Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Relaterede dokumenter
Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003

ESB MTU ESB-netværket Juni ESB-netværket. Benchmarkrapport. Svarprocent: 83%

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

ESB-netværket. MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse. Præsentation af resultater Odense, d. 1. juni 2015 Nicolai Malbek, Ennova A/S

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3560 besvarelser ud af 4058 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU samlet. ESB Benchmarking rapport. Svarprocent: 84% (537 besvarelser ud af 636 mulige)

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Samlet. ESB - Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (1031 besvarelser ud af 1172 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse Erhvervsskoler samlet. ESB - Benchmarking rapport. Svarprocent: 88% (3385 besvarelser ud af 3861 mulige)

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

ESB-netværkets MTU 2007

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Juni 2009

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

MTU 2016 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Erhvervsskoler samlet Svarprocent: 84% (4159/4937) Benchmarking rapport - anonymiseret

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2011

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2011

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivselsundersøgelse EUC Lillebælt. Skolerapport. Svarprocent: 89% (127 besvarelser ud af 142 mulige)

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2011

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivselsundersøgelse Roskilde Tekniske Skole. Skolerapport. Svarprocent: 88% (371/422)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51/56)

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Trivselsundersøgelse 2016 Marts 2016

Medarbejdertrivselsundersøgelse UC Holstebro. Skolerapport. Svarprocent: 87% (295 besvarelser ud af 340 mulige)

Medarbejdertrivselsundersøgelse Randers Social- og Sundhedsskole. Skolerapport. Svarprocent: 87% (67 besvarelser ud af 77 mulige)

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF

Erhvervsskoler samlet Svarprocent: 84% (4159/4937)

Medarbejdertrivselsundersøgelse SOSU Nykøbing F. Skolerapport. Svarprocent: 91% (51 besvarelser ud af 56 mulige)

Trivselsundersøgelse 2016 Marts 2016

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj Svarprocent: 100% (7/7)

Medarbejdertrivselsundersøgelse 2018 SOSU C. Skolerapport. Svarprocent: 88% (138 besvarelser ud af 156 mulige)

ETU Benchmarkingrapporten: Erhvervsskolerne samlet. Elevtilfredshedsanalyse

Arbejdspladsvurdering og trivselsundersøgelse 2010 VIA University College

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

Medarbejdertrivselsundersøgelse Hotel- og Restaurantskolen. Skolerapport. Svarprocent: 94% (159 besvarelser ud af 170 mulige)

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse og Psykisk APV 2017/2018. Lemvig Kommune. Lars Keld Hansen. Svarprocent: 84% (1156/1370)

Transkript:

Medarbejdertilfredshedsanalyse 25 Skolerapport Rapporten er baseret på besvarelser ud af 97 mulige. Svarprocenten er 87%. MarkedsConsult A/S Side 1

