Klimaplan Miljø- og Teknikforvaltningen
|
|
- Ellen Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimaplan VISION, MÅL OG AKTIVITETER FOR CO2 REDUKTION Miljø- og Teknikforvaltningen
2 INDLEDNING // INDHOLD INDHOLD FORORD INDLEDNING KLIMAPLAN for CO 2 reduktion i Albertslund DEL 1 KLIMAPLANENS RAMME KLIMAPLANENS FOKUS en helhedsplan mod den bæredygtige by KLIMAPLANENS VISION A + Albertslund som klimalaboratorium KLIMAPLANENS MÅL DEL 2 INDSATSOMRÅDER MED CO 2 MÅL KLIMA OG KOMMUNE Kommunale bygninger Kommunal transport Belysning KLIMA OG BOLIGER Klimarenovering af boligområder Bæredygtige boliger i Albertslund Centrum Klimabevidst adfærd i boligområder KLIMA OG ERHVERV Klimapakke til virksomheder Green Cities EU ansøgning om netværk for CO 2 reduktion KLIMA OG TRANSPORT Mobility Management Cykelstrategi for Albertslund Busstrategi for Vestegnen Green Cities og Transportministeriet Partnerskab for grøn transport KLIMAPLAN VISION, MÅL OG AKTIVITETER FOR CO 2 REDUKTION er udgivet af Albertslund Kommune i juni 2009 Oplag: 500 Design: Gross Design & Kommunikation Foto: Albertslund Kommune, s : Nøhr & Sigsgaard, s af Einar Seerup Tryk: CoolGray Graphic solutions / Miljøcertificeret iht. ISO DEL 3 TVÆRGÅENDE INDSATSOMRÅDER KLIMA OG PLANLÆGNING Strategi for et klimavenligt Albertslund Lokalplanlægning og rådgivning Infrastruktur i Øresundsregionen Et EU projekt KLIMA OG SAMARBEJDE GATE 21 (Miljøvidenparken) Albertslund Energiby Agenda Center Albertslund Green Cities Miljøkommunerne Partnerskabsaftale med DONG Energy Energistyrelsen, ICLEI og Covenant of Mayors KLIMA OG ENERGIFORSYNING Fremtidens fjernvarme i Albertslund Vedvarende energi Energispareaktivitetsplan KLIMA OG KOMMUNIKATION BILAG BILAG 1: Oversigt over klimaplanens aktiviteter BILAG 2: CO 2 kort scenarier ved lavenergirenovering KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
3 FORORD // INDLEDNING KLIMAPLAN FOR FREMTIDENS BYUDVIKLING I ALBERTSLUND Klimaplan er Albertslunds bidrag til en positiv udvikling for jordens klima. Klimaplanen er sat sammen af en lang række forskellige aktiviteter. Nogle er vi allerede langt med, andre er temaer, vi vil arbejde med og udvikle. Nogle af aktiviteterne skal opfylde konkrete CO 2 mål, andre går på tværs og understøtter den samlede klimaplan. Albertslund var et laboratorium for byudvikling, da byen blev bygget, og for at nå de ambitiøse klimamål vil vi nu i klimaplanen udvikle og demonstrere nye løsninger for energieffektivitet i boliger, erhvervsområder og kommunale bygninger. Vi vil udvikle vores nuværende samarbejder og etablere nye, der skal give os ny indsigt og muligheder for handling på klimaområdet. Vi vil arbejde for mere grøn kommunal transport og medvirke til, at klima indgår i en helhed sammen med vores mærkesager børn, kultur og miljø. Klimaplanen er samtidig en måde at tænke bæredygtig byudvikling på, så Albertslund også i fremtiden er en attraktiv by at bo og arbejde i. På samme måde som borgere, erhvervsliv og ansatte i kommunen i mange år har været den drivende kraft i Agenda 21 arbejdet og miljøindsatsen, spiller de også en vigtig rolle i klimaplanen. Kommunens mål for en begrænsning af byens CO 2 udslip med 25% er sat sammen med de andre kommuner i Green Cities samarbejdet. Det betyder, at vi som kommuner kan holde hinanden fast på de ambitiøse klimamål, få vigtig fælles erfaring og forankring af en effektiv lokal klimaindsats, der giver de ønskede resultater. I slutningen af 2009 vil verdens øjne være rettet mod København, hvor FN s klimakonference vil vise, om verdens ledere indgår den aftale for fremtidens klima, som alle håber på. Uanset udfaldet af klimakonferencen kommer lokale initiativer til at spille en afgørende rolle i fremtiden. Sådan et initiativ er Klimaplan I Albertslund er der lyst og vilje til at bidrage med vores del i det fælles initiativ for et bedre klima. Klimaplanen vil hjælpe os til at holde retningen, minde hinanden om vores fælles ansvar og det, vi er gode til sammen i Albertslund, nemlig at tænke globalt og handle lokalt. Finn Aaberg borgmester ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN
4 INDLEDNING // KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND MILEPÆLENE PÅ DEN MILJØPOLITISKE VEJ 1992 DET FØRSTE GRØNNE REGNSKAB UDGIVES Data for byens belastning af miljøet: Forbrug af varme, el og vand. Opgørelse af affald og udslip af CO 2, SO 2 og NO X DER OPSTILLES MÅL FOR CO 2 REDUKTION To mål for et bedre klima: I 2010 er CO 2 udslippet reduceret med 50% og i 2050 med 80% DEN FØRSTE AGENDA 21 HANDLINGSPLAN UDARBEJDES Tænk globalt, handl lokalt: Samarbejde mellem kommune, borgere og erhvervsliv for en bæredygtig by AGENDA CENTER ALBERTSLUND ÅBNER I samarbejde med kommunen er Agenda Center Albertslund borgernes og boligområdernes støtte i omstillingen og udviklingen mod en bæredygtig by ALBERTSLUND KOMMUNE TAGER INITIATIV TIL GREEN CITIES SAMARBEJDET Det begynder med navnet Dogme2000 og kommuner, der vil gøre en ekstra indsats for miljøet. Et forpligtende samarbejde, der forankrer arbejdet for et bæredygtigt