IT-Universitetet i København

Relaterede dokumenter
Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier

Studerende, der optages på ovennævnte kandidatlinjer med studiestart fra efteråret 2010, følger denne studieordning.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i digitale medier og design ved IT-Universitetet i København

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

Studieordning for bacheloruddannelsen i global virksomhedsinformatik ved IT-Universitetet i København

Kapitel 1. Uddannelsernes faglige profil. Formål

Studieordning for masteruddannelse i it ved IT-Universitetet i København

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, kandidatlinjen E-business

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Rettet 2015

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

IT-U n iversitetet 1København

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I MEKATRONIK VED

BACHELORUDDANNELSEN I MATEMATIK-ØKONOMI, 2018

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Danskfagligt projektorienteret

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF DIPLOMINGENIØRSTUDIEORDNINGER:

Bilag 2 BScE studieordning 2004

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i russisk 2019

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Fagstudieordning Kandidattilvalg i historie 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Uddannelsens betegnelse på engelsk er Bachelor of Arts in International Business Communication in Arabic and Communication.

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i kinastudier

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (matematik)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) med korrektioner 2007

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Informationsteknologi ved IT- Universitetet i København

Moderne Europastudier,

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN SOFTWAREUDVIKLING. itu.dk/bachelor

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i arabisk 2019

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Fælles studieordning for uddannelser ved Det Humanistiske Fakultet 2019

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i billedkunst

Studieordning Den erhvervsjuridiske bacheloruddannelse HA-jur. Aalborg Universitet

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Lovtidende A Udgivet den 31. januar Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

BACHELOR I SOFTWAREUDVIKLING IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Centralasien- og Afghanistanstudier,

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

at anvende sådanne videnskabelige og faglige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for international virksomhedskommunikation.

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Denne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.

2010 -studieordning for kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet

Fagstudieordning Kandidattilvalget i forhistorisk arkæologi 2019

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Studieordning for kandidatuddannelsen i statistik September 2010 (Revideret med virkning 1. sep. 2013)

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 7

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

Studieordning for. Faglig supplering i Samfundsfag. ved. Aalborg Universitet

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand. merc. jur. Aalborg Universitet

MPRA FACULTY OF PHARMACEUTICAL SCIENCES STUDIEORDNING FOR MASTER OF PHARMACEUTICAL REGULATORY AFFAIRS

STUDIEORDNING SYDDANSK UNIVERSITET FOR DEN TEKNISK-VIDENSKABELIGE KANDIDATUDDANNELSE I DATATEKNOLOGI VED

Transkript:

IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2007 Revideret pr. 17. marts 2011 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens kompetenceprofil Kapitel 2. Uddannelsens varighed og titulatur Kapitel 3. Adgangskrav og optagelsesbetingelser Kapitel 4. Struktur og indhold m.v. Kapitel 5. Eksamen Kapitel 6. Andre bestemmelser Kapitel 7. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Indledning Denne studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling er udfærdiget af studienævnet ved IT-Universitetet i København (herefter betegnet IT-Universitetet). Studieordningen er udfærdiget i henhold til bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010). Kapitel 1 Uddannelsens kompetenceprofil Uddannelsens formål og faglige profil 1. Formålet med bacheloruddannelsen i softwareudvikling er på videnskabeligt grundlag at uddanne bachelorer, som selvstændigt kan medvirke til alle faser af softwareudvik- Ung teams, fra forundersøgelse og kravspecifikation til test og idriftsættelse. Det forudsætter, at bacheloren har en bred faglig viden inden for udvikling af software og itsystemer og selvstændigt kan vurdere, udvælge og anvende relevant teori og metode. Stk. 2. Bacheloren skal kunne udfylde en selvstændigt reflekterende rolle i professionelle softwareudviklingsprocesser, herunder strukturere udviklingsprojekter og indgå kon- Rued Langgaards Vej 7-2300 København S - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 79057753 - wwwitu.dk

2 struktivt i samarbejde, kommunikere effektivt og anvende viden om den forretningsmæssige eller organisatoriske kontekst for et softwareudviklingsprojekt. Stk. 3. Bacheloren er kvalificeret til at udøve erhvervsfunktioner inden for softwareudviklingsområdet og til at søge optagelse på en kandidatuddannelse i it. Kompetencemål 2. I løbet af uddannelsen skal den studerende tilegne sig nedenstående kompetencer. Mens praksiskompetencerne primært er orienteret mod anvendelse på arbejdsmarkedet, har tilegnelse af intellektuelle og faglige kompetencer både et videreuddannelsesperspektiv og et erhvervsmæssigt sigte. Stk. 2. Faglige kompetencer Bacheloren kan selvstændigt vurdere, udvælge og anvende relevant teori og metode til alle faser af professionel softwareudvikling. Bacheloren kan skrive veldokumenteret og pålidelig software, der opfylder givne krav. Bacheloren kan bruge en moderne programmeringsplatform og anvende gængse redskaber, notationer og metoder i softwareudviklingsprojekter. Bacheloren kan anvende viden om brugergrænseflader, software performance, datastrukturer, softwarearkitektur, databaser, parallelprogrammering, distribuerede systemer, operativsystemer og programmeringssprog i softwareudviklingsprojekter. Bacheloren kan analysere og vurdere kvalitetsfaktorer såsom brugervenlighed, performance, fleksibilitet og pålidelighed og udarbejde anbefalinger til, hvordan de skal indgå i designet af et softwaresystem. Bacheloren kan beskrive og tilgodese den forretningsmæssige og organisatoriske kontekst for et softwareudviklingsprojekt. Stk. 3. Intellektuelle kompetencer Bacheloren kan bruge teori til at styrke egen praksis og til at reflektere over egne erfaringer. Bacheloren har grundlæggende viden om den samfundsmæssige og organisatoriske kontekst for et softwaresystem og kan redegøre for dets etiske, juridiske, sikkerhedsmæssige, sociale og demokratiske konsekvenser. Bacheloren kan ved behov søge faglig viden fra eksterne kilder og vurdere denne kritisk. Bacheloren kan vedligeholde og udvikle sine faglige og professionelle kompetencer. Stk. 4. Praksiskompetencer Bacheloren kan medvirke til alle faser af softwareudvikling i teams, fra forundersøgelse og kravspecifikation til test og idriftsættelse, og har erfaring med dette fra projekter i uddannelsen. Bacheloren kan selvstændigt forestå design, gennemførelse og evaluering af mindre delprojekter. Bacheloren kan samarbejde med andre, også i internationale projekter og på tværs af kulturelle sammenhænge, og herunder kommunikere effektivt med brugere, kolleger og andre interessenter Bacheloren kan lave simple cost/benefit-analyser, estimere udviklingsomkostninger samt lave og følge en tidsplan. Bacheloren besidder en høj grad af professionalisme, er kvalitetsbevidst og arbejder omhyggeligt med en given opgave eller projekt. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 5 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - wwwjtu.dk

3 Kapitel 2 Uddannelsens varighed og titulatur Varighed 3. Uddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til ét års heltidsstudier, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 6, stk. 3. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 5 år efter studiestart. IT-Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 3. IT-Universitetet kan uden yderligere varsel bringe indskrivningen til ophør for studerende, der ikke har været studieaktive i en sammenhængende periode på mindst 1 år, jf. 38 i bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 233 af 24. marts 2011). IT-Universitetet kan dispensere herfra, hvis der foreligger usædvanlige forhold, jf. adgangsbekendtgørelsen 38, stk. 3. Stk. 4. En studerende, der ikke består nogen eksamen af et omfang på mindst 7,5 ECTS-point inden for en sammenhængende periode på 1 år, er ikke studieaktiv. Titulatur 4. Den, der har gennemført uddannelsen, har ret til at betegne sig bachelor (BSc) i softwareudvikling. Stk. 2. På engelsk anvendes titlen Bachelor of Science (BSc) in Software Development. Kapitel 3 Adgangskrav og optagelsesbetingelser Adgangskrav 5. Adgang til uddannelsen forudsætter en bestået gymnasial uddannelse samt opfyldelse af specifikke adgangskrav og IT-Universitetets karakterkrav. Stk. 2. De specifikke adgangskrav, jf. bilag til adgangsbekendtgørelsen, er matematik og dansk på A-niveau og engelsk på B-niveau. Stk. 3. IT-Universitetet stiller følgende karakterkrav: Matematik (A-niveau) skal bestås med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trinsskalaen af de karakterer, der indgår i faget på eksamensbeviset. Engelsk (minimum B-niveau) skal bestås med mindst 6 i gennemsnit efter 7-trins-skalaen af de karakterer, der indgår i faget på eksamensbeviset. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 5 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www.itu.cik

