NOTAT Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer 02-10-2014 2014-8337 2014-130975 Vurdering af 3-natur omkring Salby Kildeplads På baggrund af, at Vandværket Lyngen har ansøgt om tilladelse til at øge indvindingen på Salby Kildeplads fra 12.000 til 150.000 m 2 har kommunen foretaget en vurdering af indflydelsen på beskyttet natur. Den 1. og 6. oktober 2014 besigtigede miljøafdelingen de naturtyper, der er vejledende registreret som 3-beskyttede på kommunens web-gis. Naturtyperne ses på kortet nedenfor, med nummerering 1-9. Miljø Køge Rådhus Torvet 1 4600 Køge www.koege.dk Tlf. 56 67 67 67 Fax 56 65 54 46 Kontakt: Birte Hvarregaard Direkte tlf: +45 56 67 69 29 Mail: birte.hvarregaard@koege.dk Side 1/16
Generelt Der blev set en usædvanlig lav vandstand i mange af de besigtigede naturtyper. Flere mindre vandhuller var helt tørlagte. Det skyldes sandsynligvis en relativt lille nedbørsmængde hen over sommeren. Nedbøren for sommeren 2014 var i gennemsnit 209 mm i landet som gennemsnit, men kun 150 mm i Køge-området. Både forår og sommer var meget tørre, hvilket alt andet lige giver en større fordampning. Køge Kommunes grundvandsloggere viser generelt, at grundvandsstanden i perioden 1. maj midt august er faldet 1 meter i det primære grundvandsmagasin. Den ene logger, kommunen har i det øvre grundvandsmagasin, viser samme tendens. Vi har ikke kendskab til andre forhold, der kan begrunde en lav grundvandsstand i området. Område 1 sø/mose øst for Vandværket Det er tale om en markant lavning i terrænet, med 2-(3) større søer, omgivet af mose på tørvebund. Den østlige del af området må på tilsynstidspunktet betegnes som mose. Det fremgår af flyfotos at det nogle år er en sø med åbent vandspejl. Historisk kort 1895 viser mosen med et vandhul, der på grund af sin form ligner en tørvegrav. Side 2/16
Det samlede areal af sø/mose-området er omkring 10.000 m 2, og det opfylder ubetinget kriterierne for at være beskyttet jf. naturbeskyttelseslovens 3. Der blev ved tilsynet set et meget stort drænrør, der løber ud i den sydøstlige ende af mosen. Der kom ikke vand ud af det. Den vestligste af søerne var stærkt påvirket af opslemmet materiale. Det tyder på, at der er drænudløb til søen, men de blev ikke fundet. Mosen mod øst var noget tilgroet med Rørgræs, med indslag af Bredbladet Dunhammer, Lådden Dueurt, Vandpileurt, Gul Iris, Tagrør og Guldkarse sp. Der blev ikke lavet en samlet floraliste ved tilsynet. Langs søen mod vest blev der set Kryb-Hvene, Bittersød Natskygge, Manna-Sødgræs, Tigger-Ranunkel og Vand-Ærenpris. Vanddybden i de to dybeste tørvegrave blev målt til min. 2 meter. Køge Kommune har i 2012 registreret Butsnudet Frø, Skrubtudse og Lille Vandsalamander i søen/mosen. Det er fredede arter, men de er ikke omfattet af EU s habitatdirektiv (bilag IV-arter). Naturtyperne vurderes at være delvis grundvandsfødt men også at modtage overfladevand fra forskellige tilløb. Det rummer en række almindelige arter af dyr og planter, knyttet til fugtig bund. Vurdering Modelberegninger viser, at den sekundære grundvandsstand sandsynligvis over en årrække vil sænkes 20 cm i området. Det vil med meget stor sandsynlighed medføre en påvirkning af moseområderne, da naturtypen mose er afhængig af grundvandsstand i terrænhøjde. Vandstanden i søerne vil også falde med en øget afdræning, men de er så store, dybe og med så stejle brinker, at de sandsynligvis vil kunne opfylde samme biologiske funktion som i dag. Side 3/16
Fotos område 1: Mose/sø i den østlige del Åben sø i den midterste del Side 4/16