lokalsamfund MILJØCERTIFICERING AF ALBERTS- LUND KOMMUNE PÅBEGYNDES Med det europæiske miljøledelsessystem EMAS som pejlemærke kortlægger alle kommunens ansatte deres påvirkning af miljøet og sætter miljømål ALBERTSLUND KOMMUNE VEDTAGER KLIMASTRATEGI Kurverne i de grønne regnskaber skal knækkes. Klimastrategiens mål er at intensivere indsatsen for reduktion af byens CO 2 udslip ALBERTSLUND KOMMUNE 100% MILJØCERTI- FICERET Alle forvaltninger, funktioner og institutioner er nu miljøcertificeret. Det betyder, at medarbejdere sætter miljømål for deres daglige arbejde GREEN CITIES SKÆRPER MILJØINDSATSEN Det forpligtende samarbejde får et nyt fælles grundlag og otte kommuner sætter nu en fælles dagsorden for miljøet med skærpede krav til mål og dokumentation KLIMAPLAN VEDTAGES Klimaplanen er en helhedsplan for hvordan byen reducerer sit CO 2 udslip med 25% inden Det er også en plan, der skal arbejde for, at Albertslund bliver en bæredygtig by. 4 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
5 KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND // INDLEDNING KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND Klimaplanen er en helhedsorienteret plan for begrænsning af byens CO 2 udslip. Gennem en intensiv lokal indsats skal Klimaplanen både bidrage til at løse klimaproblemet og udvikle Albertslund til en bæredygtig by. Klimaplanens temaer og aktiviteter omfatter en bred målgruppe og skal gøre hele kommunen i stand til at handle effektivt og målrettet på klimaudfordringen. Klimaplanen giver et bud på, hvordan udfordringen kan gribes an her og nu, og hvordan der kan arbejdes med de langsigtede mål for CO 2 reduktion. Planen rummer derfor både konkrete målbare aktiviteter og aktiviteter, der er med til at udvikle hele området for energibesparelser og CO 2 reduktioner. Hvorfor CO 2 reduktion Klimaplanen har fokus på at reducere det menneskeskabte CO 2 udslip for at forebygge de klimaændringer, som stigende temperaturer på jorden giver anledning til. Den globale opvarmning ændrer klimaet drastisk med stigende vandstande, ørkenspredning, oversvømmelser og ekstremt vejr. Klima i Albertslundstrategien Albertslundstrategien er kommunens samlede strategi for byens udvikling, og med Agenda 21 strategien som en integreret del udgør den rammen for det miljøpolitiske arbejde i hele kommunen. I Albertslundstrategien er klima et af ti strategiske emner, der beskriver klima som et vigtigt led i arbejdet for en bæredygtig udvikling af byen. Klimaplanen konkretiserer Albertslundstrategiens mål på klimaområdet og understøtter kommunens tværgående miljøindsatser som Agenda 21 handlingsplan, miljøledelse, Grønt Regnskab og Green Cities samarbejdet. Fra Klimastrategi til Klimaplan For at følge udviklingen i ressourceforbrug og udslip af drivhusgasser indførte Albertslund Kommune i 1992 et grønt regnskab. Grønt Regnskab g jorde det muligt at måle, hvordan kommunens borgere, virksomheder, den kommunale aktivitet og trafikken påvirkede miljøet. Grønt Regnskab blev fulgt op af Agenda 21 planer med aktiviteter på miljø- og klimaområdet. Den første Agenda 21 handlingsplan blev udarbejdet i 1995, og da Albertslund Kommune i 2008 som den første danske kommune kunne kalde sig miljøcertificeret, var det resultatet af flere års miljøtanke om at tænke globalt og handle lokalt. I 2006 var byens CO 2 udslip faldet med 47%, og målene for 2010 så ud til at kunne nås. Alligevel var der en række ting, der g jorde, at klima i 2006 fik et særligt politisk fokus i Albertslund Kommune. BYENS HISTORIE dagens udfordringer Albertslund er en ung by født af byggeboomet i 1960 erne. Børnefamilierne flyttede væk fra storbyen. Der skulle bygges meget og hurtigt, og i Albertslund skød nyskabende almennyttigt boligbyggeri op, og byens indbyggertal steg fra til Byen blev planlagt efter datidens eksperimenterende principper for byplanlægning. Et tyndt befolket område blev omdannet til et laboratorium for byudvikling, demokrati og industrielt byggeri. Nu i starten af det 21. århundrede har Albertslund ændret sig, og byens boligområder, erhvervsområder og offentlige bygninger har behov for renovering og fornyelse. Det er en enestående mulighed for at udvikle Albertslund til en klimarigtig by. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN
6 INDLEDNING // KLIMAPLAN FOR CO2 REDUKTION I ALBERTSLUND KOMMUNE Planlægning BOLIGER ERHVERV TRANSPORT Samarbejde Energiforsyning Kommunikation For det første viste Albertslund Kommunes forbrug af el og varme og CO 2 udslip en stigende tendens, der g jorde det vanskeligt at nå CO 2 målene. For det andet blev klimadebatten på kort tid højaktuel som en følge af rapporter fra FN s klimapanel, og det blev bredt accepteret at tage jordens klimaændringer alvorligt. CO 2 blev et ord, alle forholdt sig til. For det tredje stod Albertslund over for store bymæssige udfordringer. Den omfattende renovering af boligområdet Albertslund Syd var netop påbegyndt og satte fokus på indretningen af fremtidens energieffektive boligområder. På denne baggrund vedtog Albertslund Kommune en klimastrategi i Klimastrategien slog en række centrale temaer an om modernisering af byen, energirigtig renovering og profilering af klimaindsatsen. KLIMAPLANEN ER BESKREVET I TRE DELE Del 1 Del 2 Del 3 Klimaplanens ramme beskrevet med Fokus, Vision og Mål Klimaplanens aktiviteter med konkrete CO 2 mål inden for indsatsområderne Kommune, Boliger, Erhverv og Transport Klimaplanens tværgående aktiviteter, der understøtter de CO 2 rettede aktiviteter inden for temaerne Planlægning, Samarbejde, Energiforsyning og Kommunikation Nu beskrives det i en samlet klimaplan for perioden , hvordan Albertslund Kommune vil realisere klimastrategiens temaer gennem en række definerede indsatsområder og konkrete mål for CO 2 reduktion. 