Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004, 2008, 2011 og 2014."

Transkript

1

2 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, oktober 214 Kildemateriale: Sognestatistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2, 24, 28, 211 og 214. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har de enkelte menighedsråd adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Dette gælder de sognedemografiske tal for 24, 28, 211 og 214. Tidligere talmateriale forefindes kun hos Kirkefondet.

3 Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Befolkningssammensætning... 5 Indvandrere og efterkommere... 9 Børnetallet... 1 Husstande og husstandsindkomster Mobilitet og pendling Arbejdsstyrke og uddannelse Folkekirkemedlemskab... 2 Til slut... 25

4 N I som menighedsråd, ansatte eller frivillige skal planlægge aktiviteter eller evaluere dem, er det nyttigt, at I ved så meget som muligt om jeres sogn. Sogneprofilen fra Kirkefondet bygger på de nyeste sognedemografiske talsæt fra Danmarks Statistik (214), som sognene også har adgang til. Men det kan være svært at omsætte de mange data til en overskuelig form, som sognet kan bruge at blive klogere på sin befolkning. I sogneprofilen præsenteres jeres tal i diagrammer med tilhørende forklaring, som gør det enkelt og klart, hvordan sognets befolkning er sammensat i 214. Sogneprofilen indeholder desuden også sognets talsæt for ene 1996, 2, 24, 28 samt 211, og på baggrund af disse tal præsenterer vi et billede af den befolkningsudvikling, som sognet har gennemgået i løbet af 18. Vi håber, I f glæde af profilen!

5 Personer Danmarks Statistik benytter en inddeling af befolkningen i 16 aldersgrupper med 5 gange i hver. For at skabe et enklere overblik over befolkningssammensætningen i sognet arbejdes der desuden med følgende gruppering af aldersgrupperne: -19 : Børnegruppen 2-34 : Unge voksne : Voksengruppen : Ældregruppen Befolkningsprofil i sognet Det samlede indbyggertal i X-strup Sogn pr er på personer, der fordeler sig i 16 aldersgrupper, som det ses i diagrammet ovenfor. Sognets børnegruppe -19 fordeler sig med et overskud af børn mellem -4 og ige, og nogle færre børn i alderen Forskellen i aldersgrupperne størrelse svinger mellem personer. Der er i alt indbyggere mellem -19 i X-strup Sogn, og børnegruppen udgør 19,5 % af befolkningen. Gruppen af unge voksne best af i alt personer mellem 2-34, som samlet set udgør 32,5 % af sognets befolkning. Aldersgruppen 2-24 er ubetinget sognets største aldersgruppe og udgøres af personer svarende til 51 % af samtlige unge voksne i X- strup Sogn. Til sammenligning er der blot 57 personer i aldersgruppen Sognets voksengruppe best af personer, og udgør samlet set 26,4 % af befolkningen. Voksengruppen er aldersmæssigt meget jævnt fordelt med mellem personer i hver aldersgruppe. Ældregruppen best af personer over 6, og udgør 21,6 % af sognets befolkning. Der er færrest personer i aldersgruppen 7-74 med 335 personer og flest personer i aldersgruppen 75+ med 641 personer. Det skal bemærkes, at aldersgruppen 75+ dækker alle gange over 75, hvorimod de øvrige aldersgrupper dækker 5 gange hver.

6 Procent Befolkningsprofil sammenholdt med landstallene 214 X-strup Sogn Danmark Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Vi ser her, at procentandelen af børn fra -4 ligger en smule højere end landsgennemsnittet, mens aldersgrupperne 5-14 ligger langt under landsgennemsnittet. For så vidt ang de ige, er der et mindre underskud i forhold til landstallene. Sognet har et markant overskud af unge voksne i alderen 2-24 og et væsentligt overskud af ige. Andelen af 3-34 ige ligger en smule højere end landstallene. Dette er en typisk tendens for områder, der er rige på job- og uddannelsesmuligheder, og som også har et boligudbud, som henvender sig til den yngre del af befolkningen. Andelene af voksne mellem ige i X-strup Sogn ligger et godt stykke under landsgennemsnittet, og i ældregruppen er der ligeså tydelige underskud i aldersgrupperne op til 7, mens der er en lidt højere andel af 75+ ige end på landsplan. Dette giver et samlet billede af et sogn med en aldersmæssigt relativt jævnt fordelt befolkning bortset altså fra en markant stor gruppe unge voksne 2-29 ige og en lidt stor gruppe indbyggere over 75. (Tabel 1)