4 Stk. 4. De specifikke adgangskrav og karakterkrav offentliggøres på Undervisningsministeriets optagelsesportal (www.optagelse.dk) samt på IT-Universitetets hjemmeside (www.itu.dk). Stk. 5. IT-Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene i stk. 1-3, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan ligestilles hermed og universitetet skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Universitetet foretager en individuel vurdering af den enkelte ansøger. Universitetet kan fastlægge krav om aflæggelse af supplerende prøver, jf. adgangsbekendtgørelsen 8. Optagelsesbetingelser 6. Opfyldelse af adgangskravene i 5 er nødvendige, men ikke i sig selv tilstrækkelige for optagelse. Stk. 2. IT-Universitetet fastsætter og offentliggør nærmere regler for, efter hvilke kriterier ansøgere i kvote 2 optages, hvis der er flere kvalificerede ansøgere, jf. 5, end der er optagelsespladser til rådighed. IT-Universitetet offentliggør kriterierne for udvælgelse på universitetets hjemmeside. Kapitel 4 Struktur og indhold m.v. Semesterstruktur 7. Et akademisk år består af to semestre, efterårssemestret og forårssemestret. Uddannelsesstruktur S. Uddannelsen kræver beståede studieaktiviteter svarende til en arbejdsbelastning på 180 ECTS-point. Stk. 2. Et fuldtidsstudium i et semester består af studieaktiviteter svarende til 30 ECTS-point. Stk. 3. Uddannelsen består af obligatoriske stud ieaktiviteter af et omfang på 150 ECTS-point, valgfri studieaktiviteter af et omfang på 15 ECTS-point, og et bachelorprojekt af et omfang på 15 ECTS-point. Stk. 4. Uddannelsens studieaktiviteter består af moduler. Et modul består af et kursus og et projekt samt eksamen, eller af et kursus eller et projekt samt eksamen. Stk. 5. Den studerende må ikke gennemføre studieaktiviteter af et omfang på mere end de normerede 180 ECTS-point. Stk. 6. Alle studieaktiviteter, inklusive bachelorprojektet, afsluttes med eksamen. Når eksamen er bestået, anses studieaktiviteten for bestået. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 5 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www.itu.dk

5 Stk. 7. Hvis en studerende undlader at gå til eksamen i studieaktiviteter, som den studerende er tilmeldt, kan IT-Universitetet reducere og i særlige tilfælde endda stoppe tildelingen af undervisningsressourcer til den studerende. Stk. 8. Deltagelse i en studieaktivitet kræver forudgående tilmelding. Stk. 9. Det er den studerendes ansvar at sikre, at alle krav til uddannelsesforløbet kan og vil blive opfyldt i forbindelse med tilmelding til studleaktiviteter. Uddannelsens opbygning 9. Hvert semester består af tre moduler: To moduler å 7,5 ECTS-point og et modul å 15 ECTS-point. Stk. 2. Modulerne fremgår af modellen nedenfor. Kurser og kursusbeskrivelser offentliggøres i kursusbasen på IT-Universitetets hjernmeside af studienævnet forud for hvert semester. Semester 15 ECTS 7,5 ECTS 7,5 ECTS 6 Bachelorprojekt (p) Refleksion over it 5 Forretningsprocesser og organisation med projekt Programmer som data 4 Andetsårsprojekt (p) Systemudvikling 3 Analyse, design og softwarearkitektur med projekt og projektorganisering Introduktion til databasedesign 2 Førsteårsprojekt (p) Algoritmer og datastrukturer 1 Grundlæggende programmering med projekt Projektarbejde og kommunikation Valgfri studieaktivitet (k/p) Operativsystmer og C Valgfri studieaktivitet (k/p) Distribuerede systemer og protokoller Obje ktorienteret softwarekonstruktion Systematisk design af bru- gergrænsefla- der Kurser og projekter Rued Langgaards Vej 7-2300 København 8 - TIL 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www.itu.dk

6 10. Under et kursus følger den studerende et tilrettelagt kursusforløb. Det kan indeholde forelæsninger, mindre opgaver, praktiske og teoretiske øvelser, mundtlige oplæg, hjemmearbejde, ekskursioner og lignende. Stk. 2. Et kursus kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk. 4. 11. Et projekt består 1 målrettet, selvstændig læring under vejledning. Stk. 2. Et projekt kan indgå som en integreret del af et modul eller udgøre et modul i sig selv, jf. 8, stk. 4. Stk. 3. Et projekt gennemføres normalt i grupper på 2-6 studerende. Afhængigt af projektets karakter kan studienævnet give tilladelse til større grupper. Stk. 4. Et projekt, der ikke indgår som en integreret del af et modul, defineres ved en projektaftale. 12. Af oversigten i 9, stk. 2 fremgår det, hvorvidt undervisningen gennnemføres som et kursus eller et projekt (p). Forsteårsproven 13. Førsteårsprøven udgøres af beståede moduler fra første semester af et omfang på mindst 15 ECTS-point samt førsteårsprojektet på andet semester på 15 ECTS-point. Stk. 2. Den studerende skal deltage i eksamen i de stud ieaktiviteter, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven, inden udgangen af første studier. Ved deltagelse i eksamen forstås, at den studerendes indsats skal kunne evalueres. Stk. 3. Førsteårsprøven skal være bestået senest inden udgangen af andet studier efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Bach elorprojekt 14. Udarbejdelse af bachelorprojektet følger samme regler som andre projekter, jf. 11, dog gælder følgende specielle forhold for bachelorprojektet. Stk. 2. Bachelorprojektet har et omfang på 15 ECTS-point. Stk. 3. Bachelorprojektet er placeret på uddannelsens sjette semester. Stk. 4. Bachelorprojektet skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et fagligt afgrænset emne, der afspejler hovedvægten i uddannelsen, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 14, stk. 5. Stk. 5. Bachelorprojektet er defineret ved en projektaftale. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 5 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www itu.dk