6 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
7 KLIMAPLANENS RAMME // DEL 1 1 DEL 1 Klimaplanens ramme Klimaplanens CO2 reduktionsmål: En CO2 reduktion i 2015 på 25% i forhold til i Dette svarer til ton CO2.
8 DEL 1 // KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY Klimaplanen samler Albertslund Kommunes aktiviteter for CO 2 reduktion i en fælles forståelse for byens udvikling. Klimaplanen giver ny fælles viden om det at indrette en bæredygtig by, hvor miljø, økonomi, arkitektur og sociale forhold tænkes ind i en helhed. Albertslund står over for en række bymæssige udfordringer. Boligområder og kommunale bygninger skal i de kommende år renoveres og erhvervsområder omdannes og indgå i en nytænkning af byen. Trafikken er en voksende udfordring, og det skal også i fremtiden være attraktivt at bo og have sin virksomhed i Albertslund. Det er udfordringer, som behandlet og betragtet rigtigt, kan blive til muligheder for byen. Særligt fordi Albertslund også er en by med en række styrkepositioner. Som for eksempel den nære relation til hovedstaden, en veludbygget infrastruktur, en stor og stærkt funderet almennyttig boligsektor og et velfungerende lokalt og regionalt erhvervsliv. Og fordi miljø er forankret hos kommunens borgere, virksomheder og medarbejdere. Kommunen som drivkraft i klimaløsninger Klimaforbedringer i en hel by er ikke en opgave, Albertslund Kommune kan eller skal løse alene. Alle aktører skal inddrages, også på nye måder. Klimaplanen skal være med til at afdække, hvordan kommuner kan indgå i nye samarbejder og definere en ny rolle for kommunen som drivkraft i klimaløsninger. Klimaplanens aktiviteter skal sikre, at CO 2 reduktioner kobles med teknologi, adfærd og energiforsyning. Og målrettet kommunikation skal sikre, at erfaringer og viden om klimaforbedringer deles. BÆREDYGTIGHED Bæredygtighed på verdens dagsorden FN nedsatte i 1983 en Verdenskommission for miljø og udvikling. Den skulle beskrive, hvordan det var i muligt at forene vækst og udvikling med en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Bæredygtig udvikling ifølge Brundtland I 1987 kom kommissionen med sit bud på en bæredygtig udvikling i rapporten Vores Fælles Fremtid, også kaldet Brundtland-rapporten. Bæredygtig udvikling giver de bedst mulige betingelser for mennesker og miljø, uden at fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt deres behov bringes i fare. Teknologi For eksempel energibesparende elektriske apparater, ventilation og varmesystemer. Klimavenlig kollektiv og individuel transport. Og ikke mindst udvikling af markedsorienterede energieffektive løsninger inden for alle områder. Adfærd For eksempel hvordan borgere, erhverv og kommunale bygningsbrugere anvender de bygninger, de bor og arbejder i, bestemt af hvordan bygningerne er indrettet i forhold til passiv solvarme, belysning og varme. Energiforsyning Varme og el skal produceres, så det understøtter klimarigtig adfærd. Her er det afgørende, at nationale og internationale målsætninger bliver realiseret for en fremtidig bæredygtig energiforsyning. Bæredygtig by En by der er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtig. 8 KLIMAPLAN LAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
9 KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY // DEL 1 KLIMAPLANEN KOBLER TEKNOLOGI, ADFÆRD OG ENERGIFORSYNING Når brugerne af de kommunale bygninger inddrages i arbejdet med at mindske energiforbruget, samtidig med at bygningerne gøres så energieffektive som muligt. Når kommunens borgere er engagerede i miljøspørgsmål, når Agenda Center Albertslund laver borgerrettet klimaarbejde, og når boligområderne tager aktivt del i klimaarbejdet gennem Brugergruppen. Når kommunens virksomheder går ind i en fælles klimaindsats, hvor kommunen tilbyder rådgivning om tekniske løsninger, om energieffektiv virksomhedsadfærd og kommunikation af de bedste løsninger. Når boligselskaber udvikler miljø- og klimaprogrammer for nogle af de største boligrenoveringsprojekter i Danmark. Og når kommunen sammen med en lang række partnere igangsætter pilotprojekter om udvikling af helhedsløsninger inden for energirigtig renovering. Når kommunen trods de store nationale udfordringer på transportområdet tager et lokalt ansvar og sætter fokus på den del af transporten, som kommunen har indflydelse