diføt nyt Ervin Laszlo: Intuitiv sansning en forklaringsmodel Nyt forskningsfelt: Astrobiologi er der liv i universet? De fantastiske korncirkler Aktuel rapport af Andy Thomas Fri energi for selvbyggere Nyt fra STEORN Bognyt NR. 94.3 / NOVEMBER 2009 KR. 25,- DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK
DANSK INSTITUT FOR ØKOLOGISK TEKNIK er en offentlig registreret forening, der har til formål: at oplyse om og at udvikle ny teknologi i overensstemmelse med naturen og dens metoder, at udnytte dens energier på bedst mulig måde med mindst mulige indgreb i de økologiske systemer og at reducere allerede forekommende indgreb i økologiske systemer, alt på en sådan måde, at menneskets vilkår forbedres. Foreningens bestyrelse Anders Heerfordt - Formand - aheerfor@csc.com Ruskær 4, st.th., 2610 Rødovre - tel 3647 1105 Albert Hauser - Næstform., bibliotek - a.hauser@mail.dk Aalevej 41, 7160 Tørring - tel/fax 7580 2414 Børge Frøkjær-Jensen - Kass. - mail@f-jelectronics.dk Ellebuen 21, 2950 Vedbæk Søren Birkelund Hansen - Revisor - sorenbh@privat.dk Klosterengen 28, 4000 Roskilde - tel 4635 4123 Arne Christensen - arne.christensen@mail.tele.dk Agertoften 27, 2750 Ballerup Christian Heerup - heerup@live.dk Triumfvej 92, 2800 Kgs. Lyngby Jan Koed - Redaktør - jk@cadaid.dk Clara Pontoppidans Vej 41, 2500 Valby Poul Schriver - Mødearrangør - poulschriver@hotmail.com Svanevænget 3, 1.th., 2100 København Ø Bankkonto Merkur Bank - Reg.nr. 8401 Konto.nr. 1077298 - DIFØT, Ellebuen 21, 2950 Vedbæk SWIFT-BIC: RIBADK22 - IBAN: DK0284010001077298 Medlemskab Medlemskab oprettes ved henvendelse til kassereren eller via hjemmesiden www.difoet.dk. Årskontingent: 350,- kr. Internet www.difoet.dk Forsiden Et af højdepunkterne fra den engelske korncirkelsæson var denne figur, der blev set for første gang den 2. august ved Morgan s Hill sydvest for Swindon i det engelske kerneområde for korncirkler, Wiltshire. På side 14 ses et foto af figuren i sit rette element. Korncirkel-eksperten Andy Thomas rapporterer om sæsonens begivenheder. 26. årgang nr. 94.3, nov. 2009 Redaktør: Jan Koed Redaktionens adresse diføt nyt Clara Pontoppidans Vej 41 2500 Valby tel/fax 3322 3728 email redak@difoet.dk Udgivelse diføt nyt udgives af Dansk Institut for Økologisk Teknik og udsendes til foreningens medlemmer. Hvor ikke andre er nævnt, er udenlandske manuskripter oversat af redaktøren. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Bladet udkommer med fire numre om året. Oplag: 200 eksemplarer Tryk: Vester Kopi, København ISSN 0900-1816 Indhold Liv på Mars er også Guds værk 3 Et forsvar for intuition 5 Fantastisk mærkværdigt 12 Bognyt 18 Kortnyt Fra gas til benzin 21 Fusk med tal for oliereserver 22 Køer påvirkes af stråling 22 Gør det selv 23 Nyt om Steorn 23 Foreningsnyt 24 2
ESP: Et forsvar for intuition En undersøgelse af det fysiske grundlag for spontan opfattelse Af Ervin Laszlo Spontan opfattelse optræder som sansning af en verden uden for vores almindelige sansers område. Sansninger af denne karakter opfattes almindeligvis som oversanselige. Vi søger dog at undgå den standende og ofte udsigtsløse debat om eksistensen af parapsykologiske fænomener ved at reservere begrebet»sansning«til de almindeligt forekommende sanseindtryk og kalde den spontant opståede menneskelige indsigt for»spontan opfattelse«forstået som en intuitiv forståelse eller en direkte og momentan viden. Sondringen er vigtig, fordi almindelig sanseopfattelse har en tilbøjelighed til at være forholdsvis klar og entydig, mens spontan opfattelse generelt er mere diffus, fordi den når frem til bevidstheden i form af vage, men ofte meningsfulde, intuitive indtryk. I den af den klassisk naturvidenskabeligt inspirerede reduktionistisk-materialistiske kultur afvises spontan opfattelse som hallucination eller fantasi. Klassisk empirisme gør gældende, at hjernen ikke kan indeholde noget, som den ikke har været præsenteret for gennem sanserne. Imidlertid er dette dogme omend udbredt i Vesten en undtagelse både i historisk sammenhæng og i forhold til mange andre eksisterende kulturer. Tidligere tiders mennesker accepterede intuitive indtryk som værende gyldige og meningsfulde kilder til viden om verden. Shamaner og medicinmænd (og -kvinder) forberedte sig til spontane opfattelser gennem strenge indvielser og træning, idet de var overbeviste om, at de på denne måde blev styrket og modtog åbenbaringer. Op gennem historien blev spontan opfattelse indlejret i den begrebsverden, som en given kultur fortolkede virkeligheden igennem. I mysteriekulturerne blev verden opfattet som et kosmisk ånderige; i de klassiske kulturer blev den overvåget af et imponerende opbud af usynlige, men virkelige guder. De abrahamske, monoteistiske religioner anerkendte den intuitivt opnåede viden hos deres profeter som repræsenterende fundamentale sandheder om Gud og skabelsen. De østlige