Afgørelse fra Ankenævn for biler Klagesag nr.: 14472 Klager: Indklaget: Medindklagedet Klagen vedrører: NN CVR-nr.: 37140929 Graabæk Racecars IVS Fabriksvej 24 8544 Mørke CVR-nr.: 36454148 Auto-Syn.dk ApS Nørregade 17 8410 Rønde Køb af bil Ikke-medlemsvirksomhed Modtagne dokumenter: 1. Forbrugerens klage 2. Medindklagedes kommentarer 3. Øvrige dokumenter modtaget i perioden fra klagens oprettelse til nævnets afgørelse fremgår af sagen på ankenævnets hjemmeside Nævnets sammensætning: Kim Rasmussen Helle Brasch Lars Ellegaard Afgørelsesdato: 24. juni 2016 Parternes krav Klager har formuleret sit krav således: Penge tilbage for bilen, 20.000,00 kr. Penge for udgifter til FDM-undersøgelse, 840,00 kr Penge for udgifter til Bilklage.dk, 300,00 kr Penge for diverse skruer og pærer, 100,00 kr Penge retur fra sælger i alt, 21.240,00 kr Indklagede har ikke besvaret klagen. Medindklagede har krævet, at der ikke gives medhold. Sagsfremstilling Ankenævn for biler Lautrupvang 2 2750 Ballerup sekretariat@bilklage.dk
Efter det oplyste købte klager en brugt Peugeot 307 1,6 af indklagede for 20.000 kr. Der foreligger ingen slutseddel eller faktura vedrørende købet af bilen, men klager har fremlagt bankudskrift. Det fremgår heraf, at klager den 23. november 2015 har straksoverført 20.000 kr. til en nærmere angiven bankkonto. Den omhandlede bil, der er indregistreret første gang den 2. august 2002, er omregistreret til klager den 24. november 2015. Det fremgår af synsrapport, at bilen blev betinget godkendt ved syn den 24. november 2015. Af fejloversigten fremgår følgende fejl: (1) nummerpladelygte, virker ikke, højre, og (2) baglygte virker ikke, højre. Ifølge synsrapporten havde bilen en km-stand på 280.000. Ved klagens oprettelse havde bilen efter det oplyste kørt 286.000 km. I forbindelse med klagens oprettelse har klager bl.a. anført: Hvad er der aftalt omkring handlen? Bilens pris: 20000 Byttebil: Nej Evt. andre aftaler: Bilen leveret nysynet. Ingen særlige bemærkninger. Hvad går klagen ud på? 1. Bilen er købt som "nysynet", men sælger har ikke rettet mangler beskrevet i det betingede syn. (manglende pærer). Synsmand har ikke haft bilen på lift og kontroleret under vognen. 2. Sælger mener ikke der behøver skruer i nummerplade. Vil ikke udlevere skruer, beder køber om selv at finde nogen på jorden udenfor værksted. 3. Køber beder om at sprinklerpumpe udskiftes da den er defekt. Sælger ignorerer dette. 4. Køber beder om at viskerarm til bagrude udskiftes, da den er defekt. Sælger ignorerer dette. 5. Undertegnede oplever at bremserne skurrer, sælger ignorerer dette. Laver FDM test der påviser en lang række graverende fejl, der gør bilen ulovlig og direkte farlig at køre i, da bilen ikke kan bremse. FDM beder sælger rette fejl og mangler. 6. Sælger retter kun en del af FDM anvisninger, melder bilen klar men bilen kan stadig ikke bremse. Sælger kræver betaling for at lave resten af fejlene, og nægter at lave resterende fejl. 7. Sælger udviser opfarende truende og intimiderende adfærd, råber op og forlanger yderligere betaling for ting der burde være i orden ved salg af bilen. Bilen er fortsat ude af stand til at bremse, selv om sælger har "repareret" bilen. Hvornår er der klaget til forhandleren første gang? Klagedato: 30-11-2015 Hvad er resultatet af din klage? Bilen kan stadig ikke bremse og sælger vil have betaling for at lave den. Sprinkler stadig defekt, sælger nægter at lave den. Viskerarm stadig defekt, sælger nægter at lave den. Sælger har ikke sat skruer i nummerplader. Sælger har ikke rettet fejl jævnfør Betinget Godkendt Syn. Klager har den 22. december 2015 ved en km-stand på 285.498 fået foretaget en FDM specialtest. Af den på baggrund heraf udfærdigede rapport fremgår: [Se næste side] Side 2 af 5
Klager har i et brev, der er dateret 23. december 2015, og som efter det oplyste er sendt anbefalet til indklagede, anført bl.a. følgende: Da jeg efter flere forsøg på kontakt og dialog omkring den Peogeot 307, 1,6, AY 25 596, og du har ignoreret mig er jeg nød til at skrive til dig. Den bil er behæftet med så mange grove fejl, at den er direkte ulovlig og uegnet til kørsel i trafikken. Du har ignoreret de få fejl synsrapporten har fundet. Du har også ignoreret de fejl og mislyde jeg har beskrevet for dig på sms. Da du tog bilen ind for at få skiftet koblingen, bad jeg dig rette fejlene og du ignorerede dem igen. Dette er uacceptabelt. Jeg har bedt dig om at annullere handlen, hvilket du har nægtet. Jeg har bedt FDM om en uvildig vurdering af bilens tilstand, og de er af en sådan karakter, at en fuld test ikke kunne gennemføres, da bilen er for farlig at køre i. Jeg ønsker på ingen måde at køre i en bil som du har skruet i, ej heller om du får den "synet". Ankenævnet har ved e-mail og senest brev