Bilag til samarbejdsaftale om Ungekoordinationsudvalg (U-KO) Procedurebeskrivelse Aftalens opbygning Samarbejdsaftalen beskriver arbejdsgange og ansvarsfordeling i forhold til de unge, som når de fylder 18 år eller efter ophør af efterværn efter Servicelovens 76, vil få behov for støtte indenfor SSA s ansvarsområde. Det vil sige unge, der vurderes hovedsagelig at få behov for støtte fra Social- og ydelsesafdelingen og fra Jobcentret (og eventuelt også fra andre afdelinger). I den forbindelse skal det præciseres, at sags- og betalingsansvaret fortsat er placeret hos BUO indtil det fyldte 18. år og eventuelt længere under et eventuelt efterværn. SSA og BUO arbejder med nye udredningsmetoder som lægges til grund i de respektive områder. Der vil være overlap på faglige metoder, men der vil også være forskelligheder i vurderingsgrindlaget af den unge. Ved en kommende evaluering af samarbejdet i overgangene, skal der ses på betydningen af de forskellige metodetilganges betydning for sagsbehandlingen i overgangene. 1. del: Overordnet ramme for U-KO Møderække Der afholdes månedlige koordineringsmøder (juli og december undtaget) sidste mandag i hver måned kl. 15.00-16.30. Møderne har til hensigt at fungere som interne koordineringsmøder omkring til- og afgang af unge mellem områderne, samt som forberedende møder med den unge og dennes pårørende. Sekretariatsfunktion Sekretariatsfunktionen varetages af SSA-området. Sekretariatet sikrer, at der udsendes dagsorden samt forklæde på alle sager senest 5 dage før mødet. Sager indmeldes til sekretæren senest 8 dage før mødet, men kan eftersendes, hvis de er akutte. Sekretariatet sørger for, at den retningsgivende plan noteres på forklædet efter drøftelse af sagen. Forklæderne sendes herefter til udvalgets medlemmer med en given frist til at kommentere i forhold til det aftalte. Sekretariatet sikrer, at der til hvert møde foreligger en opdateret løbende oversigt over til- og afgang af ungesager som behandles på U-KO. Procedure I udgangspunktet er det Familieafdelingen som sikrer sags opstart, men sagen kan også starte andre steder i organisationen. Familieafdelingen sender forud for hvert møde en opdateret oversigt over de unge, der fylder 16 indenfor det efterfølgende halvår og som formodes at få behov for støtte efter det fyldte 18. år til sekretariatet. Oversigten skal indeholde oplysninger om indsatser, hermed forbunden økonomi samt eventuel ophørsdato. U-KOs medlemmer medbringer oplysninger om igangværende foranstaltninger omkring den unge og en vurdering af støttebehov. Særligt Familieafdelingen skal ved udarbejdelsen af oversigten til SSA sekretariatet overveje, om den unge fortsætter i BUO efter det fyldte 18 år, fordi der forventes at skulle iværksættes efterværn. 1
Såfremt Familieafdelingen eller andre aktører vurderer, at en ung allerede før det 16. år vil profitere af en langsigtet og koordinerende planlægning i forhold til voksenlivet, kan unge under 16 år bringes op i ungekoordinationsudvalget. På samme måde kan sager tilgå U-KO efter det fyldte 16 år og frem til det 23. år, som ikke tidligere har været bragt op i U-KO. Alle relevante overgangssager skal være forelagt ungekoordinationsudvalget senest ved det fyldte 17. år af hensyn til planlægning i Social- og Ydelsesafdelingen. Udvalgets medlemmer sørger efter hvert møde for at informere relevante parter i egen afdeling om de drøftelser og beslutninger i U-KO. 2. del: Ramme for samarbejdet i forhold til de enkelte sager Fremlæggelse på første møde når den unge er 16 år: Mødet har til formål at opstarte samarbejdet og koordineringen mellem de involverede afdelinger. Videre er formålet at overveje hvad overgangen fra barn til voksen kommer til at betyde og inddrage den unge i planlægningen. Forklæde udfyldes af den afdeling som melder sagen ind med: Stamoplysninger Kort sagsresumé Oplysninger om diagnose og funktionsniveau Oversigt over ydelser den unge og familien d.d. modtager og formålet hermed Oversigt over de samlede omkostninger på årsbasis. Forløb og resultat af U-KO mødet: På mødet vurderes følgende (de hovedansvarlige): Den unges fremtidige behov for særlig støtte efter Serviceloven og lov om kompenserende specialundervisning for voksne (Social- og ydelsesafdelingen) Iværksættelse af efterværn i henhold til Servicelovens 76, stk 3. (Familieafdelingen) Den unges uddannelsespotentiale, herunder overvejelser i forhold til STU og kompenserende muligheder i det ordinære uddannelsessystem. (UU Frederiksberg) Den unges fremtidige forsørgelse. Drøftelse af uddannelsespålæg, revalidering og førtidspension, herunder ressourceprofil. (Familieafdelingen og Jobcentret) Planlægnings- og