Transfusion af blodkomponenter

Transkript

1 Transfusion af blodkomponenter Vejledninger til de kliniske afdelinger Version 2, februar 2009 Side 0 af 29

2 Indhold: 1. Beskrivelse af side 2 2. Blodbanker i Blodcenter Midt, Blodbank Øst side 3 3. Transfusionsråd side 4 4. Blodkomponenter side 5 Erytrocytholdige blodkomponenter Trombocytholdige blodkomponenter Plasmaholdige blodkomponenter 5. Patientidentifikation side 7 6. Forberedelse til transfusion side 8 Information til patienten og journalføring 7. Blodtype og forlig side 9 Laboratorieanalyser før transfusion Rekvirering af blodprøver 8. Transfusionsjournalen side 11 Blodtypesvar 9. Bestilling af blodkomponenter side Afhentning og opbevaring af blodkomponenter side 13 Afhentning af blodkomponenter Følgeseddel til blodkomponenten Opbevaring af blodkomponenter på de kliniske afdelinger Returnering af blodkomponenter 11. side 15 Observationer før transfusion Kontrolprocedure før transfusion Transfusion Efter transfusion 12. Transfusion i livstruende situationer side 18 Haste transfusion uden forligsundersøgelse 13. Transfusionskomplikationer side 19 Inddeling af transfusionskomplikationer Klinisk handling 14. Registrering af transfusionsrisici side 21 Hvilke forhold skal anmeldes? 15. Bilag side 22 Version 2, februar 2009 Side 1 af 29

3 1. Beskrivelse af vejledningen Indhold og anvendelse Vejledningen indeholder instrukser for transfusion af blodkomponenter og er udarbejdet så den opfylder kravene fra "Vejledning om blodtransfusion " udgivet af Sundhedsstyrelsen samt øvrige gældende love; se kap.15. Som bilag findes Kriterier for transfusion af blodkomponenter i Blodbank Midt, Blodbank Øst's forsyningsområde"; udarbejdet af Transfusionsrådene for området. Derudover er vejledningen suppleret med bilag, hvor lokale forhold er beskrevet. Samtlige bilag findes i kap. 15. Instrukserne skal anvendes på alle kliniske afdelinger på hospitalerne i den østlige del af Region Midtjylland (Blodbank Øst's forsyningsområde). Blodbanksaktivitet i den østlige del af Region Midtjylland er sammensluttet i organisationen "Blodcenter Midt, Blodbank Øst" Ansvarsfordeling Vejledningen er godkendt af nøglepersoner fra kliniske afdelinger og blodbanker i forsyningsområdet. Vejledningen ajourføres og dokumentstyres af Klinisk Immunologisk Afdeling (KIA), Århus Universitetshospital, Skejby, som ved ændringer udsender rettelsesblade eller reviderede udgaver. Kommentarer, forslag eller rettelser til vejledningerne sendes til annimikk@rm.dk, annetcri@rm.dk eller den lokale blodbank. Vejledningen findes elektronisk på hospitalets intranet. Der er udarbejdet en lommefolder med et kort resumé af essentielle afsnit af vejledningen; se kap.15. Afdelingsledelsen på de kliniske afdelinger har ansvar for, at tilsendte ændringer til vejledningen altid er ajourført og at personalet er orienteret om disse. Underskrifter Vejledningen skal være underskrevet af den lokale driftsansvarlige overlæge for blodbanken og af afdelingsledelsen for den aktuelle kliniske afdeling. Afdelingsledelsen er herved forpligtet til at sikre, at vejledningen er tilgængelig, at relevant personale er informeret om de beskrevne procedurer og at disse efterleves. Afdelingsledelse Dato Dato Lokal driftsansvarlige for Blodbanken Version 2, februar 2009 Side 2 af 29

4 2. Blodbanker i Blodcenter Midt, Blodbank Øst Regionshospitalet Randers/Grenå Regionshospitalet Silkeborg Blodcenter Midt, Blodbank Øst (BMBØ) Blodbanksaktivitet i Region Midtjylland er sammensluttet i organisationen "Blodcenter Midt" (BM) som er opdelt i Blodbank Vest (tidligere Viborg og Ringkøbing amter) og Blodbank Øst (tidligere Århus amt). BMBØ's lokale blodbanker er administrativt organiseret forskelligt på de enkelte hospitaler, hvilket fremgår af de lokale beskrivelser; se kap. 15. BMBØ omfatter Blodbanken, Regionshospitalet Grenå (RGR). Blodbanken, Regionhospitalet Randers (RRA). Bloddepotet, Regionhospitalet Samsø (RSA). Blodbanken, Regionhospitalet Silkeborg (RSI). Blodbanken, Regionhospitalet Skanderborg Sundhedscenter (RSB) Blodbanken, Klinisk Immunologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Skejby (SKEJBY). Bloddepotet, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Nørrebrogade (AS-NBG). Bloddepotet, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Tage-Hansensgade (AS-THG). Aktiviteter Donorblod tappes på 5 tappesteder i BMBØ og fraktioneres på SKEJBY. De fremstillede blodkomponenter distribueres til de lokale blodbanker, som varetager opbevaring og udlevering. Århus Universitetshospital Skejby Blodbanken RRA; RSI; SKEJBY; AS-NBG; AS-THG udfører blodtypebestemmelse og forlig på blodprøver fra patienten forud for blodtransfusion. Alle andre blodtypeserologiske analyser udføres kun på SKEJBY. I BMBØ anvendes et fælles edb-system (KIABLOD) til registrering af samtlige data vedrørende blodtypeserologiske analyser. Dette indebærer at blodtypebestemmelse og forlig udført i én blodbank i BMBØ har gyldighed på samtlige hospitaler i området. Århus Universitetshospital, Århus Sygehus THG / NBG Version 2, februar 2009 Side 3 af 29

