10. april 2013 Idéoplæg til Ny Arkitekturpolitik Arkitekturpolitik Regeringen vil udvikle en ny national arkitekturpolitik, som skal sætte mennesket i centrum og have fokus på kvalitet, bæredygtighed, klimaudfordringer og vækst. Den nye arkitekturpolitik skal formulere konkrete initiativer til forbedring af rammerne for skabelse af arkitektur af god kvalitet, der på en gang er menneskevenlig, bæredygtig og vækstfremmende. Arkitekturpolitikken skal spille sammen med regeringens øvrige initiativer i forhold til det byggede miljø, og den skal udvikles i en tæt og grundig dialog med alle parter med berøring til arkitekturområdet. God arkitektur tænkes og tegnes til mennesker. Dansk arkitektur er netop præget af en humanistisk tradition, hvor der arbejdes i den menneskelige skala og tænkes i helheder og sammenhænge. Danske arkitekter er med rette kendt for med respekt for den historiske kontekst at kunne tilføje nye visionære projekter, der idémæssigt og æstetisk tolker sine omgivelser og samtidig giver svar på nutidens behov, både når det gælder bygning og byrum. I arbejdet med udfordringerne i dansk byggeri er det altafgørende at fastholde og udbygge den stærke danske arkitekturtradition. Den humanistisk forankrede arkitekturtradition har for det første betydet, at arkitekturen har haft afgørende indflydelse på udformningen af vores velfærdssamfund, og for det andet, at dansk arkitektur har stor international succes og anerkendelse. Hertil kommer, at arkitekturen i Danmark berører alle, hver dag, over alt. Arkitektur af høj kvalitet, hvor faktorer som æstetik, form og funktion går op i en højere enhed, er derfor et vigtigt bidrag til en positiv samfundsudvikling. Arkitekturpolitikken vil have som omdrejningspunkt, at arkitekturen kan bidrage positivt til at løse nogle af de nye, mere komplekse og anderledes udfordringer, som Danmark står overfor. Det gælder blandt andet klimaudfordringerne og vækstdagsordenen i byggeriet. Det gælder den tiltagende urbanisering og samtidige affolkning af landdistrikterne, samt det store fremtidige behov for renovering og transformationer af den eksisterende bygningsmasse. Regeringen har i sin vækstplan for de kreative erhverv Danmark i arbejde iværksat en række initiativer, der skal bidrage til, at Danmarks styrker og potentialer på det kreative Dok. nr. 1722486
Side 2 erhvervsområde udnyttes til at skabe vækst og beskæftigelse. Det gælder bl.a. på arkitekturområdet, hvor Danmark står stærkt, og hvor initiativerne i vækstplanen yderligere vil fremme arkitektbranchen som væksterhverv. Regeringen har yderligere igangsat en række initiativer, der vil få stor betydning for arbejdet med det byggede miljø i Danmark. Blandt andet forventes det, at et forslag til miljøministerens landsplanredegørelse Grøn omstilling nye muligheder for Danmark vil offentliggøres medio 2013 med temaer om blandt andet bæredygtige byer, landistrikter og det åbne land. Endvidere står den danske byggebranche over for en række udfordringer, samtidig med at der forestår vigtige bygge- og renoveringsprojekter. Klima- Energi- og Bygningsministeriet har derfor igangsat arbejdet med en byggepolitisk strategi, der skal kigge på udfordringerne i byggebranchen. Samtidig er der værksat et arbejde med at udforme en energirenoveringsstrategi for den eksisterende bygningsmasse for at arbejde hen imod regeringens ambitiøse klimamål. Den nye arkitekturpolitik skal spille sammen med disse tiltag i en visionær og helhedsorienteret tilgang til det arkitektoniske, planmæssige og bymæssige felt, der tager afsæt i hvad det bebyggede miljø kan bidrage med i forhold til kvalitet, udvikling og vækst for samfundet, den enkelte borger og arkitekterhvervet. Det gælder for udformningen af boliger, institutioner, byrum, byer, infrastruktur og det åbne land. Og det gælder de rammevilkår, der har betydning for arkitekterhvervet. Byernes rolle som vækstdrivere skal adresseres, da deres betydning er afgørende i forhold til videnssamfundets krav og vilkår. Det er igennem arbejdet med planlægning og byudvikling at Danmark skal sikre trygge lokalsamfund, der værner om fællesskabet, den lokale identitet og individuelle udfoldelsesrammer. Overordnet set bør bæredygtighed i bred forstand, det vil sige