170 bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 2 Foto: Fyntour 5.2 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone 5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det Amtsrådets mål at landsbyerne og landområderne i øvrigt har udviklingsmuligheder, der matcher deres behov, at friholde landskabet uden for byerne og landsbyerne for bebyggelse, der ikke har tilknytning til det primære jordbrugs-, skovbrugs- eller fiskerierhverv.
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 3 REGIONPLAN 2005 Centrale problemstillinger Det åbne land - landområderne uden for byerne er en væsentlig national og fynsk udviklingsmæssig ressource, hvortil der knytter sig mange væsentlige samfundsmæssige interesser, hvor jordbruget, infrastruktur, tekniske anlæg, rekreative formål, bosætning, byudvikling m.v. er eksempler herpå. De sidste 30 års planlægning har medvirket til at de danske kyster og det åbne land i dag udgør en af Danmarks og landsdelens største attraktioner. Hovedsigtet med planlægningen har bl.a. været at undgå byspredning, for derigennem at sikre, en hensigtsmæssig samfundsudvikling, hvor der i videst muligt omfang tages hensyn til allerede foretagne offentlige investeringer i infrastruktur som veje, jernbaner, kollektiv trafik, og skolestrukturer, børnepasningsfaciliteter og anden offentlig service. Samtidig sikres jordbruget tilstrækkelige dyrkningsarealer og gode udviklingsmuligheder. Det åbne lands arealer har traditionelt udgjort eksistensgrundlaget for landdistrikterne. Jordbrugets strukturændringer og den øgede tilflytning til de større byer giver imidlertid landdistrikterne nye udfordringer. Som omtalt i afsnit 5.1 er udviklingen i landdistrikterne forskellig, og er typisk afhængig af deres geografiske placering i forhold til de større byer og disse byers evne til at tiltrække vækst. Som følge af dette, har udkantsområderne vanskeligt ved at fremme en fornuftig befolkningsudvikling, der kan sikre dem et tilstrækkeligt indtægtsgrundlag i fremtiden. I disse områder efterspørges der derfor fleksible udviklingsmuligheder i det åbne land for at genoprette områdernes muligheder for at fremme en positiv udvikling. Med henblik på at give landområderne mere fleksible udviklingsmuligheder i landzonen ændrede regeringen i 2002 planlovens bestemmelser på landzoneområdet. Ændringerne bestod primært i at give bedre muligheder for at udnytte tomme landbrugsejendomme til andre formål, herunder til forskellige erhvervsformål. Disse ændringer blev gennemført samtidig med, at landzonekompetencen overførtes fra amterne til kommunerne. Derudover er der på nationalt niveau åbnet op for at forbedre mulighederne for at der kan udlægges arealer til jordbrugsparceller i de mere tyndt befolkede landområder. Det er fortsat amterne, der fastlægger de overordnede retningslinier for udviklingen i det åbne land, hvilket sker gennem regionplanens retningslinier. Kommunerne skal igennem deres administration af landzonebestemmelserne virke for at fremme regionplanlægningens retningslinier og intentioner. Landzonebestemmelserne fastholder fortsat, at egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til byerne, og at landzonen i videst muligt omfang skal friholdes for bebyggelse, der ikke er nødvendigt for jordbrugs- eller fiskerierhvervet. På trods af dette betyder den øgede konkurrence mellem byerne og regionerne om erhvervsudvikling og bosætning, at presset for at udnytte det åbne lands mest attraktive arealer til attraktiv bosætning og lignende er stigende. Derudover øges presset på det åbne lands arealer også af andre behov. Udbygningen af vindmøller, motorvejsanlæg, teleanlæg, m.v. er eksempler herpå. Samtidig stilles der i stigende omfang også større krav til mulighederne for at få adgang til at benytte det åbne land til rekreative formål eksempelvis til