5 3. Transfusionsråd Transfusionsrådene arbejde lokalt med informationer vedr. tranfusionsbehandling Transfusionsråd På alle hospitaler i BMBØ's forsyningsområde er der nedsat tværfaglige transfusionsråd, som har til opgave at rådgive om transfusionsmedicinske forhold. Rådene er nedsat efter anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen. Arbejdet i de lokale transfusionsråd på hospitalerne koordineres af styregruppen for Blodcenter Midt, som har det overordnede ansvar for rådgivningen. Gruppen refererer til Hospitalsledelseskredsen og Sundhedsdirektøren i Region Midt. Lokale transfusionsråd (LTR) I BMBØ findes fire LTR: ét for Regionshospitalet Randers/Grenaa ét for Regionshospitalet Silkeborg ét for Århus Universitetshospital Skejby ét for Århus Universitetshospital, Århus Sygehus omfattende Nørrebrogade, Tage- Hansensgade og regionshospitalet Samsø Rådene indhenter oplysninger, eksempelvis indberetninger om uhensigtsmæssige forløb, herunder tilvirkning, udlevering samt behandling med blodkomponenter. Formænd for de fire LTR er overlægen med blodbanksansvar for de lokale adresser. Kontakt til LTR kan ske via lokal blodbank eller ved til annimikk@rm.dk. Version 2, februar 2009 Side 4 af 29

6 4. Blodkomponenter Blodkomponenter er en fællesbetegnelse for erytrocytsuspensioner, trombocytsuspensioner og frisk frosset plasma. Kriterier for anvendelse af blodkomponenter Generelle regler for ordination af blodkomponenter er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om blodtransfusion" Lokale retningslinier er beskrevet i "Kriterier for transfusion af blodkomponenter" i Blodbank Midt, Blodbank Øst's forsyningsområde. Et kort resumé af denne findes i lommeformat; se kap. 15. Erytrocytholdige blodkomponenter: Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af erytrocytsuspension: Blodtypebestemmelse Forlig Svartid: ca. 1 time afhængig af lokale forhold - for SKEJBY se bilag. Komponent Lagerstatus Varedeklaration Erytrocytsuspension Lagerføres i alle blodbanker Erytrocytter fra én portion donorblod Volumen ca. 300 ml heraf 100 ml SAG-M (Saltvand, Adenin, Glukose og Mannitol). og < 20 ml plasma). Hgb 2,7 4,8 mmol. Leukocytreduceret til < 1200 x 10 6, Ingen funktionelle trombocytter og koagulationsfaktorer. Erytrocytsuspension - leukocytdepleteret (= filtreret) Erytrocytsuspension - bestrålet Erytrocytsuspension vasket Erytrocytsuspension til udskiftningstransfusion Lagerføres i begrænset antal i Blodbanken på: RRA SKEJBY AS-NBG AS-THG Fremstilles ved behov Fremstilles ved behov Fremstilles ved behov Som for erytrocytsuspension; dog leukocytreduceret til < 1 x 10 6 Som for eryt.suspension; komponenten bestråles med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Som for eryt.suspension; dog er plasmaproteiner vasket ud af eryt.- suspensionen. Bestrålet leukocytdepleteret eryt.suspension, hvor SAG-M erstattes af plasma med funktionelle koagulationsfaktorer. Version 2, februar 2009 Side 5 af 29

7 Trombocytholdige blodkomponenter: Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af trombocytsuspension: Blodtypebestemmelse Svartid: ca. 1 time. afhængig af lokale forhold - for SKEJBY se bilag Komponent Lagerstatus Varedeklaration Trombocytpool leukocytdepleteret (= filtreret) Trombocytpool bestrålet Trombocytaferese Lagerføres i Blodbanken på: SKEJBY AS-NBG AS-THG Fremstilles ved behov Fremstilles ved behov Trombocytter fra flere portioner donorblod suspenderet i opbevaringsvæske. Volumen ca. 300 ml, Trombocytter x Leukocytreduceret til < 1 x Som ovenfor; komponenten bestrålet med gammastråler, hvorved lymfocytternes evne til deling ødelægges. Trombocytter fra én portion donorblod; oftest specifikt vævstypeudvalgt. Volumen ca. 200 ml, Trombocytter x 10 9, Leukocytreduceret til < 1 x Plasmaholdige blodkomponenter: Nødvendige analyser på patientblodprøver før transfusion af plasma: Blodtypebestemmelse Svartid: ca. 1 time afhængig af lokale forhold - for SKEJBY se bilag. Komponent Lagerstatus Varedeklaration Frisk Frosset Plasma (benævnes herefter plasma) Cryopræcipitat - poolet Cryodepleteret plasma Lagerføres i Blodbanken på: SKEJBY AS-NBG RRA RSI Lagerføres i Blodbanken på: SKEJBY Lagerføres i Blodbanken på: SKEJBY Plasma fra én portion donorblod. Volumen ca. 300 ml (heraf ca. 20 % citratopløsning), Indeholder aktive koagulationsfaktorer. Labile koagulationsfaktorer udfældet ved kryopræcipitering fra fire portioner donorblod, og herefter suspenderet i 100 ml plasma. Som frisk frosset plasma; dog er de aktive koagulationsfaktorer væsentligt reduceret. Version 2, februar 2009 Side 6 af 29

