Energitilsynets påbud af 21. december 2015 for så vidt angår gasprisguiden.dk og påbuddet af 21. juni 2016 stadfæstes.

Relaterede dokumenter
Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Tønder Kommunes tinglysning af forblivelsespligten.

Holeby Fjernvarme A.m.b.a. over Energitilsynet af 22. december 2008 Prisen på varme fra Holeby Halmvarmeværk A.m.b.a.

Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 10. juni 2016

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

Energitilsynets afgørelse af 16. april 2014 stadfæstes.

Afgørelse klage over opkrævning af fast afgift i NRGi Lokalvarme A/S

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Energinet.dk s afgørelse af 20. marts 2017.

KLAGE FRA [XXX] OVER Horsens Kommunes afgørelse af 1. marts 2016 Fortsat pålagt tilslutningspligt efter tilslutningsbekendtgørelsens

KLAGE FRA Xxx OVER Energinet.dk s afgørelse af 24. november 2015 OM afslag på forhøjet pristillæg efter VE-lovens 47, stk. 5.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet ophæver Randers Kommunes afgørelse af 11. maj 2015.

Afgørelse angående Klage over Energinet.dk`s afgørelse af 29. april 2016 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet kan ikke behandle klagen, der afvises fra realitetsbehandling ved Energiklagenævnet.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Energinet.dk s afgørelse af 29. december 2016.

Energitilsynets afgørelse af 4. april 2014 stadfæstes.

Vojens Fjernvarme a.m.b.a. over Energitilsynet af 1. marts 2006 ændring af vedtægterne for Vojens Fjernvarme a.m.b.a.

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR SETS TILSYN MED INDBERETNING AF PRISER M.V. PÅ ELPRIS.DK OG VIRKSOMHEDENS HJEMMESIDE

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Afgørelse Klage over afslag på at rejse tilsynssag om sponsorater til idræt

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2012 om pålæg af tilslutningspligt til fjernvarme

3 S Energi renovering Aps Energinet.dk s tre afgørelser af 4. maj, afgørelsen af 9. maj og 15. maj 2016

...[klager] over Energitilsynet af 7. februar 2006 SEAS/NVE s beregning af net- og transmissionsabonnement

Afgørelse Klage over (Energinet.dk s) afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Klage over Vesthimmerland Kommunes afgørelse af 5. maj 2010 om fritagelse fra tilslutningspligt for ejendommen beliggende [XXX]

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 17. august 2015 afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Afgørelse Klage over afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 20. juni 2014 afslag på årsbaseret nettoafregning af solcelleanlæg på adressen

Energiklagenævnet afviser anmodningen om at genoptage afgørelsen

Afgørelse Afvisning af klage over afslag på nettoafregning på grund af overskredet klagefrist

ENERGIKLAGENÆVNETS AFGØRELSE

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 7. september 2015 Afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlægget på adressen [XXX]

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Energinet.dk s afgørelse af 25. august 2014.

Klage over Energitilsynets afgørelse af 17. september 2008 vedrørende tilbagebetaling af overdækning i AffaldVarme Århus

Afgørelse Klage over daværende Dragsholm Kommunes (nu Odsherred Kommune) afgørelse af 12. august 2003 om tilslutnings- og forblivelsespligt

Afgørelse Klage over Randers Kommunes afgørelse af 8. april 2013 om tilslutningspligt til Langå Varmeværk a.m.b.a

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, professor, cand.jur. & ph.d. Birgitte Egelund Olsen

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Professor, cand.jur. & ph.d. Bent Ole Gram Mortensen Direktør, cand.polyt. Poul Sachmann

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 15. januar 2016 afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlægget på adressen [XXX].

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Direktør Per Søndergaard Professor, cand.jur. & Ph.D. Birgitte Egelund Olsen

Anmodning fra [XXX] om genoptagelse af Energiklagenævnets sag j.nr , som blev afgjort den 19. september 2014.

[...] over Energitilsynet af 13. november 2008 afvisning af klage på grund af manglende klageberettigelse til Energitilsynet

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på el- og naturgasområdet. Bilagsoversigt. Bilag til punkt 7. Energitilsynets møde den 29.

Energiklagenævnet stadfæster Energitilsynets afgørelse af 10. september 2013.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om annullation af godkendt ansøgning om nettoafregning gruppe 1

Afgørelse Klage over Ringkøbing-Skjern Kommunes afgørelse af 16. december 2014 om godkendelse af projektforslaget for Viftrup Biogasanlæg

Afgørelse Klage over Energistyrelsens afgørelse af 22. februar 2013 om afslag på aktindsigt

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet afviser klagen over Horsens Kommunes afgørelse af 15. december 2016.

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Horsens Kommunes afgørelse af 2. september 2014.

tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Rødsand II samt internt ledningsnet.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

KLAGE FRA [XXX] OVER Energitilsynets afgørelse af 11. september 2013 klage over afslag på partsstatus i Energitilsynets sag om Odsherred

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax ekn@ekn.

Der blev truffet afgørelse i sagen d. 19. december 2013, dog med et enkelt forbehold vedr. et særligt tillæg for engros/afgiftsfrie kunder.

Afgørelse Klage over Lolland Kommunes afgørelse om forblivelsespligt

Afgørelse Klage over Odsherred Kommunes godkendelse og lovliggørelse af projekt til udskiftning af fjernvarmeledning

Klage over Roskilde Kommunes afgørelse af 12. april 2010 om tilslutningspligt til Svogerslev Fjernvarme a.m.b.a.