7 Antal indbyggere Befolkningsudviklingen i sognet Diagrammet ovenfor viser befolkningsudviklingen i sognet i perioden fordelt på 16 aldersgrupper med hver 5 gange. I 1996 boede der 7.81 personer i X-strup Sogn. I perioden frem til 214 er befolkningen steget til personer svarende til 1.34 flere indbyggere eller en stigning på 18 %. Der er således tale om en stor vækst i befolkningstallet i perioden, som dog ikke har budt på større udsving i befolkningsudviklingen. Generelt er der således tale om små udsving i hver aldersgruppe undtagen blandt ige og 75+ ige. I børnegruppen op til 19 har der været fremgang i antallet på 241 børn i sognet siden 1996 svarende til en stigning på 17 %. Børnegruppen udgør i dag samlet set 19,5 % af befolkningen, og i 1996 var det 19,7 %. Dermed er sognets børnegruppe vokset pænt i antal, men faldet en smule i andel siden Gruppen af unge voksne 2-34 er vokset fra 2.56 personer i 1996 til i 214 svarende til 666 personer eller 32 % i forhold til udgangspunktet. Der er tale om en markant stigning i antallet af 2-24 ige og en mindre stigning i antallet af ige, mens antallet af 3-34 ige er gået en smule tilbage. Antallet af 2-24 ige steget med hele 62 % siden I 1996 udgjorde gruppen af unge voksne 29 % af den samlede befolkning, og i 214 udgør de 32,5 %. Dermed er der blevet markant flere unge voksne i X-strup Sogn gennem de sidste 18, og de udgør i dag en noget større andel af sognets befolkning end tilfældet var i Voksengruppen er faldet en smule fra personer i 1996 til personer i 214 svarende til et fald på blot 9 personer eller,4 %. Der er tale om mindre fald i antallet af ige og 5-59 ige, og mindre stigninger i antallet af 4-49 ige. I 1996 udgjorde voksengruppen 31,4 % af sognets befolkning, og i 214 udgør de 26,4 % af befolkningen. Der har således været et mindre fald i antal, men et større fald i de voksnes andel af befolkningen siden Sognets ældregruppe er blevet noget større siden 1996, hvor der boede 1.45 personer over 6 i X-strup Sogn. I 214 er der indbyggere over 6 i sognet, og det svarer til en stigning på 46 personer eller 29 %. Der er tale om mindre fremgange i aldersgrupperne 6-

8 74 og en stor fremgang i antallet af 75+ ige. I 1996 var der 344 indbyggere over 75 i sognet, og i 214 er antallet steget til 641 personer. Det svarer til en stigning på 86 %! Ældregruppen udgjorde i 1996 i alt 19,8 % af befolkningen i sognet, og i 214 er andelen steget til 21,6 %. Der er altså tale om en større fremgang i antallet af indbyggere over 6 samt en pæn stigning i deres andel af befolkningen. Nedenstående skema giver et overblik over udviklingen i befolkningsgrupperne i X-strup Sogn i perioden : Befolkningsgruppe X-strup Sogn 1996 X-strup Sogn 214 Danmark 214 Børnegruppen (-19 ) Unge voksne (2-34 ) Voksne og midaldrende (35-59 ) Ældre og gamle (6 +) 19,7 % 19,5 % 23,1 % 29 % 32,5 % 16,8 % 31,4 % 26,4 % 34 % 19,8 % 21,6 % 24,3 % De vigtigste tendenser i befolkningsudviklingen : Befolkningstilvækst på 18 % (+1.34 personer), men kun mindre udsving i befolkningens aldersmæssige sammensætning Fremgang i antallet af børn -19 på 17 % (+241 personer). Andelsmæssigt fald fra 19,7 % af befolkningen i 1996 til 19,5 % i 214 Stor fremgang i antallet af unge voksne 2-34 på 32 % (+666 personer). Især markant fremgang af 2-24 ige. Andelsmæssig fremgang fra 29 % i 1996 til 32,5 % i 214 Lille fald i antallet af voksne på,4 % (-9 personer). Ingen større udsving i nogen aldersgruppe. Andelsmæssigt fald fra 31,4 % i 1996 til 26,4 % i 214 Fremgang i antallet af ældre over 6 på 29 % (+46 personer) især markant stigning i antallet af 75+ ige. Andelsmæssig stigning fra 19,8 % i 1996 til 21,6 % i 214 (Tabel 1)

9 Indbyggere Indbyggernes herkomst 214 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % Efterkommere Indvandrere Danskere Diagrammet ovenfor viser andelen af indbyggere efter herkomst i de 16 aldersgrupper. I tabellen under diagrammet ses antallet af indbyggere i aldersgruppen fordelt på herkomst. Søjlerne skal læses således, at ca. 8 % af alle -4 ige er af dansk herkomst, ca. 3 % er indvandrere og ca. 17 % er efterkommere af indvandrere. I 214 er der 8,4 % indvandrere og 2,7 % efterkommere i den danske befolkning eller samlet set 11,1 % med udenlandsk herkomst. I X-strup Sogn er 11,3 % af befolkningen indvandrere og 4,1 % er efterkommere af indvandrere. Dermed er sognets andel af indbyggere med udenlandsk herkomst samlet set på 15,7 %, og således en del større end gennemsnitligt. I absolutte tal er der udlændinge i sognets befolkning. Sognets indvandrere findes især i aldersgrupperne fra 15 og opefter, og efterkommerne findes især i aldersgrupperne -24. I 1996 var der 261 indbyggere af udenlandsk oprindelse i sognet svarende til 3,7 % af befolkningen. Der er altså sket lige godt en femdobling af antal og andel af udlændinge i X- strup Sogn i perioden frem til 214. Skal man sammenligne med andre områder i landet, findes der sogne med bare omkring 1 % udlændinge, mens andre sogne har op til 7 % udlændinge i befolkningen. Tabellen giver desværre ingen oplysninger om udlændinges herkomstlande, men Danmarks Statistik oplyser, at 35 % af alle udlændinge bosat i Danmark pr har baggrund i en vestlig og dermed overvejende kristen kultur. (Tabel 1)

10 Procentandel af børn Børnegangene i % X-strup Sogn Danmark Ovenstående diagram viser den relative størrelse af de forskellige børnegange i sognet sammenlignet med landsgennemsnittet. Der er i alt børn i alderen -15 i X-strup Sogn, hvoraf 58 % udgøres af børn mellem -7 og 42 % er mellem Der er altså tale om en børnegruppe med en større overvægt af børn under 7. Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte gange på landsplan, har sognet markante overskud af børn på -1 og større overskud af børn mellem 2-4. Andelen af 6 ige, 7 ige og 11 ige ligger nogenlunde på niveau med landstallene, mens der er underskud af 6 ige, 8-1 ige og ige. (Tabel 3)

