Rejsebrev fra udvekslingsophold til Tasmanien 2011 Navn: Emilie Middelhede E-mail: emilie_middelhede@hotmail.com Tlf. nr. 31 26 92 24 Hjem-institution: Sygeplejeskolen i Århus Holdnummer: 082A Værts-institution/Universitet: UTAS, University of Tasmania Praktikplads/Hospital: Launceston General Hospital, afd. 4D Speciale: almen medicinsk afdeling, overvejende renale, endokrine og respiratoriske diagnoser Udvekslingsperiode: 1/2-2011 29/4-2011 Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Da jeg startede på uddannelsen til sygeplejerske fik jeg tidligt i forløbet nys om, at der var mange muligheder for at komme på udveksling, og jeg fandt tanken herom rigtig interessant. Jeg var allerede
på daværende tidspunkt sikker på, at hvis jeg skulle af sted, så ville jeg langt væk, til enten Thailand eller Australien hvorfor, kan jeg ikke komme med et fyldestgørende svar på. Grunden til, at jeg har valgt at tage af sted er der flere grunde til. Til dels for at udfordre mig selv, og dermed udvikle mig personligt og til dels for at få en kæmpe oplevelse med i rygsækken, herunder at opleve en anden kultur og ikke mindst en anden sygeplejekultur end den jeg kender fra Danmark. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Som netop nævnt, så var jeg helt sikker på, at jeg ville langt væk, hvis jeg skulle på udveksling. Jeg havde hele tiden troet, at jeg vil søge om at komme til Sydney, indtil det gik op for mig, at der også var mulighed for at komme til Tasmanien. Det, der gjorde Tasmanien interessant var, at der er væsentligt færre studerende, der sendes af sted, og dermed ville det kræve, at jeg i højere grad skulle ud og stå på egne ben. Din forberedelse til udvekslingsopholdet Der har været meget at holde styr på inden afrejse mht. visum, lægeerklæringer, straffeattest, vaccinationer, forsikringer mv. Hele processen med visum blev for mig noget forsinket, idet der opstod tvivl omkring nogle datoer og hvilket visum jeg skulle ansøge, hvilket resulterede i, at jeg først fik mit visum en uge inden afrejse. Men selve visumprocessen viste sig, da jeg først kom i gang, slet ikke at være så kompliceret som jeg havde forventet. Man skal blot ansøge om et student visa, assesment level 1, og dette kan gøres online. Her skal man udfylde en masse felter om personlige data og vice versa. Det tager ca. 15 minutter. Når ansøgningen er afsluttet (og betalt; det koster 550 AUD=3200 kr.) modtager man, digitalt, to ansøgninger til helbredsundersøgelser, en til henholdsvis røntgen af thorax (600 kr.) og en til helbredsundersøgelse hos en særlig panellæge (900 kr.). Det kan umiddelbart synes besværligt, men på sygehuset og hos lægen havde de fuldstændig styr på, hvordan det hele skulle forløbe, hvorfor man egentlig bare skal sørge for at bestille tid begge steder og troppe op, og så sørger de for at sende de samlede resultater af sted, hvorefter man modtager en mail om, at man har fået tildelt et visum. Visummet følger ens pasnummer, hvorfor man ikke behøver medbringe nogen dokumenter på rejsen. UTAS kræver, at der udfyldes nogle dokumenter, hvorved man dokumenterer, at man er vaccineret for diverse sygdomme (børnevaccinationer), herunder hepatitis B og stivkrampe (som jeg allerede havde, fordi jeg i en tidligere praktik lavede en stikskade ), samt at man kan forevise et negativt HIV og hepatitis C resultat. Endvidere skal man ligeledes kunne forevise en ren straffeattest. Disse underskrevne dokumenter scannede jeg og samlede i en PDF-fil som jeg mailede til rette vedkommende. Inden afrejse havde jeg bestilt tid ved egen læge til MRSA-podning. Dette er påkrævet, før man kan fortsætte sin praktik i DK.
