Ræ d Dansk Malkerace Oprindelse, udvikling og nuvå rende stade Af konsulent Wulff Pedersen (1958)

Relaterede dokumenter
Ayrshirekvø get i Danmark

file:///c /Dokumenter/udstilling 2003/Ryslingestammen.htm Ryslingestammen

Lad mig starte med at sige lidt om vores 1. maj tradition.

BOLIGFORENINGEN VIBO

Engelske kvø gracer i Danmark f r 1900

Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.

Gamle danske husdyrracer

Forord Indledning Undersøgelsens design og metode Danske virksomheders arbejde med APV... 5

Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan

Udkast til revideret Vedtægt for Mandøforeningen. Ændringer i forhold til gældende vedtægter er anført i understreget kursiv tekst

Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:

Sådan kommer du i gang!

Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

Skolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Afskedigelsesnævnets forretningsorden

Skoleturnering for 16 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

NÅR DYRENE KOMMER PÅ TVÆRS

INFORMATIONSMØ DE VEDR. MULIGHED FOR KYSTSIKRING/SANDFODRING PÅ STRÆ KNINGEN NORD FOR NØ RLEV TIL SYD FOR LØ NSTRUP

Hovedbestyrelsens indstilling til forslag til kongresvedtagelse om principper for behandling af grænsekonflikter mellem LO s medlemsforbund

TV-2 ÐŸÑ Ñ Ð½Ñ Ñ Ð Ð Ñ Ð¾Ðº ListVote.com

Monitorering af tvang i psykiatrien

FRAVÆR, ENGAGEMENT OG SOCIALT MILJØ PÅ DANSKE ERHVERVSSKOLER

Lokalafdeling. Viborg. Nyhedsbrev. Her kommer et nyhedsbrev til jer, efter general forsamlingen har vi nu konstitueret os følgende:

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.

Studstrupværkets Havn

REFERAT AF GENERALFORSAMLING Fredag d.13. maj 2011 kl. 20:00 I Karleby forsamlingshus

Befordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

Begræ nset garanti for Samsung SSD For alle Samsung SSD'er

Initiativ 11 : Analyse af risikoparameteren materielle afgørelser

Kortlægning af betalingsfrister i erhvervslivet

Udtræ de n a f le je kontra kte r før kontra ktudløb

Det sjø llandske å kvø g

Drikkestedets indretning

Nyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler

Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget

CANNABISDYRKNING I DANMARK

Ankestyrelsens brev til Læsø Kommune. Kommunalbestyrelsens beslutning den 25. juni 2018

Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136

/LQH UHIWHUVS UJVHOVIXQNWLRQRJ0DUJLQDOUHYHQXH

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Frederiksværk Kommune

AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm

Frit leverandørvalg Skive Kommune. Vejledning og vilkår for godkendelse som leverandør af Personlig og praktisk hjælp

DOWNLOAD OR READ : H C ANDERSENS DANMARK PDF EBOOK EPUB MOBI

Skoleturnering for 30 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)

Debat oplæg: Udpegning af indvindingsoplande t il almene vandforsyninger uden f or områder med særlige drikkevandsint eresser,qgkrog

Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær

Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.

LM ude 2015 i fodbold. Program. LM og fodboldtræf for senior old, veteraner m.fl. den august 2015 i Brande.

Rammeaftale for det regionale spillested Sønderborghus for perioden

3 Sange med tekst af H. C. Andersen

Voksen Tourette Træf den September 2017

Jerseykvø get i Skandinavien Af Hans N rgaard (2003)

Indholdsfortegnelse...1. Køn og ungdomsuddannelserne...2 Problemer med statistikken på området...2 Hovedpointerne...3

R E T R E A T S F O R P A R. LIV i kærligheden. Modul 5: Frihed og Ansvar

FORSLAG 1: ÆNDRINGER I VALGPERIODE

Sønderborg Kommune Salg af Sønderborg Kaserne UDBUDSVILKÅR SALG AF SØNDERBORG KASERNE UDBUDSVILKÅR NOVEMBER 2017

Der er brug for at du...