Område 2 sø/mose vest for vandværket 8. I en lavning i terrænet ligger dette moseområde med tørvegrav, der med et lille vandløb (tilløb til Møllehøj Bæk) forbundet med en lidt større sø. Vådområderne ses også på historisk kort fra 1895. Området er i kommunens vejledende registrering vist som én samlet naturtype, da det kan betragtes som én funktionel enhed. Arealet er samlet ca. 6.400 m 2 Søerne blev ved tilsynet vurderet til at være et par meter dybe med stejle brinker. De to vestligste stort set uden randzone med sumpplanter. Den østligste med sumpede partier med Sideskærm, Dynd-Padderok, Vejbred- Skeblad, Bredbladet Dunhammer og Manna-Sødgræs. Af deciderede vandplanter blev set Svømmende Vandaks. De var renvandede. Der var flere steder op til søerne må kærpartier med arter af star (Blærestar og Stiv Star). Vandstanden så ud til at usædvanligt lav, da 30-40 cm af brinken var ubevokset (se fotos fra område 2). Køge Kommune har i 2012 kun registreret Skrubtudse i søen/mosen. Det er en fredet art, men den er ikke omfattet af EU s habitatdirektiv (bilag IVarter). Naturtyperne opfylder utvivlsomt betingelserne for at være beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. Der blev ikke konstateret tilløb til naturty- Side 5/16
pen, der sandsynligvis stort set er grundvandsfødt. Det rummer en række almindelige arter af dyr og planter, knyttet til fugtig bund. Vurdering Modelberegninger viser, at den sekundære grundvandsstand sandsynligvis over en årrække vil sænkes 20-30 cm i området. Det vil med meget stor sandsynlighed fungere som en dræning af moseområderne, der er afhængige af grundvandsstand i terrænhøjde, eller i det mindste kun en tidvis udtørring. Vandstanden i søerne vil falde men de er så store, at de sandsynligvis vil kunne opfylde samme biologiske funktion som i dag. Det er vanskeligt at fastlægge referencetilstanden, da vandstanden i flere af naturtyperne i området virker usædvanlig lav på tilsynstidspunktet. Side 6/16
Fotos område 2 Starkær ved siden af tørvegrav. Bemærk den lave vandstand. Den dybe tørvegrav i den østlige del af området. Set mod nord. Side 7/16
3. Møllehøj bæk Mellem moseområderne øst for vandværket løber et lillle vandløb. Det er i en udpegning foretaget af Miljøministeriet angivet som et 3-beskyttet vandløb. Det betegnes som tilløb til Møllehøj Bæk. Opstrøms Højelsevej er det rørlagt. På strækningen mellem Højelsevej og mose/søområde 1 blev det konstateret, at vandløbet ikke er der (eller muligvis er rørlagt). Jeg gennemgik en strækning på ca. 725 m af vandløbet. Der blev ikke set strømmende vand nogen steder i vandløbet. Det er der er stærkt tilgroet med blandt andet Alm. Kvik, hvilket tyder på, at der i en periode ikke har været vand i vandløbet.et enkelt sted modtog vandløbet vand fra drænudløb, men det var stillestående. Fotos område 3 Ovenfor: Drænudløb TV: Udtørret åløb nedstrøms vandværk og moseområder. Side 8/16
Vurdering - område 3. Den terrænnære grundvandsstand omkring denne strækning af tilløbet til Møllehøj Bæk vil efter modelberegningerne sænkes mellem 0,2 og 0,3 meter. Bækken vurderes på nuværende tidspunkt ikke at rumme et naturligt dyre- og planteliv, knyttet til vandløb. Det er derfor tvivlsomt, at vandindvindingen vil kunne siges at forværre tilstanden i bækken. Men yderligere sænkning af vandstanden vil naturligvis forringe mulighederne for at vandløbet kan opnå en naturlig vandføring. Miljøafdelingen har ikke umiddelbart de oplysninger, der skal til at vurdere, hvilke faktorer, der er skyld i manglende vand i vandløbet, eller til at vurdere, hvor meget vand, der skal til at forbedre vandløbet.derfor kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt stille vilkår om, i hvilket omfang, Lyngen Vandværk skal foretage kompenserende udpumpning af grundvand som følge af, at vandstanden sænkes yderligere med den øgede indvinding. Vandhuller/mergelgrave nr. 4-9 Ud fra kortmodellen i den naturvurdering, der indgår i vandindvindingstilladelsen ses det, at der inden for den zone, hvor vandindvindingen sandsynligvis vil sænke det sekundære grundvandsspejl mere end 20 cm ligger 6 mindre vandhuller. De vandhuller, hvor vandstanden sænkes mindre end 20 cm, er der generelt ikke foretaget en