Råstofkortlægning, Sdr. Onsild Råstofplanlægning Interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune
Råstofkortlægning, interesseområde Sdr. Onsild Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.rn.dk 14. april 2011 Læs mere om Region Nordjylland på www.rn.dk
Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Dato: 28. april 2011 Region: Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Boreentreprenør: Analyselaboratorium: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø Mariagerfjord Kommune, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro Grontmij Carl Bro A/S Rikke Ellemann-Biltoft Rikke Ellemann-Biltoft Glibstrup AS, Skødstrupvej 7, 6840 Oksbøl VBM laboratoriet A/S, Industrivej 1, 9440 Aabybro Sagsbehandler Kvalitetskontrol Steve Ulf Hansen (Projektleder) Jakob Qvortrup Christensen, geolog (Fagleder) Lise Kristensen, Geolog (Råstoffer) Jakob Qvortrup Christensen, Geolog Grontmij Carl Bro A/S Side 1 af 1
Råstofkortlægning ved interesseområde Sdr. Onsild, Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Grundlag... 3 2. Resumé... 4 3. Kortlægningsområdets beliggenhed og morfologi... 5 3.1 Beliggenhed... 5 3.2 Terræn og strukturer... 5 3.3 Geologi... 7 3.4 Grundvandsforhold... 7 4. Datagrundlag råstofboringer og profiler... 8 4.1 Råstofboringer... 8 4.2 Data fra eksisterende grusgrav geologiske beskrivelser og indberetningsskemaer... 9 5. Resultater... 12 5.1 Geologiske beskrivelser... 12 5.2 Mængder... 12 5.3 Kvaliteter... 14 5.4 Samlet vurdering... 18 6. Referencer... 19 Bilag 1. Borejournaler Bilag 2. Analyserapporter Bilag 3. Geologiske beskrivelser fra eksisterende grusgrave indenfor kortlægningsområdet Side 2 af 2
1. Indledning 1.1 Baggrund Region Nordjylland har til opgave at gennemføre kortlægning af råstoffer i regionen samt etablere den overordnede planlægning af fremtidig indvinding af råstoffer i regionen. I Råstofplan 2008 blev der opstillet en række konkrete planlægningsprojekter, der skal gennemføres inden den næste revision af råstofplanen i 2012 med henblik på evt. at udlægge nye graveområder i regionen. Afgrænsning, afvejning og miljøvurdering af Sdr. Onsild interesseområde i Mariagerfjord Kommune er et af disse projekter. 1.2 Formål Formålet med den geologiske kortlægning af Sdr. Onsild interesseområde er at afklare udbredelsen og kvaliteten af råstofferne. Resultatet af kortlægningen skal indgå i grundlaget for udpegning af området til regionalt graveområde. 1.3 Grundlag Undersøgelsen er gennemført på grundlag af: Oplysninger fra eksisterende råstofgrave indenfor kortlægningsområdet 6 råstofboringer udført som del af nærværende kortlægning Oplysninger fra boringer i området indhentet via den nationale boringsdatabase Jupiter Per Smeds jordbundskort Jordartskort Oplysninger fra relevante rapporter fra Rapportdatabasen udarbejdet i forbindelse med grundvandskortlægning m.m. Side 3 af 3