informationsmøder med deltagelse af den unge og forældre: Første møde ved 16 år: På baggrund af drøftelserne ved U-KO mødet informeres den unge og forældrene om de ydelser, der ophører, når den unge fylder 18 år samt om lovgivningen og mulighederne på beskæftigelses- og voksenområdet. Der orienteres om kommunens politikker, kvalitetsstandarder og serviceniveau på voksenområdet. Videre drøftes den unges ønsker til fremtiden og i det omfang det er muligt afklares de spørgsmål den unge og forældrene på dette tidspunkt måtte have. Mødeindkalder sørger for at de indgåede aftaler indføres i samarbejdsskemaet og lægges på sagen. Ligeledes sendes en kopi til den unge. Herefter vil de enkelte afdelinger arbejde videre med de områder der vedrører deres ansvarsområder. Andet møde ved senest 17½ år: 2
Der afholdes igen møde når den unge er mellem 17¼ og 17½. Det overordnede formål med mødet er at træffe konkrete beslutninger i forhold til den unges fremtidsplaner og snarlige overgang til voksenområdet Familieafdelingen eller UU indkalder til mødet. Til mødet indkaldes relevante fagkompetencer i henhold til aftale på mødet i U-KO, den unge og dennes forældre. På mødet drøftes den unges planer for fremtiden, særligt i forhold til uddannelse og forsørgelse. Der gives råd og vejledning i forhold til den unges ønsker. Herudover sikres, at den unge og forældrene får vejledning og information om: Hvilke ydelser der stopper som følge af overgangen fra barn til voksen og de økonomiske konsekvenser heraf. Jobcentrets rolle; herunder forsørgelse og de forberedelser der skal gøre her, eksempelvis udarbejdelse af en ressourceprofil, hvis ikke den unge er omfattet af uddannelsespålæg. Voksenteamets tilbud til voksne borgere med særlige behov samt sagsgange i forbindelse med visitering til disse; funktionsevnevurdering og handleplan i henhold til Servicelovens 141. Der udleveres eventuelt samtaleskema. At det fremover er den unge selv, der er ansvarlig, og at der, jf. Forvaltningslovens 8, skal foreligge en fuldmagt, såfremt andre, eksempelvis forældrene, skal repræsentere dem. Fuldmagt/samtykkeskema udleveres. Der informeres videre om regler og procedurer i forbindelse med et eventuelt værgemål. Ved mødets slutning er der overblik over overgangen fra ung til voksen og aftalt, hvem der er ansvarlige for hvad. Aftalerne indføres i samarbejdsskemaet, som efterfølgende renskrives og lægges på sagen. Skemaet tilsendes ligeledes til den unge. Vedrørende den unges fremtidige handlekommune, hvis vedkommende er anbragt udenfor sin oprindelige bopælskommune: For at sikre kontinuitet i den sociale indsats ønsker Frederiksberg Kommune at forblive handlekommune, når en ung Frederiksberg borger, der er anbragt udenfor kommunen, fylder 18 år. Tilsvarende ønsker Frederiksberg Kommune ikke at påtage sig handleforpligtelsen i forhold til unge fra andre kommuner, der på tidspunktet, hvor de fylder 18 år, har ophold i Frederiksberg Kommune på midlertidig plads. I de tilfælde, hvor Frederiksberg Kommune skal overtage handleforpligtelsen, skal betingelser der fremgår af god sagsbehandlingspraksis være afklaret af den oprindelige handlekommune. Det betyder at overdragelsen af handlekompetence skal først ske når følgende er i orden: borgerens forsørgelse er afklaret, handleplan i henhold til Servicelovens 141 foreligger borgeren er skrevet op til relevant voksentilbud der i særligt komplekse sager er aftalt en fast koordinator og kontaktperson i kommunen Aftalens 4. del Lovgivningen i overgangen fra ung til voksen Den unge (og familien) vil opleve, at overgangen medfører ændringer i de ydelser og den støtte, de hidtil har modtaget. For eksempel er den voksne borger ikke nødvendigvis berettiget til samme kompensation for merudgifter efter servicelovens 100, som familien modtog, inden den unge fyldte 18 år efter servicelovens 41. 3
Ligeledes gælder, at en forælder modtager tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42, kan dette ikke fortsætte efter den unge er fyldt 18 år, da forældreforpligtigelsen ophører. Den unge kan dog eventuelt få hjælp til personlig pleje efter servicelovens 83 eller afløsning i hjemmet, jf. SEL 84. Overgangene handler derfor også om at synliggøre forskelle i serviceniveau og afstemme forventninger mellem borger og forvaltning i overgangen fra ung til voksen. Servicelovens bestemmelser i forhold til børne- og voksenområdet I nedenstående skema anskueliggøres lovgivningen på henholdsvis børne- og voksenområdet. I kolonnen til venstre beskrives hver enkelt lovbestemmelse på børneområdet. I kolonnen til højre beskrives hvilke bestemmelser på voksenområdet, der eventuelt erstatter bestemmelsen på børneområdet. Det skal imidlertid understreges, at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem de paragraffer, der sættes overfor hinanden. Der er kun tale om, at støttebehovet sandsynligvis vil blive vurderet med udgangspunkt i de pågældende paragraffer. Børneområdet Målgruppe: Børn og unge i aldersgruppen 0-18 samt forældre eller pårørende, som i deres hjem forsørger et barn/ung med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. 