UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14
|
|
- Frida Nielsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? Iltningsretning og PUMA Pause KRAP Frokost Spejling som pædagogisk redskab i skolen Pause Spejlingsdialoger i praksis Afslutning
2 RELATIONEL SELVVURDERINGSCIRKEL MIG OG MINE ELEVER Farezonen Risikozonen Sikkerhedszonen Mig selv s Ide Anne Linder
3 HVORDAN KAN VI SÅ KOMME VIDERE? 1) Vise positive følelser- vis, du er glad for barnet 2) Juster dig efter barnet og følg dets udspil 3) Tal med barnet om ting, det er optaget af, og prøv at få følelserne med i samtalen 4) Giv ros og anerkendelse for det, barnet selv er i stand til at klare 5) Hjælp barnet med at rette opmærksomheden et sted hen, sådan I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne 6) Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen med barnet 7) Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet 8) Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det, på en positiv måde ved at lede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen (Note ICDP Krap side 28)
4 Det psykologiske ilt knytter sig til den levede udfoldelse mellem mennesker. Der er ikke tale om en bestemt adfærd, det er snarere tonen i adfærden. fra skolen som et vitaliseringsmiljø
5 Rettethed mod mestring og Kompetenceudvikling - Hvad kan jeg? Rettethed mod Selvhævdelse: måden hvorpå vi hævder os selv Selvfremstilling Se mig og anerkend mig for den jeg er Rettethed mod idealisering Betydningsbærende andre Vis mig hvad og hvem jeg kan blive Rettethed mod Samhørighed og sameksistens Vi-hed Hvem hører jeg til hos? Frit efter Tønnesvang
6 SELVHÆVDELSE At blive set, hørt og anerkendt Evnen til at føle sig selv, og hvordan vi forholder os følelsesmæssigt til det, vi opdager om os selv Hvordan: f.eks. Anerkende og bevidne eleven og dens intentioner, følelser, værdier, og handlinger Anerkendende interview Iltende realitetskorrigering
7 MESTRING At blive udfordret tilpas uden at blive knækket: flow Blive i stand til at mestre eget liv Blive i læringsrummet og øve Hvordan f.eks: Præsentere meningsfuld viden SSS : små sikre succeser Snublemål, så små målsætninger så mål ikke kan undgås Iltende realitetskorrigering
8 SAMHØRIGHED En følelse af at høre til Vi-hed Hvordan f.eks.: Skabe relation, undersøge værdier, finde fællesskaber og give opmærksomhed
9 IDEALISERING/BETYDNINGSBÆRENDE ANDET ELLER ANDRE At vide hvad man kan tænke sig og drømme om fremtiden At være rettet mod noget større end mig selv Hvordan f.eks: Have rollemodeller at se op til Imitation gøre det sammen med
10 Elever skal opleve at de lærer Elever skal opleve at de er holdt af Elever skal have nogen og noget de gerne vil tage farve af Elever skal opleve tilhørighed og samhørighed Frit efter Tønnesvang
11
12 Navn: Frit efter Tønnesvang
13 KRAP Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik KRAP tager udgangspunkt i det, der virker, og udvikler herfra
14 DEN KOGNITIVE GRUNDTANKE - Vores tanker og følelser bliver det, der giver os vores retning i livet - De kognitive principper metoder giver mulighed for at arbejde på måder, der virker Det er vigtigt at få undersøgt den andens virkelighed, snarere end at tro vi selv ved bedre
15 KOGNITIVE GRUNDMODELLER
16 KOGNITIVE GRUNDMODELLER
17 KRAP I PRAKSIS Tro på den kognitive grundtanke at følelse- tanke og handling er uadskillelige Affektiv færdighedstræning: er systematisk arbejde med hele følelsesspektret, hvor den voksne er ansvarlig for det asymmetriske forhold Symptom og skyld berøres ikke Arbejde systematisk med skemaerne indtil metode er integreret
18 Mennesker kan ikke forandre sig bagudrettet kun fremadrettet - derfor ikke fokus på symptom og skyld
19 FORANDRINGSPROCESSER Individ påvirkning Omverden påvirkning
20
21
22
23
24
25 KOGNITIV OMSTRUKTURERING At tænke anderledes om den samme situation Grundtanken er den tanke der automatisk aktiveres i vores bevidsthed, når vi oplever noget
26 HVAD HAR I ERFARET SIDEN SIDST? Har I fået afdækket og accepteret nogle skyggesider hos jer selv, som har bidraget til en forbedret relation til et barn/en elev/en forælder?