på. Klimatilpasning ikke en del af klimaplanen Klimaplan beskriver ikke aktiviteter for klimatilpasning. Albertslund Kommune arbejder parallelt med klimaplanen for at imødegå de klimamæssige udfordringer med op til 40% kraftigere regnskyl i løbet af de næste 100 år. Der har indtil nu kun været få oversvømmelser i større omfang i Albertslund Kommune, og regnvandssystemet er robust. Men også i fremtiden skal nedbørsmængden kunne håndteres uden ødelæggende skader og miljø- og sundhedsmæssige problemer. Derfor gøres der allerede en indsats for at stoppe yderligere belastning af regnvandssystemet og vandløb og søer gennem fremtidssikret afvanding, etablering af våde enge og renovering af stikledninger. Desuden bliver klimatilpasning indarbejdet i Kommuneplan , hvor regnvandsbassiner både kan fungere som naturligt tilpassede elementer og som bykvalitetselementer, samtidig med at regnvandshåndteringen sikres. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN
10 DEL 1 // KLIMAPLANENS FOKUS EN HELHEDSPLAN MOD DEN BÆREDYGTIGE BY Finansiering af klimaplanen Gennemførelse af klimaplanen medfører en række omkostninger til planlægning og udvikling af nye koncepter for samarbejder og teknologier. Som udgangspunkt vil omkostningerne blive afholdt inden for kommunens eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Kommunen har en mangeårig bred indsats inden for det forebyggende miljøarbejde med miljøcertificering, økologisk kost, energimærkning og energirådgivning som nogle af områderne. Den kommunale organisation er derfor gearet til at sætte fokus på CO 2 reduktioner, både i det nuværende drifts- og myndighedsarbejde og i nye tværgående udviklingsprojekter. Derudover er en række samarbejder og projekter med til at finansiere klimaplanens aktiviteter. Det gælder projekter, der fremmer udviklingen af nye koncepter og CO 2 reducerende teknologier, der er støttet gennem EU eller nationale ordninger, ligesom Energispareaktivitetsplanen understøtter klimaplanens aktiviteter gennem målrettede indsatser på energiforsyningsområdet. Organisering af klimaplanen I Albertslund Kommunes ledelses- og styringsstrategi er forpligtende dialogstyring midlet til at skabe sammenhæng mellem visioner, mål og aktiviteter. Klimaplanens aktiviteter forankres i den kommunale forvaltning gennem dialogmøder på ledelsesniveau og i kommunens tværgående miljøgruppe. Ligesom de politiske udvalg og Chefgruppen inddrages gennem løbende status på klimaplanens aktiviteter. Klimaplanen får betydning for planer, der er forankret andre steder i den kommunale organisation eller går på tværs af organisationen. Det gælder for eksempel planen for udvikling af kommunens børneinstitutioner, planlægning af fremtidens idræts- og kulturfaciliteter, den kommende kommuneplan og renoveringsplaner for byens boligområder. Klimaplanen er forankret i Miljø- og Teknikforvaltningen i en projektorganisation med koordinatorer for de enkelte indsatsområder og aktiviteter. Klimaplanens aktiviteter indgår i forvaltningens to-årige virksomhedsplan. Aktiviteterne i klimaplanen er planlagt ud fra en helhedsvurdering, og Miljø- og Teknikforvaltningens opgave er derfor løbende at skabe et fælles overblik over planens udvikling og vurdere aktiviteternes effekt, prioritering og tværgående samspil. Der gøres status på klimaplanens aktiviteter, mål og resultater i Grønt Regnskab. Derudover vil der blive gennemført en grundig evaluering af klimaplanen efter tre år, det vil sige inden DEN TVÆRGÅENDE MILJØGRUPPE Gruppen sikrer, at kommunens fem forvaltninger koordinerer det fælles klima- og miljøarbejde i Albertslund Kommune. Gruppen har CO 2 reduktioner som et fælles mål i KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
11 KLIMAPLANENS VISION A + ALBERTSLUND SOM KLIMALABORATORIUM // DEL 1 KLIMAPLANENS VISION A + ALBERTSLUND SOM KLIMALABORATORIUM Albertslund var en ung by i 1960 erne, hvor der blev eksperimenteret med nye boligtyper, materialer og borgerinddragelse. På samme måde er klimaplanens udgangspunkt, at der skal tænkes nyt, udfordres og samarbejdes i et fælles klimalaboratorium, m, for at finde netop de løsninger, der kan medvirke til, at Albertslund Kommune når sine CO 2 mål og samtidig bliver en bæredygtig by. Klimaplanens vision tager afsæt i kommunens mangeårige tradition for at arbejde med miljø på alle niveauer. Klimaplanen er næste generation af Albertslund Kommunes miljøindsats og har derfor fået navnet A + : A + Albertslund i en ny og klimavenlig udgave A + Det energirigtige valg A + En aktiv klimaindsats et pejlemærke for klimaambitiøse byer. Klimalaboratoriet har allerede resulteret i initiativer som etablering af GATE 21 (Miljøvidenparken), i deltagelsen en i Energistyrelsens projekter for demonstration af energieffektive e renoveringsløsninger og i udviklingen af en ny energibesparende parklampe med LED. ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN
12 DEL 1 // KLIMAPLANENS MÅL 12 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