11 Antal børn Udviklingen i børnetallet i Diagrammet overfor viser, hvordan antallet af børn i hver gang har ændret sig i siden 24 i X-strup Sogn. Dengang var der børn mellem -15 i sognet, og i 214 er tallet steget til svarende til en stigning på 37 børn eller 3,2 %. Det fremg, at der i perioden er sket større stigninger i antallet af -4 ige og 14, og mindre stigninger i antallet af 8 ige, 11 ige og 15 ige. Der imod har der været mindre fald i antallet af 5-7 ige og 12 ige, og større fald i antallet af 9-1 ige og 13 ige. Børnegruppen er gået fra at have en mindre overvægt af -4 ige i 24 til at have en stor overvægt af børn i alderen -4 i 214. (Tabel 3)

12 Husstandstyper i Danmark 214 Øvrige husstande 7% Enlige (-49) uden børn 15% Par med børn 21% Enlige (+5) uden børn 24% Par (+5) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 214 Øvrige husstande 6% Par med børn 13% Enlige (-49) uden børn 28% Par (+5) uden børn 14% Par (-49) uden børn 9% Enlige med børn 6% Enlige (+5) uden børn 24% Ovenstående diagrammer viser husstandstypefordelingen i hhv. Danmark og i sognet. De blå felter illustrerer parhusstande (husstande med mindst 2 myndige personer på samme postadresse) og de røde felter illustrerer singlehusstandene (enlige). Begrebet Øvrige husstande dækker over husstande med mere end 2 myndige personer registreret på postadressen fx kollegier, plejehjem, bofællesskaber og par med myndige hjemmeboende børn. Som det ses på figurerne ovenfor, adskiller X-strup Sogns 4.49 husstande sig betydeligt fra landsgennemsnittet.

13 På landsplan udgøres 55 % af alle husstande af parhusstande (inkl. øvrige husstande) og 45 % er singlehusstande. I X-strup Sogn er blot 42 % af husstandene parhusstande, og det betyder med andre ord, at der med 58 % er væsentligt flere singlehusstande/enlige i sognet end gennemsnitligt på landsplan. Det skal bemærkes, at 72 % af sognets boliger er flerfamiliesboliger, og boligmassen har naturlig indflydelse på, hvilke husstandstyper, der er i sognet. Den største husstandstype i sognet er Enlige (-49) uden børn med 28 % af husstandene, hvilket er 13 % mere end landsgennemsnittet. Herefter følger Enlige (+5) uden børn med 24 % af husstandene, hvilket svarer fuldstændig til landsgennemsnittet. Trediestørste husstandstype er Par (+5) u børn med 14 % af husstandene, hvilket er 7 % færre end gennemsnitligt. Desuden er andelen af Par med børn med blot 13 % af husstandene betydeligt lavere end landsgennemsnittet på 21 %. Børnefamilierne udgør samlet set 19 % af husstandene, hvilket er væsentligt lavere end landsgennemsnittet på 27 %. Den samlede andel af husstande med personer over 5 er på 38 % mod 45 % på landsplan, og udgøres i høj grad af enlige. Sognet har derimod et stort overskud af husstande med personer under 49, nemlig 37 % mod 21 % på landsplan. X- strup Sogn har desuden 6 % husstande i kategorien Øvrige husstande mod 7 % på landsplan. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse i X-strup Sogn er på 1,9, og til sammenligning er tallet 2,15 på landsplan. Samlet set er der tale om et sogn med et klart overskud af singlehusstande, rigtig mange yngre (-49) hustande og mange husstande med personer over 5, hvoraf mange er enlige, samt en relativt pæn andel børnefamilier. (Tabel 4)

14 Nedenfor viser diagrammerne, hvordan husstandene i Danmark og i sognet fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes i 214-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Husstandsindkomster i Danmark 214 Høj indkomst 2% Lav indkomst 2% Høj mellemindkomst 2% Lav mellemindkomst 2% Mellemindkomst 2% Husstandsindkomster i sognet 214 Høj indkomst 9% Høj mellemindkomst 14% Lav indkomst 36% Mellemindkomst 18% Lav mellemindkomst 23%

15 Danmarks Statistik opdeler indkomstfordelingen i Danmark i fem lige store grupper, som det fremg af diagrammet på foregående side. Sammenligner man med fordelingen i X-strup Sogn, ser man, at sognet har et markant underskud af husstande i indtægtsgrupperne Høj indkomst og et større underskud af husstande med Høj mellemindkomst, men et klart overskud af husstande med Lav indkomst. Danmarks Statistik opgør indtægterne pr. husstand. Da der er en væsentligt lavere andel af parhusstande (hvilket ofte betyder to indtægter) i X-strup Sogn i forhold til landsgennemsnittet, er det forventeligt, at sognets andel af husstande med høje indkomster er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, hvilket også er tilfældet. Sognets bruttomedianindkomst (den midterste husstands-bruttoindkomst for hele sognet) er på kr og er dermed væsentligt lavere den tilsvarende i Danmark, som er på kr I bilagsmaterialets tabel 4 ses en detaljeret inddeling af indkomsterne i de forskellige husstandstyper, og her fremg det blandt andet, at sognet har 117 børnefamilier, hvor indtægten er på højest kr ligt før skat, hvilket også gælder for 554 husstande med beboere over 5. Disse husstande kan have økonomiske udfordringer med at få dagligdagen til at hænge sammen, og det kan derfor være aktuelt med en diakonal indsats fra kirkens side i forhold til disse indbyggere. (Tabel 4)