Til opholdet og rejsen købte jeg en ungdomsrejseforsikring hos Gouda til ca. 1500 kr. Det er påkrævet for udvekslingsstuderende, der rejser til Australien, at man betaler et Overseas Student Health Cover (ca. 1000 kr.). Dette betaler man samtidig med, at man godkender sit Offer of Enrolement (en bekræftelse på, at man gerne vil have den tilbudte studieplads). Min flybillet fandt jeg via Momondo og købte den gennem Kilroy. Jeg valgte at købe en billet til Melbourne og så selv købe en indenrigsflyvning fra Melbourne til Launceston, idet det var billigere. Jeg kom i alt af med 11.000 kr. Jeg havde tre dage i Melbourne, inden jeg fløj videre til Launceston. Dem brugte jeg på at opleve byen og lige vende mig til tanken om, at jeg var langt væk hjemmefra Melbourne er bestemt et besøg værd! Jeg vil anbefale at vente med at købe indenrigsflyvningen fra Launceston planerne kan nemt ændre sig. I Melbourne købte jeg pre-paid mobiltelefoni samt trådløs internetadgang hos Telstra. Det har virket upåklageligt. Jeg gav omkring 30 AUD for SIM-kortet indeholdende australsk nummer samt 30$ taletid og omkring 70$ for internetopkoblingen (USB-pen), hvortil jeg fik 2 GB data, der skulle bruges indenfor den første måned. Herefter kunne jeg re-charge min konto. Jeg søgte kun om legat hos DSR, idet jeg ikke kunne finde andre legater, der matchede mit ophold. Her fik jeg 2000 kr. Desuden fik jeg tildelt et legat af UTas på 11.000 kr., som hjalp gevaldigt i et trængt budget. Nogle af pengene blev dog brugt på en tur til NZ. Resten af opholdet er betalt af egen lomme. Jeg har lånt 20.000 kr af mine forældre og selv sparet lidt op. Desuden har jeg fremlejet min lejlighed for perioden. Jeg vil anbefale at få lavet et internationalt kørekort hjemmefra (koster 25 kr). Den offentlige transport er ikke særlig udbredt på Tasmanien, så hvis man gerne vil ud og opleve noget (uden at tage på dyre guidede ture), så er det klart nemmest at leje en bil. Jeg havde ikke fået lavet et internationalt kørekort hjemmefra, hvorfor det voldte mig lidt problemer at finde et selskab, der ville udleje, men det lykkedes dog. Fagligt udbytte Hvordan arbejdede du med læringsmål? På Tasmanien arbejder man med en portfolio, der består af en fire ugers og en otte ugers samtale med den kliniske vejleder. Her bedømmer denne den studerende, og man får konstruktiv kritik og en snak om, hvor man kan fokusere sin læring. Desuden skal man udarbejde mindst fire SAO s (Situation, Action, Outcome), hvor man skal beskrive en situation, hvor man følte sig udfordret, og derefter, hvad man syntes man lærte af denne situation, og hvor man efterfølgende kan fokusere sin læring. Hvordan man bedst lærer er vel individuelt,
men jeg læste på de emner jeg følte mig usikker i, gennemgik patienternes journaler og stillede en masse spørgsmål hver gang jeg var i tvivl om noget. Hvordan var kontakten til vejledere? På afdelingen var der ansat en Clinical Facilitator, der er ansat udelukkende til at tage sig af de studerende. På min afdeling var vi syv studerende, og hun forsøgte således at fordele vores vagter, så vi alle havde mulighed for at søge råd og vejledning hos hende. Hun var rigtig god til at fortælle, hvor man var dygtig, og hvor hun syntes der var plads til forbedring og hun var god til at udfordre én til at reflektere. Dagligt blev jeg dog placeret med en ny preceptor (daglig vejleder), hvilket godt kunne være lidt frustrerende, idet man mere eller mindre hver gang skulle bevise sit værd. Jeg synes ikke de daglige vejledere var gode til at have studerende med sig. De stillede sjældent refleksive spørgsmål, og nogle opfattede vist mere de studerende som en hjælpende hånd, frem for, at vi var der for at lære. Desuden kom de nemt til at overtage ens arbejde og glemte at fortælle om vigtige informationer omkring patienten, hvilket kan gøre det svært at pleje patienten. Man skal forvente at have albuerne lidt ude og huske at sige fra, hvis man vil lære noget. Ellers ender man nemt med at rende rundt som en hjælpende hånd, der måler værdier og tørrer