grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole

grænseoverskridende FERIEKOLONI transformation af Kruså Vandmølle til feriekoloni og lejrskole Ellen Margrethe Sloth Christensen Institut for Arkitektonisk Kulturarv - AAA 1

Sammenfattende redegørelse Afgang efterår 2009 Ellen Margrethe Sloth Christensen Arkitektskolen Aarhus Institut for Arkitektonisk Kulturarv Bedømmelseskomité Vejleder: Lars Nicolai Bock Intern censor: Anne-Grete Andersen Ekstern censor # 1: Arne Høi Ekstern censor # 2: Anna Mette Exner Studieobservatør: Ann Holm Nielsen 2

forord Ligesom kirker, klostre og herregårde hører møllerne til vores fælles bygningsarv. Men møllerne er udsat for mange trusler først og fremmest fordi de er svære at give nye funktioner. Vandmøller har man kunnet ombygge til boliger, men det er som regel sket på bekostning af både mølleværk, møllehjul og mølledam ja, alt det, der kendetegnede vandmøllen. Når en mølle er restaureret, er det vigtigt at den bliver passet og plejet. En vandmølles hjul skal køre regelmæssigt for ikke at slå sig ( ) og al maskineri har bedst af regelmæssigt at blive smurt og kørt med. Rundt omkring i landet er der i dag skabt en masse møllelaug, hvor ihærdige mennesker på frivillig basis holder deres mølle ved lige, kører med den og viser den frem for publikum. Uden deres indsats ville de fleste møller efter endt restaurering igen stå og forfalde. 1 De danske vandmøller er en del af vores fælles bygningsarv. Trods det står mange af de danske vandmøller i dag tomme og forfalder, da de ikke umiddelbart bliver vurderet til at have en særlig høj bevaringsværdi, eller fordi midlerne til at renovere og transformere de gamle vandmøller ikke er der. Denne holdning gælder både værdivurderingen fra myndighedernes side, men også ejernes egen værdivurdering af deres ejendom. Det betyder, at vandmøllerne nedrives, og derved mister vi dele af den danske kultur, som måske ikke ser ud af noget ved første øjekast. Ved nærmere undersøgelse har mange af disse bygninger dog ofte adskillige fine kvaliteter som et nyt byggeri ikke vil kunne opnå på samme måde. 3

4

indhold Forord Indhold Indledning Analyse uddrag fra program Programmering - uddrag fra program Proces Projekt Refleksion Litteratur Slutnoter Bilag 1 - ejerliste og funktioner Bilag 2 - tidsplan 3 5 6 8 38 61 69 72 74 75 78 79 5

indledning Sammen med Catrina Beck Jørgensen var jeg i februar/marts 2009 i Kruså for at opmåle, registrere og dokumentere Kruså Vandmølle. Dette arbejde udmundede i en bygningsarkæologisk undersøgelse, som er inddelt i tre dele. Historie og kontekst, Bygning og detaljer samt Værdisætning og tålegrænser. Denne rapport udgør det forberedende analysearbejde, der er forudsætningen for den endelige bearbejdning af stedet i forhold til skitsering mm. Således er rapporten grundlag for mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle. Møllen er med sin placering i landskabet helt enestående og har desuden i kraft af sin placering nær grænsen mellem Danmark og Tyskland nogle fantastiske muligheder for historiske oplevelser i sin nære kontekst. 6 Udover en meget grundig historisk viden om vandmøller generelt og Kruså Vandmølle i særdeleshed har arbejdet med rapporten givet mig et helt unikt indtryk af selve bygningskomplekset - stemningen og atmosfæren på stedet. Dette har været en vigtig faktor i mit valg af ny funktion til Kruså Vandmølle at den nye funktion passer til stedet og ikke mindst til bygningen. Meget af den analyserende del i redegørelsen er uddrag fra den bygningsarkæologiske undersøgelse. Hvis

der ønskes supplement til de uddrag, jeg har valgt ud, findes hele rapporten digitalt bagest i redegørelsen. Derudover er dele af redegørelsen uddrag fra mit program, mens afsnittene proces, projekt og refleksion er en fortælling om det endelige projekt. Afsnittet proces afspejler hele det forløb, jeg har været igennem, mens afsnittet projekt er en skildring af den proces, jeg har gennemgået under skitseringen af børnenes sovemøbel i feriekolonien. Afsnittet skulle gerne give et indtryk af min arbejdsmetode og desuden give et lille indblik i det færdige projekt. Til slut giver afsnittet refleksion et indblik i mine personlige arbejdsredskaber, og hvordan jeg har brugt disse. Jeg har grundet kritikken på den bygningsarkæologiske undersøgelses lay-out i denne redegørelse brugt masser af plads. Der er luft og de vigtige illustrationer er forstørret. Ligeledes har jeg indlagt såkaldte pauser i læsningen, hvor hensigten med min feriekoloni opsummeres i få ord. Alt dette for at gøre redegørelsen mere spiselig og lettere læselig. Det er min intention med denne opgave at give et bud på en ny funktion til en eksisterende tom bygning, der i dag står i forfald, men som på trods heraf stadig rummer nogle kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som ikke må gå tabt. Funktionen og bygningen skal passe sammen, og derfor er indgående stemningsanalyser af bygningen lavet, inden funktionen er fastlagt. Disse stemningsanalyser kan ses s. 36 ff i denne redegørelse. Konkret vil jeg lave en feriekoloni for børn, der er svagt stillede. Det vil sige børn, der ikke har mulighed for at komme på sommerferie, fordi deres forældre enten ikke har midlerne eller mulighederne. Det skal være et tilbud til børnene om en sommerferie, som de ellers ikke ville opleve. Idéen med feriekolonien er, at den er grænseoverskridende i dobbelt forstand, både i forhold til de funktionelle muligheder og den potentielle målgruppe. I løbet af opholdet skal der være fokus på leg, udfoldelser, stimulering, natur og oplevelser. Der skal på kolonien være plads til 40 børn i alderen 7-11 år og 10-15 voksne inkl. køkkenpersonale og administration. Jeg forestiller mig, at bygningen er ejet af Aabenraa Kommune, således at både børn fra danske folkeskoler og børn fra skoler i Sydslesvig kan benytte sig af kolonien. 7