miljømæssigt, socialt, økonomisk og kulturelt, være et centralt element, da dette siden lanceringen af Arkitekturnation Danmark fra 2007 er blevet et væsentligt fokusområde nationalt og internationalt. Den offentlige sektor har en hovedrolle i at arbejde arkitekturpolitisk for at sikre gode fysiske rammer. Det gælder både stat og kommuner, der som henholdsvis bygherrer og plan- og byggemyndighed er nogle af hovedaktørerne. Men det gælder også regionerne, der med de aktuelle meget store sygehusprojekter kommer til at skabe store forandringer både i by og på land. Sammen med de private aktører indenfor arkitektfaget vil de regionale og kommunale aktører derfor blive inviteret til at deltage i såvel udvikling som implementering af den nye nationale arkitekturpolitik. Nedenstående temaer skal betragtes som de foreløbige indspil til en ny arkitekturpolitik, der er kommet fra ministerier og andre aktører. De seks temaer er ikke udtømmende og afspejler ikke den kommende politiks struktur, men skal ses som nogle af de visioner og indsatsområder, som en ny arkitekturpolitik kunne indeholde. Temaerne skal ses som et
Side 3 oplæg til debat for branche, interessenter og andre aktører som i den kommende proces inviteres til at være med til at kvalificere dette første udspil. 1. Fortidens Fremtid Det byggede miljø som kulturarv i et grønt videnssamfund På baggrund af de eksisterende scenarier for Danmarks udvikling de kommende år vil der i lighed med resten af Europa ikke skulle bygges nyt byggeri i sammen omfang, som der skal renoveres, ombygges, omlægges og restaureres. Bæredygtig renovering og omdannelse af både almene og private boliger, såvel som private og offentligt ejede bygninger bør derfor prioriteres i en Ny Arkitekturpolitik. Udviklingen har stor betydning for både de små og større byers kulturværdier, bl.a. fordi affolkning i landdistrikterne generelt betyder, at de mindre byers udvikling fører til tomme bygninger og hovedgader, nedrivninger, forskydning af centrum mv. Disse ændringer har stor betydning og kræver ny planlægning, strategier, renovering og omdannelser af både bygninger og bymiljøer. Herved sigtes der bl.a. imod, at en Ny Arkitekturpolitik vil få lokal forankring i kommunerne samt tjene som forbilleder for private aktører og andre interessenter, som påtænker at energirenovere og omdanne eksisterende bygningsmasse. Det vil også være væsentligt at se på, hvorledes arkitekturen kan medvirke til at sikre en bygnings eller et anlægs funktionalitet og fleksibilitet i forhold til brugeres behov nu og over tid. Således at en bygning med få ændringer efter 10, 20 eller 30 år kan bruges til noget andet, end det bygningen oprindeligt var tænkt til. Arkitekturpolitikken vil desuden sætte fokus på bæredygtige krav til materialebrug i byggeri, der fremmer genanvendelse samt at man bør se på, hvordan bygninger kan påvirke deres omgivelser positivt.. En ny arkitekturpolitik er desuden en vigtig anledning til at se på den værdi, vores bygningskulturelle arv har, og hvordan den bidrager til at skabe identitet og branding både nationalt og i vores lokalområder. Det er ikke mindst en mulighed der bør gribes af de byer og landområder, der er præget af stagnation og fraflytning. 2. Bæredygtig udvikling i hele landet Byerne i Danmark danner rammen om mange menneskers hverdagsliv og skal derfor være være bæredygtige, både økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. God arkitektur og planlægning er væsentlige faktorer i forhold til at gøre byer attraktive og bæredygtige. De kommende år vil byde på en række byudviklinger, der i stigende grad genudnytter de eksisterende rammer i byerne til at eksperimentere med grundlæggende og evidensbaseret løsninger på grønne og CO2 frie bysamfund. Her spiller bl.a. forestillingerne om smart cities koncepter med smart grids, hvor energiforsyning er et moderniseret, intelligent el-net, en afgørende rolle i indfrielsen af de politiske og samfundsmæssige mål. Hvordan skal nye boliger opføres, hvor skal detailhandelen ligge,er der ældre industri- eller havnearealer, der kan genanvendes og udnyttes til nye erhverv og rekreative områder? Eller skal man fremme byens sociale bæredygtighed ved at blande boligområder med boliger af forskellig størrelse og ejerforhold?
