Sogneanalyse af et sogn i Danmark

Transkript

1 Sogneanalyse af et sogn i Danmark

2 Analyse af X-strup Sogn Januar 2011 X-strup Sogn Y-sted Provsti Q-sted Stift Tekst og redigering: Sille M. Fusager & Morten Skrubbeltrang Talbearbejdelse: Sille M. Fusager Kirkefondet 2011 Kildemateriale: Statistisk materiale fra Danmarks Statistik 1996, 2000, 2004 og 2008 vedrørende sognedemografi samt fra vedrørende folkekirkemedlemsskab. Provstistatistik for det pågældende provsti Stiftsstatistik for stiftet Kirkestatistisk materiale fra og kirkeministeriets hjemmesides statistikoplysninger: kirkestatistik/folkekirkens-medlemstal.html, sognets kirkeblad, hjemmeside ( mm. Dele af Danmarks Statistiks kirkestatistiske materiale fra 2008 er fra og med foråret 2009 offentligt tilgængeligt på De dele, der ikke er offentligt tilgængelige, har menighedsrådet adgang til via ved brug af et password, som er tilsendt sognene fra Kirkeministeriet. Side 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 Introduktion...5 Vigtigt vedr. det statistiske materiale...6 Tabellerne og nøgletal...6 Q-sted Stift...7 Y-sted Provsti...8 X-strup Sogn...9 Befolkning...10 Befolkningens sammensætning...10 Indvandrere og efterkommere...14 Konklusion vedr. befolkningens sammensætning...15 Befolkningsbevægelser...16 Befolkningsbevægelser...16 Konklusion vedr. befolkningsbevægelser...17 Børn og unge...18 Børnetallet...18 Konklusion vedr. børnetallet...21 Husstande...22 Husstandstyper...22 Konklusion vedr. husstandstyper...25 Husstande efter indkomst...26 Bruttomedianindkomst...29 Husstande med bil...29 Boligtyper...30 Konklusion vedr. indkomstforhold...31 Arbejdsstillinger...32 Arbejdsstillinger...32 Pensionister og efterlønsmodtagere...33 Arbejdsløshed...33 Personer under uddannelse...33 Konklusion vedr. arbejdsstyrken, pensionister og efterlønsmodtagere...34 Uddannelse...35 Højeste fuldførte uddannelse...35 Konklusioner vedr. uddannelse...37 Erhverv og pendling...38 Pendling...38 Beskæftigelse blandt indbyggerne...39 Konklusion vedr. erhverv og pendling...40 Medlemskab af folkekirken...41 Konklusion vedr. medlemskab af folkekirken...46 Side 3

4 Kirkelige handlinger...47 Konklusion vedr. kirkelige handlinger...49 Sognene i Y-sted Provsti...51 Til overvejelse...52 Unge voksne, børnefamilier & de ældste...52 Social profil...53 Indvandrere og efterkommere af indvandrere...54 Mobilitet...54 Uddannelse og erhverv...55 Kommunikation...56 Samarbejde på tværs...56 Bløde faktorer...57 Kirke hos os...57 Menigheden...58 Handlingsforslag...60 At være kirke for alle aldersfaser i livet...60 De yngste...60 Børnene...61 De unge...62 De voksne...63 De ældre...65 Kirkeligt arbejde i og ud fra X-strup Sogn...66 Til slut...68 Side 4

5 Introduktion Denne sogneanalyse er udarbejdet på grundlag af Kirkefondets Sognestatistik, et statistisk materiale fra årene 1996, 2000 og 2004, samt det sognestatistiske materiale fra 2008, som er udarbejdet af Danmarks Statistik på foranledning af Kirkeministeriet. Dette statistiske materiale giver det nyest mulige indblik i befolkningsudviklingen i Danmarks sogne. Sognestatistikken, som i 7 tabeller beskriver X-strup Sogn findes i bilagsmaterialet. Endvidere indeholder materialet udvalgte nøgletal for Y-sted Provsti og alle dets sogne. Dette materiale er baseret på 2008-nøgletal, som er udarbejdet af Kirkefondet på baggrund af materiale fra Danmarks Statistik. Nøgletallene er ikke mulige at trække via Danmarks Statistik, som ikke har opdateret disse tal siden Der ud over er der hentet tal Danmarks Statistik vedrørende folkekirkemedlemskab fra Talmaterialet i sig selv kræver bearbejdelse for at kunne bruges i menighedsrådets og sognets arbejde med visioner, mål og konkret planlægning. Det er baggrunden for, at Kirkefondet tilbyder at udarbejde sogne- og pastoratsanalyser. Denne analyse er udarbejdet i 2011 af Kirkefondet for X-strup Sogns menighedsråd. Før gennemlæsningen er det vigtigt at gøre sig klart, at analysen alene bygger på skriftligt og statistisk materiale, og hvad man kan udlede af dette. Det er derfor nødvendigt, at sogneanalysen vurderes i forhold til de faktiske forhold i lokalområdet. Nogle eksempler kan belyse dette: Når statistikken taler om flerfamiliehuse, fremgår det ikke, om der er tale om højhuse eller lave boligblokke. Når der i sognet er en stor andel af enlige, fortæller det ikke, om der også er en stor ensomhed. Statistikken fortæller ikke noget om den geografiske placering inden for sognet, og mange aktiviteter kan være betinget af placeringen i lokalområdet, buslinjerne, skolerne, institutioner osv. Et sogn kan være delt op i meget forskellige enkeltdele, socialt, kulturelt og kirkeligt Et sogn med mange kirkelige og folkelige aktiviteter kan statistisk set være identisk med et sogn, hvor disse aktiviteter mangler. Et sogn er altid en del af en større lokal helhed det er ikke en isoleret enhed. En sogneanalyse er først og fremmest et redskab til at få belyst, om den fornemmelse, man ofte har af et sogn og dets indbyggeres forhold, er rigtig. Derefter kan man så, på baggrund af det fælles grundlag, drøfte menighedens situation og dens muligheder i lokalsamfundet. Viden om sognet er nemlig én af betingelserne for at kunne sætte sig nogle mål for kirkens liv, der er realistiske og samtidig visionære for den kristne menighed på dette sted. En sogneanalyse kan rejse nye spørgsmål, som man må søge besvaret ad andre veje, f.eks. ved at få yderligere statistisk materiale fra kommunen eller Danmarks Statistik. Man kan også supplere analysen med egne undersøgelser, der f.eks. kan omfatte en samtale med sundhedssygeplejersker, viceværter i større bebyggelser eller ved brug af spørgeskemaer, interviews m.m. En sogneanalyse giver med andre ord et overblik over de befolkningsmæssige, økonomiske og sociale strukturer i sognet samt fremhæver dets karakteristika i forhold til andre sogne i provstiet eller i forhold til tallene på landsplan. Derved er der dannet et fundament for en Side 5

6 fælles overvejelse over, hvordan man kan eller ønsker at være kirke og menighed i netop dette sogn - en samtale, der gerne skulle fortsætte og give muligheder for gode vilkår til liv og vækst i menigheden. Vigtigt vedr. det statistiske materiale Følgende skal præciseres vedrørende anvendelsen af de statistiske oplysninger: Vi bygger i denne analyse i alle tilfælde, hvor det er muligt på de tal vedr. 2008, der er offentliggjort i Danmarks Statistiks statistikbank. Der er i visse tilfælde mindre uoverensstemmelser mellem disse tal og tal, der er offentliggjort på Kirkeministeriets hjemmeside. Det skyldes bl.a. forskellige opgørelsestidspunkter. Mht. folkekirkemedlemskab for Danmark og Q-sted Stift kan de nyeste tal slås op på Kirkeministeriets hjemmeside, hvor de opdateres årligt. Vi må tage forbehold for egentlige fejl i Danmarks Statistiks materiale. Tallene er offentliggjorte i foråret 2009, og vi har undervejs konstateret enkelte fejl, som vi løbende gør Kirkeministeriet og Danmarks Statistik opmærksomme på. Hvor der er tale om beregninger, der gælder udviklingen over et år, er året 2007, idet opgørelsen er foretaget Hvor der er foretaget ændringer i beregningsformen fra 2004 til 2008 er der undervejs gjort opmærksom på det i forbindelse med tabellerne. Tabellerne og nøgletal Tabellerne for årene 1990, 1993, 1996, 2000, 2004 og 2008 findes bagerst i materialet adskilt af grønne faner. Bag sidste faneblad finder I nøgletal for hhv og Side 6

7 Q-sted Stift X-strup Sogn ligger i Q-sted Stift. Stiftet har (pr ) indbyggere og er indbyggermæssigt det xx. største stift i Danmark. Folkekirkemedlemsskabet i stiftet ligger på 85,5 %. Til sammenligning er medlemsprocenten for hele Danmark 81,9 % og laveste medlemsprocent finder man i Københavns Stift med blot 64,1 %. Q-sted Stift har i alt 300 sogne som udgøres af såvel nogle by- og provinsbyområder som udprægede landområder med mange små sogne. Disse variationer i stiftet betyder, at man både kan finde flere 2- og 3 sogns pastorater og kun ganske få af disse har fælles menighedsråd. I stiftet findes der i alt 310 kirker. Q-sted Stift er meget uens sammensat, hvad angår befolkningstæthed, indbyggertal i de enkelte sogne og geografi og dermed også, hvad angår sociale, økonomiske og boligmæssige forhold m.v. Derfor er det vanskeligt at foretage relevante sammenligninger mellem det enkelte sogn og stiftet som helhed. Side 7

8 Y-sted Provsti Provstiet omfatter 25 sogne, 29 kirker og havde pr 1.januar indbyggere. Det gør Y-sted Provsti til et relativt stort provsti målt på indbyggertallet og Q-sted Stifts næststørste provsti. Provstiet er inddelt i 25 sogne med i alt 50 præster. Der er 29 kirker i provstiet, som tilsammen bestyres af 23 menighedsråd. Geografisk er provstiet beliggende Provstiets sogne varierer indbyggertalsmæssigt fra X-strup Sogn som det største med indbyggere tæt fulgt af hhv A-Sogn og B-Sogn med lige omkring indbyggere til C-Sogn som det mindste med cirka indbyggere. Sognene D, E og F har alle mellem indbyggere, og sognene G, H og I har mellem indbyggere. Provstiet er præget af dels af nogle relativt store og mellemstore bysogne. Generelt ligger folkekirkemedlemsskabet i provstiet på omkring 80 %, men B-Sogn skiller sig meget ud fra de resterende ved blot at have en medlemsprocent på 45 %. Side 8

9 X-strup Sogn X-strup Sogn ligger som det øverste yderste sogn i Y-sted Provsti og støder op til A-Sogn, B- Sogn og C-Sogn. Ifølge oplysninger fra sognets hjemmeside, strækker det sig fra den centrale bydel i nordøstlig retning med. som en naturlig grænse mod vest. Der er meget trafik, fordi de væsentligste indfaldsveje gennemskærer sognet, som i øvrigt er præget af ældre villaer og mange villaveje. Der er p.t. 3 præster ansat og der er for tiden 6 kirkefunktionærer i forskellige stillinger tilknyttet sognet. Menighedsrådet består af 12 personer, heraf er 7 mænd og 5 kvinder. Side 9

10 Befolkning Oplysningerne om befolkning og folkekirke i det følgende hviler på det statistiske materiales tabel 1 i det vedlagte tabelmateriale. Det er opgjort pr. 1. januar i de udvalgte år, fordelt på alder og køn. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen er delt op i 16 aldersgrupper, og for hver gruppe er angivet det samlede indbyggertal og fordeling på personer af dansk herkomst og indvandrere/efterkommere af indvandrere, samt folkekirkemedlemskab, også fordelt på disse grupper. Der er over årene sket visse ændringer af den statistiske opgørelsesmetode. Hvor dette har betydning for resultaternes sammenlignelighed, vil det være angivet Befolkningens sammensætning Der bor personer i X-strup Sogn, fordelt på kvinder og mænd. Fordelingen mellem de forskellige aldersgrupper fremgår af diagrammet nedenfor. Man kan opdele aldersgrupperne i flg. 4 størrelser: Aldersgrupper med under 4 % af indbyggerne i sognet: årige og årige Aldersgrupper med 4,6-5,3 % af indbyggerne sognet: årige og årige Aldersgrupper med 6,1-7,4 % af indbyggerne i sognet: årige, årige og de over 75 årige Aldersgrupper med 9,1-10,4 % af indbyggerne i sognet: årige Befolkningsprofilen i sognet ,6% 4,8% 3,2% 3,6% 7,2% 6,3% 4,9% 4,8% 5,1% 5,3% 10,4% 6,1% 6,9% 10,2% 7,4% 9,1% år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Side 10

11 Det følgende diagram beskriver befolkningsudviklingen i perioden siden Af dette diagram fremgår det, at der dels er sket forskydninger mellem aldersgrupperne siden 1996 og dels har været en generel stigning i antal indbyggere i 11 aldersgrupper, mens kun 5 aldersgrupper har oplevet en tilbagegang. Alt i alt er indbyggertallet steget med 489 personer. Antallet af børn og unge mellem 0-19 år er generelt set steget i løbet af 12-års perioden fra og især aldersgruppen årige er steget markant med næsten 1/3 flere fra 410 personer i 1996 til 642 personer i Gruppen af årige oplevede i 2000 en mindre nedgang til at omfatte 475 personer, men derefter steg antallet af indbyggere i denne aldersgruppe igen og ligger i 2008 væsentlig over udgangspunktet med 688 personer. Overordnet set er der blevet i alt 612 børn og unge flere i X-strup Sogn, fordelende sig med 242 flere små og mindre børn mellem 0-9 år og 370 flere større børn og unge mellem år. Det er karakteristisk for mange sogne i byerne, at der er forholdsvis mange unge voksne i aldersgrupperne år, og dette gælder også for X-strup Sogn. Aldersgrupperne år og år er de største i sognet med hhv. 10,4 og 10,2 % af indbyggerne i 2008, men begge grupper har oplevet fald i antal siden 1996, hvor de lå på hhv. 12,0 og 11,7 % af indbyggerne. Trediestørste aldersgruppe med 9,1 % af indbyggerne er de årige og her har der været en meget lille fremgang i antal frem til 2004, hvorefter der er sket et lille fald. I alt er stigningen på blot 90 personer. Samme mønster tegner sig for de årige med en stigning på 147 personer, mens alle aldersgrupperne fra år har oplevet en mindre, men jævn stigning gennem årrækken. Der er samlet set blevet 814 personer flere i disse aldersgrupper. Også i aldersgrupperne år har der været en beskeden fremgang i løbet af de 12 år. Sognets ældste beboere er derimod faldet væsentlig i antal. I 1996 var der personer over 65 år i X-strup Sogn, men pr var dette tal nede på Det vil altså sige, at gruppen af ældre borgere er mindsket med 623 personer. Befolkningsudviklingen i sognet Antal indbyggere år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Side 11

12 Mest markante tendenser i befolkningsudviklingen: Væsentligt flere børn og unge, særligt i konfirmationsalderen Nedgang i antallet af unge voksne ml år Flere voksne og midaldrende ml år Markant fald i antallet af ældre borgere over 65 år Overordnet kan man sige, at børnefamilierne ser ud til at fylde mere og mere i X-strup Sogn, mens antallet af unge voksne under uddannelse og nyuddannede falder ligesom der bliver færre pensionister. Kønsfordelingen i sognet Mænd Kvinder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Fordelingen mellem mænd og kvinder i X-strup Sogn følger det normale billede for Danmark med en lille overvægt af kvinder, hvilket blandt andet skyldes, at kvinder generelt set lever længere end mænd. Dette afspejler sig også i diagrammet for X-strup Sogn, når man kigger på aldersgrupperne over 60 år. Der er dog årgange, hvor kønsfordelingen svinger og giver en lille overvægt til det ene køn. Side 12

