NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4600-00052 Ref. sahhe Den 17. marts 2014 Høringsnotat vedrørende vejledning om indsatsplaner Naturstyrelsen sendte den 30. juli 2013 udkast til vejledning om indsatsplaner i 8 ugers høring med frist for afgivelse af bemærkninger den 24. september 2013. Udkastet blev sendt i høring hos alle kommuner, regioner, ministerier samt en lang række interesseorganisationer. Naturstyrelsen har i alt modtaget 17 høringssvar til vejledningen. Generelt er interessenterne positivt stemt over for, at der udarbejdes en vejledning på dette område. Naturstyrelsen har modtaget mange og detaljerede høringssvar til vejledningen, som i vidt omfang er blevet fulgt. Høringsnotatet vil kun afspejle de mere principielle spørgsmål, der så vidt muligt forsøges besvaret samlet. Flere interessenter har stillet enslydende spørgsmål. Disse refereres og besvares alene under én interessent. I det følgende bruges følgende forkortelser: OSD - områder med særlige drikkevandsinteresser og NFI nitratfølsomme indvindingsområder. Definitionen af indsatsområder Flere interessenter har bemærkninger til definitionen af indsatsområder. Bemærkningerne vedrører, hvorvidt der skal udarbejdes indsatsplaner for hele OSD og alle indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD, eller om der skal udarbejdes indsatsplaner for de udpegede indsatsområder, der har et dokumenteret behov for beskyttelse ud over den generelle regulering, som angivet i vejledningen. Interessenterne bemærker, at der kan være problemer i byarealer, og henviser til Deloittes rapport fra 2008 vedrørende drikkevandsafgiften, drikkevandsudvalgets betænkning samt zoneringsvejledningen. Interessenterne bemærker, at kommunerne frem til nu har udarbejdet indsatsplaner for større områder end det udpegede indsatsområde. Folketinget har med ændringen af vandforsyningsloven præciseret definitionen af et indsatsområde. Ændringen blev vedtaget den 20. december 2013. Vejledningens definition er enslydende med Folketingets præcisering. Kommunerne er alene forpligtet til at udarbejde indsatsplaner for de udpegede indsatsområder. Med lovændringen får kommunerne også mulighed for at henlede omkostninger for indsatsplaner for andre områder end indsatsområder, jf. vandforsyningslovens 13 a, til drikkevandsafgiften. Dette gælder alene inden for OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Der skal ikke udarbejdes indsatsplaner for hele OSD uanset dette.
Indvindingsoplande til almene forsyninger udenfor OSD Flere interessenter har bemærkninger til den formelle status af indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD. Interessenterne spørger bl.a. til, hvad forskellen mellem OSD og indvindingsoplande er, hvem der har ansvaret for dem, og om de kan findes på Danmarks Miljøportal. Indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD er sidestillet med OSD i forhold til beskyttelsesniveauet, og den statslige grundvandskortlægning gennemføres også i begge typer område. Som følge af Folketingets ændring af vandforsyningsloven i december 2013 (lov nr. 1631 af 26. december 2013, der trådte i kraft den 29. december 2013), udpeges indvindingsoplande af miljøministeren. Indvindingsoplande vil efter udpegning blive uploadet på Danmarks Miljøportal. Grundvandsdannelse Flere interessenter har bemærkninger vedrørende grundvandsdannelse. Interessenterne spørger til, hvorvidt der vil blive udarbejdet et separat kort ud fra DK-modellen for hele landet. Interessenterne spørger også til, hvad der anses som stor grundvandsdannelse, og om områder med stor grundvandsdannelse ikke altid bør være udpeget som indsatsområde. Der arbejdes på at undersøge muligheden for at udarbejde et separat kort over stor grundvandsdannelse i hele landet. Stor grundvandsdannelse er et relativt begreb, der afhænger af lokale forhold, og afgrænses på baggrund af fordeling af nedbør, fordampning, geologi, jordbundsforhold, arealanvendelse og vandindvindingsforhold. Stor grundvandsdannelse vil derfor kunne være forskellig fra landsdel til landsdel. Således vil stor grundvandsdannelse målt i mm nedsivning til grundvandet om året på Sjælland og øerne som udgangspunkt være relativt lille i forhold til stor grundvandsdannelse for områder i Midtjylland. Områder med stor grundvandsdannelse er ikke altid udpeget til indsatsområder, da der ikke nødvendigvis er et særligt behov for beskyttelse ud over den generelle regulering i områder med stor grundvandsdannelse. Grundvandskortlægning Flere interessenterne har bemærkningerne