Høringsnotat til kulturpolitikken (version )

Relaterede dokumenter
Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune

Politik for Kulturhovedstad 2017

Præsentation af politikområderne Borgerservice og Kultur i Skanderborg Kommune

Intro Kultur og Fritid

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik

Kommissorium og procesoplæg til kulturpolitik:

Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014

Kultur- og idrætspolitik

Notat vedr. tilskud og puljer på kultur- og fritidsområdet

Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

Denne nye fireårige kulturpolitik udstikker retningen på kulturområdet under kulturhovedstadsåret 2017 og frem til 2020.

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Udvalgsplan Kulturudvalget

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Furesø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet

Folkeoplysningspolitik

Guide til viden om kultur-, fritids- og idrætslivets organisering

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Kulturstrategi for Struer Kommune,

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Lemvig Kommunes Foreningsportal

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

KULTURSTRATEGI FOR FREDENSBORG KOMMUNE

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Årsplan i Kultur- og Sundhedsudvalget for 2014

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

G FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA

Folkeoplysningspolitik Center for Børn & Kultur

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kulturpolitik i Kolding

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

SAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune

Folkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

Byrådet besluttede på sit møde den 21. november 2016, at igangsætte et analysearbejde af den fremtidige organisering af hele folkeoplysningsområdet.

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017

Kulturpolitisk Handleplan Frem mod 2020

Fagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

KULTURPOLITIK (UDKAST)

33l. Folkeoplysningspolitik

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Høringsudkast juni 2012 Kultur & Fritidsudvalget 12. juni for Esbjerg Kommune

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Puls, sjæl og samarbejde

Frivillighedspolitikken

Opsummering af høringssvar til ny kulturpolitik med Center for By, Kultur og Erhvervs kommentarer

Forslag til. Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Kulturstrategi Slagelse Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folke. Oplysnings politik

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

Idræts- og fritidspolitik

Folkeoplysningspolitik

KULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

F R B P U L J E R T i L s k U d T i L k U L T U R & F R i T i d

Silkeborg Kommunes Kulturpolitik Handleplan 2013

Holbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik

Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES KULTUR OG FRITIDSPOLITIK

Kultur- og fritidspolitik Handlinger Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og Fritidspolitik

Norddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik

Justering af kriterierne for støtte fra Aalborg Kommunes kulturpulje.

VISION Svendborg Kommune vil:

Åben dagsorden Fritids- og Folkeoplysningsudvalget Fritid og Kultur

Kultur og Fritid. Budgetmæssige nøgletal

Kulturpolitk for Stevns Kommune

Transkript:

Høringsnotat til kulturpolitikken (version 31032016) Indhold Ad 0 - Overordnede bemærkninger...1 Ad 1 Titlen Kulturpolitik...3 Ad 2 Forbindelsen mellem politikken og de konkrete forandringer og standarder...4 Ad 3 Støtte af de eksisterende foreninger og aktiviteter organiseret/uorganiseret...4 Ad 4 Ungesatsning - Børn og Ungesatsning...5 Ad 5 Kulturinstititutioner...6 Ad 6 Stillingtagen til kultur...7 Ad 7 Naturen som fyrtårn...7 Ad 8 Aktiviteter fælles for børn og voksne...9 Andet...9 Udkastet til Kulturpolitikken har været til høring i Folkeoplysningsudvalget (incl. Aftenskolesamvirket) Kultusamvirket Idrætssamvirket Børne og Unge-samvirket Landsbysamvirket Kunstrådet Nedenfor er kommentarerne fra høringspartnerne samlet i overskrifter og kommenteret. Under hvert af overskrifterne, er der (alternative) forslag til, hvad kommentarerne giver anledning til. Til formidlingen af kulturpolitkken udarbejdes en pjece med faktabokse, forord m.v. og selvfølgelig layoutet. Ad 0 - Overordnede bemærkninger Folkeoplysningsudvalget at udkastet mangler præcisering af kommunens visioner inden for området at udkastet ikke er i øjenhøjde med borgere og brugere bl.a. fordi indholdet ikke henvender sig foreningslivet, der har en anden opfattelse af egen identitet. Kunstrådet Kunstrådet finder at udkast til kulturpolitik for uambitiøs, for ukonkret og uforpligtende 1