13 Befolkningsprofil i sognet sammenholdt med profilen på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark ,4 10,2 9,1 8 7,4 6,9 7,2 Procent 6 6,3 4,9 4,8 5,1 6,1 5,3 4,8 4,6 4 3,6 3, år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Diagrammet ovenfor viser den relative størrelse af de forskellige aldersgrupper i X-strup Sogn sammenlignet med landsgennemsnittet. Sammenligningen med landsgennemsnittet viser, at de største aldersgrupper i X-strup Sogn udgøres af unge voksne i alderen år og at antallet af personer i disse aldersgrupper ligger markant over landsgennemsnittet, hvilket i øvrigt er helt typisk for et bysogn. Så trods nedgangen i antal i disse aldersgrupper siden 1996 har X-strup Sogn fortsat et markant overskud af årige, hvilket formentlig har en sammenhæng med, at man flytter til sognet, når man starter uddannelse. Også grupperne fra år ligger over landsgennemsnittet og for de årige endda et væsentligt stykke over. Sammenholdt med fremgangen i antallet af børn i sognet generelt kunne dette tyde på, at flere bliver boende i sognet efter endt uddannelse og stifter familie. Antallet af helt små børn mellem 0-4 år støtter denne teori. Der er dog stadig et stort underskud af børn mellem 5-19 år, hvis man sammenligner med landsgennemsnittet. Fra de 40 årige og op til 74 årige er der færre indbyggere i hver aldersgruppe end på landsplan, og antallet af de ældste borgere er trods nedgangen i antal fortsat lige en smule større end landsgennemsnittet. Med hensyn til indbyggerne fra år så vi i et tidligere diagram, at antallet stiger jævnt og fortsætter udviklingen, vil befolkningsprofilen ændre sig inden for den nærmere årrække, så man nærmer sig landsgennemsnittet. Med hensyn til sognets ældre er det værd at notere, at Danmarks Statistik anslår, at 18 % af de ældre over 65 år på landet og 26 % af de ældre i byen er så lidt mobile, enten af fysiske eller andre årsager, at de kommer ud af deres bolig mindre end 5 gange årligt. I X-strup Sogn er der indbyggere over 65 år. Det betyder statistiks set, at knap 488 af de ældre mennesker i sognet muligvis ikke kan gøre brug af tilbud uden for deres hjem og derfor heller ikke af kirkens tilbud om gudstjenester, ældremøder osv. Side 13

14 Indvandrere og efterkommere Definitionen på indvandrere er personer født i udlandet, hvis forældre begge er udenlandske statsborgere. Efterkommere er personer født i Danmark af forældre, hvoraf ingen er danske statsborgere født i Danmark. Der tages i det statistiske materiale ikke hensyn til, om en indvandrer/efterkommer kommer fra et land i Nordeuropa eller et fjernereliggende land. X-strup Sogn har i alt 8,2 % indvandrere og 3,3 % efterkommere af indvandrere, svarende til indvandrere og 443 efterkommere. For Danmark som helhed er de tilsvarende tal 7,1 % og 2,3 %. Andelen af indvandrere og efterkommere af indvandrere er altså en smule større end gennemsnittet for Danmark. Andelen af sognets indvandrere og efterkommere fordeler sig nogenlunde jævnt på alle aldersgrupper op til 59 år, hvorefter antallet formindskes. Efterkommerne finder man naturligt nok blandt samfundets yngre borgere. Indvandrere og efterkommere udgør 11,5 % af befolkningen i X-strup Sogn og dette er en stigning på 7,6 % siden 1996, hvor de udgjorde blot 3,9 % af befolkningen. Nedenstående diagram viser, hvordan udlændingene fordeler sig på de forskellige aldersgrupper. Som det ses, udgør gruppen af indvandrere størstedelen af de udenlandske borgere fra 20 år og opefter. Denne gruppe udgør næsten 2/3 af sognets udlændinge og det er værd at holde for øje, at disse personer ikke er opvokset i Danmark og ikke nødvendigvis har samme skolegang og normer bag sig som den øvrige befolkning. Andel af udlændinge i sognet % 90% 80% I n d b y g g e r e 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% år år år år år år år år år år år år år år år 74 år + Efterkommere Indvandrere Danskere Side 14

15 Konklusion vedr. befolkningens sammensætning X-strup Sogn har gennem de seneste 12 år oplevet en mindre befolkningstilvækst på 489 personer, svarende til 3,8 % i forhold til udgangspunktet i De mest markante skift aldersfordelingen i sognet siden udgangspunktet i 1996 er sket i antallet af børn og unge mellem år med en tilvækst på 38,5 % og ser man isoleret på de årige er tilvæksten på hele 56,6 %. Andelen af børn fra 0-14 år udgør 16 % af sognets befolkning unge mellem år, som er faldet med 9,6 %. På trods af dette udgør aldersgrupperne fra år mere end 30 % af sognets befolkning voksne og midaldrende, som har haft en tilvækst på 15,5 %. Andelen af voksne og midaldrende fra år udgør 35 % af sognets befolkning ældre borgere over 65 år, som er faldet med hele 24,9 % og udgør 14 % af sognets befolkning indvandrere og efterkommere, som har haft en tilvækst på 7,6 %. Herefter udgør de 11,5 % af sognets indbyggere Side 15

16 Befolkningsbevægelser Tabelmaterialets tabel 2 fortæller om befolkningsbevægelser ved opgørelserne i 1996, 2000, 2004 og Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Alle tallene er opgjort for et år og gælder derfor naturligvis året før optællingsdagen, således at tallene er for året Tabellen angiver både de absolutte tal og desuden procentvise beregninger på baggrund af folketallet pr. 1. januar i opgørelsesåret. Tabellen opererer med begreberne flytning og ind-/ udvandring, som skal forstås således: Flytning betyder at krydse sognegrænsen, og ind-/ udvandring betyder at krydse Danmarks grænser. Befolkningsbevægelser Der blev i 2007 født 192 børn i X-strup Sogn, mens 148 af sognets indbyggere døde. Der er altså et betydeligt fødselsoverskud i sognet personer flyttede til sognet og lidt flere, nemlig flyttede fra det. Der var 139 som indvandrede til sognet og 72, der udvandrede fra det. Alt i alt betød det en stigning i befolkningstallet på 73 personer svarende til en stigning på 0,5 %. Som det kan ses af nedenstående diagram, er sognet er gået fra at have en nettoafgang i 1996 til at have en lille nettotilgang i befolkningen. Befolkningsbevægelser i sognet Antal personer Fødte Døde Tilflyttede i alt Tilflyttede under 30 år Fraflyttede i alt Fraflyttede under 30 år Indvandrede Udvandrede Netto tilgang -500 Flyttefrekvensen (gennemsnittet mellem til- og fraflytning) i X-strup Sogn er i 2008 alt i alt på 17,3 %. Det betyder, at 17,3 % af sognets befolkning blev skiftet ud ved flytning i 2007, og hvis niveauet fortsætter, ville hele sognets befolkning statistisk set være skiftet ud ca. hvert 6. år. Blandt indbyggerne under 30 år ville der imidlertid ske en udskiftning allerede efter bare 3 ½ år, idet flyttefrekvensen her er på 27,6 %. Den meget høje flyttefrekvens for sognets yngre befolkning er meget almindeligt for bysogne, hvor især unge under uddannelse flytter til sognet i forbindelse med studiestart/uddannelsesstart og fraflytter enten når uddannelsen er færdig eller når de stifter familie. En anden forklaring er også, at de unge i byen ofte flytter bolig flere gange også inden for sognets grænser. Man må dertil regne med, at nogle indbyggere bor meget længe i sognet - måske hele livet, hvorimod andre, særligt unge mennesker, bor der i kort tid. Generelt flytter unge mere end ældre. Side 16

17 Af det følgende diagram fremgår bevægelserne sammenlignet med landstallene. Det mest markante er her, at flyttefrekvensen både generelt og blandt personer under 30 er væsentligt højere end gennemsnitligt for Danmark. Alle øvrige tal fødte, døde, ind- og udvandrede ligger meget tæt på landsgennemsnittet, hvilket også udmønter sig i en befolkningstilvækst noget nær gennemsnittet. X-strup Sogns flyttefrekvens er høj ligesom i mange andre bysogne. I de store byer er der endda sogne, hvis befolkning statistisk udskiftes på 3 år, og hvor befolkningen under 30 år har en flyttehyppighed på over 40 % årligt. Befolkningsbevægelser i sognet sammenstillet med bevægelserne på landsplan 2008 X-strup Sogn Danmark 30 27,6 25 Procentandel af alle indbyggere ,3 11,5 19, ,4 1,2 1,1 1 Fødte Døde Flyttehyppighed i alt Flyttehyppighed under 30 år 1,0 1,2 0,5 0,7 0,6 0,5 Indvandrede Udvandrede Netto tilgang Konklusion vedr. befolkningsbevægelser Når man ser på befolkningsbevægelserne i X-strup Sogn, kan det konkluderes, At sognet har vendt en nettotafgang i befolkningen i 1996 til en nettotilgang i 2008 på 0,5 %. Denne tilvækst er næsten svarende til landsgennemsnittet. At der foregår en udskiftning i befolkningen i X-strup Sogn, som er væsentlig hurtigere end på landsplan. Hovedårsagen til disse befolkningsbevægelser er til- og fraflytningen - især blandt sognets unge indbyggere. Den årlige flyttefrekvens for den samlede befolkning på 17,3 % og for unge på 27,5 % betyder, at en stor del af sognets befolkning kun er bosat inden for sognegrænserne i en kort årrække. Side 17

18 Børn og unge Talmaterialets tabel 3 fortæller om børnegruppens sammensætning pr. 1. januar 1996, 2000, 2004 og 2008 fordelt på køn. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen omfatter 16 årgange, de 0 15-årige, og der angives både absolutte tal og den procentvise fordeling. Børnetallet Der er i alt børn under 16 år i X-strup Sogn. I 1996 var der til sammenligning børn og sognet har altså en fremgang på 536 børn eller 30,9 % i forhold til udgangspunktet i Tallene svarer til, at børnene i 1996 udgjorde 13,5 % af den samlede befolkning, mens de i dag udgør 17,0 %. Det vil altså sige, at både andelen og antallet af børn er steget en del siden På landsplan udgør børnene 19,4 % af den samlede befolkning. Andelen af børn i X-strup Sogn er altså noget lavere end landsgennemsnittet. I Y-sted Provsti som helhed ligger andelen på 16,4 % og er dermed en lille smule lavere end i sognet (17,0 %). Børneårgangenes størrelse i sognet og Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark ,1 9,0 Procentandel af børn ,0 6,7 6,3 6,2 5,8 5,9 5,6 5,2 5,3 6,3 5,3 5,9 5,3 5, år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Set i forhold til, hvordan børnene fordeler sig på de enkelte aldersgrupper på landsplan, er der i X-strup Sogn en overvægt af børn på 0-5 år. Det er især de helt små børn fra 0-1 år, der er betydelig overvægt af og tilsammen udgør de 17,1 % af det totale børnetal. Disse to aldersgruppers store antal kan være tegn på en vækst i fødselstallet i sognet. Antallet af børn ældre end 5 år ligger derimod alle under landsgennemsnittet. Sognets største aldersgrupper antalsmæssigt er altså de 0-1 årige med hhv. 183 børn og 205 børn, mens de mindste aldersgrupper er de 9-10 årige, 12 årige og 13 årige med mellem børn i hver årgang. Side 18

19 Diagrammet over børnetallets udvikling fra 1996 til 2008 viser tydeligt samme tendens, som beskrevet ovenfor; Der er blevet flere børn i X-strup Sogn! Stigningen gælder overordnet set samtlige aldersgrupper, men der er dog alligevel stor forskel i udviklingen af denne stigning inden for hver aldersgruppe. Nogle aldersgrupper har oplevet en markant stigning i perioden Det gælder for aldersgrupperne 8 år, 11 år og år. Her er der tale stigninger i antal på mere end 1/3 for de 8, 11 og 14 årige, mens antallet af 13 årige er langt over fordoblet med en stigning på 145 % og antallet af 15 årige næsten er fordoblet med fremgang med 98 %. Hvor børn i årgangene over 13 år tidligere var den mindste børnegruppe i sognet, ligger antallet i dag jævnt med stort set alle andre årgange bortset fra de 0-1 årige. Det betyder med andre ord, at X-strup Sogn har oplevet en betydelig stigning i antallet af børn i konfirmandalderen og ser vi på folkekirkemedlemsskabet blandt disse årgange (diagrammet på side 43), har dette ligget stort set stabilt siden Dette burde betyde, at der reelt også var fremgang i antallet af konfirmerede. Det har vist sig svært at få præcise tal på antallet af konfirmerede i X-strup Sogn, fordi tallene på i statistikbanken og i X-strup Sogns kirkeblad nr. 4/2009 ikke har været ens og for nogle års vedkommende direkte forkerte i forhold til det antal navne, som har kunnet tælles af konfirmandholdene i kirkebladet. Vores bedste bud på udviklingen i antallet af konfirmander i perioden ser således ud: 2006: 89 konfirmerede (statistikbanken + kirkebladsstatistik 2009) 2007: 84 konfirmerede (statistikbanken + kirkebladsstatistik 2009) 2008: 69 konfirmerede (kirkebladsstatistik 2009) 2009: 79 konfirmerede (optælling af navne i kirkeblad 3/2009) 2010: 99 konfirmerede (optælling af hoveder i kirkeblad 4/2010) Udviklingen i børnetallet i sognet Antal børn år 1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 7 år 8 år 9 år 10 år 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år Antallet af de mindste børn i sognet, de 0-1 årige, har også oplevet en fremgang i antal siden 1996, hvor der var årige og årige mod hhv. 183 og 205 i Ser man på, hvor stor en procentdel af sognets samlede befolkning, som udgøres af 0-1 årige, Side 19

20 har der også her været en lille fremgang. I 1996 udgjorde de 2,57 % af befolkningen og i ,90 %. Denne gruppe af børn er interessante i forhold til den samtidige udvikling i dåbstallet/ folkekirkemedlemsskabet. Nedenstående skema giver et overblik over denne udvikling. Følgende kommentarer skal dog tilknyttes skemaet: Der findes ikke tilgængelige fødselstal, dåbstal og medlemsprocent for de år, der ikke er medtaget i skemaet Medlemskabsprocenten findes kun opgjort for aldersgruppen 0-4 årige og ikke kun for de 0-årige eller de fødte I antallet af døbte er indregnet både kirkelig dåb og anden dåb Det har ikke været muligt at fremskaffe medlemskabsprocenten for 2006 Beregningen af procentdel fødte i forhold til døbte, må ikke tages for en faktuel oplysning om, at de faktisk fødte i fx 1996 også er dem, som blev døbt i I antallet af dåbshandlinger i det anførte år, kan nogle af de døbte børn være født sent i det foregående år eller være ældre børn, unge og voksne, som døbes i det pågældende år. Formålet er alene at vise udviklingen i dåbsprocent i forhold til antal fødte børn Fødte Døbte Procentdel af døbte i 77 68,2 58,0 74,7 76,8 83,42 forhold til fødte Medlemskabsprocent 0-4 årige 72,7 72? 62,5 62,1 63 Skemaet viser med al tydelighed en positiv udvikling i dåbsprocenten i forhold til antal fødte siden lavpunktet i På landsplan var dåbsprocenten i ,1 %. Alle øvrige aldersgrupper fra 3-7 årige, 9-10 årige og 12 årige har alle oplevet både stigninger og fald i løbet af perioden, men overordnet set har alle haft en større eller mindre stigning siden udgangspunktet i I perioden har der dog været et fald i antallet af børn i aldersgrupperne 3-4 år, 6 år, 7 år og 9-10 år. Ser man på kønsfordelingen, finder man piger og drenge, svarende til hhv. 49,7 % og 50,3 %. På landsplan er der hhv. 48,8 % piger og 51,2 % drenge. I X-strup Sogn har pigerne altså en smule større vægt end på landsplan. Stigningen i børnetallet siden 1996 kan bl.a. hænge sammen med en større flytning af børn til sognet og/eller en stigning i fødselstallet. Ovenstående skema viser med al tydelighed, at sognet har fået flere fødsler siden udgangspunktet i Side 20