2. Resumé Grontmij Carl Bro A/S har for Region Nordjylland gennemført en kortlægning af råstoffer i et område sydøst for Sdr. Onsild, Mariagerfjord Kommune. Undersøgelsens resultater kan sammenfattes til følgende: Kortlægningsområdet udgør et areal på ca. 103 Ha og er beliggende sydøst for Sdr. Onsild ved Terrup Høj. Kortlægningsområdet udgøres af et sydvest-nordøstligt bakkestøg med højeste punkt ved Terrup Høj. De geologiske forhold er præget af smeltevands- og moræneaflejringer af kvartær alder til relativ stor dybde. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse udført 6 råstofgeologiske boringer indenfor kortlægningsområdet. Boringerne viser en øvre kvartær sand-, grus- og stenforekomst med varierende tykkelse fra omkring 8 m til mere end 16 m. Forekomsten ligger over grundvandsspejl. Råstofforekomsten udgøres af sand og grus med varierende indhold af sten. Dæklaget er relativt tyndt. Forekomsten synes grovest i den øverste del. Materialet har en relativt lav SE-værdi, hvilket skyldes et forholdsvist højt indhold af filler og fin- til mellemkornet sand. Petrografisk analyse viser et relative højt indhold af reaktive korn. Den kritiske flintabsorption er relativ lav. Endvidere har materialet et højt indhold af lette korn. Samlet vurderes det, at der indenfor kortlægningsområdet findes i størrelsesordenen 8,1 mill. m 3 sand, grus og sten. På baggrund af forekomstens beskaffenhed vurderes det, at der relativt nemt kan produceres fyldmaterialer til brug indenfor vej- og anlægsbranchen. Det vurderes samtidig, at der skal ske en betragtelig oparbejdning af materialet for at kunne producere stabiliserings- og bundsikringsmaterialer samt betontilslag, der overholder gældende krav. I de eksisterende grave indenfor kortlægningsområdet oparbejdes der i dag til produkter som stabilgrus, sand- og grusfyld, sten i varierende størrelser samt mørtelsand. Side 4 af 4
3. Kortlægningsområdets beliggenhed og morfologi 3.1 Beliggenhed Kortlægningsområdet udgør et areal på ca. 103 Ha og er beliggende sydøst for Sdr. Onsild ved Terrup Høj. Placeringen fremgår af figur 3.1, hvor den blå streg angiver afgrænsningen af området. Figur 3.1. Kortlægningsområdets beliggenhed. Imod syd afgrænses området af et mere kuperet terræn ned mod Kongsvad Mølleå og imod øst af motorvej E45. Imod nord følger afgrænsning delvist et beskyttet dige, og imod vest er afgrænsningen sat langs levende hegn. Indenfor kortlægningsområdet ligger der aktive grusgrave. Omkring halvdelen af det resterende areal er udlagt til landbrug, mens den anden halvdel er beplantet med skov. 3.2 Terræn og strukturer Kortlægningsområdet udgøres af et sydvest-nordøstligt bakkestøg med højeste punkt ved Terrup Høj omkring kote +60m. Langs den sydlige af- Side 5 af 5
grænsning af kortlægningsområdet og imod øst falder terrænet stejlt ned mod Kongsvad Mølleå til omkring kote +10m. Imod nord falder terrænet mere jævnt ned mod Sdr. Onsild til omkring kote +35m. Imod vest ses flere mindre søer før terrænet falder stejlt ned mod Sdr. Onsild Enge omkring kote +10m. På figur 3.2 er vist Per Smeds landskabskort med kortlægningsområdet vist med blå streg. Figur 3.2. Per Smeds landskabskort. Af kortet fremgår det, at kortlægningsområdet overvejende er beliggende i et morænelandskab fra sidste istid, der mod syd ligger på flanken af en tunneldal. Morænelandskabet er beskrevet som overvejende sandbund. Samtidig er der vist randmorænelandskab i området. Nord for området ses landskab med dødisrelief. Området omkring Hobro og Sønder Onsild udgøres generelt af morænelandskab fra Fårup Stadiet i Sen Weichsel, der gennemskæres af både tunnel- og smeltevandsdale, der er henført til samme periode. Side 6 af 6