16 Antal personer Befolkningsbevægelser Ovenstående diagram dækker perioden januar-december 213 (kaldet 214-tal) og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Tilflyttede: Personer, som flytter fra en adresse i Danmark til en adresse i sognet Fraflyttede: Personer, som flytter fra sognet til en adresse andetsteds i Danmark Indvandrede: Personer, som flytter til sognet fra udlandet Udvandrede: Personer, som flytter fra sognet til udlandet Nettotilgang: = fødte døde + tilflyttede fraflyttede + indvandrede - udvandrede Hvert sker der til- og fraflytning til sognet. Det måles i begrebet flyttehyppighed, som dækker over gennemsnittet af tallene for hhv. til- og fraflytning i procentandel i forhold til den samlede befolkning. I X-strup Sogn er flyttehyppigheden på 18,7 %. Det betyder, at befolkningen statistisk set udskiftes ca. hvert 5., hvilket er en meget mobil befolkning. I andre sogne kan flyttehyppigheden spænde mellem 3-33 %. Unge mennesker flytter ofte mere end andre, og i X-strup Sogn er indbyggerne under 3 da også mere mobile end resten af befolkningen med en flyttehyppighed på 29,7 %. I X-strup Sogn er der et lille fødselsoverskud, og sammen med flere tilflyttede end fraflyttede samt flere indvandrede end udvandrede, betyder det, at sognet havde en befolkningstilgang i 213 på 461 personer svarende til 5,5 %. Kirkeligt set er diagrammet især interessant, fordi det fortæller noget om, hvor mange nye indbyggere, som sognet har fået i ets løb, og som derfor er uden kendskab til sognets kirkeliv. Sammenlægger man antallet af fødte, tilflyttede og indvandrede, har X-strup Sogn i 213 fået 2.22 nye indbyggere svarende til 24 % af befolkningen. (Tabel 2)

17 Antal personer Pendlingen til og fra sognet Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Ovenstående diagram giver et billede af pendlingen til og fra X-strup Sogn, og dertil skal knyttes flg. ordforklaringer: Natbefolkning: Beskæftigede indbyggere over 15 Dagbefolkning: Personer over 15 beskæftiget på sognets arbejdspladser i dagtimerne uanset bopæl Indpendling: Personer bosat i andre sogne, der krydser sognegrænserne for at gå på arbejde i sognet Udpendling: Personer bosat i sognet, der krydser sognegrænserne for at arbejde andetsteds I X-strup Sogn er der i alt 2.86 personer i natbefolkningen. Af disse pendler personer eller 91 % hver dag ud af sognet for at arbejde et andet sted. Samtidig er der også nogle, der pendler ind i sognet for at arbejde. Det drejer sig om personer svarende til 78 % af natbefolkningen. Det betyder, at sognet har en dagbefolkning på personer, og at der kun er 266 personer fra natbefolkningen tilbage i X-strup Sogn i dagtimerne svarende til blot 1,6 % af dagbefolkningen. Det vil med andre ord sige, at sognet i alle hverdage har en dagbefolkning (de beskæftigede), hvoraf kun ca. en ud af 1 personer kan have en naturlig tilknytning til kirkelivet i sognet via deres bopæl. (Tabel 7)

18 Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofindvind. og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport mv. Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig adm., undervisning og sundhed Kultur, fritid o.a. service Uoplyst aktivitet Procent Arbejdsstyrkens fordeling 214 Natbefolkning Dagbefolkning Diagrammet ovenfor viser indenfor hvilke områder hhv. dag- og natbefolkningen i X-strup Sogn er beskæftiget. Der ses nogen forskel i beskæftigelsesområderne for natbefolkningen (indbyggerne) og dagbefolkningen (arbejdspladserne i sognet). De absolutte tal kan findes i talmaterialet. Hvad ang dagbefolkningen spreder den sig over mange beskæftigelsesområder. Langt det største beskæftigelsesområde er Offentlig adm., undervisning mm. med 66 % af sognets arbejdspladser. Herefter følger Erhvervsservice og Handel og transport begge med 15 % af arbejdspladserne. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. For natbefolkningens vedkommende er det største beskæftigelsesområde også Offentlig adm., undervisning mm. med 38 % af de beskæftigede. Herefter følger Handel og transport med 27 % af de beskæftigede og Industri, råstofudvind. og forsyningsvirksomhed med 11 %. Andelene af beskæftigede udenfor disse områder er begrænsede. Langt de fleste steder i Danmark er Offentlig adm., undervisning og sundhed med 31 % af de beskæftigede det største beskæftigelsesområde for både nat- og dagbefolkningen, fordi det er en meget omfattende kategori, der f.eks. dækker både sundhedsvæsen, socialvæsen, uddannelsessektor, bibliotek og andre kommunale serviceområder. (Tabel 7)