8 5. Patientidentifikation Anvendelse af ID-armbånd sikrer korrekt identifikation af patienten. Patientidentifikation Patientidentifikation skal altid foretages i forbindelse med blodprøvetagning og blodtransfusion. Det er et indiskutabelt krav, at det involverede personale sikrer, at patienten er korrekt identificeret uanset hvilken undersøgelse eller behandling denne skal gennemgå. Det er ekstremt vigtigt i alle sammenhænge vedrørende blodtransfusion - altid at fokusere på patientidentifikationen. Forvekslinger kan koste menneskeliv! For de generelle metoder til identifikation af patienter henvises til "Identifikation af patienter og anden sikring mod forveksling i sundhedsvæsenet"; Sundhedsstyrelsens vejledning af maj %20af% %20(identifikation%20af%20patien ter).htm Heri er også regler for påsætning af ID-armbånd beskrevet Lokalt kan der yderligere være supplerende retningslinier. De enkelte afdelinger/enheder skal sikre, at der er forefindes instrukser, der beskriver afdelingens sædvanlige principper for patientidentifikation. Hvornår foretages en patientidentifikation? ved blodprøvetagning til blodtypebestemmelse ved blodprøvetagning til forligsundersøgelse umiddelbart før påbegyndelse af en transfusion Metoder I forbindelse med patientidentifikation skal en af følgende metoder anvendes til identifikation: ved habile patienter oplyser patienten selv navn og cpr-nr. Blodprøvetageren/ansvarshavende for transfusion skal kontrollere, at det oplyste stemmer overens med rekvisition/glas/ etiketter/følgeseddel. ved inhabile patienter anvendes det korrekt signerede og daterede ID-armbånd med cpr-nr. og navn eller ukendt skadenummer. Det skal fremgå af rekvisitionen /transfusionsjournalen, at identifikationsarmbånd er anvendt. ved inhabile patienter uden ID-armbånd skal ansvarshavende personale eller pårørende identificere patienten ved dennes side. Personale / pårørende skal kvittere for det udførte på aktuel dokumentation. Kan patientidentifikationen ikke udføres korrekt skal patienten betragtes som ukendt og der skal handles derefter. Vær opmærksom på, at cpr-nr. samt minimum efternavn og fornavn er en forudsætning for fyldestgørende identifikation. Når patientens navn og cpr-nr. skal kontrolleres på papirer, herunder sammenligning af det skrevne på forskellige dokumenter, er der kun én metode at give sig god tid, være omhyggelig og kritisk! Hvis der er problemer med at læse det skrevne, fordi det er udvisket eller sjusket skrevet, skal nyt materiale fremskaffes. Version 2, februar 2009 Side 7 af 29

9 6. Forberedelse til transfusion Information til patienten og journalføring Forud for transfusion skal patienten informeres om den planlagte behandling, for at opnå informeret samtykke. Dette dokumenteres i transfusionsjournalen. Folderen Patientinformation om blodtransfusion udgivet af Transfusionsrådene i Blodbank Øst bør anvendes som hjælp til denne information. Folderen er vedlagt som bilag; se kap.15. Transfusionen skal være ordineret af en læge og skal dokumenteres i transfusionsjournalen; se kap. 8. Indikation for transfusionen skal fremgå af journalen. Der henvises til Kriterier for blodtransfusion i Blodcenter Midt, Blodbank Øst's forsyningsområde udgivet af Transfusionsrådene i Blodbank Øst, som er vedlagt som bilag; se kap.15. Husk forud for transfusionsbehandling: informer patienten om transfusionen dokumenter informeret samtykke, ordination og indikation i transfusionsjournalen Version 2, februar 2009 Side 8 af 29

