Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv.
|
|
- Arthur Groth
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. VIA University College Pædagog Uddannelsen Grenå. Hold: PJ10TG Karina Timm Kejser () Censor: IIS eksamen d Anslag:
2 IIS Eksamen 1.0 INDLEDNING Problemstilling Afgrænsning Metode FATTIGDOM I DANMARK MARGINALISERING PÆDAGOGERS OG DAGINSTITUTIONERNES ROLLE KONKLUSION 10 2
3 1.0 Indledning IIS Eksamen Jeg har trukket emnet: Fattigdom; marginalisering og udstødelse i institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv. Det er et spændende emne for mig, da jeg var i praktik i en SFO med mange ressourcesvage forældre og i den forbindelse var tæt på nogle udsatte børn. Jeg synes det er interessant at kunne kombinere praktisk og faglig viden, så man kender baggrunden for de børn/unge man arbejder med til daglig og familiens bevæggrunde for, at reagere som de gør. Mange børn er klare over at deres familie er fattig. De har mange forskellige måder at reagere på; nogle børn reagerer aktivt ved at plage, særligt de yngste, mens andre reagerer ved at blive kede af at de ikke får noget. De fleste større børn tilpasser sig efter omstændighederne i solidaritet med forældrene. 1 I min barndom kan jeg huske en fra min klasse, som faldt lidt udenfor normen. Hans familie havde kun råd til en fritidsaktivitet pr. barn. Flere af mine kammerater gik til fodbold, børnebio osv. Han kunne kun vælge en ting og valgte boksning. Det var der desværre ingen andre i klassen, som gjorde og derfor husker jeg at han hurtigt tabte forbindelsen til de andre drenge i min klasse. Jeg husker det tydeligt, fordi jeg dengang synes der var synd at han var udenfor. Børn kan være lede overfor hinanden - specielt overfor nogen som er anderledes. Derfor skal vi som pædagoger være klare over de forskellige baggrunde, som vores børn/brugere har og vi skal kunne agere så alle børn føler sig inkluderet, hvad enten de kommer fra ressourcestærke eller ressourcesvage familier. Det kan være en udfordring at arrangere ture som alle kan være med til at betale, men jeg ser det som en nødvendighed at inddrage alle på lige fod, sådan at ingen føler sig ekskluderet eller marginaliseret. For at kunne starte bedst op med dette emne, synes jeg det er væsentligt at få klarlagt hvad fattigdom i Danmark er, så derfor er det min begyndelse på min opgave. Jeg synes det kunne være spændende at se på det velfærdssamfund, som vi har i Danmark og sammenligne med andre velfærdssamfund verden over. Dette for at kunne finde ud af, om der er flere marginaliserede mennesker i andre velfærdssamfund og i så fald, hvad det har af betydning. 1.1 Problemstilling Jeg synes det er spændende at finde ud af, om vi som pædagoger er med til at marginalisere. I så fald, hvad kan man gøre ved det? Hvordan står det beskrevet i lovgivning? Hvordan ser velfærdssamfundet ud i Danmark i forhold til andre lande? Er der flere marginaliserede mennesker i andre samfund og hvorfor? 1 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s
4 1.2 Afgrænsning IIS Eksamen Da det er familier med børn og børn i daginstitutioner, som mest interesserer mig, ønsker jeg at holde mit fokus på dem og deres familier. Jeg er klar over, at der findes fattigdom på gaderne blandt hjemløse, posedamer etc., den såkaldte synlige 2 fattigdom, men da det er børn og børnefamilier, som jeg senere gerne vil arbejde med, er det dem jeg berører mest. Dog vil jeg stadig redegøre for de forskellige former for fattigdom, og jeg synes det skaber bedst kontekst at starte med det. Jeg synes også det er relevant at finde ud, hvordan velfærdssamfundet i Danmark fungerer i forhold til andre lande og om det har nogen betydning for marginaliseringen. Jeg er klar over, at når man snakker om marginalisering er integration også en del af det, men da jeg ønsker at gå mere i dybden med nogle andre former for marginalisering, har jeg valgt integrationen fra. I forbindelse med marginalisering og fattigdom, kunne det også have været spændende at inddrage social arv. 1.3 Metode For at belyse mit emne, vil jeg tage udgangspunkt i diverse litteratur og lovsamlinger. Jeg vil bruge tidsskriftet Udenfor nummer og forklare hvordan man kan opfatte fattigdom. Derudover vil jeg bruge Marianne Skyttes artikel Fattigdom og velfærd til bl.a. at belyse afsavnsfattigdom. Jeg synes også det er vigtigt at komme omkring begrebet marginalisering og til dette, vil jeg bruge Catarina Juul Kristensen, for til sidst at binde det sammen med, hvad man som pædagog kan gøre for at undgå at marginalisere og inkludere i stedet. Jeg vil også bruge Bent Greves tekst om velfærdssamfund for at finde ud af, hvilken forskel der er på marginaliseringen i Danmark og i andre lande med andre velfærdssamfund. Men til at starte med vil jeg redegøre for fattigdommen i Danmark. 2.0 Fattigdom i Danmark For at kunne forstå, hvad begrebet fattigdom i Danmark dækker over, kan man passende bruge Finn Kenneth Hansens diskussion herom i tidsskriftet med titlen Udenfor nummer. 3 Finn Kenneth Hansen diskuterer ulighed og fattigdom og argumenterer for at de ikke er lig med hinanden. Hans argumenter er, at ulighed betyder at nogen har det dårligere eller bedre end andre. Det kan både være psykisk og fysisk og lægger sig ikke som sådan udelukkende op af økonomi og indkomster. Fattigdom definerer han som værende et socialt problem, hvor man ikke kan klare sig i det 2 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 3 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. 4