kulturer har aldrig begrænset virkelighedsopfattelsen til den af de almindelige sanser formidlede information. Mentaliteten i den moderne vestlige eller vestligt påvirkede verden er sådan, at man udelukkende accepterer det som virkeligt, der er manifesteret bogstavelig talt er»håndgribeligt«. Da moderne mennesker kun ser det, som er begrænset af det, de tror kan ses, bliver alt det, som ikke præsenteres for bevidstheden gennem øjet og øret ekskluderet fra nutidsmenneskets verdensbillede. Bevidsthedselementer, der stammer fra området uden for de normale sanser, affærdiges som fantasi eller henvises til områder i psykens underbevidsthed. De betragtes kun som værende meningsfulde i en subjektiv kontekst og tillægges kun en almenmenneskelig betydning i kunstens og mystikkens verden. 5
diføt nyt 94.3 Men er spontan opfattelse i verdenen kun subjektiv og uden objektiv realitet? Eller kan intuitionen, der er basis for kunstnerisk, religiøs, endog videnskabelig kreativitet, forklares troværdigt inden for rammerne af den moderne naturvidenskab? Mod en fysisk forklaring Sanseindtryk er begrænset til det elektromagnetiske spektrums synlige område, lydens hørbare område og de dertil hørende eketromagnetiske bølgers og luftbølgernes udbredelse i rum og tid. Spontan opfattelse derimod synes at rumme information, der har sit udspring uden for sansernes domæne og transcenderer de klassiske begrænsninger af informationsoverførsel i rum og tid. Derfor har den moderne videnskab svært ved at forklare, hvordan spontan opfattelse kan være en fysisk realitet. Der er imidlertid gjort banebrydende opdagelser inden for den nyeste naturvidenskabelige forskning, der åbner for helt nye perspektiver. Der tales om muligheden for, at rum- og tid-transcenderende overførsel af information er fysisk mulig ikke kun mellem kvanter (hvor de indgår i fænomenet ikke-lokalitet), men også mellem menneskehjerner indbyrdes og med naturen. Information i naturen Spontan opfattelse synes at overføre information om verden uden for objektet uafhængig af tid og afstand. Det første spørgsmål vi vil diskutere er, om det er muligt at tale om information i verden som helhed og ikke kun inden for det menneskelige domæne. I den klassiske videnskab anses en påstand om, at information eksisterer objektivt i verden, som et metafysisk udsagn. Det er ikke længere tilfældet. Man er nu blevet klar over, at information er til stede i hele naturen, eller som John Wheeler har udtrykt det: I en vis forstand er information det mest fundamentale aspekt. Således opfører kvanter sig på en påfaldende informationspræget måde. De synes at foretage valg på egen hånd og at reagere på valg foretaget af andre kvanter. Hvert kvant har sin egen form for bevidsthed (en tese der bakkes op af nogle fysikere), eller de er indlejret i et komplekst informationsmiljø. Atomer, molekyler og andre fysiske (ikke kun biologiske og biopsykologiske) objekter rummer information; det er det der adskiller et objekt eller system fra et andet. Den information, der udsendes af fysiske objekter (dvs. er baseret på faste partikler), er til stede i den udstråling, der udsendes fra dem. Den er samtidig en afspejling af objekternes fysiske egenskaber. Ydermere er informationen til stede og kan måles, selv om objektet, der genererede den, er fraværende (Citro, under forberedelse; Fraser & Massey, 2008); det er information båret frem af og bevaret i rummet. Således er rummet ikke kun den passive baggrund for ophobningen af materielle objekter som i den newtonske fysik, men en aktiv matrix, der vekselvirker med de materielle objekter i rum-tiden. Siden fremkomsten af den generelle relativitetsteori har de ovenanførte påstande været accepteret viden. I en artikel offentliggjort i 1930 skrev Einstein selv:»vi er nu nået til den konklusion, at rummet er det primære og stoffet sekundært; vi kan udtrykke det sådan, at rummet som hævn for sin tidligere lavere sta- 6
tus nu er ved at æde sig ind på stoffet.«(citeret i Wolf & Haselhurst, 2005). Få år senere gav Erwin Schrödinger udtryk for samme idé:»det som vi observerer som materielle legemer og kræfter er ikke andet end former og variationer af rummets struktur.