8

området Kruså Vandmølle ligger syd for Kruså by i overgangen mellem bebyggelse og natur. Området er præget af natur med skov, sø og marker som tætteste nabo, men samtidig ligger Vandmøllen placeret, så den er let tilgængelig. Der er knap en kilometer til grænsen og 12 minutters kørsel til Flensburg, så Kruså Vandmølle ligger på kanten af Danmark i et naturskønt smørhul. 9

ankomst Ankomsten til Kruså Vandmølle er vidt forskellig, om man er gående eller i bil. Ankommer man i bil fra Bov, kan man for eksempel allerede få et kig til Vandmøllen, inden man forlader byen, hvorimod man, når man kører på Flensborgvej og befinder sig meget tæt på Vandmøllen, ikke ser den, før man stort set er ankommet. Man kan køre til Vandmøllen fra tre forskellige retninger. Fra Bov der ligger mod vest, fra Kollund der ligger mod nord og fra Flensborg der ligger mod syd. Den primære ankomstvej er dog den smalle, let bugtende vej fra nord, der både tager imod ankomne fra Bov og Kollund. første glimt af Vandmøllen ved ankomst fra nord 10 Via en lille vej - på højre hånd kort før Flensborgvej - føres man ned til Vandmøllen. Vejen hedder Møllegården og er en smal vej, der svinger let. Man har først et kig til Møllesøen på højre hånd, dernæst får man

et lille kig af Vandmøllen, men først når vejen drejer skarpt til venstre, kan man se hele Kruså Vandmølle foran sig og Møllesøen på højre side. Denne sene afsløring af Vandmøllen betyder, at man bliver imponeret og overrasket, når man ankommer. Man bliver mødt af et stort, flot bygningsværk, der stolt står ved siden af Møllesøen. Fælles for ankomsterne som gående er det naturskønne landskab, som man går igennem, inden man som en naturlig afslutning på ruten ser Kruså Vandmølle. Ved ankomst fra Gendarmstien går man langs marker, igennem skov, krydser vandløb, og hele tiden har man gennem træstammer udsigt til den smukke Møllesø, som danner en flot kulisse med Bov i baggrunden. nord- og vestfacade 11

kontekst Kruså Vandmølle ligger, meget naturligt, ud til Møllesøen. Vandmøllen er placeret nordøst for søen, som i dag er fredet. For at give ørredbestanden optimale yngleforhold løber vandet ikke længere gennem Vandmøllen men i stedet gennem Kruså skov. Da vandet løb gennem Vandmøllen, forhindrede dette fiskene i at komme frem til deres yngleplads, hvorfor man har prioriteret at stoppe gennemstrømningen. Før 1962 var søen som opdæmmet, og vandet løb under en bro og gennem møllehjulet. Broen er belagt med brosten og markerer dermed vandets løb fra søen til møllen. Nord for Vandmøllen er der seks parkeringspladser. Denne zone er afgrænset ud mod vejen Møllegården af en række brosten. Mod nord ligger den bygning, der hedder Møllegården, som i dag er indrettet til boliger. For flere hundrede år siden var dette kompleks en del af Kruså Vandmølle, men i dag ligger det som en ryg mod nord. Kruså Vandmølles bygningskompleks fortsætter i nabomatriklen, som i dag er forsamlingshus. Denne bygning skaber således ryg mod nordøst, og sammen med åløbet skabes en naturlig grænse, der ikke kan overskrides. 12

ankomst fra nord hæk Møllegården hæk asfaltvej jord med småsten brosten Møllesøen sten brosten Forsamlingshus jord med småsten Krusåen Gendarmstien lille buskads trampesti kornblomster kornblomster kornblomster og 5 små træer tæt lavt buskads/ træer træstamme tæt lavt buskads, små træer imellem. højere buskads/ træer. situationplan - ikke målfast 13

Syd og øst for Vandmøllen afgrænses uderummet af stejle skrænter. Sammen med de store træer, som primært står på skrænterne, får man oplevelsen af at bevæge sig ind i en grøn zone. Følger man trampestien gennem zonen mod nord, kommer man ned til åløbet, hvor vandet tidligere løb, men hvor det i dag står helt stille. På grund af stilstanden i vandet er der opstået mange alger, og vandet virker meget beskidt. Det er ikke et kønt syn, og dyrelivet er ikkeeksisterende. Hvis vandet igen kunne løbe gennem møllen, ville området blive meget mere attraktivt, og uderummet ville være rart at opholde sig i. Det mest optimale vil være, at man finder en løsning, hvor man kan tilgodese både Kruså Vandmølle og den fremtidige funktion, samtidig med at fiskenes yngleforhold tilgodeses. 14 Går man i sydvestlig retning langs søen, kommer man ind på en sti, der fører hen til Gendarmstien. Når man følger denne, går man langs Møllesøen og krydser Krusåen, hvor den i dag løber gennem skoven. Lige inden man møder Gendarmstien, er der ved Møllesøen etableret såkaldte fugleudkigsposter. Her får man et fantastisk kig ud over Møllesøen og dens rige fugleliv.

Feriekolonien skal være et modstykke til den virkelighed, som børnene kommer fra. En anderledes livsform, et supplement til hverdagen. Feriekolonien skal danne ramme om nye samværsformer, aktiviteter og indlæringsprocesser. 15

historie Følgende er et lille udsnit af Kruså Vandmølles lange historie. Oplysningerne er taget fra den bygningsarkæologiske undersøgelse og ønskes en uddybende tekst, findes denne i rapporten under afsnittet Historie og kontekst. Desuden er der som bilag vedlagt diagrammer, som giver et hurtigt overblik over Kruså Vandmølles historie. Under 30-årskrigen i 1640 får Vandmøllen sin nuværende placering, hidtil har den ligget i Smedeby. Samtidig afspærrer man Krusåens løb gennem skoven og opdæmmer vandet til den nuværende Møllesø. 2 Men allerede i 1581 bliver Kruså Vandmølles kundekreds udvidet, da det bliver bestemt, at møllegæsterne fra Flensborg Bymølle ved vandsvigt må tage til Kruså Vandmølle. I 1616 bliver Vandmøllen fornyet fra grunden. Kruså Vandmølle og Møllesø, ca. 1952 16 I slutningen af 1700-tallet er ejeren Kühl, som efterfølges af Hemsen og Tedsen. Ved Tedsens død overtager hans enke, og hun bliver således arveforpagter. I 1742 sælger Ida Tedsen møllen til sin nevø, Frantz Beeck, som desuden har været møllesvend siden 1715. Beeck bliver hermed den første generation i en række af seks Frantz Beeck er, der forpagter Vandmøllen. I 1768 brænder møllen og bliver derefter genopbygget. Den syvende Frantz Beeck bryder traditionskæden, og i 1899, efter mere end 150 år i Beeck-familiens hænder, sælger han møllen til købmand Lassen fra

Flensborg. Han forpagter møllen ud til Berg, hvis søn senere overtager som arveforpagter. 3 Den 1. januar 1853 ophører maletvangen. For møllerne er det en stor omvæltning, da de herved taber deres særrettigheder. Samtidig er det en stor lettelse for bønderne, der i mange tilfælde har lang vej til den mølle, de er pligtige til at søge. 4 Først i 1862 bliver maletvangens ophør efterlevet i hele landet. 5 Møllen brænder tilbage i 1768, men ifølge BBR stammer de nuværende bygninger fra 1872. Årstallet 1811 nævnes også, så det præcise årstal er uvist. 6 I 1917-1919 bliver Vandmøllen istandsat med den hensigt at tage kampen op imod den store dampmølle, der er kommet i Flensborg Nystad. Under istandsættelsen fjerner man de tre store møllehjul, i stedet bliver der indsat to turbiner. Det er ikke et særsyn, at møllehjulene erstattes af turbiner, for 90% af alle Danmarks vandmøller får mellem 1884 og 1950 installeret disse. 7 Da Mathias Hübsch i 1919 overtager Vandmøllen, følger en periode, der er mere ustabil, end man hidtil har oplevet. Grænsen kommer til at gå lige syd for Kruså Vandmølle, hvilket betyder, at Hübsch mister hele sit sydlige opland. I mellemkrigstiden og åerne fremover skifter møllen ejer flere gange. Jordlovsudvalget gangtøj i kælderen 17