21 Konklusion vedr. børnetallet Det kan konkluderes, at X-strup Sogn har en stor overvægt af 0-1 årige i forhold til landsgennemsnittet og denne aldersgruppe er antalsmæssigt den største i sognet. Der har siden 1996 været en stigning i fødselstallet dog med udsving i de forskellige år. Også antallet af døbte er steget en smule i perioden. Det er ikke muligt at sige, hvor stor en procentdel af de fødte børn af forældre med folkekirkemedlemskab, der døbes, da der ikke findes konkret statistik herpå. Det skal tilføjes, at cirka 13 % af sognets børn mellem 0-4 år er indvandrere eller efterkommere og kan have anden religiøs baggrund end folkekirkemedlemsskab. Procentandelen af børn i alderen 2-5 år ligger også højere end gennemsnittet, men dog kun en smule. Alle øvrige aldersgrupper ligger under landsgennemsnittet. Alle årgange har oplevet fremgang i antal i forhold til udgangspunktet i 1996, men især de ældre børn fra år har haft en markant fremgang. Det har dog ikke givet tilsvarende udvikling i antallet af konfirmationer, og dette kan skyldes, at næsten 20 % af sognets befolkning i aldersgrupperne år udgøres af indvandrere og efterkommere, som kan tænkes at have anden religiøs baggrund end folkekirkemedlemsskab. Side 21

22 Husstande Tabel 4 fortæller om husstandsfordelingen, bruttoindkomster, medianindkomster, boligtyper og bilejere pr. 1. januar 1996, 2000, 2004 og Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Tabellen er delt på to sider den ene med de absolutte tal og den anden med de procentvise beregninger. Med en husstand forstås stort set det samme som en postadresse. Husstandene er delt op i 7 husstandstyper: Enlige og par under 50 år (uden børn), enlige og par over 50 år (uden børn), enlige med børn, par med børn og øvrige husstande, som refererer til husstande, hvor der bor mere end to personer over 18 år. Det kan være bofællesskaber og plejehjem, men det kan også være familier med hjemmeboende børn, der har nået myndighedsalderen. Par over 50 år betyder, at den ældste har rundet denne alder. Husstandstyper Der er husstande i X-strup Sogn i 2008, mens der i 1996 var husstande. Det betyder, at der er blevet 298 flere husstande i sognet i løbet af den mellemliggende periode. Det svarer til en stigning i antallet af husstande på blot 4,46 % over hele perioden. Den gennemsnitlige husstand i X-strup Sogn er på 1,91 personer. Det er et næsten ubetydeligt fald siden 1996, hvor tallet var 1,93 personer. I Y-sted Provsti er den gennemsnitlige husstand på 1,87 personer, i Q-sted Stift er tallet 2,13 personer og på landsplan er den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 2,2 personer. Det er meget almindeligt for bysogne, at husstandsstørrelsen gennemsnitligt er mindre end landsgennemsnittet og det skyldes især, at der er flere singlehusstande i byerne. Overordnet set kan man skelne imellem to typer af husstande. Dem med to beboere over 18 år (par-husstande) og dem med kun én beboer over 18 år (singler eller enlige). I cirkeldiagrammerne på næste side er par-husstande markeret med blå og single-husstande er markeret med rød. De største husstandstyper i X-strup Sogn er Enlige (-49) uden børn, som udgør 25 % af husstandene efterfulgt af Enlige (+50) uden børn med 22 % af husstandene. Sammen med de 6 % Enlige med børn, udgør disse 3 single-husstandstyper med tilsammen 53 % overvægten af husstande i sognet og skiller sig herved ud fra Danmark som helhed, hvor par-husstandene har overvægt. Det er især gruppen af single-husstande med personer under 49 år, som med 25 % er markant større end samme gruppe på landsplan, hvor de udgør 16 %. Sognets børnefamilier er den tredjestørste husstandstype, Par med børn, som udgør 16 % af husstandene og førnævnte Enlige med børn med 6 %. Det samlede antal husstande med børn i sognet er således 22 %, mens tallet på landsplan er 28 %. Sognets ældre husstandstyper, de over 50 årige, udgør 34 %, mens tallet på landsplan er 44 %. Modsat er de yngre husstande, de under 49 årige, med 58 % af husstandene i sognet i klar overvægt i forhold til landsplan, hvor samme grupper udgør 50 %. Side 22

23 Husstandstyper i Danmark 2008 Øvrige husstande 6% Enlige (-49) uden børn 16% Par med børn 22% Enlige (+50) uden børn 23% Par (+50) uden børn 21% Enlige med børn 6% Par (-49) uden børn 6% Husstandstyper i sognet 2008 Øvrige husstande 8% Par med børn 16% Enlige (-49) uden børn 25% Par (+50) uden børn 12% Par (-49) uden børn 11% Enlige med børn 6% Enlige (+50) uden børn 22% Ser man på tabellen nedenfor fremgår det endvidere tydeligt, at både X-strup Sogn, men i særdeleshed også Y-sted Provsti har rigtig mange single-husstande uden børn i forhold til landsgennemsnittet og at over halvdelen af dem udgøres af yngre enlige, formentlig mange unge under uddannelse. Enlige u. børn Enlige (-49) u.børn X-strup Sogn ,4 % 25,4 % Y-sted Provsti % 28 % Danmark ,7 % 15,7 % Side 23

24 Husstandstyper i sognet Antal husstande Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Af diagrammet over udviklingen i husstandstyperne siden 1996 kan man se, at der er sket nogle forskydninger i fordelingen af husstandene i sognet. X-strup Sogn har oplevet en fremgang i antallet af single-husstande, og især er stigningen stor for de enlige under 49 år uden børn. Antallet af par-husstande er overordnet set stort set uforandret med en nedgang i par over 50 år uden børn og en næsten tilsvarende stigning i par med børn. Antallet af par under 49 år uden børn ligger atter som udgangspunktet i 1996 igen efter en mindre stigning i Der har desuden været en mindre fremgang i antallet af børnefamilier. Nøgletallene i procent for hhv. Danmark, Q-sted Stift, Y-sted Provsti og X-strup Sogn ser således ud: Enlige u. børn Enlige m. børn Par m. børn Danmark 38,7 5,8 22,0 Q-sted Stift 38,0 6,0 22,0 Y-sted Provsti 50,8 6,1 13,8 X-strup Sogn 47,0 6,0 16,0 Skemaet giver et tydeligt billede af, at X-strup Sogn har mange enlige uden børn og færre par med børn end både stiftet og Danmark som helhed. Antallet af øvrige husstande er faldet en del fra og herefter er der frem til 2008 sket en lille stigning, dog ikke helt på niveau med udgangspunktet. Der kan måske være tale om, at der f.eks. er blevet lukket plejehjem eller kollegier og sognet derfor ikke længere har samme antal ældreboliger eller studieboliger. Side 24

25 Konklusion vedr. husstandstyper Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at X-strup Sogn har En husstandsstørrelse på 1,91 og dermed noget under landsgennemsnittets 2,2 personer, Mange single-husstande, hvoraf godt halvdelen udgøres af personer under 49 år Færre børnefamilier end landsgennemsnittet, men der er dog sket en lille fremgang siden 1996 Færre husstande med ældre borgere (+50) end landsgennemsnittet Antallet af enlige (-49) uden børn har været konstant stigende siden 1996 Antallet af par (+50) uden børn har været konstant faldende siden 1996 Der er en del færre øvrige boliger end i 1996 Der er husstande i X-strup Sogn, og antallet er steget en smule over de seneste år. Over halvdelen af disse husstande i består af singler og de fleste uden børn. Side 25

26 Husstande efter indkomst Dette afsnit handler om, hvordan husstandene fordeler sig i forhold til husstandsindkomsten. Bemærk at det er indkomsten for hele husstanden og før fradrag, altså bruttoindkomsten, der er anført. Der anvendes fra og med 2008-tallene følgende inddeling: Lav indkomst: Lav mellemindkomst: Mellemindkomst: Høj mellemindkomst: Høj indkomst: kr kr kr kr. Over kr. Denne fordeling svarer, som det ses i diagrammet for hele Danmark, på landsplan til intervaller med hver 20 % af befolkningen. Nederst er diagrammet for X-strup Sogn. Husstandsindkomster i Danmark 2008 Høj indkomst. 20% Lav indkomst 20% Høj mellemindkomst. 20% Lav mellemindkomst 20% Mellemindkomst 20% Husstandsindkomster i sognet 2008 Høj mellemindkomst 16% Høj indkomst 10% Lav indkomst 27% Mellemindkomst 21% Lav mellemindkomst 26% Side 26

27 I forhold til landsgennemsnittet har X-strup Sogn betydelige afvigelser. Der er markant færre i høj indkomst- og høj mellemindkomstgrupperne, og nogenlunde som landsgennemsnittet i mellemindkomstgruppen, men væsentligt flere i lav mellemindkomst og lav indkomstgrupperne. Denne fordeling har meget at gøre med husstandsfordelingen: En stor andel af singlehusstande giver naturligt lavere husstandsindkomster end en høj andel af par-husstande giver, da der i par-husstandene oftest vil være 2 indkomster. Det springer i øjnene, at mere end halvdelen af sognets husstande ligger i de laveste indkomstgrupper. Husstande med lav indkomst og lav mellemindkomst udgør således hele 53 % af husstandene i sognet, hvor landsgennemsnittet blot er 40 %. I den højeste indkomstgruppe er der hele 10 % færre husstande end i landet som helhed. Husstandstyper i sognet % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst Går man nærmere ind i indkomstfordelingen, ses det af ovenstående diagram, at det er de enlige, der naturligt fylder i lavindkomstgruppen. De ældre enlige fylder mest i den laveste indkomstgruppe og en del af forklaringen herfor er, at gruppen blandt andet rummer alle enlige pensionister. Både de enlige under 49 år uden børn og de enlige med børn fylder også meget i lavindkomstgruppen. I grupperne lav mellemindkomst og mellemindkomst finder vi et ret bredt udsnit af sognets befolkning, med undtagelse af par med børn. Det er værd at lægge mærke til, at parrene med børn dominerer markant i den øverste indtægtsgruppe og også fylder godt i den næstøverste. Det er den husstandstype i sognet, som suverænt har det højeste indkomstniveau efterfulgt af øvrige husstande. Der er også nogle par uden børn i den øverste indtægtsgruppe, men de fleste ligger i lav mellemindkomst, mellemindkomst og høj indkomst. I X-strup Sogn er der en del par, som har en samlet indtægt på under kr og mange enlige over 50 med en indtægt på under kr , og det er bl.a. her, man eventuelt vil finde et diakonalt behov. Manglende økonomisk råderum i dag er ofte en meget stor belastning for pensionister samt børnefamilier, ikke mindst enlige forsørgere. Side 27

28 I de tidligere sognestatistikker er anvendt andre intervaller for de forskellige indkomstgrupper, hvorfor tallene ikke umiddelbart kan sammenlignes. Diagrammet nedenfor er derfor kun at betragte som et fingerpeg om udviklingen. I det følgende diagram sammenlignes husstandsindkomsterne i 2008 med de tilsvarende tal for 2004, og det fremgår, at grupperne lav indkomst og lav mellemindkomst faktisk er blevet en smule mindre og der er kommet flere i mellemindkomst- og højindkomstgrupperne. Husstandsindkomster i sognet Antal husstande Lav indkomst Lav mellemindkomst Mellemindkomst Høj mellemindkomst Høj indkomst Side 28

29 Bruttomedianindkomst Medianen er den indkomst, der deler en række af husstandsindtægter i 2 lige store dele, hvor den ene halvdel ligger under tallet og den anden halvdel ligger over tallet. Bruttomedianen er altså sognets midterste brutto-husstandsindkomst. I modsætning til et almindeligt gennemsnitstal påvirkes det ikke af enkelte husstandes store indtægter. Tallet kan især bruges til at give et indtryk af indkomstniveauet for de enkelte husstandstyper. Medianindkomster i sognet og i Danmark kr Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande X-strup Sogn Danmark Bruttomedianindkomsten i X-strup Sogn er kr. og således væsentligt under landsgennemsnittet, hvor den er kr. Den lave bruttomedianindkomst i sognet kan til dels forklares ved det meget høje antal single-husstande. I 1996 var bruttomedianindkomsten i sognet kr., i 2000 var den kr , men i 2004 var den Sognet har altså oplevet en indtægtsfremgang frem til 2004, hvorefter udviklingen er vendt igen. Men ser man på diagrammet ovenfor viser det sig, at alle husstandstyper ligger under landsgennemsnittet. Særligt par-husstandene uden børn samt øvrige husstande (plejehjem, kollegier, kollektiver o.l) ligger væsentlig under Danmark som helhed, og generelt er der tale om et sogn med en lav indkomst. Husstande med bil I statistikken er det også anført, hvor mange husstande, der har bil. På landsplan har godt 60 % af samtlige husstande bil. I X-strup har 47,7 % af husstandene bil, altså knap halvdelen af samtlige husstande. Som forventet stiger procentandelen af husstande med bil i takt med indtægten. Man kan i øvrigt overveje, hvorvidt adgangen til egen bil medfører, at disse grupper af indbyggere er væk i weekenderne for f.eks. at gøre brug af kultur-, shopping- og fritidstilbud i andre byer eller for at besøge familie og venner. Antallet af biler har i forhold til kirkelivet mest betydning i landområder, hvor adgangen til bil kan være betingelsen for at deltage i kirkens arrangementer. Det er ikke tilfældet for X- strup Sogn. Side 29

30 Boligtyper Boligområdet i sognet 2008 En familie huse Fler familie huse Antal huse Enlige (-49) uden børn Enlige (+50) uden børn Enlige med børn Par (-49) uden børn Par (+50) uden børn Par med børn Øvrige husstande Der er i X-strup Sogn i alt husstande, som bor i enfamiliehus (stuehus - parcelhus - rækkehus) og husstande, som bor i flerfamiliehus (højhus - boligblok - karré - bofællesskab), hvilket svarer til hhv. 42,3 % og 57,7 %. På landsplan bor 58,6 % af husstandene i enfamiliehus og 41,4 % i flerfamiliehus. Af diagrammet over boligområdet kan man se, at langt de fleste enlige under 49 år uden børn bor i flerfamiliehuse. Ser man på antallet af enlige over 50 år uden børn er fordelingen mere ligelig om end med en lille overvægt til flerfamiliehuse. Det er kun par med børn og par over 50 uden børn, der for de flestes vedkommende bor i enfamiliehuse. De mange flerfamiliehuse er nu engang helt typisk for et bysogn. Side 30

31 Konklusion vedr. indkomstforhold Det kan herefter konkluderes: At indkomstniveauet i X-strup Sogn er totalt set langt under landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes de mange single-husstande At de ældre enlige, de enlige under 49 år uden børn og enlige med børn vejer tungt i den laveste indkomstgruppe At par med børn dominerer den højeste indkomstgruppe At et bredt udsnit af sognets husstande befinder sig i grupperne lav mellemindkomst og mellemindkomst (kr ) At bruttomedianindkomsten i sognet har været stigende indtil 2004, hvorefter udviklingen er vendt At lige under halvdelen af husstandene har bil At størstedelen af sognets husstande bor i flerfamilieshuse Side 31

32 Arbejdsstillinger Tabel 5 i talmaterialet fortæller om arbejdsstillinger, arbejdsløshed, pension/efterløn og uddannelsessøgende, og forholder sig til befolkningen over 15 år, fordelt på køn, med tal pr. 1. januar i optællingsåret. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Desværre er der undervejs i sognestatistikkernes historie sket ændringer i opgørelsesformen hos Danmarks Statistik, så tallene fra før 2004 kan ikke umiddelbart sammenlignes med tallene fra 2004 og Forskellen består først og fremmest i, at man fra 2000 fra Danmarks Statistiks side har valgt at ændre klassifikationerne og at tælle efterlønsmodtagere til gruppen af pensionister, ligesom betegnelserne for de forskellige grupper blev ændret til de betegnelser man opererer med i dag: Lønmodtagere på højeste niveau og mellemniveau samt øvrige lønmodtagere. Danmarks Statistik inddeler arbejdsstyrken i følgende klassifikationer: Selvstændige og medarbejdende ægtefæller. Lønmodtagere på højeste niveau, der refererer til et færdighedsniveau svarende til en afsluttet universitetsuddannelse. Lønmodtagere på mellemste niveau, der svarer til en afsluttet kort eller mellemlang uddannelse, påbegyndt efter det 17. eller 18. leveår. Øvrige lønmodtagere, der henviser til en treårig uddannelse, påbegyndt i en alder af 14 eller 15 år. Arbejdsløse Arbejdsstillinger Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet i sognet og i Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark 70 62,7 Procentandel af befolkningen over 15 år ,1 8,3 10,6 39,8 1,9 25,9 3,7 23,2 6,8 0 Selvstændige + medhjælpende ægtefælle Lønmodtagere - Højeste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Mellemste niveau Lønmodtagere Lønmodtagere - Øvrige Arbejdsløse Arbejdsstyrke i alt Permanent udenfor arbejdsmarkedet Udenfor arbejdsmarkedet (ikke permanent) Heraf pensionister Under uddannelse Der er personer over 15 år i X-strup Sogn. Heraf er 62,7 % i arbejdsstyrken 67,3 % af mændene og 58,4 % af kvinderne. På landsplan udgør arbejdsstyrken 64,8 % af alle Side 32

