K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning



Relaterede dokumenter
FDA-sagen indtil videre. Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg, advokat, Bech-Bruun

Viasats vilkår om placering af TV3 og TV3+

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8. juni 2010 i sag nr Konkurrencerådet (Chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath)

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG

VIASATS BETINGELSER FOR DISTRIBUTION AF KABEL-TV

UDSKRIFT AF SØ- & HANDELSRETTENS DOMBOG D O M. Afsagt den 6. januar 2012 af Sø- og Handelsretten sammensat af Michael B. Elmer (retsformand),

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 10. januar 2013

: Toyota Danmark A/S mod Konkurrencerådet (Delkendelse)

: Afgørelse vedrørende biintervention i sag om TV2 Danmark

: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning

Boxer TV A/S Langebrogade 6E, 1 Postboks København K. Boxer TV A/S' henvendelse om ændring af krav om programpakker

Distributionsaftale mellem Canal Digital A/S og TV2 Zulu A/S

: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

: Konkurrencestyrelsens afvisning af at genforhandle Elsams fusionsvilkår kan ikke indbringes for Konkurrnceankenævnet

: Viasat Broadcasting's klage over underlæggende kriterier i afgørelse, afvist

: Tandlæge Flemming Harder

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 2. december 2010 i sag nr mod

,!~. maj Teleklagenævnet

632669, bagside alle blade, cool grey 9, 2/JL/fkn

: DBC Medier as mod Konkurrencerådet (Stadfæstet)

Udtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 13. januar 2012 i sag nr Hellers Yachtværft ApS (advokat Ejner Bækgaard) mod

K E N D E L S E. angående opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 23. januar 2013 i sag nr. KL

K E N D E L S E. Om opsættende virkning. afsagt af Konkurrenceankenævnets formand den 11/ i sag nr. VFL mod

KENDELSE. Konkurrenceankenævnet har stadfæstet Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens afgørelse.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 22. november 2011 i sag nr TDCAlS (advokat Niels Kjærsgaard) mod

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Konkurrencerådets afgørelse af 26. november 2014, Nomeco og Tjellesen Max Jennes koordinering af gebyrer og andre forretningsbetingelser

: Restaurations- og Bryggerarbejder Forbundet (RBF) ctr. Konkurrencerådet

Placering af TV 3 og 3+ i programpakker

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Distribution af tv-kanaler

I anledning af klagen har Finanstilsynet i en udtalelse af 9. september 2011 om sagens faktiske omstændigheder oplyst:

Det indsendte årsregnskab for 1997/1998 har ikke givet styrelsen anledning til at tage sagen op til ny vurdering.

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 30. august 2010

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

29. august Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att: adm. Direktør Steen Ulf Jensen

Brancheorganisationer for motorkøretøjer

: Skov Larsen A/S mod Konkurrencerådet

Divisionsforeningen udbud af fodboldrettigheder. Konkurrencerådets afgørelse af 26. februar juni 2014

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 18. marts 2011

Overenskomstbestemmelse om vikarformidling af løsarbejdere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S anmodning om ibrugtagning af MUX 6

: Danmarks Restauranter og Caféer

: Viterra Energy Services A/S mod Konkurrencerådet

KENDELSE. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 14. februar 2011 i sag nr

Telelovens 77 - forhåndsbesked om videregivelse af oplysninger om kabler og fordelere i et afgrænset område til brug for Cybercitys netplanlægning,

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

afsagt onsdag den 19. december 2018

: Kirudan A/S mod Konkurrencerådet

Stenhuggerlauget i Danmark Nørre Voldgade København K. Vejledende udtalelse om Stenhuggerlaugets standardvilkår

Ved høringsfristens udløb havde 18 organisationer m.v. afgivet høringssvar, se bilag

Abonnementsvilkår for YouSee Tv: YouSee Tv via kabel-tv-stik: Grundpakke Mellempakke Fuldpakke (private husstande med individuel aftale)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Niels Sørensen) 9. juli 2008

Bech-Bruun Advokatfirma Att.: advokat Steen Jensen Langelinie Allé København Ø. Sendt pr. til:

: Forenede Danske Antenneanlæg mod Konkurrencerådet (ophævet og hjemvist)

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf * Ekspeditionstid 9-16 *

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen

Ankestyrelsens brev til en virksomhed. Henvendelse vedrørende Ishøj Kommune

Boligselskabet Bo42, Rønne over Energitilsynet af 5. februar 2007 Rønne Vand- og Varmforsyning a.m.b.a.' ændring af fjernvarmetakster

ARCUS-GRUPPEN HOLDING AS TILSAGN OM FRASALG AF BRØNDUMS

GULDBORGSUND KOMMUNES SALG AF FÆLLESANTENNE TIL YOUSEE A/S SAG O8/

Tilsynssag vedr. Boxers forpligtelser om high-pay kanaler

: Danske Energiselskabers Forening på vegne af Andelsselskabet Nordthy Strømforsyning ctr. Konkurrencerådet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 17/00037 (Kristian Korfits Nielsen) 25. januar 2017

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé København SV. Att. TV 2 Jura. Genoptagelse af klage over tv-reklame for Hurup Møbelfabrik A/S vist på TV 2

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

Klage over afgørelse om tilsyn med TV København

Anmeldelse af standardlejekontrakt udarbejdet af brancheorganisationen Sammenslutningen af Danske Havne

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 23. december 2016

: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde, Jørgen Egholm) 8. september 2011

Klageren svarede ved skrivelse modtaget i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 2. oktober 1998, at varerne

Begæring om opsættende virkning indgivet efter klagefristens

8. marts Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postboks København K. Att.: adm. direktør Ulf Lund

Boxer TV A/S Langebrogade 6 E Postbox København K. Att.: adm. direktør Steen Ulf Jensen. Boxer TV A/S' henvendelse om kanaludskiftninger

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forelagde herefter sagen for Revisorkommissionen, der i skrivelse af 16. juni 1997 bl.a.

AFGØRELSE FRA TELEANKENÆVNET Sag:

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 12. juni 2019

UfR /2 H Taewoong. Højesteretsdommer Michael Rekling

: Skandinavisk Motor Co. A/S mod Konkurrencerådet (Anke efter klagefristens udløb afvist)

ANKENÆVNETS AFGØRELSE

Post Danmarks fremtidige prissætning

-J. L. j (J.oktober Teleklagenævnet

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Mette Langborg) 14. september 2016

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Herefter traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den påklagede afgørelse af 18. december 1998, der lyder således:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 2. juni 2008 hedder det:

Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé København Ø. Sendt pr. mail til 15. november 2013

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf *

Klagenævnet for Udbud J.nr.:

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Poul Holm, Stephan Falsner) 12. juni 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: (Søren Holm Seerup, Trine H. Garde og Jørgen Egholm) 20. december 2010

Transkript:

K E N D E L S E angående begæring om opsættende virkning afsagt af Konkurrenceankenævnet den 22. december 2009 i sag nr. 2009-0020551 Viasat Broadcasting UK Ltd. (advokat Simon Evers Kalsmose-Hjelmborg) mod Konkurrencerådet (chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath) Uoverensstemmelsen Ved klageskrift af 28. oktober 2009 har Viasat Broadcasting UK Ltd. (herefter Viasat) indbragt Konkurrencerådets afgørelse af 30. september 2009 i en sag om Viasats krav til kanalplacering og minimumspenetration i aftaler om distribution af Viasats tv-kanaler via kabelnet med påstand om hel eller delvis ophævelse. Klagen støttes blandt andet på, at det relevante marked er forkert afgrænset, at Viasats markedsandele er forkert opgjort, at aftalevilkårene om kanalplacering og minimumspenetration ikke har til formål eller til følge at begrænse konkurrencen, og at afgørelsen er upræcis og uklar. Der er ved afgørelsen meddelt Viasat en række påbud og en frist for disses opfyldelse. Viasat har anmodet om, at der tillægges klagen opsættende virkning. Konkurrencerådet har udtalt sig imod en imødekommelse af denne anmodning. 1

