Metoder og erkendelsesteori
|
|
- Ejvind Marcussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere nogle meget umiddelbare forskelle. At kvantitative metoder har noget at gøre med tal, siger nærmest sig selv. Det empiriske genstandsfelt afdækkes gennem optælling og beregning, og resultaterne af undersøgelsen afrapporteres ligeledes i form af talmæssige udtryk for statistiske sammenhænge. Den kvalitative metode er derimod baseret på tekster, som læses med henblik på at afkode og fortolke betydning, og selve produktet af undersøgelsen er også en tekst, der skal gøre det muligt for læseren at leve sig ind i den givne problematik. Det grundlæggende redskab i det kvantitative arbejde er stringent statistik, mens man i det kvalitative arbejde betjener sig af en mere diffus hermeneutik. De to metodiske tilgange bruger forskellige kriterier for vurderingen af deres resultater. Den kvantitative forsker søger at opstille lovmæssigheder for menneskelig handling, som har den størst mulige grad af generaliserbarhed. Den kvalitative forsker stræber derimod snarere efter den beskrivelse, der sætter os bedst i stand til at forstå og indleve os i det enkelte fænomen. I praksis vil man ofte se de to metodiske tilgange anvendt i kombination med hinanden. I en undersøgelse af barnløshed vil det f.eks. være nærliggende både at afdække prævalensen af infertilitet i befolkningen gennem en registerbaseret undersøgelse og at undersøge den enkeltes oplevelse af barnløshed vha. et begrænset antal dybdeinterviews. Sådanne kombinationer kan sagtens være frugtbare, men de vil sjældent foregå helt uden vanskeligheder. Som forsker kan man sidde med fornemmelsen af, at analyserne skurrer mod hinanden. At der er noget, som ikke passer sammen og ikke vil gå op i en højere enhed. At bruge en metode frem for en anden er ikke bare at vælge en teknik til indsamling, analyse og formidling af data frem for en anden. Indlejret i metoden ligger både et særligt perspektiv på det genstandsfelt, som man vil undersøge, og et særligt perspektiv på det at bedrive videnskab overhovedet. I det følgende skal vi se, hvordan hhv. den kvantitative og den kvalitative tilgang rummer væsensforskellige opfattelser af, hvad erkendelse og videnskab er. Ved at sammenligne de to metoder med to forskellige filosofiske positioner, hhv. den tidlige og den sene Wittgenstein, kan vi lave en idealtypisk rekonstruktion af den erkendelsesteori, som ligger til grund for metoderne. En
2 idealtype er en model, der udleder nogle karakteristika ved et givent fænomen og præsenterer dem i den rendyrket form. Formålet med den idealtypiske rekonstruktion er at give læseren en dybere forståelse af de to metoder, et kendskab til deres styrker og svagheder samt en fornemmelse for, hvilke potentialer og problemer der ligger i at kombinere dem. Redegørelsen for den idealtypiske forskel mellem de to tilgange forudsætter en grad af sammenligning. De to tilgange skal med andre ord først bringes på en fællesnævner, før vi kan begynde at udrede deres interne forskelle. Uanset deres indbyrdes forskelligheder handler både kvantitativ og kvalitativ metode om produktion af viden, og vi kan således indskrive dem i et fælles udgangspunkt ved at se nærmere på, hvad viden er. Hvad er viden? For så vidt som metode handler om produktion af viden, må den nødvendigvis, hvis ikke eksplicit så implicit, forholde sig til det grundlæggende erkendelsesteoretiske spørgsmål: Hvad er sand viden, og hvordan kan vi være sikre på, at det vi tror, vi ved, er viden i videnskabelig forstand? Der findes omtrent lige så mange formuleringer af dette spørgsmål, som der findes filosoffer, og der findes sikkert endnu flere svar. Jeg vil her blot fremføre et enkelt klassisk filosofisk bud på både en opstilling og en besvarelse af spørgsmålet, der i nærværende sammenhæng udmærker sig ved sin radikalitet og klarhed, nemlig det vi finder hos Descartes. Descartes indleder argumentationen i sit værk Meditationer over den første filosofi fra 1641 med en radikal metodisk tvivl på verdens eksistens. Ud fra det