27 OPLÆG OM SPEJLING. At spejle, er at sætte ord på barnets indre tilstande. At spejle et barns følelser og anerkende at barnets adfærd er meningsfuld i forhold til det miljø barnet kommer fra, skaber KONTAKT. At spejle er at slippe ønsket om forandring og erstatte det med ønsket om at ville forstå.
28 De omsorgssvigtede børn og unge har udviklet overlevelsesstrategierne: kamp og overtilpasning. Ros lægger op til overtilpasning Kritik lægger op til kamp
29 Det er nødvendigt, at vi forsøger at forstå adfærden som udtryk for barnets indre arbejdsmodel.
30 Hos det omsorgssvigtede barn skifter de følelsesmæssige tilstande hurtigt og følelserne er stærke og unuancerede som hos et spædbarn. Det omsorgssvigtede barn har ofte været udsat for over- og understimulering.
31 Jo mere meningsløs en adfærd er, jo mere nødvendigt er det, at vi er i stand til at finde meningen.
32 HVAD ER SPEJLING? Et udsagn om barnets indre tilstand og ikke et spørgsmål. Et forslag til en forståelse, som barnet kan gøre med, hvad det vil. Formålet er at skabe mening og tydeliggøre sammenhænge. Det er en proces over tid. Spejlingerne er formodninger og forslag og ikke endegyldige sandheder. f.eks. det er som om... måske tænker du... Stadige justeringer efter barnets reaktioner og egne refleksioner. Fejl erkendes over for barnet i nye spejlinger. Brug et enkelt sprog. Vær opmærksom på små reaktioner fra barnet som tegn på, om man har ramt rigtigt.
33 NÅR BARNET OPLEVER DEN VOKSNES SPEJLING SOM AT BLIVE GÅET FOR NÆR, KAN DET VÆRE EN MULIGHED AT: undlade at se på barnet. At spejle barnet i dialog med en kollega, mens barnet hører det. Fortælle om et opfundet barn med samme problematikker.
34 SPEJLINGSDIALOG I SKOLEN Spejlingsdialogen handler om at være mere interesseret i, hvad den anden fortæller end hvad, man selv vil sige. Spejlingsdialogen får mennesker til at lade være at bruge deres overlevelsesstrategier, fordi de føler sig hørt og anerkendt og fordi de ikke føler sig truet.
35 INDIVIDUEL REFLEKSIONSØVELSE Erkendelse: Hvilke forsvarsstrategier gør du brug af,når du bliver presset? Forståelse: strategier? Hvorfor har du udviklet netop disse Konsekvens: Hvad er virkningen på kort sigt? Hvad er virkningen på langt sigt?
36 Det er vigtigt at aftale god tid, så begge parter bliver hørt og får lige meget tid. Modtageren skal ikke -analysere -fortolke -kommentere -give gode råd Kun LYTTE!
37 Spejlingsdialogen består af 3 dele: 1. Spejling med resüme 2. Anerkendelse 3. Empati
38 Modtageren gengiver det, man hører så nøjagtigt som muligt uden at analysere eller fortolke. Modtageren skal være: -opmærksom -nærværende -nysgerrig -tolerant -kunne rumme egne reaktioner og lade den anden være i centrum -kunne spejle i samme følelsesmæssige stemning Man kan gøre brug af følgende sætninger: - det du siger er... - fik jeg det hele med? - Er der mere? - Fortæl mig mere... Afsenderen må bestræbe sig på at tale i jeg-form og blive på egen banehalvdel
39 Anerkendelsen i Spejlingsdialogen er vigtig, fordi man fortæller den anden, at et synspunkt giver mening. At anerkende er ikke nødvendigvis det samme som, at man er enig. Man viser, at den anden har ret til at have et problem eller en frustration.