3.3 Geologi De geologiske forhold til relativ stor dybde er præget af smeltevands- og moræneaflejringer af kvartær alder. Jordartskortet i figur 3.3 viser, at der i den nordlige del af kortlægningsområdet findes jordbund bestående af moræneler, mens der imod syd findes jordbund bestående af smeltevandssand. DS smeltevandssand DL smeltevandsler ML moræmeler MS morænesand TS ferskvandssand FS ferskvandssand Figur 3.3 Jordartskort kortlægningsområdet vist med blå streg. I den øvre del af de kvartære aflejringer viser boringer i området, at der i og omkring Terrup Høj findes smeltevandsaflejringer bestående af sand, grus og sten med mindre indslag af lerede materialer. Væk fra højen viser boringer et større indhold af ler og mindre mægtigheder af sand-, grus- og stenmaterialer. Tykkelsen af de øvre kvartære sand-, grus- og stenforekomster indenfor kortlægningsområdet varierer i boringer fra omkring 8 m til mere end 16 m. Fra kortlægninger af grundvandsforholdene i det tidligere Hobro Kommune (OSD 29) er der opstillet en geologisk model, der perifert dækker kortlægningsområdet /1/. Modellen indikerer, at undergrunden groft set indeholder to serier af smeltevandssand, der adskilles af moræneaflejringer. I området omkring Sdr. Onsild er der beskrevet op til 120-140 m tykke kvartære aflejringer, underlejret af prækvartære kalkaflejringer. 3.4 Grundvandsforhold Grundvandets potentiale er ud fra boringer i området skønnet til at ligge omkring kote +14m. Side 7 af 7
4. Datagrundlag råstofboringer og profiler 4.1 Råstofboringer I perioden 31/8 til 1/9 2010 blev der udført 6 råstofboringer indenfor kortlægningsområdet. Placeringen af boringerne er vist på figur 4.1. Figur 4.1. Oversigtskort med placering af udførte råstofboringer. Eksisterende råstofgrav vist med prikket signatur. Det fremgår af kortet, at boringerne er placeret i et sydvest-nordøstligt strøg, der følger længdeaksen af det beskrevne bakkedrag. Samtidig ses det, at der ikke er placeret boringer i den sydlige centrale del af området, hvor den aktive grusgrav er placeret. Data herfra beskrives nedenfor. Udover den i figur 4.1 viste grusgrav, findes der en mindre grav langs områdets vestlige afgrænsning umiddelbart nord for Stensbakkegård. Placeringen fremgår af figur 5.1 i næste afsnit. Side 8 af 8
I bilag 1 findes boreprofiler for de 6 boringer. En boring er udført til dybden 12 m u.t., mens de øvrige boringer er udført til dybder mellem 16 m u.t. og 19 m u.t. Der er udtaget jordprøver fra boringerne til en nærmere råstofgeologisk vurdering. Tabel 1 viser prøveudtagningsdybder i boringerne. Prøver udtaget til analyse er vist med understregning i tabellen. B1 B2 B3 B4 B5 B6 P1 3,5-8,1 0,4-2,2 3,0-6,0 2,5-5,0 3,8-4,5 0,3-3,0 P2 8,1-10,2 2,2-5,0 6,0-8,0 5,0-8,0 6,1-6,8 3,0-6,0 P3 10,2-12,7 5,0-7,0 8,0-10,0 8,0-9,8 7,3-10,0 6,0-9,0 P4 7,0-9,0 10,0-12,0 10,0-14,8 9,0-12,0 P5 9,0-11,0 12,0-14,0 14,8-15,7 12,0-15,0 P6 11,0-14,0 14,0-19,0 15,0-18,0 Tabel 