Underretningsskabelon udkast Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)

FRA OMSORG TIL RESSOURCER

MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE

BØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret

Ansøgning om reklamefinansieret legeplads Sagen afgøres i: Økonomiudvalget

Center for Plan & Miljø

Hanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.

7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm

FORORDNINGER. (EØS-relevant tekst)

Nr. 7: Men vi bor jo så godt her

6WDQGDUGLVHUHWULQJP UNQLQJ YHG %UDEUDQG6. Af +HQQLQJ(WWUXS0RUWHQ-HQULFK+DQVHQ6WHSKDQ6NDDUXS/XQG 6YHQG0 OOHU-HQVHQ

Omstilling og arbejdsmiljø i den offentlige sektor. En caseanalyse

1. s. i advent 30. november Haderslev Domkirke kl. 10

3.a søger ud i det blå

Vedtægter for Assens Sejlklub.

Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi) 1)

Reklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.

Vejledning til kommunerne om kontrol af elever indskrevet på en fri grundskole 5. september 2017

Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv.

D O M. Afsagt den 3. november 2016 af Østre Landsrets 21. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Olaf Tingleff og Marie Louise Tønne (kst.)).

Dansk Ken nel Klub Jens O. Pedersen. Ruhåret Hønsehund. Atelier

Frederiksværk Kommune

Visse Vandværk A.m.b.a. afholdt

file:///c /Dokumenter/Samså kvøg.htm Kvå get pa SamsØ

TILMELDINGSBLANKET TIL KONFIRMATION I TAASTRUP NYKIRKE 2020

Uanmeldt tilsyn Trindvold

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

,QIRIROGHUHQ $GUHVVH. Hollandsvej 9-23 Christian X s Alle Lyngby. Rosenhaverne 2

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.:

FREDERIKSSUND KOMMUNE

Persondatapolitik vedrørende beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med rekruttering

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Medlemmernes forhold til foreningen

Avlsarbejde. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 4.1

Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Transkript:

Ræ d Dansk Malkerace Oprindelse, udvikling og nuvå rende stade Af konsulent Wulff Pedersen (1958) 1878 var et må rkear i det ræ de danske malkekvå gs historie. Det var det ar, hvor racen var reprå senteret pa verdensudstillingen i Paris med 12 individer, og hvor den samlede fremstilling tilkendtes guldmedalje. Og sa hedder det endda i familiestambogen fra Damgard, Ryslinge, at Mariekoen var udtaget, men, fæ jedes det mundtlig til med et smil, den kom ikke med, fordi det ikke var muligt at finde andre kæ er, der var gode nok til at fæ lge den. Kæ erne i Paris ma altsa have vå ret prima, og de blev da ogsa med lethed afsat i Frankrig, hvor vi haber, de har gjort det godt. Det blev nå vnt i Paris, at det, vi nu kalder Race Flamand, var den af alle malkeracer, der frembæ d det reneste prå g, og den fik da ogsa den udsatte å resprå mie for de bedste malkedyr blandt samtlige udstillede racer, og videre blev det stå rkt fremhå vet, at vort ræ de kvå g var en gengivelse af det flamske, kun i formindsket malestok og muligt lidt finere. Videre var det jo i 1878, at racen fik navn, og et navn, som siger meget. Racen skulle vå re dansk, og dansk arbejde er den blevet helt og fuldt. Den skulle vå re ræ d. Og ræ d er den blevet, selv om en farvehandler nå ppe vil kalde den ræ d, og selv om kun ganske enkelte malere heltud kan gengive dens farvetone. Og sidst, men vigtigst: den skulle vå re en malkerace. Ogsa dette krav er sket fyldest. Den ræ de danske ko er en malkeko, men vel at må rke ikke et sart, overspecialiseret vå sen, men en kraftig og alsidig arbejder, der kan udrette mere end en ting. En malkeko, som kan anvendes under vidt forskellige forhold. Den kan gæ re god fyldest, hvor karene er udmå rkede, men klarer sig ogsa på nt under mere tarvelige vilkar. Vi har set det herhjemme, hvor det ikke alene gar godt i landets gode sukkerroeegne, men hvor man ogsa pa den jydske hæ jderyg kan trå ffe fortrinlige resultater. Og vi ved det samme ude fra den store verden hvor racen nu er ved at blive kendt og anerkendt. Racen er gammel, forsavidt som dens oprindelse og udvikling hæ rer den å ldste kvå gavlshistorie til. Den far ganske vist ingen så rlig fin beskrivelse i de gamle skrifter, men meget taler for, at den allerede den gang var bedre end sit rygte, der nok i hæ j grad var forarsaget dels af dens tids svaghed for nyt og fremmed, og dels fordi de kar, den havde at virke under, selvsagt ofte var meget ringe. Racens udvikling fra hin tids kvå g, gennem pavirkning af dels det spinkle og udprå gede Anglerkvå g med det fine malkeprå g, men med noget læ s bygning, og dels det stæ rre og kraftigere, men ikke sa prå gede Ballumkvå g og sakaldte nordslesvigske kvå g, er noget af et eventyr, men jo samtidigt arsag til, at racen endnu i 1878 var noget uensartet, hvad type angar, ikke alene fra landsdel til landsdel, men sommetider endda fra egn til egn. Men netop denne forskellighed er forsavidt en garanti for racens velegnethed nu, avlen foregik i fuld frihed. Nogle 1 of 9 08-08-03 17:35