Indledning Medarbejdertilfredshed spiller en væsentlig rolle for, hvordan din skole opfattes og er derigennem medbestemmende for skolens fremtidige succes. Måling og redegørelse af, hvad der driver medarbejdertilfredsheden er et vigtigt skridt til at skabe tilfredse medarbejdere. Det handler om den enkelte medarbejder og dennes trivsel på arbejdspladsen. Målet er at skabe de rammer, der efterspørges af den enkelte medarbejder, for derigennem at gøre din skole til et attraktivt sted at være nu og i fremtiden. Formålet med undersøgelsen Det overordnede formål med undersøgelsen er at få et faktuelt indblik i, hvordan medarbejderne på din skole oplever skolen som arbejdsplads, samt at finde ud af, hvordan skolen i fremtiden sikrer tilfredse og motiverede samt loyale medarbejdere. Rapportens resultater skal bruges til at inspirere og kvalificere den debat, skolen og den enkelte enhed har om, hvor der skal sættes ind for at øge tilfredsheden og motivationen. En debat, der bør tage udgangspunkt i de ønsker og behov, som medarbejderne og lederne oplever i dagligdagen. Modellen bag analysen Medarbejdertilfredshedsanalysen er designet efter modellen bag European Employee. Modellen, som ses til højre, er en international standard til måling af medarbejdertilfredshed. Modellen er udviklet og forbedret over en årrække. Anvendelsen af standarden sikrer en valid intern og ekstern sammenligning af din skoles resultater. Internt kan de enkelte enheder og afdelinger sammenlignes på alle parametre, mens der eksternt kan sammenlignes med andre erhvervsskoler og Dansk Medarbejder. Målet med modellen er at forklare, hvorledes tilfredshed & motivation samt loyalitet skabes blandt medarbejderne. Til dette inddrages syv overordnede forklarende forhold (indsatsområder): Image, Overordnet lederskab, Nærmeste leder, Samarbejde, Det daglige arbejde, Løn og ansættelsesvilkår samt Faglig og personlig udvikling. Ingen af de overordnede forhold kan måles direkte med ét enkelt spørgsmål. I stedet er der for hvert forhold udvalgt 2-6 spørgsmål, som samlet set antages at dække denne. Undersøgelsen måler ikke kun tilfredsheden, men også hvor vigtige de enkelte områder er for medarbejderne. MarkedsConsult har således ved hjælp af statistiske beregninger undersøgt sammenhængen mellem de syv indsatsområder og den overordnede tilfredshed & motivation. Hvis der er stor sammenhæng mellem et indsatsområde og den overordnede tilfredshed & motivation, kan det udledes, at indsatsområdet er af stor betydning for medarbejderne. Arbejdet med medarbejdertilfredshed Det vigtigste i arbejdet med medarbejdertilfredshed er ikke selve målingen og resultaterne, men at bruge resultaterne som udgangspunkt for en værdiskabende udvikling. Image Overordnet lederskab Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn- og ansættelsesvilkår Faglig og personlig udvikling Tilfredshed & Motivation Rapporten er grundlaget for det videre arbejde med medarbejdertilfredsheden på skolen. Resultaterne skal inspirere til: At skabe konstruktiv dialog med medarbejderne - med udgangspunkt i relevante resultater i undersøgelsen. At identificere mulige aktiviteter - til at fastholde styrker i de enkelte enheder og imødekomme eventuelle indsatsområder. At skabe rammer for handling - fastsætte deadlines og ansvarlige personer for aktiviteter, der skal forbedre udvalgte fokusområder. Når der arbejdes med at højne medarbejdertilfredsheden, skabes en mere attraktiv arbejdsplads. Det skaber grundlag for større tilfredshed for såvel interne som eksterne interessenter begge faktorer bidrager til kompetence-niveauet og værdiskabelsen. Rapportens opbygning Rapporten viser først datagrundlaget og derpå konklusionerne. Herefter illustreres hvor tilfredse og motiverede samt loyale medarbejderne generelt er, efterfulgt af medarbejdernes vurdering af indsatsområderne. Slutteligt fremgår en vurdering af de enkelte spørgsmål bag hvert af indsatsområderne. Vurderingerne er angivet i søjlediagrammer kombineret med prioriteringskort. Loyalitet Indsatsområder Resultatområder MarkedsConsult A/S Side 2

Fakta om indsamling og datagrundlag Dataindsamling Datagrundlaget til Den jydske Haandværkerskole s medarbejdertilfredshedsundersøgelse er fremkommet via elektronisk dataindsamling blandt 97 medarbejdere. Dataindsamlingen er foregået i uge 44 og 45. har i samarbejde med selv varetaget dataindsamlingen. Datagrundlag Antallet af besvarelser i de enkelte enheder fremgår af tabellen til højre. Samlet set har medarbejdere svaret på undersøgelsen, hvilket giver en høj svarprocent på 87%. Antal Svar- Enhed svar procent Chefer og udd.ledere 6 86% Administration 1 1% Studievejledning 1 1% Markedsføring 1 1% Service 3 1% Pedeller 3 1% Tømrerafd. 5 83% Plastafd. 6 1% Grundfagsafd. 2 67% Installatørafd. 11 1% Elafd. 13 72% Værkstedsass. 4 1% Køleafd. 6 86% Køkken 7 58% Rengøring 6 1% samlet 87% Svarprocenten er blevet forbedret markant siden 23 undersøgelsen, hvor Den jydske Haandværkerskole havde en svarprocent på 78%. Til sammenligning er den gennemsnitlige svarprocent i årets benchmarkingundersøgelse blandt erhvervsskoler på 77%. De svar kombineret med den høje svarprocent sikrer valide resultater og en præcis estimering af medarbejdertilfredshedsmodellen. Den konkrete usikkerhed på de samlede resultater for Den jydske Haandværkerskole er på 1,6 indekspoint. Det er lavt og betyder, at et resultat på indeks 6 med 95% sikkerhed ligger mellem 58,4 og 61,6. Usikkerheden på de enkelte enheder er større, men på trods af dette vil resultater for de enkelte enheder give klare indikationer af medarbejdernes trivsel. Det skal bemærkes, at der ikke rapporteres på enheder med under 3 besvarelser. Arbejdet med medarbejdertilfredshed bør i høj grad foregå i de enkelte enheder, hvor den enkelte leder har brug for et godt værktøj til dialog og udvikling af enheden. MarkedsConsult A/S Side 3

