Bæredygtige byer -Hvordan?

Relaterede dokumenter
Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer

Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation

Temadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen

Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning

Samarbejde er vejen frem

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

Miljøledelse i Albertslund kommune

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune

KLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

Energi- og klimahandlingsplan

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Bæredygtig udvikling/ Green Cities status 3. kvartal 2009

Vi udvikler den bæredygtige og sunde by. Vi passer på hinanden og vores miljø og vi er kendt for at være: Danmarks mest bæredygtige storby.

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Hillerød Kommune Udkast til Klimastrategi 2009 Hvidbog/Behandling af høringssvar 9. november 2009

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi

Overgår 2015 klimamål

Vedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi

Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

Klimaplan Miljø- og Teknikforvaltningen

BORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG

Bæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus

Region Hovedstadens arbejde med FN s verdensmål

Miljøledelse. Ideen bag systemet er at etablere et ensartet system der sikre en forbedring af den enkelte virksomheds indsats overfor miljøet.

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Agenda 21 - fra proces til resultater

GRØNT REGNSKAB 2016 TEMARAPPORT. Vand

Århus CO2 neutral i Århus. CO2 neutral Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december Århus Kommune

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Evaluering af Klima- og bæredygtighedsindsatsen 2013

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Agenda 21 og klima Teknik- og Miljøforvaltningen juli 2009

Inger Stauning, KIBS-projektet, RUC HVA SÅ NÆSTVED! Kommunernes rolle De gode eksempler Hvad siger Næstveds aktører?

Godkendelse af Ældre- og Handicapforvaltningens mål og indsatser Bæredygtighedsstrategi

DET LANGE, SEJE TRÆK

Klima- og energipolitik

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Aktiviteter på klimaområdet i perioden efter 2010 til 1. marts 2011

fsb s grønne strategi

Kommunal planlægning for energi og klima

Miljøledelse på Thorupgården Vores bidrag til fremtiden

Agenda 21 plan

Stamblad for Børnehaven Skipper Clement praktisk miljøledelse

Forord. Alle indsatser tæller, da både borgere og erhvervsliv kan gøre en stor forskel, blot med mange små ændringer i hverdagen.

Bæredygtighedspolitik. Denne politik er vedtaget af Castellum AB s (publ) bestyrelse den 20. januar 2016.

Klimatjek kommuneplanen

ÅRHUS KOMMUNE - Borgmesterens Afdeling Den Økonomiske Forvaltning - Rådhuset Århus C

Miljøkontoret. Miljøhandlingsplan et skridt. Århus Kommune. Claus Nickelsen. Miljøchef. ad gangen

Grønne butikker i Viborg Kommune Ansøgning til Viborg Kommunes Klima- og Miljøudvalg

Klima- og Energipolitisk Udvalg

Årsplan og status vedr. kommunens klima- og bæredygtighedsindsats

Forslag til Landsplanredegørelse Sven Koefoed-Hansen, Vicedirektør, Naturstyrelsen

Handleplan Agenda Center Albertslund

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Forslag til Landsplanredegørelse 2013

Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Telefonenquete om kommunernes klimaindsats (til internt COWI brug)

GRØNT REGNSKAB 2016 Alberslund Boligselskab

Lokal Agenda 21-strategi

Klimaplan Vision, mål 2og aktiviteter for Co2 reduktion Miljø- og Teknikforvaltningen

understøtte Herning Kommunes planer

Indholdsfortegnelse Basisoplysninger... 2 Ejere og interessenter... 2 Væsentligste aktiviteter... 2 Antal medarbejdere... 2 Væsentligste miljømæssige

Agenda 21 Fokus miljø og klima

Grønt regnskab Til den ordinære generalforsamling onsdag den 26. maj 2010 VRIDSLØSELILLE ANDELSBOLIGFORENING

Grøn omstilling katalog over indsatser

WONDERFUL COPENHAGENS MILJØPOLITIK

Agendaplan for Galgebakken

Grønt regnskab kort udgave.

CO 2 -tiltag her og nu

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

InnoBYG er. udvikling & innovation & bæredygtighed & netværk i BYGGEBRANCHEN!