«(schrödinger, 1989). I de seneste år har et antal fysiske felter og kræfter været tilskrevet den interaktive matrix, som afløste forestillingen om det passive rum. I de store enhedseller super-enhedsteorier spores alle universelle felter og kræfter tilbage til deres oprindelse i kvantevakuummet, et bestandigt fluktuerende hav af opdukkende og forsvindende virtuelle partikler. Kvantevakuummet er også sædet for nulpunkt-energierne (energier der stadig manifesterer sig, selv når alle konventionelle former for energi forsvinder ved temperaturskalaens absolutte nulpunkt). Kvantevakuummet synes at være en fundamental dimension i det fysiske univers. Forestillingen om et komplekst felt, der gennemtrænger det kosmiske rum, leverer et logisk grundlag for lokaliseringen af information i naturen. Ifølge en hypotese, som nærværende forfatter formulerede i detaljer andetsteds (Laszlo, 2004, 2006, 2008), er det fundamentale fysiske domæne, kendt som det forenede felt, bærer af ikke blot de universelle felter og nulpunkt-energierne, men også information. Tilstedeværelsen af materielle objekter pirrer feltets grundtilstand og deformerer det, og skaber dermed en form for information. Den stråling, der udsendes fra objekterne, udbreder sig i form af ekspanderende bølgefronter; også dette er information i feltet. Når to eller flere bølgefronter mødes, danner de et interferensmønster. Mønstrene svarer diføt nyt 94.3 til interferensen af lysstråler i et almindeligt hologram. Hologrammer rummer information i knudepunkterne om de objekter og begivenheder, der skabte de bølger, som danner interferensmønstret. Men de interferensmønstre, der skabes af de materielle objekter ved pirring af den fundamentale fysiske dimension kendt som det forenede felt, er ikke almindelige hologrammer, men kvantehologrammer. De er bærer af information om de begivenheder, der skabte dem i kvantedomænet. Spørgsmålet er, om dele af den information, der findes i interferensmønstrenes knudepunkter i det forenede felt, kan tilgås af den menneskelige hjerne. Set i lyset af den nyeste udvikling inden for forskningen i kvantefysik, kvantebiologi og kvantehjerneforskning, synes spørgsmålet at kunne besvares med et ja: spontan tilgang synes at være fysisk muligt. Kvantefølsomhed i hjernen Den afgørende opdagelse til støtte for denne påstand er, at hjernen ikke alene er et klassisk biologisk system; i visse henseender er den et»makroskopisk kvantesystem«. Visse fundamentale hjernefunktioner involverer processer, som man tidligere troede kun var mulige i kvanternes domæne. De relevante funktioner drejer sig om modtagelse og overførelse af information på celle- og subcelle-niveau, kommunikation på det mest basale og elementære niveau. Kommunikation mellem celler involverer kvanteeffekter og -processer. Neuroner og neurale og subneurale netværk danner synkroniserede oscillatorer, der modtager og sender information ved hjælp af kvanteresonans. 7
diføt nyt 94.3 Denne information forplanter sig praktisk talt øjeblikkeligt i hele den levende organisme og kræver ikke en klassisk kanal for transmission af signaler. De forskellige former og karakteristika ved information, der overføres ved kvanteresonans, er ikke helt forstået; men det fysiske grundlag er klarlagt. Der er tale om ikke-lokalitet: vekselvirkningen mellem kvanter hinsides de klassiske begrænsninger i rum og tid. Ikke-lokalitet er et veludforsket fænomen. Laboratorieeksperimenter til eftervisning af Einstein-Podolsky-Rosenparadokset har vist, at kvanter, der til vilkårlig tid indtager den samme kvantetilstand, er forbundne over en begrænset tid og afstand. Til en vis grad gælder sådanne korrelationer Erwin Schrödinger kaldte det for entanglement, sammenfiltring for ethvert kvant i rum og tid. Sammenfiltring kræver, at kvanter optræder i kohærente tilstande. Kun vekselvirkninger i en eller anden form (målinger og muligvis visse former for observationer) gør kvanter ikke-kohærente. Men også objekter i makroskala kan udvise former for kvantekohærens. Siden århundredskiftet er der ført videnskabeligt bevis for, at også atomers tilstande kan være sammenfiltrede, og i de seneste år har man påvist kvantekorrelationer på niveauer svarende til levende organismer. Det ser ud, som om varmen fra levende organismer selv fra varmblodede organismer ikke nødvendigvis ødelægger kohærensen, som er betingelsen for kvantesammenfiltringen. Mens den klassiske kvanteteori påstod, at de brownske bevægelser gør kvanter ikke-kohærente ved almindelige temperaturer og dermed udelukker dem fra sammenfiltring, viser den nyeste forskning (fx Frecska & Luna, 2006; Kitaev, 1997; Pitkanen, 2006), at problemet med»varme-ikke-kohærens«ikke er uovervindeligt. Der kan eksistere særligt organiserede netværk af kvantepartikler for eksempel netværk hvor partiklerne er»sammenflettede«eller»snoede«som er tilstrækkeligt robuste til at opretholde kvantekohærensen ved legemstemperatur. Mens klassisk organiserede kvanteelementer såkaldte»qubits«(kvantebit) ved denne temperatur bliver ikkekohærente, kan netværk af flettede eller snoede qubits bevare deres kohærens. Som Parson udtrykker det:»fletning er robust: ligesom et vindstød kan rykke i vores snørebånd, uden at sløjfen går op, kan data lagret i et kvantefletværk overleve alle former for forstyrrelser.«(parsons, 2004). Kvanteeffekter i livsformer er ikke kun teori, de er essentielle for koordinationen af de processer, der gør livet muligt. Det er højst usandsynligt, at det svimlende antal fysiske og kemiske reaktioner, der foregår i den levende organisme, udelukkende koordineres af begrænsede og relativt langsomme biokemiske signal-transmissioner. Kun»sammenfiltringen«af celle- og subcelle-komponenter kan sikre en tilstrækkelig hurtig strøm af multidimensionale informationer for at opretholde organismen i dens fysisk set usandsynlige tilstand langt fra termisk og kemisk ligevægt. De hjerne-strukturer, der er ansvarlige for modtagelsen, beregningen og overførslen af kvanteresonansbaseret information, er man efterhånden blevet mere fortrolig med: der er tale om cytoskelet-strukturer. I alle organismens celler er cytoskelet-proteiner organiseret i 8