golfbaner, campingpladser, sommerhuse, feriecentre, m.v. Det åbne lands landskaber, natur og miljø udgør som ovenfor nævnt også væsentlige udviklingsmæssige ressourcer, der også har væsentlig betydning for den fynske landsdels bosætning og erhvervsudvikling. Eksempler her på er rent vand, rene badestrande, smukke og varierede landskaber, natur samt velbevarede kulturmiljøer, som tiltrækker turister og bosættere m.v. jf. også kapitlerne 7 og 8. Det åbne land skal således samlet set give plads til mange forskellige formål, som i vidt omfang kun kan tilgodeses, hvis der sikres en fornuftig balance mellem benyttelsen og 171
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 4 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone beskyttelsen af det åbne land. Der henvises i øvrigt til afsnit 5.1 om udvikling i landdistrikterne. Amtsrådets holdninger Det er Amtsrådets holdning, at landområderne skal sikres bæredygtige udviklingsmuligheder, der kan tilgodese deres udviklingsbehov, og at det sker i respekt af natur, miljø og landskabsværdierne i det fynske. Det er Amtsrådets opfattelse, at landdistrikternes ve og vel i vidt omfang knytter sig til de større byers vækst og udvikling. Deres muligheder bør derfor eksempelvis fremmes gennem de bosætnings- og udviklingsstrategier som Amtsrådet i kapitel 2 har opfordret byerne og de enkelte egne til at igangsætte ud fra et helhedssyn på egnenes potentialer. Jf. også afsnit 5.1. Lokalisering af jordbrugsparceller Ifølge Fødevareministeriets cirkulære nr. 28 varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under region-, kommune- og lokalplanlægningen m.v. kan der udlægges arealer til jordbrugsparceller under følgende vilkår: 1. udlæg til jordbrugsparceller skal respektere regionplanlægningen 2. Udlæg til jordbrugsparceller skal ske på baggrund af en landzonelokalplan, hvorefter det samlede arealforbrug ikke må overstige 1 ha pr. bolig. 3. Jordbrugsparceller skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser d.v.s landsbyer med mindre en 1500 indbyggere. Det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse. 4. Ved landsdelscentrene må der ikke udlægges jordbrugsparceller inden for en afstand af 10km fra byzonegrænsen. 5. Ved egnscentre med mere end 15.000 indbyggere må der ikke udlægges jordbrugsparceller inden for en afstand af 5 km. fra byzonegrænsen 6. Der må ikke udlægges jordbrugsparceller i størstedelen af hovedstadsområdet. Strategi og handlinger Egentlig byudvikling skal ske i tilknytning til byerne i det regionale bymønster, jf. kap.2 og bilag A, og skal overføres til byzone. I relation hertil finder Amtsrådet, at landsdelens relativt fintmaskede bymønster, der rummer mange mindre og små byer i de fynske landområder, giver landområderne forholdsvis gode muligheder for at planlægge for erhvervs- og boligudvikling. Derudover anbefaler Amtsrådet, at kommunerne benytter sig af muligheden for at udarbejde landzonelokalplaner for de øvrige landsbyer og derved skabe rum for en vis udvikling. Det skyldes, at landzonelokalplaner for landsbyer er udtryk for egentlige planlægningsmæssige overvejelser over en landsbys udvikling, og at det vil kunne skabe lidt mere rummelige rammer for udviklingen i en landsby. Eksempelvis vil sådanne planlægningsmæssige overvejelser være med til at sikre, at der tages de nødvendige hensyn til landsbyernes kulturhistoriske bevaringsværdier samtidig med at byen gives mindre udviklingsmuligheder. Der kan være andre tilfælde, hvor det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre en nødvendig planlægning for en ny aktivitet eller anlæg i det åbne land m.v. via en landzonelokalplan. Det kunne typisk være en golfbane (der ligger uden for kystnærhedszonen), et offentligt besøgsområde med tilknyttede publikumsfaciliteter, et spildevandsanlæg m.v. Jordbrugsparceller For at skabe bedre muligheder for udvikling i landdistrikterne er