5 IIS Eksamen samfund, som man lever i. Men der findes flere begreber under ordet fattigdom. Fattigdommen kan ifølge Finn Kenneth Hansen, deles op i to forskellige grupper, synlig fattigdom og usynlig fattigdom. 4 Den synlige fattigdom er den man møder på gaderne, hjemløse, posedamer eller folk som tigger åbenlyst. Den fattigdom som man ville sige er til at få øje på. Den anden fattigdom, den usynlige, er sværere at se for den individuelle borger. Det er f.eks. den enlige mor med børn, som kun knap har til dagen og vejen. Fattigdom er baseret på indkomster. I Danmark er man fattig, hvis man får under 50% af median indkomsten. 5 Men problemet med at måle fattigdommen på den måde, er at det i højere grad viser noget om ulighed end det viser fattigdommen. En indkomst afslører ikke, hvordan menneskernes levestandart er. Derfor synes jeg det er mere relevant i denne sammenhæng at bruge Marianne Skyttes beskrivelse af afsavnsfattigdom. 6 Marianne Skytte ser afsavn, som værende et begreb, der dækker over manglede behovstilfredsstillelse. Behovstilfredsstillelse er individuelt, så selvom to familier får det samme økonomisk, kan den ene familie godt lide større afsavn end den anden. Nogen føler afsavn ved ikke at kunne gå til frisøren, mens andre føler afsavn ved ikke at kunne invitere gæster hjem. Hovedsagen er at når man føler afsavn, så mindsker det ens levekår og påvirker en psykisk. Rune Hagel Andersen skriver i en artikel også om fattigdom 7 at i den vestlige verden er fattigdom ikke at have råd til at kunne gå i byen og drikke en kop kaffe med sine veninder. Det er ikke at have råd til det, som alle dem man sidestiller sig selv med har. Der hvor jeg synes Rune Hagel Andersen rammer hovedet på sømmet, er med dette citat fra en enlig mor:»de (børnene red.) kan ikke gå ud med deres venner, for det er der ikke råd til. Og det gør jo så også, at man bliver ensom, fordi der så ikke bliver særlig meget samvær med dem i klassen... ( ) 8 Det er virkelig essentielt i arbejdet med børn at være opmærksom på dette problem. I dagtilbudsloven 1 nr. 3 står: Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne( ) 9 Hermed understreges der at pædagoger i deres arbejde, skal tage hensyn til alle så der ikke bliver gjort forskel uanset om det er psykisk, fysiske eller 4 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 5 Hansen, Finn Kenneth, Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. s. 6, spalte 2. 6 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s. 284, nederst. 7 Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. s. 19, øverst. 8 Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. s. 19, øverst. 9 Lov nr. 501 af d. 6 juni Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 5
6 IIS Eksamen økonomiske vanskeligheder, som børnene eller deres forældre måtte have. Vi skal med andre ord inkludere alle uden forbehold. Jeg synes det er væsentligt at få mere opmærksomhed på at arrangere ture i daginstitutionerne etc., som ikke koster mere end alle kan være med. Hvis først man bliver ekskluderet af samfundet fordi man ikke kan være deltagende pga. økonomiske forhold, kan det være svært at komme på rette spor igen og have lyst til at være deltagende i et samfund, som man i forvejen føler har udelukket en. Man kunne godt forestille sig at et barn oplever i børnehaven at blive ekskluderet, fordi han ikke har mulighed for at invitere drengene hjem til sin fødselsdag, ligesom alle de andre. Allerede her vil han føle sig udenfor og marginaliseret. Det kan være starten på et liv med nederlag efter nederlag, hvis han ikke kan begå sig socialt i de rammer han færdes i, kan det bevirke at han føler sig skubbet mere og mere ud af fællesskabet. Men her bør pædagogen komme ind i billedet. Hun bør undersøge mulighederne for at drengen, på en anden måde får noget fælles med de andre drenge og i samarbejde med forældrene sørge for at de får en forståelse af vigtigheden i det sociale samspil. I dagtilbudsloven står der i afsnit 2, kap. 2 7: Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Stk. 2. Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst. ( ) 10 Man skal som pædagog understøtte det enkelte barn, ved at være deltagende i at skabe en tryggere opvækst, uanset livsvilkår, så barnet får de trygge rammer, det har brug for til at udvikles i. Fordi han falder udenfor skal han ikke glemmes og marginaliseres, men derimod fremhæves for det han er god til, så han kan blive en del af fællesskabet på en anden måde. Marginalisering er et vidt begreb, som jeg vil prøve at diskutere. 3.0 Marginalisering For tiden er der en samfundsdebat om, hvorvidt de rige skal have lov til at få eneværelse på hospitaler med internet mod betaling. Allerede ved at starte debatten er der nogen, som bliver marginaliseret. Ved at give de rige muligheder, som de mindre velhavende ikke har muligheden for, opstår der automatisk en kløft i samfundet mellem de rige og fattige. Ifølge Bent Greve, som har skrevet bogen Velfærdsamfundet en grundbog, lyder definitionen på en velfærdsstat således: [ ] velfærdsstater tager udgangspunkt i forskellige måder at tænke 10 Lov nr. 501 af d. 6 juni Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 6
7 IIS Eksamen samfundsudvikling, og herunder hvem der løser hvilke opgave, med den forudsætning at staten har en central rolle i forhold til levering af ydelser i velfærdsstaten. 11 En velfærdsstat har en forpligtelse overfor sine samfundsborgere, med at sikre dem overlevelse med værdighed 12. En velfærdsstat kan bedst forklares som en trekant, hvor der i hvert hjørne er en aktør hhv.; stat, marked og civil. Der findes tre forskellige velfærdssamfund 13. Den første er den kontinentale, som man typisk støder på i Europa. Den kontinentale organisering er en blanding mellem stat og marked, der fungerer ved at staten betaler penge oveni timelønningerne sådan at folket bliver forsikret. Problematikken med den måde at tænke velfærd på, er at man som arbejdsløs ikke har de samme muligheder, som dem der er i arbejde. I den nordiske, som vi blandet andet har i Danmark, trækker staten skat af den overordnede løn og prøver at udligne arbejdsmarkedstilknytningen ved at det bl.a. ikke er nødvendigt at have været tilknyttet arbejdsmarkedet for at kunne modtage ydelser, hvis man er dansk statsborger. Til sidst er der den liberale velfærdsstat, som er England og USA's model. Den bygger på at dem uden penge ikke kan forsikres og på den måde står meget svagt i samfundet. Ved at sammenligne disse tre former for velfærdssamfund, er det tydeligt at der i den liberale og kontinentale hurtigt vil opstå folk som bliver marginaliseret og føle sig forskelsbehandlet. Det er en konsekvens af statens måde at have et velfærdssamfund på. Jeg synes ulempen ved denne form for velfærdssamfund er, at de marginaliserede ikke har en chance for at komme i gang og blive deltagende i samfundet. Her kan man tale om udstødelse i stedet for marginalisering. Udstødelse og marginalisering mener jeg ikke er det samme og jeg giver Catarina Juul Kristensen 14 ret i at udstødelse bedst defineres som decideret udelukkelse Der er ingen vej tilbage. Hvorimod marginalisering kan være for en begrænset periode, f.eks. at man er arbejdsløs, men her kan man komme ind igen og være deltagende i samfundet ved at få et arbejde. Marginalisering kan også forekomme udelukkende på nogle områder uden at inkludere andre, så fordi man er marginaliseret på et område, betyder det ikke at man er marginaliseret overalt hvor man befinder sig. Jeg tror, det er vigtigt at folk har en mulighed, for at kunne blive deltagende i samfundet igen. Tendensen i USA viser at de marginaliserede eller direkte udstødte, finder sammen i grupper og bliver på den måde 11 Greve, Bent Velfærdsamfundet en grundbog, s Greve, Bent, s Greve, Bent (2008), Velfærdssamfundet en grundbog s Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s