ræsonnement, at vi aldrig kan være helt sikre på, at det, vi umiddelbart oplever som verden, ikke i virkeligheden blot er noget, vi drømmer i en drøm (drømmeskepticisme), slutter Descartes i første omgang til, at vi aldrig kan være helt sikre på, om verden overhovedet eksisterer. Herefter argumenterer han sig imidlertid frem til, at selvom alt andet kan drages i tvivl, så kan han dog ikke tvivle på sin egen eksistens, idet der netop må være et noget, der kan tænke denne tvivl ( jeg tænker, derfor er jeg ). På baggrund af sin egen eksistens slutter Descartes sig nu frem til Guds eksistens. Argumentet er her, at noget fuldkomment aldrig kan være afledt af noget ufuldkomment, og da Descartes har et begreb om Gud som det fuldkomne væsen i sin bevidsthed, kan dette begreb ikke stamme fra Descartes selv, men må stamme fra en fuldkommen Gud som eksisterende udenfor hans bevidsthed. I sin fuldkommenhed besidder denne Gud nødvendigvis også algodhed, hvorfor han ifølge Descartes ikke kan være ude på at bedrage det erkendende subjekt. På denne måde genskaber Descartes
3 tilliden til sine umiddelbare erkendemidler: sanserne, og han fordriver tvivlen ved at skabe et rationelt grundlag for troen på sin egen og på verdens eksistens. Selvom Descartes argumentation rummer nogle teologiske mellemregninger, der i dag næppe ville være gangbare, er princippet i hans erkendelsesteori interessant i sammenhængen her. Princippet er illustreret nedenfor (figur 1). Det erkendende subjekt står overfor objektet, men er umiddelbart usikker på denne relation. Descartes etablerer så en sikkerhed i relationen mellem subjekt og objekt ved at installere Gud som en tredje instans, som er uafhængig af både subjekt og objekt og derfor fungerer som garant for relationen mellem de to. Figur 1: Gud Subjekt Sansning/ erkendelse Sandhed Objekt Hvad er metode? Descartes tvivl på verdens eksistens er naturligvis et meget radikalt problem, som ligger meget fjernt fra de metodiske problemer, man som kvantitativ eller kvalitativ empirisk forsker står over for. Alligevel kan ovenstående bruges som en model for opstillingen af et generelt problem, som enhver metode nødvendigvis må forholde sig til. Descartes problematik om, hvordan et subjekt kan nå ud til objektet, kunne også formuleres som: Hvordan kan ordet nå ud til tingen? Eller: Hvordan kan forskningsrapporten sige noget gyldigt om virkeligheden? Og metoden er jo netop et middel til at producere en gyldig forskningsrapport, dvs. et middel til at producere viden. I denne henseende rummer metoden to aspekter: Metoden som fremgangsmåde og metoden som begrundelse. En metode er for det første en fremgangsmåde. Metoden rummer anvisninger på, hvordan man indsamler og analyserer data og dermed producerer viden. Disse anvisninger kan være meget konkret ekspliciterede, som det fx er tilfældet med den kvantitative metodes beskrivelse af, hvordan man foretager en chi2 test, eller de kan have karakter af mere overordnede retningslinjer eller måske blot tommelfingerregler, som fx den kvalitative metodes beskrivelse af, hvordan man analyserer et transskriberet interview. Denne forskel er imidlertid ikke så vigtig her, vigtigt er det
4 blot at bemærke, at metoden som fremgangsmåde tjener det formål at skærpe vores tilgang til genstandsfeltet og dermed vores produktion af viden. Metoden rummer for det andet et aspekt af begrundelse. Det ligger i videnskabens væsen at måtte hævde, at dens udsagn på en eller anden måde har forrang frem for alle mulige andre mere eller mindre tilfældige udsagn. Om man har temperament til her at tale om sandhed i en eller anden form, eller om man vil nøjes med at tale om videnskabelighed, er for argumentationen i og for sig ligegyldigt. Vigtigt er det blot at bemærke, at videnskaben er nødt til at kunne begrunde sine udsagn, ellers hører den op med at være videnskab og bliver i stedet kunst, politik, reklame eller noget andet. Metoden spiller en vigtig rolle i denne videnskabelige begrundelse, idet man kan begrunde sine udsagn ved at henvise til, at man har benyttet sig af