33 personer over 15 år, fordelende sig med 69 % af mændene og 60 % af kvinderne. Den betydelige forskel mellem mænd og kvinder både i sognet og på landsplan, skyldes bl.a., at en større del af kvinderne er pensionister, fordi kvinders levealder er højere. Af ovenstående diagram ses for det, at tallene for X-strup Sogn ikke afviger væsentligt fra landstallene. Der er en lidt mindre samlet arbejdsstyrke i sognet blandt andet påvirket af en lidt større gruppe af indbyggere under uddannelse og i gruppen uden for arbejdsmarkedet (ikke permanent). Andelen af selvstændige og medhjælpende ægtefæller ligger en smule under landsgennemsnittet. I diagrammet skelnes der mellem gruppen af indbyggere permanent uden for arbejdsmarkedet (bl.a. pensionister, efterlønnere, førtidspensionister m.fl.) og indbyggere, der er udenfor arbejdsmarkedet på tidspunktet for opgørelsen, men ikke er det permanent. Denne sidste gruppe er ganske lille med blot 411 personer, mens den første gruppe omfatter personer. Pensionister og efterlønsmodtagere Når der i denne afsnit tales om pensionister, er efterlønsmodtagere og førtidspensionister inkluderet. Diagrammet viser også andelen af pensionister i X-strup Sogn. Denne gruppe udgør 23,2 % af indbyggerne over 15 år, hvilket er en smule lavere end på landsplan, hvor andelen af pensionister udgør 24 %. I Y-sted Provsti er andelen af pensionister 21,6 % og for Q-sted Stift som helhed 26 %. Tallet for Danmark er 23,8 %. Set i tal er der pensionister i sognet. Det er et fald på 259 personer eller cirka 10 % siden De fleste er kvinder, nemlig mod kun mænd. I alt er 19,8 % af sognets mandlige befolkning over 15 år pensionister og 26,3 % af kvinderne. På landsplan er tallene for kvinder og mænd hhv. 20 % og 28 %. Af tabel 1 fremgår det, at der er personer over 65 år i X-strup Sogn. Mindst 723 af pensionisterne er altså under 65 år (der er også personer over 65 i arbejde). I 2004 var der personer over 65 år og pensionister. Det vil altså sige, at mindst 837 pensionister var under 65 år i Sammenligner man andelen af pensionister under 65 år i hhv (27,8 %)og 2004 (29,3 %) viser udviklingen, at andelen af pensionister under 65 år er faldet i perioden. Arbejdsløshed Arbejdsløshedstallet i X-strup Sogn er beregnet til 1,9 %, hvilket er en anelse lavere end i Danmark som helhed, hvor der er 2,0 %. Når det skal understreges, at tallene er fra , skyldes det, at den finansielle krise siden 2008 har skabt øget arbejdsløshed en del steder i landet. Tallene for X-strup Sogn efter har ikke været til rådighed. Der er i absolutte tal 209 arbejdsløse i sognet. Lægges antallet af arbejdsløse og antallet af personer uden for arbejdsstyrken sammen, når man frem til at personer, dvs. at 33,6 % af alle borgere over 15 år i sognet, ikke har nogen erhvervsmæssig beskæftigelse i dagtimerne. Heri er indregnet de uddannelsessøgende. Personer under uddannelse Tallene for uddannelsessøgende i 2008 er ikke sammenlignelige med de tidligere opgørelser, da beregningsmetoderne er ændrede. Der er i personer i kategorien under uddannelse bosiddende i sognet. Det er 6,8 % af personerne over 15 år. Tallet er 5,5 % på landsplan. Kategorien Under uddannelse i Tabel 5 svarer i definitionerne ikke helt til kategorien Uddannelsessøgende i tabel 7, hvorfor de to tal ikke er ens. Side 33

34 Konklusion vedr. arbejdsstyrken, pensionister og efterlønsmodtagere På baggrund af ovenstående oplysninger kan det vedrørende befolkningen over 15 år konkluderes: At 62,7 % af indbyggerne over 15 år i X-strup Sogn er i arbejdsstyrken, hvilket er færre end på landsplan At der er en overvægt af mænd i arbejdsstyrken, hvilket er normalt for Danmark At der er flere under uddannelse end landsgennemsnittet At der er flere ikke permanent uden for arbejdsstyrken end på landsplan At der er færre selvstændige og medhjælpende ægtefæller end på landsplan At andelen af pensionister er på 23,2 % og ganske lille smule mindre end på landsplan At arbejdsløshedstallet pr svarede omtrent til landsgennemsnittet At der er mange uddannelsessøgende i sognet, 1,3 % flere end på landsplan Side 34

35 Uddannelse Tabel 6 fortæller om den uddannelsesmæssige baggrund hos befolkningen over 15 år, fordelt på køn, pr. 1. januar Tallene omtales som nutid. Der findes også tal på sognets uddannelsesprofil fra 2000 og 2004, mens der ikke findes tilsvarende tal for de foregående år, da tabellen var ny i Tabellen angiver både absolutte tal og den procentvise fordeling. Opgørelsesmetoden i 2008-tallene er ændret i forhold til tidligere, hvorfor tallene ikke er umiddelbart sammenlignelige. Højeste fuldførte uddannelse Som følge af ovenstående vil vi derfor begrænse os til at kommentere sammenligningen med landstendenserne i forhold til uddannelsesniveau Højeste fuldførte uddannelse i Danmark og i sognet 2008 X-strup Sogn Danmark ,2 Procent af befolkningen over 15 år ,1 27,4 11,6 5 3,6 5,7 0 Grundskole Gymnasiel uddannselse Erhvervsfaglig uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Af diagrammet fremgår det, at uddannelsesniveauet i X-strup Sogn er noget højere end landsgennemsnittet, idet der er nogle flere, der har en gymnasial uddannelse som højeste gennemførte uddannelse. Antallet af personer med grundskole er tilsvarende landstallene, mens en del færre har taget en erhvervsfaglig uddannelse. Antallet af personer med en mellemlang videregående uddannelse ligger bare en smule over landstallene, mens både andelen af personer med en kort videregående og lange videregående uddannelser er mindre end på landsplan. Dette kan skyldes, at mange af de unge indbyggere i sognet stadig er i færd med at uddanne sig, og derfor ikke har afsluttet uddannelserne endnu. Side 35

36 Uddannelsesmæssig baggrund i sognet fordelt på aldersgrupper Antal personer Grundskole Gymnasiel Erhvervsfaglig uddannselse uddannelse Kort videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse år år år år Ovenstående diagram viser uddannelsesfordelingen i de forskellige aldersgrupper. Det fremgår, at gruppen af årige naturligt nok overvejende har en grundskoleuddannelse eller en gymnasial uddannelse som højeste opnåede uddannelse. Blandt de årige er der ikke helt så mange, der kun har grundskoleuddannelse. Langt de fleste i aldersgruppen (10 %)har en erhvervsfaglig uddannelse, mens de med gymnasiale uddannelser tegner sig for 4,9 %, de med mellemlange videregående uddannelser for 5,3 % og de med lange videregående uddannelser 3,7 %. Det er meget få i denne aldersgruppe, som har en kort videregående uddannelse. Blandt de årige er erhvervsfaglig med 9,8 % også den dominerende uddannelsestype, men der er dog også en del, som blot har en grundskoleuddannelse (7,4 %). Endvidere er de årige den aldersgruppe, der er flest af med en mellemlang videregående uddannelse (5,3 %), om end det i absolutte tal kun drejer sig om 5 personer flere end i gruppen af årige. Af denne aldersgruppe har bare1,3 % en gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, også 1,3 % har en kort videregående uddannelse og 1,6 % har en lang videregående uddannelse. Blandt de over 60-årige dominerer grundskoleuddannelsen, men der er også en del med erhvervsfaglige uddannelser (7,2 %). I øvrigt finder man nærmest ikke de over 60-årige i nogle af de øvrige uddannelseskategorier og de er således (når man ser bort fra de under 25-årige), den aldersgruppe, der har det laveste uddannelsesniveau. Tendensen er ikke meget forskellig fra landstendenserne: Jo ældre aldersgrupper, jo større andel uden uddannelse ud over folkeskolen. Typiske eksempler på de forskellige uddannelser: Erhvervsfaglig: handel & kontor; sekretær (advokat, læge); murer; tømrer; mekaniker, grafiker; landmand. Kort videregående: korrespondent, ejendomsmægler; akademiøkonom; revisor, merkonom; laborant; politimand. Mellemlang videregående: folkeskolelærer; bibliotekar; diplomuddannelser; maskinmester; sundhedsplejerske samt bachelorer. Lang videregående: Alle kandidat- & mastergrader; læge; tandlæge; ingeniør; præst, psykolog. Side 36

37 Konklusioner vedr. uddannelse På grund af den ændrede beregningsmåde er der ikke foretaget sammenligninger med tidligere optællinger og konklusioner vedrørende uddannelsesniveauet er altså blot et øjebliksbillede. Man skal huske på, at alle tal vedrører højeste afsluttede uddannelse! På baggrund af 2008-tallene kan det i forhold til landstallene konkluderes, at: Uddannelsesniveauet i X-strup Sogn i 2008 ligger noget over landstallene, idet væsentligt flere har en gymnasial uddannelse Antallet af indbyggere med grundskoleuddannelse som højeste uddannelse tilsvarer landstallene Færre har en erhvervsfaglig uddannelse En smule flere har en mellemlang videregående uddannelse Færre har hhv. en kort eller lang videregående uddannelse, men at grunden hertil muligvis skal findes deri, at sognet har en stor befolkning af unge, der formentlig er i gang med en videregående uddannelse Den mest veluddannede gruppe er de årige og det er også i denne aldersgruppe, man finder flest med en lang videregående uddannelse De årige har overvægt i erhvervsfaglige uddannelser, men dog har en del også en mellemlang videregående uddannelse Den ældste del af sognets befolkning, de over 60-årige, er de dårligst uddannede med en klar overvægt i grundskoleuddannelsen De årige fylder naturligt meget i grundskoleuddannelsen og gymnasiale uddannelser, da de pga. alderen oftest er på vej fra folkeskolen, til gymnasiet el. lign og herefter på videregående uddannelser. Side 37

38 Erhverv og pendling Tabel 7 i tabelmaterialet viser antallet af beskæftigede personer over 15 år pr. 1. januar i optællingsårene fordelt på 8 erhvervsgrupper og uddannelsessøgende. Fra 2008 er grupperingerne ændret, og der tages derfor forbehold for sammenligningerne. Der refereres i dette afsnit til 2008-tallene som nutid. Definitionen på uddannelsessøgende i denne tabel afviger fra definitionen under uddannelse i tabel 5, hvorfor de absolutte tal ikke er de samme. Der opereres i denne tabel med grundkategorierne dagbefolkning og natbefolkning. Natbefolkning er de beskæftigede personer over 15 år, der har bopæl i sognet. Dagbefolkning er de personer over 15 år, der arbejder i sognet, uanset om de bor der eller ej populært sagt: arbejdspladser i sognet. Pendling Natbefolkningen i X-strup Sogn udgør personer. Af disse er personer udpendlere, dvs. de krydser sognegrænserne på vej til og fra arbejde og arbejder uden for sognet personer pendler ind i sognet dvs. arbejder i sognet, men bor uden for. Det indebærer, at over 90 % af de beskæftigede i sognets natbefolkning arbejder udensogns. Kun 592 personer både bor og arbejder i sognet. De resterende 551 personer er studerende og der findes ingen oplysning om, hvorvidt de studerer i sognet eller udenfor det. Tallene indebærer således, at natbefolkningen er langt større end dagbefolkningen. Dagbefolkningen udgøres af personer indregnet de 551 studerende og udgøres i stort omfang af andre end de personer, som bor i sognet. Dagbefolkningen svarer i antal blot til lidt over halvdelen af natbefolkningen, når man fratrækker børn og personer uden for arbejdsmarkedet. Udviklingen af antallet af arbejdspladser i sognet (dagbefolkning) netto er faldet lidt, nemlig med 270 personer siden 2004 og samtidig med er natbefolkningen også faldet med 165. X-strup Sogn er således siden 2004 i endnu højere grad blevet et sogn, hvor man bor og så pendler på arbejde andre steder. Pendlingen til og fra sognet Antal personer Nat befolkning Ind-pendling Ud-pendling Dag befolkning Side 38

39 Beskæftigelse blandt indbyggerne Da beregningsmåderne er ændret, arbejder vi i dette afsnit udelukkende med tallene optalt og , og går ikke længere tilbage i historien tallene omtales som nutid. De aktuelle tal for sognet og Danmark er opgjorte efter en anden gruppering, som omfatter følgende grupper: Bygge- og anlæg Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservice Handel, hotel og restauration Industri Landbrug, fiskeri og råstofudvinding Offentlige og personlige tjenester Transport, post og tele Uddannelsessøgende Arbejdsstyrkens fordeling i sognet Antal personer Bygge og anlæg Energi- og vandforsyning Finansiering og forretningsservi ce Handel, hotel og restauration Industri Landbrug, fiskeri, råstofudvinding Offentlige og personlige tjenester Transport, post og tele Nat befolkning Dag befolkning I diagrammet oven for ses fordelingen på de forskellige erhvervskategorier i hhv. natbefolkningen og dagbefolkningen. I dagbefolkningen dominerer kategorierne Offentlige og personlige tjenester og Handel, hotel og restauration, dog arbejder også en betydelig del inden for Industri. For natbefolkningens vedkommende dominerer kategorien Offentlige og personlige tjenester markant. Det skal i den forbindelse understreges, at denne erhvervskategori er meget omfattende, idet den omfatter den største del af den offentlige sektor som uddannelses-, sundheds- og socialsektoren og den kommunale administration. Andre store kategorier er for natbefolkningens vedkommende Handel, hotel og restauration og Industri. Dernæst følger Finansiering og forretningsservice og Bygge og anlæg. Sognets mindste erhvervskategorier er Transport, post og tele, Landbrug, fiskeri og råstofudvinding samt en forsvindende andel i kategorien Energi- og vandforsyning. Side 39

40 Konklusion vedr. erhverv og pendling Det kan herefter konkluderes, at 90 % af natbefolkningen i X-strup Sogn arbejder udenfor sognets grænser Dagbefolkningen kun er godt halvt så stor som natbefolkningen Der er blevet 270 jobs færre i sognet siden 2004 Beskæftigede i Offentlige og personlige tjenester dominerer både nat- og dagbefolkning efterfulgt af brancherne Handel, hotel og restauration samt Industri Side 40

41 Medlemskab af folkekirken Folkekirkemedlemskabet i Danmark var 81,9 % pr En tommelfingerregel siger, at folkekirkemedlemsprocenten hvert år falder med ca. 0,5 %, og dette passer godt med, at medlemsprocenten pr var nede på 81,5 % og på 80,9 % pr Medlemstallet i folkekirken - Stift for stift Andele af befolkningen i procent Københavns Stift Helsingør Stift Roskilde Stift Lolland-Falsters Stift Fyens Stift Aalborg Stift Viborg Stift Århus Stift Ribe Stift Haderslev Stift Danmark Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i folkekirkemedlemsskabet i samtlige danske stifter siden 1990, og nogle steder i landet falder medlemstallet hurtigere end andre. Københavns Stift har det hastigst dalende medlemstal af alle med gennemsnitsfald på lige omkring 0,8 % om året, og pr var folkekirkemedlemsskabet helt nede på 64,1 % af den samlede på befolkning. Fortsætter den udvikling, vil over halvdelen af stiftets befolkning i løbet af bare 19 år stå uden for folkekirken. Andre steder i landet går udviklingen betydeligt langsommere. I Viborg Stift har man p.t. har landets højeste medlemsandel med 89,2 % og har gennem de seneste 20 år oplevet et fald i folkekirkemedlemskabet med 0,3 % årligt. I Q-sted Stift er medlemsprocenten pr xx %. Side 41

