Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Transkript

1 Sogneanalyse af et sogn i Danmark

2 Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet 2011 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004 og 2008 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab. Provstistatistik for det pågældende provsti Stiftsstatistik for stiftet Kirkestatistisk materiale fra og kirkeministeriets hjemmesides statistikoplysninger: kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal.html, sognets kirkeblad, hjemmeside ( mm. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale fra 2008 er fra og med foråret 2009 offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har menighedsrådet adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Introduktion...5 Vigtigt vedr. det statistiske materiale...6 Tabellerne og nøgletal...6 Q-sted Stift...7 Y-sted Provsti...8 X-strup Sogn...9 Befolkning...10 Befolkningens sammensætning...10 Indvandrere og efterkommere...14 Konklusion vedr. befolkningens sammensætning...15 Befolkningsbevægelser...16 Befolkningsbevægelser...16 Konklusion vedr. befolkningsbevægelser...17 Børn og unge...18 Børnetallet...18 Konklusion vedr. børnetallet...21 Husstande...22 Husstandstyper...22 Konklusion vedr. husstandstyper...25 Husstande efter indkomst...26 Bruttomedianindkomst...29 Husstande med bil...29 Boligtyper...30 Konklusion vedr. indkomstforhold...31 Arbejdsstillinger...32 Arbejdsstillinger...32 Pensionister og efterlønsmodtagere...33 Arbejdsløshed...33 Personer under uddannelse...33 Konklusion vedr. arbejdsstyrken, pensionister og efterlønsmodtagere...34 Uddannelse...35 Højeste fuldførte uddannelse...35 Konklusioner vedr. uddannelse...37 Erhverv og pendling...38 Pendling...38 Beskæftigelse blandt indbyggerne...39 Konklusion vedr. erhverv og pendling...40 Medlemskab af folkekirken...41 Konklusion vedr. medlemskab af folkekirken...46 Side 3

4 Kirkelige handlinger...47 Konklusion vedr. kirkelige handlinger...49 Sognene i Y-sted Provsti...51 Til overvejelse...52 Unge voksne, børnefamilier & de ældste...52 Social profil...53 Indvandrere og efterkommere af indvandrere...54 Mobilitet...54 Uddannelse og erhverv...55 Kommunikation...56 Samarbejde på tværs...56 Bløde faktorer...57 Kirke hos os...57 Menigheden...58 Handlingsforslag...60 At være kirke for alle aldersfaser i livet...60 De yngste...60 Børnene...61 De unge...62 De voksne...63 De ældre...65 Kirkeligt arbejde i og ud fra X-strup Sogn...66 Til slut...68 Side 4

5 Introduktion Denne sogneanalyse er udarbejdet på grundlag af Kirkefondets Sognestatistik, et statistisk materiale fra årene 1996, 2000 og 2004, samt det sognestatistiske materiale fra 2008, som er udarbejdet af Danmarks Statistik på foranledning af Kirkeministeriet. Dette statistiske materiale giver det nyest mulige indblik i befolkningsudviklingen i Danmarks sogne. Sognestatistikken, som i 7 tabeller beskriver X-strup Sogn findes i bilagsmaterialet. Endvidere indeholder materialet udvalgte nøgletal for Y-sted Provsti og alle dets sogne. Dette materiale er baseret på 2008-nøgletal, som er udarbejdet af Kirkefondet på baggrund af materiale fra Danmarks Statistik. Nøgletallene er ikke mulige at trække via Danmarks Statistik, som ikke har opdateret disse tal siden Der ud over er der hentet tal Danmarks Statistik vedrørende folkekirkemedlemskab fra Talmaterialet i sig selv kræver bearbejdelse for at kunne bruges i menighedsrådets og sognets arbejde med visioner, mål og konkret planlægning. Det er baggrunden for, at Kirkefondet tilbyder at udarbejde sogne- og pastoratsanalyser. Denne analyse er udarbejdet i 2011 af Kirkefondet for X-strup Sogns menighedsråd. Før gennemlæsningen er det vigtigt at gøre sig klart, at analysen alene bygger på skriftligt og statistisk materiale, og hvad man kan udlede af dette. Det er derfor nødvendigt, at sogneanalysen vurderes i forhold til de faktiske forhold i lokalområdet. Nogle eksempler kan belyse dette: Når statistikken taler om flerfamiliehuse, fremgår det ikke, om der er tale om højhuse eller lave boligblokke. Når der i sognet er en stor andel af enlige, fortæller det ikke, om der også er en stor ensomhed. Statistikken fortæller ikke noget om den geografiske placering inden for sognet, og mange aktiviteter kan være betinget af placeringen i lokalområdet, buslinjerne, skolerne, institutioner osv. Et sogn kan være delt op i meget forskellige enkeltdele, socialt, kulturelt og kirkeligt Et sogn med mange kirkelige og folkelige aktiviteter kan statistisk set være identisk med et sogn, hvor disse aktiviteter mangler. Et sogn er altid en del af en større lokal helhed det er ikke en isoleret enhed. En sogneanalyse er først og fremmest et redskab til at få belyst, om den fornemmelse, man ofte har af et sogn og dets indbyggeres forhold, er rigtig. Derefter kan man så, på baggrund af det fælles grundlag, drøfte menighedens situation og dens muligheder i lokalsamfundet. Viden om sognet er nemlig én af betingelserne for at kunne sætte sig nogle mål for kirkens liv, der er realistiske og samtidig visionære for den kristne menighed på dette sted. En sogneanalyse kan rejse nye spørgsmål, som man må søge besvaret ad andre veje, f.eks. ved at få yderligere statistisk materiale fra kommunen eller Danmarks Statistik. Man kan også supplere analysen med egne undersøgelser, der f.eks. kan omfatte en samtale med sundhedssygeplejersker, viceværter i større bebyggelser eller ved brug af spørgeskemaer, interviews m.m. En sogneanalyse giver med andre ord et overblik over de befolkningsmæssige, økonomiske og sociale strukturer i sognet samt fremhæver dets karakteristika i forhold til andre sogne i provstiet eller i forhold til tallene på landsplan. Derved er der dannet et fundament for en Side 5