Klage over Tønder Kommunes afgørelse af 17. februar 2009 om afslag på ansøgning om dispensation fra tilslutningspligt til naturgas

Nævnenes Hus Toldboden Viborg. Til: XXX Lemvig Varmeværk a.m.b.a. Energitilsynet.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse af 26. november 2015 om afslag på forhøjet pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg

Bekendtgørelse af lov om fremme af besparelser i energiforbruget

Ved brev af 8. marts 2016 anmodede Emmelev A/S Energiklagenævnet om at tillægge klagen af 4. marts 2016 opsættende virkning.

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Klagen er indgivet af advokat Søren Stenderup Jensen ved advokat Marlene Hannibal, Advokatfirmaet Plesner, på vegne af Brødrene Hartmann A/S.

Afgørelse Klage over (Energinet.dk s) afgørelse om afslag på forhøjet pristillæg efter VE-lovens 47, stk. 5.

Ved af 10. juli 2016 har DBE anmodet Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning.

Klage over Energitilsynets afgørelse af 23. juni 2008 om andre driftsmæssige indtægter i 2004 reguleringsregnskabet for DONG Energy City Elnet A/S

Sagen drejer sig om, hvorvidt betingelsen i 4, stk. 9 i ændringsloven, hvorefter der skal være indgået en bindende og ubetinget aftale, er opfyldt.

Hundested Varmeværk A.m.b.a. om genoptagelse

Energitilsynets afgørelse af 6. juli 2015 stadfæstes.

For de resterende klagere stadfæstes Energitilsynets afgørelse af 12. maj 2015, dog med en ændret begrundelse.

UDKAST. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Energinet.dk`s afgørelse af 31. marts 2016 stadfæstes

Vilkåret i Energistyrelsens afgørelse af 1. juli 2008 ophæves.

Afgørelse Klage over Energitilsynets afgørelse af 27. september 2012 om godkendelse af Odsherred Varme A/S prisstigninger

Sagen handler om, hvorvidt klager har en sådan væsentlig og individuel interesse i at afgørelsen ændres, at han dermed bliver klageberettiget.

A F G Ø R E L S E. (el- og varmeforsyning) Klage fra [...] over afgørelse af 30. marts 2001 fra

Energitilsynets afgørelse af 19. juni 2009 stadfæstes.

Frederiksborggade København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf Fax

Toldboden Viborg. Tlf

NY BEKENDTGØRELSE OM ELHANDELS- VIRKSOMHEDERS INDBERETNING AF PRI- SER MV. PÅ ELPRIS.DK

Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Fhv. direktør, cand.polyt. H. C. Mortensen Direktør Per Søndergaard

[...] over Energistyrelsen af 6. juli 2009 Afslag på ansøgning om dispensation fra tidsfristen i 42, stk. 4 i lov om fremme af vedvarende energi.

Afgørelse afslag på forlængelse af tilslutningsfrist til Hejnsvig Varmeværk

Afgørelse Klage over Silkeborg Kommunes afgørelse om pålæg af tilslutningspligt

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 14. april 2016 afslag på dispensation for manglende nettilslutning af hustandsvindmølle

KLAGE FRA [XXX] OVER Energinet.dk s afgørelse af 1. juli 2014 afslag på årsbaseret nettoafregning for solcelleanlæg på adressen [XXX]

Energiklagenævnets afgørelse Energiklagenævnet stadfæster Randers Kommunes afgørelse af 19. februar 2015.

KLAGE FRA X OVER Energitilsynets afgørelse af 29. maj 2015 ophør af pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle

Klage over Energitilsynets afgørelse af 5. januar 2010 om udstykningen i Tøpkilde

Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

EnergiMidt Net A/S Tietgensvej Silkeborg. Afgørelse

Afgørelse Klage over Energinet.dk s afgørelse om afslag på årsbaseret nettoafregning

Sagen drejer sig om, hvorvidt klager har en sådan væsentlig og individuel interesse i at afgørelsen ændres, at han dermed bliver klageberettiget.

Revision af anmeldelsesbekendtgørelserne på elog naturgasområdet

Transkript:

A F G Ø R E L S E (lov om naturgasforsyning) Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk KLAGE FRA OVER OM Gul Strøm A/S Energitilsynets afgørelse om påbud af 21. december 2015 fornyet ved påbud af 21. juni 2016 pålæg af indberetning af korrekte priser til GasprisGuiden.dk. J.nr. 1031-16-2 NÆVNETS SAMMEN- SÆTNING I SAGEN Nævnsformand, dommer Poul K. Egan Næstformand, Professor, cand. jur. & ph.d. Birgitte Egelund Olsen Professor, cand. jur. & ph. d. Bent Ole Gram Mortensen Civilingeniør Jens Packness Projektdirektør Bente Østerbye NÆVNETS AFGØRELSE Energitilsynets påbud af 21. december 2015 for så vidt angår gasprisguiden.dk og påbuddet af 21. juni 2016 stadfæstes. Gul Strøm A/S (herefter klager) repræsenteret ved advokat Xxx (herefter advokaten) har klaget den 25. januar 2016 til Energiklagenævnet over Energitilsynets afgørelse af 21. december 2015. Ved afgørelsen pålagde Energitilsynet klager at rette prisoplysningerne på Elpristavlen og Gaspris guiden (herefter prisportalerne) således, at de korrekte abonnementspriser er angivet. Afgørelsen har hjemmel i bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005 om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår (herefter bkg. 770) og bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår (herefter bkg. 771). Energitilsynet har senere frafaldet pålægget for så vidt angår Elpristavlen, idet påbuddet af 21. december 2015 den 21. juni 2016 er indskrænket til alene at angå GasprisGuiden. Efter det fornyede påbud af 21. juni 2016 er sagens genstand alene, om klager opfylder kravene i 2 og 3 i bkg. nr. 771 om prisvisning på prisportalen GasprisGuiden. CVR/SE-nr. 31412196