8 IIS Eksamen fastholdt i deres position som værende de marginaliserede eller i værre tilfælde bliver de de udstødte. Det liberale synspunkt er i midlertidig at social ulighed skaber dynamik i samfundet. 15 Jeg synes ikke at, det er i orden at affærdige den sociale ulighed med at det skaber dynamik i samfundet. Jeg kan sagtens se ideen i det fra statens side, da de får arbejdskraft og betaler minimalt til de civile. Men det betyder at der i det samfund bliver mange tabere, hvilket jeg synes er uhensigtsmæssigt for dem, som en gang er blevet marginaliseret, men i den grad også for staten som ikke får borgere, som bliver deltagende i samfundet. Det kan føre til at de marginaliserede bliver udstødte og hvis de først er udstødte af samfundet, er chancen for at de bliver deltagende i samfundet igen minimal. Jeg synes generelt ikke det er i orden at nogen har det bedre end andre, fordi de er født med flere penge end andre. Ting som hospitalsbesøg, lægebehandling og tandlæge er for mig basale behov, som alle mennesker skal have muligheden for at få, på lige fod med andre uanset indkomst og status. Catarina Juul Kristensen definerer marginalisering med 4 elementer. 16 Hun mener at Marginalisering er en proces og at denne proces er uønsket for den enkelte. Der er hermed tale om udelukkelse fra deltagelse i nogle områder af samfundslivet, der både anses som væsentligt i det givne samfund (objektiv vurdering) og af det givne menneske (subjektiv betydning) og at der ikke nødvendigvis er tale om fuldstændig udelukkelse fra deltagelse i et område ( ) 17 Catarina Juul Kristensen mener kort sagt at marginalisering er, når man ufrivilligt er udelukket fra at deltage på områder, hvor det normativt forventes man deltager. Et eksempel på dette kunne være en dreng, som går i SFO, men som ikke er deltagende, fordi at han føler sig socialt udenfor. Han er marginaliseret. Jeg forstår marginalisering som værende noget, der er uønsket for den individuelle. Det er ikke et udtryk for ikke at ville være deltagende, men en konsekvens af at man ikke har mulighed for at gøre det. Marginalisering forstår jeg også som at gøre nogen overflødig. Hvis man er overflødig, betyder man ikke noget for nogen og betragtes som en der ikke kan være deltagende i samfundet. Tilbage til Danmark, har der i mange år været en forståelse af, at marginalisering var en del af fattigdomsbegrebet 18, hvis man var fattig var man automatisk marginaliseret og betragtedes ikke som en del af samfundet. Nøglebegrebet i nutiden er udstødelse og dets forbindelse til 15 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. s Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s
9 marginalisering. 19 IIS Eksamen Som skrevet tidligere, mener jeg ikke at udstødelse og marginalisering er det samme og tænker hvordan daginstitutioner og vi som pædagoger kan gøre en forskel, så vi ikke ender med et velfærdssamfund med flere marginaliserede og udstødte borgere? 4.0 Pædagogers og daginstitutionernes rolle Pædagogerne og daginstitutionerne bidrager desværre til marginaliseringen, ved bl.a. at sætte diagnoser på børnene. Børnene bliver marginaliseret fordi de har en diagnose og bliver behandlet derefter. Tendensen bliver desværre, at når børnene er diagnosticeret, kan pædagogerne handle uhensigtsmæssigt i den gode tro på at man gør det korrekte. For at forhindre dette kan pædagogen i samarbejde med forældre og barnet, sørge for en åbenhed til resten af børnegruppen og deres forældre. Dette kan gøres ved at indkalde til en forældresamtale, hvor man aftaler eksempelvis at forældrene skriver et brev til resten af forældregruppen og at man i institutionen holder et børnemøde med børnene, hvor man fortæller hvilke problemstillinger og udfordringer barnet har. På den måde bliver det inkludering i stedet for marginalisering. Som pædagog kan vi bruge marginaliseringsbegrebet til at skærpe opmærksomheden på problemet. Det er vigtigt at blive opmærksom på, hvad det gør for nogen, at de føler sig udelukket af den ene eller anden grund. Om det er fordi de ikke har mulighed for at invitere børnehaven hjem til fødselsdag eller noget tredje, er ikke det afgørende. Det elementære i denne diskussion er, at alle skal have en mulighed for at kunne være med. Det betyder at vi som pædagoger skal have en særlig opmærksomhed på, at alle forældre og børn kan være deltagende i eksempelsvis børnehavens aktiviteter. Det kræver at man som pædagog kender sine kompetencer og kan tænke innovativt, da der desværre er færre ressourcer tilgængelig og deraf en større arbejdsbyrde end tidligere. Pædagogerne har ikke direkte indflydelse på udviklingen af fattigdom, og de kan ikke gå ind og ændre på familiernes økonomiske forhold, men de har mulighed for gøre en indsats, for at fattige børn og deres forældre ikke marginaliseres og udstødes i de institutionelle sammenhænge. Pædagogerne kan rådgive forældrene om friplads til særligt økonomisk dårligt stillede, mens de har mulighed for at bruge en pædagogik, hvor målet er at alle børn bliver inkluderet og ikke marginaliserede. Men det kræver respekt og anerkendelse af det enkelte fattige/marginaliserede 19 Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. s