Konklusioner og anbefalinger Resultaterne i denne rapport er baseret på svar fra hele 87% af s medarbejdere, hvilket er et meget stærkt fundament for det videre arbejde. Opbakningen fra medarbejdernes side er samtidig forpligtende for både organisation og ledere, idet det nu forventes, at der tages hånd om de forhold, som medarbejderne vurderer kritisk. Overordnede resultater s overordnede resultat på Tilfredshed & Motivation samt Loyalitet er med indeks 82 og 86 faldet med 3 indekspoint siden 23 undersøgelsen. Niveaumæssigt er de overordnede resultater på et meget højt niveau. Dette fremgår også af sammenligningen med gennemsnittet for alle medarbejdere fra benchmarkingundersøgelsens 16 deltagende erhvervsskoler, hvor på Tilfredshed & Motivation ligger 17 indekspoint over dette gennemsnit. I sammenligningen med andre skoler er det dog vigtigt at være opmærksom på, at store skoler ofte har sværere betingelser for at opnå høje scorer, og der er således en klar tendens til at større skoler generelt opnår lavere resultater. Hvad kendetegner medarbejderne? Ved en opsplitning af loyalitetsbegrebet kan medarbejderne segmenteres efter deres Engagement og Troskab. Segmenteringen af Den jydske Haandværkerskole s medarbejdere viser, at 2% kan karakteriseres som ildsjæle. Ildsjælene er værdifulde, da disse er meget engagerede medarbejdere, som er villige til at yde en ekstra indsats, og som er meget tro overfor skolen. Sammenlignes der med 23 undersøgelsen har Den jydske Haandværkerskole en tilbagegang i andelen af ildsjæle på 16%-point. Det markante fald i andelen af ildsjæle understreger, at der med fordel kan arbejde mere intensivt med at højne medarbejdernes kvalitet i hverdagen. Det er vigtigt, at flere medarbejdere i fremtiden fremstår som ildsjæle. s andel af på-vej-væk medarbejdere er 2%. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige andel af påvej-væk medarbejdere hos erhvervsskolerne 1%. På-vej-væk medarbejderne er groft sagt uengagerede medarbejdere, som i spørgeskemaet har angivet, at de søger andre jobs og ikke forventer at være ansat på skolen om 2 år. Sådanne relativt hårde tilkendegivelser kan dog være et udtryk for frustration og på den baggrund opråb med meget hårde tilkendegivelser i spørgeskemaet. Resultater for enheder Der kan observeres store forskelle i resultaterne blandt de enkelte enheder på Den jydske Haandværkerskole. Der skal specielt arbejdes seriøst med medarbejdernes trivsel i de enheder, hvor resultaterne indikerer forskellige typer af problemer. Forbedringer i de enheder, som er meget utilfredse, vil kunne hæve Den jydske Haandværkerskole s samlede resultat væsentligt. Der kan være behov for intern læring, og her kan med fordel anvende erfaringer fra de enheder, som klarer sig godt. Hvordan forbedres medarbejdernes trivsel? Undersøgelsens resultater bør ses i tæt sammenhæng med betydningen af de enkelte forhold. På den måde vil det være muligt at målrette indsatsen på de parametre, hvor betydningen er størst, og hvor indeks (medarbejdernes vurdering) samtidigt indikerer, at der bør gøres en indsats. Analysen viser, at Image, Samarbejde, Det daglige arbejde, Nærmeste leder og Løn- og ansættelsesvilkår alle har relativ stor betydning for skabelsen af Tilfredshed & Motivation blandt medarbejderne. Medarbejderne vurderer samtidigt specielt Det daglige arbejde, Nærmeste leder og Løn- og ansættelsesvilkår relativt lavt, hvilket gør disse tre områder til s primære overordnede fokusområder. Det skal desuden bemærkes, at medarbejdernes vurdering af Det daglige arbejde, Nærmeste leder og Løn- og ansættelsesvilkår er faldet siden 23 undersøgelsen. Image og Samarbejde fremstår som styrker for. De to områders høje betydning modsvares således af en høj vurdering fra medarbejderne. Det er væsentligt også fremtidigt at vedligeholde disse to styrker. I henhold til de overordnede fokusområder kan der på det specifikke niveau fremhæves følgende fokusområder: Arbejdspres Fordelingen af arbejdsopgaverne Arbejdsopgaverne og indholdet af arbejdet Nærmeste leders evner som leder Nærmeste leder har opstillet klare mål for det daglige arbejde Nærmeste leder følger op på resultaterne i forhold til at nå målene Øvrige ansættelsesforhold Ovenstående områder har enten meget stor betydning for medarbejderne og/eller vurderes relativt lavt. Ifølge medarbejdernes tilkendegivelser vil en forbedring af nogle af ovenstående områder have størst indvirkning på medarbejdernes samlede Tilfredshed & Motivation samt Loyalitet. Der vil selvfølgelig være forskel på, hvilke af områderne der er vigtigst at arbejde med i de enkelte enheder. MarkedsConsult A/S Side 4