mulighederne for at etablere jordbrugsparceller i det åbne land forbedret på nationalt niveau. Formålet hermed er blandt andet at åbne op for mere liv i de tyndt befolkede landområder, og at bidrage til at understøtte foreningslivet, den lokale detailhandel og det lokale håndværk. Udlæg af jordbrugsparceller skal ifølge Fødevareministeriets cirkulære om varetagelsen af jordbrugsmæssige interesser ske via en landzonelokalplan, og må ikke udlægges for tæt på egnscentrene (Nyborg og Svendborg) og landsdelscentrene (Odense og Middelfart). Planlægning for jordbrugsparceller skal derudover ske i tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser d.v.s landsbyer på mindre end 1500 indbyggere, og det skal tilstræbes at udbygningen tilgodeser principperne om 172
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 5 REGIONPLAN 2005 sammenhængende bebyggelser. Amtsrådet finder det væsentligt af hensyn til livet i landsbyerne og jordbrugsinteresserne, at jordbrugsparceller udlægges i tilknytning til landsbyer, hvor øget bosætning kan være med til at understøtte eksisterende privat eller offentlig service og et aktivt foreningsliv. I øvrigt finder amtsrådet, at jordbrugsparceller kan udlægges i tilknytning til byer, som har en sammenhængende bebyggelse på min. 20 tæt liggende huse. Spredtliggende gårde, hvis skel grænser op til hinanden, betragtes ikke som tæt liggende/sammenhængende bebyggelse. Samlet set er det Amtsrådets vurdering, at ovennævnte vilkår kan være med til at sikre at jordbrugets behov for, at dyrkningsarealerfriholdes for spredt bebyggelse også tilgodeses. Derudover finder Amtsrådet, at der kun kan udlægges jordbrugsparceller i tilknytning til byer, der ikke indgår i det regionale bymønster, idet bymønsterbyerne har andre muligheder for at fremme en positiv udvikling. Det er i øvrigt Amtsrådets opfattelse, at udlæg af jordbrugsparceller i tilknytning til de i regionplanen udpegede bevaringsværdige landsbyer, og i de udpegede særligt bevaringsværdige landsbyejerlav bør undgås. Afvejningshensyn Der er en række hensyn, som skal indgå i vurderingen i forbindelse med landzoneadministrationen og landzoneplanlægningen. Nogle af disse hensyn fremgår af de øvrige afsnit i regionplanen under de enkelte emner. Endvidere henvises til amtets landzonevejledning. Enkelte forhold er der dog ikke redegjort for andre steder i regionplanen. Disse forhold er kort omtalt i det følgende. Anlæg i den kystnære zone Det fremgår af Planloven, at der i den kystnære zone kun må inddrages nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Forholdet omkring nye byzonearealer er behandlet i afsnit 2.1, mens der i nærværende afsnit er medtaget en retningslinie for så vidt angår planlægning for anlæg i landzone. Bortskaffelse af spildevand og affald Planloven tilsigter blandt andet at forebygge forurening af miljøet. Under hensyn hertil finder Amtsrådet det bl.a. væsentligt, at nye boliger, institutioner og virksomheder m.v. ikke lokaliseres i det åbne land med mindre, der er etableret forsvarlige bortskaffelsesforhold for spildevand og affald. Fremtidige veje Regionplanen indeholder planer for en række fremtidige vejanlæg i form af enten byggeliniesikrede strækninger eller interessezoner for fremtidige veje. Der er derfor medtaget en retningslinie til sikring af, at disse vejanlæg kan etableres i overensstemmelse med planlægningen. Ligeledes er der i retningslinierne medtaget bestemmelser om, at der ved udlæg af arealer i det åbne land skal sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet, m.v. Jordbrug og husdyrbrug Amtsrådet finder, af hensyn til jordbrugets driftsmuligheder, at arealanvendelse i det åbne land til nye miljøfølsomme formål, det vil normalt sige ny bebyggelse og nye anlæg af miljøfølsom karakter i det åbne land, som udgangspunkt skal respektere en afstand til landbrugets driftsbygninger på 300 m. Sigtet er at bidrage til en forebyggelse af miljøkonflikter, der kan betyde indskrænkninger i jordbrugets dispositionsmuligheder. Kommunerne bør endvidere være opmærksom på, at de 300 m ikke i alle tilfælde er tilstrækkelige til at sikre naboer mod lugtgener, hvorfor det kan være nødvendigt at holde endnu større afstande til nærtliggende husdyrbrug. Desuden skal kommunerne være opmærksomme på, at øgede lugtgener fra husdyrbrug kan udløse VVM. Amtet er for indeværende ved at ændre praksis på området, for i højere grad at kunne sikre naboer mod væsentlige lugtgener. 173
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 6 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone Oversigt over retningslinier 5.2.1 Nybyggeri og etablering af anlæg i landzonen 5.2.2 Byggeri og etablering af anlæg i den kystnære zone og landzonen 5.2.3 Etablering af jordbrugsparceller 5.2.4 Krav til spildevands- og affaldshåndterings forhold 5.2.5 Hensyn til det overordnede vejnet 5.2.6 Afstandskrav til husdyrbrug 5.2.7 Hensyn til regionplanens øvrige retningslinier Retningslinier Retningslinierne gælder for planlægning i landzone, hvor der ikke skal ske overførsel til byzone. Retningslinierne omfatter endvidere bestemmelser for landzoneadministrationen efter Planlovens 35, dog ikke for så vidt angår egentlige ferie- og fritidsanlæg samt vindmøller, hvor der henvises til de respektive afsnit. 5.2.1 Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg kan normalt kun ske i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Planlægning for eller meddelelse af landzonetilladelse til nybyggeri og etablering af anlæg uden tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse kan kun ske i forbindelse med virksomheder eller andre anlæg, som naturligt eller traditionelt er knyttet til det åbne land på grund af ressourceudnyttelse. Der kan endvidere i særlige tilfælde meddeles tilladelse til erstatningsbyggeri i det åbne land. 5.2.2 I den kystnære zone kan der kun planlægges for anlæg i landzone, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Tilladelse efter Planlovens 35 i den kystnære zone kan endvidere kun meddeles, såfremt det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser. 5.2.3 Etablering af jordbrugsparceller kan kun ske på baggrund af en landzonelokalplan. Udlæg af arealer til jordbrugsparceller skal i øvrigt ske efter følgende bestemmelser: Udlæg skal ske i umiddelbar tilknytning til byer med under 1500 indbyggere og på min. 20 tæt liggende boliger, og når byen rummer 1 eller flere fællesfunktioner, jf. fortolkningsbidraget. Udlæg kan kun finde sted i tyndt befolkede landdistrikter og skal i alle tilfælde overholde en afstand på 10 km fra landsdelscentrene Middelfarts og Odenses 174
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 7 REGIONPLAN 2005 byzonegrænse, og en afstand på 5 km fra egnscentrene Svendborgs og Nyborgs byzonegrænse. Arealforbruget pr. parcel må ikke overstige 1 ha. Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til byer, der indgår i det regionale bymønster, jf. bilag A. Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller i tilknytning til de på Hovedkort 3 udpegede særligt bevaringsværdige landsbyer eller inden for de ligeledes på Hovedkort 3 udpegede særligt bevaringsværdige landsbyejerlav. Der kan ikke planlægges for jordbrugsparceller, hvis udlægget er i strid med væsentlige regionale interesser, jf. regionplanens øvrige retningslinier. Fortolkningsbidrag: Der gøres opmærksom på, at der til kravet om maks. antal indbyggere eller minimum antal boliger knytter sig yderligere en betingelse, idet der også skal være minimum 1 fællesfunktion lokaliseret i byen/ den sammenhængende bebyggelse. Fællesfunktioner kan være Kirke - menighed, forsamlingshus, detailhandel, skole, idrætsfaciliteter, børnehave og lignende. 