landmå nd holdt pa den ene type og andre lige sa stå rkt pa den anden, og der var en skarp konkurrence de forskellige afskygninger imellem. Nar derfor i læ bet af forholdsvis fa ar den lidt svå rere type sa afgjort havde sejret, var det udelukkende, fordi denne type - alle forhold taget i betragtning - mentes at svare bedst til de krav, som dansk landbrug stillede. Sejren skyldtes altsa ikke noget indgreb udefra, det var heller ikke agitation eller mode, der fremkaldte den, men den kom simpelthen i kraft af, at de tusinde opdrå ttere gennem deres arbejde og erfaring fandt, at sadan var det bedst for dem. Men netop fordi udviklingsgangen skete pa denne naturlige made, ma den anses for holdbar, og man kan trygt arbejde videre pa det erfaringsgrundlag, som de å ldre har overleveret. Og arbejdet er der blevet i de forlæ bne ar og med udmå rkede resultater, sa det af kendere er hå vdet, at ingen anden race i samme tidsrum har vist sa stor fremgang i eksteriæ r eller i ydeevne. De bedste dyr nu er langt bedre, end eliten var for ar tilbage, men navnlig er der langt flere gode dyr nu end fæ r, og de ringeste nu kan slet ikke sammenlignes med de simpleste tidligere. Racen er blevet meget mere ensartet ogsa derved, at der er meget stæ rre lighed i type fra den ene gode beså tning til den anden, uanset hvor i landet de star. Fæ rst havde vi stammernes tid, og endnu star denne periode i mange å ldre opdrå tteres bevidsthed som en så rlig glansfuld tid. Og i og for sig meget naturligt. Der var klang i de gamle navne, og mange af dem vil aldrig blive glemt, sa lå nge deres drives kvå gavl i Danmark. Det var bedrifter, der blev æ vet, og mange af besidderne var stå rke og selvstå ndige personligheder. De var pa en gang stolte og ydmyge af deres vå rk. Det var jo sa afgjort de store gardes tid, og derfor var det en begivenhed, da Holevsmalingen fra gardejer Jens Hansen, Holevgard fik kongeprå mien i 1878 fremfor Ourupgardsamlingen fra godsejer Tesdorf. 2 of 9 08-08-03 17:35