Tilfredshed & Motivation og Loyalitet Medarbejdernes overordnede vurdering 1 82 68 65 82 86 79 77 86 75 73 88 83 83 88-3 -1-3 -1-5 -1-1 -2 Tilfredshed & Motivation Loyalitet Troskab Engagement Segmentering af medarbejderne Ved at opdele loyalitetsbegrebet i Troskab og Engagement er det muligt at klassificere medarbejderne i fem medarbejdertyper. Det ideelle er at have en stor andel medarbejdere, der kan kategoriseres som ildsjæle eller kernemedarbejdere. I visse sammenhænge er troskab dog ikke afgørende, når blot der udvises det rette engagement i den periode, medarbejderne er tilknyttet skolen. Det er derfor i nogle sammenhænge acceptabelt at have en vis andel af zappere. Medarbejdere med både lavt engagement og troskab kan karakteriseres som potentielle på-vej-væk medarbejdere. Disse medarbejdere er ikke engagerede i dagligdagen og har desuden angivet i spørgeskemaet, at de søger andre jobs, at de ikke forventer at være ansat på skolen om 2 år, og at de ikke ønsker at anbefale skolen til andre. Høj Engagement Lav Lav Alle: Zappere DjH 1% (4%) 14% (%) Alle 16% På-vej-væk medarbejdere DjH 2% (%) 8% (%) Alle 1% Kernemedarbejdere DjH 63% (9%) 62% (7%) Alle 57% Sofamedarbejdere DjH 5% (3%) 5% (%) Alle 6% Troskab Ildsjæle DjH 2% (-16%) 11% (-7%) Alle 11% Høj MarkedsConsult A/S Side 5

Tilfredshed & Motivation og Loyalitet Intern og ekstern Benchmarking De to figurer viser Tilfredshed & Motivation og Loyalitet plottet op mod hinanden for forskellige interne og eksterne benchmarking-enheder. 9 Begge figurer illustrerer samlet en flot sammenhæng mellem Tilfredshed & Motivation og Loyalitet. Med andre ord; jo større tilfredsheden og motivationen er, desto større er medarbejdernes loyalitet. Dette understreger vigtigheden af at arbejde med medarbejdernes tilfredshed og motivation. Loyalitet 8 7 ES samlet DMI 25 Offentlig 25 Undervisning 25 Benchmarkingen giver desuden et indblik i variationen i enhedernes resultater. Variationen tydeliggør de muligheder skoler og enheder har for at lære af hinanden. Erfaringer fra højt scorende enheder kan med fordel inddrages i forbedringsarbejdet. Forbedringsindsatsen bør specielt koncentreres om de enheder, der har de laveste resultater. Her vil det være lettest at opnå forbedringer, hvilket vil kunne hæve skolens samlede resultat markant. 6 5 6 7 8 9 Tilfredshed & Motivation Notation Øverste figur: De grønne prikker ( ) viser de 16 deltagende skoler i årets benchmarkingundersøgelse. Den røde prik ( ) er resultatet for jeres skole og den blå ( ) er gennemsnittet for alle medarbejdere fra skoler inkluderet i erhvervsskolernes benchmarkingundersøgelse. Trekanterne ( ) vedrører ekstern benchmarking og refererer til DMI 25, som er det samlede danske arbejdsmarked (Dansk Medarbejder Indeks 25) og herunder den offentlige sektor samt undervisningssektoren. Loyalitet 1 9 8 7 6 5 Nederste figur: De små grå prikker ( ) viser alle målte enheder i årets benchmarkingundersøgelse. De blå prikker ( ) viser enheder på din skole - og igen er den røde skolens samlede resultat. 4 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Tilfredshed & Motivation MarkedsConsult A/S Side 6