Kruså Vandmølle, 1920. udbygger og i 1937 udstykkes de lokaler, der i dag er forsamlingshus. Efter Anden Verdenskrig i 1945-1946 bruges Kruså Vandmølle som karantænestation for KZ-fanger fra Tyskland, og senere bliver Vandmøllens jorde efterhånden udstykket til parcelgrunde og solgt. I oktober 1962 bliver Møllesøen fredet, og samtidig bliver det godkendt, at Krusåen ikke længere skal løbe gennem møllen, så den får det løb gennem skoven, som den har i dag. Anton Westergård forbliver forpagter indtil 1964, hvor hans fratræden bliver enden på mølleriet i Kruså Vandmølle. De sidste 40 års historie for Kruså Vandmølle er knap så opløftende. Møllen bliver i en årrække primært brugt til opbevaring. Der bliver i 1977 indrettet et lager for aluminiumsprofiler samt et værksted i samme forbindelse. I løbet af 1980 erne ansøges der om flere projekter hos kommunen, blandt andet om lov til at indrette boliger i Vandmøllen. Projektet bliver aldrig færdiggjort, da eksempelvis brandkrav ikke bliver opfyldt. Bov Kommune beder i 1999 en gruppe mennesker med interesse for historie, turisme og lign. om at tage stilling til, hvad møllen kan anvendes til, og det er med i kommunens plan, at Vandmøllens restaurering skal indgå i et aktiveringsprojekt for kontanthjælpsmodtagere. 8. Kruså Vandmølle, 1920. 18 Kruså Vandmølle står i dag tom og ubenyttet hen. Den begyndte restaurering blev opgivet, da den ville blive for kostbar. Aabenraa Kommune har haft møllen til salg siden 2008.

udvikling Følgende er ligeledes udsnit fra rapporten under afsnittet Historie og kontekst, som giver vores bud på en bygningshistorisk udvikling for Kruså Vandmølle. Vi har ud fra diverse kilder opstillet en hypotese for, hvordan udviklingen har været. Vandmøllen får, som tidligere nævnt, sin nuværende placering i 1600-tallet. Dengang bestod møllen kun af den nordligste fløj(1), se ill. på næste side. Denne størrelse er almindelig for vandmøller på den tid. Den turbine, som man ser i kælderrummet i dag, er udskiftet i 1919, hvilket stemmer overens med, at der inden da har siddet et vandhjul på sydsiden af den nordlige fløj. Derudover har vi i loft og gulv på alle etager i denne fløj fundet adskillelige spor, der stemmer overens med det gangtøj, som har siddet op gennem etagerne. Gangtøj er det maskineri, der bruges i en Vandmølle. Desuden er de to porte i nordfacaden på 1. og 2. sal blevet brugt til at hejse korn mm. op i Vandmøllen. Der er stadig dele af hejsemekanismen tilbage på kvistgavlen. 19

20 1 Møllesøen Møllesøen 2 Krusåen Krusåen Herefter er den syd- og østlige del af komplekset bygget til(2). Tømmermærkerne på 1. og 2. sal har et klart mønster, der vidner om dette, se i øvrigt afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse - tømmerkonstruktion i rapporten. Hvornår præcis denne udbygning sker, ved vi ikke, men vi gætter på, at det er sket i opgangsperioden i starten af 1700-tallet. Muren inde bag halvcirkelbuen i vestfacaden er dog opmuret senere. Farve på fuge og teglsten i muren vidner om dette, ligesåvel som hjørneløsningen samt opmuringen foran stikket. Dette er formentlig sket i forbindelse med, at vandhjulene er blevet fjernet. Tilbygningen mod syd er ligeledes kommet til senere(3). Der er brugt gule teglsten til denne del, men det er tydeligt, at de i farven afviger fra resten af komplekset. Denne del af Vandmøllen har senere været udsat for adskillelige ombygninger. På et tidspunkt bliver der udvidet med den del, der i dag er forsamlingshus(4). Det er uvist, hvornår dette sker, men vi ved, at der i disse lokaler er mejeri fra 1920-29, så tilbygningen er sket inden dette tidpunkt. I 1973 laves udvidelsen til forsamlingshuset(5), og den lille tilbygning, kontoret, mod sydøst bygges efterfølgende(6).

Møllesøen Møllesøen 3 Krusåen 5 Krusåen Møllesøen Møllesøen 4 Krusåen 6 Krusåen 21

planer Stueplanet har i dag ikke en entydig hovedindgang. Da vi registrerede Vandmøllen, brugte vi indgangen i nordgavlen. Denne har formentlig været hovedindgang, da Vandmøllen kun bestod af den nordlige fløj. Man kan dog forestille sig, at indgangen i vestfacaden ind til det store rum måske på et senere tidspunkt har været hovedindgang. Den er placeret meget symmetrisk i facaden, og umiddelbart er det den første dobbeltdør man ser, når man ankommer til møllen. 22 eksisterende stueplan 1:500 Stueplanet er indenfor præget af mange små rum, der ikke umiddelbart er logisk placeret i forhold til hinanden. Det første indtryk af bygningen indenfor er derfor præget af en smule forvirring. Det lange rum, som strækker sig fra nord til syd, fungerer som bindeled mellem de fire dele, som man groft kan inddele stueplanet i. Flere af rummene er blevet tilpasset de forskellige funktioner, som Vandmøllen har indeholdt gennem tiden. Rummenes forskelligartethed er med til at forstærke uoverskueligheden og det forvirrende indtryk.

det lange rum - bindeled i stueplanet 23

24 eksisterende kælderplan 1:500 Fra stueplanet er der i dag to nedgange til kælderen, som dermed er delt op i to dele mod nord og mod syd. Tidligere har der været forbindelse herimellem i form af en trappe, men denne er i dag afspærret, formentlig af sikkerhedsmæssige grunde. Kælderen bærer præg af ikke at have haft en funktion i mange år. Der er revet vægge ned, og gulve er brudt op uden stillingtagen til efterfølgende brug, hvilket betyder, at kælderen flere steder ligner en byggeplads. Den nordlige del er den del, der står mest uberørt, mens der i den sydlige del af kælderen er store skader blandt andet pga. det vand, som siver gennem bygningen. I den nordlige del af kælderen har man i nyere tid indrettet nogle små rum, mens den sydlige del stadig består af to store rum. Der er en splittet stemning i kælderplanet. Det dobbelthøje rum er stort og spændende og bliver med det enorme lysindtag meget indbydende. Derimod er de øvrige rum mere dunkle, der er knap så stor loftshøjde og det naturlige lysindtag er meget begrænset og flere steder ikke til stede.

