Nordfyns Kommune. Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til afvandingstilstand og miljøkvalitet

Nordfyns Kommune Vurdering af grøde og grødeskæring i Horsebæk i relation til

NORDFYNS KOMMUNE VURDERING AF GRØDE OG GRØDESKÆRING I HORSEBÆK I RE- LATION TIL AFVANDINGSTILSTAND OG MILJØKVALITET Rekvirent Nordfyns Kommune att. Arne Hansen Teknik og Miljø Rådhuspladsen 2 5450 Otterup 64828118 arha@nordfynskommune.dk Rådgiver Orbicon A/S Natur & Plan Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projekt : 1391100089 Projektleder : Bjarne Moeslund Tekst : Bjarne Moeslund Beregninger : Klaus Schlünsen Kvalitetssikring : Kristina Møberg Jensen Revisionsnr. : Endelig udgave Godkendt af : Henrik Vest Sørensen Udgivet : December 2011 Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J info@orbicon.dk www.orbicon.dk CVR nr: 21 26 55 43 Nordea: 2783-0566110733 FRI

INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé...3 1 Indledning...4 2 Formål og fremgangsmåde...5 2.1 Formål...5 2.2 Fremgangsmåde...5 3 Resultater og vurderinger...7 3.1 Besigtigelsen den 29. september 2011...7 3.1.1 Grødetilstanden...7 3.1.2 Fugtighedsforholdene omkring vandløbet...9 3.2 Forhold af betydning for vandføringsevne og afvandingstilstand.... 12 3.2.1 Bundhældning og bundtopografi... 12 3.2.2 Vandføringens størrelse og variation... 13 3.2.3 Terrænforhold... 13 3.2.4 Grødetilstanden... 14 3.3 Fugtighedsforholdene omkring vandløbet... 15 3.3.1 Vandspejlets variation i vandløbet... 15 3.3.2 Vandspejlet i vandløbet i forhold til de vandløbsnære arealer. 17 3.3.3 Grødeskæring og afvandingstilstand... 23 3.4 Fugtighedsforholdene set i forhold til pumpen nederst i vandløbet... 23 4 Samlet vurdering... 25 4.1 Problemer affødt af vandløbets fysiske tilstand og bundtopografi... 25 4.2 Problemer affødt af vandløbets vandføring og vandføringsmønster... 26 4.3 Problemer affødt af vandløbets grøde... 26 4.4 Problemer med afvandingstilstanden... 27 4.5 Problemer i forhold til miljøtilstanden... 28 5 Konklusion... 29 6 Bilag... 32 2/33

RESUMÉ Horsebæk afvander et ca. 12,5 km 2 stort opland sydøst for Otterup. Oplandet består for hovedpartens vedkommende af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Horsebækkens vand pumpes ud i Lunde Å og derfra videre ud i Odense Fjord via en pumpestation nederst i vandløbet. Nordfyns Kommune har som vandløbsmyndighed gennem en årrække oplevet tiltagende problemer med at tilfredsstille lodsejernes afvandingsinteresser for arealerne omkring Horsebæk. Kommunen har på den baggrund anmodet Orbicon A/S om at undersøge og vurdere, hvorvidt der inden for rammerne af de gældende og fremtidige miljømål for vandløbet kan praktiseres en vandløbsvedligeholdelse (grødeskæring), der tilgodeser afvandingsinteresserne på tilfredsstillende vis. Til grund for rapportens konklusioner ligger beregninger og vurderinger, der er baseret på en fysisk gennemgang og besigtigelse af vandløbet samt et solidt datagrundlag, omfattende bl.a. hydrometriske data, opmålingsdata og data for udledte vandmængder fra Otterup Renseanlæg. Helt afgørende for et vandløbs evne til at transportere vandet bort fra oplandsarealerne er i almindelighed vandløbsbundens hældning. En gennemnderstrege Horsebækkens ringe vandføringsevne. Analysen af de udledte vandmængder fra Otterup Renseanlæg viser, at renseanlægget bidrager med en væsentlig del af vandløbets sommervandføring, og derfor er en medvirkende årsag til de afvandingsmæssige problemer, som lodsejerne oplever, især i våde somre. Analysen terrænet omkring vandløbet viste sammen med vandspejlsbere g- ningerne, at der især omkring den mellemste del af vandløbet findes lavtliggende arealer, der i almindelighed er præget af højtstående grundvandspejl og høj fugtighed. Beregningerne af grødens og grødeskæringens indflydelse på vandstanden i vandløbet viser endvidere, at selvom al grøden skæres bort, vil kravet til afvandingsdybden for dyrket mark ikke være opfyldt på de lavest liggende arealer. Beregningerne viser endvidere, at selv almindeligt forekommende vandføringer (naturlig vandføring + renset spildevand) vil kunne være forbundet med oversvømmelser. Samlet set viser de gennemførte analyser, at Nordfyns Kommune under de givne forhold ikke har nogen reel mulighed for at vedligeholde vandløbet på en sådan måde, at det under alle afstrømningsforhold kan tilfredsstille afvandingsinteresserne og give den ønskede dyrkningssikkerhed for de lavtliggende arealer omkring Horsebæk. 3/33

1 INDLEDNING Nordfyns Kommune har som vandløbsmyndighed gennem en årrække oplevet problemer med at tilfredsstille lodsejernes afvandingsinteresser for arealerne omkring Horsebæk, der afvander et ca. 12,5 km 2 stort opland sydøst for Otterup. Oplandet består for hovedpartens vedkommende af intensivt dyrkede landbrugsarealer. Horsebækkens vand pumpes ud i Lunde Å og derfra videre til Odense Fjord via en pumpestation nederst i vandløbet. l- Det reviderede udkast til vandplanen for 1.13 Odense Fjord indeholder ingen målsætning for Horsebæk. Problemerne med afvandingstilstanden har gennem årene været søgt løst gennem opgravninger, oprensninger og regelmæssig grødeskæring, men med ringe held. I 2007 lovliggjorde kommunen en lavere pumpekote, end den der oprindeligt blev givet tilladelse til, men som havde været praktiseret gennem en lang årrække. Flere kontrolopmålinger har vist, at vandløbets bundkote generelt ligger lavere, stedvis endog meget lavere end den regulativmæssige bundkote. På tilsvarende vis er vandløbets bundbredde med enkelte undtagelser større eller meget større end den regulativbestemte bundbredde. Det betyder, at vandløbets vandføringsevne (i grødefri tilstand) overalt er bedre end den vandføringsevne, der korresponderer med den regulativbestemte bundbredde og kote. Når lodsejerne til trods herfor finder vandløbes vandføringsevne utilfredsstillende, hænger det angiveligt sammen med, at vandløbet i sommerhalvåret huser en veludviklet grøde. Denne grøde forårsager som i andre grøderige vandløb en hævning af vandspejlet, og den hæmmer derudover tilstrømningen af vand til pumpen nederst i vandløbet i en sådan grad, at pumpen angiveligt ikke kan føre vandet ud af vandløbet i den ønskede takt. Med det resultat, at der langs hovedparten af vandløbet opleves problemer med at få vandet ledt bort fra de omgivende arealer. Problemet hævdes at være forværret af udledningen af spildevand fra Otterup Renseanlæg og af regnvandsbetingede udløb i Otterup, idet grøden forhindrer dette vand i at strømme frit og uhindret ned gennem vandløbet til pumpen nederst i dette. Nordfyns Kommune har på denne baggrund anmodet Orbicon om at foretage en analyse af situationen i og omkring Horsebæk og om at udarbejde en redegørelse for muligheder og begrænsninger i henseende til såvel afvandingstilstanden omkring som miljøtilstanden i vandløbet. 4/33

