Provstiprofil Aabenraa Provsti 214
Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen er bestilt af Aabenraa Provsti. Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28 og 211 vedrørende sognedemografi samt fra 28-214 vedrørende folkekirkemedlemsskab, provstistatistik for Aabenraa Provsti og stiftsstatistik for Haderslev Stift. Kirkestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 26-213. Side 2
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Indledning...4 Befolkningssammensætning...5 Indvandrere og efterkommere...9 Børnetallet... 11 Husstande og husstandsindkomster... 13 Mobilitet og pendling... 17 Arbejdsstyrke og uddannelse... 2 Folkekirkemedlemskab... 22 Kirkelige handlinger... 31 Til slut... 34 Side 3
Indledning N man som provstiudvalg, menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at man ved så meget som muligt om sognet eller provstiet. Provstiprofilen fra Kirkefondet bygger bl.a. på de nyeste sognedemografiske tal fra Danmarks Statistik (211), som sogne og provstier også har adgang til i Kirkeministeriets statistikbank. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som man kan bruge til at blive klogere på befolkningen i provstiet. I provstiprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan provstiets befolkning var sammensat i 211. Tallene fra 211 vil blive omtalt i nutid. I afsnittet vedrørende folkekirkemedlemsskab er inddraget de nyeste tal herfor (pr.1.1.214) fra Danmarks Statistik. Provstiprofilen indeholder også provstiets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 og 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som provstiet har gennemgået i løbet af 15. I den forbindelse bemærkes det, at der i alle talsæt før 28 ikke er medtaget tal for Burkal Sogn, Bylderup Sogn, Ravsted Sogn og Tingsted Sogn, som alle overgik til Aabenraa Provsti i 27 i forbindelse med omlægning af provstigrænserne. Disse talsæt omfatter dog tal for Gråsten-Adsbøl, Kværs og Rinkenæs, som overgik til Sønderborg Provsti i 27. Diagrammer og tekst er baseret på talsættene, og vil afspejle ændringerne i provstigrænserne. Vedrørende tabel 2 findes denne kun for 28 og 211. Det skyldes, at de gamle statistikker ikke kan måle til- og fraflytninger over provstigrænsen, men måler samtlige flytninger sket over alle sognegrænserne i provstiet. Der vedlægges desuden nøgletal for Danmark, stift, provsti og sognene i provstiet for 1996, 2, 24, 28 og 211. Nøgletallene finder I bag næstsidste faneblad. Det bemærkes, at nøgletal for Genner Sogn er en del af tallene for Ø. Løgum Sogn frem til og med 28. Det skyldes, at sognet først i 211 fik status som selvstændigt sogn efter tidligere at have været et kirkedistrikt. Nøgletal for provstiets fire nye sogne for 1996-24 vedlægges separat. Relevante demografiske tal fra 211 for provstiets sogne vedlægges i skemaform bagerst i talmaterialet tillige med oversigter vedrørende folkekirkemedlemsskab 211, ind- og udmeldelser 27-213 samt kirkelige handlinger 26-213. Vedrørende Skema 7 bemærkes det, at antallet af fødte ikke er sognefordelt, da civilregistrering i Sønderjylland foreg på kommuneplan og ikke i de enkelte sogne. Dette gælder også antallet af døde frem til 212. Antallet af fødte i skema 7 dækker de aktuelle, mens antallet af fødte i tabel 2 angiver antallet af fødte i et før. Nøgletallene og skemaerne 1-7 er essentielle værktøjer, n I skal se på forskelle og ligheder mellem provstiets sogne. Vi håber, I f glæde af provstiprofilen! Side 4
Befolkningssammensætning Danmarks Statistik benytter i tabel 1, som dette afsnit blandt andet bygger på, en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i provstiet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne 35-59 : Voksengruppen 6-75+ : Ældregruppen Befolkningsprofil - Aabenraa Provsti 211 5. 4.5 4. 3.5 Personer 3. 2.5 2. 1.5 1. 5-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Det samlede indbyggertal i Aabenraa Provsti pr. 1.1.211 er på 59.85 personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Provstiets børnegruppe -19 fordeler sig med færrest børn mellem -4, og herefter stiger antallet af børn for hver aldersgruppe frem til de 15-19 ige. Der er i alt 14.976 indbyggere mellem -19 i provstiet, og børnegruppen udgør 25 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt 8.165 personer mellem 2-34, som samlet set udgør 13,7 % af provstiets befolkning. Provstiets voksengruppe 35-59 er relativt jævnt fordelt, dog med et lille underskud af 35-39 ige. I alt bor der 21.261 personer mellem 35-59 i provstiet, og voksengruppen udgør samlet set 35,6 % af provstiets befolkning. Ældregruppen best af 15.43 personer over 6, og udgør 25,8 % af provstiets befolkning. Der er færrest 7-74 ige og flest i aldersgruppen 75+. Det skal bemærkes, at denne sidste aldersgruppe dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver. Side 5
Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 211 Aabenraa Provsti Danmark 9 8 7 6 Procent 5 4 3 2 1-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i provstiet sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen viser, at andelen af børn fra -4 ligger noget lavere end landsgennemsnittet, mens der er overskud i de øvrige børnegrupper op til 19, heraf et større overskud af 15-19 ige. Provstiets andele af unge voksne mellem 2-34 ligger markant under landstallene, hvilket dog er helt almindeligt for områder, der er præget af forstads- og landsogne, og som ligger langt fra de store uddannelsesbyer. I voksengruppen ligger andelen af 35-39 ige væsentligt under landsgennemsnittet, mens andelen af 4-44 ige omtrent er på niveau med landstallene. Der imod er andelen af 45-49 ige i Aabenraa Provsti lidt større end gennemsnitligt, og der er tydelige overskud af 45-59 ige i forhold til landsgennemsnittet. I provstiets ældregruppe ligger alle aldersgrupperne væsentligt højere end på landsplan. Samlet set giver dette et billede af et provsti, med en stor børnegruppe med overvægt af større børn, meget få unge voksne, en nogenlunde jævn voksengruppe dog med underskud af 35-39 ige samt en meget stor ældregruppe. (Tabel 1) Side 6
Befolkningsudviklingen i provstiet 1996-211 1996 2 24 28 211 6. 5. Antal indbyggere 4. 3. 2. 1. -4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i aldersgrupperne i perioden 1996-211. I 1996 havde provstiet 59.417 indbyggere, og der har i perioden frem til 211 været en mindre befolkningstilgang på 388 personer svarende til en fremgang på,7 %. I 1996 var der 15.397 børn i alderen -19 i provstiet, og dermed har der været en lille nedgang i antallet på 421 børn svarende til et fald på 2,7 % i løbet af 15 s perioden. Det beror på en nedgang i antallet af -9 ige, mens der har været fremgang i antallet af 1-19 ige. I 1996 udgjorde børnegruppen 25,9 % af befolkningen, og i 211 er det 25, %. I 1996 var der 11.386 unge voksne mellem 2-34 i provstiet. I perioden frem til 211 har alle tre aldersgrupper været ramt af markante nedgange i antal, og der er samlet set blevet 3.221 færre indbyggere i disse aldersgrupper i perioden. Det svarer til et fald på 28,3 %. I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne i alt 19,2 % af befolkningen, og i 211 er andelen faldet til 13,7 %. Der har således været en markant nedgang i såvel antallet af unge voksne som i deres andel af befolkningen. I 1996 var der 21.8 voksne mellem 35-59 i provstiet. Der har været en større nedgang i antallet af 35-39 ige i perioden samt en markant stigning af 55-59 ige, mens de øvrige aldersgrupper har været relativt stabile. Samlet set er der blevet 181 flere voksne i perioden frem til 211 svarende til en mindre stigning på,9 %. I 1996 udgjorde voksengruppen 35,5 % af befolkningen, og i 211 er andelen 35,6 %. I 1996 var der 11.554 ældre over 6 i provstiet. Samtlige aldersgrupper fra 6 og opefter har haft markante fremgange i antal undtagen i aldersgruppen 7-74, som er steget lidt mere beskedent. Samlet set er der blevet 3.849 flere ældre indbyggere perioden frem til 211 svarende til en stigning på 33,3 %. I 1996 udgjorde gruppen af over 6 ige i alt 19,4 % af den samlede befolkning, og i 211 er andelen steget til 25,8 %. Der er altså tale om en markant større gruppe af ældre indbyggere i provstiet i 211 end tidligere. Side 7
Sammenfattende giver ovenstående et billede af et provsti, hvor de vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen i perioden 1996-211 er: Mindre stigning i antallet af indbyggere som helhed (+ 388 personer) Stor aldersforskydning i befolkningen fra 1996-211 mod en væsentligt ældre befolkning især grundet markant nedgang i antallet af unge voksne og markant stigning i antallet af ældre Lille nedgang i antallet af børn og unge op til 19 (- 421 personer) udgjort af nedgang i antallet af -9 ige og fremgang i antallet af 1-19 ige. Børnegruppens andel af den samlede befolkning har været nogenlunde stabil omkring 25 % Stor tilbagegang i antallet af unge voksne 2-34 ige (- 3.221 personer) udgjort af markante fald i alle tre aldersgrupper. I 1996 udgjorde de unge voksne 19,2 % af befolkningen i 211 blot 13,7 % Mindre fremgang i antallet af voksne 35-59 ige (+ 181 personer). Lille aldersforskydning pga. fald i antallet af 35-39 ige, men markant stigning af 55-59 ige. Stabil befolkningsandel på 35,6 % Markant stigning i antallet af indbyggere over 6 (+ 3.849 personer) udgjort af stigninger i alle aldersgrupper. I 1996 udgjorde de ældre 19,4 % af befolkningen i 211 udgør ældregruppen 25,8 % Det skal bemærkes, at pr. 1.1.214 er befolkningstallet i provstiet på 58.982 personer, og dermed er der blevet 823 personer færre i provstiet i de seneste 3. (Tabel 1) Side 8