42 Folkekirkemedlemskabet i X-strup Sogn er 79,7 % og altså noget lavere end på landsplan. Det er dog typisk, at bysognes medlemstal er lavere end i provinsen og på landet, og det lave medlemstal i X-strup Sogn er således ikke overraskende. Folkekirkemedlemstallets udvikling X-strup Sogn Danmark 88 Procentandele af indbyggere som er medlemmer af folkekirken År Som det kan ses af ovenstående graf, har der på landsplan været et jævnt fald i medlemstallet hele perioden fra I X-strup Sogn lå medlemstallet i 1996 på 86 % og blot en smule under landsgennemsnittet, men i løbet af de følgende 8 år frem til 2004 falder tallet til 82,5 % og med en hastighed, der er en smule hurtigere end på landsplan. Men i perioden fra viser der sig et markant fald i medlemstallet og på bare 4 år falder det til 79,7 %, altså et fald på 2,8 % over perioden eller gennemsnitligt med 0,7 % pr. år. Forskellen op til landsprocenten er tydeligt blevet større i samme periode. Sognets samlede andel af folkekirkemedlemmer er altså faldet fra 86 % i 1996 til 79,7 % i Det er et gennemsnitligt fald på præcis 0,5 % pr. år og svarer altså fuldstændig til det forventede fald på landsplan. De nyeste medlemstal fra Danmarks Statistik er pr. 1. oktober 2010 og ifølge disse, er medlemsprocenten i X-strup Sogn nu nede på 78,5 %, hvilket svarer til et gennemsnitligt fald på 0,4 % årligt siden Det tyder altså på, at der er sket en lille opbremsning i medlemsfaldet i de sidste 3 år. Disse nye tal foreligger ikke i tabelform, men er hentet på statistikbankens hjemmeside. Udviklingen i medlemsprocenten beskrives mere detaljeret for sognet i den næste graf, hvor man kan se udviklingen i for de forskellige aldersintervaller. Side 42

43 Udviklingen i medlemskabet af Folkekirken i sognet Procentandel af befolkningen, der er medlemmer år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Normalt siger man, at folkekirkemedlemsskabet stiger i takt med alderen. Dette er delvist også tilfældet i X-strup Sogn. Når man ser på diagrammet over medlemskab af folkekirken for aldersgrupper over tid, kan man se, at medlemskabet særligt i perioden ikke har været kontinuerligt stigende, men nærmest har bevæget sig i en bølge fra et lavt udgangspunkt på ca. 70 % blandt de 0-4 årige stigende til mellem 84 %-90 % blandt de årige. Der sker så et markant fald frem til de årige, som har et medlemstal på lige omkring 75 %. Herefter er kurverne entydigt stigende frem til højeste medlemsprocent på lige godt 95 %. Kurven for år 2008 skiller sig lidt mere ud og bølgebevægelsen er ikke helt så markant, som de andre år. Medlemskabet starter fra et ekstremt lavt udgangspunkt på 62,1 % blandt de 0-4 årige, stigende entydigt frem til de årige til 82,4 %, og herefter sker der et mindre fald frem til de årige, men så stiger medlemskabet atter en smule blandt de årige. Man kan sige, at medlemstallet i aldersgrupperne fra år ligger nogenlunde jævnt uden de store udsving. Men fra de 45 årige og frem til de 54 årige sker der et ret markant fald fra 81,1 % til 74,6 %, så de midaldrende i sognet er altså i mindre grad medlem af folkekirken og det er i aldersgruppen år bortset fra børneårgangene at man finder sognets laveste medlemsprocent. Herefter stiger medlemskabet entydigt ligesom i de øvrige år. Ser man på forskydningerne indenfor de enkelte aldersgrupper, falder nogle mere i øjnene end andre. Diagrammet viser med alt tydelighed, at medlemskabet i aldersgruppen 0-4 år er faldet markant. Faktisk er faldet fra det højeste udgangspunkt i 1996 og frem til 2008 på hele 10,6 %. En del af forklaringen ligger i stigningen i antallet af udlændinge i aldersgruppen, men nedgangen indeholder også en nedgang i antallet af børn af dansk herkomst. I 1996 var 72,7 % af disse medlem af folkekirken og i 2008 var tallet 69,6 %. I forbindelse med det lave medlemstal i den yngste del af sognets befolkning skal det dog også bemærkes, at udviklingen ikke er unik i X-strup Sogn, men at dåbsalderen på landsplan generelt stiger i disse år. Diagrammet viser også, at antallet af folkekirkemedlemmer i konfirmationsalderen stort set er uforandret over hele perioden. Side 43

44 Også i aldersgrupperne fra år har der været et markant fald i medlemstallet i perioden på lige omkring 7 %, og denne udvikling finder man også i aldersgrupperne år, hvor faldet er på hele 11,7 %. Folkekirkemedlemskabet i sognet sammenstillet med Danmark 2008 X-strup Sogn Danmark Procentandel af befolkningen år år år år år år år år år år år år år år år 75 --> år Når man sammenligner folkekirkemedlemsprocenten i 2008 i X-strup Sogn med den tilsvarende procent på landsplan i de forskellige aldersgrupper, fremgår det, at procenten i sognet i næsten alle aldersgrupper ligger under landsgennemsnittet. Undtagelserne er de årige og sognets ældste indbyggere over 70 år. Det er kendetegnende for et bysogn, at medlemstallet ligger lavere end på landplan, og den lave medlemsprocent særligt blandt børn og unge giver et fingerpeg om, at det ikke længere er selvfølgeligt at blive døbt og konfirmeret i X-strup Sogn. Noget af forklaringen findes i antallet af udlændinge mellem 0-19 år, som udgør 11,8 % af befolkningen i disse aldersgrupper. Nedenstående skemaer viser udviklingen i antallet af folkekirkeind- og udmeldelser. Tallene er hentet i statistikbanken, er offentligt tilgængelige og opgøres kvartalsvis. Her er tallene samlet pr. år, og da tallene for 4. kvartal 2010 endnu ikke er offentliggjort, medtages dette år ikke i oversigten Indmeldelser Udmeldelser I X-strup Sogn sker de typiske indmeldelser i 0-1 års alderen samt års alderen, altså omkring dåbs- og konfirmationsalder. Udmeldelserne finder oftest sted i aldersgrupperne år. Disse tendenser er i overensstemmelse med tendenserne på landsplan. Side 44

45 Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af dansk herkomst 2008 X-strup Sogn Danmark 100 Procentandel af befolkningen med dansk baggrund år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Diagrammet for folkekirkemedlemstal blandt indbyggere af dansk herkomst viser, at de rent danske familier stadig er medlem af folkekirken og stort set alle aldersgrupper ligger præcis på landsgennemsnittet eller lige omkring. Kun de 0-4 årige skiller sig markant ud ved at ligge et pænt stykke fra landsgennemsnittet. Dette fortæller os, at også danske familier fravælger dåben. Sammenligner man med diagrammet over folkekirkemedlemsskabet i den samlede befolkning kan det ses, at antallet af udlændinge mellem år spiller en rolle i medlemskabsprocenten. Folkekirkemedlemskabet blandt indbyggere af udenlandsk herkomst 2008 X-strup Sogn Danmark 100 Procentandel af befolkningen af udenlandsk herkomst år år år år år år år år år år år år år år år 75 år + Aldersgrupper Endelig er der et diagram, som viser, hvor mange indvandrere og efterkommere af indvandrere blandt X-strup Sogns indbyggere, der tilhører folkekirken. På landsplan er 15,8 % af alle indvandrere og efterkommere medlemmer af folkekirken; I X-strup Sogn er tallet 14,1 % og altså blot en smule under landsgennemsnittet. Side 45

46 Der er imidlertid store udsving mellem nogle af aldersgrupperne, men der må tages højde for, at de absolutte tal i hver gruppe er så små, at tilfældigheder kan skabe meget store udsving i procenterne. Fx er der blot 32 udlændinge i aldersgruppen 75 år +, hvorfor ændringer i denne gruppe vil have meget stort udsving i procenten. Diagrammet viser, at folkekirkemedlemsskabet for personer aldersgrupperne 5-9 år, år og år ligger lige omkring landsgennemsnittet, hvilket betyder, at der i disse grupper af indvandrere må være et antal fra kristne europæiske kulturer, hvor man følger folkekirkemedlemsskabet. De ældste indvandrere over 75 år kommer ofte fra kristne kulturer, og i X-strup Sogn er det da også lige godt ½ delen af denne gruppe, som er medlem af folkekirken. I 1996 boede der 499 udlændinge i X-strup Sogn og pr bor der i alt udlændinge i sognet (1.093 indvandrere og 443 efterkommere), hvoraf 122 personer er medlemmer af folkekirken. Tabellen giver ingen oplysninger om udlændingenes herkomstlande, men der vil ganske givet være en del udlændinge, som kommer fra 3. verdens lande, altså overvejende ikke-kristne lande. Man antager normalt, at % af indvandrerne har baggrund i en kristen kultur og resten i ikke-kristne kulturer. Men kristne udlændinge er typisk ikke medlem af den danske folkekirke, men af andre kristne kirkesamfund. Konklusion vedr. medlemskab af folkekirken Det kan konkluderes, at X-strup Sogns medlemskabsprocent ligger under landsgennemsnittet. I ifølge de nyeste tal ( ) tyder det dog på, at på trods det markante fald på 0,7 % fra , opleves der i disse år en opbremsning i hastigheden, hvormed folkekirkemedlemskabet falder. Således er faldet de seneste 2 år på blot 0,4 % pr. år, hvilket er under de 0,5 %, som tommelfingerreglen taler om. De mest markante træk ved udviklingen i medlemskabsprocenten er: Antallet af 0-4 årige, som er medlem af folkekirken er faldet markant med hele 10,6 % siden En del af forklaringen ligger i stigningen i antallet af udlændinge i aldersgruppen, men nedgangen indeholder også en nedgang i folkekirkemedlemsskabet blandt børn af dansk herkomst. I 1996 var 72,7 % af disse medlem af folkekirken og i 2008 var tallet 69,6 %. Antallet af folkekirkemedlemmer i konfirmationsalderen er stort set uændret over 12 års perioden. Mange færre unge voksne og voksne mellem år er medlem af folkekirken. Faldet er på 7 % siden Der er sket en markant nedgang i folkekirkemedlemsskabet blandt de årige. Faldet er på 11,7 % siden Antallet af udlændinge i sognet er mere end 3-doblet og dette har indflydelse på medlemskabsprocenten. Side 46

47 Kirkelige handlinger Det vedlagte tabelmateriale indeholder de kirkestatistiske oplysninger, som indtil 2001 hvert år skulle indberettes fra sognene til kirkeministeriet. tællinger, som kirkeministeriet har indsamlet i sognene. I 2001 valgte den daværende kirkeminister at ophøre med indberetningerne. Der er derfor et hul i indberetningerne i en årrække. Indberetningerne er nu genoptaget. Tabellerne indeholder materiale fra 1990,1993, 1996 og De fortæller om antallet af gudstjenester, kirkelige handlinger, fødte, døde m.v. Desuden har vi har medtaget alle tilgængelige tal fra fra hhv. Danmarks Statistik og så vi kan tegne en udviklingstendens over de seneste 19 år. Nogle af disse tal bl.a. vedrørende konfirmerede er som tidligere nævnt i analysen tilsyneladende fejlbehæftede og derfor er der enkelte steder benyttet de tal, som vi mener, er de rigtige. Bemærk stadig, at opgørelsesdatoen er 1.januar det pågældende år, så alle tal på årsbasis gælder det foregående år. Nedenfor i diagrammet ses udviklingen antal af kirkelige handlinger i sognet sammenlignet med hhv. antallet af fødte og døde for de pågældende år. Hvor der ikke er søjler for de pågældende år, har det ikke været muligt at få oplyst tal fra. 250 Kirkelige handlinger i X-strup Sogn Personer Gudstj. i kirkerne Gudstj. andetsteds Vielser Dødsfald Kirkeligt begravede Fødte Døbte Konfirmerede Samme oplysninger ses nedenfor i skemaform. Hvor der er grå felter, har det ikke været muligt at få oplyst tal. Side 47

48 Gudstj. i kirkerne Gudstj. andetsteds Vielser Dødsfald Kirkeligt begravede Fødte Døbte Konfirmerede Antallet af dødsfald er faldet nogenlunde jævnt i løbet af perioden, dog med mindre stigninger i hhv og Antallet af fødte er derimod steget en del siden udgangspunktet i 1990, men hvert viste år har haft udsving både i den ene og anden retning. Dette passer godt ind i den generelle stigning af befolkningstallet i X-strup Sogn. Ser vi på antallet af døbte, har der i hele perioden været en nogenlunde jævn stigning og kurven herfor har ikke samme kaotiske vej som fødselstallet. Vi har i et tidligere afsnit set på en sammenligning af dåbsprocent mod fødselsprocent og tallene vises her igen for sammenhængens skyld: Fødte (0-årige) Døbte Procentdel af døbte i forhold til fødte 77 % 68,2 % 58,0 % 74,7 % 76,8 % 83,4 % Selv om vi ved, at dåbstallene også indeholder personer døbt f.eks. i forbindelse med konfirmation eller senere i livet end som spæd, giver procenten alligevel et vist fingerpeg om udviklingen i sognet. Ovennævnte skema viser en klar fremgang i dåbsprocenten i X- strup Sogn siden 1996, og trods et fald i 2000 og 2006 helt ned til 58 %, er udviklingen vendt og pr var dåbsprocenten helt oppe på 83, 4 %. Stigningen i dåbsprocenten er ret interessant, fordi tallet på landsplan har været kontinuerligt nedadgående i samme periode. Dåbsprocenten for Danmark er pr ,1 %. Andelen af kirkeligt begravede er ret høj og sammenligner man med udviklingen i antal dødsfald i diagrammet på forrige side ses det klart, at graferne følger hinanden år for år. Der har altså stort set ikke været nogen udvikling i forhold til, om man ønsker en kirkelig begravelse eller ej. Antallet af konfirmander i sognet har været meget varierende fra 1990 til Fra var udviklingen nedadgående til det absolutte lavpunkt i 1996, dernæst fulgte en årrække frem til 2006 med en stigning i antal, hvorefter udviklingen igen vendte frem til Tallet for 2009 viser igen en stigning, og denne udvikling gentager sig i 2010, hvor antallet af konfirmerede i X-strup Sogn var 99 personer (s. 19). Forudsat at børnetallets udvikling i sognet fortsætter som i skemaet på side 19, vil der i de nærmeste par år kunne forventes et mindre fald i antallet af konfirmerede, mens der er en nogle lidt større årgange i vente blandt dem, der er 0-4 år i Side 48

49 Antallet af kirkelige vielser har stort set været uforandret i hele perioden, selv om der har været en stigning i antallet af unge voksne og voksne i sognet. Samme tendens gør sig dog gældende på landsplan, hvor antallet af kirkelige vielser endog er faldet en smule. Antallet af gudstjenester i kirken har været lidt nedadgående i hele perioden med undtagelse af 1993, hvor niveauet var højest. De seneste tal er fra 2007 og her er antallet af gudstjenester i kirken det laveste for perioden. Antallet af gudstjenester andre steder var næsten stillestående med blot en ganske lille nedgang i perioden De næste tal, vi er i besiddelse af, er fra 2007 og faldet har i den periode været dramatisk! Fra 86 gudstjenester andetsteds i 1990 bliver der i 2007 blot holdt 30. Årsagen kendes formentlig i sognet. I 2007 er gudstjenesterne ifølge oplysninger på inddelt i flg. undergrupper: Højmesse Andre søndagsgudstjenester Særlige dåbsgudstjenester Hverdags- gudstjenester Børne og familie gudstjenester Gudstjeneste u. for kirken I X-strup Sogns kirkeblade for 2010 viser kalenderen 7 gudstjenester for børn og familie, og der er altså sket næsten en fordobling af antallet af disse målrettede familiearrangementer m. gudstjeneste siden Ser man på befolkningsudviklingen og den høje dåbsprocent er det da også nærliggende at tro på, at muligheden for succes med sådanne arrangementer er til stede. Konklusion vedr. kirkelige handlinger Der kan konkluderes følgende vedrørende kirkelige handlinger i X-strup Sogn for perioden : Der har været en stigning i antallet af dåbshandlinger, som endda overstiger udviklingen i antallet af fødsler. Det betyder, at dåbsprocenten er steget fra lavpunktet i 2006 på 58 % til hele 83,4 % i For Danmark som helhed er procenten faldende Der har ikke været den store udvikling i antallet af dødsfald i forhold til antallet af kirkelige begravelser. Antallet af dødsfald og begravelser følger hinanden tæt. Udviklingen i antal konfirmerede har været nedadgående frem til 1996, hvorefter nogle år med fremgang fulgte. Der var på ny nedgang i 2008, men de seneste tal for 2010 tyder på en god fremgang i antal. Fortsætter befolkningsudviklingen i sognet kan der ses frem til et mindre fald i antal de næste par år, men der er større årgange i vente på længere sigt Antallet af vielser har været uforandret trods en stigning i befolkningstallet for unge voksne og voksne. Samme tendens gør sig gældende på landsplan Side 49