netværk af mikro-rør, og elementerne i disse netværk er indbyrdes forbundne, strukturelt af protein-kæder og funktionelt af gap junctions, kanalforbindelser, mellem naboceller. Mikro-rør danner komplekse netværk i hjernen. Hjernen indeholder langt flere mikro-rør end neuroner, rundt regnet 10 18 mikro-rør og 10 11 neuroner. Men mikro-rør er måske alligevel for grovkornede til at udføre kvanteberegninger. Ifølge Stuart Hameroff (1996) er»infoplasmaet«mikro-trabecular-gitteret, et væv af mikro-filamenter med en diameter på 7-9 nanometer. Dette gitter udgør den nuværende mikro-grænse, så at sige»stueetagen«i organiseringen af det levende materiale (Frecska, 2008). Det periodiske gitter af mikro-rør danner et netværk i netværket af neuroner, og mikro-trabecular-gitteret er et netværk indlejret i netværket af mikro-rør. Mikro-trabecular-gitteret er mest sandsynligt den struktur, der udfører kvanteresonansbaserede operationer i hjernen (Hameroff, 1996; Penrose, 1996). På baggrund af disse overvejelser mente Frecska, at der er to fundamentale måder at opfatte verden på snarere end én: den»direkte-intuitive-ikke-lokale«måde og den klassiske»perceptive-kognitive-symbolske«måde. Ifølge undertegnede forfatter indebærer den direkte-intuitive-ikke-lokale måde kommunikation mellem mikro-gitre i hjernen og holografiske interferensmønstre i vakuummet. Virkelighedsopfattelsen opstår, når frekvenserne er synkrone. Derved går kvanteniveau-gitret i resonans med de tilsvarende kvantehologrammer. I faseforbundne resonansrelationer overføres information fra kvantehologrammer til hjernen. diføt nyt 94.3 Walter Schempp har vist, at kvantehologrammer er kohærente, er filtret ind i hinanden og overfører ikke-lokal information om de objekter, der udsendte de oprindelige bølgefronter. Han har også vist, at hjernens opfattelse af objekter er faseforbundet. I støtten til Karl Pribrams»holonomiske hjerneteori«(pribram, 1991) bekræftede Schempp, at»betingelserne for muligheden af kvanteholografi passer fuldkommen med hypotesen om, at hjernen fungerer ved hjælp af kvanteholografi«(schempp, 1997). Den transpersonlige dimension Overførsel af information ved hjælp af faseforbunden kvanteresonans gør det muligt for den enkelte person at opleve ikke-lokal, såkaldt transpersonlig kommunikation. En serie eksperimenter udført af den italienske hjerneforsker Nitamo Montecucco har vist, at hjernefunktionen hos en hel gruppe forsøgspersoner kan bringes i samklang. I dyb meditation bliver den elektriske aktivitet i venstre og højre forreste hjernehalvdel synkroniseret. Når flere individer mediterer sammen, bliver EEG-bølgemønstret i venstre og højre hjernehalvdel synkroniseret i gruppen som helhed. I gentagne forsøg opnåede op til 12 mediterende en synkronisering af deres EEGmønstre på 50-70%, uden at de var i almindelig sansekontakt (Montecucco, 2000). Det ser ud, som om en bevidst hensigt bag den transpersonlige kommunikation kan frembringe særlige effekter. Det synes at være tilfældet i forbindelse med naturlæger. Nogle af dem udfører fjernhealing: når de fokuserer deres bevidsthed på patienten, kan vedkommende befinde sig uden for det almindelige san- 9
diføt nyt 94.3 seområde, uden at det har nogen indflydelse på resultatet af healingen. Healerne»sender«bevidst det, de kalder en healende energi mod patienten, og dennes hjerne og organisme reagerer. Faseforbundet kvanteresonans mellem healerens hjerne og patientens hjerne kan forklare den healende effekt. Effektiviteten af fjernhealing er påvist i hundreder af eksperimenter, og dens fysiske realitet er blevet demonstreret i eksperimenter, hvor man har målt forskellige forhold ved hjernens aktivitet i både healer og patient. Et strengt overvåget eksperiment, hvor forfatteren var til stede, demonstrerede, at det elektriske aktivitetsmønster i healerens hjerne reproduceres i patientens hjerne (Sági, 2003). Mønstret i EEG-bølgespektrets alfa- og delta-område overføres præcist med en forsinkelse på lidt under 3 sekunder. Det er bemærkelsesværdigt; det normale er, at alfa- og delta-områderne kun udviser aktivitet i en dybt afslappet, meditativ tilstand eller i dyb søvn. Det ser ud, som om en ændret bevidsthedstilstand understøtter den transpersonlige overførsel af information. Transpersonlig informationsoverførsel