Indvandrere og efterkommere Indbyggernes herkomst 211 1% 9% 8% 7% Indbyggere 6% 5% 4% 3% 2% 1% % - 4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 Efterkommere 221 27 27 158 56 25 13 15 2 15 18 13 11 9 8 1 Indvandrere 54 137 21 369 324 345 411 437 549 565 476 376 325 39 228 261 Danskere 293 3327 3519 3664 2265 217 2619 3243 3673 3971 3937 3953 3935 353 25 434 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen nedenunder ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 9 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 2 % er indvandrere og ca. 8 % er efterkommere. I 211 er der 7,6 % indvandrere og 2,4 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 1 % med udenlandsk herkomst. I Aabenraa Provsti er 9 % af befolkningen indvandrere og 1,7 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er provstiets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 1,7 %, og således lidt højere end gennemsnitligt. I absolutte tal er der 6.382 udlændinge i provstiets befolkning. I 1996 var der 2.635 indbyggere af udenlandsk oprindelse i provstiet svarende til 4,4 % af befolkningen. Der er altså sket mere end en fordobling af såvel antal som andel i perioden frem til 211. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der provstier med bare omkring 3 % udlændinge, mens andre provstier har op til 3 % udlændinge i befolkningen. Provstiets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 5 og opefter, mens efterkommerne mest er at finde i aldersgrupperne -29. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men der vil blandt indvandrerne være en del udlændinge, som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at 3-4 % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur, resten i ikke-kristne kulturer. I Sønderjylland er fordelingen Side 9
formentlig anderledes, fordi det må antages, at en del af de bosatte udlændinge oprindeligt stammer fra Tyskland. Det vedlagte nøgletalsark i bilagsmaterialet giver et overblik over sognenes befolkningssammensætning, herunder andelen af udlændinge i sognenes befolkning. Der er en skævvridning i fordelingen af provstiets udenlandske indbyggere i sognene, hvor 5 af provstiets sogne har en højere andel end gennemsnitligt, mens de øvrige 15 sogne har få udlændinge i befolkningen. I Bov Sogn, som har den højeste andel udlændinge, er 18,3 % af befolkningen udenlandsk herkomst, mens det er 13,4 % i Aabenraa Sogn. Øvrige sogne med flere udlændinge end gennemsnitligt er Holbøl Sogn, Tinglev Sogn og Burkal Sogn, som alle har omkring 12 % udlændinge i befolkningen. Helt anderledes er det i Bjolderup Sogn, hvor blot 4,6 % har udenlandsk herkomst. Øvrige sogne med få udlændinge er Hjordkær Sogn, Løjt Sogn, Genner Sogn og Varnæs Sogn, hvor mellem 5-6 % er af udenlandsk herkomst. (Tabel 1) Side 1
Børnetallet Børnegangene -15-211 1. 8 Personer 6 4 2 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 Ovenstående diagram viser, hvor mange børn, der er i hver enkelt gang fra -15 pr. 1.1.211 i Aabenraa Provsti. I alt bor der 11.618 børn i provstiet, og som det ses af diagrammet, er der tale om en børnegruppe med en klar overvægt af større børn. I alt udgør børn mellem -7 46,3 % af børnegruppen, mens de 7-15 ige udgør 53,7 %. Sammenligner man børnegangenes størrelse med niveauet på landsplan som i diagrammet nedenfor, fremg underskuddet af yngre børn -4 i provstiet ganske klart. Børnegangene i % - 211 Aabenraa Provsti Danmark 8 7 Procentandel af børn 6 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 På landsplan udgør børn op til 15 19,2 % af befolkningen. I Aabenraa Provsti er 19,4 % af befolkningen mellem -15. Det skal tilføjes, at Haderslev Stift generelt mere børnerigt end gennemsnitligt med 2,1 % børn i befolkningen. Side 11
Et kig på nøgletalsarket for 211 afslører, at der er temmelig store procentuelle forskelle på andelen af børn sognene imellem. De børnerigeste sogne i provstiet er Øster Løgum Sogn, Ravsted Sogn og Uge Sogn alle med 25-26 % børn mellem -15, mens Aabenraa Sogn, Tinglev Sogn og Holbøl Sogn har 16-18 % børn fra -15 i befolkningen. Udviklingen i børnetallet i 24-211 24 28 211 1 9 8 7 Antal børn 6 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 11 12 13 14 15 Ovenfor ses udviklingen i antallet af børn i Aabenraa Provsti fra 24-211 i absolutte tal. I 24 var der 12.196 børn mellem -15 i provstiet, og der har således været en nedgang på 578 børn i perioden svarende til et fald på 4,7 %. I 24 udgjorde børnene 2,4 % af den samlede befolkning, og i 211 udgør de 19,4 %. Diagrammet viser en relativt stabil børnegruppe uden de helt store udsving. Også i 24 var der en overvægt af større børn i provstiet, og den største forandring fra 24-211 er en reducering af børn mellem -4 og 8-12. Overordnet kan man altså sige, at børnetallet i Aabenraa Provsti har været svagt faldende siden 24, og at provstiet i hele perioden har haft en børnegruppe med overvægt af større børn. (Tabel 3) Side 12
Husstande og husstandsindkomster Husstandstyper i Danmark 211 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 22% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i provstiet 211 Øvrige husstande 5% Enlige (-49) uden børn 12% Par med børn 23% Enlige (+5) uden børn 23% Par (+5) uden børn 26% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 5% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og provstiet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Side 13