10 barn og dets forældre. 20 IIS Eksamen Derfor er det vigtigt at man som pædagog er imødekommende overfor forældrenes ønsker, er lyttende og forstående sådan at de ikke føler sig marginaliseret, fordi de ikke står så stærkt økonomisk, som andre. Det er vigtigt også at huske på, at daginstitutionen ikke længere kun er et pasningstilbud, men der også er nogle lovmæssige krav til, hvad den skal med børnene. I dagtilbudsloven 7, stk. 2 står der " (...) Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst". Dvs. at ansvaret for børnenes trivsel og udvikling både er forældrenes og daginstitutions. Derfor er det altafgørende, at man som pædagog har en god relation til forældrene. En god relation til forældrene kunne være Flemming Andersens komplementære relation 21, hvor man respekterer hinandens holdninger selvom de muligvis er forskellige. Man skal altid huske på at man som pædagog er den autoritære og selvom man har den komplementære relation til forældrene, skal man være klar over hvornår man skal blive autoritær for at hjælpe barnet og dets forældre. Den komplementære relation er den man bruger til hverdagssnak, mens den autoritære forekommer når man sidder i møder eller andet formelt. Jeg vil ikke kalde den autoritære for den Andersen kalder magtfordrejede 22, da jeg mener at man på trods af at man har autoritet, stadig kan være lyttende og respektere hinanden. Det mener jeg ikke at man gør i den magtfordrejede. I den magtfordrejede er der en som bestemmer, mens den anden adlyder uden at modargumentere. En sådan relation vil ikke være befordrende for samarbejdet mellem pædagog og forældre, da man efter min mening altid skal sørge for, at have en god relation til forældrene, så samarbejdet omkring barnet er optimalt. Vores fælles ønske samt mål er at deres barn trives og har det godt. Jeg vil nu at runde af og sammenligne det jeg har fundet ud af i min konklusion. 5.0 Konklusion Pædagogerne har ikke direkte indflydelse på udviklingen af fattigdom, og de kan ikke gå ind og ændre på familiernes økonomiske forhold, men de har mulighed for gøre en indsats, for at fattige børn og deres forældre ikke marginaliseres og udstødes i de institutionelle sammenhænge. Det kan man gøre ved at lave arrangementer i daginstitutionerne, som alle har mulighed for at deltage i på 20 Skytte, Marianne, Fattigdom og velfærd. 21 Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. 22 Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. 10
11 IIS Eksamen lige fod. Ved at lytte til de forældre som har begrænsede muligheder, inddrager og inkluderer vi alle, så ingen bliver marginaliseret i daginstitutionerne. I dagtilbudsloven 1 nr. 3 står: Forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats overfor børn og unge med behov for en særlig indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne( ) 23 Vi er via lovgivningen forpligtet til at inkludere alle uanset status, indkomst og muligheder for deltagelse. Alle skal være på lige fod og have de samme muligheder. Pædagogerne og daginstitutionerne bidrager desværre til marginaliseringen, ved bl.a. at sætte diagnoser på børnene. Børnene bliver marginaliseret fordi de har en diagnose og bliver behandlet derefter. Det sætter nogle tanker i gang hos mig og efter jeg har skrevet den her opgave, er jeg blevet mere opmærksom på problematikken. I vores arbejde som pædagoger, handler det om at vi skal kunne inkludere alle. Det betyder at vi skal være særligt opmærksomme på at vi ikke kommer til at marginalisere og sætte i boks. Marginaliseringen kan være en afgørende faktor, for om et samarbejde omkring et barn mellem forældre og pædagog, fungerer ligeværdigt. Hvis forældrene først er marginaliseret, kan det være svært for pædagogen at være objektiv og hjælpe barnet, som hun burde. Ved at sammenligne Danmark med andre lande, som eks. USA, har jeg i min opgave diskuteret mig frem til at jo flere marginaliserede der er, jo mere vil de finde sammen i grupper og på den måde blive fastholdt i deres position. Derfor kan jeg konkludere at det yderst hensigtsmæssigt for fremtiden at fokusere på ikke at marginalisere nogen og sætte i boks. Vi skal skabe plads til alle og forebygge marginaliseringen - For er man først marginaliseret på et område, kan der følge flere områder med, som i sidste ende ender med at man bliver udstødt af samfundet. 23 Lov nr. 501 af d. 6 juni Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. 11
12 Litteratur Andersen, Flemming: Selvbestemmelse og komplementaritet. Unge Pædagoger nr. 5/1985. IIS Eksamen Andersen, Rune Hagel (2008), Livet som fattig Om ikke at kunne gøre som de fleste. I: Dansk socialrådgiverforening. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Udenfor nummer. 9 årgang, nr. 17, Breinholt, Christian og Christiansen, Jørgen (2010) Socialpædagogisk regelsamling : Nye rammer for det pædagogiske arbejde, 4. udgave, Frederikshavn, Dafolo og fortatterne. Greve, Bent (2008), Velfærdssamfundet en grundbog. Academica, 1, udgave, 1 oplæg. Kap. 1 Hvad er velfærd. Hansen, Finn Kenneth (2008), Fattigdom i Danmark Erkendelse og viden. I: Dansk socialrådgiverforening. Tidsskrift for forskning og praksis i socialt arbejde. Udenfor nummer. 9 årgang, nr. 17, Møller Iver Hornemann, Lind Jens & Larsen Jørgen Elm (red.) (2000) Kontinuitet og forandring, Samfundslitteratur, 1 udgave Kristensen, Catarina Juul (2000), Marginalisering En begrebsudredning. Schou, Carsten & Pedersen Carsten (red.) (2009) Samfundet i pædagogisk arbejde, et sociologisk perspektiv. Akademisk forlag, 2 udgave, 3 oplag. Skytte, Marianne, Kap. 10, Fattigdom og velfærd. 12
Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan
Skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan Når skolen bliver opmærksom på mobning eller lignende er den forpligtet til at udarbejde en handlingsplan for den konkrete situation. Dansk Center
Læs mereBefordring af skoleelever Regler og principper. Administrativ vejledning
Befordring af skoleelever Regler og principper Administrativ vejledning 15. august 017 Indhold 1. Indledning.... Betingelser... 3.Begrebet hjemmets nærhed... 4 4. Opsummering... 4 1 1. Indledning 1.1.Formålet
Læs mereBilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet
Bilag 1 - Indsatsområder for dagtilbudsområdet 2018-2020 Indledning Dagtilbud i Ringsted Kommune bygger både et lovmæssigt og værdimæssigt grundlag. Det betyder konkret, at den pædagogiske praksis sker
Læs mereHłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r.