40 Det er væsentligt, at man er i stand til at sætte sig i den andens sted, at tune sig ind på den anden og forsøge at finde mening i den andens reaktion, tanker, følelser ud fra personens andre erfaringer/livssituation - også selvom man aldrig selv ville have reageret på samme måde. At anerkende den andens følelser og behov og fortælle, hvordan man forstår det, og at man anerkender den anden.
41 3 og 3 SPEJLINGSØVELSE Gruppen bliver enige om, hvilken udfordrende situation fra det virkelige arbejdsliv, I gerne vil blive klogere på. I vælger, hvem der skal være elev/barn, lærer/pædagog og observatør. Spillet går i gang og hver rolle spilles så realistisk som muligt i forhold til ord, mimik, tone, kropssprog, adfærd osv. Læreren/pædagogen skal forsøge at spejle og anerkende eleven ud fra det, vi har talt om på kurset. Observatøren skal være opmærksom på selv små detaljer i mimik, kropssprog, stemmeføring, ordvalg osv Observatøren skal være meget opmærksom på, hvad der sker i barnet/eleven, og hvad der skaber kontakt og hvad, der skaber afstand/modstand. Efter det lille rollespil skal observatøren fortælle om sine observationer, og de to andre fortæller om, hvordan det føltes at være barn/elev og hvordan det føltes at være lærer/pædagog i denne situation. Reflekter også over, hvad der fungerede godt, og hvad der kunne være gjort anderledes. Byt eventuelt roller og prøv at spille det igennem igen.
42 IDÉER TIL BRUG I KLASSEN Anerkendelsesrunden/Ønskerunden Er du med mod mobning DCUM Girafsprog læres gennem rollespil Er du med mod mobning DCUM Kopier: Mægling mellem to elever, når der kun er kort tid. Lære sine elever at bruge metoden Spejlingsdialog.
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2
UDFORDRENDE ELEVER 5.MARTS 2014 KL. 9-15 DEL 2 Kl. 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer Kl. 10.15-10.30 Pause Kl. 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen Kl.11.45-12.15 Frokost Kl.12.15-13.30
Læs mereInklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00
Inklusion af udfordrende elever i skolen del 2 kl. 9.00-15.00 9.00-10.15 Vitaliserende læringsmiljøer 10.15-10.30 Pause 10.30-11.45 Spejling som pædagogisk redskab i skolen 11.45-12.15 Frokost 12.15-13.30
Læs mereFokus på det der virker
Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereFokus på det der virker
Forældre guide Fokus på det der virker Online Version klar til din skærm Børnehuset Søholm ICDP i praksis Information I Søholm samler vi på guldkorn - nogle vi kender fordi vi kender ICDP Barnet kan være
Læs merePraksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS
Praksisnær konflikthåndtering - med udsatte unge UNG I AARHUS 2. Modul d. 12. oktober 2017 Dagens program 09.00 - - 12.00 Nedtrappende kommunikation: Verbal og nonverbal - at se bagom adfærden Øvelse i
Læs merewww.psykologcentret.dk
Mens I venter kan I scanne QR koden og besøge vores hjemmeside Mestring og Mestringsstrategier med udgangspunkt i Psykolog Lisbeth Rasmussen www.psykologcentret.dk Hvad vil det sige at arbejde efter? Den
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereOm den sproglige og sociale udvikling. Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland Tlf
Pædagogikken blomstrer Kommunernes Landsforening Odense d. 13 maj - 2009 Om den sproglige og sociale udvikling Psykolog Jens Andersen University College Nordjylland jna@ucn.dk Tlf. 21760988 Børns sproglige
Læs mereRelationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune.
Relationsarbejde og Børns Kompetenceudvikling. v/ Pædagogisk Konsulent Marianna Egebrønd Mariagerfjord Kommune. Grundlæggende holdning Alle børn har ressourcer og udviklingspotentialer Kompetencer udvikles
Læs mereTemadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation
Læs mereAnalyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven?
Bilag 1 Analyse af video-sekvenser Problemstilling: Hvordan skabes sanseoplevelser, der potentielt kan lede til erfaringer hos eleven? Analyse af aktiviteten Hvilke sanser bringes i spil? (taktil, smage,
Læs mereICDP I Kristrup Vuggestue
ICDP I I vuggestuen arbejder vi ud fra en anerkendende relations og ressource orienteret pædagogik. Vi er inspireret af ICDP metoden, som står for International Childhood Development Programmes. Metoden
Læs mere8 temaer for godt samspil. Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling.
8 temaer for godt samspil Alt om ICDP-programmet en metode, der understøtter børns personlige udvikling. Samspilstema 1 Vis positive følelser vis at du kan lide barnet Smil til barnet. Hold øjenkontakt
Læs mereLUF 2012 Rummer skolen sk alle børn?
LUF 2012 Rummer skolen alle børn? Rummer skolen alle børn? Hvilke erfaringer har I med, at et barn flytter til jeres skole, kl ikke på grund af ændret tbolig, men fordi barnet ikke trivedesog hvor barnet
Læs mereSlide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning
Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad
Læs mereFormand, Majbrit Berlau
Formand, Majbrit Berlau Fokus på klubberne Stærke klubfællesskaber Nyt? Nej men vigtigt Kl. 11.00 11.35 Hvorfor skal vi styrke vores fællesskaber? Kl. 11.00 11.35 Fagbevægelsen er udfordret på styrken
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereBrokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?
Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne
Læs mereKommunikation og forældresamarbejde
Kommunikation og forældresamarbejde Generelt - Form - Tidsforløbet (Claus og Susanne melder datoer ud, når de er endelige) - Indhold - mere redskabsorienteret - Læringsteoretiske tilgange 1. Refleksiv
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs merePædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup
Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereHvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole?
Hvordan taler jeg med børn der ikke trives og ikke vil i skole? Århus, d. 5.3.19. Karen Thastum Mindste enhed barnet/eleven Alle er indlejret i en større social og samfundsmæssig kontekst Barnet er den
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs mereI dag. Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring 28/02/2015
Rela4onskompetence og professionel, ressourcefokuseret kollegial sparring Pædagogisk dag - Smørblomsten Lørdag den 28. februar 2015 Kobæk Strand I dag En dag med oplæg, dialoger og gruppearbejde om rela4onskompetence
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereUdfordrende elever i skolen
Udfordrende elever i skolen Vejle den 11. september 2013 kl.9-14 9.00-9.15 Præsentation 9.15-10.00 Nærvær, kontakt og anerkendende relationer 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 Skyggesider i relationer 11.30-12.00
Læs mereKognitiv LivsVejledning At være aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel
Livsbaneskabelse Kognitiv LivsVejledning aktør i sin livsbaneskabelse med uddannelsesgennemførelse som middel Jan Tønnesvang, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet & Marianne Schøler, UngLiv.DK Jan
Læs mereHvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?
Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereKærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort
Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og
Læs mereVuggestuen Himmelblå
Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion
Læs mereNetværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen
Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning
Læs mereTræneren som kommunikator og konfliktløser
Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at
Læs mereKærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL
Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,
Læs mereTo eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde..
To eksempler på pædagogiske tilgange og metoder, brugt i ADHD-foreningens arbejde.. Vækstmodellen -Vejen til den gode samtale Hvad går godt? Muligheder? Udfordringer? Aftaler Vækstmodellen (2009): Marianne
Læs mereKommunikationskursus
Kommunikationskursus Kursets formål: At øge kursisternes bevidsthed om psykologiske, sociale og kulturelle faktorers betydning for kommunikation mellem læge og patient/pårørende At forbedre kursisternes
Læs merePædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen
Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at
Læs mere13-03-2013. BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 FORANDRING ELLER SKADESREDUKTION?
BORGERE MED RUSPROBLEMER FRA FRUSTRATION TIL FAGLIG UDFORDRING Gentofte den 13. og 18. marts 2013 Forandringsproces samt motivationssamtalen og/eller - Hvordan forholde sig til borgere med alkoholproblemer
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereAt passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013
+ At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer? + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan
Læs mereFacilitering af grupper
Facilitering af grupper Schoug Psykologi & Pædagogik D. 11. marts 2015 UDVIKLING OG FORANDRING Gå efter guldet (30 min) 1. Beskriv en dag eller en situation, hvor du virkelig følte du gjorde en god indsats;
Læs mereDONORBARN I SKOLE. Inspiration til forældre. Storkklinik og European Sperm Bank
DONORBARN I SKOLE Inspiration til forældre KÆRE FORÆLDER Vi ønsker med dette materiale at give inspiration til dig, som har et donorbarn, der starter i skole. Mangfoldigheden i familier med donorbørn er
Læs merehttp://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related
http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereTjekliste for implementering. Oversigt over sensitiveringsmetoder. Forslag til logbogsskabelon. Skitse til program for sensitiveringsgruppe
Kopisider På de følgende sider har vi samlet arbejdshæftets tjeklister og skemaer, som kan kopieres og anvendes til at evaluere, vurdere og efterprøve ICDP forløbets kvalitet og sandsynligheden for positiv
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereMestringshenførende rettethed. Fællesskabshenførende rettethed
Mestringshenførende rettethed Selvhenførende rettethed Andenhenførende rettethed Fællesskabshenførende rettethed Mestringsudfordrende Mestringshenførende rettethed (Mestring) Empatisk-spejlende Selvhenførende
Læs merePRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND
PRÆSENTATIONSWORKSHOP DAG 2: PERSONLIG FORMIDLING OG ARBEJDE MED MODSTAND PROGRAM 09.00-15.00 09.00-09.30 Velkomst, program og indflyvning til dagen Tanker fra sidst og opsamling på hjemmeopgaven 10.15-10.30
Læs mereVelkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer
Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Dagens Læringsmål At deltagerne: Kan fremme plejebarnets selvstændighed, trivsel, sundhed og udvikling gennem inddragelse af plejebarnet i forhold
Læs mereArbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.
Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder
Læs mereDen professionelle børnesamtale
Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den
Læs mereKonsulentfirmaet Holler
Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende
Læs mereDet uløste læringsbehov
Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede
Læs mereMotivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen
Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål
Læs mereDen Motiverende Samtale og børn
Den Motiverende Samtale og børn At arbejde med Den Motiverende Samtale og Stages of Change modellen med børn Af Gregers Rosdahl Implement Consulting Group Maj 2010 Om arbejdet med Den Motiverende Samtale
Læs mereKognitiv sagsformulering
116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan
Læs mereHvad er coaching? - og hvad er coaching ikke
Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereKommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Læs mereTræning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen
Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme
Læs mereINTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE
INTRODUKTION TIL LØSNINGSFOKUSERET SAMTALE 1. INGREDIENSERNE I ET VELLYKKET SAMARBEJDE - virksomme faktorer i behandlingen 2. PARTNERSKAB MED KLIENTEN - løsningsfokuserede samtaleprincipper 3. KONTRAKTEN
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mereMentorskabets relationer, roller og positioner
Mentorskabets relationer, roller og positioner Højskolementor efterår 2014 Anette Bjerregaard Hansen Mentorskab Mentorskab er en dynamisk relation mellem en mentor og en mentee, som bidrager til at inkludere
Læs mereEn sammenhængende Børneog Ungepolitik
En sammenhængende Børneog Ungepolitik -Med inspiration fra selvpsykologisk tænkning 1 Teoretisk grundlag Den sammenhængende Børne- og Ungepolitik er skabt med inspiration fra Dannelsestænkning Systemisk
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereKvalitets- og udviklingsmodel. Vores bud på pædagogisk tilsyn
Kvalitets- og udviklingsmodel Vores bud på pædagogisk tilsyn Formål med at udvikle modellen: Barnets udvikling, dannelse, læring og trivsel i fællesskabet Politisk niveau Pædagogisk tilsyn Kvalitet i pædagogisk
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereLivskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold
Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Indlæg ved Kompetenceudvikling i Økologisk Bæredygtighed Eva Gleerup Udviklingskonsulent, DLBR Akademiet Livskvalitet/driftsledelse/arbejdsforhold Fokusområder
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs merePædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
Læs mereVi arbejder med en bevægelse fra ydre mod indre styring med fokus på udvikling af vores unges selvværd/indre kerne og Jeg-styrke.