numser Hvordan var kontakten til patienter Jeg synes det har været en rigtig god oplevelse, for mig, at blive udfordret i forhold til patientkontakten. Patientkontakt har altid faldet mig nemt, men når man pludselig står og skal kommunikere fagtermer på engelsk osv. til patienterne, så er det ikke så nemt længere, og man kommer derved til at reflektere meget over, hvad man siger og hvorfor man vil spørge om noget. Heldigvis var alle patienter meget forstående og tålmodige, hvis der var noget jeg ikke lige kunne forklare. Desuden var de meget interesserede i, hvem jeg mon var, hvis jeg ikke havde præsenteret mig, fordi min uniform var anderledes, og mange var også interesserede i at vide mere om Danmark, og om, selvfølgelig, Kronprinsessen Kulturelt udbytte Hvad lærte du om landets kultur Jeg var faktisk meget overrasket, da jeg kom til Australien. Jeg har altid haft det indtryk, at Australien er et land med en no-worries og laid back mentalitet, men aldrig har jeg været i et land så bureaukratisk. Der er regler for stort set alt, og restriktioner over det hele. Hvor meget australierne selv overholder disse ved jeg ikke, men jeg var meget overrasket over dette. Det
sagt, så er, i hvert fald Tasmaniere, et venligt og gæstfrit land. De fleste er vældigt snaksaglige og vil gerne høre om Danmark. Om kulturen i landets sundhedsvæsen og sygeplejekulturen Jeg fandt, at meget af sygeplejen er ens med den jeg har stiftet bekendtskab med herhjemme. Dog var der den meget store forskel, at de australske sygeplejersker, i meget lille grad, tager sig af de eksistentielle aspekter af sygeplejen, og jeg oplevede også, at der ikke tages hensyn til etiske aspekter på samme måde som jeg kender det fra DK, hvorfor sygeplejen i høj grad blev udført fra et biomedicinsk synspunkt og med en compliance-forventet tilgang til patienten. Ofte blev der snakket om private ting overfor patienterne, og der blev talt højlydt om patienterne, også selvom de lå på firesengsstue, og der derved var andre patienter til at høre, hvad der blev talt om. Jeg oplevede op til flere gange, at en patient fik at vide, at denne fx var terminal eller lignende, uden at pårørende var til stede og uden, at nogen handlede på det. Det var ikke fordi sygeplejerskerne ikke var opmærksomme på, at de havde fået informationen, og de havde også forståelse for, at patienten var ked af det der var bare ingen, der handlede på det, og det tror jeg er en væsentlig forskel fra DK. Desuden var patient tøjet meget anderledes end det vi kender hjemmefra. De fleste patienter havde deres eget tøj på, men var det ikke muligt, så fik de en slags kåbe på, som ikke kunne lukkes bagtil, hvorfor man ofte så en patient gå rundt med numsen bar på gangene, hvis de fx trænede med fysioterapeuten. De har et stort og etableret tværfagligt arbejde fysioterapeuter, ergoterapeuter, diætist og talepædagoger imellem, hvilket jeg hovedsageligt synes er rigtig positivt, idet patienterne får en specialiseret og optimal pleje. Desværre fandt jeg, at det betød, for sygeplejerskerne, at de ikke rigtig handlede på disse områder, idet der jo allerede var nogen på sagen. Så hvis en patient fx var anorektisk, så var det diætisten opgave at handle på det og var patienten terminal, så var det det palliative teams opgave, at handle derpå. Jeg er overbevist om, at det ikke er standard for det australske sundhedsvæsen, men snarere bare sådan praksis bliver udført. Desuden var arbejdsfordelingen læger og sygeplejersker imellem noget anderledes end den jeg har stiftet bekendtskab med. Der var én sygeplejerske til at gå stuegang, og derved havde man som sådan ikke rigtig kontakt til lægerne, medmindre man tilfældigvis var til stede på stuen, når lægen kom forbi. Dvs., der var ikke den samme sparring om patienten, som i DK. Hver onsdag var der på hospitalet undervisning for personalet, foruden jævnlig undervisning på afdelingerne, hvilket jeg synes er rigtig positivt. Det var 45 min lektioner og kunne omhandle mange forskellige emner, fx venepunktur, blodprøveanalyser, alkoholafvænning mv.