at udkast til kulturpolitik i for høj grad fokuserer på fremtiden og forglemmer fortidens kulturelle byggestene og fundament kulturinstitutioner m.v. at udkast til kulturpolitik af meget ringe tekstligt omfang Forslag: Vi vil være væsentlig forandrende i forhold til kultur i Skanderborg Kommune Kultur som medicin Kultursamvirket Kultursamvirket bifalder intentionerne bag og processen omkring udviklingen af kulturpolitikken. Kultursamvirket mener bedst muligt at kunne understøtte strategisporene gennem uddeling via kulturpuljen til de mange initiativer, der findes og løbende opstår blandt kulturaktører i kommunen. I 2015 støttede kulturpuljeudvalget 120 meget forskelligartede initiativer fordelt over hele kommunen. Dette høje aktivitetsniveau ser Kulturudvalget som et udtryk for, at Skanderborg Kommunes kulturpolitiske strategi har virket. Kultursamvirket tilslutter sig de fem udvalgte strategispor, da vi vurderer, at de understøtter den positive udvikling, vi hidtil har set. Særligt i forhold til strategispor 1, 2 og 4 mener Kultursamvirket at yde et bidrag. Børne- og Ungesamvirket Vi har flere kommentarer og konkrete forslag til udmøntning af en kultur-, fritids, og idrætspolitik. Men da vi som nævnt tidligere har svært ved at se vores område i udkastet, vil vi afvente at se et nyt forslag/det endelige forslag og så komme med disse kommentarer her. Afslutningsvis vil vi gerne rose udvalget for den indledende proces i forhold til tilblivelsen af en ny politik for kultur, fritidslivet og idrætten i kommunen. Vi har betragtet det som en god anerkendelse at være en del af den proces der har været tilrettelagt. Administrationens bemærkninger: Det foreslås, at der tilføjes en indledning til kulturpolitikken således: Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske fællesskaber til at gentænke måderne vi gør ting på, gentænker hvad faciliterne kan bruges til, gentænker partnerskaber, gentænker.. Vi gentænker på et solidt fundament. Vores stærke kulturinstitutioner og haller, engagerede foreninger og utrættelige ildsjæle har i årtier gjort Skanderborg Kommune til et godt sted at bo og et spændende sted at vokse op med en mangfoldighed af tilbud i fritiden. En vigtig brik i samarbejdet mellem kommune og aktører er samvirkerne og Folkeoplysningsudvalget. Dette solide fundament er en helt basal forudsætning for, at vision og strategien i kulturpolitikken kan blive til virkelighed for at vi kan gentænke nye løsninger uden at vi slipper taget i det, der allerede fungerer. Med kulturpolitkken opfordrer vi til, at vi i endnu højere grad deler ressourcer og byder andre ind i vore fællesskaber. Vi vil hvert år gøre status på kulturpolitikken og følge den op med konkrete handlinger. I forbindelse med prioritering af handlinger vil der være dialog med interessenterne. Vi håber, at rigtig mange vil få lyst til at gøre politikken til virkelighed. 2

