Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde"

Transkript

1 Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1

2 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede en mail om et fyraftensmøde i Villa Venire. På Villa Venires hjemmeside faldt jeg over Simulatorhallen, som med ét vækkede interessen for ikke kun fyraftensmødet men for Villa Venire som organisation. En organisation der, i modsætning til mange andre, i deres konsulentpraksis er i en bevidst relation til, og gør brug af materialiteter. Materialiteter forstået som både arkitektur, rum og artefakter kort sagt, de ting vi bevæger os rundt i og omgiver os med i verden. På det første møde med Thorkild Olsen (direktør i Villa Venire) var et studiebesøg i villaens Simulatorhal på dagsordenen. Denne ændrede sig imidlertid, og en anden dagsorden om viden og samarbejde fik hurtigt greb i os begge. Denne drejning var en overraskende, men i særdeleshed spændende retning og udvikling. Thorkild havde åbenbart (måske?) andre tanker med mig og Aalborg Universitet. Thorkild ville gerne have evidensbaseret Simulatorhallen og få produceret viden om effekterne af Simulatorhallen. Hvad virker og hvorfor virker det? Jeg var, og er, interesseret i at få indblik i hvordan og med hvilke materielle virkemidler Villa Venires konsulentpraksis får sat lære- og forandringsprocesser i gang. Her mere specifikt med fokus på relationen mellem mennesker og materialitet; på 2

3 materialiteters kraft og effekt i og gennem lære-, interventions- og forandringsprocesser. I mine øjne har Villa Venire med simulatorhallen grebet en ny trend inden for læringsforskning der spiller på, og tillægger nogle andre og nye elementer betydning for hvordan mennesker lærer og er til i verden på. Dette perspektiv tager udgangspunkt i en ny strømning inden for læringsforskningsfeltet med begreber og teorier som i stedet for at se på materialitet som noget bagvedliggende i og for læreprocesser og praksisser, giver materialiteter en plads i forgrunden og som en kraft eller energi, der har betydning for og indvirker på læringspraksisser. Denne materialitetsteoretiske trend udfordrer de eksisterende teorier og tænkemåder inden for læringsforskning, hvor materielle artefakter ofte opfattes som redskaber som mennesker bruger, eller som objekter for udforskning. De nye perspektiver på læring og læreprocesser inkluderer på denne måde materialiteten og teknologier som medkonstituerende for lære- og forandringsprocesser. Dette har Villa Venire fanget. Samproduktion Der var et match og på mødet fik vi etableret det vi blev enige om at kalde et vidensamarbejde, som i udgangspunktet er tænkt som en løbende dialog med muligheder for at stille nye spørgsmål, dels til praksis, dels til et løbende produceret analysearbejde. Samarbejdet udspringer af en fælles 3

4 interesse i at få skabt viden om dels Villa Venire og simulatorhallen som koncept, fænomen og som (materialiseret) praksis dels en interesse for hvad et vidensamarbejde mellem et konsulenthus og et universitet kan kaste af sig af ny viden og erfaring og i forlængelse viden om et sådan samarbejdes muligheder for videns- og værdiskabelse. Vidensamarbejdet, tænker vi, er et eksempel på hvordan fremtidens universitet etablerer måder at skabe kollaboration mellem universitet og erhvervsliv på. Det handler om at få skabt nye co/duo-praksisser som udvikles i fællesskab. Sammen skal vi finde måder at udfordre og udvikle eksisterende vidensformer og -praksisser på. Vidensamarbejdet handler ikke om at skulle handle, tænke eller arbejde på samme måde: forskeren skal ikke være konsulent og konsulenten skal ikke være forsker. Forskeren er ikke den der ved mere end konsulenthuset, men det er i samarbejde og i samproduktion af viden at der kan skabes værdi for både forsker og konsulent. Det handler på denne måde om for begge parter at holde fast i sit (er)hverv og i sin professions muligheder og begrænsninger. Vidensamarbejdet er en indstilling, en måde at kigge på hinanden på, en måde at tænke om og tale med hinanden på. Kort sagt, handler det om at opbygge en samarbejdsrelation til hinanden en relation mellem forsker og de(t) studerede, 4