Hłringssvar ang. omorganisering af stłtteomr det 0-5 r. Vi synes, det er en god ide med differentieret tilbud til błrn med s rlige behov, b de i.f.t. det enkelte barns behov, familiens łnsker samt i.f.t.
Læs mere1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur
1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts
Læs mereFormålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet.
Model for Fritidspas Formål Formålet med Fritidspas er at give børn og unge flere lige mulighed for at deltage aktivt i foreningslivet. Udsatte Børn og unge i alderen 0-17 år i Varde Kommune kan søge om
Læs mereUnderretningsskabelon udkast 19-1-2011. Adresse. For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds)
Underretningsskabelon udkast 19-1-2011 Barnets navn Personnummer Adresse Mor/far/for ldremyndighed Personnummer For ldrene er orienteret om underretningen (s t kryds) Hvad har foranlediget underretningen?
Læs mereRapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser:
Rapport fra arbejdsgruppen vedr. Netv rksanbringelser: Udarbejdet af: Peter Br gge Birgitte R. Lydolf Annette B rnholdt Dorte Broberg Lone Munksgaard Sylvia Mortensen Eva Kloster 1 Indledning: P baggrund
Læs mereVærdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg
Værdier for samarbejdet med pårørende - Sundhed og Omsorg Indledning Et godt socialt netværk kan både give støtte, omsorg og bidrage med praktisk hjælp i hverdagen. Derfor spiller pårørende ofte en betydningsfuld
Læs mereFussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:
Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb
Læs mereMIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE
MIDTVEJSRAPPORT Projekt Peer-støtte i Region Hovedstaden PIXI-UDGAVE 2017 1. INDLEDNING Denne Pixi-udgave indeholder en kort beskrivelse af de nyeste erfaringer med ansættelse af peer-støttemedarbejdere
Læs mereKultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik
Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitik 2018-2021 - Politikken Introduktion til Kultur-, Fritids-, og Landdistriktspolitikken for Tønder Kommune. Kultur- og Fritidsudvalget formulerede i november 2016
Læs mereAUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN. Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm
AUTISME ET MEDLEM AF FAMILIEN Psykolog Mette Albrektsen Autismecenter Storstrøm AUTISMEFORÆLDRE Jeg møder flere og flere forældre, der er blevet slået helt ud af kurs som pludselig føler sig rådvilde,
Læs mereVISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET
SOCIAL OG SUNDHED Hjælpemidler og Visitation Dato: 30. oktober 2014 VISITATIONSREGLER PÅ ÆLDREOMRÅDET INDHOLDSFORTEGNELSE: VISITATIONSREGLERNES ANVENDELSESOMRÅDE:...2 LOVGRUNDLAG:...2 KRITERIER FOR GODKENDELSE
Læs mereFRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE
Frivillighedsrådet September 2018 FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR PERIODEN 2018-2021 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet - Formål og opgaver Kommissorium:
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere
Kvalitetsstandard for dagtilbud om beskyttet besk ftigelse for ikke udviklingsh mmede borgere Socialafdelingen, Randers kommune 2012 Kvalitetsstandard for dagtilbud(beskyttet besk ftigelse) for borgere,
Læs mereHvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job?
Hvem er de unge uden uddannelse og job og hvordan sikres det, at flere får en uddannelse og et job? Senior markedsleder Helle Engelund, COWI 1 Problemstillingen I de senere år er der kommet stigende politisk
Læs mereDagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget Mødetidspunkt 08-11-2017 17:05 Mødeafholdelse Hellerupvej 22 Indholdsfortegnelse Kultur-, Unge- og Fritidsudvalget 08-11-2017 17:05
Læs mereReklamepolitik. Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009.
Reklamepolitik Randers Kommune Byr ds- og direktionssekretariatet Vedtaget i september 2007 og revideret i august 2009. Reklamepolitik Indledningsvist redegłres for de muligheder og begr nsninger loven
Læs mereSkolerapport Svarprocent: 73,6% Antal besvarelser: 546 Kirkebakkeskolen
FORÆLDRETILFREDSHED 2019 Skolerapport Svarprocent: 73,6% Antal besvarelser: 546 Kirkebakkeskolen LÆSEVEJLEDNING I figuren vises svarfordelingen på de enkelte svarkategorier, som går fra Meget tilfreds
Læs mereGodkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær
Punkt 5. Godkendelse af handlevejledning vedr. bekymrende fravær 2017-016624 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at handlevejledning godkendes og implementeres at PPR s drop-out
Læs mereHanne Hegers bog er en gave til alle vi, der på et tidspunkt har gjort noget i vores liv, der var dårligt for os. Været i de forkerte parforhold.
Min vej ud af medmisbruget af Hanne Heger En bog om misbrug for os alle... Hanne Heger Min vej ud af medmisbruget 20 år med en alkoholiker 142 sider Kr. 199 Borgens Forlag Hanne Hegers bog er en gave til
Læs mereVoksen Tourette Træf den September 2017
Voksen Tourette Træf den 15. - 17. September 2017 Fredag: Denne weekend er vi lidt spændte, da de gamle ejere af Treldenæs Camping har solgt, og nye er kommet til. Vi er en lille gruppe på 10 pers. Denne
Læs mereNøgletal til resultatdokumentation
Nøgletal til resultatdokumentation Vejledningsmateriale til opgørelse og anvendelse Netværksinddragende metoder Indholdsfortegnelse Introduktion til nøgletal... 3 Om nøgletallene... 3 Metodiske overvejelser...
Læs mereStatus over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune
Resume af Status over udmøntning af integrationspolitikken i Odense Kommune Det aktive medborgerskab 2007 Tema: Sammenhængen mellem Beskæftigelse og Sundhed 1 - Udmøntningen af integrationspolitikken 2007
Læs mereFORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE R A N D E R S K O M M U N E V e s t e r v a n g s s k o l e n R a p p o r t 2 0 1 8 INDLEDNING Kære skoler I denne rapport fremgår jeres resultater af den forældretilfredshedsundersøgelse,
Læs mereBørnehaven Regnbuen AFTALE 2011 2012 30. NOVEMBER 2010
Børnehaven Regnbuen AFTALE 2011 2012 30. NOVEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereNotat. Udviklingen i hjemmeplejen.
SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar
Læs mereR E T R E A T S F O R P A R. LIV i kærligheden. Modul 5: Frihed og Ansvar
R E T R E A T S F O R P A R LIV i kærligheden Modul 5: Frihed og Ansvar At trække sig tilbage sammen - og træde frem på ny Under overskriften LIV I KÆRLIGHEDEN inviterer vi til en række retreats for par,
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.trinitatis Prædiken til 3.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 15,1-10.
Lindvig Osmundsen Side 1 02-07-2017 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 15,1-10. Det er en underlig aktuel lignelse vi har fået til i dag. For snart mange år siden sang Kim Larsen.
Læs merePræsentation af Mentaliseringsguiden
Præsentation af Mentaliseringsguiden 18.09.2017 Introduktion Heino Rasmussen E*MBA ved Coventry University og forfatter til bogen Mentalisering i organisationen og Mentalisering i familien Arbejder i Center
Læs mereReferat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED
Referat Hovedudvalget Arbejdsmiljø og MED Hjørring Kommune 12. juni 2019 Side 1. Mødedato: 12. juni 2019 Mødet påbegyndt: kl. 14:30 Mødet afsluttet: kl. 15:60 Mødested: Lokale 469 Fraværende: David Nordstrøm,
Læs mereNotat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur
Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi
Læs mereDer er brug for at du...
Der er brug for at du... betaler kirkeskat - nu. Jeg betaler kirkeskat af den simple grund at jeg gerne vil have den katolske kirke i Danmark skal bestå. Jeg ville være ked af det, hvis kirker skulle rives
Læs mereDIDAKTISK FORANDRINGSMODEL
DIDAKTISK FORANDRINGSMODEL Nedenfor ses en samlet forandringsmodel for omtankeonline.dk som indeholder de kompetencemæssige mekanismer og didaktiske strategier, der peger henimod de 4 overordnede kompetencemål,
Læs mereHavndal Skole AFTALE JUNI 2010
Havndal Skole AFTALE 2010 2012 10. JUNI 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereI et dagtilbud fylder et vuggestuebarn 3 m² og et børnehavebarn 2 m².
Fysisk kapacitet på 0-6 års området i perioden 2015 2019 Hvidovre Kommune har fra 2013 set en stigning i tilgangen af børn i alderen 0 6 år. Dels har der været en større tilflytning end prognosticeret
Læs mere7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm
7. Ideer til udvikling af idrætsfaciliteterne på Bornholm På baggrund af de fire undersøgelser og andre relevante undersøgelser skal vi her i det sidste afsnit give forslag til, hvordan idrætsfaciliteterne
Læs mereSkoleturnering for 30 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00
Skoleturnering for 30 hold 3 timer fra 9.00 til 12.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud på banerne og Kidsvolley vises. 9.25 Der spilles Kidsvolley
Læs mereFigur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009
Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne
Læs mereSkolevejsanalyse Hjørring Kommune Samlet rapport
Skolevejsanalyse Hjørring Kommune 2016 Samlet rapport Hjørring Kommune Skolevejsanalyse 2016 Udarbejdet af Hjørring Kommune i samarbejde med Sweco A/S Kontaktoplysninger: Teknik og Miljøområdet Park og
Læs mereFri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj.
- 1 Fri bil og specialindrettede biler - Beskatning kan undgås, hvis der er tale om et specialindrettet køretøj. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skattesager om beskatning af fri bil dukker
Læs mereKvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. revideret sep. 2011 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat unktionsevne 2 Lovgrundlag: Stłtte
Læs mereSkoleturnering for 16 hold. 3 timer fra 9.00 til 12.00
Skoleturnering for 16 hold timer fra 9.00 til 12.00 Det overordnede program 9.00 Alle mødes omklædte i hallen til velkomst, holdene fordeles ud på banerne og Teenvolley vises. 9.25 Der spilles Teenvolley
Læs mereMiljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle
Miljł og Teknik vi skaber fysiske rammer for livskvalitet til gavn for alle Vi er kendt for Vi t nker nyt og skaber holdbare lłsninger. Vi holder, hvad vi lover. Vi er nemme at komme i kontakt med, vi
Læs mereNyhedsbrev til abonnenter - Juli Kasserede EU-regler
Nyhedsbrev til abonnenter - Juli 2017 Kasserede EU-regler Som vi kunne fortælle om i årets første nyhedsbrev (januar 2017), så er 2017 det vigtige år for den Køretøjssikkerhedspakke, man i 2014 besluttede
Læs mereSERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 85, 107 OG 108
SERVICENIVEAU FOR SERVICELOVENS 85, 107 OG 108 Senest redigeret d. 14. marts 2017 Godkendt i Udvalget Aktiv Hele Livet Sundhed og Omsorg d. 20. marts 2017 og Udvalget Uddannelse og Job d. 22. marts 2017
Læs mereDagsorden 1. Valg af ordstyrer Søren er ordstyrer. Referat fra møde i skolebestyrelsen. Dato og klokkeslæt Onsdag den kl
Referat fra møde i skolebestyrelsen Dato og klokkeslæt Onsdag den 17.5 2017 kl. 18.30 21.00 Mødested Personalerum Mødedeltagere: Hanne Philipsen (Mads 6.b) Forældrerepræsentanter Abdi-Rahman Iddle (Libin
Læs mereUddannelsesplan 1. praktikniveau. Vestermarkskolen Odder
Uddannelsesplan 1. praktikniveau Vestermarkskolen Odder Sidst redigeret september 2015 Dokumentnr.: 727-2014-108798 side 1 Uddannelsesplan 1. niveau Vestermarkskolen - Odder Kultur og særkende: Odder Kommune
Læs mereDer kan v re flere form l med en kontaktperson.
Kvalitetsstandard for personlig r dgiver og kontaktperson for błrn og unge p handicapomr det Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Tildeling af en personlig r dgiver
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. oktober 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0267 (NLE) 13535/17 UD 238 CID 5 TRANS 425 FORSLAG fra: modtaget: 20. oktober 2017 til: Komm. dok. nr.:
Læs mereMuldvarpen og regnormen Hvem er sød?