6 fælles overvejelse over, hvordan man kan eller ønsker at være kirke og menighed i netop dette sogn - en samtale, der gerne skulle fortsætte og give muligheder for gode vilkår til liv og vækst i menigheden. Vigtigt vedr. det statistiske materiale Følgende skal præciseres vedrørende anvendelsen af de statistiske oplysninger: Vi bygger i denne analyse i alle tilfælde, hvor det er muligt på de tal vedr. 2008, der er offentliggjort i Danmarks Statistiks statistikbank. Der er i visse tilfælde mindre uoverensstemmelser mellem disse tal og tal, der er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside. Det skyldes bl.a. forskellige opgørelsestidspunkter. Mht. folkekirkemedlemskab for Danmark og Q-sted Stift kan de nyeste tal slås op på Kirkeministeriets hjemmeside, hvor de opdateres årligt. Vi må tage forbehold for egentlige fejl i Danmarks Statistiks materiale. Tallene er offentliggjorte i foråret 2009, og vi har undervejs konstateret enkelte fejl, som vi løbende gør Kirkeministeriet og Danmarks Statistik opmærksomme på. Hvor der er tale om beregninger, der gælder udviklingen over et år, er året 2007, idet opgørelsen er foretaget Hvor der er foretaget ændringer i beregningsformen fra 2004 til 2008 er der undervejs gjort opmærksom på det i forbindelse med tabellerne. Tabellerne og nøgletal Tabellerne for årene 1990, 1993, 1996, 2000, 2004 og 2008 findes bagerst i materialet adskilt af grønne faner. Bag sidste faneblad finder I nøgletal for hhv og Side 6

7 Q-sted Stift X-strup Sogn ligger i Q-sted Stift. Stiftet har (pr ) indbyggere og er indbyggermæssigt det xx. største stift i Danmark. Folkekirkemedlemsskabet i stiftet ligger på 85,5 %. Til sammenligning er medlemsprocenten for hele Danmark 81,9 % og laveste medlemsprocent finder man i Københavns Stift med blot 64,1 %. Q-sted Stift har i alt 300 sogne som udgøres af såvel nogle by- og provinsbyområder som udprægede landområder med mange små sogne. Disse variationer i stiftet betyder, at man både kan finde flere 2- og 3 sogns pastorater og kun ganske få af disse har fælles menighedsråd. I stiftet findes der i alt 310 kirker. Q-sted Stift er meget uens sammensat, hvad angår befolkningstæthed, indbyggertal i de enkelte sogne og geografi og dermed også, hvad angår sociale, økonomiske og boligmæssige forhold m.v. Derfor er det vanskeligt at foretage relevante sammenligninger mellem det enkelte sogn og stiftet som helhed. Side 7

8 Y-sted Provsti Provstiet omfatter 25 sogne, 29 kirker og havde pr 1.januar indbyggere. Det gør Y-sted Provsti til et relativt stort provsti målt på indbyggertallet og Q-sted Stifts næststørste provsti. Provstiet er inddelt i 25 sogne med i alt 50 præster. Der er 29 kirker i provstiet, som tilsammen bestyres af 23 menighedsråd. Geografisk er provstiet beliggende Provstiets sogne varierer indbyggertalsmæssigt fra X-strup Sogn som det største med indbyggere tæt fulgt af hhv A-Sogn og B-Sogn med lige omkring indbyggere til C-Sogn som det mindste med cirka indbyggere. Sognene D, E og F har alle mellem indbyggere, og sognene G, H og I har mellem indbyggere. Provstiet er præget af dels af nogle relativt store og mellemstore bysogne. Generelt ligger folkekirkemedlemsskabet i provstiet på omkring 80 %, men B-Sogn skiller sig meget ud fra de resterende ved blot at have en medlemsprocent på 45 %. Side 8

9 X-strup Sogn X-strup Sogn ligger som det øverste yderste sogn i Y-sted Provsti og støder op til A-Sogn, B- Sogn og C-Sogn. Ifølge oplysninger fra sognets hjemmeside, strækker det sig fra den centrale bydel i nordøstlig retning med. som en naturlig grænse mod vest. Der er meget trafik, fordi de væsentligste indfaldsveje gennemskærer sognet, som i øvrigt er præget af ældre villaer og mange villaveje. Der er p.t. 3 præster ansat og der er for tiden 6 kirkefunktionærer i forskellige stillinger tilknyttet sognet. Menighedsrådet består af 12 personer, heraf er 7 mænd og 5 kvinder. Side 9

10 Befolkning Oplysningerne om befolkning og folkekirke i det følgende hviler på det statistiske materiales tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte år, fordelt på alder og køn. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere, samt folkekirkemedlemskab, også fordelt på disse grupper. Der er over årene sket visse ændringer af den statistiske opgørelsesmetode. Hvor dette har betydning for resultaternes sammenlignelighed, vil det være angivet Befolkningens sammensætning Der bor personer i X-strup Sogn, fordelt på kvinder og mænd. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper fremgår af diagrammet nedenfor. Man kan opdele aldersgrupperne i flg. 4 størrelser: Aldersgrupper med under 4 % af indbyggerne i sognet: årige og årige Aldersgrupper med 4,6-5,3 % af indbyggerne sognet: årige og årige Aldersgrupper med 6,1-7,4 % af indbyggerne i sognet: årige, årige og de over 75 årige Aldersgrupper med 9,1-10,4 % af indbyggerne i sognet: årige Befolkningsprofilen i sognet ,6% 4,8% 3,2% 3,6% 7,2% 6,3% 4,9% 4,8% 5,1% 5,3% 10,4% 6,1% 6,9% 10,2% 7,4% 9,1% år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Side 10