eksisterende gangtøj i et kælderrum 25

typisk kig langs en ydermur på 1. sal 26

kig ind i den østlige fløj på 2. sal 27

eksisterende 1. salsplan 1:500 Fra stueplanet er der adgang til 1. sal fra det nordlige trapperum. Herfra har man overblik over stort set hele etagen, da rummet ingen skillevægge har. Det er således den originale trækonstruktion med stolper og bjælker, der dominerer i rummet. Loftet i det lange rum i stueetagen er hævet, således at det skaber en forhøjning på 1. sal på 44 cm. Dette er sammen med stolperne de rumdannende elementer. Der er to adgangsmuligheder til 2. sal. En trappe i den nordlige og en i den sydlige del af 1. salsplanet. Ligesom på 1. sal har man fint overblik over hele 2. sal, da der ingen skillevægge er. Det er trækonstruktionen med stole og loftet til kip, der møder blikket rundt på hele planet. Rummet får masser af lys fra tagvinduerne, der er placeret rundt i hele tagfladen, og både 1. og 2. sal har en indbydende og tryg atmosfære. På 1. sal og specielt 2. sal er der flere steder plamager af råd i gulvbrædderne, da taget er utæt. Derudover er trækonstruktionen i god stand. eksisterende 2. salsplan 1:500 28

En feriekoloni er en ferieform, hvor naturen og socialt samvær spiller en afgørende rolle. 29

nord- og vestfacade på Kruså Vandmølle - flot bevarede facader 30

facader Generelt kan man sige, at nord- og vestfacaderne er de mest harmoniske og bedst bevarede. Det er disse to facader, der er Kruså Vandmølles forside, og ligeledes disse facader, der har langt de fleste detaljer i murværk, vinduer og døre. Vandmøllens bagside mod sydøst lider under ikke at være blevet vedligeholdt på samme måde som det resterende. Derudover har man også bygget til på denne side, uden hensynstagen til de oprindelige facader. Det vidner terrassen, som fyldte hele Vandmøllens bagside mod sydøst, om. Derudover betyder skrænten mod sydøst, at man ikke kan komme på afstand af bygningen på denne side. Dermed opfatter man syd- og østfacaderne i brudstykker som fire mindre facader. Dette er med til at forstærke det uharmoniske i disse facader i modsætning til Vandmøllens nord- og vestfacader. Et karaktermæssigt plus på hele komplekset er, at man har bevaret de originale støbejernsvinduer. 31

eksisterende nordfacade 1:250 eksisterende sydfacade 1:250 eksisterende vestfacade 1:250 32 eksisterende østfacade 1:250

sydfacade på Kruså Vandmølle - denne del af møllen er mere medtaget 33

Første dag var det ikke så sjovt, for da kendte man ikke så mange. Men der gik nok en halv dag, så var jeg allerede bedste venner med nogen. Casper 8 år om at være på feriekoloni for første gang. 34

værdisætning Følgende er uddrag fra afsnittet Værdisætning og tålegrænser i vores bygningsarkæologiske undersøgelse. Det er vores bud på en værdisætning af Kruså Vandmølle. Værdisætningen tager udgangspunkt i SAVE-metoden. Arkitektonisk værdi: Den arkitektoniske værdi defineres blandt andet ud fra bygningens proportioner, facaderytme og bearbejdning. Se i øvrigt afsnittet Bygningsdelsbeskrivelse i rapporten, hvor facaderne og de enkelte rum beskrives. Der er stor forskel på værdien af de forskellige facader. Nordfacaden kan beskrives med ord som harmonisk og kunstnerisk i modsætning til østfacaden, der er meget ødelagt efter mange ombygninger. Generelt kan man sige, at de facader, der bærer præg af ombygning, svækker den arkitektoniske værdi af bygningen. Inde i bygningen har 1. og 2. sal høj arkitektonisk værdi, idet den synlige tømmerkonstruktion er velbevaret og giver rumlig karakter. I stueetagen og i kælderen er der lavet mange ombygninger, og den oprindelige arkitektur er sløret og flere steder ikke længere synlig. Derfor er den arkitektoniske værdi i disse dele af bygningen meget lav. Den arkitektoniske værdi varierer meget, men ud fra sit oprindelige udtryk vurderes den højt og sættes derfor til 2. 35

Kulturhistorisk værdi: Den kulturhistoriske værdi vurderes ud fra forskellige aspekter. For eksempel om byggeriet repræsenterer en bestemt byggeskik, teknisk innovation i form af konstruktion og materialer, om bygningen er et eksempel på en bestemt bygningstype (arbejderbolig, byggeforeningshus eller lign.) og sidst men ikke mindst om der er historisk værdi knyttet til bygningen. I Kruså Vandmølles tilfælde er sidstnævnte aspekt ikke til at komme udenom. Vandmøllens historie går langt tilbage, hvilket bygningen i sig selv og ikke mindst de forskellige dokumenter, som vi har fundet på arkiverne, vidner om. Kruså Vandmølle bidrager til områdets kultur med en fortælling om en gammel vandmølle med forskellige funktioner, men også om en dansk vandmølle, der stadig har mange originale dele tilbage, som dermed tydeligt fortæller om sin oprindelige funktion. Vandmøllens kulturhistoriske værdi vurderes derfor til 1. Miljømæssig værdi: Den miljømæssige værdi defineres ud fra bygningens placering, både i forhold til tilstødende bygninger, men også i forhold til det miljø den er en del af. Kruså Vandmølle ligger i direkte forbindelse med Møllesøen, der som tidligere nævnt er fredet. Møllesøen er skabt ved en opdæmning i forbindelse med drift af Vandmøllen, og Krusåen løber herfra gennem Vandmøllen. Vandmøllen giver sammen med Krusåen og Møllesøen området karakter og fylder meget i det omkringliggende miljø. Den miljømæssige værdi vurderes derfor til 1. rumlighed på 1. salsplan 36 Originalitet: Når man vurderer originalitet, ser man på i hvor høj grad bygningens oprindelige udtryk er bevaret, og om helheden fremstår original trods eventuelle ombygnin-

