Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig til mennesker som ønsker at forbedre deres aktuelle livskvalitet ved brug af kreative metoder. Kurset sigter mod at den enkelte deltager får etableret et varigt forhold til egen kreativitet samt udviklet det mod der skal til for at virkeliggøre den indre virkelighed i den eksistentielle hverdag. Det værdigrundlag som ligger til grund for kursusforløbet bygger på den Jungianske grundtanke, at den gode livskvalitet er et resultat af samspillet mellem det bevidste og det ubevidste i mennesket. Ved brug af kreative udtryk og træning i symbolske former for kommunikation, vil vi søge at genskabe samhørigheden mellem det kendte og det ukendte i psyken. Erfaringer viser, at et udvidet kendskab til det indre liv er med til at forbedre den enkeltes glæde og motivation i det levede liv, - tilstande som er relateret til det gode liv. Kursusforløbet er en kombination af undervisning og personlige udviklingsprocesser hvor deltagernes egne kreative udtryk danner udgangspunktet. En af kunstterapiens vigtigste kompetencer er muligheden for at arbejde på de mest centrale livsområder med henblik på forbedring af livskvalitet. Kurserne er derfor opbygget efter en model der inkluderer det biologiske, psykologiske, sociale og spirituelle livsområde. Kursus 1. Kropslig afbalancering På dette kursus introduceres maleriet som et kreativt redskab til at balancere kroppen. Når vi får friheden til at udtrykke de følelser som er tilbageholdt eller aldrig opdaget og udtrykt, vil kroppen afspændes og reducere kroppens
stress. Vi vil arbejde med nogle af de indre stemmer som ofte forhindrer os i at udtrykke den indre virkelighed og de følelser som vi bærer i os, med det resultat at der sker en form for uoverensstemmelse mellem det vi er og det vi gør. Formålet er at aktivere de to positive affekter - interesse og glæde som en ressource der ligger i kroppen og som danner grundlag for den gode livskvalitet. Underviser: Vibeke Skov Ph.d., klinisk psykolog og glaskunstner. Leder af Institut for Kunstterapi Kursus 2. Mindfulness og skabende nærvær På dette kursus introduceres grundprincipperne i mindfulness samt kreative redskaber til at opøve et nærvær der både inkluderer den indre og den ydre virkelighed. Den mentale tilstand er afgørende for hvordan vi oplever os selv og hvor travlt de indre stemmer har i forhold til vores væren og gøren i livet. På dette kursus vil der blive undervist i hvordan den nærværende attitude kan forbedre kontakten med det som sker i kroppen og i sindet og dermed forbedre samarbejdet mellem krop og psyke. Erfaringen viser, at dette nærvær kan aktivere følelser som ellers har været henlagt til det ubevidste og her vil den kunstterapeutiske metode bruges til at integrere det ubevidste indhold på en symboliserende og legende måde. Underviser: Karin Daler, Klinisk psykolog, Expressive Arts Therapist, REAT, Kursus 3. Barndommens historie og den narrative fortælling På dette kursus vil vi arbejde med de personlige og de kollektive komplekser. Igennem fotocollage og billedterapeutiske processer vil vi undersøge de fortællinger som danner grobund for hvordan vores identitet har formet sig op igennem livet. Med forståelsen for indre familie mønstre, vil vi se hvordan vores adfærd er præget af de stemmer som er inderliggjort igennem opvæksten. Formålet er skabe et udviklingsmæssigt fokus for den videre udvikling.
Underviser: Jørgen Buur Bertelsen, Analytisk terapeut og har udviklet metoden om brugen af fotocollage i forhold til udforskning af familiestemninger. Kursus 4. Heling af skam På dette kursus vil vi arbejde med skam som en tilstand der blokerer for oplevelsen af at hvile i en tillid til den vi hele tiden har været. Vi vil undersøge forskellige kilder til skam og igennem kunstterapeutiske metoder arbejde med heling af skam. Vi vil bruge den gamle myte fra Sumer om Inannas nedstigning og tilbagekomst som et billede på hvordan vi eksistentielt kan hele skam og genskabe den indre værdighed. Underviser: Vibeke Skov Ph.d. klinisk psykolog og glaskunstner Kursus 5. Kognitiv omkodning af personlige komplekser På dette kursus vil vi arbejde med kognitiv omkodning af det indre familie system. Vi vil bruge kreative redskaber som trommer, billeder og bevægelse til symbolsk at genskabe den familiestemning som danner de adfærdsmønstre som vi søger at forandre. Dernæst vil vi omkode et af familiemedlemmerne for bagefter at se den forandring der sker når familie systemet genaktiveres. Formålet er at finde nøglen til forbedring af selvomsorg ved at forandre det indre familiesamspil. Underviser: Vibeke Skov, Ph.d, klinisk psykolog og glaskunstner Kursus 6. At høre til et fællesskab Ensomhed er i dag en del af vores samtid og en konsekvens af den værdi vi tillægger arbejdsliv og manglen på kulturelle ritualer. På dette kursus vil vi introducere nogle kunstterapeutiske metoder som kan være med til at formidle oplevelser af at høre til et fællesskab uden at skulle give afkald på den individuelle særhed. At være sammen i et kreativt møde kan være første
skridt til bedre synliggørelse i den sociale virkelighed. Underviser: Karin Daler, Klinisk psykolog, Expressive Arts Therapist, REAT, Kursus 7. At finde sin myte og indre vejleder Med udgangspunkt i drømmene vil vi bruge billedskabelse og poesi som en bro til det kollektivt ubevidste hvor myternes fortællinger kan billedliggøre de forskellige faser i en personlig udviklingsproces som vi oplever på et mere følelsesmæssigt plan. Med myten som vejleder vil kontakten med det indre liv skabe en tryghed og tillid til individuationsprocessen som kan fungere selvstændigt og gentages som konkrete ritualer i hverdagen. Underviser Vibeke skov Ph.d, Klinisk psykolog og glaskunstner Dagsrytme 9.30 10.00. Hver kursusdag starter med et fælles ritual, som trommespil, meditation, energiøvelser eller lign. 10.00 11.00. Drømmefortælling og undervisning i hvordan man kan åbne en drøm 11.00 13.00. Oplæg til kreative og kunstterapeutiske processer 13.00 15.00. Frokost 15.00 18.00. Fortsat workshop 18.00 -? Frit åbent værksted Datoer 2017 Kursus 1: 14. 17. August Kursus 2: 26. 29. oktober De sidste datoer kommer senere Betaling
Alle kurser afholdes på vores kursuscenter i Gadbjerg og fuld forplejning er inkluderet i kursuspris. Pris 7 kurser à 4 dage = 28 dage koster i alt 28.000 kr inkl. kost og logi Der er et opsigelsesgebyr på 2000,- kr. Depositum på 500,-kr fratrækkes ved første indbetaling Betaling kan ske på to måder: a. Som 2 rater på hver 13.500,-kr. Her gives en rabat på 500,-kr pr. år, eller: b. Som 5 rater på hver 5600,-kr. 1. rate betales d. 1. Juli 2017 2. rate betales d. 1. Oktober 2017 3. rate betales d. 1. februar 2018 4. rate betales d. 1. september 2018 5. rate betales d. 1. februar 2019