19 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Procentandel af befolkningen over 15 Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet X-strup Sogn 49,1 Danmark ,2 31,3 26, ,8 12,2 4,5 3,4 5,5 13,9 Ovenstående diagram er baseret på oplysninger om alle indbyggere over 15. I X-strup Sogn er der i alt indbyggere over 15. Som det ses af diagrammet, ligger sognet væsentligt lavere end landsgennemsnittets 6,2 % store arbejdsstyrke. I X-strup Sogn tilhører blot 49,1 % af befolkningen over 15 arbejdsstyrken. Der er derimod hele 13,9 % af befolkningen, som er under uddannelse (DK 6,8 %). Sognets andel af selvstændige ligger langt under landsgennemsnittet, og der er underskud af såvel lønmodtagere på højeste som mellemste niveau. Også andelen af øvrige lønmodtagere ligger under landsgennemsnittet, mens andelen af arbejdsløse på 3,4 % er lidt højere end landsgennemsnittets 2,9 %. På landsplan udgøres 26 % af befolkningen over 15 af pensionister (herunder efterlønnere, førtidspensionister, invalidepensionister o.l.), og i X-strup Sogn er det 26,8 %. Samlet set er der 31,3 %, som st permanent udenfor arbejdsmarkedet i X-strup Sogn (DK 29,7 %). I sognet er der desuden 5,5 % (DK 3,2 %), som midlertidigt st udenfor arbejdsmarkedet, hvilket vil sige, at de er på midlertidige overførselsindkomster. (Tabel 5) Lønmodtagere på højeste niveau Færdighedsniveau sv.t. en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau Færdighedsniveau sv.t. afsluttet kort eller mellemlang uddannelse påbegyndt efter det 17. eller 18. leve. Øvrige lønmodtagere Færdighedsniveau sv.t. en treig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15.

20 Procent af befolkningen over 15 Højeste fuldførte uddannelse X-strup Sogn Danmark ,4 26, ,9 9,7 1 2,9 7,5 5 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse I Danmark har 32,4 % af alle indbyggere over 15 en grundskoleuddannelse som højeste fuldførte uddannelse. I X-strup Sogn ligger er andelen på 33,4 %, hvilket er 1 % højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer med en gymnasial uddannelse på 13,9 % ligger markant højere end landsgennemsnittets 7,4 %, mens andelen af personer med en erhvervsfaglig uddannelse med 26,3 % er væsentligt lavere end landsgennemsnittets 31,1 %. I forhold til de videregående uddannelser har X-strup Sogn i alt 2,1 % indbyggere med en videregående uddannelse. På landsplan er andelen 24,3 %, og dermed er der et underskud af videreuddannede i sognet. Det fordeler sig med et mindre underskud af indbyggere med en kort eller lang videregående uddannelse og et større underskud af indbyggere med en mellemlang videregående uddannelse. Det skal bemærkes, at i andelen af personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse, tæller også de 15 ige, som endnu ikke har afsluttet folkeskoleniveau på tidspunktet for statistikkens tilblivelse (Tabel 6) Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: handel & kontor, sekretær (advokat, læge), murer; tømrer, mekaniker, grafiker, landmand Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler, akademiøkonom, revisor, merkonom, laborant, politimand Mellemlang videregående: folkeskolelærer, bibliotekar, diplomuddannelser, maskinmester, sundhedsplejerske samt bachelorer Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader, læge, tandlæge, ingeniør, præst, psykologpsykolog.

21 Procentandel af befolkningen Pr. 1. januar 214 er medlemsandelen i X-strup Sogn på 74,6 % dækkende over i alt folkekirkemedlemmer. I 1996 lå medlemsandelen i sognet på 88,3 %, og der var i alt medlemmer af folkekirken. Det vil med andre ord sige, at til trods for et fald i medlemsandelen, skal folkekirken i X-strup Sogn i dag betjene stort set samme antal folkekirkemedlemmer som i På landsplan er medlemsprocenten pr på 78,5 %, hvilket er et fald fra 86,5 % i Folkekirkemedlemskabet i aldersgrupper 214 X-strup Sogn Danmark Sammenligner man som i diagrammet ovenfor sognets andel af folkekirkemedlemmer i aldersgrupperne med tallene på landsplan i 214, fremg det tydeligt, at medlemsskabet i alle aldersgrupper mellem -19 ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Medlemsprocenten blandt børn og unge er så lav, at man må sige, at det ikke i langt overvejende grad hører til skik og brug at blive døbt og konfirmeret i X-strup Sogn. Medlemsskabet blandt de unge voksne 2-29 ige ligger nogenlunde på niveau med landsgennemsnittet eller lidt over, mens medlemsprocenten blandt de 3-49 ige ligger klart under landstallene. For så vidt ang aldersgrupperne 5-74, ligger de alle omtrent på niveau med landsgennemsnittet, mens andelen blandt sognets ældste, de 75+ ige, er lidt lavere end på landsplan. Sognets samlede andel af medlemmer er som nævnt faldet fra 88,3 % i 1996 til 74,6 % i 214, altså et fald på 13,7 % over en periode på 18. Dette er svarer til et gennemsnitligt ligt fald på,76 %, hvilket er lidt noget højere end de ca.,5 % man som en tommelfingerregel regner med, at medlemsprocenten falder hvert på landsplan. (Tabel 1)

22 FK-mdl i pct af befolkningen Udviklingen i medlemskabet af folkekirken Diagrammet ovenfor viser udviklingen i folkekirkemedlemsskabet i perioden fordelt på aldersgrupper. På landsplan har de -4-ige i 214 den laveste medlemsandel af alle med 63,8 %, og andelen har været kontinuerligt faldende siden I X-strup Sogn er medlemskabet blandt de -4 ige også det laveste blandt alle aldersgrupperne, og er faldet fra 74 % i 1996 til 55,4 % i 214. I alle aldersgrupper fra -39 ser vi relativt store fald i de forskellige måle med samlede fald i perioden på mellem 15,3-21,4 %. I aldersgrupperne 4-64 ses mindre fald i de forskellige måle med samlede fald i perioden på mellem 11,6-13,1 %. I aldersgrupperne over 65 er medlemsandelen kun faldet beskedent i perioden, hvilket er helt almindeligt blandt de ældste borgere. Det er da også blandt de 7-74 ige, vi finder sognets højeste medlemsprocent på 89,9 %. (Tabel 1)