11 Det følgende diagram beskriver befolkningsudviklingen i perioden siden Af dette diagram fremgår det, at der dels er sket forskydninger mellem aldersgrupperne siden 1996 og dels har været en generel stigning i antal indbyggere i 11 aldersgrupper, mens kun 5 aldersgrupper har oplevet en tilbagegang. Alt i alt er indbyggertallet steget med 489 personer. Antallet af børn og unge mellem 0-19 år er generelt set steget i løbet af 12-års perioden fra og især aldersgruppen årige er steget markant med næsten 1/3 flere fra 410 personer i 1996 til 642 personer i Gruppen af årige oplevede i 2000 en mindre nedgang til at omfatte 475 personer, men derefter steg antallet af indbyggere i denne aldersgruppe igen og ligger i 2008 væsentlig over udgangspunktet med 688 personer. Overordnet set er der blevet i alt 612 børn og unge flere i X-strup Sogn, fordelende sig med 242 flere små og mindre børn mellem 0-9 år og 370 flere større børn og unge mellem år. Det er karakteristisk for mange sogne i byerne, at der er forholdsvis mange unge voksne i aldersgrupperne år, og dette gælder også for X-strup Sogn. Aldersgrupperne år og år er de største i sognet med hhv. 10,4 og 10,2 % af indbyggerne i 2008, men begge grupper har oplevet fald i antal siden 1996, hvor de lå på hhv. 12,0 og 11,7 % af indbyggerne. Trediestørste aldersgruppe med 9,1 % af indbyggerne er de årige og her har der været en meget lille fremgang i antal frem til 2004, hvorefter der er sket et lille fald. I alt er stigningen på blot 90 personer. Samme mønster tegner sig for de årige med en stigning på 147 personer, mens alle aldersgrupperne fra år har oplevet en mindre, men jævn stigning gennem årrækken. Der er samlet set blevet 814 personer flere i disse aldersgrupper. Også i aldersgrupperne år har der været en beskeden fremgang i løbet af de 12 år. Sognets ældste beboere er derimod faldet væsentlig i antal. I 1996 var der personer over 65 år i X-strup Sogn, men pr var dette tal nede på Det vil altså sige, at gruppen af ældre borgere er mindsket med 623 personer. Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Side 11

12 Mest markante tendenser i befolkningsudviklingen: Væsentligt flere børn og unge, særligt i konfirmationsalderen Nedgang i antallet af unge voksne ml år Flere voksne og midaldrende ml år Markant fald i antallet af ældre borgere over 65 år Overordnet kan man sige, at børnefamilierne ser ud til at fylde mere og mere i X-strup Sogn, mens antallet af unge voksne under uddannelse og nyuddannede falder ligesom der bliver færre pensionister. Kønsfordelingen i sognet Mænd Kvinder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Fordelingen mellem mænd og kvinder i X-strup Sogn følger det normale billede for Danmark med en lille overvægt af kvinder, hvilket blandt andet skyldes, at kvinder generelt set lever længere end mænd. Dette afspejler sig også i diagrammet for X-strup Sogn, når man kigger på aldersgrupperne over 60 år. Der er dog årgange, hvor kønsfordelingen svinger og giver en lille overvægt til det ene køn. Side 12

13 Befolkningsprofil i sognet sammenholdt med profilen på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark ,4 10,2 9,1 8 7,4 6,9 7,2 Procent 6 6,3 4,9 4,8 5,1 6,1 5,3 4,8 4,6 4 3,6 3, år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen med landsgennemsnittet viser, at de største aldersgrupper i X-strup Sogn udgøres af unge voksne i alderen år og at antallet af personer i disse aldersgrupper ligger markant over landsgennemsnittet, hvilket i øvrigt er helt typisk for et bysogn. Så trods nedgangen i antal i disse aldersgrupper siden 1996 har X-strup Sogn fortsat et markant overskud af årige, hvilket formentlig har en sammenhæng med, at man flytter til sognet, når man starter uddannelse. Også grupperne fra år ligger over landsgennemsnittet og for de årige endda et væsentligt stykke over. Sammenholdt med fremgangen i antallet af børn i sognet generelt kunne dette tyde på, at flere bliver boende i sognet efter endt uddannelse og stifter familie. Antallet af helt små børn mellem 0-4 år støtter denne teori. Der er dog stadig et stort underskud af børn mellem 5-19 år, hvis man sammenligner med landsgennemsnittet. Fra de 40 årige og op til 74 årige er der færre indbyggere i hver aldersgruppe end på landsplan, og antallet af de ældste borgere er trods nedgangen i antal fortsat lige en smule større end landsgennemsnittet. Med hensyn til indbyggerne fra år så vi i et tidligere diagram, at antallet stiger jævnt og fortsætter udviklingen, vil befolkningsprofilen ændre sig inden for den nærmere årrække, så man nærmer sig landsgennemsnittet. Med hensyn til sognets ældre er det værd at notere, at Danmarks Statistik anslår, at 18 % af de ældre over 65 år på landet og 26 % af de ældre i byen er så lidt mobile, enten af fysiske eller andre årsager, at de kommer ud af deres bolig mindre end 5 gange årligt. I X-strup Sogn er der indbyggere over 65 år. Det betyder statistiks set, at knap 488 af de ældre mennesker i sognet muligvis ikke kan gøre brug af tilbud uden for deres hjem og derfor heller ikke af kirkens tilbud om gudstjenester, ældremøder osv. Side 13

14 Indvandrere og efterkommere Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Der tages i det statistiske materiale ikke hensyn til, om en indvandrer/efterkommer kommer fra et land i Nordeuropa eller et fjernereliggende land. X-strup Sogn har i alt 8,2 % indvandrere og 3,3 % efterkommere af indvandrere, svarende til indvandrere og 443 efterkommere. For Danmark som helhed er de tilsvarende tal 7,1 % og 2,3 %. Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er altså en smule større end gennemsnittet for Danmark. Andelen af sognets indvandrere og efterkommere fordeler sig nogenlunde jævnt på alle aldersgrupper op til 59 år, hvorefter antallet formindskes. Efterkommerne finder man naturligt nok blandt samfundets yngre borgere. Indvandrere og efterkommere udgør 11,5 % af befolkningen i X-strup Sogn og dette er en stigning på 7,6 % siden 1996, hvor de udgjorde blot 3,9 % af befolkningen. Nedenstående diagram viser, hvordan udlændingene fordeler sig på de forskellige aldersgrupper. Som det ses, udgør gruppen af indvandrere størstedelen af de udenlandske borgere fra 20 år og opefter. Denne gruppe udgør næsten 2/3 af sognets udlændinge og det er værd at holde for øje, at disse personer ikke er opvokset i Danmark og ikke nødvendigvis har samme skolegang og normer bag sig som den øvrige befolkning. Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% I n d b y g g e r e 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år år år år år 74 år + Efterkommere Indvandrere Danskere Side 14