13 KLIMAPLANENS MÅL // DEL 1 KLIMAPLANENS MÅL Klimaplanen beskriver aktiviteter, der skal bidrage til at knække CO 2 kurverne i kommunens grønne regnskaber og opfylde kommunens CO 2 reduktionsmål. KLIMAPLANENS SAMLEDE CO2 REDUKTIONSMÅL KLIMAPLANEN HAR TRE OVERORDNEDE MÅL At igangsætte aktiviteter, der nedsætter CO 2 udslippet i hele kommunen i henhold til de satte klimamål At udstikke visioner for kommende indsatsområder og gøre centrale klimaudfordringer synlige At understøtte udviklingen mod Albertslund som bæredygtig by Klimaplanens CO 2 reduktionsmål Fælles Green Cities mål Der er i Albertslund Kommune i årenes løb vedtaget en række CO 2 mål, der alle omfatter kommunen som geografisk enhed: En CO 2 reduktion i 2010 på 50% i forhold til CO 2 udslippet i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. En CO 2 reduktion i 2015 på 25% i forhold til i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. En CO 2 reduktion i 2050 på 80% i forhold til CO 2 udslippet i Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Albertslund Kommune har sammen med Green Cities kommunerne forpligtet sig til inden 2015 at reducere sit CO 2 udslip med 25% i forhold til i Det er dette reduktionsmål, som klimaplanens aktiviteter knytter sig til, og 2006 anvendes derfor som referenceår for alle klimaplanens CO 2 mål. REDUKTIONSMÅL 2015 FORDELT PÅ INDSATSOMRÅDER ALBERTSLUND KOMMUNE // KLIMAPLAN
14 DEL 1 // KLIMAPLANENS MÅL CO 2 udslip 2006 Green Cities kommunerne har besluttet at anvende den nye CO 2 beregner, som Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening introducerede i CO 2 beregneren medtager hele kommunen som geografisk enhed og gør det muligt for kommunerne at sammenligne CO 2 udslip og i højere grad at målrette klimaindsatsens fælles indsatsområder. CO 2 udslippet i Albertslund Kommune i 2006 er opg jort til omkring tons CO 2. Det er 7,5 tons CO 2 pr. albertslundborger. Det er 5 tons mindre end landsgennemsnittet, der i 2006 var på 12,7 tons CO 2 (DMU opgørelse 2008). Det skyldes især, at størstedelen af byens bygninger forsynes med fjernvarme. CO 2 udslippet i 2006 har tidligere været opg jort til ton CO 2. CO 2 beregneren for kommuner medtager en række kilder til CO 2 udslip, som Albertslund Kommune ikke tidligere har opg jort i Grønt Regnskab. Det gælder for eksempel togtrafik, indenrigsflyvning og affald og spildevand. I Grønt Regnskab 2008 er nærmere redeg jort for resultaterne af den nye CO 2 beregning. Opgøres CO 2 udslippet på sektorer, fordeler CO 2 udslippet på tons sig på følgende måde: Kommune 10% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Boliger 21% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Erhverv 36% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Transport 31% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 Affald og spildevand 2% af det samlede CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 CO 2 mål 2015 fordelt på Kommune, Boliger, Erhverv og Transport Albertslund Kommune skal reducere sit CO 2 udslip med 25% inden Det svarer til tons CO 2. I 2015 må byens CO 2 udslip derfor ikke overstige tons CO 2. For at nå det ambitiøse CO 2 mål må alle aktører i kommunen bidrage til reduktionen. Klimaplanen introducerer derfor en fordeling af CO 2 målet på planens fire indsatsområder Kommune, Boliger, Erhverv og Transport. Der sættes ikke et separat mål for affald og spildevand. Fordelingen giver mulighed for at målrette klimaindsatsen inden for de enkelte områder og dermed mulighed for at redegøre for, hvilke aktiviteter der virker, og hvilke aktiviteter der ikke giver de ønskede resultater. Samtidig synliggøres de områder for CO 2 reduktion, som Albertslund Kommune har mindre indflydelse på. Albertslund Kommunes samlede reduktionsmål på ton CO 2 fordeles på de fire indsatsområder og forventes indfriet med følgende fordeling: Kommune Vi har selv kontrol over kommunens bygninger, kommunal transport og belysning. Derfor sætter vi et særligt ambitiøst CO 2 mål her. Mål: 10% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Boliger Vi har et klimarettet samarbejde med byens boligområder og ved, at der i de kommende boligrenoveringer ligger store muligheder for CO 2 reduktioner. Mål: 35% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Erhverv Vi har et nært samarbejde med kommunens virksomheder på miljøområdet og målretter klimaindsatsen de CO 2 reduktioner, der ligger i virksomhedernes store elforbrug. Mål: 40% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO 2. Transport Vi har mindre kontrol over transportens CO 2 udledning. Alligevel sætter vi CO 2 målet højt og målretter vores indsats den lokale transport. Mål: 15% af det samlede reduktionsmål. Dette svarer til en reduktion på tons CO KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
15 INDSATSOMRÅDER MED CO2 MÅL // DEL 2 2 DEL 2 Indsatsområder med CO2 mål Klimaplanens Del 2 beskriver aktiviteter inden for fire indsatsområder: Klima og Kommune, Klima og Boliger, Klima og Erhverv og Klima og Transport. Aktiviteterne e er tilknyttet hver deres konkrete CO2 mål, og alle CO2 udslip er opg jort for referenceåret 2006.