10 7. Blodtype og forlig Er patientens blodtype kendt? De kliniske afdelinger kan selv undersøge patientens type- og forligsstatus. Vælg: Internet Explorer Indtast: /readBB.asp Lokalt er der evt. oprettet et ikon til hjemmesiden. HUSK: Prøver til blodtype og forlig skal udtages ved to af hinanden uafhængige patientidentifikationer og prøvetagninger. Rekvirering af blodtypebestemmelse: Bestil analysen: B-Blodtype i EPJ. Rekvirering af forlig: Bestil analysen: B-forlig(edb) el. B-forlig (serologisk) i EPJ. Se evt. også side 12. Laboratorieanalyser før transfusion Forud for blodtransfusion skal der udføres en blodtypebestemmelse på blodprøve fra patienten. Det er muligt ved hjælp af Internettet/Intranettet, at undersøge om patienten tidligere er blodtype-bestemt, om patienten evt. har irregulære erytrocytantistoffer og om der er gyldigt forlig. Derudover fremgår det, om blodbanken har igangværende analyser. Hvis patienten ikke tidligere er blodtypebestemt på et hospital i Blodbank Øst's forsyningsområde skal dette udføres. Blodtypebestemmelsen inkluderer en antistofscreentest, hvilket er en undersøgelse for eventuel tilstedeværelse af de hyppigst forekomne og klinisk vigtigste irregulære erytrocytantistoffer. Forud for erytrocyttransfusion skal der desuden udføres forlig. For at øge sikkerheden ved patientidentifikation og analyse, skal forliget udføres på en blodprøve udtaget ved en anden blodprøvetagning og patientidentifikation end prøven til blodtypebestemmelsen. Der udføres ikke forlig ved transfusion af trombocyt- og plasmakomponenter. Forlig kan udføres efter to forskellige principper: EDB forlig: Anvendes til patienter uden irregulære erytrocytantistoffer (negativ antistofscreentest). Ved edb forlig udføres: - kontroltypebestemmelse af donorblod. - kontroltypebestemmelse og antistofscreentest på blodprøve fra patienten. Herefter kan der udleveres det nødvendige antal erytrocytkomponenter i op til 4 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Serologisk forlig: Anvendes til patienter med irregulære erytrocytantistoffer og i en begrænset periode til patienter, der er allogent knoglemarvstransplanteret. Ved serologisk forlig udføres: - fysisk blanding af patientplasma og donorerytrocytter fra det bestilte antal erytrocytsuspensioner. Disse er udvalgt under hensyntagen til patientens antistof og det ønskede antal skal angives ved bestilling af forliget. Erytrocytsuspensionerne kan være disponible i op til 4 døgn inklusiv døgnet for patientblodprøvetagningen. Ved fortsat transfusionsbehov skal nyt forlig rekvireres. Patientblodprøven kan anvendes til forlig i op til 4 døgn efter prøvetagning. Version 2, februar 2009 Side 9 af 29

11 Nielsen, Niels Jensen, Inger B L O D T Y P E S V A R AB RhD POS Antistof us. : NEG EDB forlig gældede til Kl Afd. X Lab.nr.: "Det lokale sygehus" Prøve dato: Svar dato: B L O D T Y P E S V A R 0 RhD POS Fænotype: K- I serum anti-k Ved transfusion skal gives blod af den angivne fæotype, og der skal udføres serologisk forlig. Afd. X Lab.nr.: "Det lokale sygehus" Prøve dato: Svar dato: Analysen udføres kun på SKEJBY, og ekspeditionstiden er afhængig af det aktuelle blodlager, logistikmuligheder og evt. nødvendige supplerende analyser. Rekvirering af blodprøver Blodprøvetagning rekvireres i EPJ. Husk underskrift for patientidentifikation i forbindelse med blodprøvetagningen. Blodtypesvar Som svar på rekvirerede analyser (blodtypebestemmelse, antistofscreentest og edb-forlig) udskriver blodbanken et blodtypesvar. På blodtypesvaret er anført: cpr-nr. og navn blodtype (AB0 og RhD type) resultat af antistofundersøgelse (negativ eller specificitet af irregulært erytrocytantistof samt tilhørende fænotype) evt. forligsstatus (gyldigt edb-forlig eller om serologisk forlig skal udføres) Der er udgivet en oversigt over anvendelse og arkivering af svar; se bilag "Håndtering af analysesvar fra KIA". Version 2, februar 2009 Side 10 af 29

12 8. Transfusionsjournalen Anvendelse Transfusionsjournalen er et vigtigt dokument, der kun findes som papirudgave og som ikke er indeholdt i den elektroniske patientjournal (EPJ). Transfusionsjournalen skal anvendes i forbindelse med transfusionsbehandling, og skal oprettes, anvendes og arkiveres omhyggeligt. Den indeholder oplysninger om: patientens blodtype evt. tilstedeværelse af irregulære erytrocytantistoffer etc. informeret samtykke særlige forhold ved blodtransfusion Blodtypesvaret påsættes transfusionsjournalen. Særlige forhold vedr. transfusionen indskrives i journalen. Transfusionsjournalen anvendes til dokumentation for relevante procedurer ved alle udførte blodtransfusioner: indikation for blodtransfusion ordinationsansvarlige læge anvendt patientidentifikation temperatur før og efter transfusion blodtryk og puls transfusionsforløbet herunder oplysning om eventuelle komplikationer initialer for transfusionsansvarlige (opsætter og kontrollant) Rekvirering af transfusionsjournal; se kap.15. Transfusionsjournalen, der er udfyldt med navn og cpr-nr., påsættes et blodtypesvar, og der kvitteres for det udførte. En anden person kontrollerer, at svaret er påsat den korrekte journal og kvitterer for dette. Dokumentation for transfusion indskrives i journalen Transfusionsjournalen skal anvendes ved: Det er den kliniske afdelings ansvar, at der oprettes en transfusionsjournal; blodbanken er altid behjælpelig med dette. Det er vigtigt for kontinuiteten ved blodtransfusion og dokumentstyringen, at der på hvert hospital så vidt muligt kun oprettes én transfusionsjournal til hver patient. ordination af blodtransfusion valg af blodkomponent registrering af transfusionsforløb sporbarhed til transfusionsansvarlige Version 2, februar 2009 Side 11 af 29