1. Prøvetagningsdybder i boringerne. Understregning viser prøver udtaget til analyse Enkelte af prøverne er lagt sammen for at opnå tilfredsstillende prøvemængde for gennemførelse af analyser. Dette fremgår af analyserapporterne, der findes i bilag 2. I alt er 12 prøver udtaget til analyse På de 12 prøver er der udført sigteanalyse (DS/EN 933-1) og sandækvivalent (DS/EN 933-8). På 2 af de 12 prøver er der endvidere udført analyser for lette korn på fraktionen 8-16 mm (DS405.4), 10 % flintabsorption også på fraktionen 8-16 mm (TI-B 75) samt for alkalikiselreaktive korn (TI-B 52). Analyserne er udført af VBM Laboratoriet A/S. 4.2 Data fra eksisterende grusgrav geologiske beskrivelser og indberetningsskemaer Geologiske beskrivelser Indenfor kortlægningsområdet ligger der aktive grusgrave. Fra det primære graveområde, der ses på figur 4.1, er der udført geologiske beskrivelser i henholdsvis 1978, 1982 og 1988. Der er udarbejdet geologiske profiler langs gravefronter, sedimentlogs og dokumentation med fotos. Materialet findes i bilag 3. Umiddelbart er det ikke muligt at gengive den præcise placering af profilerne og loggene, idet området har ændret sig med grusgravningen. Herunder gives en generel beskrivelse af oplysninger fra materialet. Af de geologiske profiler fremgår det, at der er sket glaciotektoniksk deformation i området, idet smeltevandslagene ses at være foldet samt muligvis forskudte. I figur 4.2 ses to profiler fra henholdsvis 1978 og 1982. Side 9 af 9
Figur 4.2. Geologiske profiler udarbejdet i aktiv grusgrav indenfor kortlægningsområdet. Øverste profil fra 1978, nederste profil fra 1982. Der er udarbejdet 3 sedimentlogs. Tykkelsen af de beskrevne smeltevandsaflejringer bestående af sand, grus og sten er angivet til henholdsvis 6 m, 9 m og 12,5 m. Der er vist nedskredet materiale ved foden af loggene, og tykkelserne kan således være større. På logs er der vist et lag over smeltevandsaflejringerne bestående af moræneler på mellem 0,5 m og 1,5 m tykkelse. Sedimentloggene viser kornstørrelser generelt fra 2,0 mm op til omkring 20 mm og større. En log viser en nedre enhed med kornstørrelser mellem 0,6 m og 4,0 mm. Der er også lavet beskrivelser af råstofmæssig karakter. I nedenstående tabel 2 ses de beskrevne bjergartsfordelinger. Side 10 af 10
År Kryst. Sed. Flint Porøst flint Kalk N 1978 14 / 18% - 56 / 72% - 8 / 10% 78 1978 62 / 36% 3 / 2% 87 / 51 % - 19 / 11% 171 1982 68 / 23% 20 / 7% 133 / 45% 28 / 10% 44 / 15% 293 Tabel 2. Bjergartsfordeling fra beskrivelser fra 1978 og 1982. Tallene angiver antal korn samt fordeling i % indenfor hver kategori. Indvindingsberetninger I nedenstående tabel 3 ses de årlige indberetninger, der er foretaget for de aktive grusgrave for indvinding i årene 2007 og 2008. Indvinding af sand, grus og sten Anlægs- og vejmaterialer Råstofgrav År Grus og sandfyld mv. Bundsikringsmaterialer Stabilgrus Ballastskærver - - - I alt 2a Ulstrup By 2007 3.360 3.360 2a Ulstrup By 2008 8.000 8.000 17a Sdr. Onsild By 2007 20.721 20.721 17a Sdr. Onsild By 2008 14.394 14.394 Betonmaterialer - uspecificeret Råstofgrav År Betonsand 0-4mm Perlesten 2-8 mm Ærtesten 8-16 mm Nøddesten 16-32 mm Singels 32-63 mm Andre sten > 63 