2 FORMÅL OG FREMGANGSMÅDE 2.1 Formål Opgaven består helt overordnet i at undersøge og vurdere, om der er grundlag og mulighed for at praktisere en vandløbsvedligeholdelse (grødeskæring), der tilgodeser afvandingsinteresserne på tilfredsstillende vis. Mere specifikt drejer opgaven sig om at få belyst følgende problemstillinger: Vandspejlets beliggenhed i vandløbet i forhold til det omgivende terræn ved forskellige karakteristiske vandføringer o i det grødefrie vandløb (Manningtal 18) o i det grødefyldte vandløb (Manningtal 5) o i det grødeskårne vandløb (Manningtal 12) 1 Vandløbets evne til at føre vandet frem til pumpen i en takt, der svarer til pumpens kapacitet. Idet det antages, at pumpen nederst i vandløbet har kapacitet til at bortlede selv store vandføringer, er spørgsmålet, om vandløbes vandføringsevne tilstrækkelig til at lede vandet frem til pumpen med et vandspejl, der er lavere, end hvad der anses for kritisk i forhold til afvandingsinteresserne. 2.2 Fremgangsmåde Analysen er gennemført med afsæt i en fysisk gennemgang og besigtigelse af vandløbet med fokus på grøden i vandløbet og på de mest afvandingsfølsomme arealer omkring vandløbet. I forlængelse heraf er der foretaget vandspejlsberegninger i vandløbet under anvendelse af følgende data: Opmålingsdata fra 2007 2, Vandføringsdata fra st. 45.23 i Lunde Å, overført til Horsebæk ved oplandskorrektion 3. 1 Den nuværende grødeskæringspraksis indebærer bortskæring af grøden på hovedparten af den i forhold til regulativet meget overbrede bund. Grøden skæres 2 gange årligt med mulighed for supplerende skæring(er). 2 Opmålingen dækker ca. 3/4 af vandløbet, st. 1664-6177. Der foreligger ikke opmålingsdata fra den øverste del af vandløbet. 5/33

Udledte vandmængder fra Otterup Renseanlæg 2007-2011 4 Til belysning af, hvordan vandspejlet i vandløbet ligger i forhold til det omgivende terræn, er der anvendt en digital højdemodel for oplandet til vandløbet. Idet der er tale om små afstande, er vandspejlet i de vandløbsnære jorder beregnet ved vandret projektion af vandspejlet i vandløbet. Afstanden mellem terrænoverfladen og det projicerede vandspejl er udtryk for fugtigheden omkring vandløbet: jo mindre afstand, desto mere fugtige jorder. Fugtigheden omkring vandløbet er beskrevet ved hjælp af almindeligt anvendte fugtighedsklasser 5 : Frit vandspejl: vandspejl over terræn Sump: vandspejl 0-25 cm under terræn Våd eng: vandspejl 25-50 cm under terræn Fugtig eng: vandspejl 50-75 cm under terræn Tør eng: vandspejl 75-100 cm under terræn Dyrkbar jord: vandspejl >100 cm under terræn Beregningerne af, hvordan grøde og grødeskæring påvirker vandspejlet, er foretaget på grundlag af Manningtal, der er skønnet ud fra observationerne af grødetilstanden i forbindelse med besigtigelsen af vandløbet. 3 Der foreligger ingen målinger af vandføring i Horsebæk, hvorfor vandføringens størrelse og variation har måttet beregnes på grundlag af vandføringsdata fra det nærliggende og sammenlignelige vandløb Lunde Å. 4 Vandmængderne er oplyst af Vandcenter Syd og er angivet som samlede mængder pr. måned. 5 I landbrugsmæssig sammenhæng anvendes ofte termen afvandingsklasser i stedet for fugtighedsklasser. 6/33

3 RESULTATER OG VURDERINGER 3.1 Besigtigelsen den 29. september 2011 Besigtigelsen af vandløbet den 29. september gav et godt indblik i vandløbet og fugtighedsforholdene omkring dette. Besigtigelsen blev gennemført efter en forudgående tørvejrsperiode, og vandføringen i vandløbet var efter alt at dømme ikke særlig stor. 3.1.1 Grødetilstanden Vandløbet var på besigtigelsestidspunktet tæt bevokset med trådalger på hele strækningen fra renseanlægget i Otterup til pumpestationen ved udløbet i Lunde Å, se figur 3.1. Figur 3.1. Eksempler på forekomst af trådalger i Horsebæk den 29. september 2011. I den øvre halvdel af vandløbet udgjorde trådalgerne hovedparten af vegetationen i vandløbet, mens der i den nedre del tillige var forekomst af en veludviklet og ganske artsrig grøde, se figur 3.2. 7/33

Figur 3.2. Eksempel på veludviklet grøde bestående af vandkrans, børstebladet vandaks, spinkel vandaks og fladfrugtet vandstjerne, overgroet af trådalger. Grøden var i vandløbet som helhed betragtet ganske artsrig: Stilket vandkrans Børstebladet vandaks Spinkel vandaks Tornfrøet hornblad Almindelig vandpest Fladfrugtet vandstjerne At dømme ud fra oplagt materiale fra den seneste maskinelle grødeskæring (mejekurv) af vandløbet, kan grøden være ganske veludviklet, og særlig fladfrugtet vandstjerne synes at kunne danne ganske store bevoksninger. Det var ikke ved besigtigelsen muligt at afdække årsagerne til de ganske voldsomme forekomster af trådalger, idet de forekom overalt i vandløbet. Det er oplagt at begrunde de mange trådalger med høje næringsstofkoncentrationer i vandet fra renseanlægget, og selvom der kan være en sammenhæng, spiller næringsstoffer fra de dyrkede arealer langs vandløbet sandsynligvis også en rolle. Der er ingen tvivl om, at trådalgerne på besigtigelsestidspunktet havde stor indflydelse på vandløbets vandføringsevne, sandsynligvis også større 8/33