har også været demonstreret ved praktiske forsøg med MRI-skanning (Magnetic Resonance Imaging). Ieteksperiment udført af Jeanne Achterberg og kolleger udvalgte 11 healere objekter, som de havde en følelsesmæssig binding til eller følte sympati for. Forsøgspersonerne blev placeret i en MRI-skanner uden sansemæssig kontakt med hinanden. Healerne sendte energier, bønner eller positive hensigter»distant intentionality«i vilkårlige intervaller ukendt for modtagerne. Signifikante forskelle mellem»send«og»ikke-send«perioderne blev observeret i aktiviteterne i den forreste og mellemste del af cingulat-områderne, precuneus og frontalområderne i modtagernes hjerner. Sandsynligheden for en forskel var beregnet til p = 0,000127, dvs. omtrent én mulighed ud af 10.000 (Achterberg et al., 2005). Et betydeligt antal kontrollerede eksperimenter har vist, at kærlighed, empati og ægte god vilje forøger niveauet og frekvensen af transpersonlig informationsoverførsel (Benor, 2000; Grinberg-Zylberbaum et al., 1993). Dyb gruppemeditation har en tilsvarende effekt: i eksperimenter overværet af forfatteren opnåede 12 personer i dyb meditativ tilstand en synkronisering af deres EEG-bølger på mere end 90%, uden at de var i sansemæssig kontakt med hinanden. Konklusion Spontan opfattelse, den direkte-intuitive-ikke-lokale måde at sanse på, synes at være en fysisk realitet og kan påvises gennem eksperimenter. Alligevel er den ikke genstand for en systematisk videnskabelig forskning. Den etablerede videnskabs materialistisk-reduktionistiske paradigme virker afskrækkende for forsøg på at undersøge fænomenet; det afvises uden videre som usandsynligt, eller endog umuligt. Forskere som er overbevist om, at sansning uden for de almindelige sanser, ikke eller sandsynligvis ikke er muligt er tilbageholdende med at undersøge fænomenet. Som oftest stiller man sig tilfreds med at antage, at beviserne for fænomenet er illusoriske eller i bedste fald anekdotiske. Ikke desto mindre vil det være nyttigt og meningsfuldt at foretage en omfattende udforskning af den spontane ikkelokale opfattelse af verden uden for hjer- 10
nen og kroppen. Positive resultater ville bekræfte, at den menneskelige hjerne er i stand til direkte og ikke-lokalt at opsnappe elementer af information i verden uden for hjernen og kroppen. Dette ville forstærke den stadigt voksende tro på, at mennesker (og i forlængelse heraf alt) er knyttet til hinanden og naturen på en mere subtil måde end blot gennem stimulering af sanseorganerne. Kilder Achterberg, J., Cooke, K., Richards, T., Standish, L., Kozak, L., & Lake, J. (2005). Evidence for correlations between distant intentionality and brain function in recipients: A functional magnetic resonance imaging analysis. Journal of Alternative and Complementary Medicine, 11, 965-971. Benor, D. J. (2000). Spiritual Healing: Scientific Validation of a Healing Revolution. Southfield, MI: Vision Publications. Citro, M.(in preparation). The Science of the Invisible. Fraser, P. H., & Massey, H. (2008). Decoding the Human Body-Field. Rochester, VT: Inner Traditions International. Frecska, E. (2008). Topological consciousness and quantum computation with loops. Personal communication. Frecska, E., & Luna, L. E. (2006). Neuro-ontological interpretation of spiritual experiences. Neuropsychopharmacologia Hungarica, 8(3), 143-153. Grinberg-Zylberbaum, J., Delaflor, M., Sanchez-Arellano, M. E., Guevara, M. A., & Perez, M. (1993). Human communication and the electrophysiological activity of the brain. Subtle Energies, 3(3). Hameroff, S. (1996). Orchestrated reduction of quantum coherence in brain microtubules: A model for consciousness? In Hameroff, S., & Penrose, R., Toward a Science of Consciousness, The First Tucson Discussions and Debates. Hameroff, S. R., Kaszniak, A. W., & Scott, A. C. (Eds.). MIT Press. diføt nyt 94.3 Kitaev, A. (1997). Quantum error correction with imperfect gates. In Hirota, O., Holevo, A. S., & Caves, C. M. (Eds.), Proceedings of the Third International Conference on Quantum Communication and Measurement. Plenum Press. Laszlo, E.(2004). Science and the Akashic Field. Rochester, VT: Inner Traditions International. Laszlo, E. (2006). Science and the Reenchantment of the Cosmos. Rochester, VT: Inner Traditions International. Laszlo, E. (2008). Quantum Shift in the Global Brain. Rochester, VT: Inner Traditions International. Laszlo, E. (2009). The Akashic Experience: Science and the Cosmic Memory Field. Rochester, VT: Inner Traditions International. Montecucco, N. (2000). Cyber: La Visione Olistica. Rome: Mediterranee. Parsons, P. (2004). Dancing the quantum dream. New Scientist, 2431, 31-34. Penrose, R. (1996). Shadows of the Mind: A Search for the Missing Science of Consciousness. Oxford University Press. Pitkanen, M. (2006). Topological Geometrodynamics. Frome, UK: Lunilever Press. Pribram, K. (1991). Brain