36: Særlige klubtilbud Klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte. Der ikke kan dækkes via dagtilbudsloven. 41: Merudgiftsydelse Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en forudsætning, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne. Voksenområdet Målgruppe: Voksne fra 18 år med behov for særlig støtte. 104 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller livsvilkår. 100: Merudgiftsydelse Hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Personkredsen er skærpet i forhold til Servicelovens 41. Vurderingen af hvorvidt borgeren tilhører personkredsen skal foretages med udgangspunkt i funktionsevnemetoden. 4
42: Tabt arbejdsfortjeneste Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konsekvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet passes i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på baggrund af den tidligere bruttoindtægt. 83: Hjemmehjælp Personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 95: Selvantaget hjemmehjælp. Udbetaling af et tilskud til hjælp efter 83. Forældre eller andre pårørende kan ansættes til hjemmehjælperløn og efter ydelsesudmåling af kommunal visitator. 96: Borgerstyret personlig assistance. Tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 44: Personlig hjælp Fastslår at 83 og 86 også finder anvendelse på børneområdet. 45: Ledsagelse NB: Kun for unge mellem 16 og 18 år. Tilbud om 15 timers ledsagelse om måneden til unge, som ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. 83 Hjemmehjælp Personlig hjælp og pleje samt hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. 86: Genoptræning Genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. 97: Ledsagelse Tilbud om 15 timers ledsagelse til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Foranstaltninger efter 52, stk. 3: Nr. 1: Konsulentbistand med hensyn til barnets eller den unges forhold. Kan eventuelt sidestilles med 102 om tilskud til særlig specialiseret behandling. Tilskud efter 102 ydes dog kun i sammenhæng med socialpædagogisk støtte efter 85 og når mulighederne i sundhedssystemet er udtømt. Nr. 2: Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet. 83 Hjemmehjælp 85 Socialpædagogisk støtte i hjemmet 95 Selvantaget hjemmehjælp 96 Borgerstyret personlig assistance 5
Nr. 3: Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer. Familiebehandling eksisterer ikke på voksenområdet. Nr. 4: Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien. Nr. 5: Aflastningsordning i en netværksplejefamilie, i en plejefamilie, på et opholdssted eller på en døgninstitution. Nr. 6: Udpegning af en personlig rådgiver for barnet eller den unge. Intet tilsvarende, da fokus i lovgivningen ikke længere er på familien, men på det enkelte individ. 84: Afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Nr. 7: Udpegning af en fast kontaktperson for barnet eller den unge og for hele familien. Denne bestemmelse kan i henhold til 76, stk. 2 og 3 om efterværn forlænges i perioden 18-22 år. Denne bestemmelse kan i henhold til 76, stk. 2 og 3 om efterværn forlænges i perioden 18-22 år. Nr. 8: Anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet på et anbringelsessted. Eventuelt 85 socialpædagogisk støtte. Unge 18-22 år: Anbringelse af den unge efter 52, stk. 3, nr. 8 kan i særlige tilfælde forlænges efter 76 stk. 2 og 3 om efterværn. Voksne 18- år: 107: Midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Nr. 9: Formidling af praktiktilbud hos en offentlig eller privat arbejdsgiver. 108: Varigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende Nr. 10: Anden hjælp der har til formål at yde 6
rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte. hjælp. Serviceloven rummer intet tilsvarende på voksenområdet. Borgerens behov varetages i jobcentret og med udgangspunkt i anden lovgivning. Ingen tilsvarende bestemmelser for voksne. Intet tilsvarende på børneområdet, da behovet enten varetages i familien eller slet ikke er relevant på børneområdet. 98 kontaktperson til døvblinde 99 Støtte-kontaktperson til etablering af kontakt til de socialt mest udsatte. 101 behandling af stofmisbrugere 103 Beskyttet beskæftigelse 7
Aftalens 3. del flowdiagram - sagsgange 8