indflydelse end den grøde, der var blevet efterladt i forbindelse med grødeskæringen, jf. figur 3.2. Det er meget vanskeligt og forbundet med stor usikkerhed at vurdere Manningtallet ud fra grødens visuelle fremtoning, men det er næppe helt forkert, når Manningtallet skønnes til 5 på de steder, hvor trådalger resp. grøden alene eller trådalger i forening med en eller flere grødearter dækker hovedparten af bunden og opfylder hovedparten af vandsøjlen. Det er næppe heller helt forkert, når Manningtallet uden forekomst af trådalger, men med forekomst af den registrerede grøde (efterladt i forbindelse med nyligt udført grødeskæring) skønnes til 12. Og tilsvarende er det næppe heller helt forkert, når Manningtallet ved fjernelse af al grøden skønnes til 18. Ifølge Nordfyns Kommune var grøden blevet skåret kort forud for besigtigelsen. Den efterladte grøde synes i hvert fald for så vidt angik den nedre del af vandløbet at have en mængde og fordeling, der var i rimelig overensstemmelse med ønsket om ikke at bortskære al grøden. Mangel på grøde eller meget sparsom grøde i den øvre del af vandløbet kan hænge sammen med, at trådalgerne her fortrænger vandplanterne i hvert kunne det ikke ud fra det oplagte materiale vurderes, om der forud for grødeskæringen havde været en veludviklet grøde i den øvre del af vandløbet. Det må formodes, at den maskinelle grødeskæring fjernede en stor del af trådalgerne, hvorfor den voldsomme forekomst på besigtigelsestidspunktet må være resultat af en både kraftig og hurtig genvækst efter grødeskæringen. Hvis trådalger almindeligvis forekommer i mængder som på besigtigelsestidspunktet, synes det hævet over enhver tvivl, at vandføringsevnen i perioder er kraftigt påvirket af trådalgerne. En generel forekomst af trådalger betyder endvidere, at det er vanskeligt at foretage miljøvenlig grødeskæring og ikke mindst, at effekterne af grødeskæring er ganske kortvarig, idet trådalgerne har en meget hurtig genvækst. 3.1.2 Fugtighedsforholdene omkring vandløbet Ved besigtigelsen kunne der flere steder langs vandløbet konstateres meget fugtige forhold eller endog blankt vand på de vandløbsnære arealer. 9/33

Problemet var mest udtalt på de lavtliggende arealer opstrøms Østrup, både i henseende til størrelsen af de fugtige arealer og i henseende til forekomsten af blankt vand, se figur 3.3. Figur 3.3. Eksempel på fugtig/våd mark på højre side af Horsebæk, nord for tilløbet Kvindevad Bæk. I forgrunden ses arealer med blankt vand og forekomst af vådbundsvegetation. I baggrunden ses uhøstede arealer. Flere steder, eksempelvis nedstrøms Østrup Bro, kunne der konstateres blankt vand på de vandløbsnære marker, uagtet at vandspejlet i vandløbet lå under terræn, se figur 3.4. I den øvre del af vandløbet kunne der konstateres blankt vand på et mindre areal på vandløbets venstre side, se figur 3.5. 10/33

Figur 3.4. Dyrket mark nedstrøms Østrup Bro med pletvis forekomst af blankt vand. Figur 3.5. Vandfyldt lavning på mark på venstre side af Horsebæk nord for Skebyvej. 11/33

3.2 Forhold af betydning for vandføringsevne og afvandingstilstand Vandløbets vandføringsevne er grundlæggende bestemt af vandløbets fysiske tilstand (dimensioner og bundhældning) og af vandføringens størrelse samt af mængden af grøde. Afvandingstilstanden omkring vandløbet er grundlæggende bestemt af terrænets beliggenhed i forhold til vandspejlet i vandløbet samt af dræningen af jorderne. 3.2.1 Bundhældning og bundtopografi Ser man på den seneste opmåling af Horsebæk, kan det indledningsvis konstateres, at vandløbets bundhældning er meget ringe, i gennemsnit ca. 0,13 på den opmålte strækning, og at bunden overalt ligger under havniveau (<0 m DNN), se bilag 1. Det kan endvidere konstateres, at bunden over lange strækninger er næsten vandret eller har bagfald, se bilag 1. Der er således i den mellemste del af vandløbet en lang strækning, hvor bunden ligger lavere end i den nedre del af vandløbet. Disse unaturlige bundforhold synes med stor tydelighed at være et resultat af gentagne oprensninger af vandløbet, idet det opgravede materiale nu ligger som et dige vis på vandløbets højre bred (set i nedstrøms retning). Uddybningen af vandløbet er mest udtalt på den strækning, hvoromkring arealerne ligger meget lavt, dvs. opstrøms Østrup Bro Den ringe bundhældning i Horsebæk betyder, at vandløbets evne til at transportere vandet bort fra oplandsarealerne er ringe, idet det generelt gælder, at jo mindre bundhældning, desto mindre vandhastighed, og jo mindre vandhastighed, desto mindre vandtransport gennem et givet tværsnitsprofil. Uddybningen af den mellemste del af vandløbet har i den forbindelse ikke haft den tilsigtede virkning, idet det er bundkoten i den nedre del af vandløbet, der er bestemmende for vandføringsevnen. Selvom pumpen nederst i vandløbet har en kapacitet, der langt overstiger selv store vandføringer i vandløbet, så gør bundtopografien, at vandet ikke kan strømme til pumpen i samme takt, som sidstnævnte kan pumpe det videre. Det gør i den forbindelse ingen forskel, om der pumpes til en lavere kote det er den højeste bundkote i vandløbets nedre del (st. 3750-5750), der er bestemmende for, hvor hurtigt vandet kan strømme ned til pumpen, se bilag 5. Problemet forværres yderligere af, at bunden i de to broer Østrup Bro ved Klintebjergvej og markvejsbroen nedstrøms Skebyvej - ligger meget 12/33

højt i forhold til de omkringliggende strækninger. Uddybningen af vandløbet opstrøms Østrup Bro har sænket vandløbets bund betragteligt, men fordi bunden ikke samtidig er blevet sænket ved de to broer, udgør sidstnævnte to tærskler med stor indflydelse på vandføringsevnen, det vil sige vandstandsforholdene i vandløbet. Indflydelsen er så stor, at vandspejlet opstrøms og ikke mindst mellem de to broer er vandret. Til gengæld har uddybningen af vandløbet ikke haft nogen positiv indflydelse på vandføringsevnen. 3.2.2 Vandføringens størrelse og variation Der foreligger ingen målinger af vandføringens størrelse og variation i Horsebæk, hvorfor vandføringsdata må tilvejebringes fra et sammenligneligt opland, i dette tilfælde Lunde Å. Horsebæk har et samlet opland på 12,5 km 2. Vurderet ud fra den hydrometriske referencestation i Lunde Å (st. 45.23, 7,5 km) er sommermiddelvandføringen i den nedre del af Horsebæk i størrelsesordenen 36 l/s og 90 % -fraktilen 6 af sommervandføringer i størrelsesordenen 66 l/s. Disse to værdier skønnes at være udtryk for den naturlige afstrømning af vand fra oplandsarealerne. Disse værdier skal ses i relation til, at renseanlægget i Otterup er dimensioneret til en tørvejrsudledning på 120 l/s og en regnvejrsudledning på 240 l/s 7. De faktisk udledte vandmængder er, vurderet på baggrund af 2007-2011-data, ganske vist markant mindre end de nævnte værdier, men det ændrer ikke ved, at renseanlægget udleder langt større vandmængder til den øvre del af vandløbet, end dette modtager fra oplandsarealerne, idet sommermånedsmiddelvandføringen fra renseanlægget i den nævnte periode var 24-53 l/s, mens sommermånedsmaksimumsvandføringen var 27-91 l/s. Det er ud fra månedsværdierne vurderingen, at vandføringen i afløbet fra renseanlægget i perioder med regn kan nå op på langt højere værdier. 3.2.3 Terrænforhold Når det gælder terrænforholdene, kan det ud fra en analyse af terrænmodellen konstateres, at der omkring Horsebæk findes betydelige arealer, der ligger meget lavt i forhold til vandløbet. 6 90 %-fraktilen af sommervandføringer er anvendt som udtryk for store sommervandføringer. 7 De dimensionerede vandmængder er overordentlig store i forhold til vandløbets naturgivne vandføring, der på udledningsstedet er i størrelsesordenen få liter pr. sekund. Hvis der udledes vandmængder af sådanne størrelsesordener, bliver den hydrauliske belastning af vandløbet så stor, at der, vurderet ud fra vandføringsevnen ved langt mindre vandføringer, vil ske oversvømmelser af de vandløbsnære arealer. 13/33