mm Mørtelsand I alt 2a Ulstrup By 2007 180 240 120 540 2a Ulstrup By 2008 17a Sdr. Onsild By 2007 45 450 740 190 20 1.445 17a Sdr. Onsild By 2008 167 2128 1452 438 221 7000 11.406 Grus og sandfyld mv. Perlesten 2-8 mm Ærtesten 8-16 mm Nøddesten 16-32 mm Singels 32-63 mm Andre sten > 63 mm Mørtelsand - Indvinding i alt 2007 24.081 45 630 980 310 20 26.066 2008 22.394 167 2128 1452 438 221 7000 33.800 Tabel 3. Råstofindberetning for årene 2007 og 2008. Af tabellen fremgår det, at der er indvundet råstoffer til brug indenfor anlægs- og vejbranchen i form af grus og sandfyld, samt til brug i betonbranchen i form af mørtelsand. Herudover forskellige størrelser af sten. Der indvindes omkring 30.000 m 3 /år ud fra de givne oplysninger. Produktion Grusgraven oplyser, at der på pladsen sorteres og efterfølgende oparbejdes til henholdsvis vejmaterialer, herunder stabilgrus, og betonmaterialer som mørtelsand. Side 11 af 11
5. Resultater 5.1 Geologiske beskrivelser Ud fra borejournaler, geologiske profiler og sedimentlogs gives herunder en råstofgeologisk beskrivelse af kortlægningsområdet. Overjord Der er i de 6 råstofboringer beskrevet en varierende overjordstykkelse på mellem 0,3 m og 6,1 m. I boringerne B2 og B6 ses de mindste tykkelser på henholdsvis 0,3 m og 0,4 m, mens de største tykkelser ses i boringerne B1 og B5 på henholdsvis 3,5 m og 6,1 m. I sedimentloggene (geologiske profiler) er der beskrevet overjordstykkelser på mellem 0,5 m og 1,5 m, hvilket passer fint med observationerne fra boringerne. Overjorden er overvejende beskrevet som muld og sandede og grusede leraflejringer. I boring B5 er der endvidere beskrevet et tyndt lag af tørv. Råstofforekomsten Sand, grus og stenforekomsten er beskrevet i alle 6 boringer under overjorden. Boringerne er alle afsluttet i ler undtaget boring B3. B3, der er placeret mest centralt og tættes på toppen af bakkedraget, er stoppet på grund af store sten, og her er forekomsten ikke afgrænset i dybden. Dog er det nederste grus- og stenlag beskrevet som leret, og det vurderes, at boringen er stoppet tæt på lagets undergrænse. Generelt beskrives forekomsten som gruset, stenet, mellem til grovkornet sand. I flere boringer beskrives fin til mellemkornet sand med dybden. Der er også beskrevet egentlige gruslag, ligesom der ses indslag af mere lerede lag. De største mægtigheder er beskrevet i de tre boringer B2, B3 og B6, med største mægtighed i B3 på mere end 16 m. I boringerne B1, B4 og B5 ses mægtigheder på mellem ca. 7,5 m og 10 m. Af indvindingsindberetningerne fremgår det, at der primært indvindes grus og sandfyld samt mørtel sand. Herudover også mindre mængder af sten i forskellige størrelser. Det indvundne materiale stemmer overens med observationerne i de 6 råstofbringer. Grundvand I boringerne er enkelte lag beskrevne som fugtige, men der er ikke observeret et grundvandsspejl. I de geologiske beskrivelser fra grusgraven er der markeret, at der ikke er observeret grundvandsspejl i gravene, ligesom det er noteret, at der ikke pumpes. 5.2 Mængder Med udgangspunkt i de observerede tykkelser af sand, grus og sten i de 6 boringer, profilerne fra de geologiske beskrivelser samt informationer fra nærliggende Jupiter boringer placeret ved Søagergård nord for undersøgelsesområdet, er et tykkelseskort udarbejdet. Ud fra areal og esti- Side 12 af 12