Ad 1 Titlen Kulturpolitik Folkeoplysningsudvalget, Idrætssamvirket og Børne- og Ungesamvirket problematiserer titlen Kulturpolitik. Idrætssamvirket og Børne- og Ungesamvirket giver udtryk for, at de ikke ser deres områder omfattet i politikken. Folkeoplysningsudvalget skriver: Folkeoplysningsudvalget finder at titlen skal signalere at politikken henvender sig kultur, idræt- og fritidslivet Børn- og Ungesamvirket skriver: Titlen skal ændres til noget der favner bredere. Vi har det meget svært med valget af ordet Kulturpolitik som rammesættende for en politik der også skal dække vores område. Vi håber, at udvalget vil fortsætte med den nuværende titel Kultur-, fritids- og idrætspolitik. Vi mener, at vi målgruppe og medspillere skal kunne se os selv i teksten der beskriver politikken og det kan vi ikke. Med vores baggrund og foreningsengagement tænker vi os ikke som en del af kulturlivet men som en del af fritidslivet. Anvendelsen af ordet kultur i indholdsteksten rammer ikke vores del af foreningslivet. Når vi læser indholdsdelen igennem, møder vi ordet kultur flere gange. Langt de fleste steder kan vi ikke se vores del af foreningslivet indeholdt i den kontekst som kultur anvendes i her. Derfor må der på samme måde som i forhold til titlen anvendes en anden fortolkning af ordet kultur. Når man ønsker at dække vores område ind under ordet kultur så mener vi ikke at anvendelsen af ordet kultur er stringent i forhold til dette. Det vil vi foreslå ved at lade ordet fritidslivet være dækkende for vores område. Visionen skal indeholde andre/flere ord der karakteriserer vores del af fritidslivet. Vi vil gerne kunne se mere af vores del af fritidslivet i visionen. Derfor er ordenen fællesskab, dannelse, friluftsliv, oplevelser og fysisk aktivitet vigtige. Idrætssamvirket skriver: Ud over bemærkningerne til de enkelte strategispor foreslog bestyrelsen, at der tilføjes et strategispor, som udelukkende omhandler idræt i stedet for at idrætten indgår som løse sætninger i hvert strategispor. Den organiserede idræt og foreningslivet bliver bagatelliseret og usynliggjort i udkastet. Administrationens kommentarer: Kultur- og Sundhedsudvalget vedtog tidligt i procesen at anvende kulturbegrebet bredt og favnende for hele området for også at understøtte samarbejde og helhedstænkning på tværs af grene i kulturlivet. Kommentarerne om titlen kan give anledning til et af tre: a) Fastholde titlen kulturpolitik og tydeliggøre i teksten og i formidlingen af den, at den omfatter hele kulturen. b) At der tilføjes en undertitel, hvor begreberne/ områderne indgår, Kulturpolitik de mange stærke stærke fællesskaber og supplere med vignetter, der symboliserer idræt, fritid, natur og kunst. Disse vignetter kan fremover bruges på slides, materialer osv. c) At titlen Kulturpoltik ændres til noget andet (og længere), hvor de forskellige begreber/ områder fremgår Derudover, at der i formidlingen af kulturpolitikken tilføjes faktabokse om alt det, der er allerede, herunder eksempler på idræt, og andre grene af kulturlivet. 3

Ad 2 Forbindelsen mellem politikken og de konkrete forandringer og standarder Flere giver i deres høringssvar udtryk for, at politikken bør være mere konkret: hvad sker der så? Kunstrådet Ønske om: en ramme for billedkunsten og hvordan kan det udvikles. Byrådet vil arbejde med udviklingen af billedkunst ved at afsætte anlægsmidler. Idrætssamvirket Konkrete ideer til handlinger på idrætsområdet fremgår af facilitetsanalysen. Administrationens bemærkninger En politik i Skanderborg Kommune består af en vision ( indenfor synsvidde, uden for rækkevidde ) og et antal strategispor, som helt eller delvist kan udskiftes ad åre. Politikken virkeliggøres gennem forandringer, der vedtages i Byrådet, f.eks. i forbindelse med den årlige budgetlægning og gennem samarbejde med foreninger, kulturinstitutioner og andre. Poltikken og forandringerne afspejler sig i de standarder, som Byrådet fastsætter, f.eks. tilskudssystem, kriterier for puljetilskud mv. Det vil sige, at den nye kulturpolitik skal virkeliggøres fremadrettet i forandringer, f.eks. i Kultur- og Sundhedsudvalgets forslag til forandringer til budget 2017-20. Kommentarerne kan give anledning til, at det uddybes i en indledning til politikken, at den virkeliggøres gennem politisk vedtagne forandringer i Byrådet, f.eks. i budgetlægningen, og i samarbejdet med foreninger, kulturinstitutioner mv. se under overordnede bemærkninger. De konkrete forslag til budgetønsker fra facilitetsanalysen og fra Kunstrådet giver ikke anledning til yderligere ændringer nu, men kan indgå i fremtidige budgetinput fra Kultur- og Sundhedsudvalget. Et forslag til forandring til budget 2017-20 kunne være, at der afsættes en pulje til støtte af unge/voksne med anden etnisk baggrunds deltagelse i foreninger som en slags forlængelse af fritidspas-ordningen. Finansiering? Ad 3 Støtte af de eksisterende foreninger og aktiviteter organiseret/uorganiseret Der er flere forskellige svar, der kommenterer, at støtten til det uorganiserede indgår eksplicit i kulturpolitikken. Nogle er glade for det, og fremhæver det og at der allerede er muligheder for at støtte det indenfor eksisiterende puljer/støtteordninger. Men det får også andre til at pege på, at der er for meget fokus på det uorganiserede på bekostning af fokus/fremhævelse af det organiserede foreningsliv som grundsstammen og det, der udgør langt den største del af kulturlivet. Kultursamvirket Kultursamvirket mener at yde et bidrag: Strategispor 1: Kultursamvirket vægter at støtte ansøgninger med flere ansøgere og samarbejdspartnere. Støtter de interessefællesskaber, der måtte være eller kan opstå. Strategispor 4: Rammerne for at understøtte det uorganiserede kulturliv via kulturpuljen er gode, idet der ikke skelnes mellem uorganiserede og det organiserede foreningsliv. 4