Når man færdes langs vandløbet, kan man umiddelbart få det indtryk, at brinkerne er høje, særlig på højre side, og at der skal høj vandstand til, førend vandløbet løber over. Terrænmodellen viser imidlertid, at nok er brinkerne de fleste steder højere end vandspejlet i åen (ved normal vandføring), men til gengæld ligger terrænet omkring vandløbet flere steder meget lavt i forhold til vandspejlet i vandløbet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at uddybningen af vandløbet opstrøms Østrup Bro nok har sænket vandløbets bund i forhold til det omgivende terræn, men ikke har sænket vandspejlet, hvorfor uddybningen ikke har haft den tilsigtede virkning, jf. bilag 1-4 og kapitel 4.1. 3.2.4 Grødetilstanden Besigtigelsen af vandløbet i september 2011 gav et billede af grødetilstanden sent i vækstperioden og kort efter grødeskæring. Nordfyns kommune har i andre år foretaget tilsvarende besigtigelser tidligere i vækstperioden, og disse besigtigelser giver ligeledes et indtryk af, at vandløbet almindeligvis huser en endog meget veludviklet grøde, se figur 3.6 og figur 3.7, der dog ikke altid er ledsaget af samme store mængder trådalger som i 2011. Figur 3.6. Tætte bevoksninger af vandkrans i Horsebæk kort opstrøms Kvindevad Bæk 1. august 2007. Foto: Nordfyns Kommune. 14/33

Figur 3.7. Tætte bevoksninger af vandkrans m.fl. kort nedstrøms Østrup Bro 1. august 2007. Foto: Nordfyns Kommune. Selv uden trådalger kan grøden i Horsebæk således være særdeles veludviklet og have stor indflydelse på vandføringsevnen. 3.3 Fugtighedsforholdene omkring vandløbet Fugtighedsforholdene omkring vandløbet hænger nøje sammen med vandspejlets højde i vandløbet. Idet der er nær sammenhæng mellem vandspejlet i vandløbet og vandspejlet i de omkringliggende jorder gælder det, at jo højere vandspejl i vandløbet, desto mere fugtige arealer omkring vandløbet, og ved de højeste vandspejl i vandløbet vil der kunne ske egentlig oversvømmelse af de ånære arealer. 3.3.1 Vandspejlets variation i vandløbet Vandspejlets højde i vandløbet er belyst ved fire forskellige vandføringer og tre forskellige grødetilstande: 1. sommermiddelvandføring og Manningtal 5 (meget tæt tilgroet), Manningtal 12 (aktuel grødeskæringspraksis) henholdsvis Manningtal 18 (maksimalt grødeskåret) 2. 90 % -fraktilen af sommervandføringer (= meget høj sommervandføring) og Manningtal 5 (meget tæt tilgroet), Manningtal 12 (aktuel grødeskæringspraksis) henholdsvis Manningtal 18 (maksimalt grødeskåret). 15/33

3. Som 1 plus 25 l/s 8 renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. 4. Som 2 plus 100 l/s 9 renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Det skal nævnes, at ændring fjerne grøden så effektivt fra vandløbet, som det erfaringsmæssigt er muligt, uagtet at en sådan form for grødeskæring ikke er forenelig med målsætningen for vandløbet, og derfor ikke kan realiseres inden for rammerne af vandløbsregulativet. Bilag 1-4 viser vandspejlskotens variation ned over den opmålte strækning ved de 4 forskellige vandføringer og de tre forskellige grødetilstande. Bilag 1 og 2 viser vandspejlskotens variation, som den ville have været, dersom vandløbet ikke var recipient for renset spildevand eller andre punktudledninger af vand. De to beregninger er medtaget for at vise betydningen af spildevandsudledningen i forhold til den naturlige, arealbestemte vandføring (= den ubelastede vandføring). Beregningerne viser, at ved ubelastet sommermiddelvandføring ville selv ikke fuld grødeudvikling give anledning til egentlige oversvømmelser, og den praktiserede grødeskæring ville kunne sænke vandspejlet med, hvad der svarer til godt ½ afvandingsklasse (fugtighedsklasse) (ca. 15 cm). Ved ubelastet høj sommervandføring (90 %-fraktilen) ville fuld grødeudvikling kunne bringe vandspejlet op i nærheden af det niveau, hvor der er risiko for oversvømmelser, og den aktuelle grødeskæringspraksis ville kunne sænke vandspejlet med, hvad der svarer til knap én afvandingsklasse (ca. 20 cm). Bilag 3 og 4 viser vandspejlskotens variation, som den er i den aktuelle situation, hvor vandløbet er recipient for renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Ved en merbelastning af vandløbets naturlige sommermiddelvandføring med 25 l/s renset spildevand, svarer situationen i al væsentlighed til den situation, der ville være gældende ved ubelastet høj sommervandføring, 8 25 l/s er på grundlag af data fra 2007-2011 valgt som en typisk vandføring i afløbet fra renseanlægget i en normalt tør sommersituation. 9 100 l/s er på grundlag af data fra 2007-2011 valgt som en vandføring fra renseanlægget, der korresponderer med stor naturlig sommervandføring i vandløbet. Med en største værdi af sommermånedsmaksimumsvandføringen på 91 l/s er 100 l/s en realistisk vandføring, men endnu højere vandføringer i afløbet fra renseanlægget kan forekomme. 16/33