and Perception: Holonomy and Structure in Figural Processing (John M. Maceachran Memorial Lecture Series). Lawrence Erlbaum. Sági, M. (2003). Healing through the psi field: Two experiments. In Laszlo, E., The Connectivity Hypothesis. State University of New York Press. Schempp, W. (1997). Quantum holography and magnetic resonance tomography: An ensemble quantum computing approach. Informatica (Slovenia), 21. Schrödinger, E. (1959). Schrödinger: Life and Thought. Cambridge University Press. Wolf, M., & Haselhurst, G. (2005). Einstein s last question. VIA: Journal of Integral Thinking for Visionary Action, 3(1). Artiklen er gengivet fra Journal of Scientific Exploration, vol. 23, nr. 1, 2009. Originaltitlen: In Defense of Intuition: Exploring the Physical Foundations of Spontaneous Apprehension. 11
Korncirkler: Fantastisk mærkværdigt Korncirkler 2009 Af Andy Thomas Sæsonen 2009 frembragte mange smukke og fantastiske figurer: levende former, piktogrammer, symbolske mandalaer, mærkelige koder og indviklede fletmønstre. Det kom også til sammenstød mellem landmænd, der var ivrige efter at slette kornciklerne fra deres marker, og korncirkel-entusiaster, der var opsat på at bevare dem og holde interessen for fænomenet ved lige. Som året 2012 det efterhånden meget omdiskuterede profeti-år nærmer sig med ophidselse, forventning eller angst i kølvandet, bliver alt, der blot har det mindste anstrøg af paranormalitet, tillagt stor betydning. De evigt opstående korncirkler, der har haft adskillige direkte symbolske referencer til den berømte tidscyklus, udmærker sig ved at være ægte»tidens tegn«. I England var der heller ikke i 2009 noget tegn på udmattelse hos de stadig uhåndgribelige cirkelmagere. De var lige opsatte på at påvirke den offentlige bevidsthed. Dette års sæson vil blive husket for sine spektakulære og opfindsomme figurer i de britiske marker, især i forsommeren. Til sammenligning hermed var billedet globalt mere udflydende. Det synes, som om fænomenet fortsætter med at koncentrere sin opmærksomhed på de oldgamle og gådefulde landskaber ved Avebury i Wiltshire, hvor der igen i år var den største aktivitet. En travl forsommer Juli og tidlig august er traditionelt de travleste måneder for de engelske kornfigurer med en roligere opstartperiode. Men 2009 begyndte med et veritabelt udbrud af aktiviteter, startende den 14. april med et bemærkelsesværdigt symbol bestående af stråleformede halvbuer nær Avebury. Fra da af gik det hurtigt. April leverede yderligere fem forholdsvis avancerede figurer i olieholdigt raps (canola), mens der i maj noget usædvanligt dukkede ni større formationer op, herunder den hidtil længste figur fundet i raps (over 183 meter lang), observeret ved Clatford, Wiltshire, den 4. maj. Måneden kulminerede med tilsynekomsten af en kæmpemæssig»vandmand«ved Wayland s Smithy i Oxfordshire den 29. maj, længde næsten 305 meter. Det imponerende vandsymbol fandt vej til adskillige landsdækkende aviser og gav anledning til en voldsom vækst i mediernes interesse for fænomenet hen over sommeren. Wiltshire-markerne blev overrendt af kamerahold og journalister fra hele verden. Figurer med»levende«former fortsatte med at være et af årets store temaer. Det gav anledning til en vis modsætning mellem dem, som ikke er så sikker på autenticiteten, når figurerne er alt for præget af et billedmotiv, og andre som glæder sig over og inspireres af en tydelig ikonografi. Ellers leverede juni og juli både de evigt tilbagevendende mandala-agtige formationer og et væld af figurer fra fisk 12
diføt nyt 94.3 til guldsmede, fra trilobitter til svaler. Fugle-symbolikken frembragte to af årets mest storslåede figurer: en enorm, stiliseret»føniks«, der ankom den 12. juni ved Yatesbury, Wiltshire, komplet med flammer slikkende omkring halefjerene, samt en flimrende kolibri, der dukkede op ved Milk Hill den 2. juli. Den kunne godt minde lidt om Perus Nazca-design; formen var skarpt optrukket af tynde, opretstående vægge af korn i konstrast til den udjævnede baggrund. (Det blev påstået, at figuren var fremstillet til et TV-program. Der er dog ikke ført bevis for dette i skrivende stund, og de fleste af den slags påstande forbliver udokumenterede.) Et andet usædvanligt forhold ved mindst tre af formationerne i 2009 var tendensen til, at de blev gjort færdige i løbet af nogle nætter. Det har vi også set i tidligere sæsoner, men et større eksempel på dette viste sig ved Milk Hill, Wiltshire, den 21., 23. og 30. juni, da et bizart og komplet uforståeligt piktogram udførte et tretrins-stunt, der afsluttedes med tilføjelsen af en kolossal hale, over 100 meter lang, med en mystisk»kode«af rektangulære blokke og knækkede linjer. Koden blev af nogle på et meget løst grundlag med det samme kaldt»mayansk«, men med 2012 maya-kalenderen in mente, er der en tendens blandt nogle cirkelentusiaster til at udnævne alt, der blot har den fjerneste lighed med forhistoriske skrifttegn, til at være mayansk. En meget detaljeret figur observeret over Tredje fase af den ca. 300 meter lange»korncirkel«ved Milk Hill, Alton Barnes, Wiltshire, blev observeret den 30. juni 2009. De to foregående faser dannedes den 21. og 23. juni. Foto: Lucy Pringle 13