en rigtig (dvs. videnskabelig) metode til at nå frem til disse udsagn. Det er denne tanke, der ligger til grund for, at man som forsker bør gøre rede for, hvordan man er nået frem til sine resultater, så andre kan gå ens metode efter i sømmene. Til sammenligning kan man sige, at en kunstner jo ikke behøver at fortælle nogen, hvordan hun har lavet en skulptur, fordi kunst ikke behøver nogen begrundelse ud over det færdige produkts kvaliteter. Disse to aspekter af metoden, fremgangsmåde og begrundelse, skal, som det allerede fremgår, ikke forstås som adskilte, men derimod som uløseligt forbundne. Ud fra det ovenstående kan vi således definere metode som: En fremgangsmåde til at producere udsagn, der kan begrundes og derfor kan gælde som videnskabelig viden. Hermed kan vi illustrere metodens funktion i nedenstående figur (figur 2). Med Descartes kunne vi sige, at Gud har givet os midlerne til at erkende og forstå verden, og at han dermed samtidig tjener som garant for, at vi kan stole på disse midler. På samme måde kan vi her sige, at metoden giver os fremgangsmåden til at indsamle og analysere data om verden og samtidig tjener som garant for, at de udsagn, vi når frem til vha. metoden, også er begrundede i forhold til verden og derfor kan gælde som videnskabelig (sand) viden. Figur 2: Metoden Udsagn Indsamling/ analyse Sandhed Verden
5 Figur 2 repræsenterer imidlertid en meget ideal forestilling om metoden, og når vi dykker længere ned i metodernes erkendelsesteori, vil vi se, at tingene er knap så uproblematiske. Den tidlige Wittgenstein Den tidlige Wittgenstein kan læses som en idealtypisk formulering af den erkendelsesteori, der ligger til grund for den kvantitative metode, og hans filosofi kan her således tjene som en indgang til at forstå denne erkendelsesteori. Filosofihistorisk kan forbindelsen mellem den tidlige Wittgenstein og den kvantitative metode etableres derved, at han var en afgørende inspirationskilde for den kreds af logiske positivister, som normalt forbindes med den kvantitative metode. Teoretisk skal vi se, hvordan Wittgenstein opstiller en alternativ løsning på Descartes problem med forholdet mellem subjekt og objekt, eller, som det formuleres hos Wittgenstein, mellem ord og virkelighed, og hvordan denne løsning kan sammenlignes med den kvantitative metode. Descartes løser altså problemet med, hvordan subjektet kan nå ud til objektet, ved at indføre en god og almægtig gud. Efter at bl.a. Kant har udskilt Gud fra filosofien, er denne løsning imidlertid ikke tilgængelig for Wittgenstein, som svar på spørgsmålet om forholdet mellem sprog og virkelighed. Ifølge Wittgenstein er sprogets grundlæggende funktion at afbilde virkeligheden. I det tidlige hovedværk, Tractatus Logico Philosophicus fra 1918, hedder det: Sætningen er en model af virkeligheden, således som vi tænker os den (Wittgenstein, 1963: 4.01). Det ideale sprog består for Wittgenstein udelukkende af sætninger, der er beskrivende og dermed empirisk verificerbare, dvs. et rent naturvidenskabeligt sprog. Den logiske analyse tjener det formål at trække en grænse mellem dette naturvidenskabelige sprog og alle andre udsagn, som ifølge Wittgenstein er meningsløse, f.eks. normative eller metafysiske udsagn. Dette formål opsummeres i den berømte sætning: Det, hvorom man ikke kan tale, om det må man tie (Wittgenstein, 1963: 7). Han ser det således som filosofiens rolle at være en slags sprogets linjevogter. Jeg vil betegne Wittgensteins strategi i forhold til de filosofiske problemer som et udskillelsesrationale, der handler om at etablere relationen mellem sproget og virkeligheden ved logisk at udskille de sætninger, som ikke betegner noget i virkeligheden og derfor er meningsløse, og siden efterprøve sandhedsværdien af resten ved at konfrontere dem med virkeligheden. Dette rationale kan illustreres i en figur (figur 3), der principielt er magen til den, vi så hos Descartes. I denne figur er det ikke Gud, men i stedet den logiske analyse, der står som garant for overensstemmelsen mellem ordet og tingen, sætningen og verden.