I skal se to film o o Muldvarpen og regnormen Hvem er sød? Har du en god ven? Tegn et billede af din ven: Filmene til dette tema handler om venskab. Spørg eleverne, hvad ven hedder på deres modersmål.
Læs mereSocialdemokratiet på Bornholm valgprogram Tryghed, fællesskab, nærhed og høje ambitioner
Tryghed, fællesskab, nærhed og høje ambitioner Sammen om et endnu bedre Bornholm Det går godt på Bornholm. Vores ø er inde i en god og positiv udvikling. Det gør Bornholm til et endnu mere trygt og attraktivt
Læs mereDaginstitution Højvang. Pædagogisk fundament. Metoder og hensigter
Daginstitution Højvang Pædagogisk fundament Metoder og hensigter Velkommen Velkommen til Daginstitution Højvang. Vi er en 0-6 års institution beliggende i den sydøstlige ende af Horsens by. Institutionen
Læs mereFrivillig musikundervisning. Sct. Ibs Skole
Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2019-2020 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2019-2020. Undervisningen i alle instrumenter foregår
Læs mereEvaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog
Evaluering af undervisningstilbuddet til elever med behov for basisundervisning i dansk som andetsprog Randers Kommune Błrn, Skole og Kultur Indholdsfortegnelse 1. Indledning s. 3 2, ResumØ s. 3 3. M lgruppe
Læs mereReduktion af ressourcetildeling til fritidshjem (fritidsdelen błrn 6-9 r)
Reduktion af ressourcetildeling til fritidshjem (fritidsdelen błrn 6-9 r) (besparelsesforslag 2113) 1. Indledning Det er i forbindelse med budgetforliget 2011-2014 besluttet, at der skal ske en reduktion
Læs mereDer skelnes overordnet set mellem flere former for gadeplansarbejde:
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Børn og Familier NOTAT Et samarbejde på gadeplan mellem BUF og SOF Baggrund I budgetaftaleteksten for 2013 indgår følgende: Parterne er
Læs mereBudget 2018 orientering skole og dagtilbud 31. oktober 2017
Indhold 1 Skole og dagtilbud budget 2018...2 2 Budgetforlig 2018 drift...2 2.1 Folkeskolen friholdes for nye besparelser...2 2.2 Investeringer i bedre uddannelsesparathed...2 2.3 Styrkelse af mad i skoler...3
Læs mereKvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet.
Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet. 1 Kvalitetsstandard for stłtte fra Familieteamet Omr de Lovgrundlag: Forebyggelse ift. błrn og unge med nedsat funktionsevne Stłtte fra familiekonsulent-teamet
Læs mereKvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne.
Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste til for ldre til błrn med nedsat funktionsevne. 1 Kvalitetsstandard for tabt arbejdsfortjeneste Omr de Randers kommune skal yde d kning af hel eller delvis
Læs mereH Ø R I N G S S V A R O M R E D E G Ø R E L S E O M M U L I G H E D E N F O R A T S T I L L E S P R O G K R A V M. V. V E D A N S Æ T T E L S E R
Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA) Aqqusinersuaq 5 Box 1039 3900 Nuuk Greenland Att. Marie Bidstrup W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 M O B I L 9 1 3 2 5
Læs mere1. Baggrund. 2. Indsatser 2.1. TOPI
Indhold 1. Baggrund... 2 2. Indsatser... 2 2.1. TOPI... 2 2.2. Elevtrivsel... 4 2.3. Faglig progression i dansk... 9 2.4. Faglig progression i matematik... 10 3. Status for fokusområder 2016... 12 3.1.
Læs mereKravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune
Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune 1 Kravspecifikationer til private dagtilbud i Randers Kommune Indledning Det er muligt for organisationer, for ldre, virksomheder og andre interesserede,
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden
DEN EUROPÆISKE UNION EF-Sortsmyndigheden AFGØRELSE TRUFFET AF ADMINISTRATIONSRÅDET FOR EF-SORTSMYNDIGHEDEN af 25. marts 2004 om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001
Læs mereViborg Kommunes Borgmester ikke mente at de udfaldstruede var Kommunens problem. Man kan jo stille sig det spørgsmål, om borgmesteren ikke også er ans
2012 var et år der også stod i krisens tegn. Den førte politik der gav danskerne skattelettelser, og den udefra kommende økonomiske stagnation, viste sit sande jeg i den offentlige sektor, der bygger på
Læs mereTilsynsrapport Odense Kommune. Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2
Tilsynsrapport Odense Kommune Ældre- og Handicap Forvaltningen Ældrecenter Øst 2 Uanmeldt tilsyn November 2017 INDHOLD 1.0 Vurdering 2 1.1 samlede vurdering 2 1.2 anbefalinger 2 2.0 Indledende oplysninger
Læs mereEmne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling
Hłringssvar vedr. ny styrelsesvedt gt for de kommunale dagtilbud 0-5 r samt forvaltningens indstillinger Emne Tilbagemelding fra workshop Yderligere tilbagemeldinger Forvaltningens indstilling Antal repr
Læs mereVuggestuen Solsikken
Vuggestuen Solsikken AFTALE 2011 2012 30. NOVEMBER 2010 Børn og matematikkens mange sprog 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser
Læs mereKommuneqarfik Sermersooq
Kommuneqarfik Sermersooq Sanarfinermut Avatangiisinullu Ataatsimiititaq/Udvalg for Anlæg og Miljø (180608 Ordinært møde) 08-06-2018 14:00 Kommunalbestyrelsessalen Mødeindhold Punkt Side Punkt 0: Forside
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereBØRNE- OG SKOLEUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret
Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning Ansvarligt udvalg Børne- og Skoleudvalget Sammendrag Bevillingsramme 30.33 Pædagogisk psykologisk rådgivning viser følgende for regnskabsåret : Det
Læs mereKOMMISSIONENS FORORDNING (EU)
L 55/4 KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2016/293 af 1. marts 2016 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 om persistente organiske miljøgifte for så vidt angår bilag I (EØS-relevant
Læs mereBørnehuset Mariendal. aftale