16 DEL 2 // KLIMA OG KOMMUNE KLIMA OG KOMMUNE KOMMUNALE BYGNINGER KOMMUNAL TRANSPORT BELYSNING Baggrund Albertslund Kommune har en række ansvarsområder og politiske prioriteter i forhold til byens borgere. Der skal være tilbud om børnepasning, skolegang, pleje af ældre, og byens infrastruktur skal være i orden. Derudover gøres der en stor indsats for at udvikle et alsidigt kultur- og idrætsliv af høj kvalitet. Som grundlag for disse aktiviteter ejer og driver kommunen en række faciliteter i form af bygninger, køretøjer og udendørs belysning. De kommunale bygninger er i dag præget af varierende kvalitet, energi- og miljøforhold og evne til at leve op til moderne krav til funktion. Energivenlig kommunal transport kommer stadig mere i fokus med miljøcertificering af medarbejdere og udvikling af el-biler. Og kommunens udendørs belysning gennemgår de kommende år en større udskiftning, der skal indtænkes i byudviklingsprojekterne. CO 2 udslip for Kommune CO 2 udslippet for Klima og Kommune omfatter kommunale og andre offentlige bygninger, kommunal transport og belysning. CO 2 udslippet for kommunal transport blev ikke opg jort i De andre områder havde i 2006 tilsammen et udslip på tons CO 2. Kommunale bygninger stod for 5% af byens CO 2 udslip. Det svarer til tons CO 2 fordelt med tons fra elforbrug og tons fra varmeforbrug. Andre offentlige bygninger der omfatter bygninger, ejet af staten, stod for 5% af byens CO 2 udslip, hvilket svarer til tons CO 2 fordelt med tons fra elforbrug og tons fra varmeforbrug. Kommunal transport brugte i liter diesel og liter benzin. Det svarer til et udslip på 330 tons CO 2. Belysning stod for et CO 2 udslip på 900 tons CO 2. Reduktionsmål for Kommune I klimaplanen går Albertslund Kommune i front med CO 2 reduktioner på det kommunale område, hvor kommunen har stor indflydelse og derved kan gå foran som et godt eksempel for de andre indsatsområder. Klimaplanens reduktionsmål for Klima og Kommune er, at bygninger, transport og belysning tilsammen skal bidrage med 10% af den samlede CO 2 reduktion, hvilket svarer til i alt tons CO 2. Derudover har Albertslund Kommune indgået en række aftaler for energibesparelser og CO 2 reduktion: Elsparefonden Reduktion på 6% af elforbruget i kommunale bygninger i perioden 2008 til Danmarks Naturfredningsforening Reduktion på 2% af CO 2 udslippet fra kommunale bygninger og transport hvert år i perioden 2008 til Transport- og energiministeriet og Kommunernes Landsforening Alle tiltag i energimærkerne for kommunale bygninger med en tilbagebetalingstid på under 5 år skal gennemføres inden 5 år. Formål og udfordringer Albertslund Kommune ønsker at tænke klimaudfordringen på kommunale bygninger, transport og belysning ind i en helhed og med fokus på energi og miljøforhold, funktion og arkitektur, sikre en bæredygtig profil på kommunens egne områder. Formålet med Klima og Kommune er at Energioptimere de kommunale bygninger gennem teknik, anvendelse og brugerinddragelse Bygge nyt og renovere til laveste lavenergiklasser Energimæssigt forbedre den kommunale transport og gradvis udskifte til el-biler Erstatte energiforbrugende belysning og udvikle og anvende nyeste teknologi inden for LED Om aktiviteterne Aktiviteterme for Klima og Kommune er beskrevet i tre afsnit: Kommunale bygninger, Kommunal transport og Belysning. Energieffektive kommunale bygninger og køretøjer skal understøtte brugere og medarbejdere i en daglig klima- og miljørigtig adfærd. På området belysning skal muligheden for at anvende og udvikle ny energibesparende teknologi udnyttes optimalt. Klima og Kommune omfatter ikke aktiviteter for energibesparelser i de statslige bygninger. Men kommunen vil indgå en dialog med de statslige forbrugere, da de står for et meget højt elforbrug og dermed for et stort potentiale for CO 2 gevinst. 16 KLIMAPLAN // ALBERTSLUND KOMMUNE
Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation
Hållbar Udveckling Väst, 29. maj 2012 Klimaplan og Boligrenovering Bæredygtig by og grøn innovation Agenda 14:00 14:45: Albertslund Kommune, miljø- og klimaprojekter 14:45 15:00: Walk and talk 15:00 15:45:
Læs mereKLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger
Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder
Læs mereKlimaplan Vision, mål 2og aktiviteter for Co2 reduktion Miljø- og Teknikforvaltningen
Klimaplan 2009-2015 2 Vision, mål 2og aktiviteter for Co2 reduktion 2009-2015 Miljø- og Teknikforvaltningen indledning // INdhoLd indhold FORORd...3 indledning...4 klimaplan for Co 2 reduktion i albertslund...
Læs mereBæredygtige byer -Hvordan?
Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Steen Christiansen Formand for Miljø- og Planudvalget Albertslund Kommune, Danmark Stockholm 9 april 2008 Bæredygtige byer -Hvordan? Byen Baggrund Miljøet
Læs mereALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter
MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan
Læs mereTemadag i Albertslund Kommune 30. august Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering. Miljø- og teknikforvaltningen
Temadag i Albertslund Kommune 30. august 2007 -Klimastrategi og energirigtig bygningsrenovering Miljø- og teknikforvaltningen Temadag 30. august 2007 i Albertslund Klimastrategi og energirigtig renovering
Læs mereForstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en forudsætning
Bo Rasmussen Kommunaldirektør i Albertslund Kommune Realdania Debat Debatmøde i Ejerboligforum d. 4. maj Profit og projekter i fremtidens forstad Forstadens omdannelse Samarbejde og investeringer er en
Læs mereSamarbejde er vejen frem
KL Politisk Forum, Teknik- og miljøkonference 14.-15. april 2011 Temamøde 5, Inspiration til givtige samarbejder med virksomheder Samarbejde er vejen frem Niels Carsten Bluhme Direktør for Miljø- og Teknikforvaltningen,
Læs mereKlimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer
Albertslund 26. januar 2009 Klimaarbejdet i Albertslund Miljø- og Teknikdirektør Niels Carsten Bluhme Fjernvarme - Målsætninger og konkrete initiativer Introduktion til Albertslund Klimaplanen Fjernvarme
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved forpligtede
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereKlimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan
Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet
Læs mereEnergimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger
Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan
Læs mereBilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009
Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune
Læs mereKlima- og energipolitik
Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.
Læs mereForskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune
Albertslund Kommune Forskning i anvendelse LED-lys i Albertslund Kommune Del 1 Strategi i Albertslund Belysningsplan LED-lys Del 2 Solcelle- og LED-lys De 4 komponenter Chaussestenen der lyser arkitektfirmaet
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereCO2 og VE mål for Danmark og EU.
Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser
Læs mereEnergi- og klimahandlingsplan 2013-2015
Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens
Læs mereENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk
2017-2020 ENERGIHANDLEPLAN EJENDOMSCENTER vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østergårdstræde 1A 4772 Langebæk Energihandleplan Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Kirsten Marie Pedersen INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBÆREDYGTIGHEDS STRATEGI
BÆREDYGTIGHEDS STRATEGI 2016-2019 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI i Fredericia Kommune Fredericia vil være en bæredygtig by og kommune. Derfor har Fredericia Byråd vedtaget en strategi med rammer og mål for, hvordan
Læs mereCO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift
CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereVI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867
VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og
Læs mereKlimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning
Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.
Læs mereHørsholm Kommune Klimapolitik November 2009
Hørsholm Kommune Klimapolitik November 2009 Indholdsfortegnelse De vigtigste mål for Hørsholm Kommune... 3 Hørsholm Kommune som geografisk enhed... 3 Hørsholm Kommune som virksomhed... 3 Detaljerede mål
Læs mereCO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016
CO2-regnskab 2016 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016 27-09-2017 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det samlede CO 2-regnskab... 4 Udledning pr. borger for 2016... 5 Udledning pr. m 2 for
Læs mereKlimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen
Klimaarbejdet i Helsingør 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen Agenda Klimaarbejdet i Helsingør: Organisation Klimaplan Tiltag og resultater kommunen som virksomhed Borgerne / Agenda 21 Virksomheder
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereErfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes
Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC-projekter i kommunale institutioner... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5
Læs mereByernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu!
Byernes og kommunernes rolle i klimaomstillingen? - lederskab og handling nu! KKR, Hillerød 19. juni 2019 Christian Ibsen, direktør Højere ambitioner er nødvendige Byerne: 70% af udledningerne i dag 70%
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereCO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune
CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet
Læs mereKlimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010
Klimakommunehandlingsplan 2009-2012 Udgave 1, maj 2010 Indhold Indledning... 3 Projekter og tiltag til realisering af reduktionsmål... 4 EPC på skoler... 4 Tiltag... 4 Reduktionspotentiale... 5 Tidspunkt
Læs mereKommunens grønne regnskab 2011
Kommunens grønne regnskab 211 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 211 Frederiksberg Kommune har den 1. december 28 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål er
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af
Læs mereNotat. Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme
Notat Ejendomsstrategi - Sådan udvikler og driver Albertslund de kommunale ejendomme De kommunale ejendomme danner rammen om en stor del af de aktiviteter, som Albertslund leverer til sine borgere. Albertslund
Læs mereBæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:
Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede Agenda 21 strategi 2020-24 Forslag Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Forord Hedensted Kommune ønsker en bæredygtig vækst og velfærd. Det gør vi blandt andet ved
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereFM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL
FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia
Læs mereKlimastrategi Politiske målsætninger
Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget
Læs mereKlimaplan. Gentofte Kommunes
Klimaplan Gentofte Kommunes 2010-2020 Titel: Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 100 GENTOFTE KOMMUNES KLIMAPLAN 2010-2020
Læs mereROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER
ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke
Læs mereKommunal planlægning for energi og klima
Mandag d. 22 september 2008 Konferencen Energieffektivt Byggeri Stenløse Syd På kommunalt initiativ etableres Danmarks største samlede bebyggelse af lav-energi huse Kommunal planlægning for energi og klima
Læs mereGreve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune
Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende
Læs mereKlimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009
Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereDer indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget
Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereNotat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.
Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn
Læs mereVedtaget af Byrådet den 22. december Klimastrategi
Vedtaget af Byrådet den 22. december 2009 Klimastrategi 2 Indledning Viborg Kommune ønsker at forstærke sin indsats for forbedring af klimaudviklingen. Klimaet er under forandring, blandt andet kendetegnet
Læs mereKlimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup
Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2018 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mereForslag til Gentofte Kommunes. Klimaplan
Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Titel: Forslag til Gentofte Kommunes Klimaplan 2010-2020 Udarbejdelse: Gentofte Kommune, 2010 Layout: Operate A/S Tryk: Bording A/S Oplag: 250 Denne tryksag
Læs mereEnergi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links
Energi og miljø CO2 og Miljøplan Borgere Mål Handlinger grøntidécenter CO2-reduktion fra etageboliger Dialog ved byggetilladelser Trafik Links Erhverv Mål Handlinger KlimaKlar Virksomheder Dialog ved miljøtilsyn
Læs mereDer har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4
1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug
Læs mereBæredygtighed og Facilities Management
Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler
Læs mereCO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013
CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret
Læs mereCarlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt
Carlsbergområdet - Hvordan vi gør det bæredygtigt Olaf Bruun Jørgensen Sektionsleder, Energi & Indeklima Projektleder for bæredygtighedsgruppen i Carlsberg Vores By Esbensen Rådgivende Ingeniører A/S Carl
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereGrønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009
Region Syddanmark Grønt regnskab 2009 Sammenfatning af Energi- og Miljøredegørelsen 2009 regionsyddanmark.dk Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi- og miljøredegørelse indtil videre har
Læs mere- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job
- Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig
Læs mereGRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED
2018 GRØNT REGNSKAB OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED 2 Roskilde Kommune, Grønt Regnskab 2018 Forord Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening
Læs mereKlimastrategi for Hovedstadsregionen
Klimastrategi for Hovedstadsregionen Møde i den 10. juni 2011 Det indstilles, at Hovedstaden: tager oplægget til efterretning godkender de fremlagte aktiviteter som de centrale elementer i klimastrategien.
Læs mereKlima og energibesparelser i bygninger
November 2009 Klima og energibesparelser i bygninger Energiforbruget i bygninger, boliger og erhvervsbyggeri udgør i dag mere end 40 pct. af det samlede danske energiforbrug og koster godt 45 milliarder
Læs mereEt grønt skridt foran
DAB s grønne profil Et grønt skridt foran I DAB vægter vi hensyn til miljøet højt. Ikke blot i forhold til driften på hovedkontoret og lokalkontorerne, hvor vi i dag har et CO2 neutralt elforbrug, men
Læs mereDrøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune
Drøftelse af retning for strategisk energiplanlægning i Hvidovre Kommune Agenda 1. 2. 3. 4. 5. 6. Hvorfor strategisk energiplanlægning og hvorfor nu? FN s verdensmål Roadmap for strategisk energiplanlægning
Læs mereOPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016
OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO
Læs mereAnalyse af energimærker for parcelhuse
Analyse af energimærker for parcelhuse Fokus på energibesparelser i boligen Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet Energimærkning på landsplan
Læs mereKlimapolitik. for Gribskov Kommune
Klimapolitik for Gribskov Kommune April 2012 Indholdsfortegnelse Indledning...5 Baggrund for klimaarbejde i Gribskov Kommune...6 Gribskov Kommunes karakteristika...6 Gribskov kommunes værdier og vision...6
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereDET LANGE, SEJE TRÆK
DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser
Læs mereKLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012
KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...
Læs mereGRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri
GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereInnovative energiløsninger i statens bygninger
Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber
Læs mereUDKAST følger ikke designmanual
UDKAST følger ikke designmanual Rådhuset Varmetabsbillede af blandt andet Høje-Taastrup Rådhus (billede taget af Fugro A/S) Klimaplan 2009-2013 for Høje-Taastrup Kommune Høje-Taastrup Kommune arbejder
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereBrunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar
Brunatas rapport om virksomhedens samfundsansvar 2011-12 De aktiviteter Brunata a/s rapporterer om, er en integreret del af virksomhedens forretningsstrategi. I indeværende regnskabsår har et særlig fokus
Læs mereHandlingsplan for Hillerød Kommune
Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2017 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereEnergioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering
Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål
Læs mereKLIMA & GIS. - i Albertslund Kommune. Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson
KLIMA & GIS - i Albertslund Kommune Ved Susanne Dalby og Rune Eliasson Miljøarbejdets historie: fra Grønt Regnskab til Klimaplan 1992 Grønt regnskab 1995 Agenda21 1997 Mål for CO 2 reduktion 1999 Miljøcertificering
Læs mereCO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009
CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009 Indhold 1 Indledning 3 2 Samlet CO2-regnskab 2009 4 3 Kortlægning af CO2-udledningen og beregningsforudsætninger 7 4 Oversigt over CO2-reducerende
Læs mereGrønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug
Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning
Læs merePressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats
Pressemeddelelse Ny aftale sætter mål for kommunernes energispareindsats 17. oktober 2007 Transport- og energiministeren og KL har indgået en frivillig aftale, der vil betyde flere energibesparelser i
Læs mereBliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening
Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe
Læs mereForeningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni 2009. CO2 Beregneren
Anne Mette R. von Benzon Forretningschef, klima Vand og Miljø COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 8739 6600 Direkte 8739 6693 Mobil 2469 6693 E-mail anb@cowi.dk http://www.cowi.dk Foreningen
Læs mere