Sagen drejer sig om, hvorvidt klager har ret til at oplyse om kombinationsprisen for gas og el på GaspriGuiden.dk, jf. bestemmelserne i bkg. 771, eller om klager er forpligtet til alene at oplyse forbrugerne om den rene pris for gas. Sagens baggrund Den 12. november 2015 sendte Dansk Energi, der er administrator af Elpristavlen, en mail til Gul Strøm med oplysning om, at Gul Strøms prisoplysninger på Elpristavlen.dk og Gasprisguiden.dk ikke er i overensstemmelse med oplysningerne på Gul Strøms hjemmeside. Dansk Energi orienterede samme dag Energitilsynets sekretariat (herefter SET) om, at de anførte priser efter Dansk Energis opfattelse var vildledende. Den 24. november 2015 sendte SET en henstilling til klager med oplysning om, at de oplyste priser på prisportalerne ikke var udtryk for de reelle og gældende handelsomkostninger. Handelsomkostningerne var efter Energitilsynets opfattelse forkerte, fordi de forudsatte samtidigt køb af el og gas, hvorfor det ikke var muligt for en forbruger at få leveret henholdsvis el eller gas til 10 kr./måned for el eller 40 kr./måned for gas. Derfor anmodede Energitilsynet klager om straks at rette oplysningerne således, at abonnementsprisen for køb af el udgør 29 kr./måned og 59 kr./måned for gas, idet dette var de angivne priser på Gul Strøms egen hjemmeside. Af klagers hjemmeside fremgik også, at abonnementsprisen for samtidig levering af el og gas var 69 kr./måned. På prisportalerne fremgik det, at abonnementsprisen for samtidig levering af el og gas var 50 kr./måned. Energitilsynet anmodede klager om at rette forholdet med henvisning til 2, stk. 1, og 3, stk. 1, i bkg. 770 og 771. Side 2 af 15 Den 26. november 2015 rykkede Dansk Energi Energitilsynet for at få klager til at rette priserne på prisportalerne. Dansk Energi udtrykte bekymring for, at andre elhandelsselskaber ville se en fordel i at anvende samme metode, hvis de angiveligt forkerte priser fik lov at stå uden konsekvens gennem længere tid. Den 26. november 2015 sendte Gul Strøm besked til Energitilsynet om, at klager ikke var enig i Energitilsynets vurdering af, at priserne var vildledende. Klager anførte over for Energitilsynet, at tilbuddene på prisportalerne tog udgangspunkt i en købsbetinget rabat og, at det ikke fremgik af bkg. 770, at der skulle være noget forkert i købsbetingede rabatter. Klager oplyste også, at prisoplysningen på gulstrøm.dk og de to prisportaler var identiske. Den 30. november 2015 sendte Energitilsynet et varsel om udstedelse af et påbud og en juridisk begrundelse for, at indberetningen af priserne var i strid med bkg. 770 og 771, som Energitilsynet fører tilsyn med.

Den 9. december sendte Energitilsynet et udkast til afgørelse til klager om pålæg om indberetning af korrekte priser til Elpristavlen og Gasprisguiden. Den 21. december 2015 sendte Energitilsynet en afgørelse om pålæg af indberetning af korrekte priser til prisportalerne. Den 4. januar 2016 meddelte advokaten Energitilsynet, at klager havde ændret teksten på prisportalerne, så det klart fremgik, at handelsomkostningen for el på 10 kr. forudsætter samtidigt køb af gas og, at handelsomkostningen for gas på 40 kr. og vice versa. Den 5. januar 2016 meddelte Energitilsynet klager, at Energitilsynet ikke anså påbuddet af 21. december 2015 for så vidt angår de indberettede priser for kombinationsproduktet for efterkommet, hvorfor sanktionerne i 5 i bkg. 770 og 771 kunne tages i anvendelse. Side 3 af 15 Den 18. januar 2016 indgav advokaten en foreløbig klage over påbuddet af 21. december 2015. Det fremgik af den foreløbige klage, at advokaten afventede tilsynets tilbagemelding om fastholdelse af pålægget. Den 21. juni 2016 meddelte Energitilsynet advokaten, at påbuddet opretholdtes for så vidt angik Gasprisguiden, idet elpristavlen.dk var blevet erstattet af elpris.dk. Klagers prisvisning på internettet Det fremgår, at klagers prisvisning på GasprisGuiden for gas på posten Gasprisguiden-tilbud fastsætter prisen for køb af gas til 40 kr. Dette forudsætter efter tilbuddet samtidig køb af el til 29 kr. pr. måned. At købet af gas samtidig forudsætter køb af el fremgår ikke umiddelbart af listen på GasprisGuiden. Det fremgår først, når man klikker på tilbuddet eller går videre til udfyldelse og accept af tilbuddet. Derved synliggøres Gul Strøm som leverandør af gas på GasprisGuiden efter forudsætninger, som ikke indgår i de øvrige leverandørers prisvisning, idet disse ikke viser priser udregnet som en kombinationsrabat. Gul Strøm har endvidere et andet tilbud på GasprisGuiden på alene gas, hvor prisen er 59 kr. pr. måned for levering af gas. Dette er således den rene pris for gas, som forbrugerne på GasprisGuiden oplyses om. Denne prisvisning stemmer overens med prisvisningen på klagers egen hjemmeside. Til sammenligning fremgår det ikke af Gulstrøms egen hjemmeside, at prisen på gas i noget tilfælde er 40 kr. På klagers hjemmeside oplyses om, at prisen for el er 29 kr., prisen for gas er 59 kr. og kombinationsprisen er 69 kr.