Tilfredshed & Motivation - Intern benchmarking Værkstedsass 93 Pedeller 92 Service 91 Plastafd 89 Chefer og udd.ledere 85 Administration Rengøring 83 Køkken 83 Den jydske Haandværkerskole 82 Tømrerafd 8 Køleafd 77 Elafd 76 Installatørafd 73 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Tilfredshed & Motivation MarkedsConsult A/S Side 7

Indsatsområderne Medarbejdernes overordnede vurdering 1 87 87 83 83 66 61 74 58 54 74 76 69 68 77 73 72 75 75 76 76 75 75 68 65 62 62 62 61 3 1-2 -2-3 -4-2 -4-1 -3-2 -3-1 Image Overordnet lederskab Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn og ansættelsesvilkår Faglig og personlig udvikling Overordnet prioritering 95 Kommunikér Vedligehold Tilfredshed & Motivation samt Loyalitet skabes på overordnet niveau af syv forhold: Image, Overordnet lederskab, Nærmeste leder, Samarbejde, Det daglige arbejde, Løn og ansættelsesforhold samt Faglig og personlig udvikling. Image Denne side er central i rapporten, da det ud fra figuren til højre, fremgår hvorledes den overordnede prioritering bør foretages med hensyn til det løbende forbedringsarbejde. Forhold, der i prioriteringskortet ligger i nederste højre kvadrant kan kategoriseres som primære indsatsområder. Disse forhold bør gives størst opmærksomhed i det løbende forbedringsarbejde. Det er forbedringer af medarbejdernes vurdering på disse forhold, som vil skabe den største forbedring af tilfredsheden, motivationen og loyaliteten. Vurdering 65 Faglig og personlig udvikling Overordnet lederskab Observer Mindre Samarbejde Løn og ansættelsesvilkår Nærmeste leder Det daglige arbejde Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 8

Tilfredshed & Motivation og Loyalitet Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 68 66 78 6 57 78 85 74 72 85 8 69 67 8-3 -1-2 -3-1 -3-1 Tilfredshed alt i alt Hvor tæt er skolen på den ideelle arbejdsplads? Jeg føler mig motiveret i mit arbejde Jeg ser altid frem til at gå på arbejde Tilfredshed Motivation Loyalitet de underliggende forhold 1 91 86 85 91 85 8 8 85 87 87 87 87 82 82 81 8 8 77 76 9 83 69 66-1 -1-1 -1-2 -3-5 -1-1 -1-1 Villighed til at yde en ekstra indsats Jeg tror mine kolleger synes jeg yder en god arbejdsindsats Åbenhed overfor forandringer Jeg ønsker at være ansat på skolen om 2 år Jeg leder sjældent efter andre job Jeg vil anbefale andre at søge job på skolen Engagement Troskab MarkedsConsult A/S Side 9

Image Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 89 89 87 87 63 58 68 64 66 61-2 -1-5 -1 Godt image Stolt over at kunne fortælle andre om ansættelse Andres opfattelse af skolen Specifikt prioriteringskort 95 Kommunikér Vedligehold 11 12 Vurdering 13 11 Godt image 12 Stolt over at kunne fortælle andre om ansættelse 13 Andres opfattelse af skolen 75 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 1

Overordnet lederskab Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 8 8 73 73 74 74 58 57 54 53 69 53 48 69 64 59 3 2 3 5 2 2-6 -4 Samlet opfattelse af overordnet lederskab Evne til at træffe de rigtige beslutninger Evne til at informere medarbejderne Etik (moral) Specifikt prioriteringskort 85 Kommunikér Vedligehold 17 Vurdering 15 14 14 Samlet opfattelse af overordnet lederskab 16 15 Evne til at træffe de rigtige beslutninger 16 Evne til at informere medarbejderne 17 Etik (moral) 6 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 11

Nærmeste leder Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 76 77 69 69 8 81 73 7 72 72 64 63 76 73 64 64 86 76 75 77 77 67 68 8 78 74 73 7 7 6 6-5 -2-2 -2-5 -2 Samlet opfattelse af nærmeste leder Faglig dygtighed Evner som leder Følger op på resultater i forhold til at nå målene Giver mulighed for indflydelse og ansvar Er et godt eksempel for værdier og normer Er lydhør og indgår gerne i dialog Har opstillet klare mål for det daglige arbejde Specifikt prioriteringskort 9 Kommunikér Vedligehold 22 18 Samlet opfattelse af nærmeste leder 19 Faglig dygtighed 19 2 Evner som leder 21 Følger op på resultater i forhold til at nå målene Vurdering 24 23 18 22 Giver mulighed for indflydelse og ansvar 23 Er et godt eksempel for værdier og normer 24 Er lydhør og indgår gerne i dialog 21 25 2 25 Har opstillet klare mål for det daglige arbejde 65 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 12