5 der på forskellige måder er et (op)brud med den mere traditionelle tilgang til at tænke om og producere viden som forsker. Videnskrydsninger En klassisk diskussion inden for læringsforskning går på, om forskningen bør rette sig mod en beskrivelse og analyse af hvordan læringspraktiske forhold er eller om forskningen snarere bør rette sig mod anvendelse og dermed forbedring af læringspraksissen. Callewaert (2007) og Grue-Sørensen (1974) understreger forskellighederne mellem læringsforskningens foreskrivende og beskrivende sider, hvor det betones at læringsteori hverken behøver, eller kan have en umiddelbar anvendelighed for de mennesker der er ude i den praktiske verden. Fra en anden position siger Broady at læringsforskningen BÅDE er en foreskrivende disciplin der skal sige noget om hvordan praksis bør være, OG er en teoretisk disciplin og en videnskab der skal kunne svare på hvorfor praksis er på en bestemt måde. Broady ser umiddelbart ikke problemer i krydsningerne i og af vidensformer og forskningsmåder. Han giver udtryk for at den videnskabelige teori og måden at bedrive videnskabeligt arbejde, skal sigte efter en såkaldt best practice hvor forskerne anviser hvordan praktikere og politikere på forskellige niveauer i samfundet skal træffe deres beslutninger på baggrund af videnskabens teorier. 5

6 Disse forskellige positioner mellem at betragte viden og videnskab som foreskrivende vs. beskrivende, kan siges at være blevet mindre tydelig og stabil i dag, og dermed vanskeligere at opretholde. Opretholdelsen af denne distinktion er ikke interessant i et vidensamarbejde, i og med, at der fortløbende er overlap mellem de beskrivende og foreskrivende perspektiver. Vi tror på, at disse to verdener hverken er eller kan holdes adskilt. Vi vil derimod være opmærksomme på viden og dens værdi, mens opdelingen i viden og vidensformer i stedet betragtes som et kontinuum med poler hvorimellem viden er udspændt og bevæger sig. I vidensamarbejdet skal der løbende ske gensidige påvirkninger mellem teorier for og om praksis, og på denne måde forandre praksis, læringsteorier herom og de indgroede kategorier heri løbende. Løsningen er ikke at opgive sondringen mellem foreskrivende og beskrivende perspektiver, men snarere at fastholde dem som en grundlæggende sondring/distinktion, men som med tiden underlægges nye praksisser, diskurser, teorier og samfundsmæssige trends og dermed nye betingelser. Vores pointe er, at den praktiske anvendelse af teoretisk videnskabelig viden allerede foregår. Det er ikke et enten eller foreskrive eller beskrive men man kan og skal undersøge forholdet imellem de to forskellige poler. Dette er hvad vi vil forsøge at praktisere og udforske i vores fælles 6

7 vidensamarbejde. Dette ved at holde sig for øje i det videnskabelige og i det praktiske arbejde, hvilke grundlæggende perspektiver og erkendelsesinteresser man bygger sine egne og andres undersøgelser og antagelser på. Definitionsmagt Definitionsmagt handler om hvem der må sige hvad og hvad der er rigtigt og forkert! Det er forskeren der ofte har definitionsmagten over hvad der er den rigtige måde at tænke om forskellige situationer, og hvad der er rigtigt og/eller forkert at gøre når man står over for et bestemt problem (Bodil Øster). Forsker og konsulent har typisk forskellige dagsordener, hvor konsulentprojektet er underlagt forskningsprojektets dagsorden. I et vidensamarbejde er dominansen af forskningens logikker og teorier, som man ikke undervejs har kunnet stille spørgsmålstegn ved, ovre. Traditionelt har forskeren retten til at definere virkeligheden. Dette sker på subtile måder i forskningsprocessen (Peter Ø tekst, s. 541). Den forskningsmæssige tilknytning er med til at påvirke og forme konsulentprojekter og -praksisser. Forskernes arbejde har betydning både i forhold til at beskrive hvad der finder sted, og i forhold til hvordan dette evalueres. I den forstand har forskernes definitioner og tale en noget uklar og tendentielt usikkerhedsskabende betydning for alle implicerede. De fleste forskere ved godt at 7

