BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice

Relaterede dokumenter
BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Søndergård

Patientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt

Blodbankens InterInfo

Til patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken

Transfusionscenter Vejle BLODBANK INFO. Vejledninger til de kliniske afdelinger. version 1.

Patientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion

Analyser i Blodbanken

E-læring i transfusionsmedicin - orientering til klinikledere

Transfusion af blodkomponenter

Blodtransfusion i sengeafsnit

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af Medicin, Intravenøs Væske & Ernæring.

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SAMARBEJDSAFTALE MELLEM Dansk CancerBiobank CENTERAFDELING OG KLINISK AFDELING/FORSKERGRUPPE BLOD

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

DART ÅRSRAPPORT 2001 DSKI

Til patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling

2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.


Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Vi vil spørge, om dig/jer om dit/jeres barn vil deltage i en videnskabelig undersøgelse.

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

Birthe Margrethe Pedersen. Seniorcenter Kildegården

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Tagenshus

Sundhedsstyrelsens tilsyn med boenheder i. Helsingør Kommune

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

Bloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod

Overordnet konklusion på tilsynet. Opfølgning på tidligere tilsyn. Krav

Sygeplejestuderendes uddannelse i administration af medicin og intravenøs væske og ernæring

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Birthe Margrethe Pedersen. Embedslægeinstitutionen Øst. Plejecentret Kristinehøj HELSINGØR KOMMUNE

Transfusionsmedicin. Københavns Universitet, forår Af Asma Bashir, stud med.

DART ÅRSRAPPORT DSKI

Hanne Juhl Pedersen. Hiort Lorenzen Center Haderslev. Syddanmark. Haderslev kommune.

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Birthe Margrethe Pedersen. Plejehjemmet Bøgehøjgård HELSINGØR KOMMUNE

Adrenalin, antihistamin, sprøjter, nåle og oversigt med doser til anafylaksi er på sygeplejekontoret hvor SCIT gives.

Marianne Presskorn-Thygesen. Seniorcentret Rosenlund

Patientvejledning. 6. Behandling med nedfrosne æg - hormonstimuleret cyklus

Koagulationsprofil hos patienter som opereres for lungekræft - et randomiseret, kontrolleret studie

Dronning Ingrids Hjem. Carl Jacobsens Vej 6A KØBENHAVNS KOMMUNE

Elisabeth Tornberg Hansen. Embedslægerne Hovedstaden. Fredensborg kommune

Vejledning om blodtransfusion

Region Hovedstaden. Patientrettigheder Januar Patientrettigheder. en kort orientering til patienter og pårørende. Region Hovedstaden SPROG

Resumé Beskriver hvornår og hvordan der foretages patientidentifikation, herunder brug af patientarmbånd.

Terminal palliativ indsats

Patientrettigheder en kort orientering til patienter og pårørende

VEJLEDNING OM BLODTRANSFUSION

Journal. Indholdsfortegnelse. Godkendelse

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

Marianne Presskorn-Thygesen. Ældrecenter Æblehaven

TRANSFUSIONSSTRATEGI. Anita Lauritsen Anæstesiologisk Afd. Århus Sygehus NBG

Plejecenter Solbakken

Patientvejledning. 8. Behandling med nedfrosne æg - substitueret cyklus

PRØVETAGNING. Kontrol af patientforberedelse Nogle analyser kræver, at patienten er fastende inden prøvetagningen.

Opfølgning på tidligere tilsyn Ja Nej delvist [1010] Der er fulgt op på tidligere tilsyn nmlkji

Patienters retsstilling

BIRKELSE PLEJECENTER. Jammerbugt kommune

Plejecenter Knud Lavard Centret

Svarskema til: Test din viden om patienters rettigheder

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

PROTOKOLRESUMÉ. Behandling af kvinder med svær postpartum anæmi. Tlf. nr.: København Ø. Tlf.nr.

Få mere livskvalitet med palliation

Klinik For Øjenlågskirurgi, Vejle Virksomhedsgrundlag (1/5) Vurdering af indikatorer og evt. krav om opfølgning

DART Hæmovigilancerapport for 2013

E-læring for sygeplejersker og andre der varetager transfusionsblod

I traumedoc kan udarbejdes et notat fuldstændig som nu (AKA-vurderingsnotat), som vi indtil videre vil benytte til fortløbende journaldokumentation.

Vejledning arbejdsgang ved behandling af klagesager i afd. O

håndbog i Sikker mundtlig kommunikation

Informationsbrochure til patienter

Patientrettigheder. Frederikssund Hospital Esbønderup Sygehus. vejledning for patienter og pårørende. Patientrettigheder November 2008

Transkript:

Udarbejdet af:vst dato:marts 2011 dato: Revideret af:vst dato:febr. 2015 Godkendt af:lan, SAn dato:febr. 2015 dato:okt.2012 Revideres igen: om max 2 år BLODTRANSFUSION til beboere på Hospice Formål med at give blodtransfusion til alvorligt syge hospice-beboere Sædvanligvis er der, iflg. Sundhedsstyrelsen, ikke indikation for at give blodtransfusion ved hgb>5,6 mmol/l. Særlige anbefalinger hos beboere med leukæmisk sygdom (se bilag 1). Der skal altid foretages en vurdering af, om mangeltilstanden kan kompenseres gennem anden rationel terapi, således at behandling med blodkomponenter evt. helt kan undgås. Eks. på, at blodtransfusion kan gavne hospice-beboeren: Lindring af beboeren i form af flere kræfter til at udholde at være i den terminale fase af sygdommen, eks. ved svimmelhed, åndenød, træthed Når beboer med anæmi / leukæmisk sygdom stadig kan profitere og opleve en subjektiv bedring ved blodtransfusion Når det kan give ekstra levedage til evt. at nå noget / ét eller flere mål, inden beboeren skal dø Mere tid sammen med pårørende Før en hospice-beboer modtager blodtransfusion, afklares følgende: Hvor befinder beboeren sig i sygdomsforløbet? Ønsker beboeren at modtage blodtransfusion på baggrund af grundig information af sygeplejerske / læge? Hvordan mener beboeren selv, at han kan have gavn heraf? Faglige og etiske overvejelser i den individuelle situation, hvorvidt beboeren kan profitere af blodtransfusion Retningslinier for procedure før, under og efter blodtransfusion 1. Ordination af blodkomponenter Bestilling af blodtype, BAS-rest og udvidet forlig: se vejl. Blodprøver på Hospice Søndergård. Blodbanken Herlev: tlf 3868 3291 2. Identitetskontrol og mærkning af blodprøve(r) til Blodbanken, Herlev Hospital: Blodtype og/ eller BAS-test Evt. udvidet forlig 3. Modtagelse og opbevaring af blodprodukter 4. Kontrol, identifikation, opsætning og registrering af blodprodukter 5. Observation af beboer før, under og efter blodtransfusion 6. Nedtagning af blodprodukter 7. Kassation af blodposer og ubrugte blodprodukter 8. Transfusionskomplikationer forholdsregler og opfølgning Retningslinierne er herunder beskrevet i detaljer vedr. de ovenstående 8 punkter Side 1 af 6

1. Ordination af blodkomponenter Blodkomponenter = delprodukt af fuldblod: Erytrocyt-, plasma- og thrombocytkomponenter skal ordineres af en læge Ordinationen journalføres sammen med indikationen for transfusion Ved ordinationen udleveres brochuren Patientinformation om blodtransfusion (Region H) til beboeren og dennes informerede samtykke til blodtransfusion indhentes. Brochuren findes i kopirummet Når det ikke vides, om beboerens blodtype allerede findes i Blodbanken på Herlev Hospital, kontaktes Blodbanken telefonisk inden blodprøvetagning/bas-test med henblik herpå: tlf 3868 3291 2. Identitetskontrol og mærkning Rekvisition og blodprøve mærkes tydeligt inden blodprøvetagning med beboerens navn (efternavn og min. ét fornavn) samt CPR-nr. Beboerens identitet sikres umiddelbart inden blodprøvetagning ved, at beboeren siger sit navn og CPR-nr., der sammenholdes med rekvisition og blodprøveglas. Er beboeren ude af stand til at bistå ved identitetskontrol, sikres identiteten ved hjælp af personale/pårørende, der kan stå inde for identiteten. Navn på denne anden person samt personens relation til beboeren anføres i Flex-journalen/ Dokumentations - modulet/ notat Den sygeplejerske/læge/laborant, der har sikret sig beboerens identitet, underskriver for dette på rekvisitionen Af sikkerhedsmæssige årsager skal blodprøver til hhv blodtypebestemmelse og BAStest foretages i 2 uafhængige blodprøvetagninger, med 2 uafhængige identifikationer af beboeren, dvs udført enkeltvis og af 2 forskellige personer Blodprøve og tilhørende rekvisition skal efter blodprøvetagning bringes til Blod-banken. Se vejledn. Blodprøver på Hospice Søndergård NB! Blodprøver og rekvisitioner, der ikke er udtaget efter ovenstående regler, vil blive kasseret efter modtagelse i blodbanken med anmodning om nye blodprøver og rekvisitioner, udtaget og udfyldt på korrekt vis 3. Modtagelse og opbevaring af blodprodukter Blodprodukter ankommer i blå transport/kølekasse fra Blodbanken på Herlev Hospital. Blodposen skal opsættes så hurtigt som muligt, efter ankomsten til Hospice. Der kan kun rekvireres 1 portion blod ad gangen. Blodet skal være indgivet indenfor 4 timer, efter det er lagt i transport/kølekasse fra Blodbanken. I særtilfælde accepterer Blodbanken udlevering af 2 portioner blod ad gangen. Begge portioner skal da være indgivet indenfor 6 timer, fra det er lagt i kølekasse til indgivet (special-aftale mellem Hans-Åge Vollert/Blodbanken Herlev Hosp. og Hospice Søndergård) Blodprodukter må kun opbevares i Blodbankens blå kølekasse, indtil de indgives! Side 2 af 6

4. Kontrol, identifikation, opsætning og registrering af blodprodukter Kontrol og identifikation før opsætning skal foretages ved beboerens side lige umiddelbart inden transfusionen. Flg. skal være til stede samtidigt for, at en korrekt kontrol kan gennemføres: beboerens transfusionsjournal (transfusionsjournal: standard-blanket fælles for Region Hovedstaden), hvorpå blodtypesvar (blodtypesvar: standard-formular, som der ved henvendelse til Blodbanken 1. gang udbedes kopi af) skal være fastgjort den blodkomponent, som skal transfunderes samt tilhørende følgeseddel (følgeseddel: blanket, der er vedhæftet en blodkomponent og er påtrykt den specifikke blodkomponents blodtype, produktkode og tappenummer) opsætter, som er ansvarlig for transfusionen (autoriseret læge eller sygeplejerske) kontrollant (sygepl.), som er instrueret i proceduren beboeren skal altid, når det er muligt, involveres aktivt i identifikationsprocessen 1. Beboerens identitet sikres ved, at vedkommende siger sit fulde navn og CPR-nr. til opsætter Når beboeren ikke kan medvirke, skal anden person, eks. pårørende eller personale indestå for beboerens identitet. Navnet på denne anden person skal anføres på transfusions-journalen 2. Følgende kontrolleres efterflg.: overensstemmelse mellem beboers navn og CPR-nr. navn og CPR-nr. på blodtype-svar navn og CPR-nr. på blodkomponentens følgeseddel overensstemmelse af blodtype på blodtypesvar blodkomponent overensstemmelse af tappenummer på blodkomponent blodkomponentens følgeseddel blodkomponentens holdbarhed, holdbarhedsdato må ikke være overskredet udseende - normal erytrocytkomponent, SAG-M, har en dybrød, ikke gennemskinnelig farve. Hvis farven er violet, sort eller der er tegn på hæmolyse (saftevandslignende, gennemskinneligt udseende), kan blodet være beskadeligt (hæmolyse) og må ikke anvendes - hvis der observeres koagler i blodet, må det ikke anvendes, men skal retur til blodbanken 3. Dokumentation af ovenstående kontrol med dato, klokkeslæt og signatur for både opsætter og kontrollant noteres 2 steder: i transfusionsjournal på blodkomponentens følgeseddel Side 3 af 6

4. Inden opsætning vendes erytrocytkomponenter roligt (ca. 10 gange), så grundig opblanding opnås 5. Af hensyn til holdbarheden bør transfusionen påbegyndes straks efter ankomst af blodkomponent(er) fra Blodbanken, og skal være afsluttet senest 4 (6) timer efter, at blodkomponent(erne) blev lagt i transport/kølekasse fra Blodbanken. En portion blod infunderes over 1 4 timer. 6. Alle blodkomponenter skal gives gennem et transfusionssæt med filter og dråbekammer. Transfusionssættet må være i brug i max 6 timer, og det skal skiftes ved skift til anden AB0-blodtype. Medicin og andre væsker bør ikke indgives i samme i.v.-adgang, undtaget NaCl 0,9%. 5. Observation af beboer før, under og efter blodtransfusion For at understøtte rettidig observation af eventuelle komplikationer hos beboeren i forb.m. blodtransfusion, observeres flg.: før transfusionens start: Beboeren vurderes, kontrol temp., og evt. puls og BT under transfusionen: - i de første minutter af transfusionen observeres beboer og forlades ikke - regelmæssig observation under hele transfusionen med fokus på bevidsthedsniveau, kardiopulmonale symptomer og symptomer på allergiske reaktioner ved afslutning af hver enkelt transfusion kontrolleres temperaturen observationer og handlinger vedr. blodtransfusion dokumenteres i Flex-journalen og på følgeseddel 6. Nedtagning af blodprodukter Dokumentation ved transfusionens afslutning: transfusionsjournal og følgeseddel udfyldes med sluttidspunkt og komplikationsstatus følgeseddelen, der er dokumentation for blodportionens anvendelse, skal efter endt transfusion udfyldes og returneres til Blodbanken, Herlev Hospital pr. brev: Blodbanken, 54K6 Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev 7. Kassation af blodposer og ubrugte blodprodukter den tomme blodpose kasseres som dagrenovation, når den er nedtaget, hvis der ikke har været transfusionskomplikation ikke-tømte og ikke-anvendte blodportioner returneres til Blodbanken i køle/transport-kasse med følgeseddel, hvorpå der noteres Ikke transfunderet til beboeren. Skal af hygiejnehensyn returneres til Blodbanken hurtigst muligt. Hospice sørger for transport. 8. Transfusionskomplikationer forholdsregler og opfølgning Alle reaktioner, under og umiddelbart efter transfusion, kan skyldes den transfunderede blodkomponent. Reaktionerne kan være livstruende og kræve intervention. Side 4 af 6

Lette allergiske og monosymptomatiske febrile reaktioner med temperaturstigning under 1 gr. C medregnes normalt ikke som en transfusionskomplikation. Komplikationer i umiddelbar tilknytning til transfusionen Hæmolytisk reaktion, leukocytuforligelighedsreaktion, allergisk reaktion inkl. anafylaktisk chock, overloading af beboerens kredsløb, luftemboli, citratoverfyldning, kaliumintoxikation, septisk shock pga. inficeret blodkomponent, transfusionsrelateret lungeskade. Symptomer på transfusionskomplikation Lettere sympt.: - kulderystelser temperaturstigning - kløe, urticaria Svære sympt.: - chock - dyspnø - smerter i brystet - lungeødem - blodtryks- og pulsændringer - lændesmerter - hæmoglobinuri, anuri - hæmorrhagisk diatese Viser beboeren tegn på transfusionskomplikation afbryd straks transfusionen, og hold i.v.-adgang åben med NaCl isot. ved anafylaktisk chock gives straks : Inj. Adrenalin 0,5 mg i.m. Se klinisk vejledn. Adrenalin anafylaktisk chok kontakt læge check for forbytning af blodkomponent/beboer observer beboeren, indtil symptomerne er klinget af diuresen kontrolleres, ved mistanke om hæmolytisk reaktion, forceres diuresen vha diuretika (f.eks. furosemid) underret Blodbanken, Herlev Hospital, og udtag snarest blodprøve til analyse i Blodbanken (4 ml EDTA-glas taget på beboer efter endt transfusionskompl., underskrevet rekvisition og udfyldt følgeseddel, blodpose inkl. transfusionssæt indpakket i plastikpose) 1. Forsinkede transfusionskomplikationer Er komplikationer, der indtræder dage til uger efter transfusionen Hæmolyse pga erytrocyt-uforligelighed (tidl. immunisering) eller post-transfusions purpura pga trombocyt-uforligelighed Symptomer herpå kan være uforklarlig lav hgb eller manglende forventet stigning af hgb., ikterus, hæmorrhagisk diatese pga trombocytopeni. 2. Sene transfusionskomplikationer Komplikationer, der indtræder i uger til år efter transfusionen, f.eks. hepatitis, HIV eller malaria. Hvis relevant og muligt, skal også sene komplikationer meddeles Blodbanken. 3. Utilsigtet hændelse Side 5 af 6

I de tilfælde, hvor der ligger en procedurefejl til grund for en transfusionskomplikation, f.eks. en fejltransfusion, skal komplikationen/ sagen, udover at skrives i patientjournalen, tillige indberettes som en Utilsigtet hændelse Bilag 1 Indikation for transfusion med blodkomponenter, Quick guide fra Sundhedsstyrelsen, juni 2014 Kilder: Kontrakt indgået mellem Hospice Søndergård og Klinisk Immunologisk Afd. Rigshospitalet, 2010 Mail-aftale mellem Hans Åge Vollert, ledende bioanalytiker, Klin, Immunologisk Afd., Herlev Hospital, hans.aage.vollert@ regionh.dk og Vibeke Stenum, souschef, Hospice Søndergård National klinisk retningslinie for indikation for transfusion med blodkomponenter, Sundhedsstyrelsen, juni 2014 Sundhedsstyrelsen: Vejledning om blodtransfusion vejledning nr. 9038, 15.01.2015 VIP Region Hovedstaden, 12.02.2014: - Blodkomponenter ordination og dokumentation heraf, 16.11.2012 - Indikation for blodkomponentbehandling hos ikke blødende patienter og patienter med kontrollable blødninger, 12.02.2014 - Blodtransfusion kontrol, opsætning og registrering, 16.11.2012 - Blodtransfusion overvågning af patienten, 07.11.2013 - Transfusionskomplikationer forholdsregler og opfølgning, 06.11.2013 Tidsskrift Sygeplejersken 8.2011: Store variationer i behandling med donorblod, Hvornår har patienten behov for blodtransfusion?, begge artikler skrevet af Jens Svanholt Seeberg, sygepl., cand. scint. san. Side 6 af 6