50 Antallet af gudstjenester i kirken har været svagt nedadgående, mens antallet af gudstjenester andetsteds er faldet markant Antallet af børne- og familiegudstjenester er steget fra 4 i 2007 til 7 i Der burde være grobund for denne slags arrangementer set i lyset af stigningen i børnetallet og den høje dåbsprocent Side 50

51 Sognene i Y-sted Provsti I talmaterialet er medtaget nøgletallene for Y-sted Provsti og dets sogne for De kan i hovedtræk give et indtryk af lokalområdet. I det følgende trækkes nogle af sognenes forskelle frem og vi forsøger at finde sogne, som i befolkningssammensætning ligner X- strup Sogn. Oversigten med nøgletal for 2008 kan være et godt redskab, hvis sognet gerne vil hente inspiration udefra eller skal bruge en sparringspartner. Der er markeret med gult, på hvilke områder, de forskellige sogne i provstiet ligner X-strup Sogn. Y-sted Provsti omfatter 25 sogne og blandt disse er der store demografiske forskelle. Nogle af sognene er det, som vi kalder Indvandrer-sogne, d.v.s. sogne med et meget stort antal indvandrere eller efterkommere. Der er tale om B-Sogn og D-Sogn, hvor hhv. 50 % og 30 % af indbyggerne har anden baggrund end dansk og folkekirkemedlemsskabet er i kraft heraf nede på hhv. 45 % og 65 %. I den modsatte ende af skalaen finder vi A-Sogn med blot 6 % indvandrere og efterkommere samt et folkekirkemedlemsskab på hele 86 %. Det er samtidig det sogn, som har den højeste bruttomedianindkomst med kr samt den største andel af indbyggere med en videregående uddannelse med hele 43 %. Nogle sogne har en utrolig høj andel af unge voksne mellem år. I E-Sogn og F-Sogn er andelen af unge voksne mellem %. Selv om X-strup Sogn har mange unge, er det dog slet ikke på dette niveau. C-Sogn tegner sig for flest pensionister og efterlønnere med 29 %, men er godt efterfulgt af X-strup Sogn, D-Sogn, H-Sogn og B-Sogn. Ved en nøjere gennemgang af nøgletallene for 2008 viser det sig, at H-Sogn tilsyneladende har mest til fælles med X-strup Sogn, og dermed kunne være oplagt som sparringspartner. Hele 17 sammenlignelige punkter finder man på disse 2 sogne. Men man må dog huske på, at statistik er tal og virkeligheden kan være anderledes, end hvad tallene fortæller os. Mindst til fælles har X-strup Sogn med hhv. A-Sogn, B-Sogn og F-Sogn med bare 3-4 sammenlignelige punkter. Side 51

52 Til overvejelse Knap 8 ud af 10 indbyggere i X-strup Sogn hører til folkekirken, nemlig 79,7 %. Lidt mere end hver 10. indbygger (11,5 %) er indvandrer eller efterkommer af indvandrere, hvoraf blot 8 % tilhører folkekirken. Af indbyggerne med dansk baggrund er 89 % medlemmer af folkekirken. Man kan på den baggrund konkludere, at de grundlæggende forudsætninger for en god kontakt mellem størstedelen af befolkningen og kirken er til stede. Men det rejser flere spørgsmål: I hvor høj grad nås sognets befolkning med det, som arrangeres og gøres fra kirkens side? Afspejler kirkens gudstjenesteliv, undervisning og øvrige virksomhed de behov, der er i mødet med den faktiske befolkning? Er der relevante opgaver, som kirken ikke har øje for i dag i sognet? Og er der grupper i sognet, som kirken ikke er opmærksom på? Er der overensstemmelse mellem den profil, som kirkens aktiviteter har, aldersmæssigt og på anden vis, og den profil, som sognets befolkningssammensætning kunne lægge op til? På baggrund af disse spørgsmål kommenteres følgende de vigtigste konklusioner fra det statistiske materiale, og der lægges derefter op til nogle supplerende overvejelser over de forhold, som ikke kan belyses ved hjælp af statistikken. Unge voksne, børnefamilier & de ældste Sognet er domineret af de unge voksne aldersgrupper fra år, men antallet er let faldende. Samtidig er antallet af børn generelt stigende og dette gælder også for aldersgrupperne Dette betyder, at X-strup Sogn har fået flere børnefamilier i løbet af perioden Der har i samme periode været et pænt fald i antallet af ældre borgere over 65 år, men antallet af ældre over 75 år er stadig meget højt. Der er godt husstande i X-strup Sogn, og antallet er steget i den seneste årrække. Groft skitseret udgøres ¼ af disse husstande af enlige under 49 år uden børn og en anden ¼ af enlige over 50 år uden børn. Endnu godt en ¼ udgøres af børnefamilier hhv. 16 % af par og 6 % enlige med børn. Den sidste ¼ udgøres af både yngre og ældre par uden børn. Samlet set har vi et sogn med en stor andel enlige/singler, hvilket er meget almindeligt for bysogne. Den gennemsnitlige husstandsstørrelse på 1,91 er som følge deraf også under landsgennemsnittets 2,2 personer, men højere end i Y-sted Provsti som helhed, hvor tallet er 1,87. Befolkningsudskiftningen i X-strup Sogn er noget hurtigere end på landsplan, og væsentlig hurtigere end i mange land- og forstadssogne. Den årlige flyttefrekvens på 17,3 % og for unge på 27,6 % betyder, at en del af sognets befolkning ikke bor i sognet i særlig mange år Side 52

53 og at der hele tiden er nyankomne i sognet. Fra 2004 til 2008 har der været en lille nettotilgang i befolkningen. Mobiliteten er ikke kun udtrykt i flyttefrekvens. Vi er på mange andre måder særdeles mobile. Pendlerstrukturen er også en del af vores mobilitet. Det ses i X-strup Sogn af udskiftningen mellem dag- og natbefolkningen. Det stiller også spørgsmål til kirken: Er kirken kun kirke for dem, der har postadresse i sognet - natbefolkningen? Eller har kirken også en opgave for dem, der færdes i sognet i dagtimerne; på arbejde, som besøgende eller turister? Mange faktorer har indflydelse på udviklingen, f.eks. boligudbud, uddannelsesmuligheder, jobmuligheder, men også menneskers livsformer og forandringerne i dem ikke mindst! Det er derfor meget svært at forudsige bevægelser i befolkningsprofilen - især på afstand - men hvad tror I, som bor i sognet? Kunne I selv tænke jer at flytte? Og hvem, tror I, kunne tænke sig at flytte til sognet? Hvor længe, tror I, at de unge børnefamilier bliver boende i byområdet? Kommer der fortsat nye boliger i form af nybyggerier eller andet? Mange fremtidsforskere spekulerer i disse år bl.a. over udviklingen i de ældres livsformer. Spørgsmålet er, om de ældre vælger at blive boende i de nærmiljøer, de måske igennem et langt liv har etableret netværk i eller de i højere grad vil lade tilbuddene til deres aldersgruppe være afgørende. Der vil i fremtiden være flere og flere ældre i Danmark, og deres adfærd kan få stor indflydelse både på boligmarkedet, men også bl.a. på det frivillige arbejde i lokalsamfundene. De ældre kan f.eks. i stadigt højere grad blive en ressource, man som kirke vil kunne nyde godt af, men der kan samtidig også blive behov for et større diakonalt omsorgsarbejde. De forskellige aldersgrupper har måske et forskelligt forhold til det at bo og være i lokalområdet. Børnefamilier kan være meget væk hjemmefra, på ferie og weekends og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Midaldrende og ældre rejser langt mere end tidligere og tager på højskoleophold og er på anden måde aktive, også uden for de lokale rammer. Og unge ikke mindst uddannelsessøgende forholder sig ofte langt mindre til det lokalområde, som de bor i, end de forholder sig til city-kulturen og til deres uddannelsesinstitutioner. Folk i X-strup Sogn tænker ikke nødvendigvis lokalt, hverken når de har fritidsinteresser, handler, bruger institutioner eller forholder sig til deres tro. Social profil Indkomstniveauet i X-strup Sogn er totalt set under landsgennemsnittet, hvilket primært skyldes de mange single-husstande og den store gruppe pensionister. Inden for de forskellige husstandstyper er der tale om, at sognet for alles vedkommende ligger under landstallene. Mest for de unge par og ældre par samt de øvrige husstande, imens de enlige under 49 år uden børn ligger tættest på landsgennemsnittet. Generelt kan man altså sige, at indbyggerne i X-strup Sogn ligger under gennemsnittet inden for deres husstandstype i forhold til landstallene og at de fleste par med børn er i de højeste indkomstgrupper. Det betyder, at der er en del husstande i sognet, der er økonomisk sårbare: f.eks. de enlige forsørgere og en stor del af de ældre enlige uden børn. Der kan altid være grund til at have opmærksomhed på, om der er hjørner i sognet, hvor der er behov for en særlig diakonal indsats. Måske kan ensomhed blandt sognets enlige være et mærkbart problem - både for unge og ældre. Enlige forsørgere kan ofte mangle Side 53

54 netværk. Enlige ældre har ofte familien på lang afstand, og mange kommer som nævnt i analysen af tallene meget sjældent ud. Spørgsmålet er, om de folkelige fællesskaber fungerer, eller der er behov for yderligere netværk, fællesskaber og steder at samles? Det kan være en udfordring for kirken enten at gå ind i de allerede eksisterende folkelige fællesskaber ved et opsøgende arbejde, eller ved selv at tilbyde fællesskaber. Dertil kommer spørgsmålet, om ensomheden er geografisk ujævnt fordelt. Er der områder, som overvejende bebos af børnefamilier og par, mens andre områder af sognet bebos af de enlige? Indvandrere og efterkommere af indvandrere Indvandrertallet ligger en smule over landsgennemsnittet og tilvæksten siden 1996 har været temmelig markant. Højest er indvandrerandelen blandt årige, men i absolutte tal udgør indvandrerne i denne aldersgruppe dog stadig få personer. For hele sognet ligger andelen af indvandrere og efterkommere på 11,5 %, hvilket er bare 2,1 % mere end på landsplan. Spørgsmålet om forholdet til andre religioner og kulturer optager ikke kun mennesker i områder med mange udlændinge, men er blevet et tema, som er på mediernes dagsorden hele tiden. Det kan derfor også være relevant, at kirken overvejer sin opgave i spændingen mellem på den ene side at forkynde kristendommens sandhed over for andre religioner og på den anden side at gå foran i vilje til dialog og vilje til at modtage udlændinge på en medmenneskelig måde i Danmark. En betydelig del af indvandrerne i de fleste områder har en kristen baggrund, men er ikke nødvendigvis medlem af den danske folkekirke, men andre kristne trossamfund. Det stiller spørgsmålet, om den lokale kirke har en opgave i at opsøge og have kontakt med kristne indvandrere, enten for at hjælpe dem med at finde menigheder, der svarer til deres egen kristne trosbaggrund, eller for at integrere dem på en positiv måde i sognets folkekirkelige liv. I X-strup Sogn er 8 % af indvandrere og efterkommere medlem af folkekirken. Ønsker man inspiration til arbejdet med denne udfordring, kan det bl.a. findes hos det folkekirkelige samarbejde Folkekirke og religionsmøde, som bl.a. driver hjemmesiden der også indeholder inspirationsmateriale til lokalt arbejde. Tværkulturelt Center med hjemmesiden kan ligeledes være til hjælp og inspiration for arbejdet med udfordringen. Mobilitet Flyttefrekvensen i X-strup Sogn er højere end på landsplan. Godt 17,3 % af befolkningen flyttede i 2007, og for unge under 30 år er tallet 27,6 %. Der er dog mange bysogne, som har en langt højere flyttehyppighed. Det rejser det udfordringer, når lige godt hver 6. indbygger totalt set, og omkring hver 3. indbygger under 30, flytter på et år. Mobiliteten er kendetegnende for det moderne samfund, hvor det er blevet økonomisk muligt og samtidig attraktivt at leve som en nomade, der tilbringer sine forskellige livsfaser forskellige steder. På den måde er de enkelte områder i høj grad kommet til at huse hver deres generation eller kombinationer af aldersgrupper. På grund af den generelt høje flyttefrekvens spiller såkaldte midlertidige fællesskaber i dag en stor rolle. Mange af dem, der bor i X-strup Sogn, er ikke nødvendigvis vokset op i området og har derfor ikke et naturligt tilhørsforhold til kirken. De kender den muligvis slet ikke. Måske Side 54

55 bør man i kirken ikke alene bygge på kontinuitet, men overveje også at vægte det, som fungerer ved midlertidigheden. Engangsbegivenheder i sognets og kirkens liv, oplevelser der kan stå alene, fejring af højtider - også verdslige, småbørnsaktiviteter, åben kirke, koncerter osv. Man kunne også overveje at have færre arrangementer, der til gengæld er mere slag i. Det er en udfordring for den lokale kirke at skabe liv og vækst i en flygtig menighed, men måske kunne netop kirken i kraft af sin universelle natur, blive et hjemsted for de unge og andre, som er i sognet på træk. Mobiliteten i dagligdagen er også vigtig som udfordring: Har vi arrangementer og gudstjenester på tidspunkter, hvor de mennesker, vi gerne vil nå, rent faktisk er hjemme, så vi kan nå dem? Eller kan vi møde dem undervejs? En af de senere års største folkekirkelige succes er er spaghettigudstjenesten, som netop tager den mobile livsform alvorligt ved at tilbyde familierne en oase ved fyraften og børneafhentning fra institutioner i stedet for ulvetimen med indkøb og madlavning og trætte børn og voksne. Denne tænkning kunne godt inspirere mere bredt. Også når det gælder aktiviteter for de større børn og unge, som fylder meget i sognet. En anden følge af mobiliteten er fokus på kirkens åbenhed, så mennesker kan komme ind i den, når de har ønske om det, og ikke kun, når der fejres gudstjeneste. Mange kirker giver mulighed for at tænde lys og bede en personlig bøn eller læse i bibelen og andre materiale individuelt i kirkens åbningstid. X-strup Sogn har netop for 2011 taget initiativ til at deltage i den landsomdelte brochure om Vejkirker og andre åbne kirker, hvor blandt andet kirkens åbningstider, særpræg mv. fremgår. Uddannelse og erhverv Uddannelser og valg af erhverv er i høj grad med til at karakterisere os som mennesker, og profilen af et sogn på dette område kan fortælle meget om dets indbyggeres tilgange og forventninger til kirken. Kirken kan f.eks. opleves på nogle af følgende måder: som et sted, hvor der tales meget og hvor man mest forholder sig til abstrakte begreber som et sted, hvor man sidder i en elev-position og skal lære noget af præsten som et sted, hvor man er med til at udføre en traditionel ceremoni som et sted, hvor der er brug for en hånd til at få løst forskellige opgaver som et sted, hvor man finder ro til eftertanke som et sted, hvor man kan komme som man er, eller omvendt som et sted med en særlig kultur og omgangsform, man skal tilpasse sig Side 55