det vil sige, at der i en normal sommersituation er skabt risiko for oversvømmelse. Det betyder, at der med spildevandsudledningen er skabt en situation i normale somre, der svarer til den situation, der tidligere kun forekom i særligt våde somre. Oversvømmelsesrisikoen er således blevet markant øget, og mindskelse af denne kan kun ske ved at vandløbets naturlige vandføring falder til lavere værdier end sommermiddel, eller ved at vandspejlet holdes nede gennem grødeskæring, der kan skabe en vandspejlssænkning i størrelsesordenen 15. Og selv da vil oversvømmelsesrisikoen være markant forøget, idet der selv i normale somre vil kunne forekomme regnskyl, der øger vandføringen i afløbet fra renseanlægget langt ud over det niveau, der svarer til naturligt høj vandføring. Ved en merbelastning af den naturligt høje sommervandføring (90 %- fraktilen) med 100 l/s renset spildevand, vil fuld grødeudvikling resultere i udbredte oversvømmelser af de lavest liggende arealer omkring vandløbet, og aktuel grødeskæringspraksis vil, til trods for en vandspejlssænkning på i størrelsesordenen én afvandingsklasse (ca. 25 cm), ikke kunne eliminere oversvømmelsesrisikoen. Samlet set synes det på grundlag af de gennemførte beregninger hævet over enhver tvivl, at belastningen af Horsebæk med renset spildevand har bevirket en markant øgning af oversvømmelsesrisikoen og -hyppigheden på især strækningen mellem Østrup Bro (Klintebjergvej) og Skebyvej, men også på arealer opstrøms sidstnævnte. 3.3.2 Vandspejlet i vandløbet i forhold til de vandløbsnære arealer Forholdet mellem vandløbet og det omgivende terræn kommer meget tydeligt til udtryk, når man ser vandspejlet i vandløbet i forhold til terrænkoterne omkring vandløbet. Oversvømmelse er utvivlsomt et væsentligt problem, idet en analyse af terrænet opstrøms Østrup Bro viser, at der mange steder findes lavninger, hvis terrænoverflade ligger lavere end vandløbets kanter. Sidstnævnte betyder nemlig, at hvis der sker oversvømmelse, vil vandet fra vandløbet i løbet af kort tid kunne fylde lavningerne op, mens afvandingen af lavningerne kun sker langsomt, fordi vandet ikke kan strømme frit tilbage til vandløbet. Trods de problemer, der er forbundet med oversvømmelser, er det imidlertid vurderingen, at vandspejlets højde også i perioder uden oversvømmelse har afgørende indflydelse på fugtigheden/afvandingstilstanden på de vandløbsnære arealer opstrøms Østrup Bro. 17/33

Der er til belysning af dette forhold udarbejdet fugtighedskort for to af de 4 analyserede situationer, nemlig sommermiddelvandføring plus 25 l/s spildevand og høj sommervandføring plus 100 l/s spildevand, begge før og efter grødeskæring, se figur 3.8-3.11. Fugtighedsklasse Vandspejl >25 cm over terræn Vandspejl 0-25 cm over terræn Vandspejl 0-25 cm under terræn Vandspejl 25-50 cm under terræn Vandspejl 50-75 cm under terræn Vandspejl 75-100 cm under terræn Vandløbspåvirket areal i alt Det ses af kortene, at de lavtliggende arealer omkring den mellemste del af vandløbet er præget af høj fugtighed uanset vandføringen og grødetilstanden i vandløbet, og at arealerne i sagens natur er mere fugtige/våde ved høj vandføring end ved lavere vandføring og før grødeskæring end ved høj vandføring og efter grødeskæring. Tabel 3.1. viser arealfordelingen af de vandløbspåvirkede områder på de enkelte fugtighedsklasser (afvandingsklasser). Sommermiddelvandføring + 25 l/s, før grødeskæring Areal, ha Sommermiddelvandføring + 25 l/s, efter grødeskæring Areal, ha Høj sommervandføring + 100 l/s før grødeskæring Areal, ha Høj sommervandføring + 100 l/s efter grødeskæring Areal, ha 0,75 0,05 13,00 1,17 6,02 1,21 16,27 7,79 14,72 8,23 17,45 15,74 16,20 15,81 20,24 16,75 21,79 17,18 20,02 21,63 20,00 22,04 29,68 20,54 79,49 64,51 116,68 83,63 Tabel 3.1. Oversigt over arealet af de enkelte fugtighedsklasser i det samlede vandløbspåvirkede område omkring den opmålte del af Horsebæk. Arealerne er beregnet for hvert af de 4 scenarier, der er vist på kortene i figur 3.8-3.11. Det hører ganske vist med til billedet, at arealerne nord for tilløbet Kvindevad Bæk er afvandet via en pumpe, hvorfor de faktiske fugtighedsforhold kan være anderledes, end kortene viser. Dog skal det nævnes, at arealerne i forbindelse med besigtigelsen den 29. september var meget våde med udbredt forekomst af åbent vandspejl, uagtet at pumpen kørte med stor hyppighed. Pumpen sugede fra et vandspejl, der lå flere meter under terræn, og det er derfor ikke umiddelbart indlysende, hvorfor der stod blankt vand på arealerne. I den forbindelse skal det nævnes, at der umiddelbart nord for det sted, hvor vandet pumpes ud i vandløbet, var en fordybning i med høj vandstand i vandløbet. 18/33

Figur 3.8. Oversigt over de beregnede fugtighedsforhold omkring den opmålte del af Horsebæk før grødeskæring ved sommermiddelvandføring plus 25 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Bemærk: Der er ikke taget højde for effekten af pumpen på arealet nord for Kvindevad Bæk. 19/33

Figur 3.9. Oversigt over de beregnede fugtighedsforhold omkring den opmålte del af Horsebæk efter grødeskæring ved sommermiddelvandføring plus 25 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Bemærk: Der er ikke taget højde for effekten af pumpen på arealet nord for Kvindevad Bæk. 20/33

Figur 3.10. Oversigt over de beregnede fugtighedsforhold omkring den opmålte del af Horsebæk før grødeskæring ved høj sommervandføring (90 %-fraktil) plus 100 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Bemærk: Der er ikke taget højde for effekten af pumpen på arealet nord for Kvindevad Bæk. 21/33

Figur 3.11. Oversigt over de beregnede fugtighedsforhold omkring den opmålte del af Horsebæk efter grødeskæring ved høj sommervandføring (90 %-fraktil) plus 100 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg. Bemærk: Der er ikke taget højde for effekten af pumpen på arealet nord for Kvindevad Bæk. 22/33