15 Konklusion vedr. befolkningens sammensætning X-strup Sogn har gennem de seneste 12 år oplevet en mindre befolkningstilvækst på 489 personer, svarende til 3,8 % i forhold til udgangspunktet i De mest markante skift aldersfordelingen i sognet siden udgangspunktet i 1996 er sket i antallet af børn og unge mellem år med en tilvækst på 38,5 % og ser man isoleret på de årige er tilvæksten på hele 56,6 %. Andelen af børn fra 0-14 år udgør 16 % af sognets befolkning unge mellem år, som er faldet med 9,6 %. På trods af dette udgør aldersgrupperne fra år mere end 30 % af sognets befolkning voksne og midaldrende, som har haft en tilvækst på 15,5 %. Andelen af voksne og midaldrende fra år udgør 35 % af sognets befolkning ældre borgere over 65 år, som er faldet med hele 24,9 % og udgør 14 % af sognets befolkning indvandrere og efterkommere, som har haft en tilvækst på 7,6 %. Herefter udgør de 11,5 % af sognets indbyggere Side 15

16 Befolkningsbevægelser Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 1996, 2000, 2004 og Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Alle tallene er opgjort for et år og gælder derfor naturligvis året før optællingsdagen, således at tallene er for året Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelsesåret. Tabellen opererer med begreberne flytning og ind-/ udvandring, som skal forstås således: Flytning betyder at krydse sognegrænsen, og ind-/ udvandring betyder at krydse Danmarks grænser. Befolkningsbevægelser Der blev i 2007 født 192 børn i X-strup Sogn, mens 148 af sognets indbyggere døde. Der er altså et betydeligt fødselsoverskud i sognet personer flyttede til sognet og lidt flere, nemlig flyttede fra det. Der var 139 som indvandrede til sognet og 72, der udvandrede fra det. Alt i alt betød det en stigning i befolkningstallet på 73 personer svarende til en stigning på 0,5 %. Som det kan ses af nedenstående diagram, er sognet er gået fra at have en nettoafgang i 1996 til at have en lille nettotilgang i befolkningen. Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Fødte Døde Tilflyttede i alt Tilflyttede under 30 år Fraflyttede i alt Fraflyttede under 30 år Indvandrede Udvandrede Netto tilgang -500 Flyttefrekvensen (gennemsnittet mellem til- og fraflytning) i X-strup Sogn er i 2008 alt i alt på 17,3 %. Det betyder, at 17,3 % af sognets befolkning blev skiftet ud ved flytning i 2007, og hvis niveauet fortsætter, ville hele sognets befolkning statistisk set være skiftet ud ca. hvert 6. år. Blandt indbyggerne under 30 år ville der imidlertid ske en udskiftning allerede efter bare 3 ½ år, idet flyttefrekvensen her er på 27,6 %. Den meget høje flyttefrekvens for sognets yngre befolkning er meget almindeligt for bysogne, hvor især unge under uddannelse flytter til sognet i forbindelse med studiestart/uddannelsesstart og fraflytter enten når uddannelsen er færdig eller når de stifter familie. En anden forklaring er også, at de unge i byen ofte flytter bolig flere gange også inden for sognets grænser. Man må dertil regne med, at nogle indbyggere bor meget længe i sognet - måske hele livet, hvorimod andre, særligt unge mennesker, bor der i kort tid. Generelt flytter unge mere end ældre. Side 16

17 Af det følgende diagram fremgår bevægelserne sammenlignet med landstallene. Det mest markante er her, at flyttefrekvensen både generelt og blandt personer under 30 er væsentligt højere end gennemsnitligt for Danmark. Alle øvrige tal fødte, døde, ind- og udvandrede ligger meget tæt på landsgennemsnittet, hvilket også udmønter sig i en befolkningstilvækst noget nær gennemsnittet. X-strup Sogns flyttefrekvens er høj ligesom i mange andre bysogne. I de store byer er der endda sogne, hvis befolkning statistisk udskiftes på 3 år, og hvor befolkningen under 30 år har en flyttehyppighed på over 40 % årligt. Befolkningsbevægelser i sognet sammenstillet med bevægelserne på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark 30 27,6 25 Procentandel af alle indbyggere ,3 11,5 19, ,4 1,2 1,1 1 Fødte Døde Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed under 30 år 1,0 1,2 0,5 0,7 0,6 0,5 Indvandrede Udvandrede Netto tilgang Konklusion vedr. befolkningsbevægelser Når man ser på befolkningsbevægelserne i X-strup Sogn, kan det konkluderes, At sognet har vendt en nettotafgang i befolkningen i 1996 til en nettotilgang i 2008 på 0,5 %. Denne tilvækst er næsten svarende til landsgennemsnittet. At der foregår en udskiftning i befolkningen i X-strup Sogn, som er væsentlig hurtigere end på landsplan. Hovedårsagen til disse befolkningsbevægelser er til- og fraflytningen - især blandt sognets unge indbyggere. Den årlige flyttefrekvens for den samlede befolkning på 17,3 % og for unge på 27,5 % betyder, at en stor del af sognets befolkning kun er bosat inden for sognegrænserne i en kort årrække. Side 17

18 Børn og unge Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 1996, 2000, 2004 og 2008 fordelt på køn. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen omfatter 16 årgange, de 0 15-årige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling. Børnetallet Der er i alt børn under 16 år i X-strup Sogn. I 1996 var der til sammenligning børn og sognet har altså en fremgang på 536 børn eller 30,9 % i forhold til udgangspunktet i Tallene svarer til, at børnene i 1996 udgjorde 13,5 % af den samlede befolkning, mens de i dag udgør 17,0 %. Det vil altså sige, at både andelen og antallet af børn er steget en del siden På landsplan udgør børnene 19,4 % af den samlede befolkning. Andelen af børn i X-strup Sogn er altså noget lavere end landsgennemsnittet. I Y-sted Provsti som helhed ligger andelen på 16,4 % og er dermed en lille smule lavere end i sognet (17,0 %). Børneårgangenes størrelse i sognet og Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark ,1 9,0 Procentandel af børn ,0 6,7 6,3 6,2 5,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,3 5,3 5,9 5,3 5, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, er der i X-strup Sogn en overvægt af børn på 0-5 år. Det er især de helt små børn fra 0-1 år, der er betydelig overvægt af og tilsammen udgør de 17,1 % af det totale børnetal. Disse to aldersgruppers store antal kan være tegn på en vækst i fødselstallet i sognet. Antallet af børn ældre end 5 år ligger derimod alle under landsgennemsnittet. Sognets største aldersgrupper antalsmæssigt er altså de 0-1 årige med hhv. 183 børn og 205 børn, mens de mindste aldersgrupper er de 9-10 årige, 12 årige og 13 årige med mellem børn i hver årgang. Side 18

19 Diagrammet over børnetallets udvikling fra 1996 til 2008 viser tydeligt samme tendens, som beskrevet ovenfor; Der er blevet flere børn i X-strup Sogn! Stigningen gælder overordnet set samtlige aldersgrupper, men der er dog alligevel stor forskel i udviklingen af denne stigning inden for hver aldersgruppe. Nogle aldersgrupper har oplevet en markant stigning i perioden Det gælder for aldersgrupperne 8 år, 11 år og år. Her er der tale stigninger i antal på mere end 1/3 for de 8, 11 og 14 årige, mens antallet af 13 årige er langt over fordoblet med en stigning på 145 % og antallet af 15 årige næsten er fordoblet med fremgang med 98 %. Hvor børn i årgangene over 13 år tidligere var den mindste børnegruppe i sognet, ligger antallet i dag jævnt med stort set alle andre årgange bortset fra de 0-1 årige. Det betyder med andre ord, at X-strup Sogn har oplevet en betydelig stigning i antallet af børn i konfirmandalderen og ser vi på folkekirkemedlemsskabet blandt disse årgange (diagrammet på side 43), har dette ligget stort set stabilt siden Dette burde betyde, at der reelt også var fremgang i antallet af konfirmerede. Det har vist sig svært at få præcise tal på antallet af konfirmerede i X-strup Sogn, fordi tallene på i statistikbanken og i X-strup Sogns kirkeblad nr. 4/2009 ikke har været ens og for nogle års vedkommende direkte forkerte i forhold til det antal navne, som har kunnet tælles af konfirmandholdene i kirkebladet. Vores bedste bud på udviklingen i antallet af konfirmander i perioden ser således ud: 2006: 89 konfirmerede (statistikbanken + kirkebladsstatistik 2009) 2007: 84 konfirmerede (statistikbanken + kirkebladsstatistik 2009) 2008: 69 konfirmerede (kirkebladsstatistik 2009) 2009: 79 konfirmerede (optælling af navne i kirkeblad 3/2009) 2010: 99 konfirmerede (optælling af hoveder i kirkeblad 4/2010) Udviklingen i børnetallet i sognet Antal børn år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Antallet af de mindste børn i sognet, de 0-1 årige, har også oplevet en fremgang i antal siden 1996, hvor der var årige og årige mod hhv. 183 og 205 i Ser man på, hvor stor en procentdel af sognets samlede befolkning, som udgøres af 0-1 årige, Side 19

20 har der også her været en lille fremgang. I 1996 udgjorde de 2,57 % af befolkningen og i ,90 %. Denne gruppe af børn er interessante i forhold til den samtidige udvikling i dåbstallet/ folkekirkemedlemsskabet. Nedenstående skema giver et overblik over denne udvikling. Følgende kommentarer skal dog tilknyttes skemaet: Der findes ikke tilgængelige fødselstal, dåbstal og medlemsprocent for de år, der ikke er medtaget i skemaet Medlemskabsprocenten findes kun opgjort for aldersgruppen 0-4 årige og ikke kun for de 0-årige eller de fødte I antallet af døbte er indregnet både kirkelig dåb og anden dåb Det har ikke været muligt at fremskaffe medlemskabsprocenten for 2006 Beregningen af procentdel fødte i forhold til døbte, må ikke tages for en faktuel oplysning om, at de faktisk fødte i fx 1996 også er dem, som blev døbt i I antallet af dåbshandlinger i det anførte år, kan nogle af de døbte børn være født sent i det foregående år eller være ældre børn, unge og voksne, som døbes i det pågældende år. Formålet er alene at vise udviklingen i dåbsprocent i forhold til antal fødte børn Fødte Døbte Procentdel af døbte i 77 68,2 58,0 74,7 76,8 83,42 forhold til fødte Medlemskabsprocent 0-4 årige 72,7 72? 62,5 62,1 63 Skemaet viser med al tydelighed en positiv udvikling i dåbsprocenten i forhold til antal fødte siden lavpunktet i På landsplan var dåbsprocenten i ,1 %. Alle øvrige aldersgrupper fra 3-7 årige, 9-10 årige og 12 årige har alle oplevet både stigninger og fald i løbet af perioden, men overordnet set har alle haft en større eller mindre stigning siden udgangspunktet i I perioden har der dog været et fald i antallet af børn i aldersgrupperne 3-4 år, 6 år, 7 år og 9-10 år. Ser man på kønsfordelingen, finder man piger og drenge, svarende til hhv. 49,7 % og 50,3 %. På landsplan er der hhv. 48,8 % piger og 51,2 % drenge. I X-strup Sogn har pigerne altså en smule større vægt end på landsplan. Stigningen i børnetallet siden 1996 kan bl.a. hænge sammen med en større flytning af børn til sognet og/eller en stigning i fødselstallet. Ovenstående skema viser med al tydelighed, at sognet har fået flere fødsler siden udgangspunktet i Side 20

21 Konklusion vedr. børnetallet Det kan konkluderes, at X-strup Sogn har en stor overvægt af 0-1 årige i forhold til landsgennemsnittet og denne aldersgruppe er antalsmæssigt den største i sognet. Der har siden 1996 været en stigning i fødselstallet dog med udsving i de forskellige år. Også antallet af døbte er steget en smule i perioden. Det er ikke muligt at sige, hvor stor en procentdel af de fødte børn af forældre med folkekirkemedlemskab, der døbes, da der ikke findes konkret statistik herpå. Det skal tilføjes, at cirka 13 % af sognets børn mellem 0-4 år er indvandrere eller efterkommere og kan have anden religiøs baggrund end folkekirkemedlemsskab. Procentandelen af børn i alderen 2-5 år ligger også højere end gennemsnittet, men dog kun en smule. Alle øvrige aldersgrupper ligger under landsgennemsnittet. Alle årgange har oplevet fremgang i antal i forhold til udgangspunktet i 1996, men især de ældre børn fra år har haft en markant fremgang. Det har dog ikke givet tilsvarende udvikling i antallet af konfirmationer, og dette kan skyldes, at næsten 20 % af sognets befolkning i aldersgrupperne år udgøres af indvandrere og efterkommere, som kan tænkes at have anden religiøs baggrund end folkekirkemedlemsskab. Side 21