56 Det er værd at overveje, hvordan X-strup Sogns indbyggere oplever kirken set i lyset af det relativt pæne uddannelsesniveau generelt, de mange under uddannelse og de mange med erhvervsfaglig uddannelse. I en situation, hvor menighedsrådet har behov for at kommunikere et budskab ud, kan man f.eks. vælge at vægte en sproglig (abstrakt/intellektuel) formidling eller man kan vælge at lave arrangementer, hvor budskabet bliver formidlet gennem en oplevelse, så folk i stedet får en praktisk erfaring at forholde sig til. Det er en grundregel i alle former for kommunikation, at vi som mennesker er mest åbne for nye indtryk, når vi føler os imødekommet. I forhold til en målsætning, der har med mennesker at gøre, er disse overvejelser derfor helt afgørende. Kommunikation Måden at kommunikere med omverdenen på betyder mere og mere også for kirken. Det er stadig en vigtig indsigt, at det personlige møde og den personlige kontakt er den vigtigste form for kommunikation, der findes. I dag er det uomgængeligt at arbejde med andre former for kommunikation end den papirbårne med sognets beboere og med offentligheden. X-strup Sogn har allerede en velfungerende hjemmeside. Til de kommende udfordringer hører uden tvivl en prioritering af de forskellige medier: kirkeblad, hjemmeside, annoncering mv. i forhold til de forskellige alders- og andre grupper. I den forbindelse er det værd at overveje, om man kan gøre mere ud af den elektroniske kommunikation. En meget stor andel af befolkningen er vant til elektronisk kommunikation via hjemmesider mv., særligt børn og teenagere. Mange sogne har introduceret kommunikation via mail- og sms-lister, nogle steder med kategorier, så folk kan melde sig til, hvilke områder af kirkens liv, de er særlig interesserede i at få nyheder om samt sociale elektroniske medier som f.eks. Facebook, Twitter og MSN. En systematisk brug af denne kommunikationsform kan blive vigtig som hurtigt kommunikationsmiddel i fremtiden, og det vil kunne give en betydelig højere grad af fleksibilitet, målrettethed og direkthed i kommunikationen og dermed også muliggøre en mindre stiv planlægning, end vi har været vant til i kirkens arbejde. De fleste sogne har i dag meget høje udgifter til kommunikation, primært pga. stigende portoudgifter til kirkebladet og stigende krav til kvaliteten. Her vil det være nødvendigt i fremtiden at tænke kreativt. I X-strup Sogn ligger alle kirkebladene i pdf-form på hjemmesiden og kan downloades derfra. Kunne man fx spare noget porto ved at kombinere fysisk og elektronisk udsendelse efter valg fra borgerne? Samarbejde på tværs Sognet er ikke en isoleret størrelse. Hvad der er sagt om mobilitet, nomade-tilværelse og moderne livsformer antyder, at den almindelige beboer i X-strup Sogn i sin hverdag har en langt større radius for sin livsudfoldelse end sognet, og at mange mennesker, der ikke bor i sognet, færdes der ofte, måske mere end mange, der bor der, og måske endda har betydelig berøring med kirken. Det understreger, at det er en væsentlig dimension for alle sogne at overveje den lokale sammenhæng med andre: nabosognene, provstiet, beslægtede sogne andre steder. En lang række kirkelige opgaver kan ikke løses af et sogn alene, men må tages op i et større Side 56

57 fællesskab, som det også er blevet understreget i Den grønne Betænkning 1491 om folkekirkens lokale økonomi, der indeholder en lang række gode forslag til samarbejde både om praktiske forhold og om det kirkelige liv. I de fleste provstier sker i disse år en udvikling i retning af øget samarbejde. Denne udvikling kan alle spille ind i og bidrage til, både til gavn for helheden, og således at hvert enkelt sogn særlige profil fastholdes og udvikles. En væsentlig overvejelse i den sammenhæng er forholdet mellem sognets egen identitet og de opgaver, som menighedsråd og ansatte satser på som deres egne kerneopgaver, og opgaver, som løses bedre i samarbejde enten i sognet eller med andre nabosogne, eller som det slet ikke er muligt at løse, med mindre man indgår i et samarbejde f.eks. på provstiplan. Bløde faktorer Nu er der givet et overblik over de håndgribelige facts, det der hedder en kvantitativ analyse, alene baseret på talmaterialet, på det der kan måles og veje. Kirkefondet kan ikke på afstand levere en komplet analyse, som ville kræve meget dybere indsigt i de lokale strukturer i X-strup Sogn, men her er nogle igangsættende spørgsmål, der kan åbne for de supplerende overvejelser: Hvad er forholdet mellem folk og kirke i X-strup Sogn? Hvad er stedets folkelige tradition og kultur? Er der naturlige mødesteder i sognet? Hvor handler man f.eks., hvilke fritidsinteresser dyrkes, og hvilke kulturelle arrangementer besøges? Hvordan fungerer foreningslivet i sognet, og hvordan fungerer f.eks. læger, bibliotek og sundhedsplejersker i lokalsamfundet? Er det aktive, synlige kræfter, kirken kunne have kontakt med? Hvordan er forholdet til de offentlige institutioner: Er der kommunikation mellem kirke og hhv. skole, uddannelsessteder og evt. socialcentre? Hvilken rolle spiller sognegrænserne for mennesker i X-strup Sogn? Har sognet f.eks. som geografiske størrelse en egen identitet og i givet fald hvilken? Hvilket retningspræg har kirken? Er der særlige traditioner forbundet med stedets kirkelige liv? Hvordan er samarbejdet med de andre folkekirker i provstiet/området? Kunne dette arbejde intensiveres? Hvordan er samarbejdet med andre trossamfund i sognet evt. andre religioner f.eks. om diakonale opgaver? Kirke hos os I forbindelse med menighedsrådsvalget i 2004 udgav Dansk Missionsråd, Kirkefondet og Teologisk Pædagogisk Center i samarbejde studiematerialet Kirke hos os med et antal Side 57

58 foldere med en række spørgsmål til kirkens grundopgaver: gudstjeneste, mission, undervisning og diakoni. Materialet blev fornyet i forbindelse med menighedsrådsvalget i 2008 og kan downloades gratis på Det kan i høj grad være en hjælp til at komme videre med disse spørgsmål. Menigheden Som supplement til ovenstående kan man også tilføje nogle overvejelser, som har med selve kirken og gøre, og til en begyndelse spørge: Hvem er menigheden i X-strup Sogn? Vi ved jo, at teologisk set er menigheden alle døbte. Men hvad vil det sige i praksis, og hvordan får menigheden form og krop? Center for SamtidsReligion på Aarhus Universitet udgav i efteråret 2010 en publikation Religion 2.0, hvor professor Viggo Mortensen i artiklen Fra firhjuls-kristne til fejrings-kristne beskriver en række menighedstyper. Publikationen kan findes i sin fulde længde på Et nyt begreb er opstået i forståelsen af menigheden; fejrings-kristne. Det er dem, der kommer til kirken, når der er en særlig anledning til det, f.eks. barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse. Men det er kun én type af de kirkemedlemmer, som befolker folkekirken i dag, og ved siden af fejrings-kristne kan der identificeres fire andre typer af menigheder, der hver især har sit eget tilhørsforhold og forventninger til kirken. Kernemenigheden Kernemenigheden består af den gruppe mennesker, der enten pr. tradition eller gennem et klart og meget bevidst valg identificerer sig så meget med kirken og dens budskab, at det præger deres liv og de derfor også kommer jævnligt til kirken. De er meget trofaste og lægger vægt på deres kirkemedlemskab, men gruppen bliver mindre og mindre, fordi den i forhold til befolkningen som helhed består af en klar overvægt af ældre. Derfor er denne menighedstype også uddøende, og det er et stort og indtil videre uløst spørgsmål, hvordan man fremover kan tænke kirke uden kernemenighed. Servicemenigheden Servicemenigheden består af den gruppe, der fortrinsvist bruger kirken ved overgangssituationer i livet, dvs. som oftest barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse. De møder op med en række forventninger om, at kirken tilbyder passende rammer for de vigtige begivenheder, de står over for. Blandt ansatte i kirken og kernemenigheden oplever man ofte et noget ambivalent forhold til servicemenigheden. På den ene side er man naturligvis glad for, at nogen vil gøre brug af kirkens tilbud og kirken får muligheden for at vise, at den er vedkommende også i livets overgangsritualer, og på den anden side viger man tilbage for at tage servicemenighedens behov helt seriøst. Det ses f.eks. i diskussionen om barnedåbens plads i højmessen, hvor man kan opleve, at det er vanskeligt at holde en højmesse, der på samme tid tager både servicemenighedens udgangspunkt, forventninger og ønsker alvorligt og har plads til den fordybelse og ro, kernemenigheden måske forventer. Den associerede menighed (eller trofaste kirkefremmede) Den associerede menighed består af en gruppe mennesker, der nok er forankret som medlemmer af kirken, men som ikke har kirken som deres første loyalitet. De er ikke regelmæssige kirkegængere og er ikke fortrolige med gudstjenestens liturgi og sprog, men kunne alligevel ikke drømme om at melde sig ud af folkekirken. I dansk sammenhæng har man tidligere ofte oplevet denne holdning inden for arbejderbevægelsen, og Socialdemokratiet er et af de få politiske partier, der stiller op på partiliste til Side 58

59 menighedsrådsvalget. Denne tendens er dog på tilbagegang, og gruppen af trofaste kirkefremmede, der udgør den associerede menighed, dækker over en bredere gruppe. Patchworkmenigheden I patchworkmenigheden forbeholder den enkelte sig ret til at udvælge og sammensætte sin helt egen religiøse opfattelser, og dermed også sammensætte sin helt egen form for religion. Det er den hastigt voksende religion i Danmark, og individualiseringen og pluralismen i samfundet har betydet, at alle religiøse opfattelser er til stede over alt og på samme tid. Opfattelsen af, at man sammensætter sin helt egen religiøse forståelse betyder dog ikke nødvendigvis, at man melder sig ud af folkekirken og slet ikke kommer i den, idet man også i folkekirken kan finde elementer, der passer ind i ens eget religiøse billede. Hvad stiller vi op med den viden? Kan de forskellige menighedstyper alle finde sig til rette inden for samme kirke? Ja, sådan ser det jo umiddelbart ud når man ser på folkekirken, hvor rummeligheden altid har givet plads til en hvis grad af mangfoldighed. Men man må naturligvis tage alvorligt, at så forskellige typer af menigheder også efterspørger helt forskellige ting, og lokalt må man arbejde lidt mere med forståelsen af de forskellige menighedstyper. Derfor kunne X-strup Sogn med fordel spørge sig selv: Hvordan ser billedet ud her i vores område? Er det de samme menighedstyper, der gør sig gældende, eller ser virkeligheden anderledes ud netop her? Det er vigtigt at arbejde med undervisningstilbud for folk udenfor folkekirken. Det gælder både folk, der overvejer voksendåb, folk fra andre religioner, og folk, der blot er almindeligt interesserede. Men derudover er der også et behov for, at der folkekirkeligt arbejdes meget mere bevidst med offentlighedsarbejde. Det er afgørende at vise kirkens ansigt udadtil i lokalsamfundet og at forsøge at formulere kristne grundtræk ind i den almindelige, ikke særligt kirkelige offentlighed for at få sagt højere og klarere, hvad kristendom er. Hermed får man også afbødet virkningerne af almindelige fordomme, misforståelser og almenreligiøsitet på markedet. Side 59

60 Handlingsforslag I det følgende præsenteres nogle forslag og ideer, der er tænkt som oplæg til jeres videre samtale og bearbejdelse af det statistiske materiale. Den første del af handlingsforslagene tager udgangspunkt i de forskellige aldersgrupper, hvorefter fokus skifter til kirkens klassiske arbejdsområder: Gudstjeneste, diakoni, mission og undervisning. Dette afsnit er en standardtekst, og derfor vil det muligvis også indeholde forslag til initiativer, I allerede har taget. I næste afsnit er der lavet en kort skematisk analyse af de forskellige tiltag i X- strup Sogn. Med dette fokus på forskellige tiltag og aktiviteter er det vigtigt at minde om, at det ikke er mængden, som er afgørende. Derimod kan der nogle gange være behov for at nedlægge gamle initiativer, hvis de f.eks. er blevet uaktuelle eller hvis kirkens ressourcer i form af frivillige, personale, økonomi m.m. reelt ikke rækker til en hel masse. Overvejelserne, som dette afsnit lægger op til, må i første omgang være tanker om, hvad der er rigtigt og godt for netop jeres kirke og menighedsliv. At være kirke for alle aldersfaser i livet De yngste Kirken er altid én generation fra at uddø hedder det med rette, og derfor må børnearbejdet, både det organisations-organiserede samt de initiativer, der måtte komme fra præst og menighedsråd i form af børnegudstjenester og kirkelig undervisning for børn og unge, altid ligge kirken på sinde. Det er vigtigt at styrke dette arbejde, så man kan komme den generation af børn i møde, der måske aldrig er blevet præsenteret for det kristne budskab. Der er mange muligheder. Neden for blot nogle enkelte, der netop retter sig mod de yngste og har til formål at give dem og deres forældre eller bedsteforældre muligheden for at indleve sig i og lære om den kristne tro og tradition: Dåbshilsner på årsdagene, f.eks. Folkekirkens Dåbshilsen Dåbs- jubilæums -gudstjenester på 2., 3. eller/og 4. dåbsdag Forældre-med-børn-initiativer, som en slags dåbsopfølgende arbejde Baby-salmesang Baby-træf for sognets hjemmegående børn og forældre og evt. dagplejemødre. Det er for det første en måde, hvorpå kirken kan skabe netværk og formidle folkelige fællesskaber, og for det andet kan det være med til at sænke tærsklen for indgangen til kirken. I den forbindelse skal man ikke glemme, at forældrene til de mindste i dag er 68- generationens børn. Det vil sige, at de ofte har meget lille fortrolighed med kirke og kristendom. Imidlertid har de ofte et stort ønske om både at give deres børn den fortrolighed, de ikke selv har, og at indhente noget af det forsømte for sig selv. Det åbner mulighed for kontakt med og oplevelser for forældrene gennem initiativer for børnene. Side 60

61 Børnene Børn i et sogn giver basis for en masse aktivitet og liv i og omkring kirken, men det kan også betyde, at forholdet til kirken bliver nedprioriteret af travle forældre. Eftersom par med børn generelt er den husstandstype med det højeste indkomstniveau, kan man regne ud, hvor hurtigt de må løbe for både at tjene penge og samtidig få familielivet til at fungere. Spørgsmålet er, hvordan man kan støtte den moderne familie og hjælpe til med at styrke ikke blot børnenes, men også forældrenes/ aleneforsørgerens bånd til kirken. Kirkens rum står måske i manges bevidsthed netop som et sted, hvor man kan finde den tiltrængte, dybe ro imellem alt det, man skal eller gerne vil nå f.eks. i en familie. Måske kunne man påvirke de travle børnefamilier i deres prioriteringer, så de lidt oftere vælger at tage på en udflugt til kirken frem for til et andet sted? Her nogle få eksempler: Børnekor og dramagruppe En form for børne- og ungdomsarbejde kunne være f.eks. at etablere et børnekor eller en dramagruppe. Dette forudsætter, at der i sognet er en faglig kapacitet, der kan forestå et sådant arbejde. Gennem et børnekor i kirken indlever børnene sig både i salmebogen og gudstjenesten. Mange steder får børnene lidt løn/lommepenge for at medvirke ved gudstjenesterne. Med en dramagruppe, der ligesom børnekoret - kan medvirke ved særlige gudstjenester, lader man børn og unge opleve evangeliet på en ny måde, samtidig med at de måske får en lidt større fortrolighed med gudstjenesten. Indledende frivillig konfirmationsforberedelse (minikonfirmander) Den indledende frivillige konfirmationsforberedelse finder sted i folkeskolens 3. eller 4. klasse. Initiativet med mini-konfirmander er formentlig på vej til at blive obligatorisk som tilbud i alle sogne. Bibelhistoriske rollespil Er en idé, der er ved at vinde indpas i børne- og ungdomsarbejdet under inspiration fra rollespillenes generelle popularitet blandt børn. Samarbejde med lokale kræfter Det er også en mulighed at samarbejde med folkelige fællesskaber i lokalmiljøet, som arrangerer aktiviteter for sognets børn, f.eks. indenfor sport, musik og teater m.m., og lade børnene møde kirken ad den vej. Man kunne f.eks. arrangere en gudstjeneste i forbindelse med et idrætsstævne eller lignende. Styrke det frivillige arbejde Det frivillige, kirkelige børne- og ungdomsarbejde må betragtes som en del af kirkens arbejde, selvom tråden mellem kirke og dette arbejde muligvis i perioder kan synes tynd eller næsten usynlig. Samarbejdet mellem kirke og foreninger kan lokalt styrkes ved at kirken f.eks. stiller lokaler til rådighed, giver kursusstøtte til ledernes videreuddannelse, giver hjælp til indkøb af materialer, udstyr osv. Vigtigst af alt er, at man fra kirkens side lader lederne forstå, at man værdsætter deres arbejde. Det kan gøres på mange måder: Kontaktmøder, hjælp til forkyndelsen, hyggeligt samvær, et sæt teaterbilletter til en relevant forestilling osv. En anden måde at knytte kirkens børnearbejde tættere til kroppen kunne være at tilbyde hjælp og uddannelse af lederne, så de dygtiggøres til den del, der har at gøre med arbejdets undervisende og forkyndende virksomhed. Side 61