I Aabenraa Provsti er der 27.41 husstande, og som det ses på figurerne på foregående side, adskiller provstiet sig, hvad ang husstandstyper, en del fra landsgennemsnittet. På landsplan udgøres 56 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande). I Aabenraa Provsti er hele 59 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der er en noget lavere andel af singlehusstande/enlige i provstiet end gennemsnitligt på landsplan, nemlig 41 % mod landsgennemsnittet på 44 %. Det skal bemærkes, at kun 22 % af provstiets boliger er flerfamiliesboliger (etageejendomme el. lign), og boligmassens sammensætning har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i provstiet. Den største husstandstype i provstiet er Enlige (+5) uden børn med 26 % af husstandene, hvilket er 5 % mere end landsgennemsnittet. De andenstørste husstandstyper er Par med børn med 23 %, hvilket er 1 % mere end gennemsnitligt og Enlige (+5) uden børn også med 23 % af husstandene, hvilket præcis svarer til landsgennemsnittet. Børnefamilierne udgør 29 % af husstandene, hvilket er en smule højere end landsgennemsnittet på 28 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 49 %, hvilket er 5 % flere end gennemsnitligt. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Aabenraa Provsti er på 2,18, og til sammenligning er tallet 2,2 på landsplan. (Tabel 4) Side 14
Husstandsindkomster i Danmark 211 Høj indkomst. 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst. 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i provstiet 211 Høj indkomst 17% Lav indkomst 19% Høj mellemindkomst 22% Lav mellemindkomst 22% Mellemindkomst 2% Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet ovenfor. Der er tale om indkomsten før fradrag, og i 211 anvendes følgende indkomstgrænser: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: -178.143 kr. 178.144-299.7 kr. 299.71-463.356 kr. 463.357-691.399 kr. Over 691.399 kr. Side 15
Sammenligner man fordelingen i Aabenraa Provsti i de tilsvarende intervaller ses det, at provstiet har set underskud på 3 % i indkomstgruppen Høj indkomst, men 2 % flere husstande med Høj mellemindkomst. Dertil kommer et lille underskud på 1 % af husstande i indkomstgruppen Lav indkomst, mens der er 2 % flere med Lav mellemindkomst. Det betyder med andre ord, at indtægtsniveauet generelt er lidt lavere end gennemsnitligt, men til gengæld ligger husstandene nærmere hinanden indtægtsmæssigt end på landsplan. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da parhusstande ofte vil have to indtægter, vil indtægterne i sådanne husstande forventeligt være højere end indtægterne i singlehusstande. Ser man nærmere på tabel 4 i talmaterialet, fremg det da også, at størstedelen af singlehusstandene ligger i de lavere indkomstgrupper, mens Par med børn og Par (+5 ) uden børn vejer tungt i de højeste indkomstgrupper. Provstiets bruttomedianindkomst (den midterste husstandsbruttoindkomst for hele provstiet) er på 363.125 kr. og dermed en smule lavere end landsgennemsnittet på 369.975 kr. Der er store forskelle i bruttomedianindkomsten sognene imellem. På nøgletalsarket for 211 ses det, at Egvad Sogn har langt den højeste bruttomedianindkomst med kr. 545.48. Sognet har blot 424 indbyggere og provstiets næsthøjeste andel af par med børn med 34 % af husstandene, hvilket ofte ses i sammenhæng med en høj bruttomedianindkomst. Der ud over har yderligere 2 sogne bruttomedianindkomster på ca. 5.. I alt har 13 ud af provstiets sogne bruttomedianindkomster, der ligger højere end gennemsnitligt. I den modsatte ende af skalaen finder man Aabenraa Sogn med en bruttomedianindkomst på kr. 33.91, Tinglev Sogn med kr. 32.45 og Burkal Sogn med kr. 326.33. Disse sogne har høje andele af udlændinge og pensionister i befolkningen, hvilket ofte ses i sammenhæng med en lav bruttomedianindkomst. (Tabel 4) Side 16
Mobilitet og pendling Befolkningsbevægelser 211 2.5 2. 1.5 Antal personer 1. 5-5 Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 21 (kaldet 211-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Fraflyttede: Indvandrede: Udvandrede: Nettotilgang: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i provstiet Personer, som flytter fra provstiet til en adresse andetsteds i Danmark Personer, som flytter til provstiet fra udlandet Personer, som flytter fra provstiet til udlandet Befolkningstilgang = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til provstiet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I Aabenraa Provsti er flyttehyppigheden på 3,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes hvert 27., hvilket er en ekstremt statisk befolkning. I andre provstier kan flyttehyppigheden være helt op til 2 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i Aabenraa Provsti er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 7,3 %. I provstiet er der et lille fødselsunderskud, og sammen med flere fraflyttede end tilflyttede, betyder det trods lidt flere indvandrede end udvandrede, at provstiet havde en befolkningsnedgang i 21 på 116 personer svarende til,2 %. Kirkeligt set er diagrammet interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye borgere, som provstiet har fået i ets løb og som derfor er uden kendskab til provstiets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har Aabenraa Provsti i 21 fået 3.322 nye indbyggere. (Tabel 2) Side 17