Deres kontrol af medicin fandt jeg også rigtig positiv. Der skal altid to sygeplejersker til at kontrollere medicin, der kan misbruges, fx morfin og benzodiasepiner, hvilket resulterer i meget få fejlmedicineringer. Dog håndteres al medicin uden handsker, og generelt er hygiejnestandarden anderledes end vi kender fra DK. Stort set alle går med ringe og armbånd, og alle har deres personlige uniform, som de tager på hjemmefra og som de også kører hjem i. Det sagt, så er de meget opmærksomme på at spritte hænder hele tiden, og der er særlige restriktioner når der er kontakt med MRSA patienter (hvilket der er mange af). Social erfaring Hvordan blev du modtaget af kolleger Generelt blev jeg rigtig godt modtaget af sygeplejersker og de andre studerende. De fleste syntes det var spændende med en studerende fra Europa og nogle syntes også det var enormt spændende at høre om kronprinsessen. Særligt de lidt ældre sygeplejersker tog rigtig godt imod mig. Min fornemmelse var, omkring de sygeplejersker, der var på min egen alder, at de lige skulle se mig an, da jeg startede på afdelingen. Der gik dog ikke længe før de løsnede lidt op og også fandt det interessant at høre om sygeplejelivet i DK I Nurses Home, hvor jeg boede, mødte jeg også en masse rigtig søde mennesker, studerende som uddannede, australske som udlændinge, men alle med det til fælles, at vi arbejde på hospitalet, LGH. Nogle tog jeg på udflugter med, og ellers hyggede vi ofte med snak i køkkenet og fællesstuen, af og til en øl i byen. Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Som tidligere nævnt kan man forvente, at der ikke bliver taget hånd om én som studerende på samme måde som i DK, hvorfor det kræver en stor portion selv-refleksion, og at man tør sige fra, hvis man vil lære noget. Det sagt, så er det virkelig en oplevelse, der er værd at tage med sig, og selvom man måske ikke lærer lige så meget set ud fra et bio-medicinsk perspektiv, så får man SÅ meget andet med sig bl.a. har jeg fundet ud af, at det slet ikke er så dumt med al den holistiske teori som vi får i DK det er virkelig en anden sygepleje, der udøves, når den vinkel ikke er med! Andet du synes andre bør vide om udveksling Se at komme af sted det har været hver en krone, frustration og tåre værd! Jeg tror et udvekslingsophold og en rejse til den anden side af kloden er udbytterigt for enhver, særligt på den personlige front som jo også er en rigtig vigtig del af sygeplejen! Hvis du skal af sted eller bare overvejer at tage af sted, så skal du være mere end velkommen til at kontakte mig om hvad som helst det praktiske, idéer til udflugter (hvilket er et must på Tasmanien. Der er SÅ smukt!) eller hvad der ellers måtte være af spørgsmål.