Gardejer Jens Hansen (1816-1890), Holevgard Hver stammeejer var en konge pa sit eget. Han var suverå n. Han var sig selv nok og kunne gæ re, som han ville. Et stort ansvar, men jo da ogsa en så rlig charme for en mand, som var stillingen voksen. Hver stamme havde sit så rprå g, og dette skulle bevares. Man holdt sig derfor til sit eget, og næ digt sæ gte man bistand andre steder fra. Og man naede vidt Orupgard, Elkenæ re, Rosenlund, Gunderslevholm, Hvedholm, Hindemae, Holev, Hellerup, Lombjerge, Tjustrup, Bellinge, Sanderum, Ryslinge og mange andre. Stammerne var for den enkelte. De var aristokrati. Dygtige må nd kunne na vidt. Men den jå vne mand pa den mindre ejendom havde tungt ved at fæ lge med. Maske kunne han bjå rge sig i kraft af godt naboskab med en stammeejer, men selv magtede han ikke opgaven; hertil var hans bestand for lille. De fleste stammer er nu kun historie, men det skal aldrig glemmes, at under racens udvikling var det i den fæ rste vanskelige tid stammerne og deres må nd, der fæ rte arbejdet frem og bar dets besvå rligheder. Det var dem, som viste vej, og det er dem, vi kan takke for, at vi er naet dertil, hvor vi nu er. Mange stammer er i arenes læ b segnet under udviklingens lov, men i kraft af deres indsats er resten gaet sa meget stå rkere frem. I kvå gavl er det ikke altid den mand, som sar, der ogsa kommer til at bringe hæ sten hjem, men derfor kan hans arbejde have vå ret lige nyttigt og næ dvendigt. Ryslinge-stammen. Denne beræ mte stamme kan fæ lges tilbage til omkring 1840 til den sakaldte "Smedens kalv", der var efterladt i Ryslinge fra en drift nordslesvigske kæ er. Kalven blev hos smeden og udviklede sig efterhanden til byens stæ rste og smukkeste ko. Den blev senere moder til en tyr, som solgtes til landstingsmand Chr. Rasmussen, Ryslinge. Efter nå vnte tyr og en ko pa garden faldt der en kviekalv, som fik navnet Spå ttede Nr. 1, og denne ma betragtes som stammoder til den senere sa talstå rke Ryslingestamme. Det var en helt anden type end den, "herregardsstammerne" reprå senterede. Stæ rre, men navnlig svå rere og kraftigere dyr. Farven var ræ d, ofte med ejendommelige stjernede felter, en meget smuk kulæ r. Aftegn var ret almindelige. Det var individere, der tiltalte fynboerne mere end de spinkle anglerkæ er, og det blev denne type, som i det lange læ b sejrede og efterhanden fortrå ngte eller gennemsyrede alle sine konkurrenter. Ryslingegard, Brå nderupgard, Birkelund og renlund var de egentlige hjemsteder, men snart kom hele Ryslinge-Ringe-Rudme-egnen med, og inden lå nge var ogsa lidt fjernere sogne inddraget. Godt nok var Ryslinge-blodet nogle steder lidt tyndt, nar man ser rent skematisk pa afstamningsforholdene. Men ret beset var det alligevel dette, som betæ d mest, fordi det var "Ryslingedyr", der fik den afgæ rende indflydelse pa udviklingen. En af de fæ rste beræ mte tyre var Taurus IV, S. 194, stamfader til taurustyrene, og der findes sikkert taurusblod i alle nutidens ræ de kæ er (1958). 3 of 9 08-08-03 17:35