7 Stk. 6. Projektaftalen udarbejdes i samarbejde med &I eller flere vejledere. Studienævnet godkender emneafgrænsningen efter stk. 5 og fastsætter samtidig en afleveringsfrist for bachelorprojektet, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 14, stk. 5. Bachelorprojektet udarbejdes normalt i en gruppe på 2-3 studerende. Bachelorprojektet afsluttes med en skriftlig bachelorrapport og et individuelt mundtligt forsvar. Stk. 7. Bachelorrapporten udarbejdes på dansk eller engelsk. Rapporten skal forsynes med et resumé på et fremmedsprog, som indgår i den samlede bedømmelse, jf. 24, stk. 2 i bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010). Hvis rapporten er skrevet på dansk, udarbejdes resum rapporten er skrevet på engelsk, udarbejdes resum Stk. 8. Ved bedømmelse af bachelorprojektet indgår den studerendes stave- og formuleringsevne i bedømmelsesgrundlaget, uanset hvilket sprog rapporten er skrevet på, idet det faglige indhold dog vægter tungest, jf. eksamensbekendtgørelsen 24, stk. 1. Stk. 9. Der henvises i øvrigt til IT-Universitetets eksamensbestemmelser. Studiesprog 15. Hovedparten af undervisningen udbydes på dansk. Enkelte kurser vil dog blive gennemført på engelsk. Stk. 2. De studerende skal kunne læse tekster på engelsk samt skrive programdokumentation og mindre opgaver på engelsk. Kurser og projektaktiviteter, der udbydes på engelsk, eksamineres også på engelsk. Stk. 3. De studerende vil blive trænet i at formidle såvel mundtligt som skriftligt på dansk og engelsk. Udlandsophold 16. Uddannelsen giver mulighed for meritering af udiandsophold. Uddannelsesaktiviteter under et udiandsophold kan meriteres som kurser og/eller projekter, hvis de opfylder kravene til sådanne, jf. 10-11. Kapitel 5 Eksamen 17. rt-universitetet udsteder eksamensbevis for bacheloruddannelsen i softwareudvikling. Uddannelsen hører under censorkorpset i datalogi (D). Stk. 2. For eksamen gælder: Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterbekendtgørelsen). Stk. 3. Vedrørende kriterier for vurdering af målopfyldelse for de enkelte studieaktiviteter henvises til karakterbekendtgørelsens kapitel 1. Rued Langgaards Vej 7-2300 København S - Vf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - wwwitu.dk

8 Stk. 4. Der henvises endvidere til: IT-Universitetets eksamensbestemmelser. IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 6 Andre bestemmelser Meritoverførsel 18. Dele af uddannelsen kan godskrives ved meritoverførsel fra andre institutioner, dog maksimum 120 ECTS-point. Stk. 2. Meritering af stud ieaktiviteter fra andre institutioner kræver godkendelse af studienævnet. Stk. 3. Indholdet af den meritgivende aktivitet skal være i overensstemmelse med kompetencemålene for bacheloruddannelsen i softwareudvikling, jf. 2, og der skal foreligge dokumentation for ECTS-omfang og bedømmelse samt for, at den meritgivende aktivitet er på bachelorniveau. Dispensation 19. IT-Universitetet kan, hvor det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 24, stk. 7. Stk. 2. Den i stk. 1 fastlagte dispensationsbemyndigelse forvaltes af studienævnet inden for studienævnets ansvarsområde, jf. 18 i lov om universiteter (universitetsloven) fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling ( lov nr. 754 af 17. Juni 2010). Stk. 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling kan dispensere fra uddannelsesbekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet fremgår af universitetetslovens styrelsesbestemmelser, jf. uddannelsesbekendtgørelsen 30. Klager 20. Vedrørende klager henvises til IT-Universitetets regler og procedurer i forbindelse med klager. Kapitel 7 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 21. Denne studieordning træder i kraft den 1. august 2011 og har virkning for studerende, som optages på Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling med studiestart fra efteråret 2007. Stk. 2. Ved udstedelse af en ny studieordning eller ved væsentlige ændringer i denne studieordning fastsættes overgangsordninger i studieordningen. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 5 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www.itu.dk

9 Revision godkendt af studienævnet den 17. marts 2011. Revision godkendt af rektor Mads Tofte den 13. maj 2011. Rued Langgaards Vej 7-2300 København 8 - Tlf. 7218 5000 - Fax 7218 5001 - CVR 29057753 - www.itu.dk