Forbrugeren får også oplysning om muligheden for samtidig køb af el med kombinationsrabatten, når forbrugeren klikker sig ind på Gul Strøms tilbud på GasprisGuiden, der alene angår salg af gas. Energitilsynets påbud af 21. december 2015 Af afgørelsen fremgår følgende: [ ] Vurdering Elforsyningsvirksomhedernes og naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår er reguleret i Energitilsynets bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005 om elforsyningsvirksomhedernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår og bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Side 4 af 15 Ifølge begge bekendtgørelser gælder, at virksomhederne skal offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår, jf. bekendtgørelsernes 2, stk. 1, og at virksomhederne som minimum skal offentliggøre disse gældende priser og vilkår på egne hjemmesider på en tydelig, sammenlignelig og tilgængelig måde, jf. bekendtgørelsernes 3, stk. 1. Det fremgår videre, at virksomhederne skal indrapportere disse gældende priser og vilkår til den eller de af Energitilsynets udpegede forbrugsportaler, jf. 3, stk. 3. Energitilsynet har her udpeget henholdsvis Elpristavlen og GasprisGuiden. Sekretariatet for Energitilsynet er blevet opmærksom på, at Gul Strøms prisoplysninger på Elpristavlen og Gaspristavlen ikke stemmer overens med de priser, som Gul Strøm oplyser som værende de gældende på hjemmesiden. Af Elpristavlen og GasprisGuiden fremgår således, at abonnement for en elaftale og en gasaftale udgøre henholdsvis 10 kr./måned og 40 kr./måned. Det fremgår videre, at disse abonnementspriser imidlertid forudsætter et samtidigt køb af el og gas hos Gul Strøm. Af Gul Strøms hjemmeside fremgår imidlertid, at abonnementspriser for en elaftale er 29 kr./måned og for en naturgasaftale 59 kr./måned. Hertil kommer, at den samlede abonnementspris for kombinationsproduktet udgør 69 kr./måned.

Det er derfor Sekretariatets vurdering, at de indberettede priser til Elpristavlen (10 kr./måned) og GasprisGuiden (40 kr./måned) er forkerte og vildledende for forbrugerne, og således ikke afspejler de gældende priser som fastsat i bekendtgørelserne, idet Gul Strøm hverken udbyder et produkt med en abonnementspris på 10 kr./måned eller et produkt med en abonnementspris på 40 kr./måned. Bekendtgørelserne omkring offentliggørelse af priser mv. fastlægger hver især rammerne for, hvordan henholdsvis elforsyningsvirksomhederne og naturgasselskaberne skal offentliggøre deres priser og vilkår, jf. bekendtgørelsernes 1, stk. 1, 2. pkt. Standardpriser og -rabatter skal ses i modsætning til forhandlede priser og rabatter. Standardpriser og rabatter er således leverandørens vejledende priser og rabatter for et produkt (listepriser). Side 5 af 15 Det er sekretariatets vurdering, at standardpriser ud fra en sproglig fortolkning alene kan omfatte priser på henholdsvis transport- og energiydelser på el og transport- og energiydelser på naturgas, og under alle omstændigheder kan gældende priser kun omfatte priser for produkter, som de facto udbydes. Gul Strøm oplyser i høringssvaret af 16. december 2015, at selskabet oplyser priserne med en standardrabat, hvortil der er knyttet en betingelse om, at man både er elkunde og gaskunde. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet Gul Strøm slet ikke udbyder et elprodukt på 10 kr./måned. Den gældende standardpris for kombinationsproduktet er således 69 kr./måned for abonnementsbetalingen. Hertil kommer, at bekendtgørelserne præciserer hver især, at der er tale om de gældende priser og vilkår for transport- og energiydelser for henholdsvis elektricitet og naturgas. Ifølge 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 770 om elforsyningsvirksomheders offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, skal elforsyningsvirksomheder offentliggøre gældende priser for energiydelser. Ud fra en sproglig fortolkning må elforsyningsvirksomheders energiydelser bestå af elektricitet og alene elektricitet. Energitilsynet skal på denne baggrund meddele Gul Strøm påbud om inden 14 dage fra afgørelsen træffes, at indberette de korrekte og reele priser for en elleverance på Elpristavlen, jf. 4 i bekendtgørelse nr.

