioner mv. Skolens planlægning de studerendes praktik Praktikskolen kan have planlagt anderledes uger i praktikperioden. Hvordan det vil indvirke på de studerendes planlægning og udførelse af undervisning er et anliggende mellem praktikgruppen og praktiklærerne. Når de studerende deltager i sådanne uger, er det vigtigt, at lærergruppen orienterer de studerende og inddrager dem i planlægning af ugernes mål, indhold og arbejdsformer, så de får relevans for de studerendes uddannelsen til lærer. Klassens undervisning de studerendes praktik Undervisning i praktikperioder er formelt og reelt undervisning, der indgår i en klasses årsplan. Nogle praktiklærere holder ugerne åbne for de studerendes forslag. Andre har af forskellige grunde indholdsbestemt perioden - f.eks. via et tema, som de studerende skal detailplanlægge. I praktikken skal de studerende lære at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og andre læreropgaver. Det betyder, at praktiklærerne ikke bør detailplanlægge på forhånd eller forvente, at de studerende udelukkende følger et undervisningsforløb kopieret fra en lærebogs lærervejledning. Klassens forældrekreds - bør orienteres om skoleperioden, og de studerende bør præsenteres på et forældremøde i de eller den klasse, hvor hovedparten af timerne er placeret. Praktikanterne tilknyttes et eller flere lærerteam(s), som skolen kan have dannet ud fra en klasse, en årgang eller en afdeling på praktikskolen. I de uger fællespraktikken varer, overtager de studerende så hurtigt som muligt flest mulige af lærerteamets opgaver for på den måde at arbejde hen mod en selvstændig tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen i aleneperioden. De studerendes skemaer kan variere i løbet af perioden, men i aleneperioden skal den studerendes opgaver ligge så tæt op ad det normale lærerarbejde, som muligt. andre læreropgaver Husk at aftale deltagelse i andre læreropgaver. Nogle af disse andre læreropgaver kan aftales ved det 1. besøg på skolen - andre kan aftales løbende i praktikperioden. Side 4 af 7
Praktikken skal bestås. Vurderingen foretages af praktiklærerne og praktikskolens ledelse efter en samlet vurdering af den studerendes udførelse af lærerjobbet. Områder der skal bedømmes står noteret nederst på disse informationspapirer og nederst på bedømmelsesdokumentet. Mål for 4. årg. praktik. Ud over de områder der var mål for de tidligere praktikperioder, bør der lægges vægt på nedenstående: Samlet vurdering af undervisning Konfliktløsning, overblik, mestring, stressfaktorer og egen reaktion. Forældresamtalen og kollegasamtalen. Faglig autoritet/kompetence. Vejledning af den næsten færdiguddannede lærer. At der skabes rum for at indsamling af data til, og (om muligt) rådgives om bacheloropgavens indhold. Skoleudviklingsinitiativer kommunalt og lokalt. Særlige opgaver f.eks. børn med anden etnisk baggrund, skolens specialpædagogiske opgave mm. Praktikgruppen skal bringe stof med til vejledningstimerne og er medansvarlige for, at vejledningen får et indhold, der er relevant! Praktikgruppen får lejlighed til at undervise i liniefagene og så vidt muligt i fag efter gruppens øvrige fagønsker og ønsker til alderstrin. Praktikperiodens fokuspunkter. Praktikanterne kan indbyrdes og sammen med lærerne aftale at lægge vægt på følgende mulige fokuspunkter: Elevmedbestemmelse og faglighed Fagdidaktik Indgår IT i den daglige undervisning? Hvordan evaluere børnenes læring? Hvordan opstille mål for den enkelte elev? med den enkelte elev? (elevplaner) Hvordan synliggøre læringen for den enkelte elev? Evaluering af egen undervisning Lærerens betydning for relationen til den enkelte elev Kollegasamtale/supervision Samarbejde i lærerteams Forældrekontakt dialog Frister VIGTIGT - Det er vigtigt, at kontakten imellem praktikskolen og praktikanterne etableres på et så tidligt tidspunkt, at praktikanter og lærere sammen kan fortage praktikklassernes årsplanlægning. Side 5 af 7
CKF for praktik Lærerens opgave og ansvar 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse. Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive og læsevanskeligheder. Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervis ning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Side 6 af 7
Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Side 7 af 7