merede gennemsnitstykkelse er der herefter foretaget en estimering af mængden af sand, grus og sten indenfor kortlægningsområdet. Figur 5.1 Estimerede tykkelser af råstofforekomsten. Figur 5.1 viser et tykkelseskort (isopachkort) for råstofforekomsten. Nord for kortlægningsområdet viser boringer, at smeltevandsaflejringerne er fraværende, og det er vurderet, at tykkelsen af råstofforekomsten derfor bliver tyndere imod nord. Som tidligere beskrevet ses de største mægtigheder centralt langs bakkedraget. Areal (m 2 ) Gennemsnitlig tykkelse (m) Volumen (m 3 ) <5m 58.610 2,5 146.525 5-10m 416.800 7,5 3.126.000 10-15m 384.400 12,5 4.805.000 I alt 859.810 8.077.525 Tabel 4. Samlet råstofvolumen indenfor kortlægningsområdet. I tabel 4 er det samlede råstofvolumen opgjort, og det estimeres, at der indenfor kortlægningsområdet findes ca. 8,1 mill. m 3 sand, sten og grus. Side 13 af 13
Heri er ikke indregnet den mængde, der stadig måtte være indenfor de aktive graveområder. 5.3 Kvaliteter Kvaliteten af materialet er vurderet ud fra materialets egnethed til anvendelse inden for vej- og anlægsbranchen samt som betontilslag. Kornstørrelseskurver Der er udført kornstørrelsesanalyser på de 12 prøver udtaget fra de 6 råstofboringer ud fra DS/EN 933-1. Der er udtaget en top- og bundprøve fra hver boring til analyse. I figur 5.2 og 5.3 herunder ses kornkurverne samlet for henholdsvis de 6 topprøver og de 6 bundprøver. Samlet viser prøverne et usorteret materiale med et generelt højt indhold af sand i den fin- til mellemkornede fraktion (0,063-0,6 mm) på omkring 50 %. Prøverne viser et indhold af filler over 5 % og op til omkring 12% - gennemsnitlig omkring 7 % (<0,063 mm). Det gennemsnitlige indhold af grus (2,0 mm-63,0 mm) ligger omkring 40 %, men i enkelte prøver op til 60-70 %. Indholdet af sten (>32,0 mm) udgør omkring 10 % med enkelte prøver op til 20 %. Kornstørrelsesfordeling Topprøver B1 B2 B3 B4 B5 B6 SG_bund SG_top 100 90 80 70 Gennemfald i % 60 50 40 30 20 10 0 0,01 0,1 1 10 Kornstørrelse (mm) 100 Figur 5.2. Kornkurver for de 6 topprøver fra boringerne B1-B6. For de 6 prøver udtaget i toppen af boringerne, se figur 5.2, viser kurverne generelt et sammenfaldende forløb for fraktioner under 0,5 mm. Her- Side 14 af 14
over ses der en opsplitning, således at prøverne fra boringerne B1 og B2, placeret mest østligt, viser et højere indhold af fraktionerne mellem 0,5 mm og 1,0 mm. Med stiplet streg er vist Stabilgrus-kornkurverne, dvs. kravene fra /2/. Kornkurverne for de analyserede prøver falder udenfor Stabilgruskurverne, hvilket betyder, at der ikke umiddelbart kan produceres stabilgrus uden frasortering af fraktionerne fra 0,25 mm til omkring 6 mm. Kornkurverne for prøverne udtaget i bunden af de 6 boringer er vist i figur 5.3. Kornstørrelsesfordeling Bundprøver B1 B2 B3 B4 B5 B6 SG_top SG_bund 100 90 80 70 Gennemfald i % 60 50 40 30 20 10 0 0,01 0,1 1 10 Kornstørrelse (mm) 100 Figur 5.3. Kornkurver for de 6 bundprøver fra boringerne B1-B6 Kurverne viser en større spredning end observeret i