13 9. Bestilling af blodkomponenter Når der i EPJ rekvireres blodprøve til forlig angives det forventede antal erytrocytsuspensioner. Feltet " Kommentarer til rekvisitionen" anvendes evt. hvis erytrocytsuspensionen skal være leukocytdepleteret. Erytrocytsuspensioner Ved rekvirering af edb-forlig bestilles et forventet antal erytrocytsuspensioner, og nødvendigt antal kan afhentes så længe edb-forliget er gyldigt (i op til 4 døgn). Skal der udføres serologisk forlig til patienten, skal det præcise antal erytrocytsuspensioner være forudbestilt (analysen udføres kun på SKEJBY). Specialkomponenter (bestrålet blodkomponenter, blodkomponenter til udskiftningstransfusion, vasket erytrocytsuspension etc.) skal altid forudbestilles, da de kun fremstilles ved behov. Afhentning - se kap. 10. Trombocytkomponenter Der udføres ikke forligsundersøgelser i forbindelse med transfusion af trombocytkomponenter, da disse kun udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Lager findes kun på udvalgte adresser; se side 6. Afhentning - se kap. 10. Plasmakomponenter Der udføres ikke forligsundersøgelser i forbindelse med transfusion af plasmakomponenter, da disse kun udvælges på basis af patientens AB0- og RhD-type. Bestilling - kontakt blodbanken telefonisk, så komponenten kan optøs og klargøres til udlevering. Afhentning - se kap. 10. Den elektroniske rekvirering suppleres evt. med lokal rekvisition. Version 2, februar 2009 Side 12 af 29

14 10. Afhentning og opbevaring af blodkomponenter Afhentning af blodkomponenter Blodkomponenter skal først afhentes i blodbanken umiddelbart før transfusionen. Ved afhentning af blodkomponenter medbringes patientens navn og cpr-nr. Almindeligvis udleveres der kun én komponent ad gangen og kun til én patient. Ved afhentning af blodkomponenter medbringes patientens navn og cpr-nr. Lokale forhold For RGR, RHA, ROD, RSA, AS-THG, hospices og privathospitaler findes særlige forhold ved afhentning og opbevaring; der henvises til lokale bilag, lokale procedurerbeskrivelser, samarbejdsaftale mv. Følgeseddel til blodkomponenter Blodkomponenten udleveres med en følgeseddel, hvorpå følgende er anført: Øverst patientdata: cpr-nr. og navn blodtype (AB0 og RhD) resultat af antistofundersøgelsen Nederst komponent-/forligsdata: komponentens tappenummer, art og udløbsdato (udløber kl den anførte dato) forligets gyldighedsperiode forligsprincip: edb - eller serologisk forlig Ved serologisk forlig vil den aktuelle fænotype, f.eks. K- være anført Tappenummer: ISBT-kode som består af 15 karakterer; f.eks. V θ 0 De fremhævede cifre er de 8 tal, som skal anvendes ved konferering af tappenummeret. Version 2, februar 2009 Side 13 af 29

15 Opbevaring af blodkomponenter på de kliniske afdelinger Hvis der udleveres mere end en erytrocyt- og/eller plasmakomponent, pakker blodbanken disse i en godkendt kølekasse. Blodkomponenterne skal forblive i kølekassen eller opbevares i godkendt blodbankskøleskab indtil anvendelse. Blodkomponenterne må aldrig opbevares i den kliniske afdelings almindelige køleskab. Godkendt blodbankskølekasse til opbevaring af erytrocytsuspensioner og optøet plasma. Trombocytkomponenter pakkes evt. i flamingokasse og skal opbevares ved stuetemperatur. Returnering af blodkomponenter Blodkomponenter, som alligevel ikke skal anvendes, skal hurtigst muligt returneres til blodbanken, idet de kan tages retur til lager, hvis udleveringstid og temperatur opfylder gældende krav. Alvorlige fejl ved blodtransfusion, herunder fejl med fatale konsekvenser, har oftest kunnet henføres til én af følgende situationer: forkert patientdata medbragt ved afhentning af blodkomponent flere blodkomponenter til forskellige patienter blev afhentet på en gang man havde travlt og forhastede sig Version 2, februar 2009 Side 14 af 29

16 11. Transfusion af blodkomponenten skal påbegyndes umiddelbart efter afhentningen i blodbanken. Temperatur m.v. registreres i transfusionsjournalen Observationer før transfusion Mål patientens temperatur og registrer den i transfusionsjournalen. Hvis patienten er febril skal transfusionsbehandlingen konfereres med en læge. Registrer aktuelt blodtryk og puls i transfusionsjournalen. Kontroller på transfusionsjournalens forside om der er ordineret særlige forhold ved transfusionen; f.eks. om der skal gives medikamina i tilslutning til transfusionen Inspicér blodkomponenten for abnormt udseende (farve, hæmolyse, lufttilblanding og koagler) Er der reklamation vedr. blodkomponenten, returneres den straks sammen med en beskrivelse af reklamationen til blodbanken. Temperatur, blodtryk og puls kan anvendes til diagnosticering af en evt. transfusioskomplikation; se kap. 13. Kontrolprocedure før transfusion: Skal altid udføres af 2 personer og ved patientens side. Transfusionansvarlig (person 1) skal være sygeplejerske, jordemoder eller læge Kontrollant (person 2) skal være en sundhedsperson, som har modtaget instruktion i udførelse af transfusion og de tilknyttede kontrolforanstaltninger. Det er essentielt for sikkerheden ved transfusionsbehandlingen at kontrolproceduren altid følges. Patientidentifikation: Person 1: Spørger patienten om navn og cpr-nr. og kontrollerer dette på følgesedlen. Person 2: Gentager denne procedure. Er patienten inhabil eller registreret med skade /traumenummer, skal begge personer kontrollere, at data på idarmbåndet er identisk med oplysninger på følgesedlen. Patientidentifikation Kontrol af tappenummer og blodtype Kontrol af tappenummer: Person 1: Oplæser de otte cifre i tappenummeret fra følgesedlen. Person 2: Kontrollerer nummeret på blodkomponenten. Person 2: Oplæser de otte cifre i tappenummeret fra blodkomponenten. Person 1: Kontrollerer nummeret på følgesedlen. Kontrol af blodtype: Person 1: Oplæser blodtypen fra følgesedlen. Person 2: Kontrollerer at den stemmer overens med blodtypen på blodkomponenten. Person 2: Oplæser blodtypen fra blodkomponenten. Person 1: Kontrollerer at den stemmer overens med blodtypen på følgesedlen. Version 2, februar 2009 Side 15 af 29