Pendlingen til og fra provstiet 211 3. 25. 2. Antal personer 15. 1. 5. Natbefolkning Indpendling Udpendling Dagbefolkning I diagrammet om pendling er Natbefolkning lig med den del af provstiets bosiddende over 15, der er i beskæftigelse. Dagbefolkningen angiver, hvor mange personer, der er beskæftigede på provstiets arbejdspladser i dagtimerne, uanset hvor de bor. I Aabenraa Provsti er der i alt 28.478 personer i natbefolkningen. Af disse pendler 6.941 personer eller 24 % hver dag ud af provstiet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i provstiet for at arbejde. Det drejer sig om 6.729 personer også svarende til 24 % af natbefolkningen. Det betyder, at provstiet har en dagbefolkning på 26.242 personer. Der findes ingen oplysninger om, hvor provstiets bosiddende studerende befinder sig i dagtimerne og de er derfor trukket ud af beregningen af provstiets dagbefolkning. Den beregning betyder, at der med sikkerhed er 19.513 personer fra natbefolkningen tilbage i Aabenraa Provsti i dagtimerne svarende til hele 74 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at provstiet i dagtimerne i alle hverdage har en befolkning, hvoraf 2/3 kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i provstiet via deres bopæl. Et kig på nøgletalsskemaet for 211 viser, at tre af provstiets sogne har dagbefolkninger, som er større end natbefolkningerne, og at sognene dermed har flere arbejdspladser i forhold antallet af erhvervsaktive indbyggere. I Rise Sogn finder vi provstiets største dagbefolkning med 148 %, herefter følger Aabenraa Sogn med 117 %, Bov Sogn med en dagbefolkning på 18 % og i Tinglev Sogn er dagbefolkningen på 17 %. Den mindste dagbefolkning findes i Øster Løgum Sogn, hvor dagbefolkningen blot svarer til 27 % af natbefolkningen. (Tabel 7) Side 18
Arbejdsstyrkens fordeling 211 Natbefolkning Dagbefolkning 35 3 25 2 15 1 5 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport m.v. Information og kommunikation Procent Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet Uddannelssøgende Diagrammet ovenfor viser, indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen er beskæftiget. I Aabenraa Provsti er der ikke stor forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i provstiet). Hvad ang dagbefolkningen er det største beskæftigelsesområde Handel og transport mv med 27 % af provstiets arbejdspladser. Herefter følger Offentlig adm., undervisning og sundhed med 26 % og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 14 % af arbejdspladserne. Antallet af arbejdspladser udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er de største beskæftigelsesområder Handel og transport mv. med 3 % af de beskæftigede og Offentlig adm., undervisning og sundhed med 29 % af de beskæftigede, og herefter følger Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 13 % af arbejdspladserne. Antallet af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed det største beskæftigelsesområde for både dag- og natbefolkning, fordi det er en meget omfattende kategori, der fx dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7) Side 19
Arbejdsstyrke og uddannelse Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet 211 Aabenraa Provsti Danmark 7 6 5 4 3 2 1 4,9 6,9 9,1 35,5 2, 58,5 31,9 3,7 28,1 5,6 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Procentandel af befolkningen over 15 Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I Aabenraa Provsti er der i alt 49.37 indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger provstiet en smule under landsgennemsnittets 61 % store arbejdsstyrke. I Aabenraa Provsti tilhører 58,5 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er 5,6 % af befolkningen, som er under uddannelse, hvilket svarer nogenlunde til niveauet på landsplan. Provstiets andel af selvstændige ligger på niveau med landsgennemsnittet, mens der er et lille underskud af lønmodtagere på højeste og mellemste niveau. Der imod er der et pænt overskud af øvrige lønmodtagere. Andelen af arbejdsløse på 2, % ligger lidt lavere end landsgennemsnittet på 2,1 %. På landsplan udgøres 25,4 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.) og i Aabenraa Provsti er det 28,1 %. Samlet set er der næsten 32 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i provstiet. (Tabel 5) Lønmodtagere Højeste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på højeste niveau Lønmodtagere Mellemste niveau: Lønmodtagere i et arbejde, der forudsætter færdigheder på mellemniveau Lønmodtagere Øvrige: Lønmodtagere i et arbejde, der ikke forudsætter færdigheder på højeste eller mellemste niveau Side 2
Højeste fuldførte uddannelse 211 Procent af befolkningen over 15 45 4 35 3 25 2 15 1 5 38,8 4,2 Aabenraa Provsti 35,6 4,3 Danmark 9,9 3,3 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Ovenstående diagram viser højeste fuldførte uddannelse. Således tæller de uddannelsessøgende, som er i gang med erhvervsmæssige eller videregående uddannelser ikke med i de pågældende kolonner, men i enten Grundskole eller Gymnasial uddannelse. Man tæller først med i uddannelseskategorien i det øjeblik den pågældende uddannelse er fuldført. I Danmark er der en overvægt af personer, der har grundskoleuddannelsen som højeste fuldførte uddannelse. I Aabenraa Provsti ligger er andelen på 38,8 %, hvilket er godt 5 % højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse med 4,2 % ligger noget lavere end niveauet på landsplan, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 35,6 % er noget højere end landsgennemsnittets 