23 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund Folkekirkemedlemsskabet - indbyggere af dansk herkomst 214 X-strup Sogn Danmark Diagrammet ovenfor giver et billede af, hvor stor en andel af indbyggerene af dansk herkomst, som er medlem af folkekirken i X-strup Sogn. Her ses det, at folkekirkemedlemsskabet i sognet ligger relativt tæt på landsgennemsnittet i stort set alle aldersgrupper. Samlet set er medlemsprocenten blandt indbyggere af dansk herkomst i sognet i 214 på 86,9 % mod 87,1 % på landsplan. Medlemsniveauet blandt de -4 ige skiller sig ud ved at ligge lavt i forhold til de øvrige aldersgrupper både i X-strup Sogn og i Danmark som helhed. Det skyldes måske, at dåbsalderen i disse generelt stiger, men tallet kan også indeholde et reelt fald i antal dåbshandlinger. I X-strup Sogn ligger medlemskabet blandt børn af dansk herkomst i aldersgruppen -4 på 68,3 %, og det er lidt lavere end landsgennemsnittets 71,3 %. I X-strup Sogn er 7,1 % af indvandrerne og efterkommerne medlem af folkekirken, mens tallet på landsplan er 9,6 %. I absolutte tal bor der 91 personer af udenlandsk herkomst i sognet, som er medlem af folkekirken. Antallet af udlændinge, der er folkekirkemedlemmer, dækker ikke nødvendigvis alle de kristne udlændinge i sognet, idet flertallet af disse normalt vil have tilknytning til andre kristne kirkesamfund end folkekirken. (Tabel 1)

24 Antal børn Folkekirkemedlemmer i børnegangene Folkekirkemedlemsskabet i børnegruppen -15 ligger i 214 på 6,6 %, og det er et fald på 5,5 % siden 28, hvor andelen var 66,1 %. Som det fremg af ovenstående diagram, har der været fald i antallet af medlemmer i 9 ud af 16 gange, herunder især blandt børn over 8. I 28 var der 754 børn mellem -15, som var medlem af folkekirken, og i 214 er antallet faldet til 734 børn. (tabel 3)

25 Hermed videregives analysen af tallene. Vi håber, at analysen giver jer inspiration og vil være til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Frederiksberg d. 6. oktober 214 Sille M. Fusager

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013

Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Pastoratsprofil Halk-Grarup Pastorat 2013 Profil af Halk-Grarup Pastorat Maj 2013 Halk-Grarup Pastorat Haderslev Domprovsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille

Læs mere

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013

Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 2013 Provstiprofil Greve-Solrød Provsti 213 Profil af Greve-Solrød Provsti Maj 213 Greve-Solrød Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013

Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Sogneprofil Simon Peters Sogn 2013 Profil af Simon Peters Sogn Maj 2013 Simon Peters Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014

Sogneprofil Sydhavn Sogn 2014 Sogneprofil Sydhavn Sogn 214 Profil af Sydhavn Sogn Oktober 214 Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2014

Sogneprofil X-strup Sogn 2014 Sogneprofil X-strup Sogn 214 Profil af X-strup Sogn Maj 214 X-strup Sogn ** Provsti ** Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 214 Kildemateriale:

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt A 2014

Distriktsprofil Distrikt A 2014 Distriktsprofil Distrikt A 214 Profil af Distrikt A - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt A - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt B 2014

Distriktsprofil Distrikt B 2014 Distriktsprofil Distrikt B 214 Profil af Distrikt B - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt B - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013

Provstiprofil Tryggevælde Provsti 2013 Provstiprofil Tryggevælde Provsti 213 Profil af Tryggevælde Provsti Marts 213 Tryggevælde Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts

Læs mere

Distriktsprofil Distrikt C 2014

Distriktsprofil Distrikt C 2014 Distriktsprofil Distrikt C 214 Profil af Distrikt C - Sydhavn Sogn Oktober 214 Distrikt C - Sydhavn Sogn Vor Frue-Vesterbro Provsti Københavns Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013

Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Sogneprofil Falslev-Vindblæs Sogn 2013 Profil af Falslev-Vindblæs Sogn Maj 2013 Falslev-Vindblæs Sogn Hobro-Mariager Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M.

Læs mere

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015

Sogneprofil Avedøre Sogn 2015 Sogneprofil Avedøre Sogn 215 Profil af Avedøre Sogn Marts 215 Avedøre Sogn Rødovre-Hvidovre Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013

Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Sogneprofil Lystrup Sogn 2013 Profil af Lystrup Sogn Januar 2013 Lystrup Sogn Århus Nordre Provsti Århus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, januar

Læs mere

Sogneprofil Vor Frue Sogn 2016

Sogneprofil Vor Frue Sogn 2016 Sogneprofil Vor Frue Sogn 216 Profil af Vor Frue Sogn Juni 216 Vor Frue Sogn Skt. Knuds Domprovsti Fyens Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Sogneprofil X-strup Sogn 2017

Sogneprofil X-strup Sogn 2017 Sogneprofil X-strup Sogn 217 Profil af X-strup Sogn Maj 217 X-strup Sogn Skads Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 217 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013

Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Sogneprofil Nørrelands Sogn 2013 Profil af Nørrelands Sogn Februar 2013 Nørrelands Sogn Holstebro Provsti Viborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Sogneprofil for et sogn i Danmark... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Befolkningssammensætning... 3 Mobilitet og pendling... 5 Børnetallet... 8 Husstande

Læs mere

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013

Provstiprofil Slagelse Provsti 2013 Provstiprofil Slagelse Provsti 213 Profil af Slagelse Provsti Maj 213 Slagelse Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj 213 Provstiprofilen

Læs mere

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014

Køge Provsti Roskilde Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 2014 Køge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, december 214 Provstiprofilen er bestilt af Køge Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2014