Den sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mere- erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen
Erkendelsesteori - erkendelsens begrænsning og en forenet kvanteteori for erkendelsen Carsten Ploug Olsen Indledning Gennem tiden har forskellige tænkere formuleret teorier om erkendelsen; Hvad er dens
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereOLE BJERG OG KASPAR VILLADSEN (RED.) SOCIO- LOGISKE FRA TEORI TIL ANALYSE I KVANTITATIVE OG KVALITATIVE STUDIER METODER FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR
OLE BJERG OG KASPAR VILLADSEN (RED.) SOCIO- LOGISKE FRA TEORI TIL ANALYSE I KVANTITATIVE OG KVALITATIVE STUDIER METODER FORLAGET SAMFUNDSLITTERATUR Sociologiske metoder fra teori til analyse i kvantitative
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereTro, Viden & Vished. Erik Ansvang.
1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt
Læs mereMetode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014
Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori
Læs mereKapitel 2: Erkendelse og perspektiver
Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereErkendelsesteoretisk skema
Reservatet ledelse og erkendelse Ledelseserne og erkendelsesteori Erik Staunstrup Christian Klinge Erkendelsesteoretisk skema Erkendelse er en tilegnelse af noget ved noget andet. Dette er så at sige erkendelsesteoriens
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereOm at erkende verden den moderne filosofi
af samme art som fysiske processer. Et væsentligt eksempel herpå var f.eks. den engelske læge William Harveys (1578-1657) nye teorier om hjertet og blodets cirkulation fra 1628. tidligere anatomer havde
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereKom ikke her med dit hændelser, der følges ad, er ikke altid kausalt forbundne! Det er dit!
Måling tvang altså kemikerne til at overveje situationen, og da ideen om stof med negativ masse var yderst uplausibel, måtte man revidere phlogistonteorien. Lavoisier var den første, der fremførte den
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs merePeter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi
Peter Nedergaard: Holdundervisning den 1. september 2014 i Videnskabsteori og metodologi Disposition: 1. Introduktion til faget 2. Videnskabsteori og metodologi som fag på statskundskab 3. Introduktion
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer stille spørgsmål, som er karakteristiske for matematik og have blik for hvilke typer af svar, som kan forventes(tankegangskompetence) erkende, formulere, afgrænse og løse matematiske
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereMed mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning
1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereAkademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH
Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings
Læs mereHvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces
Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereMarie Louise Odgaard Møller
Introduktion: Løgstrup og Kant Forlaget Klim påbegyndte for et par år siden det vigtige arbejde at nyudgive størstedelen af K.E. Løgstrups værker inden for den næste årrække i en serie med titlen Løgstrup
Læs mereFag- og indholdsplan 9. kl.:
Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs mere1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.
Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereAKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL
JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereUndersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe
Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9
Læs mereANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk
En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs mereKvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne
Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereOrdbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2
Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk
Læs mereMeningsfulde spejlinger
Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Vinter 2015-2016 Institution Vestegnen HF & VUC, Gymnasievej 10, 2620, Albertslund Uddannelse Fag og niveau
Læs mereMedicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden
Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.