3.3.3 Grødeskæring og afvandingstilstand Kortlægningen af fugtighedsforholdene omkring den mellemste del af vandløbet viser, at det selv ikke ved sommermiddelvandføring er muligt at skabe endsige opretholde en afvandingstilstand, der svarer til afvandingskravene for dyrket jord. Afvandingsdybden på dyrkede arealer skal ideelt set være mindst 1 meter for ikke at afgrødernes rødder og vækst skal være hæmmet af vand. Kortlægningen af fugtighedsforholdene og analyserne af grødeskæringens indflydelse på disse viser, at dette krav til afvandingsdybden på arealerne omkring den mellemste del af vandløbet hverken er opfyldt eller kan opfyldes gennem grødeskæring. Kun ekstraordinær lille vandføring i forening med nyligt grødeskåret vandløb kan angiveligt bringe vandspejlet så langt ned, at færdsel på arealerne med maskine er mulig. Selvom kravet til afvandingsdybde ikke er opfyldt, dyrkes der alligevel korn på hovedparten af de lavtliggende arealer omkring den mellemste del af vandløbet. Det er uvist, hvorledes den mindre end ideelle afvandingsdybde påvirker udbyttet, men det var ved besigtigelsen tydeligt, at fugtighedsforholdene var begrænsende for adgangen til at høste, idet store arealer stod uhøstede hen på grund af våde eller vanddækkede jorder. Når det gælder effekten af grødeskæring skal det bemærkes, at de udarbejdede fugtighedskort viser tilstanden, som den vil være, hvis grødetilstanden forbliver uændret efter grødeskæring. Grøden vokser imidlertid hurtigt op igen efter grødeskæring (genvækst), hvorfor den opnåede vandspejlssænkning gradvis neutraliseres af fornyet grødevækst. Det hører også med til vurderingen af grødeskæringens effekt på fugtighedsforholdene, at mange af de lavtliggende arealer tilsyneladende kun afvandes langsomt i forlængelse af grødeskæring, hvorfor de meget vel kan tænkes ikke at få den fulde afvandingsmæssige effekt af grødeskæringen førend genvæksten begynder at hæve vandspejlet. 3.4 Fugtighedsforholdene set i forhold til pumpen nederst i vandløbet Pumpen nederst i vandløbet har til formål at bortlede vandet i samme takt, hvormed det løber til den nedre del af vandløbet for på den måde at holde oplandet til Horsebæk tørrere, end et ville være uden pumpe og digerne ud mod fjorden. Nordfyns Kommune oplyser, at pumpens kapacitet ikke er begrænsende for vandtransporten ud af vandløbet. Under forudsætning af, at pumpen ikke 23/33

er begrænsende for vandløbets vandføringsevne, viser vandspejlsberegningerne, at selv ikke en meget kraftig grødeskæring kan sænke vandspejlet så meget, at det omkring den mellemste del af vandløbet kan skabe fugtighedsforhold, der modsvarer kravene til afvandingsdybde på dyrkede arealer, se bilag 5. 24/33

4 SAMLET VURDERING I det følgende er der givet en vurdering af de faktorer, der er bestemmende for dels vandløbets vandføringsevne og dels fugtighedsforholdene omkring vandløbet. 4.1 Problemer affødt af vandløbets fysiske tilstand og bundtopografi Vandløbets vandføringsevne er grundlæggende begrænset af den meget lille bundhældning. Med en gennemsnitlig bundhældning på kun godt 0,1 promille er vandhastigheden, og dermed evnen til at transportere vand, ganske ringe. Da vandløbet mange steder ligger højt i terræn, vil selv almindeligt forekommende vandføringer kunne resultere i høj vandstand i vandløbet og indebære risiko for oversvømmelse af lavtliggende arealer. Den ringe vandføringsevne problematiseres yderligere af vandløbets bundtopografi. Opmålingen af vandløbet i 2007 indikerer, at de afvandingsmæssige problemer, der opleves på de omkringliggende dyrkede marker, er søgt løst gennem uddybning af vandløbet. Dette er især tydeligt på strækningen mellem Østrup Bro (st. 4203) og markvejsbroen (st. 2437) nedstrøms Skebyvej, men også både op- og nedstrøms disse to broer. Mellem de to broer er vandløbet uddybet med op til 50 cm, samtidig med at bredden er øget med op til knap 3 meter (i forhold til regulativmæssige dimensioner). Denne uddybning har bevirket, at vandløbets bund flere steder har bagfald, og at bunden på lange strækninger i den øvre del af vandløbet ligger lavere end bunden i den nedre del. Uddybningen af vandløbet opstrøms Østrup Bro og den kendsgerning, at bunden i broerne ikke er blevet sænket i takt med uddybningen, gør, at Østrup Bro og markvejbroen nedstrøms Skebyvej har fået særlig betydning for vandføringsevnen. Og ikke kun bundkoten, men også de to broers gennemstrømningsåbning (vandslug) virker begrænsende på vandets frie løb, særlig ved store vandføringer. Ved store vandføringer forårsager de to broer således stuvning langt op i vandløbet og skaber risiko for oversvømmelse af de tilgrænsende marker. Den stedvis meget lavtliggende bund har således ikke forbedret vandløbets vandføringsevne, men har til gengæld forringet den fysiske tilstand markant, til skade for vandløbets miljøtilstand. De problemer, der relaterer sig til vandløbets bundtopografi, vurderes at være en meget væsentlig medvirkende årsag til, at pumpen i vandløbets nederste del ikke har den ønskede effekt på vandafledningen, til trods for 25/33

en mere end rigelig kapacitet: selv i grødefri tilstand kan vandet ikke strømme frit ned til pumpen, fordi bundkoten på den nedre strækning (st. 3750-5750) og i broerne ved Østrup og nedstrøms Skebyvej er bestemmende for, hvor hurtigt vandet kan strømme ned til pumpen. 4.2 Problemer affødt af vandløbets vandføring og vandføringsmønster Med forbehold for den metodiske usikkerhed, er det vurderingen, at den arealspecifikke afstrømning af vand fra oplandsarealerne er rimeligt godt beskrevet ved brug af vandføringsdata fra den hydrometriske station i Lunde Å. Det kan på baggrund af disse data konstateres, at vandløbet om sommeren må have en ganske lille oplandsbestemt vandføring øverst oppe, stigende til en sommermiddelværdi nederst på ca. 36 l/s henholdsvis en 90 %-værdi på ca. 66 l/s. Med en sommermiddelværdi på kun 36 l/s er det givet, at vandføringen i tørre somre kan falde til væsentligt lavere værdier. Idet spildevandet fra Otterup Renseanlæg udledes til den øverste del af Horsebæk, er vandføringen i vandløbet imidlertid ikke alene bestemt af afstrømningen fra oplandsarealerne, snarere tværtimod. Data fra 2007-2011 viser tidligere anført, at sommermiddelvandføringen i afløbet fra renseanlægget har varieret inden for intervallet 24-53 l/s, mens sommermånedsmaksimumsvandføringen har varieret inden for intervallet 27-91 l/s. Disse værdier betyder, at den arealbestemte vandføring øverst i vandløbet mangedobles som følge af spildevandsudledningen, og at vandføringen nederst i vandløbet mere end fordobles på grund af spildevandsudledningen. Den spildevandsbetingede øgning af vandføringen vurderes ikke at være et problem i forhold til pumpen nederst i vandløbet, idet kapaciteten angiveligt overstiger selv de største vandføringer. Til gengæld bevirker vandløbets bundtopografi, og i særlig grad de to broer, at vandet har vanskeligt ved at nå frem til pumpen i samme takt, som det udledes. Problemet er selvsagt størst, når der udledes store mængder vand fra renseanlægget, og når der strømmer meget vand til vandløbet fra oplandsarealerne. 4.3 Problemer affødt af vandløbets grøde Analyserne af, hvordan grøde og grødeskæring påvirker vandspejlet i Horsebæk viser, at både grøde og grødeskæring har begrænset indflydelse på vandspejlet ved sommermiddelvandføring eller mindre. Til gengæld har både grøde og grødeskæring en mere betydelig indflydelse på vandspejlet ved store vandføringer. 26/33