62 Et børne- og ungdomsudvalg i menighedsrådet er en god ide som udgangspunkt for støtten til de forskellige initiativer. Desuden er det vigtigt at være opmærksomme på skolernes ønsker om samarbejde og mulighederne for at have gavn af skolekirkesamarbejde o.l. De unge Konfirmander Konfirmationsforberedelsen udvikler sig med nye former i disse år. Menighedsrådet har mulighed for at drøfte nye former med præster, hvor man f.eks.. inddrager konfirmandlejr, konfirmandweekend, weekendundervisning eller konfirmandklub i helheden. Her er det en mulighed at inddrage de gamle konfirmander i forberedelsen af arrangementerne - såvel som de i et vist omfang kunne inddrages i undervisningen af nye konfirmandhold, hvis det ellers er praktisk muligt. Det er generelt vigtigt at overveje at inddrage andre end præsten i konfirmationsforberedelsen, så konfirmanderne møder flere mulige rollemodeller, for hvem kristendommen gør en forskel i deres liv. I flere stifter og provstier (f.eks. Roskilde Stift) har man i en del år haft gode erfaringer med et stort konfirmandevent for alle stiftets konfirmander. I mindre målestok (f.eks. provsti) praktiseres sådanne events flere steder i landet. Konfirmationsforberedelsen er den største samlede kontakt mellem kirken og de unge. Det er utrolig vigtigt, at den ikke tabes på gulvet, så de unges kontakt med kirken bliver styrket og ikke svækket af konfirmationstiden. I den forbindelse savner de fleste sogne en strategi for at bevare kontakten med konfirmanderne efter konfirmationen. Nye ideer kan findes på det nyoprettede Folkekirkens Konfirmandcenter på De unge voksne De årige har i mange sogne i Danmark har et lavere medlemstal i Folkekirken end gennemsnittet. På den baggrund er det vigtigt at undersøge, hvad er de unges forventninger til kirken, og imødekommes disse af kirken? Det er vigtige overvejelser, eftersom de unge i ringe grad opsøger kirken i dag. Ungdomsforsker Thomas Willer og teologen Søren Østergaard har udgivet bogen Generation Search, der handler om unges (særligt åriges) livsstrategier, værdier og livstolkninger i et kirkeligt perspektiv. En af bogens konklusioner er, at de unge i dag er meget søgende og reflekterende og at de savner forbilleder, der kan vise dem, hvordan livet leves på en tilfredsstillende måde. I den unges bevidsthed kan kirken være et godt alternativ så længe den reelt praktiserer det fællesskab og den søgen efter værdier, som den står for. I den forbindelse er det også vigtigt at inddrage de unge selv, når man vil forsøge at tage initiativer rettet til de unge. Ungdomskulturer er mange forskellige ting, og de skifter hurtigt. Ingen nok så velmenende voksen kan følge med og skabe kirke for unge. Det kan de unge bedst selv. Midlertidige fællesskaber Generelt kan det i forhold til unge være en god ide at skabe et arbejde og tilbyde oplevelser, der kan stå alene og fungere ved midlertidigheden, f.eks. en Halloween- Side 62

63 gudstjeneste efterfulgt af en fest eller nogle engangsbegivenheder i sognets og kirkens liv. Man kunne også arrangere koncerter med unge som direkte målgruppe og generelt overveje færre arrangementer, der til gengæld giver eftertryk. Endelig er det hvad angår de unge vigtigt at huske deres mobilitet og ofte manglende rodfæstethed i deres bopælssogn. Det kalder på kontakt til og samarbejde med f.eks. cityinitiativer som natkirke og gadepræst, som i høj grad bruges af de unge. Hjemmeside og mailing De unges fortrolighed med de elektroniske medier er så stor, at det er indlysende at skabe kontaktflader til dem via disse. Det kan ske på mange måder fra at inddrage hjemmeside- nørder blandt de unge i kirkens web-redaktion til interaktive elementer på hjemmesiden, mailinglister med udgangspunkt i konfirmandholdet, webgudstjeneste og brug af mobiltelefonen i undervisning og forkyndelse. De voksne Med den sammensætning af befolkningen, som præger X-strup Sogn, må der nødvendigvis sættes fokus på, om kirkens møde med de midaldrende er gennemtænkt og har det indhold, der er behov for. De voksne er naturligvis en bredt sammensat gruppe med meget forskellige tilgange til kirken. Traditionelt har der ikke været så meget fokus på særlige målrettede voksen-aktiviteter, fordi disse har været lig med kirkens normalaktiviteter. I de senere år er der imidlertid kommet langt mere opmærksomhed f.eks. på forældregenerationens åbenhed over for kirken i forbindelse med familiebegivenhederne. Der er også taget en række initiativer til nye former for kirkelig voksenundervisning, kirkehøjskole o.l. Hvor vægten tidligere ud over søndagsgudstjenesten har ligget på undervisning og kulturelle arrangementer som foredrag, studiekredse og koncerter, er viften i de senere år blevet langt bredere. Ikke mindst er der i mange sogne udviklet gudstjenester ved forskellige anledninger, for særlige målgrupper og med særligt præg. Mødet i gudstjenesten er et mere oplevelsespræget møde end traditionel undervisning, foredrag og kulturelle arrangementer, hvilket umiddelbart appellerer til mange mennesker. Bibel- og salmemaraton er afprøvet mange steder. Fælles rejser og weekends kan både skabe fællesskaber og være en anden måde at inspirere på end foredrag. Sværest har sognene nok haft ved at finde former, der appellerer til de mere praktisk orienterede. Men en konkret stor succes har Folkekirkens Nødhjælps Sogneindsamling i fasten været. Den har hvert år engageret tusinder af frivillige indsamlere, der ad den vej har fået en kontakt med kirken. Endelig må man ikke glemme kirkens musikliv, som jo ikke blot består af koncerter, men også giver mulighed for aktiv deltagelse i form af kor og musikgrupper. Gospel er i dag ikke blot interessant for unge, men i høj grad også for voksne. Der er en vækst i antallet af gospelkor og rytmiske kor i folkekirkens menigheder, som er tegn på, at denne musikform taler til mange, også mennesker, som ellers ikke har tæt kontakt med kirken. I det følgende gås lidt dybere i et par af de nævnte områder De unge forældre Denne gruppe møder oftest kirken i forbindelse med deres børn, som de ønsker at give fortrolighed med kirke og kristendom. Præster oplever ofte en betydelig åbenhed og Side 63

64 interesse i forbindelse med dåben, og der er mange muligheder for at følge denne åbenhed op med aktiviteter, der enten retter sig til både børn og voksne eller går ind i de unges situation som par og forældre. Nogle af dem er nævnt, men her er nogle stikord: Babysalmesang og forældre-børn-træf Spaghettigudstjeneste og andre aktiviteter, der indeholder gudstjeneste og fællesspisning Dåbsopfølgende kurser for forældre Ægteskabskurser og weekends Fælles musikaktiviteter for børn og voksne Bibelhistorie for børn og voksne Den voksne kirkefremmede De, der har valgt kirken fra og/eller tilhører andre trossamfund må man naturligvis respektere i deres valg. Det udelukker dog ikke, at man forsøger at møde dem og give dem en forståelse for, hvad kristendom og kirkeliv er i dag. Det kan f.eks. ske ved: Begynder -gudstjenester, som er enkle, hvor der undervejs er forklaringer og samtale Introduktionskurser til troen, f.eks. over en weekend eller over en række aftener Åbent hus-arrangementer for indbudte med samtale med folk fra menigheden Tværkulturelle spisearrangementer ( middag på tværs ) Introduktion til Bibelen På udebane Vi er i kirken langt bedre til at spille på hjemmebane end til at gå uden for kirkens rum og ind i andre rammer. Både generelt og i forhold til mødet med nye grupper kan det være af stor betydning at vove sig uden for kirkerummet på forskellig vis og møde mennesker, der hvor de er: Friluftsgudstjenester, gadegudstjenester og gudstjenester ved folkelige fester i lokalområdet Café-arrangementer Deltagelse i lokale folkelige festivals o.l. Film skal ses i biografen! De mange kvalitetsfilm, som i disse år har temaer, der er relevante i forhold til tro og kristendom kunne man måske tage op ved caféarrangementer efter aftale med den lokale biograf måske i samarbejde med nabosognene. Og så er der hele spørgsmålet om kirkens kommunikation Diakoni og fællesskab Det er ikke kun ældre, der kan være ensomme og mangle netværk. Der er i X-strup Sogn også yngre voksne, der er uden for arbejdsmarkedet som arbejdsløse, førtidspensionister mv. Disses største problem er som regel ikke økonomien - det kan det også være - men følelsen af, at der ikke er brug for dem. Det er vigtigt at lægge op til initiativer, der tænker disse aktivt med, så det ikke er for dem, men sammen med dem. Fristed : ugentligt åbent morgenkaffe-arrangement med sang, snak og måske planlægning af initiativer Væresteder alene eller i samarbejde med diakonale organisationer (f.eks. Kirkens Korshær) Side 64

65 Samtale- og sorggrupper, hvor det er et behov De ældre Også de ældre er en sammensat gruppe, som både består af ressourcestærke par og enlige, der stadig bor i eget hus, til personer over 75, som må forventes at have færre udfoldelsesmuligheder. Igen her er det vigtigt ikke at betragte gruppen som en målgruppe for andres virksomhed for de ældre, men prøve at se de ældre selv som en ressource, og som aktive og myndige medlemmer af menigheden, der selv kan tage stilling til, hvordan de skal være kirke. Traditionelt er det de ældre, der har den bedste tilknytning til kirken. Desværre er kirkens ældrearbejde mange steder overvejende blevet begrænset til et tilbud om underholdning i retning af udflugter og eftermiddagsmøder m.m. Dette er godt i forhold til at opbygge sociale kontakter, men dels appellerer det ikke i så høj grad til de mange ressourcestærke ældre, dels indebærer det, at den ressource, der ligger i de ældres egen aktivitet, undervurderes. Kirken må have øje for de ældres ofte ubrugte reserve af engagement og arbejdskraft og lade en stor del af ansvaret for planlægning og initiativer ligge hos dem selv - f.eks. til genbrugsbutikker, værksted for reparation af legetøj, seniorkor, besøgstjeneste osv. Også kirkevagttjeneste kan med fordel passes af ældre mennesker - dermed kan kirken holdes åben for besøgende i dagtimerne og samtidig give mulighed for samtale, hvis det ønskes. Der er også god grund til at overveje, om man kan bringe generationerne sammen på tværs i højere grad end i dag. Flere steder har man etableret samvær for børn og ældre - de såkaldte reservebedsteforældre. Nogle ældre holder meget af børn, men deres børnebørn bor måske i den anden ende af landet. Børnene på deres side vil gerne være sammen med voksne, der har masser af tid til at være nærværende. Kunne kirken være initiativtager til at skabe et sådant netværk mellem børn og ældre? Andre steder forsøger man at inddrage ældre i konfirmations-forberedelse f.eks. med deres egne erfaringer eller få konfirmander til at besøge ældre, f.eks. for at lære dem at bruge mobiltelefon og pc. Side 65

66 Kirkeligt arbejde i og ud fra X-strup Sogn Nedenstående informationer er hentet fra sognets hjemmeside og det seneste års kirkeblade. Det er derfor sandsynligt, at listen ikke er komplet. Analysen er en enkel oplistning og den tjener først og fremmest til at give et samlet overblik over den nuværende situation. Der er taget en række aktiviteter med spørgsmålstegn, fordi de enten er sæsonorienterede og derfor ikke aktuelt optræder eller måske ikke tages med i sognets kirkeblad/ hjemmeside. Men det er i så fald værd at bemærke, at de aktiviteter, der for den udefra kommende ikke fremstår tydeligt, næppe heller vil gøre det for en stor del af sognets beboere. Billedet af aktiviteterne kan I bruge til klarhed over kirkens nuværende arbejde, f.eks. ved at fylde ud med manglende aktiviteter og drøfte, hvor vigtige de er og hvor der er områder, der skal prioriteres anderledes. Ikke alle aktiviteter og gudstjenester er med i opgørelsen, der er fordelt på aldersgrupper, idet en del jo går på tværs. De er taget med i opdelingen fordelt på kirkens arbejdsområder/grundstruktur. At være kirke for alle aldersfaser i livet De yngste: Børnene: De unge: De voksne: De ældre: Dåb Babysalmesang Legestue (0-6 år) Spaghetti-gudstjeneste Småbørnsgudstjeneste Legestue (0-6 år) Minikonfirmander Julegudstjeneste/Juletræsfest Påskegudstjeneste Friluftgudstjeneste for børnefamilier Konfirmationsundervisning Velkomstgudstjeneste for konfirmandfamilier Konfirmation Vielser og andre kirkelige handlinger Foredrag Kirkekoncerter Kunstforening Højskole Besøgstjeneste Aftensang Plejehjemsgudstjenester Julegudstjeneste for ældre Side 66

67 For alle: Turister: Kirkekoncerter Kirkebil Ældrecafe Pensionistklub Ældreudflugt Kirkefrokost Open by Nigth Deltagelse i den landsomdelte Vejkirkebrochure Kirkens grundstruktur Med kirkens rum som ramme: Gudstjeneste- og musiklivet Undervisning / forkyndende arbejde: Dåb, konfirmation, vielse, begravelse. Højmesse Børnegudstjenester Særlige gudstjenester (BUSK-, musik, fastelavn m.fl.) Kirkekoncerter Diverse julegudstjenester / afslutninger Konfirmander Foredrag Højskoledag Diakoni / kirkens hjælpearbejde: Sjælesorg - bredt forstået Kirkebil Missionsprojekt Danmission Sogneindsamling Folkekirkens Nødhjælp Organisation og lederskab Kommunikation / Offentlighedsarbejde: Kirkebladet Hjemmeside Kirkegården Forvaltningsopgaver / Kommunikation indadtil Menighedsrådsarbejdet Udvalg og arbejdsgrupper? Ansatte og medarbejdermøder Frivillige og pleje heraf? Kirkebygningen m.m. Kirkegården Side 67

68 Til slut Hermed videregives analysen af tallene og oplægget til samtale om jeres kirkeliv, forhåbentlig til jeres inspiration og til gavn for jeres videre arbejde med visioner, målsætning og konkret planlægning. Skulle I støde på fejl eller uklarheder tallene eller analysen, er det vigtigt både for jeres og vores skyld, at I kontakter os, så vi kan sikre rettelse af evt. fejl og afklaring af evt. uklarheder i materialet. Det er vigtigt at understrege, at en analyse ikke nødvendigvis skal føre til flere aktiviteter. Den kan lige så vel føre til kvalitetsudvikling af de nuværende, til koncentration om færre opgaver, som man virkelig ønsker at sætte alle kræfter ind på, eller til ændret prioritering. Formålet er hverken at skabe fornemmelsen af, at det I gør i dag, ikke er godt nok, eller at pålægge jer nye opgaver. Samtalen om, hvordan kirkelivet i X-strup Sogn skal være i de kommende år og konklusionerne ud fra analysen ligger hos jer. Kirkefondet ønsker jer lykke til og energi til arbejdet og først og fremmest Guds velsignelse i det. Side 68