Taurus IV Taurus IV var fæ dt i 1894, og da den blev 13 ar gammel, blev dens indflydelse må gtig stor. Den var en avlsmatador og fik da ogsa ialt 33 prå mier. Man kunne na noget den gang. Dan, S. 450, var dens bedste sæ n; som kendt nok kom den til Grut Hansen, Kollekolle, Sjå lland, og udrettede undervå rker der, skæ nt den begyndte langt nede i prå mierå kken. Den var lovlig trivelig og manglede malkeprå g, sagdes der. Og afkommet havde samme skå bne. Men ydelse var der i kæ erne, og efterhanden kom anerkendelserne da ogsa i rigt mal. - Aktiv Taurus, S. 384, kom til Nå sbyhoved-broby og gav et vå rdifuldt indslag i de beså tninger, der senere bidrog stå rkt til, at Kristoffertyrene blev kendt og fik afgæ rende betydning, bl.a. gennem Kajus Kristoffer. Dar Taurus, S. 638, fik sin virkeplads i Sæ llinge, der grå nser lige op til Ryslinge, og fik navnlig betydning derved, at den gav Kristoffer Taurus, S. 975 - Datidens beræ mteste tyreproducent - fæ dt hos Jæ rgen Pedersen, Sæ llinge. - Dobra Taurus, S. 636, blev betegnet som familiens sorte far, hvad ydelse angar. Og vist er det, at den "spredte" mere end de andre Taurus IV-sæ nner. Men noget af afkommet var helt prima, som f.eks. Tjurys, S. 909, der kom til Tjustrup ved Soræ, og koen nr. 7, Kella II, S. 626, hos Fr. Hansen, Damgard. Af andre Ryslingetyre ma nå vnes Birk, S. 379, der bl.a. gav Birk Nakke, S. 903, Birkelunds bedste avlstyr, som fik en glimrende indflydelse pa den beså tning, der nu ejes af Peter Hansen, Borggard, Nakke, og derigennem ogsa videre ud. Vi glemmer heller ikke Sæ dinge Hede-stammen - en gren af Ryslingestammen - hæ jt anerkendt som leverandæ r af tyre, der gav dæ tre med fed må lk bl.a. pa Kollekolle. Stammen er i nyere tid levet op igen og genfindes nu bl.a. hos Aage Petersen, Sæ dinge, nu Rynkeby, Ringe. Lombjerge-stammen slutter sig nå r til Ryslinge-stammen og spillede en lang tid en fremtrå dende rolle. Men stammernes tid ebbede ud. Det, som var deres styrke, blev deres svaghed. Man 4 of 9 08-08-03 17:35

