Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn
Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien på www.meloni.dk. Her finder du lærervejledning og opgaver. Billeder: Forside & s. 19 (C. Mølsted: Slaget på Reden): Scanpix, s. 3 (C. Mølsted: Willesmoes ombord på Det Gernerske Flådebatteri): Willemoesgården, Assens, s. 4 (Lord Nelson), s. 16 (Victory), s. 18 (Trekroner, Kanondæk). s. 20 (Trafalgar Kirkegård på Gibraltar): istockphoto, s. 8 (Erichsens Palæ), s. 10 (C. W. Eckersberg Frederik den 6.) s. 19 (Holmens Kirkegård), s. 24 (Vor Frue Kirke), s. 25 (I. P. Møller: Gråbrødretorv) : Thomas Meloni Rønn, s. 9 (J. Juel: C.W. Dunzfeldt), s. 11 (J. L. Tocque: Andreas Peter Bernstorff), s. 12 (T. E. Lønning: Fregatten Freyas kamp i Kanalen), s. 14 (C. A. Lorentzen: Slaget på Reden), s. 17 (C. A. Lorentzen: Den engelske parlamentær går i land under Slaget på Reden): Det nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot, s. 21 (J. A. D. Ingres:Napoleon Bonaparte som konsul): The Yorck Project efter GDFL for rettigheder for reproduktion se: www.fsf.org/licensing/licenses/ fdl.html, s. 22. (C.W. Eckersberg: Flygtende københavnere ved Langebro), s. 24 (C.W. Eckersnerg: Landemærket under bombardement), s. 26 (C. Mølsted: Flåden sejler), s. 29 C. Mølsted: Entring af engelske brig): Orlogsmuseet, s. 5 (T. E. Lønning: Københavns Havn), s. 28 (A.G. Gross: Kampen ved Sjællandsodde): Handels- og søfartsmuseet, s. 32 (Eidsvollbygningen) Scanstockphoto. Kort: Thomas Meloni Rønn Lay-out og DTP: Bay & Bjørnstrøm Tryk: Handy-Print, Skive Printed in Denmark 2009. 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-92505-06-4 Forlaget Meloni Herluf Trolles Vej 178 5220 Odense SØ post@meloni.dk www.meloni.dk Indholdsfortegnelse Det blinde øje... 3 Den florrissante periode... 5 Den florissante købmand... 8 Den ærekære kronprins... 10 Det væbnede neutralitetsforbund... 13 Slaget på Reden... 14 Mellemkrigstiden... 20 Københavns bombardement... 22 Arm i arm med Napoleon... 27 Statsbankerot og tabet af Norge... 30 Den bitre ende...... 34
Det blinde øje Kuglerne fløj om ørerne på dem, man kunne høre de såredes skrig, mænd gik i panik og måtte tvinges tilbage på deres plads ved kanonerne. Kanonkuglerne trængte gennem de tykke egeplanker, og træsplinterne ramte besætningen, hvoraf flere faldt døde om. Kanondækket var fyldt med røg fra kanonerne, så man næsten ikke kunne se noget, derfor sigtede man efter lysglimtene fra fjendens kanoner. Peter Willemoes Den unge løjtnant Peter Willemoes ombord på Flådebatteri nr. 1. Willesmoes blev efter slaget fremhævet som en af slagets helte. Midt i dette kaos befandt den enøjede engelske admiral Horatio Nelson sig. Ombord på skibet Elephant ledte han slagets gang for den engelske flåde, der heftigt beskød den danske forsvarslinje. Den bestod af en række krigsskibe, gamle skibe, kaldet blokskibe, der var ankret op, flådebatterier lavet til lejligheden og nogle forter. Nelson følte, at sejren var nær. Danskerne havde ganske vist kæmpet længere, end han havde ventet, men tingene gik den rigtige vej. Et efter et blev de danske skibe gjort ukampdygtige. Ja, Nelson nød faktisk kampen. Der var ikke noget sted han hellere ville 3
Historisk Bibliotek F A K T A Horatio Nelson være end her, som han sagde til en anden officer. På den danske side var stemningen anderledes. Her kæmpede man desperat for konge, fædreland og handelsinteresser. Specielt det sidste havde besætningen på nogle skibe svært ved at forstå. Som en kaptajn bemærkede, da hans ene hånd blev skudt af, var det den pris, han måtte betale for, at tidens storkøbmænd kunne servere to slags champagne, når de havde selskab. Danskerne var under hårdt pres af deres engelske modstander. Lederen af forsvaret, Olfert Fischer, vidste det, men pludselig så det ud til, at heldet skulle tilsmile danskerne. Lederen af den engelske ekspeditionsflåde, hvoraf dele nu var i kamp ud for København, hed Parker. Han fulgte slaget på afstand. Nelson havde lovet ham sejren på et par timer. Nu var der gået 4, og danskerne så ikke ud til at være nedkæmpet. Parker gav ordre til tilbagetog. Nelson så det også, eller rettere, han lod som han ikke så det. Han satte sin kikkert for det blinde øje og erklærede, at han da intet signalflag kunne se. Kampen kunne gå videre Født: 29. september 1758. Død: 21. oktober 1805. Horatio Nelson er alletiders største engelske søhelt. Han kom til søs allerede som 12-årig og levede så at sige sit liv på et skib. Det var ikke uden fare. På Tenerife mistede han sin ene arm, på Korsika et øje og endelig mistede han livet i Slaget ved Trafalgar. F A K T A 4
Inde fra land fulgte københavnerne nysgerrigt søslaget, som fandt sted uden for Københavns havn, og som siden er blevet kendt som Slaget på Reden. Slaget vender vi tilbage til. Lad os i første omgang kigge lidt på tilskuerne og ikke mindst baggrunden for, at Danmark den 2. april 1801 var i åben krig med England. Danmark havde siden Den store nordiske Krig, der sluttede i 1720, fornuftigt nok holdt sig ude af de væbnede konflikter, der konstant prægede Europa. Det var først og fremmest England og Frankrig, der kæmpede om herredømmet i Europa. De andre lande spillede, så at sige, anden violin. Københavns Havn I slutningen af 1700-tallet summede Københavns havn af liv fra de mange skibe, der bragte varer fra hele verden ind til hovedstaden. Danmark havde siden Den westfalske Fred og tabet af Skåne, Halland og Blekinge i 1660 været henvist til en plads i anden række i det europæiske magtbillede. Det havde man fra dansk side også indset, og derfor havde man valgt at satse på handel i stedet for krig. Det skulle vise sig at være en klog beslutning. Den danske handelsflåde havde i 1700-tallet en anseelig størrelse, og samtidig var den danske flåde heller ikke af en ringe størrelse. 5