prøverne udtaget i toppen. Kurverne for B2 og B3 viser generelt det samme forløb, dog ses der i prøven fra B2 et større indhold af fraktionen mellem 0,25 mm og 0,5 mm. For de øvrige fire boringer ses også overordnet det samme forløb, dog med større spredning. Bundprøverne fra B2 og B3 har et mindre indhold af materialer i fraktionerne fra 0,125 mm til 0,5 mm og et højre indhold af grovere materialer over 8mm end det, prøverne fra de fire øvrige boringer viser. De to prøver fra B2 og B3 falder indenfor Stabilgruskurverne, mens de fire øvrige alle ligger over stabilgruskurverne. Side 15 af 15
Sandækvivalent Sandækvivalenten (SE) er bestemt ud fra DS/EN 933-8. I tabel 5 er SEværdien vist for de 12 prøver. Boring B1 B2 B3 B4 B5 B6 Dybde_top 3,5-8,1m 0,4-5,0m 3,0-6,0m 2,5-5,0m 3,8-6,8m 0,3-6,0m SE 47 34 30 26 45 33 Dybde_bund 8,1-12,7m 11,0-14,0m 14,0-19,0m 5,0-9,8m 10,0-15,7m 15,0-18,0m SE 67 60 22 65 35 76 Tabel 5. Bestemte SE-værdier Den gennemsnitlige SE for topprøverne er 54,2 og for bundprøverne 35,8. Gennemsnittet for alle prøver er 45. Generelt er SE-værdierne lave, men den forholdsvis store spredning i SE-værdier er et udtryk for et forholdsvist uhomogent råstof. De generelt lave SE værdier er et udtryk for et relativt højt indhold af filler (<0,063 mm) i materialet. Forskellen i den gennemsnitlige SE for topog bundprøver er et udtryk for et generelt større indhold af finkornede materialer i fraktionerne 0,125 mm-0,5 mm for bundprøverne. For anvendelse til stabilgrus kl. I og II skal SE være henholdsvis >34 % og >30 %. For anvendelse til betontilslag vil mindstekravet sædvanligvis være en SE >70 %. For de to prøver, der ligger indenfor stabilgrus-kurverne, er det kun bundprøven fra boring B2, der har en SE >34 %, og dermed opfylder SE kravene for stabilgrus. For anvendelse til betontilslag er det kun materialet i bundprøven fra boring B6, der overholder kravet om en SE >70 %. Uensformighedstallet (U = d60:d10) karakteriserer materialets gradering. Et lille U-tal betyder normalt enskornet materiale med en god drænevne og mindre god bæreevne. Et stort U-tal betyder normalt velgraderet materiale med mindre god drænevne og god bæreevne. Boring B1 B2 B3 B4 B5 B6 Dybde_top 3,5-8,1m 0,4-5,0m 3,0-6,0m 2,5-5,0m 3,8-6,8m 0,3-6,0m U (d60/d10) 5,2 7,1 35,8 ~70 33,2 26,3 Dybde_bund 8,1-12,7m 11,0-14,0m 14,0-19,0m 5,0-9,8m 10,0-15,7m 15,0-18,0m U (d60/d10) 3,5 37,2 48,0 3,0 4,8 3,5 Tabel 6. Uensformighedstallet for hver af de 12 prøver Ved anvendelse som bundsikringsmateriale er bæreevnen en primær funktion. I tabel 6 ses det, at der i topprøverne findes en generel høj U- værdi, mens der for bundprøverne ses en generel lav U-værdi. Som udgangspunkt vil materialet fra den øverste del af forekomsten, repræsenteret ved topprøverne, være mest velegnet som bundsikringsmateriale. Side 16 af 16