Idrætssamvirket 1. Der skal ikke alene peges på, at der hele tiden skal skabes nyt. Det er også vigtigt, at det etablerede styrkes. OK men linjen Det er vigtigt, at vi har rammer og ressourcer til, at det uorganiserede også kan realiseres bør fremhæves. Folkeoplysningsudvalget at der skal være en større præcisering af foreninglivets rolle og betydning i kommunen det organiserede foreningsliv står ikke i modsætning til det uorganiserede Landsbysamvirket d) Godt med fokusområdet uorganiserede aktiviteter. F.eks. landlivet, de gamle fritidskulturer som søndagsturen, strikkeaftner, haveavl, fisketuren og jagtdage. Administrationens kommentarer: Sporet Kultur overalt også i det uorganiserede, italesætter, at der skal være plads og mulighed for at støtte det uorganiserede, det der måske er kortvarigt og ikke passer ind i det etablerede foreningsliv. Der er allerede mulighed for at støtte nye foreninger/nye foreningsaktiviteter via puljer administreret af Folkeoplysningsudvalget, og enkeltaktiviteter via puljer støttet af Kultursamvirket. Ved at italesætte det uorganiserede i politikken understreges det, at Skanderborg Kommune ud over at støtte og samarbejde med foreninger, gerne vil understøtte nyere aktiviteter og initiativtagere til kulturaktiviteter, der ikke nødvendigvis sker i regi af foreninger. Kommentarerne kan give anledning til Der kan indsættes en eftersætning i strategisporet Kultur overalt også i det uorganiserede : Det er vigtigt, at vi har rammer og ressorucer til, at det uorganiserede også kan realiseres og måske videreføres som en del af foreningslivet. Ad 4 Ungesatsning - Børn og Ungesatsning Flere høringsparter støtter i deres høringssvar, at den hidtidige satsning på børnekultur suppleres, så der også i højere grad støttes en unge-kultur. Kultursamvirket Kultursamvirket mener at kunne yde et bidrag til : Strategispor 2: Kultursamvirket understøtter via sit fokuspunkt på børn og unge i puljeudvalgssammenhæng arrangementer for ovennævnte gruppe, og supplerer dermed det arbejde, der foregår i institutioner og skole. Idrætssamvirket 2. Der mangler skarpere visioner for børne- og ungdomskulturen. Skal børn ikke have kultur uden for institutionerne? Til teksten Måske er tiden kommet til også at sætte et større fokus på ungdommen, ungdommens vilkår og på ungekulturen mente bestyrelsen, at ordet måske skal fjernes, idet bestyrelsen mener, at tiden ER kommet til at sætte et større fokus på ungdommen og ungdommens vilkår. De unge skal også have mulighed for at være steder, hvor tingene ikke foregår på de voksnes 5