8 der er tale om en eller anden betydning og påvirkning, men de ved sjældent mere præcist hvilken betydning og hvilken påvirkning. Og selvom forskerne kan bestræbe sig på at indfange og respektere et bruger- eller deltagerperspektiv, vil de fortsat og under alle omstændigheder sidde tilbage med en væsentlig definitionsmagt. I vidensamarbejdet er ambitionen hverken at indtage bruger- eller deltagerperspektiv men derimod at få etableret et samperspektiv, hvor begge parter har og får beskrevet, defineret og evalueret, dels praksis, dels teorier og viden herom. Målet Der er derfor gode grunde til at lave analyser af hvordan nye dominerende teorier, begreber og opfattelser sætter sig igennem inden for forskellige grene af forskningsverdenen, og samtidig holde sig for øje, hvad der sker uden for forskningsverdenen. Det er præcis det, som vi ser muligt at gøre i et vidensamarbejde og i et sam-perspektiv, hvor man ikke betragter disse to verdener som adskilte og upåvirket af hinanden. Pointen er her, at den praktiske anvendelse af teoretisk viden udspiller sig hele tiden, og at den teoretiske brug af praktiske logikker allerede foregår. Det er ikke et enten eller når man skal producere viden om praksis foreskrive eller beskrive men det er i vores vidensamarbejde vigtigt at få vurderet værdien af denne viden. 8

18 udgave September 2015. avis

18 udgave September 2015. avis 18 udgave September 2015 avis Venire Få et overblik over indholdet Leder Af Thorkild Olsen 1 TEMAET I DENNE AVIS: KAN Mon ikke du kender til vores VIL-KAN-SKAL model, hvorfra denne avis henter sin titel:

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH.

6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. 6 FOREDRAG AF JES DIETRICH. Dette er en oversigt over de foredrag som jeg tilbyder. Der er for tiden 6 foredrag, og de er alle baseret på min bog Menneskehedens Udviklingscyklus, og på www.menneskeogudvikling.dk

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015 På LOOP arbejder vi med ledelse og konsultation ud fra psykologiske og læringsteoretiske perspektiver. Det er en humanistisk orienteret

Læs mere

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur:

Følgende spørgsmål er væsentlige og indkredser fællestræk ved arbejde med organisationskultur: 1 Af Lisbeth Alnor Når vi ønsker at justere og udvikle en organisations måde at arbejde med mobning på, er organisationskulturen et betydningsfuldt sted at kigge hen, da kulturen er afgørende for, hvordan

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for praksis

Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for praksis 1 Charlotte Overgaard Lektor, Folkesundhed & Epidemiologi Institut for medicin og sundhedsteknologi Generering af forskningsspørgsmål, som gør forskningen både interessant for forskere og anvendelig for

Læs mere

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Faglig dømmekraft og kvalitetssikring i løsning af de sociale opgaver Vidensproduktion kan udgøre det fællesbegreb og balancepunkt vi søger at finde mellem faglig dømmekraft og kvalitetssikring Spørgsmålet

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Aktionslæringskonsulent uddannelse

Aktionslæringskonsulent uddannelse Aktionslæringskonsulent uddannelse Strategisk Aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen gennem praksis Strategisk aktionslæring - når medarbejdere og ledelse udvikler organisationen

Læs mere

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER

KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse KULTURANALYSE I ORGANISATIONER Begreber, metoder og forbløffende læreprocesser Cathrine Hasse

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Innovativ evaluering i demensindsatsen

Innovativ evaluering i demensindsatsen Innovativ evaluering i demensindsatsen DKDK Årskursus onsdag den 10. september 2014 Kort om oplægget Malene Skov Dinesen, Ineva Innovativ evaluering er en tilgang med fokus på at drive praksis gennem evaluering

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)?

DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? DEN PÆDAGOGISKE PSYKOLOGI DET KLEMTE BARN (ELLER DEN STORE SYNDER)? Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet Gregersen (1976) definerer

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Bred viden om autisme

Bred viden om autisme Autismepilot Autismepiloten er en kompetenceudviklende basisuddannelse om autisme, som er udviklet i et samarbejde mellem Special område Autisme, Region Midtjylland og Socialstyrelsen. Bred viden om autisme

Læs mere

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder:

AAUH i Mit ønske for AAUH i 2016 lyder: 1 Jeg er beæret over denne invitation til, som repræsentant for forskning ved Aalborg Universitetshospital, at bidrage til dette års nytårstale. Det er samtidig med en vis ydmyghed, at jeg står her, for

Læs mere

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk

Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste

Læs mere

Uddannelse mellem skole og praktik

Uddannelse mellem skole og praktik Uddannelse mellem skole og praktik - Et aktionsforskningsprojekt på Social- og Sundhedsskolen Fyn Kvalitet i praktikken så godt det kan være i EUD Workshop 6 2014 En del af en større satsning Større udviklingsarbejde

Læs mere

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.

Samarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet. Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.

Læs mere

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:

Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der

Læs mere

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015

Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Styrket forskningssamarbejde i Aalborg Kommune KLs sundhedskonference 20. januar 2015 Tine Curtis, Forskningschef Lars Lund, Konsulent Center for Anvendt Kommunal Sundhedsforskning Hvorfor vil kommunen

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber

Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Sociale entreprenører som deltagere i praksisfællesskaber Jonas Hedegaard Essayopgave MSE Hold 6 Forårssemesteret 2013 Vejleder: Linda Lundgaard Andersen Antal anslag: 19.536 1. Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

DECEMBER ÅRS JUBILÆUM. Thorkild Olsen

DECEMBER ÅRS JUBILÆUM. Thorkild Olsen DECEMBER 2017 10 ÅRS JUBILÆUM af Thorkild Olsen en artikel Beslutningen om at stifte firma traf mig en blæsende efterårsdag i 2007 til tonerne af Leonard Cohens Here it Is. Sådan fik Villa Venire A/S sin

Læs mere

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger

Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Arbejdsmiljøekspert dumper gymnasiers trivselsmålinger Mange gymnasier bruger konsulentfirmaet Ennova, når arbejdsmiljøet på skolen skal undersøges. Men de trivselsundersøgelser, der kommer ud af det,

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?.

Miljøstrategisk Årsmøde: På vej. vej mod et mere bæredygtigt Danmark?. Rammepapir februar 2015 om grundlag, elementer, organisation og økonomi: Miljøstrategisk Årsmøde: På vej mod et mere bæredygtigt Danmark? Grundlag Baggrund for initiativet I 2014 blev der taget initiativ

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE

STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed December 2009 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Nyhed 1 / 4 STANDARD ÅBNER SJÆLDENT NYE DØRE Døråbning som disciplin I en tid, hvor behovet for at kapre nye kunder er større end nogensinde, får disciplinen

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?

Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

Ekspert i Undervisning

Ekspert i Undervisning Ekspert i Undervisning En kort sammenskrivning af konklusioner og anbefalinger fra: Rapport over det andet år i et forsknings og udviklingsprojekt vedrørende samspillet mellem teori og praksis i læreruddannelsen(2.

Læs mere

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer?