ger. I afsnittet udvikling s. 19 kan man læse, hvordan Vandmøllen over en lang periode er blevet udbygget. Byggeriet udtrykker på trods af det en sammenhæng og ensartethed, og det oprindelige udtryk er således bevaret godt. Tilbygningen mod syd er dog en undtagelse. Murstenenes farve varierer fra resten, og det er derfor tydeligt, at denne del ikke er en del af det oprindelige byggeri, hvilket svækker bygningens helhed. Originaliteten vurderes derfor til 3. Tilstand: En bygnings tilstand vurderes ud fra byggetekniske forhold. Under afsnittet facader s. 31 kan man læse, hvordan facaderne generelt er i god stand. Undtagelsen er som nævnt tilbygningen mod syd. Tilstanden indvendigt er der også stor forskel på. Mangel på vedligeholdelse betyder, at der for eksempel er råd i gulvene på 1. og især 2. sal. Murværket er generelt i god stand, men der løber vand gennem kælderen, hvilket betyder en forringelse af murværkets tilstand i denne del. Vandmøllens tilstand vurderes derfor til 6. Bevaringsværdi: Den samlede bevaringsværdi vurderes som nævnt ud fra de fem gennemgåede parametre. Det samlede indtryk af bygningens værdi og tilstand er god. Der er dele af komplekset, der er i meget dårlig stand, men generelt er de bærende konstruktioner som murværk og tømmerkonstruktion i fin stand. Derudover er den miljømæssige og ikke mindst den kulturhistoriske værdi meget høj, og disse er med til at trække den samlede vurdering op. Bevaringsværdien for Kruså Vandmølle vurderes derfor til 2. dobbelthøje rum i kælder 37

formål Børn er nysgerrige af natur, og de har brug for at undres, at opleve og få stimuleret alle sanser. Børn fjernes i dag i høj grad fra naturen. Deres oplevelser forgår gennem tv, film og ikke mindst computerspil, hvilket ofte fører til en meget fejlagtig billededannelse. Deres oplevelse af og stimulering igennem naturen begrænses hermed, og den udvikling vil jeg gerne præge i en anden retning. Feriekolonien i Kruså Vandmølle skal lægge op til oplevelse og stimulering igennem naturen. Der er rig mulighed for at arrangere ture i omegnen af Vandmøllen. Desuden er landskabet og omegnen rig på historie. Børnene skal lære at tage et ansvar for naturen. 38 Tidligere var intentionen med en feriekoloni at fjerne børnene fra storbyens dårlige hygiejne og fattigdom og tilbyde fysisk gode forhold som nærende kost og frisk luft et alternativ til bylivet. Selvom man ikke kan sammenligne datidens hygiejne og fattigdom med nutidens, har vi i dag stadig brug for feriekolonier.

Fra 2002 til 2006 er antallet af fattige børn steget med 10.000, så tallet i dag er oppe på ca. 60.000. Det vurderer Socialforskningsinstituttet. De udsatte børn kommer især fra familier, hvor forældrene er uden arbejde, hos enlige forældre eller i indvandrerfamilier. 9 De udsatte børn vokser op i familier, hvor et stramt budget eller sociale problemer typisk betyder, at børnene ikke får for eksempel samme fritids- og ferieoplevelser, som deres jævnaldrende. Imidlertid har også disse børn brug for ferier - et pusterum fra hverdagen. De skal opleve en ferie hvor de som børn er i fokus. Hvor der ikke kun er gode fysiske forhold men også gode pædagogiske og psykiske betingelser. Et socialt frirum, hvor børn er sammen med børn og stimuleres gennem leg og natur. Kolonien skal være et alternativ til børnenes hverdag, en anderledes leveform, hvor hjemmet ikke transformeres til ferie. 39

intention Intentionen er at lave en feriekoloni, der skaber tryghed og sikkerhed for børnene, og hvor de oplever omsorg. De skal være i et fællesskab men samtidig have mulighed for at afsondre sig fra mængden og vigtigst af alt føle sig hjemme. Det skal være let at orientere sig, og der skal være en logik i organiseringen. Alt sammen for at børnene kan føle et tilhørsforhold til stedet. Derudover er det vigtigt, at børnene får oplevelser og bliver stimuleret. Det vil jeg opnå gennem varierede rumforløb nicher kontra store åbne rum, introverte kontra ekstroverte oplevelser, stoflighed, lysforhold og forskellighed i materialer. Lige så vigtig som stimulering gennem leg er indendørs, er den i naturen. Udearealerne skal derfor være inspirerende og motiverende at færdes i. Der skal etableres spændende rum med forskellige karakterer og stemninger. Der skal være mulighed for at præge stedet ved at bygge huler og lege med naturmaterialer, netop for at børnene får følelsen af at have indflydelse være betydningsfulde. 40 Der skal med andre ord være fokus på leg, udfoldelser, stimulering, natur og oplevelser.

stemning For at sikre mig at den tomme Kruså Vandmølle ville funktionen som feriekoloni, analyserede jeg bygningskompleksets fire etager samt tilbygningen med fokus på stemning og atmosfære og årsagerne hertil. Ved at sammenholde de enkelte funktioner i en feriekoloni og deres tilknyttede stemning, deres indbyrdes relationer og rumkrav med de stemninger som allerede eksisterer i Vandmøllen, faldt funktionen på plads. I rumprogrammet vil man udover et bud på størrelsen af den enkelte funktion desuden kunne læse om mine tanker med netop denne funktion. Hvad den skal kunne, hvilke relationer den har til andre funktioner samt det stemningsbillede, jeg gerne vil have i det enkelte rum eller den enkelte situation. 41

collage eksisterende stemning kælderplan 42

farligt splittet spændende beskyttende 43

collage eksisterende stemning stueplan 44

indesluttet sløret introvert forvirrende labyrintisk 45

collage eksisterende stemning 1. og 2. salsplan 46

indbydende roligt rart trygt tiltrækkende beskyttende 47

collage eksisterende stemning tilbygningen 48

afvisende dunkelt farligt uhyggeligt utrygt 49

rumprogram Følgende rumprogram er fra mit program. Ankomstsituation min. 50 m 2 Der skal være mulighed for, at alle børn kan være samlet, få praktiske oplysninger mm. Endvidere skal det være muligt at komme på toilettet, og man skal kunne orientere sig, for eksempel ved et kort over bygningens indretning og faciliteter. Der skal desuden være administration og kontor til den tilsynsførende. Dette skal have en vis forbindelse til ankomstarealerne. Stemning og inspirationsord: trygt, overskueligt, indbydende. Køkken, viktualie-, opvaske- og vaskerum ca. 90 m 2 Køkkenet skal være omdrejningspunktet, da god og sund mad er meget vigtigt på en feriekoloni. Børnene skal stifte bekendtskab med en anden madkultur end den, de hjemmefra er vant til. Køkkenet skal indbyde til at lave god og inspirerende mad. Der skal være god forbindelse mellem køkkenet, viktualierummet og opvaskerummet, men opvaskerummet skal stadig være adskilt fx ved en væg med åbent dørhul. Køkkenet og opvaskerummet skal desuden ligge i forbindelse med spiserummet. Der skal være adgang til det fri, så muligheden for vareindlevering og arbejdsgange i forbindelse hermed optimeres. 50 Stemning og inspirationsord: sundhed, gode forbindelser, inspirerende miljø.