770 om elforsyningsvirksomheders offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet skal videre meddele Gul Strøm påbud inden 14 dage fra afgørelsen træffes at indberette de korrekte og reelle priser for en naturgasleverance, jf. 4 i bekendtgørelse 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. I det omfang Gul Strøm ønsker at offentliggøre kombinationsproduktet, skal dette ske med angivelse af den gældende abonnementspris, som udgør 69 kr./måned. [ ] Energitilsynets fornyede påbud af 21. juni 2016 Af afgørelsen fremgår følgende: [ ] Side 6 af 15 Indledningsvist skal vi for god ordens skyld oplyse, at påbuddet vedrørende elpristavlen.dk ikke længere er aktuelt, idet elpristavlen pr. 1. april 2016 er erstattet af elpris.dk under Energitilsynets ansvar. Påbuddet for så vidt angår Elpristavlen.dk anses derfor at være bortfaldet. Ved mail af den 4. januar 2016 blev Energitilsynet orienteret om, at teksten på såvel Elpristavlen som GasprisGuiden var blevet tilrettet således, at det klart fremgår, at handelsomkostningen for gas på 40 kr. forudsætter, at kunden også er elkunde. Energitilsynet svarede herpå ved mail af den 5. januar 2016. Af svaret fremgik følgende: Sekretariatet for Energitilsynet er enig med Gul Strøm A/S i, at de tekstmæssige oplysninger, der nu gives omkring Gul Strøms produkter, er korrekte. Sekretariatet for Energitilsynet finder ligeledes, at prisoplysningerne for Gul Strøms produkter på hjemmesiden også er korrekte. Her oplyses, at handelsomkostningen/abonnement for en elaftale er 29 kr./måned, for en gasaftale 59 kr./måned og for kombinationsproduktet el og gas 69 kr./måned. På Elpristavlen og GasprisGuiden oplyses ligeledes helt korrekt handelsomkostningen/abonnement for en elaftale er 29 kr./måned, for en gasaftale 59 kr./måned. Derimod oplyser Gul Strøm imidlertid fortsat på Elpristavlen og Gaspris- Guiden handelsomkostningen/abonnementsprisen for kombinationsproduktet til henholdsvis 10 kr./måned og 40 kr./måned, jf. bl.a. vedhæftede udtræk af dags dato fra Elpristavlen (med sekretariatets markeringer). [Denne er ikke vedhæftet denne mail]

Som anført i sekretariatet for Energitilsynets pålæg af 21. december 2015 til Gul Strøm, er selskabet ikke afskåret fra at offentliggøre prisen på kombinationsproduktet på Elpristavlen og GasprisGuiden. Offentliggørelsen skal imidlertid ske til den gældende pris for dette produkt, som er 69 Kr./måned, og som Gul Strøm helt korrekt oplyser med dette beløb på hjemmesiden. Sekretariatet for Energitilsynet finder derfor fortsat, at de indberettede priser for kombinationsproduktet er forkerte og vildledende, idet Gul Strøm hverken udbyder et produkt til 10 kr./måned eller et produkt til 40 kr./måned, men alene et produkt til 69. kr./måned. Med ovenstående begrundelse finder Sekretariatet for Energitilsynet, at Gul Strøm A/S ikke har efterkommet pålægget af 21. december 2015. Det betyder konkret, at de sanktioner, som fremgår af 5 i bekendtgørelse nr. 770 af 8. august 2005 om elforsyningsvirksomheders offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår og 5 i bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår kan tages i anvendelse. Side 7 af 15 Sekretariatet har gårs dato været på GasprisGuiden, og kunne konstatere, at abonnementsprisen på 40 kr. stadig fremgår heraf. Det er i sammenhængen oplyst, at abonnementsprisen forudsætter et samtidigt køb af el. Vi har vedhæftet skærmprints fra GasprisGuiden.dk og fra gulstrom.dk. Af de samme grunde, som anført i vores mail af den 5. januar 2016, finder vi derfor fortsat, at den indberettede abonnementspris på 40 kr. ikke er rigtig, og dermed ikke korrekt indrapporteret til GasprisGuiden.dk. Vi finder derfor også fortsat, at Gul Strøm A/S ikke har efterkommet vores påbud af den 21. december 2015. Dette betyder konkret, at de sanktioner, som fremgår af 5 i bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, kan tages i anvendelse. [ ] Klagers synspunkter og bemærkninger Advokaten anfører, at klagen er indgivet rettidigt. Klager ønsker, at Energitilsynets afgørelse ændres således, at påbuddet afgøres at være ugyldigt og dermed bortfalder. Til støtte herfor har klager anført følgende synspunkter:

Efter fast praksis stilles der krav om, at en klagevejledning skal være udformet på en måde, sådan at der ikke kan være rimelig tvivl om, hvornår en klage skal være kommet i den pågældende myndigheds besiddelse. Det fremgår ikke af Energitilsynets klagevejledning, hvornår en klage skal være kommet frem for at være rettidig. Det fremgår blot, at at klage skal inden 4 uger fra modtagelsen af dette brev indgives skriftligt til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K. Det er hverken anført, hvordan modtagelsestidspunktet for så vidt angår pålægget skal beregnes, eller hvornår klagen skal være modtaget af klageinstansen for at være rettidig i forhold til modtagelsen. I tilfælde af manglende klagevejledning tilsidesættes klagefristen, indtil der er givet tilstrækkelig klagevejledning, og allerede derfor er ingen klagefrist brudt. Side 8 af 15 Klagen er faktisk indleveret inden for 4 ugers fristen, der normalt beregnes som enten midnat eller sædvanlig kontortids ophør kl. 16.00. Pålægget dateret den 21. december 2015, med overskriften Pålæg om indberetning af korrekte priser til elpristavlen og gasprisguiden, blev ved Energitilsynets af 21. juni 2016 (bilag 1) indskrænket, idet påbuddet for så vidt angår elpristavlen anses for at være bortfaldet pr. 1. april 2016. Denne indskrænkning i påbuddet meddelte Energitilsynet dog ikke på egen hånd, men alene på min forespørgsel af 17. juni 2016. Først fra 17. juni 2016 var der således reelt klarhed over, hvad påbuddet omhandler og dermed om, hvad klagesagen for Energiklagenævnet omhandler, nemlig den del af pålægget der omhandler 4 i bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2015 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Enhver frist må være suspenderet, indtil påbuddets omfang er endeligt fastlagt. Først den 21. juni 2016 var der endelig klarhed over påbuddets omfang, idet Energitilsynet på dette tidspunkt meddelte, at den del der vedrørte elforsyningsloven bortfaldt. Det fremgår udtrykkeligt af Gaspris bekendtgørelsens 1, hvad der forstås ved priser nemlig: Ved priser forstås i denne bekendtgørelse standardpriser, tariffer, forsyningspligtspriser og standardrabatter. Klager har for det af pålægget omfattede kombinationsprodukt indberettet en pris til gasprisguiden med en standardrabat, der er knyttet til

en betingelse om, at den pågældende kunde også er el-kunde i selskabet. Denne betingelse fremgår klart af indberetningen til gasprisguiden, og kunder, der ser prisangivelsen på Gasprisguiden, kan ikke være i tvivl om betingelsen. Der henvises til vedlagte skærmprint (del af bilag 1) som er taget af Energitilsynet. Det gøres på denne baggrund gældende, at klager har opfyldt Gaspris Bekendtgørelsens 3, stk. 3, om at indrapportere priser, jf. 2, stk. 1, og stk. 2 til den af Energitilsynet udpegede forbrugerportal (gasprisguiden), idet de indrapporterede priser er i overensstemmelse med definitionen af prisen i bekendtgørelsens 1, hvorved forstås standardpriser, tariffer, forsyningspligtspriser og standardrabatter. Det forhold, at kombinationsproduktets pris er knyttet til en betinget rabat er ikke anderledes end en lang række af de andre produkter, der findes på gasprisguiden, f. eks. Introduktionstilbud, der også er knyttet til en betinget rabat, nemlig en rabat der kun gives betinget om, at man er ny kunde og ikke har været kunde i en eller anden forudgående periode. Det afgørende er, at de oplysninger der gives er fyldestgørende og ikke vildledende, sådan at kunden kan se hvad betingelsen er. Side 9 af 15 Energitilsynets argument om, at Gul Strøm opnår en bedre placering end konkurrenterne på Gasprisguiden, når forbrugeren søger på prisoplysninger, er et forkert argument. Argumentet kan således anføres om enhver rabat. Et produkt med introduktionstilbud opnår også en bedre placering end et produkt uden. Også til introduktionstilbuddet er der en række betingelser, som gennemgået ovenfor, som kunden skal være opmærksom på og som ikke nødvendigvis alle potentielle kunder kan eller ville opfylde. Det afgørende er derfor, at betingelserne er klart beskrevet. Energitilsynets synspunkter og bemærkninger Energitilsynet anfører dels at klagefristen er sprunget, dels at påbuddet skal opretholdes. Til støtte herfor har SET anført følgende synspunkter og bemærkninger: Klagen skal være indgivet skriftligt inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. 89, stk. 5, i den nugældende lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 om elforsyning. Det fremgår af 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 664 af den 19. juni 2006 om forretningsorden for Energiklagenævnet, at klage skal være kommet frem til Energiklagenævnet senest ved kontor tids ophør den dag, hvor klagefristen udløber. Af ekn.dk fremgår det, at Energiklage-