Provstiprofil Kolding Provsti 2014 Provstiprofil Kolding Provsti 214 Profil af Kolding Provsti Marts 214 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, marts 214 Provstiprofilen

Læs mere

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013

Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 2013 Provstiprofil Ods og Skippinge Provsti 213 Profil af Ods og Skippinge Provsti Maj 213 Ods og Skippinge Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014

Provstiprofil Aabenraa Provsti 2014 Provstiprofil Aabenraa Provsti 214 Profil af Aabenraa Provsti April 214 Aabenraa Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 214 Provstiprofilen

Læs mere

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014

X-strup Provsti Ribe Stift. Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 2014 X-strup Provsti Ribe Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, november 214 Provstiprofilen er bestilt af X-strup Provsti Kildemateriale: Statistisk materiale

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Provstiprofil Aarhus Nordre Provsti 2015

Provstiprofil Aarhus Nordre Provsti 2015 Provstiprofil Aarhus Nordre Provsti 215 Profil af Aarhus Nordre Provsti Maj 215 Aarhus Nordre Provsti Aarhus Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk.

Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale er offentligt tilgængeligt på www.statistikbanken.dk. X-købing Sogn ** Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, september 2014 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik:

Læs mere

Provstiprofil X-strup Provsti 2016

Provstiprofil X-strup Provsti 2016 Provstiprofil X-strup Provsti 216 Profil af X-strup Provsti April 216 X-strup Provsti Aalborg Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, april 216 Provstiprofilen

Læs mere

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti

Befolkning og folkekirke Næstved Provsti Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 2.361 2.212 4.573 2.223

Læs mere

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat

Befolkning og folkekirke Halk-Grarup Pastorat Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 31 24 55 27 22 49 05-09

Læs mere

Befolkning og folkekirke Hover Sogn

Befolkning og folkekirke Hover Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år

Læs mere

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn

Befolkning og folkekirke X-strup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemmer

Børn og folkekirkemedlemmer Børn og folkekirkemedlemmer Aarhus Kommunes provstier 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Maj 215 Aarhus Kommunes Provstier: Domprovstiet Nordre Provsti Søndre Provsti Vestre Provsti Tekst og redigering:

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2015 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2015 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, maj

Læs mere

Provstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 2018

Provstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 2018 Provstiprofil Sogne i Høje Taastrup Kommune 218 Profil af sognene i Høje Taastrup Kommune Marts 218 Sognene i Høje Taastrup Kommune Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse:

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn

Befolkning og folkekirke Lihme Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 12 15 27 10 14 24 05-09

Læs mere

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn

Befolkning og folkekirke Vor Frue Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab X-strup Provsti 215 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab November 215 X-strup Provstis sogne: Sogn 1 Sogn 2 Sogn 3 Sogn 4 Sogn 5 Sogn 6 Sogn 7 Tekst og redigering: Sille

Læs mere

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010

Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Sogneprofil for et sogn i Danmark 2010 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Befolkningssammensætning...3 Mobilitet og pendling...6 Børnetallet...9 Husstande og husstandsindkomster...11 Arbejdsstyrke

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2016 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv 2016 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni

Læs mere

Børn og folkekirkemedlemskab

Børn og folkekirkemedlemskab Børn og folkekirkemedlemskab Aalborg Stift 2015 Rapport om børn og folkekirkemedlemskab Oktober 2015 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre

Læs mere

Supplerende diagrammer mv.

Supplerende diagrammer mv. Supplerende diagrammer mv. Aalborg Stift 215 Supplerende diagrammer mv. Oktober 215 Aalborg Stifts provstier: Budolfi provsti Aalborg Nordre provsti Aalborg Vestre provsti Aalborg Østre provsti Brønderslev

Læs mere

Sogneanalyse X-strup Sogn 2017

Sogneanalyse X-strup Sogn 2017 Sogneanalyse X-strup Sogn 2017 Analyse af X-strup Sogn Marts 2017 X-strup Sogn Ballerup-Furesø Provsti Helsingør Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Sogneanalyse af et sogn i Danmark Sogneanalyse af et sogn i Danmark Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015

Kristkirkens Sogn. Sognet i tal. Torsdag d. 24. september 2015 Kristkirkens Sogn Sognet i tal Torsdag d. 24. september 2015 Statistikkens kilder CPR-registeret RAS den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik BUE Befolkningens uddannelse og erhverv BBR - Boligregisteret

Læs mere

Provstiprofil Næstved Provsti 2011

Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Provstiprofil Næstved Provsti 2011 Profil af Næstved Provsti Juni 2011 Næstved Provsti Roskilde Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, juni 2011 Kildemateriale:

Læs mere

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015

Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Sogneanalyse Kristkirkens Sogn 2015 Analyse af Kristkirkens Sogn September 2015 Kristkirkens Sogn Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Provstiprofil Kolding Provsti 2018

Provstiprofil Kolding Provsti 2018 Provstiprofil Kolding Provsti 218 Profil af Kolding Provsti Februar 218 Kolding Provsti Haderslev Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet, februar 218

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK April 2014 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle erhvervs-

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2013 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2013 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2017 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 217 Dato: 15.3.219 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten i

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2014 Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv af Danmark 2014 Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet,

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Faktaark: Iværksættere og jobvækst

Faktaark: Iværksættere og jobvækst December 2014 Faktaark: Iværksættere og jobvækst Faktaarket bygger på analyser udarbejdet i samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Djøf. Dette faktaark undersøger, hvor mange jobs der er

Læs mere

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE.

INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. INDVANDRERE OG EFTERKOMMERE I ÅRHUS KOMMUNE. Nærværende rapport om Indvandrere og efterkommere i Århus Kommune (ÅK) - udvalgte Århustal er en opfølgning på rapporten Indvandrere i Danmark fra Danmarks

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

Kolding Provsti. Provstiet i tal. Lørdag d. 27. oktober 2018

Kolding Provsti. Provstiet i tal. Lørdag d. 27. oktober 2018 Kolding Provsti Provstiet i tal Lørdag d. 27. oktober 218 Statistikken og hvad den kan bruges til Registerbaseret data kvantitativ analyse Hjælp til at træffe oplyste til- og fravalg for det kirkelige

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

Folkeskoleelever fra Frederiksberg

Folkeskoleelever fra Frederiksberg Folkeskoleelever fra Frederiksberg Analyse af 9. klasses eleverne 2008-2012 Aksel Thomsen Carsten Rødseth Barsøe Louise Poulsen Oktober 2015 Danmark Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø FOLKESKOLEELEVER

Læs mere

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

RAR-Notat Vestjylland 2015

RAR-Notat Vestjylland 2015 RAR-Notat Vestjylland 215 Befolkning og arbejdsmarked Vestjylland blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN OG SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2011 December 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE BESKÆFTIGELSE, LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE 1 BEFOLKNING OG UDDANNELSE

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2016 Dato: 06.03.2018 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 2 2. Væksten

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse

Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2011-2023 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 211-223 219 215 211 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022

Befolkningsprognose. Syddjurs Kommune 2010-2022 Befolkningsprognose Syddjurs Kommune 21-222 22 216 212 27 23 1999 1995 1991 1987 1983 1979 4 8 12 16 2 24 28 32 36 4 44 48 52 56 6 64 68 72 76 8 84 88 92 96-1 1-2 2-3 3-4 4-5 5-6 6-7 7-8 8-9 Befolkningsprognosen

Læs mere

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv!

Demografisk Analyse. - med kirkeligt perspektiv! Demografisk Analyse - med kirkeligt perspektiv! Danmark 2011 Demografisk analyse af Danmark 2011 - med kirkeligt perspektiv Tekst og redigering: Sille M. Fusager og Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse:

Læs mere

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015

Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Antal arbejdspladser, beskæftigede, Pendling og arbejdsstyrken ultimo november 2015 Dato: 27.02.2017 Indholdsfortegnelse: 1. Procentvise stigninger i antal arbejdspladser i hele Danmark... 1 2. Væksten

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år

Etnicitet og ledighed - unge under 30 år og ledighed - unge under 30 år NOTAT Job og Ydelse 7. januar 2015 Følgende notat giver et indblik i øvrige borgere og indvandreres 1 fordeling på ydelser a-dagpenge, kontant- og uddannelseshjælp - i aldersn

Læs mere

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014

Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Antal arbejdsplaser, beskæftigede og arbejdsstyrken ultimo november 2014 Dato: 04.05.2016 Kortet viser den procentvise ændring i antal arbejdspladser fra 2013 til 2014 for Danske Kommuner. Aalborg Kommunes

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100)

Ledighed Lediges andel af arbejdsstyrken, 2004 (procent) Virksomheder Antal virksomheder, 1992-2001 (1992 = indeks 100) Beskæftigelse og erhverv Antallet af beskæftigede i hele landet er markant forbedret indenfor de seneste 15 år. Ny Kommune har en bemærkelsesværdig placering med klart færre ledige end både landet som

Læs mere

Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer

Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer En rapport fra Kirkefondet Befolkning og folkekirke i Danmarks fire største byer Tekst og redigering: Sille M. Fusager Talbearbejdelse: Sille M. Fusager

Læs mere

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011

Kvartalsrapport 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Kvartalsrapport RESULTATER AF BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ØSTDANMARK 4. KVARTAL 2011 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Marts 2012 Beskæftigelsesregion

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Kommunenotat. Aalborg

Kommunenotat. Aalborg Kommunenotat Aalborg 215 Befolkning og arbejdsmarked Aalborg Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, ramt af den økonomiske krise i 28. Følgelig faldt beskæftigelsen, og ledigheden

Læs mere

Nøgletal for region Syddanmark

Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark - - Forord Nøgletal for region Syddanmark Nøgletal for region Syddanmark er udarbejdet i et samarbejde mellem AF-regionerne Fyn, Ribe, Sønderjylland og Vejle. Baggrunden

Læs mere

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.

På alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold. Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2013 1. januar 2013 (ultimo 2012) pendlede 54.009 personer til Aarhus Kommune, mens 31.011 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004

Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedet på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, 1997-2004 Arbejdsmarkedsrådene på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm, september 2006 Indholdsfortegnelse 0. Forord...4 1. Arbejdskraftbalancen

Læs mere

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune

Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Statistik om arbejdsmarkedet Slagelse Kommune Arbejdsmarkedsbalance Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling September 2009

Læs mere

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt

Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Højtuddannede udlændinge kan bidrage med mere end 6,3 mia. kr. om året til Danmarks bruttonationalprodukt Resumé Arbejdskraftens kompetencer er helt afgørende for værdiskabelsen i Danmark og dermed for

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016

Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden. AMK-Øst 15. februar 2016 Nøgletal for Integrationsindsats RAR Hovedstaden AMK-Øst 15. februar 2016 Februar 2016 Asylansøgere og flygtninge En asylansøger er en udlænding, der søger om ret til at opholde sig som flygtning i et

Læs mere

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003

Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Befolkningsstatistik 2004:4 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Side 2 Vandringer til og fra Grønland 1981-2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Kapitel 1 Sammenfatning... 5 Kapitel 2

Læs mere