Spiserum min. 100 m 2 Spiserummet er stedet, hvor depoterne fyldes op og der samles ny energi. Spisesituationen tænkes som et fællesskab, men der skal også være mulighed for alternative situationer. Små grupper, store grupper eller alternativ møblering, hvor børnene fx sidder på andet end stole. Spiserummet skal bruges som et samlende element, hvilket jeg overvejer kunne forstærkes ved etablering af en pejs. Spiserummet skal ligge i naturlig forbindelse med køkkenfunktionerne. Stemning og inspirationsord: fællesskab, samlende, hyggelig, sundhed, rart. Udfoldelsesrum # bevægelse 100 m 2 Der skal være forskellige muligheder for udfoldelse. Fx bevægelse og stimulering gennem leg. I rummet skal der være redskaber af forskellig slags, mulighed for at indtage rummet på alle måder og i alle retninger. Det er her børnene brænder krudt af, når de opholder sig indendørs. Udfoldelsesrum # kreativitet min. 50 m 2 Et rum med mulighed for at udfolde sig kreativt. For eksempel ved at arbejde i træ og metal, bygge drager, sy og lave stoftryk. Stedet skal også bruges til forberedelser inden en tur/aktivitet i naturen, hvor diverse remedier til eksempelvis en OL-turnering kan laves. Stemning og inspirationsord: kreativitet, larm, rod, muligheder. Udfoldelsesrum # afslapning min. 50 m 2 Et sted med mulighed for fordybelse. Det er her, de stille og rolige aktiviteter sker. Der skal være mulighed for at sidde og tegne og lægge puslespil. Men også mulighed for, at alle børn kan samles på madrasser og høre en historie lige inden sengetid. Et sted, hvor der geares ned. Hemse og hængekøjer kan være med til at skabe stemningen. Stemning og inspirationsord: fordybelse, stilhed, fællesskab, individualitet, hule, dunkelt, lyst, afslapning. Stemning og inspirationsord: lyst, indbydende, energi, musik, rytme, redskaber, bevægelse, leg, sansestimulering, farver. 51

Soverum for børnene 300 m 2 Jeg forestiller mig sovesituationen med mulighed for inddeling i flere små grupper. Inddelingen sker ikke nødvendigvis i lukkede adskilte rum men som et princip, hvor et stort åbent rum inddeles vha. en enhed. Der skal være mulighed for opdeling i køn samt god forbindelse til toilet og bad. Derudover skal der være et lederrum eller to til de voksne, der har nattevagt. Det er svært at sætte et præcist m 2 -tal, da der vil forekomme en del gangareal. Der stræbes selvfølgelig efter bedst mulig udnyttelse, og netop gangarealet forestiller jeg mig kan indtage en ny funktion. Stemning og inspirationsord: individualitet i et fællesskab, hygge, lyst, rummeligt, rart. Soverum for voksne og køkkenpersonale 135 m 2 Der skal være enkeltværelser og dobbeltværelser, evt. tre senge i nogle værelser, med tilknyttet toilet og bad. 5 x enkeltværelser og 5 x dobbeltværelser. Evt. en lille værtslejlighed til forstanderen/den tilsynsførende. Stemning og inspirationsord: individualitet, rart, privat. 52 Personalerum 20 m 2 Det er her de voksne sidder, når børnene er lagt i seng, eller her de kan opholde sig, når de har fri. Det er børnefri zone. Personalerummet skal ligge i nær forbindelse med børnenes soverum og desuden med en vis forbindelse til køkkenet. Stemning og inspirationsord: hygge, rart, opladning. Toiletfaciliteter min. 60 m 2 Der skal være drenge- og pigetoilet og bad i forbindelse med sovefunktionen. Derudover skal der være toiletfaciliteter i forbindelse med ankomst samt et udendørs-toilet, som bruges i løbet af dagen, så jord og sand undgås på de øvrige toiletter. Yderligere skal der være toilet og bad i forbindelse med voksensovefunktionen. 6 x toilet og bad til børn og 5 x toilet og bad til voksne. Opbevaring # inde og ude min. 50 2 Mulighed for opbevaring forskellige steder i bygningen. Specielt i forbindelse med udfoldelsesrummene, til rengøringsartikler og til udendørsaktiviteter.

At tage på ferie er et ønske om at bryde med hverdagens rytme, monotoni og formelle karakter og erstatte hverdagen med et alternativ. 53

Opbevaring Opbevaring udfoldelse # bevægelse udfoldelse # kreativitet udfoldelse # afslapning overnatningsmulighed udendørsaktiviteter personalerum toilet og bad Op be va ring køkken spisested sovested børn ankomst toilet sovested voksne toilet og bad 54 Relationsdiagram

placering sove stilhed - afslapning I mit forsøg på at placere de forskellige funktioner i Vandmøllen har jeg arbejdet ud fra et ønske om at tilpasse funktionerne til bygningen. Jeg har analyseret de forskellige etager i Vandmøllen og har fremkaldt forskellige stemningsbilleder. Disse billeder har jeg forsøgt at sammenholde med de stemninger, der knytter sig til funktionerne i en feriekoloni. Samtidig har jeg haft faktorer som funktionernes indbyrdes relation, funktionernes størrelse og andre relevante krav med i overvejelserne. Derudfra har jeg placeret feriekoloniens funktioner og udarbejdet et princip, hvor der sker en graduering opad i bygningen i forhold til bevægelse og liv. ankomst - spise - mad larm - bevægelse - kreativitet gradueringsdiagram 55

bevaring Jeg vil i min bearbejdning af Kruså Vandmølle tage fat i nogle værdier, som jeg mener, er særlige for dette sted. Disse værdier vil jeg, med udgangspunkt i forskellige bevaringsteorier, bearbejde på forskellig vis. Restaureringsholdningen til denne opgave vil derfor ikke tage udgangspunkt i én bestemt teori, men i stedet i flere forskellige, som knyttes til de enkelte værdier. Det bliver således min restaureringsholdning, tilpasset til netop dette sted med disse bestemte værdier. Nord- og vestfacaden står stadig i dag meget velbevarede og autentiske. De indeholder en stor kulturhistorisk og arkitektonisk værdi, og dette ønsker jeg at understrege. Jeg vil i min bearbejdning af disse facader tage udgangspunkt i restaureringsteoretikerne John Ruskin og Alios Riegl. De mener begge, at de mange historiske lag er vigtige, og de hylder erindring, originalitet, alder og historie. De mener, at monumentet skal lades i fred, og det vil være mit udgangspunkt for de to facader, der udgør Vandmøllens forside. rumlighed på 2. salsplan 56 Det er muligt, at jeg vil arbejde med et nyt og stærkere indgangsparti, da ankomsten til Vandmøllen bliver meget vigtig. Her vil jeg tage udgangspunkt i Sverre Fehn, som arbejder meget med mødet mellem nyt og gammelt, samt Carlos Scarpa, som arbejder med kontraster og klart aflæselige nye lag.