nævnets kontortid er mandag til fredag 9.00 15.00. Da klagen er indgivet til Energiklagenævnet den 18. januar 2016 kl. 15:54, må klagen således være at anse som indgivet den 19. januar 2016, hvilket også er angivet i Energiklagenævnets mail til SET af 23. juni 2016. Af søgning på GasprisGuiden fremkommer klager med et gasprisguiden-tilbud, hvor abonnementsprisen er angivet at være 40 kr. pr. mdr. Det oplyses i sammenhæng hermed, at de 40 kr. forudsætter køb af el fra Gul Strøm til 29 kr. pr. mdr. Det fremgår imidlertid af gulstrøm.dk, at abonnementsprisen for el er 29 kr. pr. mdr. og for gas 59 kr. pr. mdr. Dertil kommer en samlet abonnementspris for el og gas på 69 kr. pr. mdr. Det er således ikke muligt at opnå en abonnementspris for gas på 40 kr. pr. mdr., selv ved køb af el samtidig. Ved indgåelse af et fælles abonnement for både el og gas er abonnementsprisen således 69 kr. pr. mdr. Side 10 af 15 SET henviser til bkg. nr. 771, hvorefter virksomheder skal offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår, jf. bekendtgørelsens 2, stk. 1, og at virksomhederne som minimum skal offentliggøre disse gældende priser og vilkår på egne hjemmesider på en tydelig, sammenlignelig og tilgængelig måde, jf. bekendtgørelsens 3, stk. 1. Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens 3, stk. 3, at virksomhederne skal indrapportere disse gældende priser til den eller de af Energitilsynets udpegede portaler. Energitilsynet har på gas udpeget Gaspris- Guiden. Endelig fremgår det af 3, stk. 4, i bkg. 771, at de offentliggjorte oplysninger skal være de gældende priser og vilkår. Retsgrundlaget Retsgrundlaget fremgår af bilag til denne afgørelse. Energiklagenævnets begrundelse for afgørelsen Indledningsvist skal Energiklagenævnet bemærke, at det tilkommer Energiklagenævnet at vurdere, hvorvidt en klagefrist er overskredet eller ej og i givet fald, hvorvidt klagen kan admitteres eller afvises. I den konkrete sag var der tvivl om, hvorvidt påbuddet af 21. december 2015 var efterkommet. Klager afventede derfor, om Energitilsynet ville opretholde påbuddet. I juni 2016 bekræftede Energitilsynet på advokatens forespørgsel, at påbuddet for så vidt angår gasprisguiden.dk opretholdtes og ikke var efterkommet. Påbuddet vedrørende elpristavlen var bortfaldet. Under hensyntagen til sagens karakter og vigtigheden af, at der træffes en afgørelse i sagen, admitteres klagen på trods af, at klagefristen er overskredet.

På baggrund af ovenstående admitteres klagen og Energiklagenævnet bemærker, at der er tale om en ubetydelig overskridelse på 54 minutter. Prisvisningen i den foreliggende sag Reglerne om prisvisning på prisportalen GasprisGuiden.dk skal efter lovbemærkningerne sikre, at forbrugerne oplyses om de gældende priser for gas, således at der etableres et velfungerende marked for køb af gas med en sund og lige konkurrence. Reglerne sigter således til at tage hensyn til forbrugerne og den lige konkurrence sælgerne i mellem, idet prisvisningen skal være gennemsigtig. Det følger af bkg. nr. 770 og nr. 771, at der eksisterer separate normer for prisvisning af gas og el, med hjemmel i henholdsvis lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning. Energiklagenævnet finder derfor, at begreberne standardpriser og standardrabatter i 1, stk. 1, i bkg. nr. 771 skal forstås som standardrabatter for køb af gas, da bekendtgørelsen alene angår køb af gas og naturgasselskabers prisvisning. Side 11 af 15 Ifølge 1 i bkg. nr. 771 har bekendtgørelsen til formål at fastsætte rammer for, hvordan naturgasselskaberne skal offentliggøre deres priser og vilkår. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i 42 a i lov om naturgasforsyning. Af lovbemærkningerne til 42 a i lov nr. 494 af 9. juni 2004 om ændring af lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning og lov om varmeforsyning, fremgår det, at bestemmelsen har til formål at sikre, at gasforbrugerne har mulighed for at gennemskue vilkårene fra forskellige leverandører. Det følger endvidere af 1, stk. 1, 3. pkt., at ved vilkår forstås i bkg. nr. 771 standardvilkår og standardbetingelser for adgang til og brug af naturgasleverancer. Efter en samlet og konkret vurdering finder Energiklagenævnet derfor, at klager er forpligtet til at oplyse om standardprisen og standardrabatter for køb af gas på prisportalen. Kombinationsprisen angiver prisen for samtidigt køb af el og gas, hvilket hverken er standardprisen for køb af gas eller en standardrabat for køb af gas. Forbrugerne kan derfor vildledes til at tro, at kombinationsprisen er klagers standardpris eller standardrabat for køb af gas alene. De to tilbudsbjælker giver klager en fordel i forhold til de øvrige leverandører på GasprisGuiden i form af en højere grad af eksponering på GasprisGuiden. Klagers prisvisning er således ikke fuldt sammenlignelig, idet det ikke er sædvanligt at angive priser udregnet efter en kombinationsrabat på Gaspris- Guiden.dk. Det strider således mod retsgrundlagets hensyn til lige og reel konkurrence, at give klager ret til at oplyse kombinationsprisen på Gasprisguiden.dk.

Energiklagenævnet finder efter en samlet og konkret vurdering, at klagers prisvisning på GasprisGuiden ikke overholder 3, stk. 4, 1. pkt., jf. 1, stk. 1, 2. pkt., i bkg. nr. 771. På denne baggrund stadfæstes Energitilsynets påbud af 21. december 2015 angående GsprisGuiden.dk og påbuddet af 21. juni 2016. Energiklagenævnets afgørelse Energitilsynets påbud af 21. december 2015 for så vidt angår Gaspris- Guiden.dk og påbuddet af 21. juni 2016 og stadfæstes. Energiklagenævnets afgørelse er truffet med hjemmel i 51, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgas forsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1331 af 25. november 2013. Side 12 af 15 Sagen har været behandlet på Energiklagenævnets møde den 3. oktober 2016. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 51, stk. 3, i lov om naturgasforsyning. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes i henhold til loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. 51, stk. 6, i lov om naturgasforsyning. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form på Energiklagenævnets hjemmeside i henhold til persondatalovens regler herom. På nævnets vegne Poul K. Egan Nævnsformand /Jannik Skadhauge Sano Fuldmægtig, cand. jur.