17 I særlige situationer anvendes blodkomponenter af anden AB0- og/eller RhD-type end patientens. I disse tilfælde vil der sammen med følgesedlen udleveres en "typeacceptseddel, som bekræfter, at den udvalgte blodkomponent kan anvendes til den aktuelle patient. Kontrol af udløbsdato: Person 1: Kontrollerer blodkomponentens udløbsdato på følgesedlen (udløber kl den anførte dato) Person 2: Gentager denne kontrol. Kontrol af forligets gyldighed: Person 1: Kontrollerer følgesedlen for gyldigt forlig. Person 2: Gentager denne kontrol. Kontrol af udløbsdato og forligets gyldighed Registrering i transfusionsjournal/følgeseddel: Indsæt i transfusionsjournalen label med tappenummer, blodtype og produktspecifikation fra blodkomponenten. Udfyld transfusionsjournal og følgeseddel med dato og tidspunkt for transfusionens påbegyndelse. Kvitter på følgeseddel og i transfusionsjournal for hele kontrolproceduren. Følgesedlen skal opbevares ved blodkomponenten under hele transfusionen. Patienten overvåges jævnligt Transfusion Anvend transfusionssæt (Obs rød klemskrue). Opbland blodkomponenten ved at vende posen adskillige gange. Luk klemskruen på transfusionssættet og montér det i en af blodposens sterile udgange. Fyld dråbekammeret halvt. Åbn klemskruen og fyld resten af transfusionsslangen uden luftbobler. Tilslut blodkomponenten til patientens i.v. adgang (skal udføres af person 1). Overvåg jævnligt patienten, især i de første 15 minutter. Generelle regler for transfusion: Transfusionstiden for erytrocytsuspension bør normalt være omkring 1-2 timer, men skal være afsluttet senest 4 timer efter udlevering. For trombocytkomponent og plasma bør transfusionstiden være ½ -1 time. Når transfusionen er påbegyndt, bør den ikke afbrydes. Hvis man er nødt til at afbryde transfusionen, skal posen med blodkomponenten lukkes aseptisk og forblive ved patienten. Hvis transfusionen fortsættes, skal det ske så hurtigt som muligt og vær da opmærksom på, at transfusionen skal være afsluttet senest 4 timer efter udlevering af blodkomponenten. Har blodkomponenten været fjernet fra patienten, skal ny konferering foretages. Samme transfusionssæt kan anvendes til flere transfusioner, men må dog maksimalt anvendes i 6 timer. Ved Version 2, februar 2009 Side 16 af 29

18 Den tomme blodpose og følgesedlen skal forblive på afdelingen i 24 timer efter transfusionen AB0-blodtypeskift skiftes transfusionssættet. Trombocytkomponenter må ikke transfunderes gennem transfusionssæt, som har været anvendt til transfusion af erytrocytsuspension. Anvendes undtagelsesvis transfusionssæt med leukocytfilter skal dette udskiftes efter hver transfusion. Leukocyt filteret må ikke skylles med saltvand. Blodkomponenter må ikke tilsættes medikamina eller tilblandes andre væsker end isotonisk saltvand. Retninglinier for anvendelse af blodvarmer er beskrevet i bilag. Ved symptomer på komplikation skal transfusionen straks afbrydes ved at lukke klemskruen men bevare i.v. adgang (se kap.13). Eksempler på alvorlige fejl ved transfusion med potentielt fatale konsekvenser for patienten: forkert transfusionsjournal var medbragt ved afhentning af blodkomponenten der blev afhentet blodkomponenter til flere patienter på samme tid blodtypesvar indsat i forkert transfusionsjournal identitetskontrol foregik ikke ved patienten, men i skyllerummet identitetskontrol foregik ved patienten, men uden at inddrage denne identitetskontrol ikke udført, fordi man troede man kendte patienten "sjusk" ved identitetskontrol Efter transfusion Mål patientens temperatur og indskriv den i transfusionsjournalen; ved komplikation tillige på følgesedlen. Har patienten temperaturstigning eller andre komplikationssymptomer; se kap.13. Udfyld følgesedlen med resterende data. Opbevar blodposen på afdelingen i 24 timer efter transfusionens afslutning, hvorefter den kasseres. Ved transfusionskomplikationer skal posen dog returneres til blodbanken. Opbevar følgesedlen på afdelingen i 24 timer efter transfusionens afslutning og returner den herefter snarest i udfyldt stand til blodbanken. Dette er meget vigtigt for blodbankens dokumentation. Ved transfusionskomplikationer sendes følgesedlen sammen med posen til blodbanken. Version 2, februar 2009 Side 17 af 29