Samarbejde Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 85 85 79 78 81 81 72 71 67 68 1 2 1 1-2 -1 Fagligt samarbejde med kolleger Klimaet blandt medarbejderne Det sociale samvær Specifikt prioriteringskort 9 Kommunikér Vedligehold 27 Vurdering 28 26 26 Fagligt samarbejde med kolleger 27 Klimaet blandt medarbejderne 28 Det sociale samvær 75 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 13

Det daglige arbejde Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 83 83 78 77 77 77 65 61 56 51 57 78 79 73 72 7 7 62 61 82 82 77 77 81 81 78 78 73 73 72 72 43-4 -1-2 -1-7 -3 Arbejdsopgaver og indholdet af arbejdet Fysisk arbejdsmiljø Arbejdspresset Modtagelighed for nye ideer og nytænkning Fordelingen af arbejdsopgaverne Kvaliteten af arbejdet Videndeling Tilstrækkelig information Specifikt prioriteringskort 9 Kommunikér Vedligehold 36 34 29 29 Arbejdsopgaver og indholdet af arbejdet 35 32 3 3 Fysisk arbejdsmiljø 31 Arbejdspresset 32 Modtagelighed for nye ideer og nytænkning Vurdering 33 33 Fordelingen af arbejdsopgaverne 34 Kvaliteten af arbejdet 35 Videndeling 31 36 Tilstrækkelig information 5 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 14

Løn- og ansættelsesvilkår Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 76 79 62 65 66 66 64 66 52 52 1 1-7 -1-2 -5 Løn i forhold til et lignende job andre steder Øvrige ansættelsesforhold i forhold til andre steder Tryghed i ansættelsen Specifikt prioriteringskort 9 Kommunikér Vedligehold 39 Vurdering 38 37 Løn i forhold til et lignende job andre steder 38 Øvrige ansættelsesforhold i forhold til andre steder 37 39 Tryghed i ansættelsen 55 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 15

Faglig og personlig udvikling Medarbejdernes vurdering af de underliggende forhold 1 8 8 67 65 7 7 57 56-2 -1-3 -1 Muligheder for faglig og personlig udvikling Opmærksomhed omkring faglig og personlig udvikling Specifikt prioriteringskort 9 Kommunikér Vedligehold 4 Vurdering 41 4 Muligheder for faglig og personlig udvikling 41 Opmærksomhed omkring faglig og personlig udvikling 6 Observer Mindre Betydning Prioritér Større MarkedsConsult A/S Side 16

Appendiks MarkedsConsult A/S Side 17

Indeks - Beregning og fortolkning Beregning af indeks Medarbejderne har besvaret spørgsmålene i spørgeskemaerne på en skala fra 1-1. Efterfølgende er svarene ændret til indeks, som går fra til 1, hvor er dårligst, og 1 er bedst. Hvis medarbejderen har svaret 1 til et spørgsmål, bliver svaret ændret til indeks-scoren. Er svaret 2, bliver svaret ændret til 11,1111 osv. Det faglige samarbejde med dine kolleger Meget dårligt Meget godt 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 På baggrund af besvarelserne beregnes overordnede indeks, som går fra til 1. De overordnede indeks består af vægtede gennemsnit af svarene på flere spørgsmål (eksempelvis indekset for Tilfredshed & Motivation, som er baseret på fire spørgsmål). 1 8, -1 8 1 1 x = 78 9 78 1 Er resultaterne gode eller dårligere? I forbindelse med at kortlægge om en præstation er god, er det nødvendigt at have et sammenligningsgrundlag. På baggrund af en række medarbejderundersøgelser, har MarkedsConsult udarbejdet tommelfingerregelen til højre. Denne regel skal dog tages med forbehold, idet: - Nogle spørgsmål har en tendens til altid at score lavt. Det drejer sig om spørgsmål angående løn, arbejdspres samt information fra den overordnede ledelse. - Spørgsmål angående engagement har en tendens til at score meget højt, da der er tale om en selvevaluering medarbejderen vurderer egen præstation. Specielle omstændigheder på skolen eller i enheden kan desuden gøre, at reglen er uhensigtsmæssig (kriser, usikkerhed mv.). Præstationsbarometer en tommelfingerregel Meget godt (8 1) Godt (7 8) Gennemsnit (6-7) Dårlig (5 6) Meget dårlig ( -5) 1 8 6 4 2 MarkedsConsult A/S Side 18