vedrørende den nuværende og eventuelle fremtidige grundvandskortlægning. Interessenterne spørger også til, hvordan kommuner og forsyninger skal forholde sig til de anbefalede indsatser, der er beskrevet i Naturstyrelsens redegørelser som afslutning på kortlægningen i et område, samt om OSD og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for OSD bliver kortlagt på samme detaljeringsniveau. Interessenterne ønsker også belyst i vejledningen, hvordan en grundvandskortlægning efter 2015 vil blive håndteret. Indsatserne nævnt i kortlægningsrapporterne skal anses som et ikke-bindende forslag til kommunerne. Redegørelsesrapporterne vil fremover ikke længere indeholde disse forslag som følge af vejledningen om indsatsplaner. Som opfølgning på evalueringen af kommunalreformen er der nedsat et udvalg som undersøger, om der er behov for vedligeholdelse af grundvandskortlægningen efter 2015. Udvalgsarbejdet, der har deltagere fra bl.a. kommuner, KL, Naturstyrelsen, Danske Regioner og regionerne, forventes afsluttet primo 2014. 2
På den baggrund forventes regeringen at tage stilling til håndteringen af grundvandskortlægningen efter 2015. Landbrug og Fødevarer Landbrug og Fødevarer (L&F) bemærker, det er forenklet at angive at pesticidfølsomhed kan dokumenteres ud fra viden om stor grundvandsdannelse. Vejledningen bør angive, at det ikke er alle forureningskilder, der skal omfattes af indsatsplanen, men alle relevante forureningskilder. L&F bemærker, at det ikke kan være korrekt i afsnittet særligt om nitrat, at der skal angives en indsats for hele indsatsområdet. Slutteligt bemærker L&F, at erstatningen ikke kan udbetales som en løbende udbetaling. Det er ikke i dag muligt at udpege sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder på samme måde som nitratfølsomme indvindingsområder. Det er derfor forudsat i vandforsyningsloven, at benytte områder med stor grundvandsdannelse, da eventuelle forurenende stoffer alt andet lige vil kunne sive relativt hurtigt ned til grundvandet i disse områder. Naturstyrelsen er enig i, at det alene er relevante forureningskilder, der skal beskrives i indsatsplanen, men kommunerne skal foretage en vurdering af alle forureningskilder i indsatsområder. Naturstyrelsen er enig i bemærkningen til afsnittet særligt om nitrat og sørger for at tydeliggøre afsnittet. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 479 af 1. juli 1997, at erstatningen fastlægges i form af enten et engangsbeløb eller en årlig ydelse. Da der dog ikke er konkrete afgørelser vedrørende dette spørgsmål i forhold til 26 a, er den pågældende sætning fjernet fra vejledningen. Danske Regioner Danske Regioner bemærker, at de er glade for, at vejledningen fastslår, at der skal fastsættes en tidsplan for indsatsplanernes gennemførelse, og der skitseres en plan for en 4-årig cyklus for revision af indholdet. Danske Regioner gør opmærksom på, kommunerne bør sikres det økonomiske fundament for at varetage opgaven efter at afgiften for grundvandskortlægningen ophører ved udgangen af 2017. Kommunerne har ikke pligt til at revidere allerede vedtagne indsatsplaner. Naturstyrelsen anser det dog for at være fornuftigt at revidere indsatsplaner, idet der kan ske udvikling i et indsatsområde. Vejledningens eksempel på tidsplan, der indeholder en revision hvert fjerde år, er alene et forslag. Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening (KL) spørger til, om kommunen har en handlepligt uden for forsyningsselskabernes nuværende indvindingsoplande. Slutteligt bemærker KL, at der ikke er afsat midler til revisioner af allerede vedtagne indsatsplaner, men KL støtter dog op om dette. Naturstyrelsens bemærkninger Kommunerne har ikke pligt til at meddele påbud uden for forsyningsselskabernes nuværende indvindingsoplande. Hvis et sådan påbud dog er nødvendigt, og der ikke er et vandforsyningsselskab, der har fordel af påbuddet, skal erstatningen afholdes af kommunen. For så vidt angår revision af indsatsplaner henvises til svaret til Danske Regioner ovenfor. 3