vurdering på. Begrundelsen er den usikkerhed, der er på modelberegningerne. En undtagelse er vandhul nr. 8, der ligger meget tæt mellem to 20-cm s zoner, hvor usikkerheden lige så godt kan betyde, at vandstanden i vandhullet sænkes med 20 som 10 cm. Der er tale om 4 små vandhuller/mergelgrave på agerjord. Det 5. er gadekæret i Højelse og det 6. en lille dam beliggende ved haven på Baunebjergvej 3. Alle ligger nord for indvindingsboringerne på Salby kildeplads 4. Vandhul/mergelgrav Lille vandhul med stejle brinker (sandsynligvis en tidligere mergelgrav), der er helt lukket af træbevoksning. Der er ved tilsynet kun en mindre vandflade men den ubevoksede søbund tyder på, at der normalt er mere vand i vandhullet. Der er ingen bevoksning med sumpplanter. Ved Køge Kommune 3-registrering i 2009 var vanddybden 0,5-1 m, det blev vurderet, at vandhullet sjældent udtørrer. Vandet var ret grumset og ildelugtende. Det blev vurderet, at det var beskyttet af 3. P.g.a. den tætte træbevoksning, er det vanskeligt ud fra flyfotos at dokumentere, at vandfladen regelmæssigt er over 100 m 2. Flyfotos fra 2011, Side 9/16
2012 og 2013 tyder dog på, at vandfladen som regel er på 110-120 m 2. Naturindholdet i i vandhullet er begrænset, det tjener mest som refugium for agerlandets vilde dyreliv i et stærkt opdyrket landskab. Kommunen har ikke registreret padder i vandhullet. Flyfoto 2011 Foto vandhul 1 Side 10/16
Historisk kort 1895, vandhul 4 nederst tv, vandhul 5 midt for. Vurdering vandhul 4 Det må konkluderes, at vandhullet beskyttet, men at det indeholder begrænsede biologiske værdier. Da vandstanden i forvejen er lav, vil det være sårbart overfor sænket grundvandsstand, som kan medføre, at det tørrer så meget ud, at det ikke længere er beskyttet. Vandhul 5 Lille vandhul med stejle brinker (sandsynligvis tidligere mergelgrav) lige syd for Højelse. Helt tilgroet i pilekrat. Ved tilsynet var der ikke vand i vandhullet, men den ubevoksede bund og luftrødder på piletræerne tyder på, at der normalt er mere vand. Der er meget få planter udover arter af pil - som er karakteristisk for vådområder (Tagrør). Normalstørrelsen på vandhullet er vanskelig at fastslå ud fra flyfotos p.g.a. den tætte træbevoksning. Flyfotos fra 2011, 2012 og 2013 kan ikke bekræfte, at vandhullet som regel er over 100 m 2. Se flyfoto 2011 t.h. Ved Køge Kommunes 3-registrering i 2009 blev det noteret, at vandhullet opfyldet kriterierne for at være omfattet af 3. Vanddybden var mindre Side 11/16
end 0,5 m, og det blev vurderet, at det ofte udtørrer. Køge Kommune har ikke registreret bilag IV-arter i vandhul 5. Foto vandhul 5. Udtørret søbund. Vurdering vandhul 5 Det må konkluderes, at vandhullet er i en meget dårlig forfatning, på grund af manglende vand og den fuldstændige tilgroning med store træer. De er sandsynligvis med til at udtørre vandhullet. Det er dog tydeligt, at der af og til står vand i hullet, og ved kommunens registrering i 2009 opfyldte det kriterierne for at være beskyttet. Konklusionen er, at vandhullet må anses for at være beskyttet, da der er tale om en ekstraordinær situation i eftersommeren 2014 p.g.a. udtørring. Vandhul 6 Gadekæret i Højelse er udgravet i 2007 (ifølge flyfotos) med tilskud fra Roskilde Amt og i et samarbejde mellem Højelse Landsbylaug og Det Grønne Hus. Vurdering af vandhul 6 Opmåling på flyfotos viser, at vandhullet er for lille til at være beskyttet. Det er ca. 90 m 2 vandflade, og da det har ret stejle brinker, er der ingen sumpzone, der kan medregnes i arealet. Det er derfor ikke beskyttet af Naturbeskyttelselovens 3. Gadekæret bør derfor også udgå af kommunens vejledende registrering på web-gis. Kommunen har ikke registret bi- Side 12/16