Læs mereKreative metoder og Analyse af kvalitative data
Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse
Læs mereVejledning til matematik A htx Maj 2018
Vejledning til matematik A htx Maj 2018 Censorkorpset skriftlig matematik, htx Denne skrivelse skal tjene til almindelig orientering og vejledning for censorerne om forhold vedrørende skriftlig eksamen,
Læs mereKonference for Almen Studieforberedelse Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1
Konference for Almen Studieforberedelse 2014 Kresten Cæsar Torp og Bent Fischer-Nielsen, fagkonsulenter i AT Side 1 Udfordringer for fremtidens AT -status august-september 2014 ved undervisningskonsulent
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereSkriftlig eksamen i samfundsfag
OpenSamf Skriftlig eksamen i samfundsfag Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Præcise nedslag 3. Beregninger 3.1. Hvad kan absolutte tal være? 3.2. Procentvis ændring (vækst) 3.2.1 Tolkning af egne beregninger
Læs mereArgumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven
Argumentationsteknik og retorik en forberedelse til projektopgaven Side 1 af 9 Rem tene, verba sequentur! Behersk emnet, så kommer ordene af sig selv! Indledning: Argumentation kan defineres som ræsonnementer,
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereWorkshop: Talepædagogisk rapportskrivning
Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereGrundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011
Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling
Læs mereElementær Matematik. Mængder og udsagn
Elementær Matematik Mængder og udsagn Ole Witt-Hansen 2011 Indhold 1. Mængder...1 1.1 Intervaller...4 2. Matematisk Logik. Udsagnslogik...5 3. Åbne udsagn...9 Mængder og Udsagn 1 1. Mængder En mængde er
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,
Læs merePISA-informationsmøde
PISA-informationsmøde PISA set med den danske folkeskoles briller Klaus Fink, læringskonsulent UVM Side 1 Fagformål forenklede Fælles Mål Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer
Læs mereSKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer
Diposi.oner for skri9lige opgaver SKRIFTLIGE OPGAVER Byggeklodser og genrer Lek.on 5 v/anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Gode bud på PF på bloggen 2. Defini.oner og forståelse af byggeklodserne: Empiri Teori
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereSkolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereArgumentationsanalyse
Navn: Jan Pøhlmann Jessen Fødselsdato: 10. juni 1967 Hold-id.: 4761-F14; ÅU FILO Marts 2014 Åbent Universitet Københavns Universitet Amager Filosofi F14, Argumentation, Logik og Sprogfilosofi Anvendte
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereVIDENSKABSTEORI FRA NEDEN
VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 2 Uge 18-2013 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål... 4 Konklusioner... 5 Fordelingen på individuelle ruter... 6 Rute
Læs mereGRID. Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6. N 38 Oktober 2000 - Særnummer i samarbejde med Pro 2
GRID Intern faglig debat på Kunstakademiets Arkitektskole, Afd 6 Einig zu sein ist göttlich und gut; woher ist die Sucht denn Unter den Menschen, daß nur Eines und Einer nur sei? HÖLDERLIN N 38 Oktober
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 8 Uge 17-216 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 10 Uge 17-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereINTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017
INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops
Læs mereFra logiske undersøgelser til fænomenologi
HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereSkruedyrenes evolution
Skruedyrenes evolution Materialer: 8 forskellige søm og skruer per hold. Formål: At tegne et slægtskabstræ udfra morfologiske karaktertræk Når arterne er blevet indsamlet og identificeret, skal de systematiseres.
Læs mereMåling af graffiti i Frederiksberg Kommune
Måling af graffiti i Frederiksberg Kommune Delrapport nummer 11 Uge 39-2017 Rostra Kommunikation & Research A/S Indhold Baggrund og formål...3 Konklusioner...4 Fordelingen på individuelle ruter...5 Rute
Læs mereMetoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning
Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereDET, VI VED INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
DET, VI VED NÅR VI VÅGNER Nu er det morgen, siger min fireårige dreng tit, når han lige er vågnet. Det er et lille mirakel, tænker jeg stille. Ikke bare fordi han er min søn, men også fordi hans ord fint
Læs mere