af 31. maj 2016 opfordret indklagede til at svare i sagen. Indklagede er gjort bekendt med, at sagen kan afgøres på det foreliggende grundlag, hvis indklagede ikke svarer senest den 8. juni 2016. Medindklagede har i brev af 20. januar 2016 til ankenævnet anført følgende: Vi stiller os uforstående overfor påstanden om at køretøjet ikke har været på lift og kontrolleret under bunden, dette er en meget alvorlig anklage og vi forventer at dette kan bevises fra klagers side eller udtalelsen trækkes tilbage. Vedr. synets gennemførelse er dette foretaget efter gældende synsregler der foreskriver at bilen kan godkendes hvis lovens minimumkrav er opfyldt, da køretøjet ikke havde plader monteret ved fremstilling til syn er fastgørelse af do naturligvis ikke påført, ej heller den manglende bagrudevisker, da dette ikke er et krav i synsregi. Klager er kommet med yderligere bemærkninger den 25. januar 2016. Disse gengives ikke i sagsfremstillingen, men er i sin helhed forelagt ankenævnet sammen med sagens øvrige bilag. Side 3 af 5
Ankenævnets begrundelse og afgørelse Det fremgår af 74, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, at afgørelser truffet af en synsvirksomhed kan indbringes for Trafikstyrelsen. Ankenævn for biler er dermed afskåret fra at behandle klager over synsvirksomheder, hvorfor klagen over medindklagede afvises. Indklagede har ikke afgivet svar i sagen, hvorfor Ankenævnet lægger klagers sagsfremstilling til grund for afgørelsen. Ankenævnet finder, at de af klager påberåbte fejl udgør mangler i købelovens forstand, jf. købelovens 75a, stk. 2, nr. 1, og 76, stk. 1, nr. 4. Det følger af købelovens 77a, stk. 1, at afgørelsen af, om salgsgenstanden lider af en mangel, træffes ud fra dens beskaffenhed på tidspunktet for leveringen, dog at sælgeren også hæfter for en mangel, der først viser sig senere. Køberen har bevisbyrden for, at manglen eller kimen hertil var til stede på leveringstidspunktet. Der er dog en formodning for, at mangler, der viser sig inden 6 måneder efter leveringen, forelå på leveringstidspunktet, jf. 77a, stk. 3. De omtvistede mangler har vist sig senest 6 måneder efter leveringen, hvorfor der er en formodning for, at disse var til stede på leveringstidspunktet. Denne formodning har indklagede ikke afkræftet, og det lægges derfor til grund, at manglerne var til stede ved leveringen. Indklagede har ikke inden for rimelig tid imødekommet krav om afhjælpning, hvorfor klager herefter findes at være berettiget til at ophæve købet, jf. købelovens 78, stk. 4. Ifølge købelovens 57, stk. 1, er sælgeren, hvis købet hæves, ikke berettiget til at få genstanden tilbage, medmindre han tilbagegiver, hvad han har modtaget i betaling, og køberen er ikke berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre han tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand og mængde, hvori det var ved leveringen. Klageren har herefter ved tilbagelevering af den købte bil krav på at få købesummen på 20.000 kr. tilbage med et fradrag af den nytte, som han har haft af bilen. På baggrund af bilens alder og karakter finder nævnet, at der for den nytte, som klageren har haft af bilen, skal fradrages 0,50 kr. for hver kilometer, som bilen på tilbageleveringstidspunktet ifølge kilometertælleren har kørt mere end 280.000 km. Købesummen forrentes som nedenfor bestemt. Indklagede skal endvidere betale klagers udgift til FDM-test med 840 kr. Det bemærkes, at ingen af parterne betaler omkostninger ved nævnsbehandlingen til den anden part, jf. vedtægternes 25. Da klageren har fået medhold, skal klagegebyret tilbagebetales til klageren, jf. vedtægternes 26, og indklagede skal betale sagsomkostninger til ankenævnet. Da indklagede ikke er medlem af en af ankenævnets brancheorganisationer, skal indklagede betale 19.000 kr. ekskl. moms for sagens behandling. Sagsomkostningsbeløbet fremgår af vedtægternes 27, stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1447 af 15. december 2014 om omkostninger ved godkendte private klage- eller ankenævn. Klagen over medindklagede afvises. A F G Ø R E L S E: Indklagede, Graabæk Racecars IVS, skal inden 30 dage efter forkyndelse af denne afgørelse betale klageren, NN, 20.840 kr. med fradrag af 0,50 kr. pr. km. som bilen, mrk. Peugeot 307, stelnr. XXXXXXX, har kørt Side 4 af 5
mere end 280.000 km på tidspunktet for tilbageleveringen, mod at klageren tilbageleverer bilen til indklagede. 20.000 kr. forrentes med Nationalbankens officielle udlånsrente med tillæg af 8 % fra den 14. januar 2016 til betaling sker. Endvidere skal indklagede inden 30 dage fra forkyndelsen af denne afgørelse betale et sagsomkostningsbeløb på 19.000 ekskl. moms til ankenævnet. Klagegebyret på 300 kr. tilbagebetales af ankenævnet til klageren. Sign. Kim Rasmussen Side 5 af 5