præmisser. Der skal også være tilbud og muligheder, der etableres på de unges præmisser. Bibliotekerne skal opprioriteres. Landsbysamvirket Der skal skabes rammer for at gøre mere for udvikling for /med de unge. Mange mister lysten til sport og isolerer sig hjemme i stedet for at være sammen med andre. Administrationens bemærkninger Kultursamvirket bemærker, at de allerede har fokus på unge i deres tilskudsgivning, selvom det ikke står eksplicit i principperne for Kulturpuljen. Idrætssamvirkets pulje har ikke som principper der eksplicit retter sig mod unge. Tilsvarende er der i Folkeoplysningsudvalgets principper overalt en vægtning, således at der ydes tilskud efter andelen af medlemmer under 25 år (25 års reglen). Det fremgår eksplicit af vejledningen og af kriterier for pulje til anlæg og til materialer. Ved etableringen af Ungerådet blev der afsat 25.000 kr. til dels at drive Ungerådet, dels at medfinansiere aktiviteter arrangeret af Ungerådet. Ungerådet serviceres af Ungdomsskolen. Kommentarerne kan give anledning til følgende Tekstændring: Måske er tiden kommet til ændres til Tiden er kommet til Tekstændring: I Skanderborg Kommune møder alle børn kultur på højt niveau i skoler og i børnehaver ændres til I Skanderborg Kommune møder alle børn kultur på højt niveau i skoler, i børnehaver og i fritiden. Der kan tilføjes en tekstlinje nederst i strategisporet: Unge kan selv og de skal have mulighed for selv at tage initiativ til og arrangere kulturelle aktiviteter. Evt. forslag til at principper for Kulturpuljen og Idrætssamvirkets pulje justeres, så det fremgår at ungeaktiviter støttes. Det kan ske som led i implementeringen af kulturpolitikken. Evt. forslag til forandring til budget 2017-20 kunne være, at der afsættes en pulje til særligt at understøtte kulturinitiativer med unge som initiativtagere og med unge som målgruppe. Puljen vil evt. kunne finansieres via en reduktion af den pulje Kultursamvirket administrerer. Puljen skal i givet fald administreres i samarbejde med Ungerådet. Er skal i givet fald fastsættes kriterier for puljen. Ad 5 Kulturinstititutioner Nogen synes i deres kommentarer, at det fylder for lidt i kulturpolitikken. Idrætssamvirket 3. Det er vigtigt, at kommunen løbende afsætter midler til både nye faciliteter men også til vedligeholdelse af eksisterende faciliteter. Gode faciliteter er også fyrtårne. Vi KAN tænke nyt bør erstattes af SKAL tænke nyt. Kunstrådet 6

Kunstrådet finder at udkast til kulturpolitik i for høj grad fokuserer på fremtiden og forglemmer fortidens kulturelle byggestene og fundament kulturinstitutioner m.v. at udkast til kulturpolitik mangler at udtrykke holdning til såvel eksistende som fremtidige kulturinstitutioner og disses betydning - ingen nævnt ingen glemt Administrationens kommentarer: Kultur- og Sundhedsudvalget har sideløbende med arbejdet med kulturpolitikken arbejdet med en helhedsplan for Museum Skanderborg og en strategiplan for Fremtidens Bibliotek. og en opdatering af Skanderborg Svømmehal. Det forventes at begge dele færddiggøres inden sommeren 2016, og begge er i overensstemmelse med den nye kulturpolitik. Kulturpolitikken er en del af grundlaget for udviklingskontrakterne med alle komunale kulturinstitutioner. Kommentarerne kan give anledning til: I formidlingen af kulturpolitikken kan der tilføjes faktabokse i dette afsnit om følgende: Museum Skanderborg, Folkebibliotekerne, Kulturskolen, Hallerne, faciliteter bredt. Evt. et forandringsforslag om styrkelse til Kulturskolen, for at den kan rumme væksten i aktiviteter. Evt. forandringsforslag i forlængelse af helhedsplaner for museet og biblioteket. Ad 6 Stillingtagen til kultur Kunstrådet Kunstrådet finder at udkast til kulturpolitik mangler kant og mod for så vidt angår holdning til kulturbegrebet måske er noget kultur bedre end andet Forslag: Vi vil være væsentlig forandrende i forhold til kultur i Skanderborg Kommune Kultur som medicin Administrationens kommentarer: I strategisporet Mere, højere, bredere udvikle det vi har peges der på, at der er noget, vi er særlig gode til i Skanderborg Kommune. Bl.a. at der qva naturen er unikke muligheder for at udvikle unikke rammer og events for outdooraktiviteter. Men der ligger ikke en stillingtagen til, havd der er god kultur eller ikke kultur. Kommentarerne kan give anledning til: Giver det anledning til ændringer i formuleringen af politikken? Ad 7 Naturen som fyrtårn Både Idrætssamvirket og Landsbysamvirket peger på, at naturen og de muligheder, naturen giver for udfoldelser, fremhæves som et fyrtårn, og også synliggøres og gøres endnu mere tilgængelig: Idrætssamvirket Det skal være en vision, at kommunen bliver mere synlig på de naturområder, som kommunen er så rig på. Gør mere ud af, at der er tilgængelige kort over spor, ruter, pladser m.v. 7