19 12. Transfusion i livstruende situationer Hastetransfusion uden forligsundersøgelse I særlige livstruende situationer, når tiden ikke tillader, at sædvanlige analyser kan udføres før transfusionsbehandling, anvendes blodkomponenter af "universal blodtype" Blodkomponent Erytrocytsuspension Trombocytkomponent Frisk frosset plasma Blodtype 0 RhD NEG 0 RhD NEG AB RhD NEG Transfusionen sker på den ordinerende læges ansvar, og da der ikke er udført forlig, er der en øget risiko for transfusionskomplikationer. Når tiden ikke tillader de sædvanlige analyser, kan anvendes "universal blodtype" Er der kun udtaget patientblodprøve fra én patientidentifikation og derfor kun udført blodtypebestemmelse udleveres erytrocytsuspension af type 0 RhD NEG, indtil ny blodprøve er modtaget og forlig foreligger. Hvis det af rekvisitionen fremgår, at patientidentifikationen ved blodprøvetagning er udført af to personer, kan blodbanken vælge at udlevere komponenter af patientens egen RhD-type Bemærk: Blodprøver til typebestemmelse og forlig skal udtages før transfusion af 0 RhD NEG erytrocytsuspension påbegyndes. Ved større, akutte og vedvarende blødninger bør vagthavende læge i KIA, SKEJBY kontaktes så hurtigt som muligt (tlf.: /5375). Herved kan anvises en balanceret blodkomponentterapi i form af "transfusionspakker", som det f.eks. er beskrevet i Sundhedsstyrelsens "Vejledning om blodtransfusion; 2007", i "Kriterier for transfusion af blodkomponenter i Blodcenter Midt, Blodbank Øst's forsyningsområde" og på lokale "Action Cards". Version 2, februar 2009 Side 18 af 29

20 13. Transfusionskomplikationer Den helt overvejende del af de alvorlige transfusionskomplikationer skyldes fejl eller utilsigtede hændelser, som kan relateres til afvigelser fra de obligatoriske sikkerhedsprocedurer i forbindelse med blodprøvetagning, afhentning af blodkomponenter samt patientidentifikation inden transfusionen. dyspnoe lændesmerter smerte i brystet blodtryks/pulsændring chok hæmoglobinuri anuri lungeødem hæmorrhagisk diatese kulderystelser temperaturstigning kløe urticaria Transfusionskomplikationer har store forskelle i sværhedsgrad. Symptomoversigt Udvalgte: Afbryd transfusionen og underret ansvarshavende læge Ved transfusionskomplikationer forstås alle komplikationer, der kan henføres til behandling med blodkomponenter. Der er stor forskel på sværhedsgraden af komplikationerne. De meget alvorlige komplikationer er heldigvis sjældne, mens lettere febrile eller allergiske komplikationer optræder hyppigere. Monosymptomatiske febrile med temperaturstigning < 1 C og lette allergiske betragtes almindeligvis ikke som transfusionskomplikation. En transfusionskomplikation kan opstå i umiddelbart tilknytning til transfusionen (akutte) eller dage til måneder efter transfusionen (forsinkede). Ved alvorlige transfusionskomplikationer skal blodbanken straks kontaktes; evt. kan vagthavende læge i KIA, SKEJBY kontaktes på tlf.: /5375. Akutte komplikationer (i umiddelbar tilknytning til transfusionen): Udvalgte Komponent Hæmolytisk Erytrocytsuspension Kaliumintoksikation Erytrocytsuspension Leukocytuforligelighed Alle, især plasma (TRALS *) Allergisk Især plasma Citratoverfyldning Især plasma Overloadning af kredsløb Alle Sepsis Alle * Transfusionsrelateret akut lungeskade Klinisk handling Afbryd transfusionen, men bibehold den intravenøse adgang (i.v. infusion med isotonisk saltvand). Behandl eventuelt chok. Underret ansvarshavende læge. Kontroller patientens identitet samt alle informationer på blodkomponent, følgeseddel og blodtypesvar for at udelukke forbytningsfejl. Registrer komplikationen i transfusionsjournal og på følgeseddel (blodtryk, puls, respirationsfrekvens, temperatur, diurese samt urinens farve). Version 2, februar 2009 Side 19 af 29