Bilag Uddrag af bekendtgørelse nr. 771 af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår: [ ] Bekendtgørelsens formål og anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse har til formål at fastsætte rammer for, hvordan naturgasselskaberne skal offentliggøre deres priser og vilkår. Ved priser forstås i denne bekendtgørelse standardpriser, tariffer, forsyningspligtpriser, og standardrabatter. Ved vilkår forstås i denne bekendtgørelse standardvilkår og standardbetingelser for adgang til og brug af naturgasleverancer. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på naturgasselskaber. Ved naturgasselskaber forstås i denne bekendtgørelse transmissions-, distributions-, og lagerselskaber samt forsyningspligt- og handelsselskaber, jævnfør naturgasforsyningslovens 6, stk. 1, nr. 6 og nr. 16. Side 13 af 15 Hvilke oplysninger skal offentliggøres 2. Naturgasselskaberne skal offentliggøre oplysninger om gældende priser og vilkår for benyttelse af deres transport- og energiydelser. Stk. 2. Energitilsynet kan, efter høring af repræsentanter for forbruger-, erhvervs- og brancheinteresser, udarbejde vejledende retningslinjer for naturgasselskabernes oplysning af priser, herunder retningslinjer for hvilke forbrugsmængder offentliggørelsen skal omfatte. Hvor skal oplysningerne offentliggøres 3. Naturgasselskaberne skal som minimum offentliggøre priser og vilkår, jf. 2, stk. 1, og stk. 2, på egne hjemmesider på en tydelig, sammenlignelig og tilgængelig måde. Stk. 2. Naturgasselskaber, som ikke har en hjemmeside, kan offentliggøre deres priser og vilkår på anden måde. Energitilsynet skal forinden underrettes om, på hvilken måde offentliggørelsen da finder sted. Stk. 3. Naturgasselskaberne skal indrapportere priser, jf. 2, stk. 1, og stk. 2, til den eller de af Energitilsynet udpegede forbrugerportaler. Stk. 4. De offentliggjorte oplysninger skal være de gældende priser og vilkår. Enhver pris- og vilkårsændring skal straks og senest ved ikrafttræden være offentliggjort efter stk. 1, og for så vidt angår prisændringer skal disse tillige senest på samme tidspunkt være indrapporteret efter stk. 3. Sanktionsbestemmelser 4. Energitilsynet kan meddele påbud om efterkommelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelses 2, stk. 1 og 3. 5. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) undlader at efterkomme påbud udstedt med hjemmel i denne bekendtgørelses 4, eller 2) undlader at foretage offentliggørelse eller foretager offentliggørelse i strid med 2, stk. 1, og 3.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. [ ] Uddrag af lov nr. 1331 af 25. november 2013 om naturgasforsyning: [ ] 42 a. Energitilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, andre betingelser m.v. og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt. Stk. 2. Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Energitilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Stk. 3. Energitilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål. Stk. 4. Energitilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår. Energitilsynet fastsætter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, herunder også af naturgasleverandørerne, og regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af transport- og energiydelser. Stk. 5. Energitilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et selskab med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet. Side 14 af 15 [ ] Uddrag fra LFF2003-2004.1.236 af bemærkningerne til 42 a i lov nr. 1331 af 25. november 2013 om naturgasforsyning: [ ] Det foreslås, at Energitilsynet skal have ansvaret for at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter og vilkår på gasområdet. Bestemmelsen svarer til elforsyningslovens 82, stk. 2, 3, 5 og 6. Forslaget har til formål at sikre, at gasforbrugerne har mulighed for at gennemskue vilkårene fra forskellige leverandører. Dette vil medvirke til, at de reelt får mulighed for at benytte adgangen til frit at vælge leverandør. Den foreslåede bestemmelse har også til formål at implementere kravet i gasdirektivets artikel 25, stk. 1, litra h, om, at der skal føres tilsyn med omfanget af gennemsigtighed. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med gasselskabernes forpligtelser til at offentliggøre oplysninger, herunder transmissions-, distributions- og LNGselskabernes pligt til at offentliggøre tariffer og betingelser for benyttelse af transmissions- og distributionsnet samt LNGfaciliteter. Ifølge stk. 1 skal Energitilsynet oprette et offentligt register over anmeldte tariffer og betingelser m.v. og offentliggøre et repræsentativt udsnit af disse mindst en gang årligt. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens 40, jf. lovforslagets 2, nr. 40, som fastsætter, hvad transmissions-, distributions-, lager-, LNGog forsyningspligtige selskaber har pligt til at anmelde til Energitilsynet. Det fremgår af stk. 2, at anmeldelser er offentligt tilgængelige, men at Energitilsynet kan beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige hensyn taler herimod. Stk. 3 tillægger Energitilsynet kompetence til at fastsætte regler om, hvordan selskaberne skal offentliggøre priser, tariffer, rabatter og vilkår, samt regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modta-

gere af transport- og energiydelser. Bestemmelsen giver Energitilsynet hjemmel til at fastsætte regler om gasselskabernes fakturering af omkostninger til gaslevering og andre ydelser. Ifølge stk. 4 kan Energitilsynet beslutte, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i et selskab med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet. [ ] Side 15 af 15