Landsbysamvirket Lettere adgang til naturen fra landsbyerne. Der er i nærområderne brug for attraktive stier, når markvejene er sløjfede. Forskellige færdselsgrupper som gående, ridende, mountain-bikende og motionsløbende kan genere hinanden ved intensivt brug. Der er også brug for viden om, hvor man må færdes i naturen. Administrationens kommentarer Det siddende 17 stk. 4 udvalg om turisme er også optaget af det fyrtårn, som naturen i Skanderborg Kommune er, og de rammer det giver for borgere og turister. Både til de organiserede (f.eks. roklub og MTB-klubber) og uorganisrede outdooraktiviteter. Det er et strategispor i natur- og miljøpolitikken, der hedder: Friluftsliv - for alle og til alle, og det peger bl.a. at understøtte muligheden for at etablere rideruter og rutenet med udgangspunkt i den omgivende natur. skabe og udvikle muligheder for at dyrke motorbåds-, kano- og kajaksejlads. sikre muligheder for lystfiskeri for alle på de kommunale fiskevande. udlåne kommunale arealer til aktive borgere og foreninger, der laver aktiviteter med alment formål. understøtte, at der kan etableres arealer, der er egnede til skydebane og skydeaktiviteter, motorsport og andre støjende fritidsaktiviteter. understøtte, at der kan etableres arealer, der er egnede til modelflyvning, droneflyvning og lignende fritidsaktiviteter. Naturen er nævnt i strategisporet Mere, højere, bredere udvikle det vi har i kulturpolitikken således: Naturen er unik, og der er basis for at gøre den endnu mere tilgængelig for borgere og gæster udefra.. Kommentarerne kan give anledning til At naturen indgår i visionen på linje med fællesskaber og får sit eget strategispor, hvor naturen dels fremhæves som et kulturelt fyrtårn, dels henvises til natur- og miljøpolitikken i en faktaboks og endelig evt. pege på en forandring til udvikling af faciliteter til outdooraktiviteter. Naturen kunne skrives ind i visionen således: Kulturlivet bæres af fællesskaber og den smukke natur omkring os. Det er med til at danne os som mennesker. Kulturen skubber til os og favner os. Den byder på fællesskab, identitet, dannelse, indsigt, sejre, frihed, oplevelser, overvindelser, nye erkendelser, nye meningsfulde fællesskaber etc. Kultur er et fælles ansvar og anliggende for os alle. (det med rødt er nyt) Eller: At der henvises til natur- og miljøpolitikkens strategspor Friluftsliv for alle og til alle under strategisporet Mere, højere, bredere udvikle det vi har. Eller: Et nyt strategispor før strategisporet Børn og unge-kultur : Kultur og naturen Naturen er i sig selv oplevelsen eller danner ramme om (frilufts-)livet for alle os der bor her eller besøger området. Enten i fællesskab med andre eller helt alene under åben himmel. Naturen er unik, og der er basis fo at gøre den endnu mere tilgængelig for borgere og gæster udefra ved at synliggøre vandveje, vandreveje og cykelveje og og etablering af forbindelseslinjer fra/til beboelse.. Naturen og alsidige muligheder for friluftslivet er afgørende for bosætning, sundhed og livsglæde. (Sætningen Naturen er unik. er flyttet hertil fra strategisporet Mere, højere, bredere.. ) 8