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Klimakonference Klimaarbejde i praksis Strategisk og forretningsmæssigt Senior projektleder Lisbet Poll Hansen

Klimaplan. Gentofte Kommunes

Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april Sagsid.: Sag:

Strategi og FN s 17 verdensmål

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Klimarådet d

Ved at tilslutte sig, forpligter byen eller kommunen sig til at gøre en indsats for:

MÅLSÆTNINGSPROGRAM

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Der er modtaget svar fra to borgere og fra Lokal Agenda 21 Gladsaxe.

Transkript:

Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark

Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet Agenda 21 CO 2, Grønne regnskaber Miljøcertificering, Dogme2000 Klimaplan

Grønt regnskab B y e n Data for hele byen Ressourceforbrug: Varme, el, vand Opgørelser over emissioner: CO2, SO2, NOX Spildevand, affald og genbrug

B y e n

Albertslund en ung by B y e n En af flere mindre kommuner vest for København med 30.000 indbyggere. En del af byggeboomet i 1960 erne, en ny og moderne by. Planlagt efter datidens eksperimenterende principper for byog trafikplanlægning. Industrialiseret byggeri, opført hurtigt og med nye materialer.

Albertslund en ung by med kvaliteter B y e n Beliggenheden tæt på grønne områder, tæt på storbyen, tæt på S- toget. Bycenter og kulturelt centrum. Opdeling af trafikkens vej- og stinet mellem hårde og bløde trafikanter. Mærkesager med fokus og udvikling: Børn, kultur og miljø.

M i l j ø e t 1992 Grønt regnskab 2000 Dogme 2000 1995 Agenda21 1999 Miljøcertificering påbegyndt 2007 Miljøcertificering gennemført 1997 Mål for CO 2 reduktion 2008 Nyt mål for CO 2 reduktion 2007 Klimastrategi 2008 Klimaplan

M i l j ø e t Agenda21 - miljøet på dagsordenen 1992 FN s konference i Rio de Janeiro om miljø og udvikling. 1997 Kyoto-aftalen om beskyttelse af jordens klima. 2002 Johannesburg om bæredygtig udvikling. Agenda21 fra ord til handling For at mindske påvirkningen af naturen. For en bæredygtig udvikling. For lokal forankring af et globalt miljø. Miljøindsats mellem kommune, borgere og erhvervsliv.

M i l j ø e t CO 2 - Mål og reduktioner Forbrug og status 1986: 340.200 ton CO 2 Status 2006: 183.000 ton CO 2 = reduktion på 46 % Langsigtet mål (fælles Dogme mål) 2015 I forhold til 2006: 25 % mindre CO 2 = 137.250 ton CO 2 i 2015. Hver indbygger skal nedsætte sit CO 2 udslip med 1,5 ton i 2015. Reduktioner opnået gennem: 1. Tiltag på produktions- og forsyningssiden 2. En organiseret forankret miljøindsats

M i l j ø e t Grønt regnskab - data for hele byen Udgives hvert år og dækker hele byens geografiske område med boliger, erhverv, trafik og kommunale bygninger. Ressourceforbrug for el, vand og varme. Opgørelser over emissioner CO 2, SO 2, NO X Tal for spildevand, affald og genbrug. Brugere af de kommunale bygninger, boligområder og virksomheder kan se deres ressourceforbrug, sammenligne med andre områder og med byens gennemsnitsforbrug. Data i de grønne regnskaber dokumenterer udviklingen i forhold til målene i den årlige Agenda21 handlingsplan.

Miljøet - Borgere Agenda21 - i praksis Brugergruppen Repræsentanter fra alle boligområder. Udtaler sig om sager inden for forsyningsområdet inden politisk behandling. Energiprojekt for indvandrerkvinder Energiambassadører i energibesparelser. Kursusemner: Sparepærer, standby strøm, indstilling af køleskab og frysere. Polarekspressen En organisation for unge, der deltager aktivt i klimaindsatsen. Aktiviteter: Information om klimaforandringer og forebyggelse gennem møder, kampagner, teater, musik.