tilstrå bte slå gtskab og ensartethed. Man æ nskede at vå re sig selv nok. Fordelene ved denne avlsmade var iæ jnefaldende. Ulemperne viste sig fæ rst senere. man var henvist til et ganske ringe udvalg af tyre; resultatet blev oftest indavl i lovlig hæ j grad, og meget tit var de tyre, som var til radighed, ikke gode nok; de var i hvert fald ikke de bedste, der overhovedet fandtes. Fremgang, kulmination, stilstand, tilbagegang, dette var reglen, der nå sten som en naturlov gjaldt for stammerne. Da kvå gavlsforeningerne overtog tyreholdet, og da kontrolforeningerne vandt udbredelse, blev arbejdet lagt ud pa en bredere basis. Nu blev det muligt ogsa for de mindre beså tninger at vå re med. Dette var udmå rket, men samtidig blev stammeavlen vanskelig at gennemfæ re, fordi den enkelte stammeejer selvfæ lgelig ikke altid kunne anvende de tyre, som passede netop for hans beså tning. Men den vå sentligste arsag til, at stammeavlen ophæ rte, var vel nok, at den ikke var konkurrencedygtig. Stammen med sit yderst begrå nsede udvalg kunne ikke klare sig for de fremmeligste foreningsmedlemmer, som havde helt anderledes magt over udviklingen og helt anderledes tyremateriale til radighed. Denne lå re er nu over 50 ar gammel, og vi smiler lidt ad de Gamle, som havde tungt ved at nemme den, og i hvert fald kun med vemod gik over til det "nye". Men ret beset er det jo næ jagtigt det samme, der gentager sig nu. - De alm. kvå gavlsforeningers omrade og udvalg var for lille, og tiden blev imod dem. De nye foreninger blomstrede op. Men ogsa deres udvalg er for begrå nset. Det bliver i virkeligheden en slags stammeavl, man driver. Pa godt og pa ondt. Store fordele, men alligevel ogsa mangler. Udvalget er ikke stort nok. Gode tyre, men ikke altid gode nok, i hvert fald ikke de bedste, som overhovedet findes. Man ma videre ud, og hele landet bliver en stor arbejdsmark. Uro og virvar. Vist sa. Historiens lå re er tung at nemme, og jo mere trofast mod det hjemlige man er, des svå rere er det. Vejen er tung, men der findes ingen anden. Hvis man da fortsat vil fremad. Avlsomraderne er stadig blevet stæ rre. Det begyndte med den enkelte ejendom, hjemstedet for stammen, sognet, egnen, amtet, landsdelen og nu hele landet og i fremtiden endda videre ud. Mange steder blev det, vi nu betegner som de gamle kvå gavlsforeninger det naturlige midtpunkt for hele kvå gavlsarbejdet. Afkomstfremstillingerne var festdage for hele egnen, ja endda langt videre ud. Hvem husker ikke den store dag, hvor blomsten af omradets kæ er og kvier fremstilledes til vurdering. Kvå g i lange og flotte rå kker. Masser af interesserede mennesker. Mylder pa vejene. Alle landets bilmå rker reprå senteret. Den gang var livet vå rd at leve. Da var der noget ved at vå re opdrå tter, har jeg mange gange hæ rt. Men ikke alle vegne gik det lige godt. Held og uheld spillede ind. Og lige sa glå deligt det var at vå re med, hvor det gik rigtigt, lige sa svå rt var det pa andre egne, hvor uheldet var ude, eller hvor de interesserede må nd ikke evnede at fa de æ vrige med. Smitsomme sygdomme kunne vå re en slem hindring. Afstand og beliggenhed spillede en stor rolle. - De almindelige kvå gavlsforeninger betæ d et må gtigt fremskridt i forhold til stammeavlens private tyrehold, men de formaede alligevel ikke at fa alle med. 5 of 9 08-08-03 17:35

Sa begyndte de nye foreninger at dukke op. Og karakteristisk nok kom de - med enkelte undtagelser - fæ rst frem pa egne, hvor man havde meget at vinde og kun lidt at tabe. For ingen kunne jo helt sige, hvor det bar hen. Deres fortrin var lette at se. Afstand og beliggenhed spillede nu ingen rolle. De kvå gavlsmå ssigt set magre egne blev nu ligestillet med dem med R. i navnet (Ryslinge, Rudme, Ringe, Rolfsted, Revninge). Den interesserede mand, der boede ene, fik nu mulighed for at arbejde lige sa godt som ham, der boede pa en god egn. Og dette var et må gtigt plus. Intet kunne smerte os mere end at matte se pa, hvordan ikke sa fa raske og gode folk matte kå mpe en nå sten hablæ s kamp for at komme frem, fordi de ikke kunne fa de æ vrige pa egnen med. Nu blev det dag ogsa for dem. Stammerne de alm. kvå gavlsforeninger, kontrolforeningerne, dyrskuer, karinger, afkomsfremstillinger. De nye kvå gavlsforeninger, afkomspræ vestationer. Og her star vi sa nu. Hvad ydeevne angar ma hele landet regnes for lige. Det hæ jestydende afkomspræ vehold er snart her og snart der. Med hensyn til velbyggethed har de gamle avlsomrader endnu et forspring, men dette bliver mindre ar for ar. Hvis de tyre, som vandrer ud, er gode nok, og hvis de avler i deres eget gode billede, ma de næ dvendigvis virke udjå vnende, og jo bedre de virker, des stå rkere gar denne udvikling. - Sandt nok kæ erne. Avlens grundmateriale. De bliver som regel pa hjemstedet. Men alligevel. Af og til så lges der jo en god kvie, og er der held med den, kan den snart give en bestand. Alt i alt ma man altsa indstille sig pa, at efterhanden vil ogsa med hensyn til god type bestanden i landets forskellige egne blive mere og mere jå vnbyrdig. Og er det dog ikke glå deligt, at det gar sadan? Stæ rrelsen tager man det ikke sa tungt med. De fleste brugere finder, at kæ erne er store nok, men med tidens konjunkturer for kæ d er der selvfæ lgelig heller ikke mange, som æ nsker dem mindre. 550 kg for udvoksne kæ er i alm. beså tninger og lidt eller noget mere i avlsbeså tningerne. Mere betyder det at fa livskraftige dyr, der, om det æ nskes, kan bevares lå nge og fortsat give en hæ j daglig produktion. Rent æ konomisk betyder det ganske vist mindre i æ jeblikket med de gode kæ dpriser, vi nu har, men avlsmå ssigt set vil det altid vå re af betydning, at det er manden selv og ikke koen, der bestemmer, nar den skal så ttes ud. Nogle af Holevkæ erne blev meget gamle. Der nå vnes saledes om en ko, fæ dt i 1872, at den blev over 20 ar gl. og i gns af 17 pa hinanden fæ lgende ar gav 4150 kg må lk. Fra nutiden indehaves rekorden vistnok af en ko tilhæ rende R.N. Rasmussen, Holmdrup, som naede 94,612 kg må lk, 4,32 pct fedt, 4085 kg smæ rfedt og 4587 kg smæ r... Iæ vrigt er det vanskeligt at sige, hvor meget det arvelige betyder med hensyn til holdbarheden, og det kan derfor ikke tilrades at fremhå ve de gamle kæ er alt for meget - deres dæ tre er ofte ikke mere holdbare end andre kæ er. Bedre er det at så tte ind pa den made, at man skyr de dyr - bade tyre og kæ er - som pa grund af noget, 6 of 9 08-08-03 17:35

der kan tå nkes at vå re arveligt er afgaet som ganske unge. Idealet af en RDM 1960. Koen vejede 850 kg og havde pa et ar ydet 10.346 kg må lk. Og med en fedtprocent pa 4.45 blev det til 517 kg smæ r 7 of 9 08-08-03 17:35

Kæ erne duer til mere end en ting Racen er sa afgjort i sin nuvå rende skikkelse en malkerace, men man har dog altid - og da ikke mindst i de sidste ar - strå bt efter, at dyrene ogsa havde en ordentlig muskelfylde, sadan at de kæ er, som af en eller anden grund så ttes ud - og den vej skal de jo alle, nogle tidligt og andre sent - kunne koste en god pris. Og videre betyder det samme problem jo netop i æ jeblikket meget ved produktion af fedekalve, tyre til slagtning, kvier der ikke kan blive drå gtige osv. Meget er naet her, og mere vil fæ lge, efterhanden som de forsæ g, der er i gang, fæ res videre her og andre steder. I denne forbindelse kan henvises dels til Forsæ gslaboratoriets beretninger og dels til forsæ g, som for tiden læ ber videre pa den store forsæ gsgard Friedland ved Gæ ttingen, hvor man forrige ar (1956?) fik kalve ned efter efter en udmå rket ydelsestyr, Naur i Kvå gavlsforeningen Vestjyden og nu for et ar siden har faet endnu et hold kalve, selvfæ lgelig ogsa efter en udmå rket ydelsestyr, nemlig Nordfyns Vang. Det gar udmå rket, og jeg understreger, at kalvene netop er efter ydelsestyre. Malet ma jo fæ rst og fremmest vå re må lk, men dernå st ogsa kæ d. Og det skal vel at må rke vå re kæ d og ikke talg, og her har de store malkeracer jo sa afgjort et vå rdifuldt plus frem for racer, der giver sma dyr. Foderet udnyttes godt Videre er RDM i besiddelse af en god trivelighed, og det er noget, vi skal lå gge vå gt pa duen dog uden at ga til yderligheder. RDM er en malkerace, og den skal vedblive at vå re en malkerace. - En bred og stå rk ryg skader ikke ydelsesanlå ggene, og et magert og kantet kryds fremmer dem ikke. Vanskeligere ligger det med larfylden. Tykke og kæ dfulde lar er vi betå nkelige ved. Pa den anden side er det glå deligt at se bl.a. i Kaiserslautern, hvordan en kapacitet som professor F. Harring, Gæ ttingen, fremhå ver at de danske tyre har en god indvirkning pa afkommets lardybde, som det jo ellers ofte kniber med, nar bagkonturen er meget buet. Fremtiden Iæ vrigt er det naturligvis umuligt at fastlå gge ganske bestemt, hvilket mal vi stiler efter typemå ssigt set. Selvfæ lgelig kunne man lade fremstille modeldyr, som man alt har det i flere lande. Men helt rationelt er dette ikke, idet ingen pa forhand langt frem i tiden kan forudsige, hvordan racens bedste dyr skal se ud. Bedre er det at tage hver art for sig, og dette kan ske ved, at man pa de store landsdelsskuer - og eventuelt andre steder - hvert ar udpeget den ko, som findes at vå re nå rmest idealet. Det bemå rkes, at da det udpegede dyr jo er en slags levende model, der å ndrer form fra tid til anden, kan prå dikatet kun gå lde, som dyret prå senterer sig - rent eksteriæ rmå ssigt set - i det æ jeblik den udpeges. Ydelsessikkerheden er stor 8 of 9 08-08-03 17:35