Prioriteringskortet - Et vigtigt værktøj Identificering af forbedringsområder Høj Et vigtigt værktøj i arbejdet med rapportens resultater er prioriteringskortet, som giver et handlingsorienteret indblik i de områder, der bør opprioriteres i forbedringsarbejdet. Kommunikér Muligheder Vedligehold Styrker Prioriteringskortet viser dels den betydning hver parameter har, dels den vurdering medarbejderne har givet parameteren. På den baggrund opdeles prioriteringskortet i fire kvadranter; Styrker, Primære indsatsområder, Svagheder og Muligheder. Vurdering Styrker er kendetegnet ved både større betydning og høj vurdering. Det er vigtigt at vedligeholde og/eller forbedre parametrene i denne kvadrant, da man herved kan vedligeholde/forbedre den nuværende medarbejdertilfredshed. Lav Mindre Observér Svagheder Betydning Prioritér Primære indsatsområder Større Primære indsatsområder har også større betydning, men medarbejderne vurderer samtidigt disse lavt. En forbedring af disse forhold vil give den største effekt på den samlede tilfredshed. Den større betydning kombineret med en lav vurdering gør, at disse forhold trækker ned i den nuværende tilfredshed. Svagheder har mindre betydning og vurderes lavt af medarbejderne. Disse parametre skal have lavere prioritet, men det skal observeres, at medarbejderne ikke i fremtiden lægger vægt på disse forhold. Muligheder er kendetegnet ved, at medarbejderne ikke tillægger disse forhold stor betydning på trods af, at medarbejderne er meget tilfredse med forholdene. En tilgangsvinkel til disse forhold er kommunikation. Ved at kommunikere den relativt høje vurdering af disse forhold skal det forsøges at få betydningen til at stige, så forholdene kan udvikle sig til styrker. To typer af prioriteringskort Rapporten indeholder to typer af prioriteringskort i form af et overordnet og en række specifikke prioriteringskort. Det overordnede prioriteringskort identificerer de overordnede områder (eksemplificeret med Faktor 1 og Faktor 2 til højre), som skal bearbejdes med henblik på at øge medarbejdernes Tilfredshed & Motivation. De specifikke prioriteringskort bruges til at identificere konkrete forbedringsinitiativer indenfor de overordnede områder. Fokus skal først være på det overordnede niveau, hvor de vigtigste overordnede indsatsområder identificeres. Derefter orienterer man sig på det specifikke niveau, hvor man identificerer mere konkrete indsatsområder. Hvis f.eks. Faktor 2 i figuren til højre er et overordnet indsatsområde, bør man fokusere særligt meget på det specifikke prioriteringskort for Faktor 2, for her at finde konkrete indsatsområder, der kan indgå i forbedringsarbejdet. Forholdene markeret med den røde cirkel vil i det tilfælde være vigtige at arbejde med. Overordnetprioriteringskort Høj Faktor 1 Vurdering Kommunikér Vedligehold Prioritér Observér Prioritér Faktor 2 Lav Mindre Betydning Større Faktor1 Faktor 2 Specifikke prioriteringskort MarkedsConsult A/S Side 19