Miljøet - Borgere Agenda21 - i praksis Agenda Center Albertslund Fremmer Agenda21 i boligområderne med fokus på den bæredygtige by. Grønt regnskab og Agenda21 planer Pilotprojekt med tre boligområder områder, nu for næsten alle byens 52 områder. Røde forbrugere Bruger væsentligt mere vand og varme end gennemsnittet for deres boligområde. Modtager brev med råd til mindre forbrug. Klimaudfordringen Ti boligområder dyster om den største CO 2 - reduktion. Energitjek, sparepærer, information, CO 2 -neutrale arrangementer.

Miljøet - Erhverv Agenda21 - i praksis MiljøTjek Tilbud om gennemgang af virksomheden med forslag til mindre påvirkning af miljøet. - Vandforbrug, elforbrug, affaldssortering. Grønne butikker Miljø- og energigennemgang, hvor butikken vælger tre indsatsområder for forbedringer. Diplom synligt i butikken. Erhvervsforum Miljøforum for virksomheder i samarbejde med Albertslund Kommune for at fremme indførelse af miljøledelse i virksomheder. Aktiviteter: Håndbøger, miljøavis, temadage, etablering af netværk.

Miljøet - Kommune Miljøcertificering - af alle kommunale funktioner Gennemført i perioden 1999 2007 Albertslund er den første 100 % miljøcertificerede kommune. Miljøledelse efter det europæiske miljøledelsessystem EMAS. Alle enheder arbejder med miljømål og miljøforbedringer. Eksterne revisioner, så Miljøstyrelsen kan godkende den årlige miljøredegørelse. Har indflydelse på: Indkøb, affaldsmængder, ressourceforbrug, økologisk mad, forankring af miljøholdning.

Miljøet - Kommune Dogme 2000 - for kommuner og miljø Seks danske kommuner sammen med Malmö Kommune. Et forpligtende samarbejde mellem kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for miljømæssig bæredygtighed. Tre overordnede mål (dogmer): 1. Menneskets påvirkning af naturen måles 2. Agenda21 plan for forbedring af miljøet 3. Miljøarbejdet forankres lokalt Fælles projekter, udvikling af indsatser og mål, vurdering af resultater og ekstern revision.

Miljøet - Klimaindsats Klimastrategien - en ny miljøindsats Kurven skal knækkes i det grønne regnskab. Behov for en forstærket CO2-reduktionsplan. Klimaplanen bygger videre på miljøarbejdet: Vision A+. Byens modernisering Eksempel på klimarigtig byudvikling Energirigtig renovering Nye energieffektive helhedsløsninger Profilering Partnerskaber og netværk Indsatsområder - mål for CO 2 reduktion Byudvikling, Boliger, Kommunale bygninger, Erhverv og Trafik.

Miljøet - Klimaindsats Albertslund Syd - pilotprojekt i stor størrelse Mønstereksempel på 1960 ernes bevidste arkitektur og funktionelle idealer inden for byplanlægning. Datidens konstruktioner, materialer, byggetid og metoder gør, at byggeriet i dag er slidt, har dårligt indeklima og en meget dårlig klimaskærm. Alle parter ser dette som en unik mulighed i stedet for en barriere.

Miljøet Boliger - Klimaindsats Albertslund Syd - pilotprojekt i stor størrelse Det største boligrenoveringsprojekt i Danmark med næsten 6000 beboere i 2200 boliger. Gennemgribende renovering af etagehuse, rækkehuse og gårdhavehuse. Aktivitetspladser, forskønnelse af betonfacader, nye kendetegn for kvartererne.

Miljøet Boliger - Klimaindsats Albertslund Syd - energieffektiv modernisering Kvalitet i arkitektur og byggeteknik. Bygningsreglementets energikrav betragtes som minimumskrav, ikke som norm. Ekstra finansiering tiltrækkes for at opnå attraktive energiklasser. Nye samarbejder, øget dialog, brug af eksisterende viden, helhedsløsninger.

Miljøet Trafik - Klimaindsats En ny Albertslundlampe -med LED Et eksempel på et udviklingsprojekt mellem kommune, designer, forskning og producent. Nyt design nyt lys ny energi. Kodeord: Energieffektiv, lang levetid, mindre vedligehold, uden kviksølv. Og vi fik også en gadesten med lys drevet af solceller.

Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark