Tønning Gammelstrup Troelstrup Træden

Relaterede dokumenter
mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

KvongPosten November 2018

Nyhedsbrev Juli - August. Hust at tilmelde jer nyhedsbrevet på vores hjemmeside. Tjek vores hjemmeside ud på

Kapitel 1. Noget om årets gang

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Fredagsbrev Århus Friskole torsdag d. 3. maj Kom maj, du søde milde

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Sidste måneds vinder af tegnekonkurrencen. Vinderen af Sudoku konkurrencen blev Nicolai fra 5.B også et stort tillykke til dig!

Transskription af interview Jette

Solen skinner på det store flotte slot. Vinden blæser i bladende.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 6. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 6 Emne: Eventyr side 1

JUBILÆUM - 40 ÅR DÉT SKAL FEJRES!

Gratis skaffer 49 kroner

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL

Møllevangskolen 7. årgang

Denne dagbog tilhører Max

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Hvis Sevel Skole lukkede, så ville vi feste hele natten. * Hvis der ingen træer var Sevel, så ville verden blive dårligere. * Hvis heste fik klove,

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Krejbjerg - Nyt September 2015

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Program for 2014/15 Tånum Forsamlingshus

Nyhedsbrev. uge

Personale nyt: Kirsten starter i jobtræning i klubben og skal være hos os i 9 uger med evt. forlængelse.

VIGTIGT : AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M MØDETIDER: MEDARBEJDERE:

Visens Venner. På glædeligt gensyn. VISENS VENNER I RANDERS. Visens Venner i Randers.

NYHEDSBLAD FRIVILLIGHEDSFORMIDLINGEN August-September 2009

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

Frydenhøj Klub News!!! Nr. 4 November 2016 Denne avis tilhører:

SFO1 Pavillonen sommer Tlf. nummer: Hjemmeside:

FRISTEDET. Dumpen 5A, st Viborg. Tlf

BILLEDE 001 Elina, 16 år fra Rusland

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!

Nyhedsbrev. Bredalsparkens Fritidscenter Januar Godt nytår

ewyorkerbyheart: Gazpacho og marineret, grillet svinemørbrad med p...

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

Forvandlingen. Af Herningsholmskolen 8.B. Louise, Katrine & Linea. 3. gennemskrivning

KOMMENDE ARRANGEMENTER

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Århus Friskoles Fredagsbrev d. 13. sept Rød alene hjemme

SFO NYT JANUAR OG FEBRUAR 2014

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL SEP VESTER AABY KL Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

Split. Sidste nummer af SPLIT Billeder Fra Bürstadt Interview med Hanne Jørgensen. Medlemsblad for Silkeborg Pigerne & Drengene

Fredagsbrev. eller onsdagsbrev Århus Friskole d. 28. april 2010

Munkebo Kulturhus Pigegruppen

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

Hjem kære hjem FINAL MANUSKRIPT

En fortælling om drengen Didrik

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

Rosenbladet Juni - juli 2015

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Strandgården s Affalds-uge 2009

SFO NYHEDSBREV DECEMBER 2014

Med Pigegruppen i Sydafrika

Januar årg. Nr. 1 P-POSTEN

Bruger Side Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 14,16-24.

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Anitta skriver. 23. december kl er der julegudstjeneste i salen. Jeg ønsker hermed alle en glædelig jul og et godt nytår.

Arrild Privatskole og Børnehuset

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

De praktiske. Boller, havregryn, æg, pålæg, mælk, rugbrød Madpandekager m.leftovers, salat, ost, salsa gulerøder, æbler, bananer

Min bog om Baunegård 1

/

Sabro Lokalcenter Gårdhavecaféen Specielle arrangementer Januar Februar - Marts

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

København S, 10. juni Kære menigheder

10. september 2009 TAK!

Se den opdaterede vagtplan på Norbohuset.dk Der afholdes medhjælper fest sidst i august.

Sebastian og Skytsånden

Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.

Lanternefest Lys i mørket

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Lysglimt. Himmelev gl. Præstegård

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

August, september og oktober Bestyrelsen :

Rosenvænget festival. Tøsetur i sommerhus

Nyhedsbrev -for Klub Sølyst december 2010

Søttrup Gymnastikforening

Transkript:

Årgang 19 - Marts 2010 TeenRock 10 Naturklubben Kirstens klumme Fest på isen Affaldsindsamling Gunni og Nitterne Månedens digt Folkekoret Tønning Gammelstrup Troelstrup Træden 1

redaktionen Da vi lavede sidste nummer af Lokalnytten, havde det regnet og tåget i ugevis, og temperaturen havde ligget fast omkring 6-7 grader. Den gamle redaktør sad med hage i hånd og kikkede ud på alt snasket og drømte om sne og kulde. Og se så, hvad vi fik!!! De koldeste og hvideste måneder i mands minde. Det har været rigtig flot og fint, men lige om lidt begynder vi at drømme om forår. Redaktionen udvides fra dette nummer med Marianne Troelsgaard. Vi glæder os til at arbejde sammen med Marianne, få nye ideer til hvordan bladet kan udvikle sig, og ikke mindst forberede et generationsskifte i redaktionen. Velkommen til Marianne. Og mens vi venter på forår nyd den pæne vinter, der kan gå mange år inden vi igen oplever sådan en vinter. Når vores børn blir voksne, vil de sige, da vi var børn var det altid vinter med sne og kulde, og så vil billederne af netop denne vinter stå på deres nethinde. Det varer nok alligevel ikke længe, inden vi siger med Blicher : Kom sydvest som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord. Næste deadline er den 1. maj 2010 Redaktionen: Layout: Lisbeth Mulvad 7575 3093 Katharina og John Granberg 7658 0626 Anne Ussing-Jepsen 7575 2545 Mail: layout@lokalnytten.dk John Granberg 7658 0626 Web: www.lokalnytten.dk Annoncepriser pr. år (4 numre): 1/2 side: 800 kr Farve + 50% 1/4 side: 500 kr Sponsorstøtte + 40% og på toenning-traeden.dk 1/8 side: 300 kr Henvendelse til: Tryk: Infosign 7575 3738 Jørgen Buch 7575 3065 Oplagstal: 375 2

teenrock Generalforsamling Medhjælperfest TeenRock 2010 Den 23. januar var der indkaldt til generalforsamling og fest i Tønning Træden Musikforening, der var vel 40-50 voksne, børn og unge til generalforsamlingen, og jeg hørte et par af de unge der sad tæt på mig som sagde, hold kæft hvor er det kedeligt, da der var gået en times tid. Men set fra foreningens synspunkt var det dejligt, at de unge var med, og at der kom så mange mennesker til vores første ordinære generalforsamling. Vi fik lejlighed til at sige tak for en kæmpeindsats ved festivalen 2009 med både ord, mad og fest. Generalforsamling I beretningen (beretning og referat fra generalforsamlingen kan ses på www. toenning-traeden.dk) blev den store tilslutning, de mange forskellige musikgenrer, det gode vejr, velvillig opbakning, god økonomi og mange andre ting nævnt. Kassereren kunne fortælle, at vi har haft en omsætning på 110.000,00 kr. hvilket betyder at vi er blevet momsregistrerede. Vi havde udgifter på godt 80.000, hvilket betyder, at vi har et overskud på knap 30.000. Der var en livlig debat om blandt andet kontingent, hvor det blev foreslået at der laves et familiekontingent. Konkurrence elementet i festivalen blev også diskuteret, og alle var vel enige om, at idealismen nogle gange kolliderer med virkeligheden, hvorfor vi godt kan blive enige om at konkurrence kan være problematisk, men samtidig er det måske nødvendigt, for at holde på publikum så lang tid som muligt og gøre det ekstra attraktivt at spille på festivalen. Der var flere forslag til, hvordan man kunne lave afstemning som bestyrelsen vil tage med i overvejelserne til dette års festival. Og der var der ros fra en af dem der har været og er meget aktiv i lokalområdet, dejligt at nogle nye tager over og sætter gang i noget, vi ikke har set før lød det. Stor tak for det, siger vi i bestyrelsen, det varmer! Herudover var der mange praktiske forslag vedrørende modtagelse af bands, den akustiske scene, boder etc. 3

Så var der valg og i stedet for Kirsten Hartvig, som har valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet men ikke som aktiv i festivalen,( pyha og tak for en kæmpeindsats sidste år, og vi glæder os til at fortsætte samarbejdet) blev Pia Schwartz valgt ind og Søren Hansen (Rødskæg) blev valgt som suppleant. Fest Så var der mad og fest. Efter generalforsamlingen dukkede flere op, og vi endte med at være over 70 børn og voksne til festen. Simply, et lokalt band fra Horsens og omegn, gik på scenen, og dansegulvet var fyldt med børn, unge og voksne, indtil bandet et godt stykke over midnat, lagde instrumenterne i kasserne og gik hjem. Det var en fantastisk dejlig aften, i samvær med mange af dem, som har gjort det muligt at lave en festival, hvor unge upcoming bands kan komme og fyre den af. Det var en træt og glad bestyrelse, der låste døren til forsamlingshuset kl. 3.30. Tak for opbakningen og den gode stemning. TeenRock 2010 Så er vi i gang igen. Bestyrelsen har delt opgaverne, og John Granberg har tilbudt at lave ny hjemmeside. Det er dejligt, og den er gået i luften, og det første band har tilmeldt sig. Kirsten har lavet ny plakat og den er sendt ud i lokalområdet, da vi nu søger bands. Vi vil gerne invitere unge med i PR arbejdet, så hvis der er nogen der har lyst og evner, må I gerne kontakte os. Hvis du er voksen og har evner i samme retning vil vi også gerne høre fra dig (am@ stoa.dk ). Der var en del der meldte sig som frivillige til dette års festival under festen, hvis du vil være med, og ved om du bedst kan før, under eller efter festivalen og måske også hvor meget tid du vil lægge, må du meget gerne maile til Heidi på hs@stoa.dk. Vi vil også gerne høre om forslag til forbedringer og nye tiltag, skæve ideer og andet godt, så vi igen i år kan sætte Tønning Træden på landkortet med et kulturelt input, og et rum for unge der spiller musik. Mange festivalhilsner fra Bestyrelsen i Tønning Træden Musikforening v/ Anders Madsen 4

plakat til TeenRock 10 er allerede rundsendt til et større lokalområde Med rullekuffert og åbent sind Et løssluppent foredrag, slørede billeder og deling fra hjertet om: at være turist i Sydøstasien det at rejse alene byggeri og udvikling 24/7/365 sex, fattigdom og turisme møder med mennesker den indre rejse vipassana og andre dejlige ting I efteråret 2009 havde jeg den glæde at rejse alene rundt i Sydøstasien i små to måneder. For første gang i mit voksenliv var jeg ude på egen hånd i så lang tid, og jeg havde blandt lejlighed til at sidde 10 dage i stilhed på en Vipassana retræte. Som nogle husker og måske læste sendte jeg lidt rejsedagbog hjem og efterfølgende har flere spurgt om jeg vil fortælle om turen og sådan. Det vil jeg gerne, friskolen har lovet at lægge lokaler til, og det bliver den 19. april. Jeg håber at I har lyst til at komme og dele en aften med mig. Anders Madsen, Træden 5

kære læsere En meget vigtig aktivitet i Lokalrådet er udgivelsen af Lokalnytten, der fungerer som talerør for friskolen, samt alle aktive foreninger og -råd i vort lokalområde. Ja faktisk for alle, der har noget på hjerte, som de vil dele med os andre. Derudover har vi vore annoncører, som støtter os økonomisk og samtidig bliver synlige i lokalområdet. Folkene bag Lokalnytten gør et stort stykke frivilligt arbejde for at gøre bladet klar til trykning. Når bladet så ligger færdigt, sørger budtjenesten for, at alle husstande i lokalområdet hurtigst muligt får det nyeste eksemplar af Lokalnytten bragt i deres postkasse. Vi vil gerne her sige tak for indsatsen til jer alle sammen, og vi håber, I bevarer gejsten længe endnu. - Men frivilligt arbejde eller ej den slags koster alligevel penge. Der er nemlig store udgifter forbundet med at få bladet trykt og opretholde den standard, som Lokalnytten efterhånden har fået. Udover annonceindtægter, som vi er både glade og taknemmelige for at få, har Lokalrådet ingen faste indtægter. På det vedlagte girokort kan man sende sit bidrag, eller man kan indsætte et beløb direkte på Lokalrådets konto nr. 6128 0000974889. Mange venlige hilsener og på forhånd tak for jeres bidrag. Inger Rahbek Hansen og Karen Skov Poulsen Kasserer og revisor i Lokalrådet EGELUND SMEDIE Tlf. 75 75 39 89 Mobilnr. 61 86 39 89 MASKINCENTER A/S Søbækvej 2, 8740 Brædstrup 75751722, www.jolama.dk 6

Tag aftensmaden under armen og spis den i godt selskab. Som noget nyt inviterer vi til fællesspisning i Træden forsamlingshus. Det foregår på den måde, at alle medbringer et bidrag til et fælles tag-selv bord, samt drikkevarer og kaffe/te til eget brug. Vi sørger for borddækning og oprydning. Det koster ikke noget at deltage, og man behøver ikke at melde sig til. Ideen er, at man på en ganske almindelig hverdag flytter aftensmåltidet i andre rammer, med mulighed for hyggelig snak og afveksling i den hjemlige kostplan. Vi lægger ud med tre datoer i løbet af foråret: den 16. marts, den 14. april og den 17. maj. Hvis der er stemning for det, kan vi siden hen aftale flere datoer. Køkkenet vil være åbent fra kl. 17.45, med mulighed for at varme maden. Selve spisningen er fra kl. 18.15. Vel mødt! Camma og Mads Leth Pedersen, Mette Felbo og Jochen Meyer - Træden 7

idrætten Vinteren igennem har der været aktiviteter i skolehallen i Brædstrup og i friskolens gymnastiksal. Skolehallen har lagt gulv til flere hold i indendørs fodbold. Heraf er to hold, under ledelse af hhv. Kim Skytte og Thomas Dausell, gået videre til Jyskfynskmesterskaberne og Bruno Nielsens hold gik videre til Landsdelsmesterskaberne efter at have vundet deres pulje. De andre nåede ikke så langt, men de har fået løbet og trænet taktik mm. hver fredag aften, nogle gange efterfulgt af en time i svømmehallen, og de har ofte spillet turnering om lørdagen. Så der har været masser af motion til dem også. I friskolens gymnastiksal har Volleyball-holdet oplevet en krisetid med få deltagere. Dette blev der rettet op på efter jul, hvor der nu er 10-14 ivrige spillere hver gang. Aftenerne bliver ligeledes brugt til badminton, hvor der har været mange bookinger igen i år. Tilflyttere skal lige vide, at booking til dette foregår hvert år en aften i september. Det er altid attraktivt, da man har salen for sig selv og til billig pris. Ove Jensen har igen fået gang i bordtennisspillet. De træner torsdag og er 8 til 10 spillere hver gang og har også deltaget i stævner. Dejligt at kunne tilbyde endnu en sportsgren. Friskolen har også lagt gymnastiksal til 3 gymnastikhold gennem vinteren. Det er det laveste udbud af hold i mange år, fordi det er blevet svært at skaffe instruktører. De instruktører vi har i år er til gengæld næsten alle opfostret i TTIF. Således har Viktor, der går i 7. klasse, haft de små 3-5 årige børnehavebørn sammen med sin storesøster, Ida Simonsen. Ida har til dagligt travlt på Tørring Gymnasium. Hanne Juelsgaard er tilflytter og mor til to drenge på friskolen. Hun har sammen med Karina Jensen, der går i 8. kl., haft holdet for gymnaster fra 0. til 2. klasse. Gymnaster fra 3. til 8. klasse har haft Lukas Lindgren, som også går på Tørring Gymnasium og Sari Schøntaun der går på HF i Horsens. Alle disse unge mennesker har det til fælles, at de hver især har gået på gymnastik- og spinghold i TTIF og nu har mod og overskud til selv at være trænere og hjælpetrænere i idrætsforeningen. Det er vi rigtig glade for. Til trænerjobbet hører der kurser i DGI regi. Disse har været med til at give de unge ballast og masser af nye idéer. 8

Hvad de har arbejdet med kan vi andre komme og se Søndag den 21. marts kl. 13.00 på Tønning-Træden Friskole Her vil der først være opvisning med de 3 gymnastikhold. Derefter er idrætsforeningen vært ved eftermiddagskaffen og efterfølgende generalforsamling. Medlemmer af idrætsforeningen er aktive idrætsudøvere og forældre til idrætsudøvere, så mød gerne op og deltag i generalforsamlingen. Jørgen Troelsgaard Rådhusgade 14 8740 Brædstrup Tlf. 75 75 30 88 Åbningstider: Mandag - Fredag kl 9.00-19.00 Lørdag kl 8.00-16.00 www.superbest.dk 9

kirstens klumme Det er hvidt herude Tekst: St. St. Blicher, 1838 Melodi: Thomas Laub, 1914 Det er hvidt herude, kyndelmisse slår sin knude overmåde hvas og hård, hvidt forneden, hvidt foroven, pudret tykt står træ i skoven som udi min abildgård. Det er tyst herude, kun med sagte pik på rude melder sig den små musvit. Der er ingen fugl, der synger, finken kun på kvisten gynger, ser sig om og hvipper lidt. Det er koldt herude, ravne skrige, ugler tude, søge føde, søge læ. Kragen spanker om med skaden højt på rygningen af laden, skeler til det tamme kræ. Hanen sig opsvinger på en snemand, sine vinger klaskende han sammenslår. Krummer halsen stolt og galer - hvad monstro han vil, den praler? Hvis endda om tø han spår! 10

Inderlig jeg længes efter vår, men vintren strænges, atter vinden om til nord! Kom, sydvest, som frosten tvinger, kom med dine tågevinger, kom og løs den bundne jord! Dette digt udkom i samlingen Trækfuglene. Da Blicher skrev det i 1838, var han 55 år gammel og meget syg. Et anfald af rheumatisme holdt ham i sengen længe. Datidens medicin hjalp ikke, men forgiftede ham bare mere. I to måneder drak han kun sukkervand. Han overlevede dog krisen og levede 10 år længere. Danmark havde i øvrigt netop i 1838 én af de koldeste vintre, der nogensinde er målt. Og mens jeg sidder og skriver dette, er det i sandhed hvidt derude igen og koldt! Den hårdeste vinter i 23 år. Det siges at vejsaltlagrene er tomme, så vejene er smukt hvide og glatte, til fornøjelse for skiløbere og kælke, men til gene for resten af trafikken. Der er nu alligevel noget skønt romantisk over sådan at blive sat i stå af sne ogkulde. Bare man har brænde nok! Det får een til at føle sig så dejlig rig, som at have penge i banken som Knud og Jakob blev enige om over en øl og en stak brænde. Jeg har ellers fået meget mere respekt for sne, siden Nic og jeg boede i Pyrenæerne. Der kunne man sagtens vågne op en morgen og ikke være istand til 11

at åbne døren, fordi der var faldet en meter sne i løbet af natten. 4-hjuls-træk og snekæder var nødvendige for at nå op til vores lille bjerghytte, og vi blev ret hårde til at stå ud af bilen og sætte dem på, når vi nåede over snelinien på vejen hjem. Under den sidste gadelygte i Sahorre var et yndet sted. Nogle gange stod der trafikskilte, som forbød adgang på vejene uden snekæder. Det var simpelthen for farligt i hårnålesvingene. Og så var der den hage, at det var meget nemmere at køre opad end at komme ned igen. Så man kunne sagtens komme op i bjergene uden snekæder, hvis man for eksempel skulle ud og stå på ski. Man kunne bare ikke komme hjem igen. Når man ikke kan bremse opdager man virkelig tyngdekraftens styrke på bjergvejene! Forhåbentlig har vinteren sluppet sit værste tag, når I læser dette. Alligevel skal I have en opskrift på en rigtig god varmende suppe, som vi serverede til Musikforeningens generalforsamling. For det er jo sæson for generalforsamlinger... HARISSA SUPPE 2 spsk olivenolie 1/2 frisk chillipeber, finthakket 2 fed hvidløg, finthakket eller knust 2 tsk paprika 1 tsk finthakket frisk ingefær 1 tsk stødt koriander 1 tsk stødt spidskommen 1 lille porre (med det grønne) 1 stor gulerod, i tern 1 tyk skive knoldselleri, i tern 100 g grønne bønner (frosne), i skiver 1 ds hakkede tomater 1/2 ds kidneybønner 1/2 ds kikærter ca 1 liter grønsagsbouillon, eller 1 l vand med bouillonterning salt og peber 1 håndfuld finthakket frisk mynte til pynt (kan udelades eller erstattes m persille) Olien varmes blidt i en suppegryde. Krydderierne tilsættes, efterfulgt af porre, gulerod og knoldselleri. Det hele svitses, det må gerne brune lidt, men ikke brænde på. Derefter tilsættes grønne bønner, tomater, bønner og kikærter. Varm igennen før bouillonen tilsættes sammen med lidt salt. Bringes i kog og småkoger i ca 15 minutter. Smag til med salt og peber, pynt med frisk mynte 12

(eller persille) og server med tykke skiver brød. Navnet på suppen stammer fra en sauce, eller pasta, som bruges til alt i Nordafrikansk madlavning. Den består af chilli, hvidløg og paprika, som blendes eller stødes i morter til en solid pasta. Den kan sagtens holde sig et godt stykke tid i køleskabet, især hvis den overhældes med olivenolie, som forhindrer luften i at komme til. Harissa bruges sparsomt som tilbehør eller smagsforstærker i gryderetter og saucer. Især til couscous. HVIDLØG Det er også tid at beskytte sig mod virus og bakterier (om ikke vampyrer), og dertil er hvidløg uovertruffen. Faktisk kunne harissasuppe og hvidløg have hjulpet Blicher over sin sygdom i 1838, men da tror jeg desværre ikke denne lægeurt var kendt i Danmark. Det er faktisk lidt uklart, hvornår hvidløg kom hertil, men da danskerne i 60erne begyndte at rejse meget til sydens sol, opdagede vi den for alvor! Den blev synlig i danske butikker, og nu spises de af de fleste, selvom der fortælles vandede vittigheder om deres lugt. Hvidløg (Allium sativum) er så gammel en plante, at ingen er rigtig sikker på dens oprindelse. Den menes at have udviklet sig fra Centralasien, og vides at være blevet dyrket i Ægypten og Mesopotamien 2000 år f.v.t. Ifølge Plinius havde hvidløg en halvt guddommelig status i antikkens verden og blev påkaldt ved edsaflæggelser. Nutildags er den en af verdens mest populære krydderurter og bliver dyrket og brugt over hele verden, både som mad og medicin. Hvidløg vokser bedst i et varmt og tørt klima og er i sig selv en varmende og tørrende lægeplante. Den er også et af de mest effektive naturlige antibiotika, fordi den stimulerer produktionen af hvide blodlegemer og bekæmper en lang række virus, bakterier, svampe og snyltere. Selvom vi har udviklet moderne antibiotika og en mere sofistikeret forståelse af mikrobiologien, bliver hvidløg stadigvæk af mange naturlæger betragtet som en førsteklasses behandling mod smitsom sygdom. Hvidløg indeholder en flygtig olie, der for det meste udskilles gennem lungerne, hvilket gør det til et glimrende middel mod luftvejslidelser. Men det er denne forkærlighed for lungerne blandet med et rimeligt højt indhold af svovl, der gør at den lugter så ilde. Men man vænner sig til det, og man lugter generelt mindre af hvidløg, hvis man spiser det hver dag og hvis man kan overtale resten af sin omgangskreds til at gøre det samme. Een af de mest populære moderne anvendelser af hvidløg er i behandlingen 13

af hjerte-kar sygdomme. Daglig indtagelse af hvidløg (som en del af kosten) påvirker kredsløbet ved at sænke blodets indhold af fedt og kolesterol, og samtidig mindskes blodets tendens til at danne klumper som kan blive til propper. På længere sigt sænker hvidløg også blodtrykket mærkbart og er med til at modvirke dannelsen af ateromer (fedtoplagringer på arterievæggene). Ny forskning har også påvist, at hvidløg mindsker de arteriosklerosiske forandringer (at arterierne bliver hårde), som viser sig med alderen. Allicin er en af de aktive ingredeinser, der er ansvarlige for hvidløgs evne til at standse dannelsen af kræftceller og støtte immunforsvarets evne til at hæmme udbredelsen af ondartede svulster. Dette stemmer overens med epidemiologiske opdagelser, der viser, at kræft er mindre udbredt i egne, hvor der spises meget hvidløg. Selv ideen om, at hvidløg holder vampyrer på afstand, kan have et gran af sandhed i sig: I Centralasien var en sjælden variant af sygdommen porfyri engang ret almindelig. Symptomerne er bla. ekstrem bleghed og total overfølsomhed overfor sollys. Nogle af disse symptomer har kunnet lindres ved at spise hvidløg pga dens medicinske egenskaber... OBS svovlindholdet i hvidløg kan virke irriterende på mavesår. OBS OBS store doser hvidløg kan få koaguleringsdæmpende og blodtrykssænkende medicin til at virke for kraftigt. 14 Tlf. 7575 1922

Fra hjem til hjem FOR DANSKE BANK KONCERNEN Køb eller HORSENS v/poul Johansen Nørregade 1 8700 Horsens horsens@home.dk Tlf. 75 62 82 00 sælg din bolig hos home Det gør ikke noget man er foran Vær med til vores hjemmeside www.toenning-traeden.dk? Du kan hjælpe os med at udvikle siden, eller at lægge tekst ind, eller at lægge billeder ind, eller at gøre billeder klar til at blive lagt ind, eller komme med ideer til det fremtidige indhold. Du behøver ikke at kunne arbejde med hjemmesider i forvejen, blot du har lyst, skal du få den nødvendige instruktion. Vil du være med, så skriv til webmaster@toenning-traeden.dk, eller ring til mig på 7658 0626/2096 7605. Venlig hilsen John Granberg 15

fest på isen Fredag d. 8. januar trodsede rigtig mange Trædenbeboere det iskolde vejr og Disney sjov og begav sig mod Øjvind og Karens sø mellem de sneklædte bakker. På afstand var den lille tilisede sø et helt enestående skue. Skæret fra de levende lys og bålets flammer, havde en næsten magisk tiltrækningskræft på både børn og voksne. Da vi, som tilflyttere, besigtigede Træden tilbage i foråret 2007, fortalte en tidligere Trædenbeboer og ejendomsmægler netop om denne begivenhed. Der skulle dog gå 3 vintre inden vi selv skulle opleve og deltage i begivenheden. Vi må konstatere, at den gode ejendomsmægler hverken talte usandt eller på anden vis overdrev det imponerende syn søen ville være, og ikke mindst den opbakning folk gav arrangementet. Iklædt mange lag tøj, huer og handsker kom folk valfartende med kurve med godter og varme drikke. Stemningen var god og folk stimlede tæt sammen, både for at vi i mørket kunne se hinanden, men især det varme bål trak børn og voksne tæt sammen. Børnene stegte pølser og skumfiduser, mens et par flittige voksne bålpassere rørte i kakaoen. På søen var der flittig aktivitet. Både børn og voksne, med og uden skøjter; skøjteprinsesser, skøjteprinser og bambier slog sig løs i leg på isen. Søen var stadig dækket af et fint lag sne, men et par friske unge drenge havde fejet og lavet baner i sneen med deres traktorer. Det har de for øvrigt, til stor fornøjelse for os og andre, gjort igen sidenhen. Tak for det! Nu er det som nævnt ikke hvert år vi er så privilegerede, at søen fryser sig tyk og skøjteklar. Men denne aften var isen tyk og den hverken knagede eller bragede ved aftenens udfoldelser. Vinden var frisk og kulden begyndte efterhånden at æde sig vej gennem de mange lag tøj. Igen stimlede folk sammen om bålet, de varme drikke og ikke mindst de lune æbleskiver fra Karens køkken vakte begejstring. Det varmede dog kun kortvarigt og til sidst overmandede kulden hele familien. Vores to trætte drenge blev sat på kælken og vi begav os ud i mørket væk fra bålets skær. Langsomt forsvandt de højlydte grin og råbene fra børns leg bag os. Da vi nåede toppen af bakken ved Kokvrøvlvej vendte vi os om og nød endnu engang synet af bålets flammer og de mange levende lys. Vi sendte en 16

venlig tanke til Øjvind og Karen for deres gode initiativ og trak kælken det sidste stykke hjem. Tak til alle for en dejlig aften! Camma og Mads Leth Pedersen Bavnehøjvej - Træden 17

KOM UD AF BADEVÆRELSERNE!! Kære læser, Brædstrup og Omegn har et levende og favnende amatørkor, som gennem efterhånden en del år har underholdt høj og lav med korsange og værker alene eller i samarbejde med andre kor og orkestre. Det har optrådt på skoler, i kirker, på skibe, i turbinehaller; på kunstmuseer, på torve, i fremmede byer, på herregårde og biblioteker. Det har underholdt med det sjove og det svære, det stille og det pompøse. Det har rejst sammen, festet sammen, grædt sammen og grint sammen. Det LEVER med andre ord. Men i alt dette liv er vi efterhånden kommet til at savne nogle MÆND!! Jeg skriver om GUDENÅ FOLKEKOR, mine damer og herrer. Dit lokale kor, hvor Amatør står med stort A for kærligheden til musikken og hinanden, og Folkelig står med stort F, fordi alle Folk kan være med. Og vi ER alle med. Vi er en dejlig broget samling FOLK men desværre langt fra repræsentativ, hvad angår kønnenes fordeling generelt i befolkningsvæksten. Jeg vil derfor meget gerne opfordre omegnens mænd til at overveje, om I går rundt og gemmer nogle tenorer eller basser i skabene måske nærmere betegnet i badeværelserne! For så synes vi da, I skal invitere dem ud og stive dem af!! Lad dem finde kammertonen blandt kolleger brum og bas, gør tenar til tenor KOM UD OG HEN til tirsdagenes øveaftener! Det foregår kl. 19:30 i Borgercenterets sal i Brædstrup på Niels Wongesvej. Alle veninder, koner, kærester og madammer er ligeledes velkomne bare de vil synge! Det er vandbesparende og energigivende. Vel mødt!! På bestyrelsens vegne - Annette Lindgren, Gammelstrup 18

lokalrådet Ved lokalrådets generalforsamling i september havde vi besøg af fundraiser Hans Kjer fra Thyholm. Han hjælper os med hvordan vi skal forsøge at realisere vores drømme om et fælleshus ved skolen. På generalforsamlingen var der stor opbakning til, at vi skal gå videre med projektet, og Hans har i oktober holdt møde med husgruppen (Leif A, Thomas Kilsmark, Jakob M.), og de har sammen skitseret en plan for, hvordan arbejdet videre skal forløbe. Jeg har været på landsbyseminar med Landsbyrådet (LR) og Samby (mellembyerne, dvs. de byer der er for store til at være landsbyer og for små til at være selvstændige byer bla. Gedved, Hovedgård, Østbirk, Lund, Søvind, Hansted- Egebjerg, Tvingstrup). Emnet var om vi i de to grupper har fælles interesser og behov, og om vi kan have nytte af at samarbejde på områder som trafik, erhvervsudvikling i landdistrikterne, mm. Lokalrådets største projekt her i efteråret er altså at følge op på fælleshusplanerne, hvor arbejdet i øjeblikket især varetages af husgruppen. Resten af lokalrådets medlemmer holder efterår og glæder sig til jul. uj Multihus. Drømmen om en kultur- og aktivitetsbygning beliggende nabo til friskolen opstod da lokalrådet inviterede til visionsmøder i vinteren 07/08. Ved et senere borgermøde besluttedes det at forfølge drømmen for om muligt, ved hjælp af en Fundraiser, at omdanne de flyvske tanker til virkelighed. Siden har en multihusgruppe samarbejdet med en sådan konsulent. Status er imidlertid, at vi lige nu ikke har nogen hast med at binde os til endog meget store udgifter ved en fundraising, som ikke garanterer et færdigt projekt. Udvalget består dog fortsat og følger løbende muligheder for at sætte noget i gang og skulle den situation opstå, orienteres der naturligvis løbende her i Lokalnytten. Leif Andersen, Tønning 19

månedens d i g t Hvem er Emilio Alvarez? På mit bord ligger en bog med titlen Efterladte digte af Emilio Alvarez. Jeg har besluttet, at han skal være månedens digter, og vil lige finde et par oplysninger om ham som introduktion til månedens digt. Jeg googler ham lige. Og hvad sker der så? Jeg forvilder mig ind i en labyrint af mærkelige oplysninger om et mystisk menneske, som enten er en analfabetisk tosse fra et sted i Galicien, en fordrukken æseldriver der bor hos sin mor til hun dør, eller er en litterær spøg, hvor nogen morer sig med at opfinde en mystisk naturbegavet digter, som lever fra ca.1893 til 1953 og efterlader et manuskript i en lille metalkasse. Han har været sat i forbindelse med den spanske modstandsbevægelse under Franco, hvor nogle af hans digte blev udgivet i et anarkistisk tidsskrift i 1936. Digtene vakte ikke opmærksomhed, og Emilio Alvarez forsvandt. Nogle teorier går ud på, at han slog sig ned som fåreavler i Skotland, andre at han emigrerede til Argentina. Den mest bemærkelsesværdige teori går ud på, at han faldt ned fra en kran med en flaske brændevin i hånden lige som Franco passerede under den. Det var hans plan at udslette Franco, og var den lykkedes, var 2. verdenskrig ikke blevet til noget, fordi Hitler så ikke havde kunnet gennemføre sin generalprøve i Spanien. Denne teori afvises dog af forskeren Fernando Souza, som i sit efterord til digtsamlingen kalder denne teori for fantasifuld. Hvad man jo godt kan give ham ret i. Jamen, hvem er så Emilio Alvarez? Digtsamlingen, der udkom i 2009, vakte behørig opmærksomhed. Det samlede anmelderkorps har åbenbart tænkt som jeg, hvem er Emilio Alvarez? og er gået på jagt efter hans identitet. Med samme pauvre resultat som mig. De har ikke fundet ham, så vidt jeg kan se. Det mest sandsynlige bud er nok, at det i virkeligheden er oversætteren Peter Højrup, der har taget os alle sammen ved næsen og opdigtet en fordrukken, moderbunden, digtskrivende æseldriver fra Galicien. God fornøjelse med månedens digt. uj 20

En munter dag i Ourense Den seneste vittighed bryder jeg mig ikke om. Når jeg kommer gående ned ad gaden råber folk efter mig : Emilio skal du ikke snart finde dig en pige? Emilio skal du ikke snart gifte dig? Jeg går videre uden at gide at svare. Tosse-Emilio er forelsket i sit æsel! råber de så Og æslet er forelsket i ham! råber de og skriger af grin skriger som svin på slagtebænken. Jeg ser ind i deres grimme nysgerrige og samtidig forvirrede øjne. Jeg ser deres næser vokse til tryner deres ører blive lange og spidse og nu ler jeg også for jeg kan ikke længere høre deres forhånelser alt hvad de siger er blevet til gryntelyde jeg kaster et æble fra mig til svinene i rendestenen og så bliver de stille nu siger de pludselig ikke noget mere og jeg der troede at de ville kaste sig over æblet og kanøfle hinanden for at få fat i det men nu er de ikke svin mere men måbende tåber. Æslet har snuppet æblet for øjnene af dem. Jeg klør ham mellem ørerne og han skryder og sparker bagud som han gør når han er allermest veltilfreds 21

musik og fest Så er der MUSIK i Træden Forsamlingshus! Vi inviterer til god mad og en musikoplevelse med Gunni og Nitterne Lørdag den 13. marts 2010 Kl. 18.30 åbnes dørene Kl. 19.00 serverer vi 2 retters menu Kl. 21.00 spiller Gunni og Nitterne op til dans. Der vil sikkert være mange der tænker: Hvem er Gunni og Nitterne???? Så her kommer en lille appetitvækker: Man er i selskab med grise, høns og får, krudt og kugler, fulde folk og fanden selv - når Gunni åbner døren til sit surreelle tekst univers, og der er indføling, nærvær og galskab i luften når sangene får liv i bandets hænder! Inspirationen til musikken hentes i bylivets strabadser, mødet med skæve eksistenser, hårde tider og smutture Europa rundt og til underbevidsthedens mørke korridorer. Det er gademusik, cirkusmusik, tango, gipsy-swing smædesange, løgn og latin, ballader og blues-wannabees, en BASTARD-GENRE hvor hverken Tom Waits, John Mogensen eller Liva Weel har levet forgæves. Gå ind på www.myspace.com/gunnitorp og lyt til lidt af deres musik, så er vi sikre på, at I får lyst til at melde Jer til. Pris for helaftensarrangementet med mad og musik: kr. 180,00 Tilmelding senest 7/3 til Anette 75 76 32 76 Mette 75 75 30 65 22

naturklubben Alle de gamle ved det jo godt, efterhånden, men til orientering for nye familier i området findes der også en naturklub i Tønning-Træden og omegn. Naturklubben, hvis officielle betegnelse er Klostermølle Familienaturklub, er tilsluttet landsforeningen Natur&Ungdom, der jo har naturskole og landskontor på Klostermølle ved Mossø. Målgruppen var i udgangspunktet naturinteresserede familier med børn i 6-12 års alderen. Der afholdes som regel et arrangement om måneden, typiske en søndag eftermiddag. Efter de første år, hvor arrangementerne mest var af feltbiologisk art med udforskning af åen, vandhullerne, engen og skoven lige omkring Klostermølle, tager vi nu også ud og oplever spændende naturområder lidt længere borte. Blandt tidligere højdepunkter kan nævnes turene til vadehavet og Mandø samt Sort Sol og Draved skov. I år ser vi frem til blandt andet ture til Kongenshus hede og øen Æbelø ved Bogense. De børn vi startede ud med, er efterhånden ved at være nogle store dejlige teenagere, der også har mange andre ting i hovederne, end lige naturoplevelser sammen med mor og far. Vi håber derfor at nye familier vil slutte sig til, så vi kan revitalisere de klassiske naturklubs arrangementer på Klostermølle, og på den måde udnytte alle de muligheder stedet tilbyder, men også drage nytte af vores naturvejleder på Klostermølle. Som medlem af Klostermølle Naturklub kan man bl.a.; Deltage gratis i naturklubbens arrangementer, modtage bladet Natur 4-5 gange årligt, deltage i kurser og lejre udbudt af landsforeningen (f.eks. har der de seneste år været afholdt en succesrig familie sommerlejr), erhverve brugsret til naturklubbens kanoer ved Mossø, men vigtigst af alt komme i kontakt med andre naturinteresserede familier i området. Alle interesserede opfordres til at møde frem og prøve vores arrangementer inden man evt. beslutter sig til at tegne medlemskab. Oplysninger om klubben og arrangementerne kan findes på hjemmesiden www.nogu.dk. Programmet for foråret 2010 er uddelt til eleverne på Friskolen, og ellers kan det hentes på Brædstrup Biblioteket. Jes Sig Andersen, Gammelstrup 23