Den påklagede afgørelse Det hedder i den påklagede afgørelse bl.a.: 1. Sagen omhandler de vilkår, som indgår i Viasat Broadcasting UK Ltds aftaler om distribution af Viasats tv-kanaler via kabelnet. Viasat og Viasat A/S indgår i MTG AB-koncernen. 2. Viasat-koncernen er opbygget således, at Viasat Broadcasting UK Ltd (i det følgende Viasat) er leverandør af tv-kanaler (kanaludbyder), mens søsterselskabet Viasat A/S fungerer som satellit-distributør. 3. Viasats vilkår regulerer forholdet mellem Viasat som kanaludbyder og de distributører af tv-kanaler, som sender tv ud til seerne via kabelnettet. Konkret drejer det sig om betingelserne for at distribuere kanalerne TV3 og TV3+. Viasat har oplyst, at betingelserne fra 1. januar 2010 også kommer til at omfatte den nye tv-kanal, TV3 Puls. 4. Viasat stiller i sine vilkår krav om, at TV3 og TV3+ skal placeres i den første programpakke, som indeholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (herefter mellempakken). [Note: I det følgende omtales tv-kanalpakkerne i kabelnettet som basispakkerne. Disse består som hovedregel af en grundpakke, en mellempakke og en fuldpakke. Grundpakken har højeste penetration (ds kan ses af flest seere), herefter kommer mellempakken og til sidst fuldpakken. Ud over basispakkerne tilbyder nogle kabeldistributører digitale tilvalgspakker.] Mellempakken ligger efter grundpakken, der som følge af offentlig regulering primært er reserveret til public service-kanaler. Herved opnår Viasat den størst mulige udbredelse (penetration [Note: jf. note 1.]) af sine tv-kanaler i forhold til andre kommercielle kanaler, hvilket har direkte betydning for størrelsen af de reklame- og abonnementsindtægter, som Viasat kan opnå. Et sådant vilkår har konkurrencemæssigt set først og fremmest betydning for konkurrenceforholdet mellem Viasat som kanaludbyder og de øvrige kanaludbydere på markedet. 5. Viasat har opstillet et sådant placeringskrav for alle sine distributører på kabelmarkedet, dvs.: a) i Viasats aftaler med (ikke-kommercielle) antenneforeninger om distribution til husstande, der er medlem af foreningerne, b) i Viasats aftaler med kommercielle distributører, der leverer faste basispakker til deres kunder. Disse kunder kan være enkelte husstande, der har aftale direkte med distributøren,eller (ikke-kommercielle) antenneforeninger mv., der indgår aftaler med distributøren distributøren om køb af dennes basispakker. Sådanne aftaler er indgået med YouSee og Dansk Bredbånd.[Note: Dansk Bredbånd har aftale med Viasat om både analog distribution og bredbåndsdistribution af tv-kanaler. Sidstnævnte er ikke 2