Hvad er årsagen til, at du ikke forventer at afslutte din uddannelse denne sommer? Uddannelsesevaluering 2013 Bacheloruddannelsen i Humanistisk Informatik Bachelorspecialisering i informationsvidenskab København 4 respondenter, 1 nogen svar ud af 12 (33%) Forventer du at afslutte uddannelsen

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker

Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Forsker: Jeg er stærkt inspireret af ledende sygeplejersker Som leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse er Lotte Bøgh Andersens fornemste opgave at koble akademisk viden om ledelse til

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk

Innovation og læring. Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring Steen Elsborg LDI - Læringsdrevet Innovation Mobil: 22362919 E-mail: se@ldi.dk Hj side: www.ldi.dk Innovation og læring - vores fælles projekt til udforskning! Hvordan skaber vi læring

Læs mere

LØFT en indføring Af Trond Kristoffersen

LØFT en indføring Af Trond Kristoffersen LØFT en indføring Af Trond Kristoffersen Indledning Løsningsfokuseret terapi (LØFT) er efterhånden blevet et begreb, også i børnehavesammenhæng. Cand. psych.gro Johnsrud Langslet, som har bred erfaring

Læs mere

SIP - Baggrund og formål

SIP - Baggrund og formål Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 07.04.11 SIP - Baggrund og formål Indledning Velkommen til de Sociale Indikatorprogrammer

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget

En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget En feltstudierapport over hvilke virkemidler der er observeret i kvægbruget 7480 Ledelseskompetence til drift og forretningsudvikling Arbejdspakke 5 Forandringsledelse JOURNALNR.:14-0546959 SEGES P/S Agro

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier

Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi er et konsulenthus, der løser sociale opgaver og udvikler viden med fokus på udsatte børn, unge og familier Vi løser alle typer opgaver, der har udsatte børn, unge og familier i fokus Kundernes behov

Læs mere

De pædagogiske pejlemærker

De pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne

Læs mere

Evalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet

Evalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet Evalueringsrapport vedr. praktikophold i udlandet Denne evalueringsrapport vil give Aalborg Universitet vigtig information om dit praktikophold, som vil komme andre studerende til gode og samtidig kan

Læs mere

Sygeplejens hellige gral

Sygeplejens hellige gral 1 Sygeplejens hellige gral Jacob Birkler, cand.mag. Sygeplejens kerne er svær at italesætte. Derfor bliver den let til en hellig gral, som kun sygeplejersker kan se. Men sygeplejen kan ikke udvikles og

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013

Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Professionsbachelor 2020 et globalt perspektiv Uddannelsespolitisk Konference Roskilde 11. april 2013 Hans Lund lektor, studieleder, Syddansk Universitet professor, Høgskolen i Bergen Nationale og Internationale

Læs mere

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester.

Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse 2. semester. Semesterbeskrivelse cand. it uddannelsen i it-ledelse. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Kandidatuddannelsen

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?

Hvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur? Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet

Teknologiforståelse. Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Teknologiforståelse Hvilken teknologiforståelse har sygeplejestuderende behov for i professionsarbejdet Ulla Gars Jensen Lektor Institut for Sygepleje Technucation Varighed: 2011 2015 Forskere fra 3 institutioner:

Læs mere

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk

Evaluering i praksis. Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november. Ineva Innovativ Evaluering ineva.dk Evaluering i praksis Sund By Temadag om dokumentation og evaluering den 2. november Hvad skal vi sammen de næste 1,5 time? Formål: Få viden om evaluering i hverdagen Få præsenteret og afprøvet et helt

Læs mere

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering

Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Portfolio - som udgangspunkt for læring og evaluering Pædagoguddannelsen i Odense og Svendborg Indhold 1. PORTFOLIOMETODEN...3 2. DEFINITION AF ARBEJDSPORTFOLIO...3 3. DEFINITION AF PRÆSENTATIONSPORTFOLIO...3

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke

Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Hvad er coaching? - og hvad er coaching ikke Giv en mand en fisk, og han bliver mæt én dag. Lær ham at fiske, og han kan klare sig selv hele livet Kun Fu Tze Coaching - definitionen Coaching er at hjælpe

Læs mere