31 %. I forhold til de videregående uddannelser har Aabenraa Provsti i alt 17,5 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 22,1 %, og dermed er der et relativt stort underskud af videreuddannede i provstiet. Det fordeler sig med et mindre underskud af indbyggere med en kort eller mellemlang videregående uddannelse og et større underskud af indbyggere med en lang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse 1.1.211. (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: Handel & kontor, sekretær (advokat-, læge-), murer, tømrer, mekaniker, grafiker, landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom, merkonom, laborant, politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader: læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykolog m.fl. Side 21
Folkekirkemedlemskab Folkekirkemedlemskabet i Danmark pr. 1.1.214 er på 78,4 %. En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert normalt falder med ca.,5 %. Pr. 1.1.212 var medlemsprocenten 79,8 %, og medlemsandelen er faldet med,7 % ligt de seneste to. Det absolutte medlemstal er p.t. på 4.413.825 personer ud af et samlet befolkningstal på 5.627.235 indbyggere. I 199 var 89,3 % af befolkningen medlem af folkekirken svarende til i alt 4.571.119 personer. Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift 1 95 Andele af befolkningen i procent 9 85 8 75 7 65 6 55 5 199 1993 1996 2 24 28 212 214 Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 199, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med et gennemsnitsfald på,8 % om et i de seneste 2, og pr. 1.1.214 er folkekirkemedlemsskabet helt nede på 6,9 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare14 stå uden for folkekirken. Fra 213 til 214 er andelen dog kun faldet med,7 %. Andre steder i landet g udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 87,3 % og har gennem de seneste 2 oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med,3 % ligt. Fra 213 til 214 er andelen dog faldet med,5 %. I Haderslev Stift er medlemsprocenten pr. 1.1.214 på 83,6 %. Det er et fald siden 211 på 1,8 %, hvor medlemsprocenten var på 85,4 %. Det svarer til, at stiftet som helhed har oplevet et ligt fald i folkekirkemedlemsskabet på,6 % i de seneste 3. Side 22
Folkekirkemedlemskabet i Aabenraa Provsti Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i provstiet på 82,5 % dækkende over i alt 48.641 folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i provstiet på 9,2 %, og der var i alt 53.591 medlemmer af folkekirken. Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 211 Aabenraa Provsti Danmark 1 9 Procentandel af befolkningen 8 7 6 5 4 3 2 1-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 --> De nyeste detaljerede tal om folkekirkemedlemsskabet er fra 211, hvorfor nedenstående tekst og diagrammet her ovenfor er baseret på disse tal. På landsplan er medlemsprocenten pr. 1.1.211 på 8,4 %, mens den i Aabenraa Provsti er på 83,9 % og dermed markant højere end landsgennemsnittet. Denne medlemsandel dækker over i alt 5.183 medlemmer af folkekirken. Sammenligner man som i diagrammet ovenfor provstiets andel af folkekirkemedlemmer med tallene på landsplan, fremg det, at medlemsskabet i alle aldersgrupper ligger over landsgennemsnittet, dog med undtagelse af aldersgruppen 75 +, som ligger en ganske lille smule lavere. I aldersgrupperne -14 og 2-44 ligger medlemsskabet endog væsentligt højere end gennemsnitligt. Den høje medlemsprocent blandt børn og unge viser, at det fortsat hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i Aabenraa Provsti. Provstiets samlede andel af medlemmer er faldet fra 9,2 % i 1996 til 83,9 % i 211, altså et fald på 6,3 % over en periode på 15. Dette er svarer til et ligt fald i gennemsnit på,42 %, hvilket er lidt lavere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. Side 23
I perioden 1.1.211-1.1.214 er medlemsprocenten faldet med 1,4 %, svarende til,46 % ligt. Det lige fald i medlemsprocenten er altså forøget en ganske lille smule de seneste 3. I nedenstående skema ses udviklingen i såvel andel som antal af folkekirkemedlemmer i provstiet for perioden 29-214: 1.1.29 1.1.21 1.1.211 1.1.212 1.1.213 1.1.214 % 84,6 84,3 83,9 83,6 83, 82,5 Personer 51.96 5.543 5.21 49.819 49.169 48.641 (Tabel 1) Side 24
Hvert sker der både ind og udmeldelser af folkekirken. Tallene for Aabenraa Provsti fra 27-213 ses i nedenstående diagram. Provstiet har haft et svagt faldende antal indmeldelser i perioden 27-213. Der er dog en nogenlunde god sammenhæng til et faldende fødselstal i perioden. Antallet af udmeldelser var svagt stigende frem til 211, men i 212 ses en markant stigning i antallet af personer, som meldte sig ud af folkekirken. Denne tendens er dog gældende for hele Danmark. I 213 meldte 121 personer sig ud af folkekirken i Aabenraa Provsti. Det skal bemærkes, at antallet af udmeldelser ikke omfatter frafald ved dødsfald, men er udtryk for reelle udmeldelser. Ind- og udmeldelser - Aabenraa Provsti Indmeldelser Udmeldelser 7 6 5 569 573 566 517 483 497 442 Personer 4 3 231 2 1 57 67 99 81 17 121 27 28 29 21 211 212 213 Som det ses nedenfor, har Haderslev Stift som helhed oplevet et kontinuerligt faldende antal indmeldelser, mens antallet af udmeldelser nogenlunde følger samme tendens som på landsplan med stor stigning i hhv. 29 og markant stigning i 212. Dertil kommer dog også et ret højt niveau af udmeldelser i 211. I 213 er antallet af udmeldelser faldet til under 1. igen. Ind- og udmeldelser i Haderslev Stift Indmeldelser Udmeldelser 6. 5. 4. 4.72 4.82 4.497 4.488 4.112 3.939 3.745 Personer 3. 2. 1.768 1. 581 692 1.5 831 1.34 994 27 28 29 21 211 212 213 Side 25