diføt nyt 94.3 14
for Silbury Hill den 5. juli fortjente snarere betegnelsen. Den samme kode fra Milk Hill blev inkorporeret i en figur ved Alton Priors den 27. juni med en noget dyster tilføjelse af et»gråt«et-ansigt diskret fældet ind i enden af ovalen. Landmænd mod cirkel-jægere En anden formation, der voksede frem i etaper, lå over for den berømte Avebury sten-boulevard, nærmest på trods af landmandens forsøg på at fjerne den. Den oprindelige, komplicerede mandala, der dukkede op den 17. juni, blev slået ned på baggrund af det voksende agrare felttog for at afholde uønskede gæster fra at gå ind i markerne. Man forsøger at ødelægge mønstrene, så snart de viser sig. Et antal vidunderlige symboler gik tabt på denne måde i 2009. Nogle nåede knap nok at blive fotograferet, før de forsvandt under landmandens høstredskaber. Men den 18. og 19. juni tog boulevard-figuren hævn ved at tilføje endnu to etaper af cirkler og haler omkring det skændede centrum, og en ny version af den oprindelige udformning genopstod ved Waden Hill den 1. juli. Fænomenet lod sig åbenbart ikke kue så let. Den bevidste ødelæggelse af korncirkler var især tragisk i år, fordi mange af mønstrene var så ekstraordinært komplekse i deres kombination af vidunderligt udformede delelementer, som ved nærmere eftersyn var små kunstværker i sig selv. Et eksempel var den indvendige del af et boble-lignende mønster fundet nær Silbury Hill den 3. august. Den 2. august 2009 blev denne korncirkel observeret ved Morgan s Hill, nr Bishop s Cannings, Wiltshire. Figurens præcision og måden kornene var lagt på gjorde indtryk. Foto: Lucy Pringle diføt nyt 94.3 Landmændenes frygt for at miste indtægter er forståelig naturligvis. Det blev heller ikke bedre af, at lokale tyve begik indbrud i en robust bidragskasse nær ved en korncirkel en aktion der næppe var egnet til at styrke moralen hos de få landmænd, der stadig accepterer besøgende i deres marker. Tingene kom ud af kontrol den 15. juli, da en overspændt vagt, der var hyret til at holde folk væk fra en mark, affyrede et haglgevær hen over hovedet på en gruppe norske besøgende. Politiet blev tilkaldt, og der blev foretaget en anholdelse et billede blev taget og spredt til medierne men ud over en advarsel blev ingen anklaget. Den generelle holdning i offentligheden var, at dem som var trængt ind på privat område selv var ude om det. Det forekommer dog lidt drastisk at blive skudt på, og begivenheden markerede da også en stigende fjendtlighed mod de mennesker, der fuldt forståeligt ønsker at være vidne til et af vor tids største mysterier. Der er måske behov for et nyt fredsinitiativ for at mægle mellem»cirkel-dyrkerne«og landmændene, selv om tidligere bestræbelser skuffende nok er mislykkedes. Stilfærdig udgang Bortset fra skandalerne i mediecirkusset frembragte juli og august flere imponerende figurer, herunder en stor og pragtfuld seksarmet, søstjerne-lignende formation den 19. juli ved Martinsell Hill, Wiltshire. Den skilte sig ud ved tilfældigt eller bevidst at dens to arme var afkortet ved en besynderlig tilnærmelse til markens kant. Men da vi nåede frem til august, var i modsætning til de tidligere længere- 15
diføt nyt 94.3 varende sæsoner omfanget og den symbolske opfindsomhed fra forsommeren helt tydeligt på retur. Der opstod nogle tiltalende, men mindre opsigtsvækkende figurer med undtagelse af en interessant astronomi-lignende konfiguration ved Windmill Hill, Wiltshire, den 6. august. To detaljerede og attraktive mandalaer syntes at markere afslutningen på højsæsonen, den 12. august ved Wayland s Smithy og den 16. august ved Tidcombe, Wiltshire. Alligevel dukkede der den 29. august et nyt og større mønster op i majs, endnu engang ved Wayland s Smithy. Ligesom i 2008, hvor der opstod et boom i majsmarkerne i september, har cirkelfænomenet måske endnu nogle overraskelser til os. Mystikken breder sig Tidligere i artiklen brugte jeg ordet»autenticitet«. Men hvad betyder det i sammenhæng med et fænomen, som ingen efter alle disse år indtil nu har kunnet give en fornuftig forklaring på, hvorfra det kommer. Påståede lakmusprøver kommer og går med samme regelmæssighed som beskyldningerne om svindel. Alligevel synes ingen at blive klogere på, hvad det er, der foregår. Et amerikansk kamerahold, som slog sig ned i Wiltshire for hele sæsonen for at foretage natlige overvågninger og eksperimenter, tog ud for at filme kendte cirkelkonstruktører i arbejde. Holdets medlemmer var overbevist om, at de, når sommeren var forbi, ville have fundet ud af, hvad det egentlig