lag IV-arter i vandhullet. Der kan derfor heller ikke i denne dispensation stilles vilkår om erstatningsnatur. Vi har ikke kunnet konstatere, om vandhullet modtager tilløbende regnvand/drænvand eller er afhængig af grundvand. Men vi må anbefale, at vandværket kontakter Højelse Landsbylaug for at sikre sig, at vandindvindingen ikke tørlægger gadekæret. Flyfoto 2007 anlæg af Højelse Gadekær. Vandhul 7 Lille, stærkt tilgroet vandhul på åben mark, sandsynligvis tidligere mergelgrav. Der er ikke vand i vandhullet ved tilsynet. Ingen sumpplanter blev set, udover arter af pil. Den udtørrede bund i vandhullet var tørveagtig og stort set ubevokset, hvilket tyder på, at der har stået vand. Det kan ikke med sikkerhed ud fra flyfotos fastslås, at vandhullet regelmæssigt skulle have indeholdt vand og have været over 100 m 2 i de seneste år. Ved Roskilde Amts 3-registrering i 1993 opfyldte vandhullet kriterierne for at være beskyttet. Der blev ikke lavet en artsliste. Køge Kommune har ikke foretaget senere registreringer af -tilstande Vurdering af vandhul 7 Vi må konkludere, at vandhullet ligesom de øvrige i området på nuværende tidspunkt er usædvanligt tørt. Det er dog tydeligt på den bare, tørveprægede bund, at der har været vand i vandhullet, og at det sandsynligvis opfylder betingelserne for at være beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Side 13/16
Det har sandsynligvis potentiale til at blive et udmærket vandhul igen med den rette uddybning og pleje. Foto vandhul 7 Oktober 2014. Udtørret søbund med begyndede vækst af tørbundsarter. Vandhul 8 Ligger egentlig i et område, hvor grundvandsstanden ifølge modelberegningen kun sænkes 0,1 m, men inden for en afstand på 25 meter på begge sider af vandhullet, sænkes den mindst 0,2 meter. Det må derfor anses som sandsynligt med den usikkerhed, der er på modellen at vandhullet vil påvirkes. Der er tale om et vandhul med en bund på omkring 200 m2. Ved tilsynet er vandhullet uden åbent vandspejl. På midten af vandhullet er der dog et dybt mudret område. Her står mange halvdøde eksemplarer af Billebo- Klaseskærm. Den er karakteristisk for næringsrig sumpet bund i eller nær åbent vand. Det tyder på, at vandhullet indtil for nyligt har indeholdt åbent vand. Vi har ikke oplysninger om tidligere feltregistreringer af vandhullet. Ved Roskilde Amts 3-registrering i 1933 blev det vurderet ud fra luftfotos. Side 14/16
Fotos vandhul 8 udtørret bund med døde eksemplarer af Billebo- Klaseskærm. Vurdering af vandhul 8 Vandhullet må på trods af den meget lave vandstand p.t. vurderes fortsat at være et beskyttet vandhul, da det rummer en karakteristisk flora og i øvrigt bar, mudret bund. Vi har ikke registreret padder i vandhullet. Det vurderes at være sårbart overfor yderligere sænkning af grundvandsstanden, da der ikke skal meget til at tørlægge vandhullet totalt. Vandhul 9 Vandhullet ligger ved ejendommen Baunebjergvej 3, i hjørnet af haven. Det er indhegnet, og det har derfor ikke været muligt at lave en nærmere besigtigelse af vandhullet. Ved tilsynet var vandfladen større end 100 m2, og havde en flora, som er karakteristisk for naturlige vandhuller. De arter, der kunne erkendes på afstand var: Grenet Pindsvineknop, Manna-Sødgræs, Tigger-Ranunkel, Star sp. (sandsynligvis Kær-Star) og Svømmende vandaks. Der var en sumpet bredzone med flere arter af urter. Det kunne ikke fastslås med sikkerhed, om vandstanden normalt står højere i vandhullet. Den udtørrede bræmme af Kær-Star i baggrunden kunne tyde på det. Side 15/16
Den seneste 3-registrering er fra 2008. Der blev det burderet, at vanddybden er 1-1½ meter, at vandhullet ikke udtørrer helt, og at vandet var noget grumset med svag rådlugt. Vurdering Vandhullet er uden nogen tvivl beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Ifølge modelberegningerne vil vandstanden i vandhullet falde 20-30 cm. Vanddybden blev ikke målt, men vi vurderer, at det utvivlsomt vil påvirke den sumpede bredzone og forringe levevilkårene for de arter, der er knyttet hertil. Vi har ikke oplysninger om padder i vandhullet. Side 16/16