Ydelsen af må lk og af smæ rfedt varierer selvfæ lgelig fortsat en del, men dog ikke nå r sa meget som tidligere Det er en ydelsessikker race, vi arbejder med, og hvad dette punkt angar, overgas den nå ppe af nogen anden race hele verden over.... Prisforhold kan å ndre malså tningen Der er altsa god grund til fortsat at takke de mange opdrå ttere og andre, som gennem deres ihå rdige arbejde har bibragt racen de gode ydelsesegenskaber, som her kort er antydet. Noget andet er sa, at malet, man strå ber efter, ikke kan ligge fast, men næ dvendigvis ma å ndre sig efter prisforhold og andet. Vi har set det med kæ dpris i forhold til smæ rpris, vi ser, det nu og formentlig ogsa fremefter, hvor afså tnigsmulighederne for smæ rfedt synes at vå re svå re. Verden over er der en tendens til, at må lkens æ vrige bestanddele tillå gges æ get betydning.... Men dette vil igen sige, at vi ma tage spæ rgsmalet om den hæ je fedtprocent op til debat. Hvor ligger malet for RDM? Adskillige har sagt, jo hæ jere fedtprocent, des bedre, de fleste har vel nok holdt pa, at vel skal vi have fedtprocenten op, men vi skal samtidig passe pa, at må lkemå ngden ikke falder. Og holder vi os til det, er faren for overdrivelse ikke stor, idet vi fra praksis ved, at selv om vi strå ber efter at fa bade i pose og så k, sa far vi det ikke.... En passende fedtprocent men mere protein. Den nå rmeste fremtid vil give os materiale i hå nde, sa vi ved, hvad vi snakker om. Det gæ r vi beklagevis darligt i æ jeblikket. Men selv om vi forelæ bigt holder os til produktionen af smæ rfedt - og ser bort fra den vå rdifulde skummet må lk - er den meget hæ je fedtprocent ikke nå r altid et plus. Lav fedtprocent duer dog selvfæ lgelig slet ikke, og det vil i æ jeblikket sige omkring de 4,5 pct.... Moderat fodring giver god udnytning Der er nu nå vnt lidt om racens udvikling og nuvå rende stilling. Men mange medlemmer vil jo nok forlange flere enkeltheder, og det skal de ogsa fa, men i henhold til vort præ vede princip tager vi ikke mere ad gangen, end at man med lidt god vilje kan na at fæ lge med, uden at andet forsæ mmes. Bortset fra flere og flere store garde er det nu i de middelstore og i de mindre landbrug, avlens tyngdepunkt befinder sig!!!!!... 9 of 9 08-08-03 17:35