Børnehuset Mariendal aftale 2009 2010 12.09.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs merePrivatlivspolitik for Foreningen FISKEN
Privatlivspolitik for Foreningen FISKEN Juni 2018 FISKEN behandler personoplysninger og skal overholde lovgivningen og principperne for god databehandlingsskik. Derfor har vi vedtaget denne privatlivspolitik,
Læs mereLions Vuggestue. aftale 2009 2010. 23. oktober 2008
Lions Vuggestue aftale 2009 2010 23. oktober 2008 1 2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereER STRATEGI FOR HYGIEJNE REN LOGIK SEMINAR WORKSHOP 2 NUDGING OG ADFÆRDSREGULERENDE DESIGN
ER STRATEGI FOR HYGIEJNE REN LOGIK SEMINAR 2017.04.06 WORKSHOP 2 NUDGING OG ADFÆRDSREGULERENDE DESIGN INDHOLD 14.30-14.40 Hvad er nudging kort introduktion 14.40-14.50 Nudging håndhygiejne en case (Lars)
Læs mereUngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune
UngeBasen En forebyggende indsats for błrn og unge mellem 11 og 17 r i Randers Kommune 1 1. UngeBasen...3 1.1 Indledning...3 1.2 M lgruppen...3 1.3 Tilbudsviften...5 1.4 UngeBasens samarbejdsparter...5
Læs mereFROKOST NETVÆRK OG STANDE Lederne NFA Cabi 11:45-12:30
FROKOST NETVÆRK OG STANDE Lederne NFA Cabi 11:45-12:30 SLIDE / 1 Kræft og anden alvorlig sygdom på arbejdspladsen Ditte Marie Bruun, cand.scient.san.publ. og projektleder, Kræftens Bekæmpelse SLIDE / 12:30-13:00
Læs mereForslag til vedtægtsændringer på Landsmødet 2008
Forslag til vedtægtsændringer på Landsmødet 2008 A. Forslag om nedlæggelse af afdelingsbegrebet (bortset fra ungdomsafdelingen) 1. 2 affattes således: 2. Landsforeningens formål er at arbejde for bøssers,
Læs mereCenter for Plan & Miljø
Center for Plan & Miljø LE34 Att: Tommy Steen Nielsen Energivej 34 2750 Ballerup Postadresse: Plan Frederiksgade 9-4690 Haslev Telefon: 56 20 30 00 Telefax : 56 20 30 01 www.faxekommune.dk Kontoradresse:
Læs merePsykiatriplan for Randers Kommune. - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden. Strategigrundlag
Psykiatriplan for Randers Kommune - Med fokus p fremtidens udfordringer og ny viden Strategigrundlag 1 1 Mission for Psykiatriomr det Missionen beskriver, hvorfor socialpsykiatrien er sat i verden. Missionen
Læs mereHøringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136
1. Grundejerforeningen Tingager, Mejdal Bestyrelsesmedlem Mads Vistisen Høringssvar til nyt boligområde ved Tingagervej, forslag til tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 og lokalplan nr. 1136 Det er med
Læs mereBirkebo. aftale 2009 2010 11.11.2008
Birkebo aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med
Læs mereTilbud til p rłrende. - til senhjerneskadede i Randers Kommune
Tilbud til p rłrende til senhjerneskadede i Randers Kommune Udarbejdet af: Tina Bruhn og Lone Aagaard Juni 2009 2 Rehabiliteringsenheden Baggrund P rłrende til senhjerneskadede har et behov for viden og
Læs mereTirsdalens Børnehave. aftale
Tirsdalens Børnehave aftale 2009 2010 12.09.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereInfanterivej 33 - familier
Infanterivej 33 - familier AFTALE 2011 2012 23. NOVEMBER 2010 1 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.
Læs mereÆndringer i kvalitetsstandarderne 2018
Ændringer i kvalitetsstandarderne 2018 I dette notat beskrives de væsentlige ændringer, der er foretaget i forhold til kvalitetsstandarderne for 2017. Overskrifterne med blå skrift nedenfor henviser til
Læs mereVuggestuen Minimax. aftale
Vuggestuen Minimax aftale 2009 2010 12.09.2008 1 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereIndledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres
Indledning og opbygning Vision: Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres Hver eneste dag udfłrer rigtig mange mennesker en eller anden form for frivillig indsats,
Læs mereBłrnehaven Tagrenden. aftale 2009 2010 12.09 2008
Błrnehaven Tagrenden aftale 2009 2010 12.09 2008 1 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereaftale
Essenb kken aftale 2009 2010 12.09 2008 1 2 1. Form l med aftalen Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m
Læs mereBørnehaven Skovly. aftale 2009 2010 11.11.2008
Børnehaven Skovly aftale 2009 2010 11.11.2008 1 2 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereSKOLEBESTYRELSEN TEMA OM LÆRING HVAD KAN ELEVERNE? dervisning kaldes det. Udbyttet af undervisningen
SKOLEBESTYRELSEN NUMMER 1/14 TEMA OM LÆRING FOTO: GEIR HAUKURSSON HVAD KAN ELEVERNE? I ÅR ER DET 200 ÅR SIDEN, KONG FREDERIK D. 6. UNDERSKREV LANDETS FØRSTE SKOLELOV Undervisningspligten blev indført for
Læs mereKvalitetsstandard for ledsagerordninger.
Kvalitetsstandard for ledsagerordninger. 1 Kvalitetsstandard for ledsagerordninger Omr de Ledsagerordning til personer mellem 18 og 67 r, som p grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
Læs mereHøring af udkast til vejledning om produktionserhverv
Dato 10. juli 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Høring af udkast til vejledning om produktionserhverv Erhvervsstyrelsen sendte den 14. juni 2017 udkast
Læs mereUanmeldt tilsyn Trindvold
6. januar 2009 J.nr. 09/1594 Uanmeldt tilsyn 2009 Trindvold Uanmeldt tilsyn foretaget den 6. januar 2009. Tilsynsførende: Mette Zierau Kudsk (socialfaglig konsulent) og Hege Margrethe Ekberg (AC-medarbejder).
Læs mereForslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.
Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for
Læs mereKvalitetsstandard for dagtilbud (aktivitets- og samv rstilbud) for borgere med udviklingsh mning
Kvalitetsstandard for dagtilbud (aktivitets- og samv rstilbud) for borgere med udviklingsh mning 1 Kvalitetsstandard for dagtilbud (aktivitets- og samv rstilbud) Omr de Aktivitets- og samv rstilbud til
Læs mereRANDERS B RNEASYL. aftale
RANDERS B RNEASYL aftale 2009 2010 23.10.2008 1 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mere