Pædagogiske metoder På Fonden Egesborg arbejder vi med en række pædagogiske tilgange og metoder. Vi bruger disse værktøjer med udgangspunkt i det enkelte barns/unges individuelle behov, dets ressourcer
Læs mereBedre Balance testen:
Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert
Læs mereDet pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.
Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereKURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015. Mandag d. 9. november
KURSUS FOR NYE EFTERSKOLELÆRERE NOVEMBER, 2015 Mandag d. 9. november Arbinger Den Anerkendende Tilgang Narrative Samtaler Praktiske råd PERSPEKTIVET Hverdagen på din egen efterskole 90 95% af eleverne
Læs mereKroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed. Formålet med at træne din opmærksomhed på kroppen er: hed er opfyldt af.
Lektion 2 The Power of Silence Kroppen lyver aldrig. Sådan træner du din opmærksomhed på kroppen Mindfulness handler om at være vågen og fuldt nærværende i nuet. I de næste tre lektioner skal du derfor
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereFælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune
Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune Pædagogik i dagtilbud Pædagogik er en dannende samfundsindføring, der tager afsæt i barndom. Pædagogikken bygger på et demokratisk dannelsesideal. Pædagogik er
Læs mereMentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt
Mentorkurset efterår 2015 Folkehøjskolernes Forening og Professionshøjskolen UCC Mentorskaber og mentorordninger, del to Inger-Lise Petersen, adjunkt Program Kl. 10.00-10.15: Velkomst og intro Kl. 10.15-11.20:
Læs mereAlsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereDagens program. Opsamling fra sidst. Gruppearbejde. Fælles opsamling. Hvor kan man få hjælp. Hjemmearbejde. Program for næste gang
Dagens program Opsamling fra sidst Gruppearbejde Fælles opsamling Hvor kan man få hjælp Hjemmearbejde Program for næste gang Symptomer på angst Følelse Angst Krop Øget hjertefrekvens Øget svedproduktion
Læs mereLisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform
1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereGEFIONSGÅRDEN. Læreplanstema: Fri for mobberi
GEFIONSGÅRDEN SØNDERBROGADE 74 8700 HORSENS TLF.: 76 25 48 48 FAX: 75 61 39 13 TLF.: KLUB 76 25 48 33 E-MAIL: INFO@GEFIONSGAARDEN.DK Horsens, den 2. september 2011 Pædagogisk læreplan for Spirerne 2009
Læs mereugepraksis et billede på dit liv
Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og
Læs mereAnerkendelse. Udvikling. Fællesskab.
Tema: Værdigrundlag I børnehaven Solstrålen har vi valgt at bygge vores pædagogik og kultur på disse tre værdier: Anerkendelse. Udvikling. Fællesskab. 1 Børnene møder anerkendelse i Børnehaven Solstrålen.
Læs mereRåd og redskaber til skolen
Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd
Læs mere