saml affald Kom og vær med til at samle affald i vejgrøfterne! Søndag den 18. april 2010 kl. 10 til 13. Igen i år kan vi, i samarbejde med Teknisk Forvaltning og Danmarks Naturfredningsforening samle affald i vejgrøfterne omkring Gammelstrup, Troelsstrup, Tønning og Træden. Sidste år var vi 25 børn og 30 voksne og vi havde det fantastiske dejlige forårsvejr at gå rundt i. Vejret kan vi jo ikke planlægge, men alt det andet kan der sørges for! Således leverer Danmarks Naturfredningsforening igen i år handsker og sække til indsamlingen. Teknisk Forvaltning dækker udgifterne til en øl, sodavand eller saftevand samt sandwich på Friskolen efter indsamlingen. Og undertegnede vil koordinere ruterne, så de familier med de yngste børn får de korteste og mindst trafikerede ruter. Sidste år erfarede vi, at børnene ikke kunne bruge de store handsker fra DN. Det er derfor en god idé at sørge for handsker til sine egne børn. Ligeledes var sækkene for store at slæbe rundt på, så det forsøger vi at ændre på i år. I 2009 samlede vi i løbet af et par timer 1 sæk med glas og flasker, 4 sække fulde med dåser og 25 sække med papir, flamingo, plastik og andet udefinerbart skidt! Alt sammen skidt der ville ligge i vores vejgrøfter, hvis ikke det var blevet samlet op sidste år. Tag derfor din nabo, dine børn, dine forældre og alle dem du kender, eller gerne vil kende, i lokalområdet med til affaldsindsamling 2010. Vi mødes på Tønning-Træden Friskole kl. 10, hvorefter man sendes ud på mindre hold i området. Mobilnr. 4045 1507 24

Tilmelding kan ske til mig på: - tlf. 75752571 eller 50986032 -E-mail: m.troelsgaard@gmail.com Men man kan også bare møde op på selve dagen. Alle er velkomne. Med ønsket om en renere natur og en hyggelig formiddag. Marianne Troelsgaard, Træden. 25

julebanko 1.søndag i advent havde vi inviteret til fællesspisning og julebanko i Træden Forsamlingshus. Der var meget flot opbakning. Der var mere end 100 tilmeldte og vi måtte endda sige nej til nogen. Derfor skal der lyde en opfordring til hurtig tilmelding, når vi gentager succes i 2010.Det var en meget hyggelig aften med god julemad, dejlig brun sovs, ris a la mande med mandelgaver og rigtig mange gode gevinster til bankospillet og lotteriet. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sende en stor tak til alle sponsorerne: Superbrugsen 2 ænder, Knud Therkildsen 2 juletræer, Tony Buch 2 juletræer, wellness-behandlingen v/shakti Nielsen, Børge Jensens kiosk, Matas, Mariané, Imerco, Tingets pizza, Blomstergården, Starck, Fru Møller, Zjoos, Olesen tøj, Ditte Frisør, Drømmespiren, Villa Mokka, Brædstrup Boghandel, Det lille røgeri, Friis optik, Madam Mølgård, Brædstrup bageri, Roberts blomster, Butik Mie, Bakkelandets legetøj, Julsgaard, Storkøb, Pizzamaster, Brædstrup kro, Ries bageri, Gantrup byggemarked, Stationsgrillen, Inge Hass, Teenrock. Mange hilsener fra Træden Forsamlingshus og Beboerforening. 26

kalender MARTS 9 kl 19.30 Naturklubbens generalforsamling på Friskolen 12 Friskolens skolefest 13 Musikarrangement med Gunni og Nitterne i Træden Forsamlingshus 16 kl 18.15 Fællesspisning i Træden Forsamlingshus 18 Friskolens generalforsamling 21 kl 13 Gymnastikopvisning og generalforsamling på Friskolen 27 kl 10-13 Særlig arbejdslørdag på Friskolen for dem der ikke har skolesøgende børn 28 kl 14-16 På jagt efter foråret. Klostermølle Naturklub APRIL 7 kl 19 Lokalrådsmøde hos Anders Madsen, Træden 11 kl 10-15 Forårsrengøring i Forsamlingshuset 14 kl 18.15 Fællesspisning i Træden Forsamlingshus 18 kl 10 Affaldsindsamling - start fra Friskolen 19 Med rullekuffert - Foredrag ved Anders Madsen 25 kl 10-15 Over Kongenshus hede. Klostermølle Naturklub MAJ 2 kl 10.00 Konfirmation i Tønning Kirke 9 kl 14-16 Tur til Gudenåens udspring. Klostermølle Naturklub 10 kl 19 Cirkus Krone optræder på Friskolens sportsplads 17 kl 18.15 Fællesspisning i Træden Forsamlingshus 18-21 Friskolen er på skolebyttetur JUNI 3 Friskolen har idrætsdag 12 TeenRock festival på Friskolens sportsplads 13 heldagstur Til Æbelø. Klostermølle Naturklub 16 Friskolen afholder sommerkoncert 26 Sommerferien starter for Friskolen 27

Kig ind... Vi har altid et kæmpeudvalg i legetøj og tøj! Fiske Grej BAKKELANDETS LEG & TØJ SØNDERGADE 44-8740 BRÆDSTRUP TLF. 75 75 16 26 - WWW.BAKKELEG.DK Bakkelandets Plantesalg Søndergade 44 8740 Brædstrup Tlf. 28 96 15 26 Tønning -Træden Friskole og Børnehave * 0.-8. klasse * SFO Børneboligen * Børnehaven er normeret til 40 børn * Nærmiljø og tryghed * 18 års erfaring i at give børn en meningsfyldt skoletid Skolebakken 24-28, 8740 Brædstrup Tlf. 7575-2737 28