21 Rekvirering af undersøgelse for transfusionskomplikation: Blodprøvetagning og bestilling af analyser foretages i EPJ. Ved tegn på transfusionskomplikation: afbryd straks transfusionen, men bevar i.v. adgangen vurder sværhedsgraden af komplikationen tilkald evt. ansvarshavende læge Såfremt mistanken bekræftes ved lægelig vurdering Konferer evt. med vagthavende læge i KIA, SKEJBY. Udsæt den videre transfusionsbehandling, medmindre der foreligger vital indikation. Adviser blodbanken ved symptomer på alvorlig transfusionskomplikation. Udtag blodprøver til blodbanken med henblik på udredning af komplikationen. Send følgeseddel og evt. blodpose med restindhold inkl. transfusionssæt til blodbanken eller aflever det til bioanalytikeren, som udtager blodprøverne på patienten. KIA, SKEJBY udfører herefter blodtypeserologiske analyser med henblik på at finde årsagen til transfusionskomplikationen. Ved mistanke om hæmolytisk transfusionskomplikation observeres patientens urin for rødfarvning. Der rekvireres undersøgelse for P-hæmoglobin, P-LDH, P-haptoglobin og P-bilirubin. Ved mistanke om mikrobiel kontaminering (f.eks. septisk chok) foretages yderligere bloddyrkning på blodprøve fra patienten. Analyse af resten af blodportionen varetages af blodbanken. Ved mistanke om TRALS rekvireres evt. røntgen af thorax. Ved mistanke om anti-iga i patientens plasma indsendes blodprøve fra patienten til analyse for dette. Hvis der er indikation for yderligere blodtransfusion inden svaret på komplikationsundersøgelsen foreligger, skal dette aftales med vagthavende læge på KIA, SKEJBY. Forsinkede komplikationer (dage til måneder efter transfusionen): Symptomoversigt Udvalgte uforklarlig lav hæmoglobin forventet stigning i hæmoglobin udebliver. ikterus hæmorrhagisk diatese tegn på infektion Udvalgte Hæmolytisk Komponent Erytrocytsuspension Overførsel af smitteagens Alle Post Transfusions Purpura Især trombocytsuspension TA-GvH* Erytrocytsuspension / trombocytsuspension * Transfusionsassocieret Graft versus Host syndrom Forsinkede transfusionskomplikationer Optræder symptomerne efter at transfusionen er afsluttet (dage til måneder efter), skal der handles efter samme principper som ovenfor beskrevet. Senfølger som overførsel af virus (hepatitis, human immundefekt m.v.) betragtes også som transfusionskomplikationer. Yderligere information om transfusionskomplikationer findes i Transfusions- Medicinske Standarder (TMS) Version 2, februar 2009 Side 20 af 29

22 14. Registrering af transfusionsrisici Bekendtgørelse om indberetning og overvågning af bivirkninger og utilsigtede hændelser ved anvendelse af humant blod 1) I medfør af 8, stk. 4, 13, stk. 4, og 14, stk. 2 og 3, i lov nr. 295 af 27. april 2005 om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven), fastsættes: Anvendelsesområde 1. Denne bekendtgørelse omfatter tapning og testning af humant blod og blodkomponenter uanset anvendelsesformål og håndtering, opbevaring og distribution heraf, hvis anvendelsesformålet er transfusion Ikrafttrædelse 19. Bekendtgørelsen træder i kraft den 21. oktober Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 9. oktober 2006 Lars Løkke Rasmussen BEK nr. 1016's fulde tekst kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside Alle transfusionskomplikationer skal anmeldes til og registreres i blodbanken. Blodbanken har desuden pligt til at indberette til offentlig myndighed. Herudover har både blodbanken og den klinisk afdeling pligt til efter gældende regler at indberette alle alvorlige komplikationer som en utilsigtet hændelse (UTH). Der indberettes til følgende registre: Dansk Patient Indberetning af UTH Sikkerheds Database Sundhedsstyrelsen BEK nr.1016 af 09/10/2006 Bilag 2 - A Lægemiddelstyrelsen Dansk Registrering af Transfusionsrisici, /1024/visLSArtikelBred.asp?artikelID =11207 DART Hvilke forhold skal indberette Hvis der ved en utilsigtet hændelse er transfunderet en forkert blodkomponent, f.eks. ved forbytning. Hvis der optræder alvorlige immunologiske komplikationer: - akut hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer indenfor et døgn efter transfusion - akut anafylaktisk reaktion med akut indsættende chok og dyspnoe under transfusion - transfusionsrelateret akut lungeskade (TRALS) med akut indsættende svær dyspnoe under transfusionen - ikke kardielt udløst - forsinket hæmolytisk transfusionskomplikation; symptomer efter det første døgn - post transfusion purpura (PTP), blødningssymptomer med trombocytopeni 5 12 dage efter transfusion - transfusionsassocieret Graft-versus-Host (GvH) reaktion; symptomer uger til måneder efter transfusion Ved overførsel af smitteagens: - bakterier; f.eks. med akut indsættende chok, feber og kulderystelser - virus og andre mikroorganismer; langsomt indsættende symptomer uger til måneder efter transfusion Andre alvorlige komplikationer. Version 2, februar 2009 Side 21 af 29

23 15. Bilag Lokale bilag (GS/RRA, RSI, SKEJBY/ROD/RSA, AS-NBG, AS-THG) Patientinformation om blodtransfusion råd og vejledning før og efter transfusion, Blodbankerne i Blodbank Øst. Rekvireres fra Sekretariatet, Blodtypelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, SKEJBY. Tlf.: Kriterier for transfusion af blodkomponenter i Blodcenter Midt Blodbank Øst's forsyningsområde, version juni 2008, Transfusionsrådene i Blodbank Øst. Hertil hørende resumé i lamineret lommefolder Rekvireres fra Sekretariatet, Blodtypelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, SKEJBY. Tlf.: Desuden tilgængelig på hospitalernes intranet. Kort resumé (lamineret lommefolder) af essentielle afsnit af Rekvireres fra Sekretariatet, Blodtypelaboratoriet, Klinisk Immunologisk Afdeling, SKEJBY. Tlf.: Transfusionsjournal rekvireres fra Centraldepotet SKEJBY via ILM-systemet. Håndtering af analysesvar fra Klinisk Immunologisk Afdeling. Anvendelse af blodvarmer i forbindelse med blodtransfusion. Version 2, februar 2009 Side 22 af 29