Bagsiden af den oprindelige del af bygningskomplekset altså syd- og østfacaden, står ikke helt så flot som nord- og vestfacden. Der er dog tydelige referencer, og jeg vil her gerne skabe en sammenhæng med resten af det oprindelige bygningskompleks. Det gør jeg ved at tage udgangspunkt i Viollet-Le-Duc og Peter Zumthor. Jeg vil genskabe de gamle støbejernsvinduer, hvor de er ødelagte og efterstræbe et mål om at skabe en sammenhæng med resten af facaderne. argument for at beskytte det tilbageværende gangtøj. På 1. og 2. salsplan står tømmerkonstruktionen i dag meget velbevaret og skaber en god rumlig effekt. Dette vil jeg gerne bevare og om muligt tydeliggøre. Jeg vil indrette etagerne primært til sovepladser, og ligegyldigt hvilket princip jeg følger, skal der være tydelig klarhed mellem nyt og gammelt. Dette er igen med udgangspunkt i Fehn og Scarpa. I den indre del af Vandmøllen vil jeg fokusere på nogle værdier i kælderplanet. Kælderen indeholder nogle rum, der er præget af brug (fjernede etagedæk mm.) og tidens tand (vandet, som løber gennem væggene i kælderen). Men alt sammen er det med til at skabe en helt unik stemning i kælderen, som jeg gerne vil bevare og understrege. Der er i det store dobbelthøje rum nogle meget autentiske og rå mure, som står enormt flot, rent æstetisk. Med udgangspunkt i Ruskin og Riegl vil jeg lade disse stå urørt. Ydermere vil jeg i kælderen tage udgangspunkt i Scarpas formgivning, da stemningen er meget vigtig. I kælderen er der desuden rester af det gamle gangtøj. Jeg vil bevare resterne heraf, for at tydeliggøre historien i den gamle Vandmølle. Riegls teori om at forhale forsvindingsprocessen, så værket kan stå så længe som muligt for historiens skyld, er et yderligere 57

fokus Jeg vil i løbet af skitseringsfasen berøre følgende emner, som vil være mine fokusområder udover en overordnet planløsning både ude og inde. Den nye funktion og organisering i Vandmøllen betyder, at de nuværende forbindelser mellem etagerne ikke er optimale. Derfor vil jeg i den følgende skitseringsfase arbejde med et samlende element, som kan styrke forbindelsen vertikalt i bygningen. Et andet fokus er lysforholdene og en optimering af disse. Jeg vil arbejde med tagfladen og undersøge, hvordan lysforholdene optimeres bedst muligt. Dele af tilbygningen mod syd er meget forfaldne. Selvom den er bygget senere end resten af komplekset, har selve tilbygningen alligevel en vis kulturhistorisk værdi. Den udgør en vigtig del af den sammenhængende vestfacade. Jeg ønsker at udnytte det eksisterende uderum og skabe et rum for børn, hvor de kan udfolde sig. I den forbindelse påtænker jeg at bruge tilbygningen - dele af tilbygningen eller rive den ned og bygge nyt op - som en del af dette uderum. Jeg vil desuden arbejde med indretningen af de tre udfoldelsesrum, så intentionerne om rumlig udfoldelse opfyldes. 58 Endelig vil jeg også bearbejde sovesituationen. Jeg vil enten arbejde med et box-princip eller en anden form for inddeling af det store rum til sovepladser.

metode Efter programfasen følger en skitseringsfase, hvor undersøgelser og idéer skal genereres. Tålegrænserne skal afprøves inden for mine fokusområder, og hele tiden skal beværingsværdierne og stemningerne være i spil. Skitseprocessen skal blandt andet indeholde følgende: Bearbejdning af udearealer og den nære kontekst skitseres i 1:200 plan og snit. Dispositionsplan for hele bygningskomplekset skitseres i 1:50 plan, snit og 1:100 opstalt. Udvalgte fokusområder bearbejdes i 1:20. Derudover vil jeg igennem hele skitseringsfasen arbejde i rumlige skitser og model. De tre niveauer tænkes ikke jævnt fordelt rent tidsmæssigt, da jeg vil fordybe mig i fokusområderne. 59

billeder fra logbog - brainstorm over ny funktion 60

proces Arbejdet med Kruså Vandmølle har været en lang proces, der har strukket sig over det meste af et år. I februar og marts 2009 kørte Catrina Beck Jørgensen og jeg til Kruså for at opmåle og registrere den gamle Vandmølle. Disse registreringer blev samlet til et materiale, som indeholdt en dybdegående analyse af stedet, bygningens spor og materialer samt historien. På baggrund af denne analyse udarbejdede vi en værdivurdering, som blev grundlaget for vores afsnit om tålegrænser. Dette arbejde blev afsluttet i juni 2009 og resulterede i en bygningsarkæologisk undersøgelse, som kan findes bagerst i denne redegørelse på en CD. Jeg brugte efter aflevering af min emneformulering megen tid på at analysere stedet i forhold til en ny funktion. Jeg overvejede blandt andet kontorhotel, arbejdsplads for tegnestuer og mindre selvstændige kreative virksomheder, vandsports-klubhus og redningsstation, se illustrationer på modstående side. Jeg undersøgte forholdene omkring disse funktioner, men selve beliggenheden lige syd for Kruså var mange gange en negativ faktor. Jeg følte, at mit indgående kendskab til Vandmøllen spændte ben for mig, hvorfor jeg benyttede mig af et, for mig, nyt analyseredskab. Jeg definerede de eksisterende stemninger i Vand- 61

? udvikling af stemningscollager for bevægelsesrum - fra program til mellemkritik til endelig planche møllen samt årsagerne hertil, og dette betød, at min oprindelige idé med at placere en feriekoloni i den gamle Vandmølle pludselig gav mening. De eksisterende stemningscollager kan ses s. 36 ff i denne redegørelse. De krav om stemninger, som jeg opsatte i forhold til den nye funktion, stemte i høj grad overens med de eksisterende stemninger jeg havde fundet en funktion som Vandmøllen i Kruså ville. Atmosfære og stemning som analyseredskab har jeg derefter brugt gennem hele min opgave, og det har været den røde tråd, som har bundet min opgave sammen, og som har holdt mig som arkitekt på rette spor gennem hele forløbet. Da den nye funktion var bestemt, gik jeg i gang med mit program. Selvom det ikke længere er obligatorisk at skrive program, har det været en fast del af min proces på tidligere semestre, hvorfor jeg bruger det aktivt som redskab. Derfor valgte jeg at bruge tid på at skrive et program, da jeg vurderede at det kunne fastholde min proces på længere sigt og ikke mindst tvinge mig til at foretage nogle valg tidligt i processen. Jeg har således gennem hele processen aktivt brugt mit program som opslagsværk for at fastholde mine intentioner med opgaven. Derfor er store dele af denne redegørelse også uddrag fra mit program. Efter programskrivningen startede den egentlige skitseringsproces. Igen følte jeg, at mit kendskab til Vandmøllen var så bredt, at det blev en barriere. Jeg havde gennem mine registreringer på stedet opbygget nogle klare idéer om, hvor jeg ville sætte ind, og hvor der var muligheder i selve bygningen. Der gik derfor nogen tid, inden jeg fik zoomet ud og lavet en mere overordnet strategi for bygningskomplekset, se modstående side. Jeg havde allerede fra starten en klar idé om, hvor funktionerne skulle placeres og derudover også hvilken stemning, de skulle frembringe. Men den overordnede strategi for hvordan de forskellige etager skulle imødekomme disse krav, var en proces som tog tid. Hvordan jeg fik et sammenspil mellem funktionerne, deres krav rumligt og funktionsmæssigt - og det som Vandmøllen ville. Til første mellemkritik havde jeg således udarbejdet en overordnet strategi for Vandmøllen og den nye feriekoloni, og mellemkritikken pegede fremad og gav mig masser af inspiration til det videre arbejde. 62