Ad 8 Aktiviteter fælles for børn og voksne Landsbysamvirket a) Det grå guld er aktivt, de yngre folk har travlt. Hvis yngre voksne skal deltage, er der behov for aktiviteter fælles for børn og voksne. c) Godt med fokus på fællesskaber. Admininstrationens kommentarer Der er rammer til, at generationer mødes på tværs i aktiviteter: både fysiske rammer, f.eks. via hallerne, hvor voksne og børn kan dyrke sport samtidig og evt. fælles, og f.eks. i fælles events. Det fremgår af strategisporet Synergier og samarbejde på tværs til fælles bedste at aktive mennesker mødes også på tværs af sædvanlige grupperinger, dvs også på tværs af generationer. Kommentarerne kan give anledning: Bemærkningerne giver ikke anledning til ændringer i formuleringen af politikken. Andet Kultur- og Sundhedsudvalget har endnu ikke taget stilling til, om folkeoplysningspolitikken fremover skal indgå som en integeret del af kulturpolitikken, eller fremstå som en selvstændig politik i tråd med kulturpolitikken. Det hedder i lovgivningen, at kommunen skal have en folkeoplysningspolitik. Folkeoplysningsudvalget har tidligere drøftet det, og udtalte sig således den 24. september 2015: Folkeoplysningsudvalget finder det afgørende, at også folkeoplysningen har sin placering i kommende kulturpolitik. Det er dog udvalgets opfattelse, at Folkeoplysningslovens bestemmelser ikke vil kunne blive imødekommet, såfremt Folkeoplysningspolitikken i sit fulde omfang skal indarbejdes i kommende kulturpolitik. Udvalget anbefaler derfor, at Folkeoplysningspolitikken forbliver en selvstændig politik, der efter Kulturpolitikkens færdiggørelse revideres. Et forslag kunne være, at folkeoplysningspolitikken fremover er en integreret del af kulturpolitikken, og at der ikke er en politik ved siden af, men at den evt. suppleres af et admininstrationsgrundlag for Folkeoplysningsudvalget. Et andet forslag kunne være, at Folkeoplysingsudvalget sideløbende med den offentlige høring af kulturpolitikken, foretager en let revision af den gældende folkeoplysningspolitik så den er helt i tråd med den nye kulturpolitik. Dermed kan den reviderede folkeoplysningspolitik komme til politisk behandling sideløbende med kulturpolitikken i juni måned. Byrådet vedtog for 2-3 år siden en strategi for Skanderborg Kommunes deltagelse i Kulturhovedstad 2017. Den vil fortsat være gældende, og Byrådet kan f.eks. beslutte, at den indgår i sin nuværende ordlyd som et tidsbegrænset strategispor i kulturpolitikken, og udgår pr. 31.december 2017. Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling i Skanderborg Kommune? Visionen for Skanderborg Kommunes arbejde med Kulturhovedstadsprojektet Aarhus 2017 er, at lokale styrkepositioner inden for kultur, erhverv, turisme m.v. gennem bidrag til fællesskabet Kulturhovedstad 2017 opnår en faglig merværdi, der løfter kunsten og kulturen til udfordring og inspiration for borgerne i Skanderborg Kommune. 9

Strategi Skanderborg Kommune har tilsluttet sig strategien for Kulturhovedstad 2017, og præciserer i nedenstående strategien for, hvordan den overordnede strategi omsættes lokalt i Skanderborg Kommune. Målet med Kulturhovedstad 2017 er at styrke den langsigtede udvikling og betydning af kunst og kultur. Lokalt sætter vi fokus på betydningen af kunst og kultur i et tæt samarbejde med borgere, kulturelle aktører, kunstråd, institutioner, samvirker og virksomheder. Målet med Kulturhovedstad 2017 er at sætte turbo på væksten gennem kulturel udvikling i hele regionen. Lokalt skaber vi en platform for øget regional vækst gennem nye samarbejder og partnerskaber med kulturinstitutioner, foreninger m.fl. Målet med Kulturhovedstad 2017 er at fungere som en innovationsplatform, der afsøger, opbygger og udvikler nye samarbejdsformer på tværs af sektorer, og som udvikler regionens byer, dens erhvervsliv og turismen. Lokalt vil vi understøtte tværgående samarbejder, hvor kreative, nytænkende og innovative ressourcer hos aktive borgere, landsbyer, bysamfund, foreninger, virksomheder m.fl. får mulighed for at bidrage. Målet med Kulturhovedstad 2017 er at konfrontere fælles udfordringer og arbejder på fælles løsninger i Europa. Lokalt konfronterer vi fælles udfordringer og arbejder på fælles løsninger fx illustreret ved samarbejdet omkring Anebjergprojektet, hvor bæredygtighed og ressourcebevidsthed står i centrum eller ved Sølundsprojektets fokus på mangfoldighed og rummelighed. Målet med Kulturhovedstad 2017 er at udvikle strategiske projekter nogle med opstart i 2013 som giver næring til programmet i 2017. Lokale aktører er rigt repræsenteret i de projekter, der allerede er udvalgt, og fortsat markant repræsentation fra Skanderborg Kommune skal sikres. Målet med Kulturhovedstad 2017 er, at Aarhus bevæger sig fra at være en by i Europa til at være en europæisk by. Skanderborg Kommune er kulturelt og erhvervsmæssig en stærk og anerkendt del af Århusregionen. Endelig vedtog Byrådet som en del af budget 2015, at frivilligheden skal gentænkes. Håndtering af forandring om fornyelse af frivilligheden er rummet i processen med udvikling af og kommende implementering af kulturpolitikken og i omlægningne af de årlige arrangementer Foreningernes aften og Hædringer og priser, hvor anerkendelsen af den rolle, de aktive i foreningerne spiller, er styrket. 10