Beregnet betydning/vægt - hvordan og hvorfor? Tankegangen bag den beregnede betydning, tager udgangspunkt i modstående grafer. Tallene er hentet fra en medarbejdertilfredshedsundersøgelse foretaget efter European Employee konceptet. De statistiske analyser viste, at den strategiske faktor Det daglige arbejde havde størst betydning for medarbejdernes tilfredshed, mens faktoren Nærmeste Leder havde mindst betydning. Et rødt punkt i graferne angiver en medarbejder. Y-aksen angiver medarbejderens samlede tilfredshed og motivation, mens x-aksen angiver medarbejderens vurdering af henholdsvis Det daglige arbejde og Nærmeste Leder (på en skala mellem og 1). Sammenhængen mellem Det daglige arbejde og den samlede tilfredshed og motivation viser følgende: Er medarbejdernes vurdering af Det daglige arbejde lav er medarbejdernes overordnede tilfredshed og motivation ligeledes lav. Tilsvarende ser man, at en høj vurdering af Det daglige arbejde modsvares af en høj samlet tilfredshed og motivation de to faktorer samvarierer i høj grad. Sammenhængen mellem Nærmeste Leder og den samlede tilfredshed og motivation giver et helt andet billede jf. den nederste model-illustration. Medarbejdere, der har vurderet den Nærmeste Leder lavt, kan godt have en høj samlet tilfredshed og motivation. Konklusionen er; at det Daglige arbejde har markant større betydning for den samlede tilfredshed & motivation end Nærmeste leder. Overført til et overordnet prioriteringskort betyder det, at Det daglige arbejde vil opnå en større beregnet betydning/vægt end Nærmeste leder. Tilfredshed & Motivation Tilfredshed & Motivation 1 8 6 4 2 2 4 Det daglige arbejde 1 8 6 4 2 2 4 Nærmeste leder 6 6 8 8 1 1 Det skal pointeres, at det er vigtigt at skelne mellem, om medarbejderne har angivet betydningen af de enkelte parametre, eller om den er beregnet. Angives betydningen viser erfaringerne, at næsten alle parametre vil have stor betydning for den samlede tilfredshed. Eksempelvis vil lønnen sandsynligvis betyde meget, men hvis det ikke er denne parameter, der forklarer variationerne i den samlede tilfredshed, er det ikke den rigtige måde at gøre det metodisk. Konsekvensen vil være, at skolen vil rette fokus mod lønnen for året efter at få et stort set uændret samlet tilfredshedsindeks. Ved at beregne betydningen af de enkelte forhold, vil man derimod have et bedre udgangspunkt til at identificere de forhold, som har størst effekt på den samlede medarbejdertilfredshed. Når MarkedsConsult beregner betydningen, kan det således ses, at det f.eks. ikke er Nærmeste leder, som forklarer variationen i de ansattes samlede tilfredshed, eller sagt med andre ord, det er ikke der, der skal justeres, hvis mere tilfredse medarbejdere ønskes. Der bør tilføres ekstra ressourcer, hvor der ses en tydelig sammenhæng mellem en faktor og den samlede tilfredshed. MarkedsConsult A/S Side 2

Segmentering af medarbejderne hvordan? Loyale medarbejdere er kun et gode for skolen, hvis loyaliteten resulterer i en adfærd, som er ønskværdig set i skolens perspektiv. Det er ikke tilstrækkeligt, at medarbejderne har en høj grad af troskab. De skal også være engagerede for at yde en god indsats. Derfor opdeler vi Loyalitetsindexet i to separate index for henholdsvis Troskab og Engagement. Som følge af opdelingen bliver det muligt at inddele medarbejderne i fem forskellige medarbejdertyper. Zappere er kendetegnet ved en lav grad af Troskab og mellem til høj grad af Engagement. Zappere er engagerede i deres arbejde, men vil være tilbøjelige til at forlade virksomheden inden for en overskuelig tidshorisont. Zappere kan f.eks. være personer med et stort behov for nye udfordringer. Sofamedarbejdere er karakteriseret ved en mellem til høj grad af Troskab og en lav grad af Engagement. Sofamedarbejderne ønsker til trods for deres begrænsede engagement fortsat at være ansat på skolen. På-vej-væk medarbejdere er kendetegnet ved en lav grad af både Troskab og Engagement. Det er potentielle eks-medarbejdere, som er på vej til at forlade skolen, hvis der ikke rettes op på de forhold, som er årsagen til det lave Engagement og Troskab. Ildsjæle er kendetegnet ved en høj grad af Troskab og Engagement. Ildsjælene er meget engagerede i deres arbejde og er villige til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt. Desuden har Ildsjælene en høj grad af Troskab (ønsker blandt andet i høj grad fortsat at være ansat om to år). Denne kombination af høj grad af Troskab og Engagement gør Ildsjælene til meget værdifulde medarbejdere. Kernemedarbejdere er karakteriseret ved en mellem til høj grad af Troskab og mellem til høj grad af Engagement - uden at begge dog er høje på samme tid. Kernemedarbejderne er stabile medarbejdere, der vil det godt for skolen uden dog at gå forrest. Høj Engagement Lav Zappere På-vej-væk medarbejdere Kernemedarbejdere Sofamedarbejdere Ildsjæle Lav Troskab Høj Image Overordnet lederskab Nærmeste leder Samarbejde Det daglige arbejde Løn- og ansættelsesvilkår Faglig og personlig udvikling Tilfredshed & Motivation Jeg er villig til at yde en ekstra indsats, hvis det er nødvendigt Jeg tror, mine kolleger synes, jeg yder en god arbejdsindsats Hvis skolens vilkår ændres, er jeg åben overfor forandringer, der berører mig Loyalitet Engagement Troskab Jeg ønsker at være ansat om 2 år Jeg leder sjældent efter andre job Jeg vil anbefale andre at søge job på skolen Indsatsområder Resultatområder MarkedsConsult A/S Side 21