Medlemskab af folkekirken afhænger naturligvis også af, hvilken baggrund, man kommer fra. Derfor kigger vi nedenfor på medlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst og blandt indbyggere af udenlandsk herkomst. Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 211 Aabenraa Provsti Danmark Procentandel af befolkningen med dansk baggrund 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor mange indbyggere af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i Aabenraa Provsti. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i provstiet ligger lidt højere end gennemsnitligt i stort set alle aldersgrupper og dermed må man sige, at det i meget høj grad er skik og brug i denne gruppe af befolkningen at være medlem af folkekirken. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i provstiet i 211 på 9,9 % mod 88,2 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i Aabenraa Provsti og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I Aabenraa Provsti ligger medlemskabet på 8,4 % blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4, og det er markant højere end landsgennemsnittets 74,4 %. (Tabel 1) Side 26
Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af udenlandsk herkomst 211 Aabenraa Provsti Danmark Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + Diagrammet ovenfor viser, hvor stor en andel provstiets indvandrere og efterkommere af indvandrere, der er medlemmer af folkekirken i 211. Den tendens, man kan udlede af diagrammet er, at en væsentlig andel af provstiets indvandrere/efterkommere kommer fra kulturer, hvor medlemskab af den danske folkekirke er naturligt. Især blandt aldersgrupperne fra 4 og opefter ses et stort overskud af folkekirkemedlemmer i forhold til landsgennemsnittet. I Aabenraa Provsti er 25 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 11, %. I absolutte tal bor der 1.597 personer af udenlandsk herkomst i provstiet, som er medlem af folkekirken. Det skal bemærkes, at man normalt regner med, at 3-4 % af alle indvandrere kommer fra kristne kulturer, men det er i den forbindelse væsentligt, at de færreste af de kristne indvandrere kommer fra kulturer med en evangelisk-luthersk kirke. Der kan derfor være langt flere kristne indvandrere i provstiet, end folkekirkemedlemsskabet giver udtryk for. (Tabel 1) Side 27
Det er også interessant at kigge på folkekirkemedlemsskabet i provstiets 2 sogne. Diagrammet nedenfor bygger på oplysningerne i nøgletalsarket for 211 i bilagsmaterialet og viser folkekirkemedlemsskabet i procent i hvert enkelt sogn. 1 Folkekirkemedlemsskabet i sognene 211 8 Procent 6 4 2 Der er store udsving i medlemsskabsprocenten i provstiets sogne, og især stikker Burkal Sogn ud med et meget lavt folkekirkemedlemsskab på kun 71,8 %. Desuden er medlemsskabet lavt i Tinglev Sogn med 76 % og i Uge Sogn med 78,4 %. I Aabenraa Provsti har 12 af de 2 sogne en folkekirkemedlemsprocent på mindst 85 %. Højeste medlemsprocent findes i Hjordkær Sogn, hvor 9,9 % af indbyggerne er medlem af folkekirken, og i Bjolderup Sogn er det 9,7 %. Generelt er det sådan i Danmark, at andelen af udlændinge, et højt uddannelsesniveau og høje indkomster ofte har sammenfald med et lavt medlemskab af folkekirken. Dette ses ikke umiddelbart at være tilfældet i Aabenraa Provsti, hvor er ikke synes at være en klar statistisk forklaring på lavere medlemskab i Burkal Sogn, Tinglev Sogn og Uge Sogn. Det kræver et nærmere lokalkendskab at forklare disse sognes lave medlemsandele. (Nøgletal 211) Side 28
Diagrammet her nedenfor viser udviklingen i medlemskabet i perioden 1996-211 fordelt på aldersgrupper. Udviklingen i medlemskabet af folkekirken 1996-211 1996 2 24 28 211 1 9 8 Befolkningen i pct 7 6 5 4 3 2 1-4 5-9 1-14 15-19 2-24 25-29 3-34 35-39 4-44 45-49 5-54 55-59 6-64 65-69 7-74 75 + De vigtigste tendenser for udviklingen i medlemsskabsprocenten for provstiet er: God stabilitet i medlemsandelen blandt de -4 ige i perioden 1996-24, herefter større fald frem til 28 og mindre fald i 211. I 211 er 73,9 % af provstiets børn mellem -4 medlem af folkekirken. På landsplan er andelen 67,7 % Blandt de 5-14 ige har der været meget stor stabilitet i medlemsniveauet. I aldersgruppen 1-14 er medlemsskabet blot faldet med 2,7 % i løbet af 15 s perioden I aldersgrupperne 15-34 har perioden budt på relativt store fald i folkekirkemedlemsskabet. Fx er medlemsskabet blandt de 15-19 ige faldet med 8,3 % og blandt de 25-29 ige med 12,9 % siden 1996 Blandt provstiets voksne i alderen 35-59 har perioden siden 1996 budt på mindre jævne fald i hvert måle i de fleste aldersgrupper For aldersgrupperne over 6 gælder det, at der har været mindre fald i folkekirkemedlemsskabet i flere af måleene, men generelt er det andelen relativt stabil i ældregruppen Side 29
Generelt kan siges, at diagrammet viser, at faldet i medlemsprocenten ikke er et fænomen isoleret til en enkelt aldersgruppe, men gælder i den brede befolkning og især blandt unge voksne. (Tabel 1) Side 3
Kirkelige handlinger I dette afsnit skal vi kigge på antallet af kirkelige handlinger i provstiet i perioden 26-213. Tallene findes i bilagsmaterialets Skema 7, som også indeholder tilsvarende tal for samtlige sogne i provstiet. Det bemærkes, at dåbstallene dækker over samtlige dåb foretaget det pågældende og dermed fx også dåb i forbindelse med konfirmation eller voksendåb. Dåbshandlinger - Aabenraa Provsti 27-213 Fødte Døbte 7 6 5 Antal 4 3 2 1 27 28 29 21 211 212 213 Diagrammet ovenfor sammenligner antallet af fødte børn med antallet af dåbshandlinger samme. Det fremg, at fødselstallet steg en smule frem til 29, hvorefter det har været svagt faldende. I 213 blev der født knap 1 børn færre end i 27. Antallet af døbte var højest i 28 med 556 døbte, men er de følgende faldet en del. I 213 var der 46 dåbshandlinger i provstiets kirker. Hvis man skal forsøge at sætte procentandel på dåben, er det nærliggende at sammenligne med antallet af fødte det pågældende og en sådan opstilling giver følgende resultat: 27 28 29 21 211 212 213 Fødte 595 615 619 577 54 548 53 Døbte 535 556 541 518 483 454 46 Dåbsprocent 89,9 9,4 87,4 89,8 89,4 82,8 8,7 Dåbsprocenten er ifølge denne beregning højest i 27 med 89,9 % og holder sig nogenlunde jævnt omkring 87-9 % i de følgende frem til 212, hvor andelen er på 82,8 %. I 213 er andelen nede på 8,7 %. Denne beregningsmetode har dog følgende usikkerhedsmomenter: Side 31
Det bemærkes, at i dette afsnit om Kirkelige handlinger måles der kun på en enkelt gang, nemlig dem, som blev født i det pågældende måle. Man ved ikke præcis, hvor mange af disse børn, der er omfattet af antallet af døbte i samme måle. Nogle af de ige kan fx være født sent i måleet og bliver måske først døbt det efterfølgende. Nogle bliver måske først døbt langt senere i livet. Dermed er der en hvis usikkerhed om, hvor mange af de fødte i det pågældende, der også døbes i det pågældende. Dertil kommer, at antallet af døbte dækker alle døbte i måleet, og dermed også personer døbt fx i forbindelse med konfirmation eller senere i livet. Det er altså ikke muligt at give et faktuelt tal for, hvor mange af de børn, der blev født i måleet, der blev døbt i måleet, og dermed er ovenstående oversigt heller ikke at betragte som faktuel viden, men alene som et fingerpeg om dåbsprocentens udvikling. Det skal desuden bemærkes, at det altid vil give større udsving, n man måler på en meget lille gruppe, som det sker her i afsnittet om kirkelige handlinger, hvor der kun måles på en enkelt gang, og n der måles hvert. Der kan fx også være forskelle i, hvor mange børn, der fødes af dansk og udenlandsk herkomst det pågældende. I afsnittet om Folkekirkemedlemsskab måles folkekirkemedlemsskabet i aldersgrupper med 5 gange i hver. Fx dækker den første aldersgruppe alle børn, der var mellem -4 pr. 1.1. i måleet. Diagrammet på side 29 (tabel 1) indeholder faktuelle tal, da man præcis ved, hvor mange af disse børn, der var medlem af folkekirken pr. 1.1. i måleet. Her ser vi, at folkekirkemedlemsskabet pr. 1.1.211 blandt -4 ige faktuelt er på 73,9 %, selv om ovenstående skema viser en dåbsprocent på 89,4 % for det pågældende. Side 32
Nedenstående diagram viser udviklingen i øvrige kirkelige handlinger i perioden 26-213. Kirkelige handlinger - Aabenraa Provsti 26-213 Kirkelige velsignelser Vielser Konfirmerede Dødsfald Begravet i FK 8 7 6 5 Antal 4 3 2 1 26 27 28 29 21 211 212 213 Antallet af kirkelige vielser i Aabenraa Provsti var i 26 på 159, men har siden da været faldende, og i 213 blev der viet 65 par i provstiets kirker. Antallet af kirkelige velsignelser har i alle ene være begrænset til mellem 12-29. Antallet af konfirmationer svinger meget i den viste periode. Konfirmationstallet afhænger i høj grad af den enkelte gangs størrelse, de unge menneskers herkomst og tilhørsforhold til folkekirken samt til- og fravalg af konfirmationen. Det er derfor vanskeligt at sige noget om tendenser i den henseende. I 26 var der 718 konfirmationer i provstiet og i 212 var der 617. De nyeste tal viser, at der i 213 var 595 konfirmationer i provstiet. Antallet af kirkelige begravelser svinger en del i den viste periode, og har en klar sammenhæng med antallet af døde i samme periode. I 27 blev 8,4 % af alle afdøde kirkeligt begravet, og i 212 er andelen 84 %. Nye tal for 213 viser, at 82,7 % af alle døde i provstiet blev begravet eller bisat med gejstlig medvirken. Generelt set ligger andelen af afdøde, som er begravet i folkekirkeligt regi lidt lavt i Aabenraa Provsti i forhold til mange andre steder i Danmark. (Skema 7) Side 33
Til slut Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om provstiets kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder i tallene eller analysen, er det vigtigt for både jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af uklarheder i materialet. Vi ønsker jer held og lykke med det forestående arbejde! Venlig hilsen Kirkefondet Side 34