5.2.4 Etablering af boliger samt etablering eller udvidelse af institutioner og virksomheder m.v. i det åbne land kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå til et renseanlæg med tilstrækkelig kapacitet eller i øvrigt miljømæssigt forsvarligt og under overholdelse af recipientkvalitetsplanen for den anvendte recipient. Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg med videregående rensning og næringssaltfjernelse, eller ved etablering af nedsivningsanlæg, minibiologisk rensning eller samletank med bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg. Etablering og udvidelse af virksomheder m.v. forudsætter endvidere, at der er etableret ordnede affaldshåndteringsforhold. 5.2.5 Der kan ikke placeres nye blivende anlæg inden for beskyttelseslinierne for byggeliniesikrede fremtidige veje, jf. Hovedkort 1. Planlægning for nybyggeri eller etablering af anlæg inden for interessezoner for fremtidige veje, jf. Hovedkort 1, kan ikke finde sted, før den pågældende kommune efter forhandling med regionplanmyndigheden har godtgjort, at evt. problemer i forhold til vejinteresserne kan løses tilfredsstillende. Ved udlæg af arealer i det åbne land skal det sikres, at udlægget ikke giver anledning til trafikale problemer på det overordnede vejnet. Udlæg af arealer kan ikke finde sted, før den pågældende kommune efter forhandling med vejmyndigheden har godtgjort, at evt. problemer i forhold til det overordnede vejnet, herunder også vejreservationer på Hovedkort 1, kan løses tilfredsstillende. 175
5.2 Planl gning, byggeri og anl g i det bne land.qxd 19-12-2005 19:05 Side 8 Planlægning, byggeri og anlæg i landzone 5.2.6 Arealanvendelse til miljøfølsomme formål i det åbne land skal normalt respektere en afstand af 300 m til landbrugets driftsbygninger med henblik på at forebygge miljøkonflikter. Etablering, udvidelse og ændring af husdyrbrug med mere end 15 dyreenheder (DE) uden for de neden for nævnte afstande kan ske uden kommunalbestyrelsens godkendelse: Til nabobeboelse: 50 m - som er en forbudszone Til nabobeboelse: 100 m hvis der er tale om husdyrbrug på over 100 DE Til ejendomme, der ligger inden for en samlet bebyggelse i landzone: 300 m Til eksisterende eller kommuneplanlagte fremtidige byzone- eller sommerhusområder: 300 m Til områder i landzone, der i lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og erhverv eller til offentlige formål med henblik på beboelse, institutioner o.l.: 300 m Afstande for lokalisering af husdyrbrug omfattet af godkendelsespligten i medfør af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 fastsættes i den enkelte godkendelse. 5.2.7 Landzoneplanlægningen og landzoneadministrationen skal endvidere ske i respekt af retningslinierne for følgende emner: I. Erhvervslokalisering (konsekvensområder) jf. afsnit 2.5 II. Jordbrug jf. afsnit 5.4 III. Råstoffer jf. afsnit 5.3 IV. Telemaster jf. afsnit 6.4 V. Affaldsanlæg jf. afsnit 6.5 VI. Naturbeskyttelse jf. afsnit 7.1 VII. Grundvandsbeskyttelse jf. afsnit 7.2 VIII. Vandløb, søer og kystvande jf. afsnit 7.3 IX. Landskab og geologi jf. afsnit 8.1 X. Kulturhistorie jf. afsnit 8.2 5.2.8 Anvendelse af landzonearealer til støjende anlæg eller ny støjfølsom arealanvendelse skal ske i respekt af retningslinierne for følgende emner: I. Støj fra virksomheder jf. afsnit 2.5 II. Støj fra rekreative anlæg jf. afsnit 4.4 III. Støj fra veje jf. afsnit 3.1 IV. Støj fra jernbaner jf. afsnit 3.3 V. Støj fra lufthavn og flyvepladser jf. afsnit 3.4 VI. Støj fra vindmøller jf. afsnit 6.1 VII. Støj fra forsvarets anlæg jf. afsnit 6.6 I forbindelse med kommuneplanlægningen skal det sikres, at der ikke er støjmæssige problemer forbundet hermed. Der skal derfor redegøres for de støjmæssige forhold ved udlæg af nye arealanvendelser, ligesom planerne skal indeholde en egentlig dokumentation, når der er begrundet tvivl om overholdelse af regionplanens støjkrav. 176