var, der foregik. Som andre før dem blev de i stedet overraskede over at opdage endnu flere lag af forvirring og mystik. Til trods for, at flere entusiaster i år har taget mange videoer, der viser kugler og cigarlignende objekter flyve hen over markerne i Wiltshire, lykkedes det ikke for amerikanerne at filme en eneste formation under dannelse (cirkelforskningens hellige gral). Og på trods af adskillige nattevagter med kameraer med natsyn i områder, hvor nye formationer dukkede op, så de heller ikke horder af folk vandre rundt med planker under fødderne. Derefter var de klar over, at noget helt usædvanligt var på færde. Én videosekvens, optaget af forskeren Winston Keech, som filmede i de berømte marker i Alton Barnes den 14. juli den nat hvor en toarmet»kurveflettet«cirkel ankom her viste dog noget af interesse. I klippet, der blev optaget i de meget tidlige morgentimer, ses to lyse glimt i marken, der tilsyneladende bevirkede en øjeblikkelig materialisation af to store og uformelige mørke klatter. Derefter ses nogle mere klare omrids af, hvad der synes at være folk på vej ind i marken; og den nye formation bliver synlig i takt med, at det bliver lysere. Denne video-sekvens fortolkes i visse kredse som en støtte til den antagelse, at der er en vis form for skabende samarbejde:»skygge«-væsner kontrollerer mennesker til at skabe mønstre, de ellers ikke ville være i stand til at frembringe. Og som også det amerikanske hold nåede frem til, var der beretninger om grupper, der havde opholdt sig meget tæt ved marker, hvor nye formationer dukkede op i daggryet, som intet havde set eller hørt hele natten, et stærkt indicium for fraværet af almindelige plankegængere. En trecirkelform ved West Overton den 9. august synes at være fremkommet i dagtimerne (som mange før den). Det blev påstået, at den ikke havde været der 16
ved daggry, men kl. 10.45 blev den observeret af luftfotografen Lucy Pringle. Og således breder mystikken sig og med den interessen for fænomenet på trods af al den skeptiske propaganda, offentligheden til stadighed fyldes med. diføt nyt 94.3 Global oversigt Selv om korncirkelfænomenet stadig er koncentreret i England med 73 registrerede hændelser i 2009, skete der også noget i den øvrige verden. Ca. 50 hændelser blev registreret, hvilket var på linje med tidligere år. Tyskland producerede flest figurer i sammenligning med alle andre lande, selv om det kun drejede sig om 10 mønstre. Det bedste var en særdeles elegant dobbeltspiral registreret ved Barterode i Niedersachsen den 12. juli. Italien har i de senere år været en stærk spiller, men i 2009 blev der kun produceret syv figurer. Den flotte tolvfoldige mandala ved Cascina Martina i Torino den 20. juni stod dog ikke tilbage for nogen af sine britiske pendanter. Mens der kun blev rapporteret om en enkelt formation i hhv. Polen, Schweiz og USA, var det kun lande som Belgien med fire hændelser og Holland med seks, der viste tegn på større aktivitet. Det uden sidestykke mest bemærkelsesværdige produkt fra de hollandske kornmarker var et menneskeskabt mønster udført i anledning af 200-året for det kongelige Wilhelminapolder-selskab. Den imponerende hybrid af sommerfugl og da Vincis»Vitruviusmand«, som næsten fyldte en hel mark, blev ifølge rapporterne skabt af 55 personer på to dage 6.-7. august. Nogle var skuffede over at høre, at den var menneskeskabt (mens andre har betvivlet denne påstand). Men på bagrund af at mange store formationer gennem årene er dukket op på meget kort tid uden det mindste tegn på, at 55 mennesker har vadet rundt i markerne, demonstrerer øvelser som denne, hvilket ekstraordinært og uforklarligt fænomen, vi stadig står over for med de mesterstykker, der bliver ved med at dukke op under uforklarlige omstændigheder. Selv om mange af formationerne måske er menneskeskabte, er der alligevel en betydelig mængde, der ikke kan og bør forklares på den jordnære måde. Som altid havde 2009 sin sædvanlige blanding af spænding, ophedede diskussioner og overrumplende tegn. Det fortsat store antal britiske korncirkler set i relation til den globale uvikling antyder med stigende vægt, at de ventede store begivenheder i de nærmestkommende år vil placere England hvad årsagen end kan være i centrum af det hele, ikke mindst med henblik på den forestående olympiade, der vil tiltrække mere og mere opmærksomhed op til år 2012. Hold øjnene åbne! Du kan orientere dig om Andy Thomas forfatterskab på websitet www.vitalsignpublishing.co.uk. Alle de omtalte korncirkler er illustreret og behandlet på det særdeles omfattende website www.cropcircleconnector.com. Her kan man også se de tidligere års korncirkler. Det kan også anbefales at besøge den kendte luftfotograf Lucy Pringles hjemmeside på adressen www.lucypringle.co.uk. Artiklen er gengivet fra tidsskriftet NEXUS, okt./nov. 2009, s. 53-58: Strangeness and Wonder. Crop Circles of 2009. 17