22 Husstande Tabel 4 fortæller om husstandsfordelingen, bruttoindkomster, medianindkomster, boligtyper og bilejere pr. 1. januar 1996, 2000, 2004 og Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen er delt på to sider den ene med de absolutte tal og den anden med de procentvise beregninger. Med en husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Husstandene er delt op i 7 husstandstyper: Enlige og par under 50 år (uden børn), enlige og par over 50 år (uden børn), enlige med børn, par med børn og øvrige husstande, som refererer til husstande, hvor der bor mere end to personer over 18 år. Det kan være bofællesskaber og plejehjem, men det kan også være familier med hjemmeboende børn, der har nået myndighedsalderen. Par over 50 år betyder, at den ældste har rundet denne alder. Husstandstyper Der er husstande i X-strup Sogn i 2008, mens der i 1996 var husstande. Det betyder, at der er blevet 298 flere husstande i sognet i løbet af den mellemliggende periode. Det svarer til en stigning i antallet af husstande på blot 4,46 % over hele perioden. Den gennemsnitlige husstand i X-strup Sogn er på 1,91 personer. Det er et næsten ubetydeligt fald siden 1996, hvor tallet var 1,93 personer. I Y-sted Provsti er den gennemsnitlige husstand på 1,87 personer, i Q-sted Stift er tallet 2,13 personer og på landsplan er den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 2,2 personer. Det er meget almindeligt for bysogne, at husstandsstørrelsen gennemsnitligt er mindre end landsgennemsnittet og det skyldes især, at der er flere singlehusstande i byerne. Overordnet set kan man skelne imellem to typer af husstande. Dem med to beboere over 18 år (par-husstande) og dem med kun én beboer over 18 år (singler eller enlige). I cirkeldiagrammerne på næste side er par-husstande markeret med blå og single-husstande er markeret med rød. De største husstandstyper i X-strup Sogn er Enlige (-49) uden børn, som udgør 25 % af husstandene efterfulgt af Enlige (+50) uden børn med 22 % af husstandene. Sammen med de 6 % Enlige med børn, udgør disse 3 single-husstandstyper med tilsammen 53 % overvægten af husstande i sognet og skiller sig herved ud fra Danmark som helhed, hvor par-husstandene har overvægt. Det er især gruppen af single-husstande med personer under 49 år, som med 25 % er markant større end samme gruppe på landsplan, hvor de udgør 16 %. Sognets børnefamilier er den tredjestørste husstandstype, Par med børn, som udgør 16 % af husstandene og førnævnte Enlige med børn med 6 %. Det samlede antal husstande med børn i sognet er således 22 %, mens tallet på landsplan er 28 %. Sognets ældre husstandstyper, de over 50 årige, udgør 34 %, mens tallet på landsplan er 44 %. Modsat er de yngre husstande, de under 49 årige, med 58 % af husstandene i sognet i klar overvægt i forhold til landsplan, hvor samme grupper udgør 50 %. Side 22

23 Husstandstyper i Danmark 2008 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 16% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2008 Øvrige husstande 8% Par med børn 16% Enlige (-49) uden børn 25% Par (+50) uden børn 12% Par (-49) uden børn 11% Enlige med børn 6% Enlige (+50) uden børn 22% Ser man på tabellen nedenfor fremgår det endvidere tydeligt, at både X-strup Sogn, men i særdeleshed også Y-sted Provsti har rigtig mange single-husstande uden børn i forhold til landsgennemsnittet og at over halvdelen af dem udgøres af yngre enlige, formentlig mange unge under uddannelse. Enlige u. børn Enlige (-49) u.børn X-strup Sogn ,4 % 25,4 % Y-sted Provsti % 28 % Danmark ,7 % 15,7 % Side 23

24 Husstandstyper i sognet Antal husstande Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Af diagrammet over udviklingen i husstandstyperne siden 1996 kan man se, at der er sket nogle forskydninger i fordelingen af husstandene i sognet. X-strup Sogn har oplevet en fremgang i antallet af single-husstande, og især er stigningen stor for de enlige under 49 år uden børn. Antallet af par-husstande er overordnet set stort set uforandret med en nedgang i par over 50 år uden børn og en næsten tilsvarende stigning i par med børn. Antallet af par under 49 år uden børn ligger atter som udgangspunktet i 1996 igen efter en mindre stigning i Der har desuden været en mindre fremgang i antallet af børnefamilier. Nøgletallene i procent for hhv. Danmark, Q-sted Stift, Y-sted Provsti og X-strup Sogn ser således ud: Enlige u. børn Enlige m. børn Par m. børn Danmark 38,7 5,8 22,0 Q-sted Stift 38,0 6,0 22,0 Y-sted Provsti 50,8 6,1 13,8 X-strup Sogn 47,0 6,0 16,0 Skemaet giver et tydeligt billede af, at X-strup Sogn har mange enlige uden børn og færre par med børn end både stiftet og Danmark som helhed. Antallet af øvrige husstande er faldet en del fra og herefter er der frem til 2008 sket en lille stigning, dog ikke helt på niveau med udgangspunktet. Der kan måske være tale om, at der f.eks. er blevet lukket plejehjem eller kollegier og sognet derfor ikke længere har samme antal ældreboliger eller studieboliger. Side 24

25 Konklusion vedr. husstandstyper Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at X-strup Sogn har En husstandsstørrelse på 1,91 og dermed noget under landsgennemsnittets 2,2 personer, Mange single-husstande, hvoraf godt halvdelen udgøres af personer under 49 år Færre børnefamilier end landsgennemsnittet, men der er dog sket en lille fremgang siden 1996 Færre husstande med ældre borgere (+50) end landsgennemsnittet Antallet af enlige (-49) uden børn har været konstant stigende siden 1996 Antallet af par (+50) uden børn har været konstant faldende siden 1996 Der er en del færre øvrige boliger end i 1996 Der er husstande i X-strup Sogn, og antallet er steget en smule over de seneste år. Over halvdelen af disse husstande i består af singler og de fleste uden børn. Side 25

26 Husstande efter indkomst Dette afsnit handler om, hvordan husstandene fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2008-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Nederst er diagrammet for X-strup Sogn. Husstandsindkomster i Danmark 2008 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2008 Høj mellemindkomst 16% Høj indkomst 10% Lav indkomst 27% Mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 26% Side 26

27 I forhold til landsgennemsnittet har X-strup Sogn betydelige afvigelser. Der er markant færre i høj indkomst- og høj mellemindkomstgrupperne, og nogenlunde som landsgennemsnittet i mellemindkomstgruppen, men væsentligt flere i lav mellemindkomst og lav indkomstgrupperne. Denne fordeling har meget at gøre med husstandsfordelingen: En stor andel af singlehusstande giver naturligt lavere husstandsindkomster end en høj andel af par-husstande giver, da der i par-husstandene oftest vil være 2 indkomster. Det springer i øjnene, at mere end halvdelen af sognets husstande ligger i de laveste indkomstgrupper. Husstande med lav indkomst og lav mellemindkomst udgør således hele 53 % af husstandene i sognet, hvor landsgennemsnittet blot er 40 %. I den højeste indkomstgruppe er der hele 10 % færre husstande end i landet som helhed. Husstandstyper i sognet % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst Går man nærmere ind i indkomstfordelingen, ses det af ovenstående diagram, at det er de enlige, der naturligt fylder i lavindkomstgruppen. De ældre enlige fylder mest i den laveste indkomstgruppe og en del af forklaringen herfor er, at gruppen blandt andet rummer alle enlige pensionister. Både de enlige under 49 år uden børn og de enlige med børn fylder også meget i lavindkomstgruppen. I grupperne lav mellemindkomst og mellemindkomst finder vi et ret bredt udsnit af sognets befolkning, med undtagelse af par med børn. Det er værd at lægge mærke til, at parrene med børn dominerer markant i den øverste indtægtsgruppe og også fylder godt i den næstøverste. Det er den husstandstype i sognet, som suverænt har det højeste indkomstniveau efterfulgt af øvrige husstande. Der er også nogle par uden børn i den øverste indtægtsgruppe, men de fleste ligger i lav mellemindkomst, mellemindkomst og høj indkomst. I X-strup Sogn er der en del par, som har en samlet indtægt på under kr og mange enlige over 50 med en indtægt på under kr , og det er bl.a. her, man eventuelt vil finde et diakonalt behov. Manglende økonomisk råderum i dag er ofte en meget stor belastning for pensionister samt børnefamilier, ikke mindst enlige forsørgere. Side 27

28 I de tidligere sognestatistikker er anvendt andre intervaller for de forskellige indkomstgrupper, hvorfor tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes. Diagrammet nedenfor er derfor kun at betragte som et fingerpeg om udviklingen. I det følgende diagram sammenlignes husstandsindkomsterne i 2008 med de tilsvarende tal for 2004, og det fremgår, at grupperne lav indkomst og lav mellemindkomst faktisk er blevet en smule mindre og der er kommet flere i mellemindkomst- og højindkomstgrupperne. Husstandsindkomster i sognet Antal husstande Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst Side 28

29 Bruttomedianindkomst Medianen er den indkomst, der deler en række af husstandsindtægter i 2 lige store dele, hvor den ene halvdel ligger under tallet og den anden halvdel ligger over tallet. Bruttomedianen er altså sognets midterste brutto-husstandsindkomst. I modsætning til et almindeligt gennemsnitstal påvirkes det ikke af enkelte husstandes store indtægter. Tallet kan især bruges til at give et indtryk af indkomstniveauet for de enkelte husstandstyper. Medianindkomster i sognet og i Danmark kr Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande X-strup Sogn Danmark Bruttomedianindkomsten i X-strup Sogn er kr. og således væsentligt under landsgennemsnittet, hvor den er kr. Den lave bruttomedianindkomst i sognet kan til dels forklares ved det meget høje antal single-husstande. I 1996 var bruttomedianindkomsten i sognet kr., i 2000 var den kr , men i 2004 var den Sognet har altså oplevet en indtægtsfremgang frem til 2004, hvorefter udviklingen er vendt igen. Men ser man på diagrammet ovenfor viser det sig, at alle husstandstyper ligger under landsgennemsnittet. Særligt par-husstandene uden børn samt øvrige husstande (plejehjem, kollegier, kollektiver o.l) ligger væsentlig under Danmark som helhed, og generelt er der tale om et sogn med en lav indkomst. Husstande med bil I statistikken er det også anført, hvor mange husstande, der har bil. På landsplan har godt 60 % af samtlige husstande bil. I X-strup har 47,7 % af husstandene bil, altså knap halvdelen af samtlige husstande. Som forventet stiger procentandelen af husstande med bil i takt med indtægten. Man kan i øvrigt overveje, hvorvidt adgangen til egen bil medfører, at disse grupper af indbyggere er væk i weekenderne for f.eks. at gøre brug af kultur-, shopping- og fritidstilbud i andre byer eller for at besøge familie og venner. Antallet af biler har i forhold til kirkelivet mest betydning i landområder, hvor adgangen til bil kan være betingelsen for at deltage i kirkens arrangementer. Det er ikke tilfældet for X- strup Sogn. Side 29

30 Boligtyper Boligområdet i sognet 2008 En familie huse Fler familie huse Antal huse Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Der er i X-strup Sogn i alt husstande, som bor i enfamiliehus (stuehus - parcelhus - rækkehus) og husstande, som bor i flerfamiliehus (højhus - boligblok - karré - bofællesskab), hvilket svarer til hhv. 42,3 % og 57,7 %. På landsplan bor 58,6 % af husstandene i enfamiliehus og 41,4 % i flerfamiliehus. Af diagrammet over boligområdet kan man se, at langt de fleste enlige under 49 år uden børn bor i flerfamiliehuse. Ser man på antallet af enlige over 50 år uden børn er fordelingen mere ligelig om end med en lille overvægt til flerfamiliehuse. Det er kun par med børn og par over 50 uden børn, der for de flestes vedkommende bor i enfamiliehuse. De mange flerfamiliehuse er nu engang helt typisk for et bysogn. Side 30

31 Konklusion vedr. indkomstforhold Det kan herefter konkluderes: At indkomstniveauet i X-strup Sogn er totalt set langt under landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes de mange single-husstande At de ældre enlige, de enlige under 49 år uden børn og enlige med børn vejer tungt i den laveste indkomstgruppe At par med børn dominerer den højeste indkomstgruppe At et bredt udsnit af sognets husstande befinder sig i grupperne lav mellemindkomst og mellemindkomst (kr ) At bruttomedianindkomsten i sognet har været stigende indtil 2004, hvorefter udviklingen er vendt At lige under halvdelen af husstandene har bil At størstedelen af sognets husstande bor i flerfamilieshuse Side 31

32 Arbejdsstillinger Tabel 5 i talmaterialet fortæller om arbejdsstillinger, arbejdsløshed, pension/efterløn og uddannelsessøgende, og forholder sig til befolkningen over 15 år, fordelt på køn, med tal pr. 1. januar i optællingsåret. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Desværre er der undervejs i sognestatistikkernes historie sket ændringer i opgørelsesformen hos Danmarks Statistik, så tallene fra før 2004 kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra 2004 og Forskellen består først og fremmest i, at man fra 2000 fra Danmarks Statistiks side har valgt at ændre klassifikationerne og at tælle efterlønsmodtagere til gruppen af pensionister, ligesom betegnelserne for de forskellige grupper blev ændret til de betegnelser man opererer med i dag: Lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau samt øvrige lønmodtagere. Danmarks Statistik inddeler arbejdsstyrken i følgende klassifikationer: Selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Lønmodtagere på højeste niveau, der refererer til et færdighedsniveau svarende til en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau, der svarer til en afsluttet kort eller mellemlang uddannelse, påbegyndt efter det 17. eller 18. leveår. Øvrige lønmodtagere, der henviser til en treårig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 år. Arbejdsløse Arbejdsstillinger Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i sognet og i Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark 70 62,7 Procentandel af befolkningen over 15 år ,1 8,3 10,6 39,8 1,9 25,9 3,7 23,2 6,8 0 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Der er personer over 15 år i X-strup Sogn. Heraf er 62,7 % i arbejdsstyrken 67,3 % af mændene og 58,4 % af kvinderne. På landsplan udgør arbejdsstyrken 64,8 % af alle Side 32

33 personer over 15 år, fordelende sig med 69 % af mændene og 60 % af kvinderne. Den betydelige forskel mellem mænd og kvinder både i sognet og på landsplan, skyldes bl.a., at en større del af kvinderne er pensionister, fordi kvinders levealder er højere. Af ovenstående diagram ses for det, at tallene for X-strup Sogn ikke afviger væsentligt fra landstallene. Der er en lidt mindre samlet arbejdsstyrke i sognet blandt andet påvirket af en lidt større gruppe af indbyggere under uddannelse og i gruppen uden for arbejdsmarkedet (ikke permanent). Andelen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller ligger en smule under landsgennemsnittet. I diagrammet skelnes der mellem gruppen af indbyggere permanent uden for arbejdsmarkedet (bl.a. pensionister, efterlønnere, førtidspensionister m.fl.) og indbyggere, der er udenfor arbejdsmarkedet på tidspunktet for opgørelsen, men ikke er det permanent. Denne sidste gruppe er ganske lille med blot 411 personer, mens den første gruppe omfatter personer. Pensionister og efterlønsmodtagere Når der i denne afsnit tales om pensionister, er efterlønsmodtagere og førtidspensionister inkluderet. Diagrammet viser også andelen af pensionister i X-strup Sogn. Denne gruppe udgør 23,2 % af indbyggerne over 15 år, hvilket er en smule lavere end på landsplan, hvor andelen af pensionister udgør 24 %. I Y-sted Provsti er andelen af pensionister 21,6 % og for Q-sted Stift som helhed 26 %. Tallet for Danmark er 23,8 %. Set i tal er der pensionister i sognet. Det er et fald på 259 personer eller cirka 10 % siden De fleste er kvinder, nemlig mod kun mænd. I alt er 19,8 % af sognets mandlige befolkning over 15 år pensionister og 26,3 % af kvinderne. På landsplan er tallene for kvinder og mænd hhv. 20 % og 28 %. Af tabel 1 fremgår det, at der er personer over 65 år i X-strup Sogn. Mindst 723 af pensionisterne er altså under 65 år (der er også personer over 65 i arbejde). I 2004 var der personer over 65 år og pensionister. Det vil altså sige, at mindst 837 pensionister var under 65 år i Sammenligner man andelen af pensionister under 65 år i hhv (27,8 %)og 2004 (29,3 %) viser udviklingen, at andelen af pensionister under 65 år er faldet i perioden. Arbejdsløshed Arbejdsløshedstallet i X-strup Sogn er beregnet til 1,9 %, hvilket er en anelse lavere end i Danmark som helhed, hvor der er 2,0 %. Når det skal understreges, at tallene er fra , skyldes det, at den finansielle krise siden 2008 har skabt øget arbejdsløshed en del steder i landet. Tallene for X-strup Sogn efter har ikke været til rådighed. Der er i absolutte tal 209 arbejdsløse i sognet. Lægges antallet af arbejdsløse og antallet af personer uden for arbejdsstyrken sammen, når man frem til at personer, dvs. at 33,6 % af alle borgere over 15 år i sognet, ikke har nogen erhvervsmæssig beskæftigelse i dagtimerne. Heri er indregnet de uddannelsessøgende. Personer under uddannelse Tallene for uddannelsessøgende i 2008 er ikke sammenlignelige med de tidligere opgørelser, da beregningsmetoderne er ændrede. Der er i personer i kategorien under uddannelse bosiddende i sognet. Det er 6,8 % af personerne over 15 år. Tallet er 5,5 % på landsplan. Kategorien Under uddannelse i Tabel 5 svarer i definitionerne ikke helt til kategorien Uddannelsessøgende i tabel 7, hvorfor de to tal ikke er ens. Side 33