analyse af stueplan - grundlag for overordnet strategi strategi for kælder- og stueplan - hjørnerne danner rum strategi for 1. og 2. salsplan - stolperne danner rum 63

idéskitser - aktiviteter i udeområdet syd for kolonien 64 idéskitser - nicher indrettes til forskellig brug i afslapningsrummet

idéskitser - forskellige typer af ophold på legetrappen 65

Lige efter den første mellemkritik zoomede jeg endnu længere ud og lavede det, jeg manglede for at få de indre planer til at gå op nemlig en plan for udeområderne. Jeg havde hele tiden haft en klar idé om, hvad de skulle kunne, men manglede at få sat ord og billeder på. At få klarlagt de tre udeområder omkring feriekolonien betød, at jeg fik styr på nogle funktioner inde i bygningen. Helt konkret var det blandt andet garderobesituationen, hvis placering pludselig var meget oplagt i den lange fordelingsgang. Jeg fik efter den første mellemkritik ligeledes udarbejdet en mere detaljeret strategi for mine udfoldelsesrum, altså værkstedet, bevægelsesrummet og afslapningsrummet. Her fik jeg arbejdet på mine rummøbler, som jeg tidligt havde haft en idé om, men som først på dette tidspunkt begyndte at tage form. Med disse møbler, tegnet til netop disse rum, fik jeg skabt en helhed, som jeg videre i forløbet har forsøgt at dyrke. Med formgivningen af møblerne fulgte flere rumlige udfordringer. Der var selvfølgelig de mere håndgribelige krav som brand, flugtveje og lys. Men derudover var en meget vigtig faktor for mit arbejde selve stemningen, som hele tiden har været bestemmende for udformningen, placeringen og materialevalget. I afsnittet projekt har jeg skildret min procesudvikling af netop ét af disse møbler, nemlig sovemøblet. Anden mellemkritik pegede ligesom den første fremad, og der blev snakket om blandt andet fremstillingsform. Efter kritikken manglede jeg dog stadig nogle idéskitser - udfoldelsesrum i kælderen vigtige formgivningsopgaver. Det var blandt andet legetrappen, som forbinder stueetagen med kælderen, de nye indgangspartier i glas og de nye kviste. Igen havde jeg en idé om, hvordan det skulle se ud og ikke mindst hvad det skulle kunne, så det var kun den tidsmæssige faktor, der havde udsat formgivningen af disse. Imens jeg arbejdede på dette, rentegnede jeg mine autocad-tegninger, hvilket selvfølgelig førte en bunke af uopklarede spørgsmål med sig. Det var tid til stillingstagen. 66

Feriekolonien som social ramme er et vigtigt tilbud til børn. Den repræsenterer et modspil til hverdagens institutioner, både i struktur, opbygning og samværsformer. 67

indledende principskitser omkring sovesituationen - perspektiver 68 indledende principskitser omkring sovesituationen - planløsninger

projekt Følgende afsnit giver et indblik i den konkrete procees omkring udformningen af mit sovemøbel. Jeg havde allerede inden programskrivning opsat nogle principper for, hvordan sovesituationen kunne være. Disse blev udviklet undervejs i plan, snit og perspektiv i hånden samt i sketch-up. Jeg har undervejs vekslet mellem de forskellige værktøjer, og idéer der startede i håndskitser har udviklet sig i sketch-up for senere igen at blive til håndskitser. Udviklingen af sovemøblet førte helt frem til anden mellemkritik en skitsering af to forskellige principper. Et BOXprincip med indsatte lukkede kasser og et SOVESALSprincip med åbne møbler i rummet, se ill. s. 70. Begge principper havde fordele og ulemper, men mit valg faldt i sidste ende på SOVESALSprincippet, da jeg her så størst mulighed for at lave et spændende rum for børn og samtidig bevare den originale stemning på 2. sal, som var min intention. Selve møblet til det valgte princip udvikledes i sketchup, og igen fremkom forskellige kvaliteter. Nogle af de afgørende elementer i det endelige sovemøbel er muligheden for et semiprivat område, det spændende rumforløb, som planløsningen giver samt bevaringen af lofts-stemningen på 2. salsplanet. På de følgende sider ses et uddrag af skitser fra processen omkring udformningen af sovemøblet. 69

skitser af BOXprincippet (øverst) og SOVESALSprincippet (nederst) - skitseret i hånden forskellige planløsninger af SOVESALSprincippet - 70 autocad

udvalgte skitser af sovemøblet til SOVESALSprincippet - udvikling i sketch-up 71

refleksion Jeg har igennem hele forløbet arbejdet meget på tegnesalen. Min personlige erfaring er, at den dialog, der naturligt opstår på en sådan arbejdsplads, er alfa og omega både for arbejdet med projektet, men i særdeleshed for motivationen. Der har været en utrolig opbakning afgængerne imellem, og den stemning der er opstået på tegnesalen har smittet af i form af lyst til at yde. Vores gode samarbejde har ligeledes resulteret i en ugentlig pin-up, stort set kun afbrudt af mellemkritikker. Her har vi inviteret tidligere studerende med som gæster, der som udefrakommende har kunnet give kritik af netop dét emne, vi sad med på det givne tidspunkt. Disse pin-up s har givet et kendskab til hinandens projekter, hvorfor det netop har været nemmere at bistå hinanden med spørgsmål og hjælp. skitser fra logbog - tanker omkring formidling I forbindelse med pin-up har jeg hver uge lavet min personlige uge-refleksion. Jeg har i min logbog opsummeret mit arbejde i ugens løb samt de erfaringer jeg har gjort mig. Dette har været med til at fastholde en arbejdsdisciplin, samt været et redskab til at fastlægge den følgende uges arbejde. Min logbog er et meget vigtigt redskab for mig. Jeg bruger den til at nedfælde mine tanker, til at holde mig selv op på dagens arbejde, og i særdeleshed til at huske de ting jeg 72