Analyserne viser, at bundtopografien har afgørende indflydelse på, hvor langt ned vandspejlet kan bringes ved grødeskæring. En fuldstændig rydning af vandløbets grøde kan således ikke bringe vandspejlet længere ned ved høj vandføring, end hvad der kan opnås ved en tilsvarende grødeskæring ved sommermiddelvandføring. Problemerne forværres af, at der i tillæg til selve grøden fra tid til anden forekommer meget store mængder trådalger i vandløbet. Besigtigelsen giver ganske vist ikke grundlag for at vurdere, om trådalger forekommer permanent eller blot tidvis, men det er ud fra besigtigelsen vurderingen, at forekomsten i hvert fald kan være langvarig. Der er ingen tvivl om, at selve grøden kan være veludviklet og derfor påvirker vandføringsevnen betydeligt, men der er heller ingen tvivl om, at trådalgerne bevirker en yderligere forringelse af vandføringsevnen. Det særlige problem ved trådalgerne er, at de kan vokse op i løbet af blot få dage. Det betyder, at trådalger i realiteten kan reducere effekten af en grødeskæring i løbet af blot få dage, hvor normal genvækst hos grøden i almindelighed neutraliserer effekten i løbet af få uger. Når det gælder grøden, må det konstateres, at strømhastigheden er så lav, at grødens mængde og tæthed kun er ganske lidt påvirket heraf. Det betyder, at strømmen ikke kan forhindre grøden i at danne meget tætte bevoksninger, efter alt at dømme end ikke i strømrenden. 4.4 Problemer med afvandingstilstanden Sammenholder man de beregnede vandspejlskoter i vandløbet med koterne på terrænet omkring vandløbet, viser det sig med stor tydelighed, at der opstrøms Østrup Bro findes lavtliggende arealer, hvis fugtighedstilstand generelt er stærkt påvirket af vandløbet, og i særlig grad, når der forekommer en kombination af stor vandføring og veludviklet grøde. Analysen af forholdet mellem vandspejlet i Horsebæk og terrænet på de ånære arealer opstrøms Østrup Bro viser, at der på store arealer selv ikke ved lav sommervandføring kan sikres en afvandingsdybde, der modsvarer de generelle krav for dyrket mark (afvandingsdybde > 1 meter). Analysen viser endvidere, at hovedparten af de arealer, hvis fugtighed korresponderer direkte med vandspejlet i vandløbet, selv ved sommermiddelvandføring og efter grødeskæring befinder sig i fugtighedsklasserne sump - våd eng fugtig eng, og at der ved stigende vandføring i vandløbet sker en forskydning i retning mod frit vandspejl sump våd eng. 27/33

Til gengæld er disse fugtighedsmæssige variationer i al væsentlighed begrænset til bestemte arealer. Eller sagt på en anden måde: det af vandløbet påvirkede areal ændrer kun i meget begrænset omfang størrelse ved stigende vandføring i vandløbet. Ændringerne er således især begrænset til fugtigheden af arealerne. Set i forhold til omdrift og dyrkning af afgrøder, må de af vandløbet påvirkelige arealer betegnes som risikoarealer med ringe dyrkningssikkerhed, og for hvilke der kun er ringe muligheder for at sikre dyrkningssikkerheden gennem grødeskæring. 4.5 Problemer i forhold til miljøtilstanden Vurderet på grundlag af den eksisterende viden om grøden, har denne grundlæggende en række arts- og strukturmæssige egenskaber, der almindeligvis korresponderer med god miljøtilstand. Horsebækkens ringe bundhældning og stedvise bagfald giver imidlertid mulighed for, at grøden kan danne meget tætte bevoksninger uden regulerende indflydelse fra det strømmende vand. Den veludviklede og tætte grøde er ensbetydende med store grødebiomasser, og de gør sammen med den ringe vandhastighed, at det er vanskeligt at gennemføre miljøvenlig grødeskæring med håndredskaber. Grødeskæringen i Horsebæk omfatter 2-3 årlige skæringer med mejekurv. At dømme ud fra tilstanden ved besigtigelsen i september 2011 indebærer denne grødeskæring fjernelse af næsten al grøden tillige med ikke ubetydelige mængder bundmateriale (slam mv.). Brugen af mejekurv kan godt gøres mere miljøvenlig, end den er i dag, hvorimod det vil være vanskeligt at gennemføre grødeskæringen med håndredskaber, således som det gøres i mange vandløb med større bundhældning. 28/33

5 KONKLUSION Den gennemførte analyse af forholdene i og omkring Horsebæk har afdækket flere forhold af kritisk betydning for både afvandingstilstanden omkring vandløbet og miljøtilstanden i vandløbet. I forhold til afvandingstilstanden er det af kritisk betydning, at der især opstrøms Østrup Bro, men også opstrøms Skebyvej, findes arealer, der ligger meget lavt i forhold til et hvilket som helst vandspejl i vandløbet. Disse arealer må alene på den baggrund karakteriseres som arealer med ringe dyrkningssikkerhed og stor oversvømmelsesrisiko. I forhold til afvandingstilstanden er det også af kritisk betydning, at vandløbets vandføringsevne er grundlæggende dårlig på grund af ringe bundhældning. Gentagne uddybninger af vandløbet har forringet den fysiske vandløbskvalitet, uden at det har løst afvandingsproblemerne på de lavtliggende arealer opstrøms Østrup Bro Udgravningerne af vandløbet har bevirket, at vandløbet i dag har stor overbredde og en lavere liggende bund end beskrevet og fastsat i regulativet, men uden at det har bevirket den tilsigtede forbedring af vandførin g- sevnen. Sidstnævnte skyldes, at det er bundkoten i Østrup Bro og den opstrøms beliggende markvejsbro samt bundkoten i den nedre del af vandløbet (st. 3750-5750), der er begrænsende for vandføringsevnen, og dermed for, hvor hurtigt, vandet kan strømme ned til pumpen. Eller sagt på en anden måde de nævnte bundkoter forhindrer pumpen i at sænke vandspejlet ret langt op i vandløbet, og slet ikke på strækningen gennem de mest følsomme arealer, til trods for en fuldt tilstrækkelig pumpekapacitet. Ved særlig store vandføringer påvirkes vandspejlet i vandløbet ikke blot af bundens beliggenhed i de to nævnte broer, men også af gennemstrømningsarealet (vandsluget). Det er på den baggrund vurderingen, at for små gennemstrømningsåbninger også er med til at begrænse vandføringsevnen. Det er også af kritisk betydning, at vandløbet hver sommer er voksested for en meget tæt og veludviklet grøde, som bevirker en kraftig nedsættelse af den i forvejen ringe vandhastighed og en deraf følgende øgning af vandstanden i vandløbet. Dertil kommer tidvis voldsomme forekomster af grønne trådalger, der bevirker en yderligere reduktion af vandhastigheden. Sidst men ikke mindst er det endelig af meget kritisk betydning, at der udledes indtil store mængder renset spildevand til vandløbet fra Otterup Ren- 29/33