Ikast-Brande Kommune Ikast-Brande kommune efterspørger et afsnit om, hvem der skal betale for rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 24 og spørger, om kommunen kan pålægge nogen at betale kompensation. Finansiering af rådighedsindskrænkninger efter miljøbeskyttelseslovens 24 er reguleret af miljøbeskyttelseslovens 63. Naturstyrelsen har tilføjet en kort beskrivelse af erstatningspligt i vejledningen og henviser i øvrigt til Vejledning nr. 2 fra 2007 om boringsnære beskyttelsesområder. Odsherred Kommune Odsherred Kommune spørger til, hvorvidt de i vejledningen nævnte prioriterede områder har samme lovmæssige status som indsatsområder. Kommunen spørger ligeledes til, hvorvidt der kan udarbejdes en indsatsplan og meddeles påbud på denne baggrund uden at have gennemført en grundvandskortlægning på niveau med den statslige kortlægning. Slutteligt spørger kommunen til, hvornår der udpeges sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder, når nu kommunerne godt selv kan meddele påbud om sprøjtemidler. Kravene til kortlægning for indsatsplaner uden for indsatsområder er de samme som til indsatsplaner for udpegede indsatsområder, jf. vandforsyningslovens 13 a, stk. 2-3. Det er en betingelse for at meddele påbud efter miljøbeskyttelseslovens 26 a, at der er udarbejdet en indsatsplan og således også gennemført en kortlægning. De såkaldt prioriterede områder i den tidligere høringsversion har ikke samme lovmæssige status som indsatsområder, og for at undgå tvivl er begrebet fjernet i vejledningen. Fsva. sprøjtemidler henvises til Naturstyrelsens bemærkninger til L&F ovenfor. Ringsted Kommune Kommunen spørger til mulighederne for at opstille overvågningsprogrammer uden for indsatsområder, hvis der er mistanke om at indvindingen påvirker vådområder og søer. Kommunen spørger ligeledes til, hvordan kommunerne selv kan udpege områder, der har behov for en indsats over for pesticider. Overvågning af vandkvalitet kan ske både inden for og uden for et OSD i overensstemmelse med vandforsyningslovens 59 a. Naturstyrelsen præciserer vejledningens afsnit, så det fremgår. Naturstyrelsen har præciseret afsnittet om sprøjtemidler, således at det fremgår tydeligere, hvad der skal til for at kunne foretage indsatser over for sprøjtemidler. LandboSyd LandboSyd bemærker, at godkendelsesordningen for pesticider giver tilstrækkelig beskyttelse mod pesticider i grundvand, og at stor grundvandsdannelse ikke kan bruges, som dokumentation for at et område er pesticidfølsomt. LandboSyd foreslår, at hvis der skal meddeles forbud mod sprøjtemidler i nogle områder, at der så udarbejdes en negativliste over pesticider, der ikke må anvendes. LandboSyd spørger vedr. udpegning af pesticidfølsomme områder om, hvordan de skal udpeges, da der i grundvandskortlægningen kun tages sigte på nitrat. 4
Pesticidgodkendelsesordningen sikrer, at der ikke generelt set sker nedsivning af sprøjtemidler til grundvandet. Der kan dog være særlige forhold, som pesticidgodkendelsesordningen ikke kan tage højde for, f.eks. i nærområder til indvindingsboringer. For så vidt angår sprøjtemidler henvises til svaret til L&F ovenfor. Miljøstyrelsen anbefaler ikke, at der udarbejdes en negativliste for sprøjtemidler som foreslået. DANVA DANVA bemærker, at BNBO bør være udlagt for alle almene vandforsyningers boringer som en naturlig del af indsatsplanen. DANVA bemærker ligeledes, at sprøjtemidler og jordforureninger er en større trussel mod drikkevandsinteresserne end nitrat, og en viden om stor grundvandsdannelse er derfor ikke nok til sikring af drikkevandsinteresserne. Kommunerne har i dag mulighed for at gennemføre rådighedsindskrænkninger i et boringsnært beskyttelsesområde, jf. miljøbeskyttelseslovens 24. Kommunen kan gennemføre rådighedsindskrænkninger i et BNBO eller indarbejde dem i en indsatsplan, er det ikke muligt i vejledningen at stille det op som et krav. For så vidt angår sprøjtemidler henvises til svaret til L&F ovenfor. Holstebro Kommune Holstebro Kommune spørger om muligheden for at vedtage en indsatsplan efter vandforsyningslovens 13 a for andre områder end indsatsområder også gælder, hvis det er kommunen, der finder det utilstrækkeligt. Både kommuner og vandforsyninger har mulighed for at vedtage indsatsplaner efter vandforsyningslovens 13 a. Dette kræver, at kommunen eller vandforsyningsanlægget finder, at udpegningen af indsatsområder ikke sikrer kommunens eller vandforsyningsanlæggets interesser. Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune spørger hvorvidt 1-årsfristen til udkast til foranstaltninger i bekendtgørelsens 4, også gælder for indsatsplaner efter vandforsyningslovens 13 a, og at det ville være mest hensigtsmæssigt, hvis 1-årsfristen gik fra offentliggørelse af indsatsplanen og ikke modtagelse af kortlægningen. Kommunen spørger, om vejledningen skal forstås således, at man ikke kan lave en ligelig fordeling af udgifterne i et vandsamarbejde. Kommunen spørger, om der skal laves yderligere nitratberegninger efter kortlægningen er afsluttet, eller om den statslige kortlægning er tilstrækkelig dokumentation for en indsats på en konkret ejendom. Slutteligt spørges til, om en erstatning skal tilbagebetales, hvis kommunen må aflyse deres påbud pga. nye omstændigheder. Bekendtgørelsens krav, herunder 1 års fristen til inddragelse af de direkte berørte parter, gælder for alle typer indsatsplaner, og kan ikke udskydes til efter planen er offentliggjort. Ved vurderingen af om der skal ske en nitratreduktion og i givet fald hvilken reduktion, der vil være tale om, kan kommunen anvende beregninger eller øvrige vurderinger. Statens kortlægning har karakter af en screening og viser, at indsatsområdet som helhed har behov for en indsats. Vandforsyninger omfattet af vandsektorloven må ikke afholde omkostninger til andre forsyninger, der kan derfor være begrænsninger i indbetalinger til et 5
vandsamarbejde. I tilfælde af aflyst pålæg skal lodejerne som udgangspunkt ikke tilbagebetale erstatning. Der kan dog forekomme konkrete omstændigheder, der resulterer i det modsatte. Fredericia, Nyborg og Middelfart kommuner Kommunerne påpeger, at vejledningen burde nævne det nuværende forslag til ændring af vandforsyningsloven. I afsnit 4.2.6, 2 mener kommunerne, at der må skulle stå noget andet end understregede i citat: Overvågning har til hensigt at kunne dokumentere effekten af de givne indsatser på kort og lang sigt, og har ligeledes til hensigt at kunne advare om stigende tendenser i grundvandets kvantitet. Vejledningen er opdateret med ændringen af vandforsyningsloven vedtaget i december 2013. Naturstyrelsen er enig i bemærkningen, idet der naturligvis skulle have stået kvalitet i stedet for kvantitet. Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune bemærker, at det i vejledningen beskrevne om, at det er nødvendigt, at vandforsyningen ejer arealet for, at det er muligt at udlægge 10 meter zonen i en indvindingstilladelse, bør bringes i overensstemmelse med boringsbekendtgørelsens 8, stk. 4. Boringsbekendtgørelsen fastsætter krav til, at der skal kunne etableres en 10 m beskyttelseszone. I den gældende boringsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2013) er der henvist til miljøbeskyttelseslovens 24 i boringsbekendtgørelsens 9, stk. 4 (tidligere 8, stk. 4) Viborg Kommune Viborg Kommune bemærker, at vejledningen bør henvise til GEO-vejledninger, og ikke kun MST-vejledninger. Kommunen spørger til, hvad konsekvenserne er ved overskridelse af bekendtgørelsens 1-årsfrist. Kommunen bemærker, at det er meget tungt at skulle referere den statslige og eventuelle kommunale kortlægning hver for sig. Kommunen ønsker præciseret, at miljøbeskyttelseslovens 24 også vedrører fremtidige vandindvindingsanlæg, og at der bør redegøres nærmere for forudsætningerne for at bruge bestemmelsen. I forhold til spildevandsslam bemærker Viborg Kommune, at da grundvandskortlægningen vurderer arealanvendelsen som led i kortlægningen, burde en udpegning til indsatsområde være at anse som en konkret vurdering. Vejledningen henviser alene til officielle vejledninger fra myndigheder. Der har endnu ikke været afgørelser, hvor stridspunktet har været overtrædelse af 1- årsfristen. Naturstyrelsen kan derfor ikke afgøre, hvilke konsekvenser dette kan have for en indsatsplan. Naturstyrelsen har præciseret afsnittet vedrørende miljøbeskyttelseslovens 24. Naturstyrelsen har noteret sig statsforvaltning Nordjyllands afgørelse vedrørende Aalborg Kommunes forbud mod spredning af spildevandsslam til jordbrugsformål. Det er et krav efter spildevandsbekendtgørelsen, at der er foretaget en konkret vurdering af spredningen på det konkrete areal før der kan nedlægges forbud. 6
Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Vejledningen tager efter forsyningens opfattelse ikke hensyn til redegørelsen i Vandplan Øresund, da der ikke er udpeget indsatsområder i kortlægningsområde 2bc som beskrevet i Vandplan Øresund. Dette spørgsmål behandles i forbindelse med vandplanernes høring. LMO LMO bemærker generelt, at der bør være mere brugervenlighed i indsatsplaner, således at lodsejere hurtigt kan se om de er berørt af indsatsplanen og på hvilken måde, og at indsatsplanerne bør indeholde en beskrivelse af de kommende processer. LMO bemærker, at en lodsejer kan have behov for en rådgiver i processer vedrørende dyrkningsaftale eller påbud, og at dette bør kunne erstattes. Naturstyrelsen er enig i bemærkningerne om brugervenlighed, og har indarbejdet flere af forslagene i vejledningen. Erstatningsstørrelse og poster, herunder rådgiversalær, kan indbringes for taksationsmyndighederne. 7