TI-B 52 B3 (3,0-6,0m) B5 (10,0-15,7m) Sandmikroskopi Der er også udført sandmikroskopi efter TI-B 52 på de to prøver i boring B3 topprøven fra 3,0-6,0 m og i boring B5 bundprøven fra 10,0-15,7 m. Tabel 7 viser indholdet af alkalikiselreaktive korn på fraktionerne 0-4 mm. Det beregnede totalindhold er henholdsvis 3,3 % og 3,7 %. I forhold til anvendelse som betontilslag svare dette til klasse P sand jf. /3/. Målte værdier Nedre Øvre 0 2 86,2 1501 4,9 0,7 2,5 2 4 13,8 1025 23,7 0,2 4,1 Beregnet 0 4 100 2526 7,5 0,6 2,7 Total % reaktivet (beregnet) 3,3 Målte værdier 0 2 91,3 1514 5,9 0,4 2 2 4 8,7 1009 35 2,3 14,1 Beregnet 0 4 100 2523 8,4 0,6 3,1 Total % reaktivet (beregnet) 3,7 Fraktionsgrænse Fraktionsa ndel % Antal Korn/Pkt % Tæt calcedon % Porøs flint Tabel 7. Sandmikroskopi bestemmelse af indhold af alkalikiselreaktive korn. Lette korn Der er udført analyser for lette korn på fraktionen 8-16 mm efter DS405.4 på to prøver i boring B3 topprøven fra 3,0-6,0 m og i boring B5 bundprøven fra 10,0-15,7 m. % Porøs opalflint Lette korn (kg/m 3 ) >2400 2400-2300 2300-2200 <2200 Samlet <2400 B3 (3,0-6,0m) 82,1% 3,9% 2,5% 11,5% 17,9% B5 (10,0-15,7m) 76,7% 5,7% 3,1% 14,5% 23,3% Tabel 8. Indhold af lette korn på fraktionen 8-16mm Af tabel 8 fremgår det, at der for de to analyserede prøver findes et samlet indhold af lette korn <2,4 g/cm 3 på henholdsvis 17,9 % og 23,3 % i fraktionen 8-16 mm. I forhold til anvendelse som betontilslag vil det klassificerer som klasse P materiale jf. /3/. Flintabsorption Der er også udført analyser for kritisk absorption af 10 % flint på fraktionen 8-16 mm efter TI-B 75 på de to prøver i boring B3 topprøven fra 3,0-6,0 m og i boring B5 bundprøven fra 10,0-15,7 m. 10% Flintabs. B3 (3,0-6,0m) 1,2% B5 (10,0-15,7m) 1,2% Tabel 9. Kritisk absorption af 10% flint på fraktionen 8-16mm. Side 17 af 17
Tabel 9 viser en 10 % flintabsorption på 1,2 % for fraktionen 8-16 mm for begge prøver. I forhold til anvendelse som betontilslag klassificerer det som klasse M jf. /3/. 5.4 Samlet vurdering Det kortlagte område rummer en sand-, grus- og stenforekomst med et relative tyndt dæklag. Råstofforekomsten udgøres af sand og grus med varierende indhold af sten. Forekomsten synes grovest i den øverste del. Materialet har en relativt lav SE-værdi, hvilket skyldes et forholdsvist højt indhold af filler og fin- til mellemkornet sand. Petrografisk analyse viser et relativt højt indhold af reaktive korn. Den kritiske flintabsorption er relativ lav. Endvidere har materialet et højt indhold af lette korn. Samlet vurderes det, at der indenfor kortlægningsområdet findes i størrelsesordenen 8,1 mill m 3 sand, grus og sten. Forekomsten ligger over grundvandspejl. På baggrund af forekomstens beskaffenhed vurderes det, at der relativt nemt kan produceres fyldmaterialer til brug indenfor vej- og anlægsbranchen. Det vurderes samtidig, at der skal ske en betragtelig oparbejdning af materialet for at kunne producere stabiliserings- og bundsikringsmaterialer samt betontilslag, der overholder gældende krav. I de eksisterende grave oparbejdes der i dag til produkter som stabilgrus, sand- og grusfyld, sten i varierende størrelser samt mørtelsand. Side 18 af 18
6. Referencer /1/ Nordjyllands Amt. Kortlægning af grundvandsforholdene i Ho bro Kommune. Geologisk model for OSD nr. 29 og samlede vurderinger af indvindingsoplande. WaterTech A/S, 2003, 53 p. /2/ DS/EN 13285 Vejmaterialer ubundne blandinger specifikationer, 2003. /3/ DS/EN 12620 Tilslag til beton - Aggregates for concrete, 2004. Side 19 af 19