seanlæg. Horsebæk har fra naturens side en forholdsvis lille, arealbestemt vandføring, der i vandløbets øvre del mangedobles af spildevandsudledningen. At dømme ud fra månedsværdierne for udledte vandmængder fra renseanlægget udledes der tidvis meget store mængder vand, og ud fra de beregnede månedsmiddelvandføringer i afløbet fra renseanlægget, vurderes vandføringen i forbindelse med regn at kunne være mange gange højere end den naturlige vandføring. Den praktiserede grødeskæring kan sænke vandstanden i vandløbet med, hvad der svarer til ca. 1 afvandingsklasse (25 cm), og kan kun ved lave sommervandføringer sænke vandspejlet så meget, at der ikke sker egentlig l- Ved store sommervandføringer kan grødeskæring ikke fjerne oversvømmelsesrisikoen. Det bemærkes, at selv efter grødeskæring vil de lavtliggende arealer omkring vandløbet have en afvandingstilstand, der er meget ringere end idealet for dyrket mark (afvandingsdybde >1 meter), uanset vandføringens størrelse. Og selv ikke en fuldstændig rydning af vandløbet for grøde kan ændre på det forhold. Tilsvarende gælder, at hverken den praktiserede eller en fuldstændig grødeskæring kan ud af de lavtliggende arealer. Endelig skal det nævnes, at selvom vandløbet ikke var belastet med spildevand, ville de lavtliggende arealer stadig have en afvandingstilstand dårligere end idealet for dyrket mark. Men var vandløbet ikke hydraulisk belastet med renset spildevand, ville der sandsynligvis være hyppigere forekomster af så lave vandføringer i vandløbet, at afvandingstilstanden ville tillade en mere uproblematisk dyrkning af og færdsel på de lavtliggende arealer. I forhold til miljøtilstanden rummer vandløbet i kraft af den forholdsvis artsrige grøde et vist potentiale for god miljøtilstand, men særlig den ringe vandhastighed gør det meget vanskeligt at praktisere miljøvenlig grødeskæring og derigennem realisere potentialet. Det er uvist, hvilken rolle de store mængder renset spildevand spiller for grødeudviklingen, men det er sandsynligt, at flere af arterne begunstiges af de forhøjede næringsstofkoncentrationer, der trods rensningen af spildevandet må formodes at præge vandet i vandløbet. Det synes til gengæld hævet over enhver tvivl, at den tidvis store forekomst af grønne trådalger 30/33

er et resultat af høje næringsstofkoncentrationer, hvor det må formodes at renseanlægget er den primære fosforkilde, mens de dyrkede arealer omkring vandløbet er den primære kvælstofkilde. Samlet set peger de gennemførte analyser og vurderinger på, at Horsebæk ikke giver Nordfyns Kommune nogen reelle muligheder for at vedligeholde vandløbet på en sådan måde, at det under de herskende afstrømningsforhold kan tilfredsstille afvandingsinteresserne og give den ønskede dyrkningssikkerhed af de lavtliggende arealer omkring vandløbet. Det skal afslutningsvis nævnes, at en del af regnvandet fra de befæstede arealer i Otterup afledes til Horsebæk via Kvindevad Bæk. Mængderne kendes ikke, men eftersom allerede det rensede spildevand fra Otterup er årsag til forhøjet vandstand og øget oversvømmelsesrisiko, vurderes regnvandet ikke i den aktuelle situation at skabe de afvandingsmæssige problemer, men alene forværre dem. Forværringen vil typisk kunne være en øgning af oversvømmelsesrisikoen, ikke blot nedstrøms udløbet af Kvindevad Bæk, men også opstrøms herfor. 31/33

6 BILAG Bilag 1. Vandspejlsberegninger foretaget på grundlag af kontrolopmåling af Horsebæk i 2007 og naturlig, arealbestemt sommermiddelvandføring på 2,9 l/s/km 2 (- spildevand og regnvand) under anvendelse af følgende Manningtal: 1. M = 5: skønnet Manningtal i forbindelse med veludviklet grøde før grødeskæring. 2. M = 12: skønnet Manningtal efter grødeskæring i praktiseret omfang. 3. M = 18: skønnet Manningtal ved fjernelse af al grøde (skæring ud over regulativbestemmelserne). Bilag 2. Vandspejlsberegninger foretaget på grundlag af kontrolopmåling af Horsebæk i 2007 og naturlig, arealbestemt høj sommervandføring (90 %-fraktil af sommervandføringer) på 5,3 l/s/km 2 (- spildevand og regnvand) under anvendelse af følgende Manningtal: 1. M = 5: skønnet Manningtal i forbindelse med veludviklet grøde før grødeskæring. 2. M = 12: skønnet Manningtal efter grødeskæring i praktiseret omfang. 3. M = 18: skønnet Manningtal ved fjernelse af al grøde (skæring ud over regulativbestemmelserne). Bilag 3. Vandspejlsberegninger foretaget på grundlag af kontrolopmåling af Horsebæk i 2007 og naturlig, arealbestemt sommermiddelvandføring på 2,9 l/s/km 2 + 25 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg under anvendelse af følgende Manningtal: 1. M = 5: skønnet Manningtal i forbindelse med veludviklet grøde før grødeskæring. 2. M = 12: skønnet Manningtal efter grødeskæring i praktiseret omfang. 3. M = 18: skønnet Manningtal ved fjernelse af al grøde (skæring ud over regulativbestemmelserne). Bilag 4. Vandspejlsberegninger foretaget på grundlag af kontrolopmåling af Horsebæk i 2007 og naturlig, arealbestemt høj sommervandføring (90 %-fraktil af sommervandføringer) på 5,3 l/s/km 2 + 100 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg under anvendelse af følgende Manningtal: 1. M = 5: skønnet Manningtal i forbindelse med veludviklet grøde før grødeskæring. 32/33

2. M = 12: skønnet Manningtal efter grødeskæring i praktiseret omfang. 3. M = 18: skønnet Manningtal ved fjernelse af al grøde (skæring ud over regulativbestemmelserne). Bilag 5. Vandspejlsberegninger til belysning af pumpens effekt på vandspejlet i det grødefrie vandløb, foretaget på grundlag af kontrolopmåling af Horsebæk i 2007 og naturlig, arealbestemt høj sommervandføring (90 %- fraktil af sommervandføringer) på 5,3 l/s/km 2 + 100 l/s renset spildevand fra Otterup Renseanlæg under anvendelse af følgende Manningtal: 1. M = 18: skønnet Manningtal ved fjernelse af al grøde (skæring ud over regulativbestemmelserne). Den grønne kurve viser vandspejlskoten med den nuværende pumpepraksis i forhold til, hvis der ikke blev pumpet fra sænket niveau (rød kurve). 33/33