Side 4 Arkitekturpolitikken vil blandt andet sætte fokus på bæredygtige krav til materialebrug i byggeri, der fremmer genanvendelse samt at man bør se på, hvordan bygninger kan påvirke deres omgivelser positivt. Der er igennem de sidste 5-10 år sket en voldsom vækst indenfor green tech løsninger til det byggede miljø. Samtidig er der blevet etableret mange mindre, innovative virksomheder, der udvikler nye løsninger indenfor byggematerialer og renovering. Ved at koble behov for renovering med energirigtige, teknologiske og arkitektoniske løsninger af høj kvalitet kan der opnås en nedbringelse af samlet energiforbrug kombineret med øget kvalitet i den eksisterende bygningsmasse, brugervenlige og æstetiske løsninger m.m Med baggrund i eksisterende viden om betydningen af adfærd samt byggeriets og byernes rolle i energiforbrug og CO2 udledning, inddrages arkitektur og byudvikling som oplagte parametre for at nå de fastsatte energimål i Vision 2050. 3. Global Denmark internationalisering og markedsføring af danske kompetencer Med dansk arkitektur som en ny eksportvare i stærk vækst bør en Ny Arkitekturpolitik fokusere på fortsat modning af danske talenter og virksomheder indenfor byggeriet. Det eksisterende fokus på internationale biennaler bør fastholdes og endda udvides, således at danske arkitekter er stærkt repræsenteret på flere af de toneangivende biennaler. I forhold til EXPO-afholdelser bør der arbejdes med, på baggrund af erfaringer fra Shanghai 2010, at afvikle events, netværksmøder og business-to-business møder mellem danske arkitekter og internationale aktører. Dette gælder også kommende handelsfremstød. Yderligere bør danske kompetencer for systemeksport af kompetencer indenfor institutionsbyggeri udvikling, vedligehold og drift af eks. sygehuse, plejehjem, skoler, daginstitutioner, biblioteker og museer af høj kvalitet synliggøres og markedsføres internationalt; eksempelvis i mellemøsten. Særligt har den massive investering i sygehusbyggeri givet den danske byggesektor unikke kompetencer, der kan tiltrække fagfolk og investorer fra hele verden. 4. Det sunde samfund fremtidens sygehus og aktive livsformer i byen I de seneste år er sundhed og rehabilitering blevet faktorer, som vi måler vores socioøkonomiske fremskridt på. Forventningerne til sundhedssystemet er steget og flere ressourcer bliver investeret i sektoren. Der er her en unik mulighed for skabe et moderne sygehusvæsen med evidensbaseret arkitektur i verdensklasse og blive en attraktiv global showcase for fremtidens højteknologiske sygehus. Hvis dette skal opnås, er det altafgørende, at der erfaringsopsamles og dermed sikres, at både sygehusejere, arkitekter og ingeniører får mulighed for at tænke innovativt og langsigtet. Den offentlige debat omkring sundhed har også bredt sig til et mere præventivt fokus på, hvordan byer og planlægning er med til at stimulere en sund og aktiv livsstil. Der ses et øget fokus at skabe sunde byrum både i form af grønne og blå områder og ved at fokusere på, hvordan de urbane byrum inviterer til fysisk udfoldelse og aktiviteter
Side 5 5. Infrastruktur som (vækst)driver i byudvikling Infrastrukturen spiller en stor samfundsmæssig rolle, og der investeres store offentlige summer i nye anlægsprojekter; lufthavnsudvidelser, metroudvidelse i København bygges, Femernforbindelsen m.m. Infrastrukturens rolle i fremtidens by- og regionsudvikling samt ingeniørfagets rolle - ikke blot som løser af opgaver, men også kulturbærer i forhold til etablering af lokale og regionale identiteter - kan derfor være et fokusområde i en Ny Arkitekturpolitik. Fokusområdet kunne kobles til fokus på udkantsområder, etablering af nye vækstcentre samt demonstrere eksportfremmende potentialer i danske kompetencer indenfor bæredygtig transport, herunder letbaner m.m. og grønne teknologier. 6. Forskning, uddannelse og erhverv i samspil Udviklingen af vækstlaget indenfor byggeriet afhænger i høj grad af dets kompetencer. Med udgangspunkt i, at flere af de større byplanopgaver bliver løst af arkitekter i tværfaglige samarbejder med sociologer, antropologer, arkitekter og ingeniører tydeliggøres det, at arkitekter har brug for flere kompetencer end dem, der bliver uddannet i på nuværende tidspunkt, eksempelvis skriftlige og samfundsøkonomiske kompetencer. Borgernes kulturforbrug og mønstre er under forandring. En ny arkitekturpolitik bør derfor indeholde visioner for, hvordan forvandlingen af det fremtidige kulturinstitutionelle landskab kan se ud med de behov for fleksible løsninger, som efterspørges. Der er desuden mulighed for systemeksport af eksempelvis erfaringer indenfor museums- og biblioteksområdet.