omfattet af det følgende (jf. uddybende under afsnit 3.4 i sagsfremstillingen.)] c) i de aftaler Viasat indgår med kommercielle distributører (YouSee og Dansk Bredbånd) om disses videredistribution til andre (ikke kommercielle) antenneforeninger, der selv sammensætter deres pakker. 6. Det er således et netværk af vertikale aftaler, der skal bedømmes. 7. I Viasats aftaler med antenneforeningerne (jf. forholdet i pkt. 5, litra a) fremgår kravet af pkt. 3.5 i almindelige betingelser for distribution af Viasat kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende (bilag A), der har følgende ordlyd: Har Operatøren opdelt programudbuddet i Programfordelingsanlægget i to eller flere programpakker, f.eks. i en grundpakke og en tillægspakke, er det en betingelse for Operatørens adgang til at modtage og distribuere Kanalerne, at disse udbydes i den primære programpakke, som indeholder andet end ikke-kommercielle tv-kanaler (dvs. must-carry kanaler og TVkanaler, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse sup -plerende kanaler alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken). Ved uenighed mellem Viasat og Operatøren om, hvilken programpakke, der skal betragtes som den primære, er Viasats opfattelse den afgørende. 8. I Viasats aftale med YouSee (tidl. TDC) er forholdet i pkt. 5, litra b) og c) reguleret i aftalens pkt. 3, 3. afsnit: Det er en forudsætning for TDC s distributionsret af TV3 og TV3+, at disse Kanaler placeres i den første programpakke p.t. Mellempakken som indeholder andet end ikke-kommercielle kanaler (det vil sige mustcarry kanaler og kanaler, for hvilke der skal betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende kanaler alene udgør en begrænset del af den samlede pris for pakken). 9. I Viasats aftale med Dansk Bredbånd er det i stk. 5 litra b) beskrevne forhold reguleret af aftalens pkt. 4.1 og 4.2 (om analoge kanalpakker): 4.1. Pakketeringen af Dansk Bredbånds Kanalpakker baseres som udgangspunkt på en model med en grundpakke, en mellempakke og en fuldpakke. 4.2. Viasat-Kanalerne TV3 og TV3+ skal som minimum ligge i førstkommende Pakke med kommercielle betalingskanaler eller hvis muligt grundpakken. 10. Viasats aftale med Dansk Bredbånd giver i aftalens pkt. 3.8 adgang til analog distribution i de i pkt. 5, litra c) nævnte forhold: 3

Når Dansk Bredbånd fremover indgår aftale om distribution af en eller flere Viasat-Kanaler med en antenneforening, skal dette for så vidt angår Viasat-Kanaler (TV3, 3+ mv.) ske med Viasat som underliggende kontraktpart på kanalniveau, således at Viasats standardvilkår for distribution af Viasat-Kanaler til SMATV (bilag 7) indgår som bilag til Dansk Bredbånds leverance med pågældende antenneforening. 11. Det nævnte bilag 7 er identisk med denne sags bilag A. Antenneforeninger, der erhverver distributionsrettigheder til Viasats kanaler gennem Dansk Bredbånd bliver således omfattet af samme vilkår, som antenneforeningerne, der indgår aftale direkte med Viasat, jf. pkt. 5, litra a). 12. Det er desuden fastsat i pkt. 3.2 i Viasats almindelige betingelser over for antenneforeningerne, at TV3 og TV3+ skal distribueres til mindst 75 pct. af husstandene i antenneforeningen (vilkåret er citeret i afsnit 3.4). Et sådant minimumspenetrationskrav har ligeledes betydning for størrelsen af de reklameog abonnementsindtægter, som Viasat kan opnå.[note: Efter det oplyste lægges det til grund, at kravet også vil komme til at gælde for TV3 Puls fra 1. januar 2010.] Vilkåret stilles ikke over for YouSee og Dansk Bredbånd (dog indgår vilkåret i bilag 7 til Dansk Bredbånds leverancer til antenneforeninger i de situationer, der er omfattet af punkt 5, litra c). 13. Begge vilkårene placeringskravet og minimumspenetrationskravet slår igennem ved både analog og digital kabeldistribution. Det bemærkes, at analysen i det følgende ikke omfatter bredbåndsmarkedet. 46. Det meddeles Viasat Broadcasting UK Ltd. og MTG AB, at pkt. 3.2 (om minimumspenetration) og 3.5 (om placering) i Viasats almindelige betingelser for distribution af Viasats kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende samt tilsvarende vilkår indsat i distributionsaftaler med alle øvrige kabeldistributører har til formål og til følge at begrænse konkurrencen i strid med konkurrencelovens 6, stk. 1, og EF-traktatens artikel 81, stk. 1. 47. I medfør af konkurrencelovens 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, påbyder Konkurrencerådet Viasat Broadcasting UK Ltd.: a) straks at ophøre med og fremover afstå fra at gøre levering af en eller flere af Viasats tv-kanaler, der ikke er high-pay kanaler, til distribution i kabeldistributørernes pakker i Danmark betinget af: i) at en eller flere kanaler placeres i på forhånd angivne programpakker, ii) at en eller flere kanaler placeres i forhold til andre tv-kanalers indplacering i programpakkerne, eller 4

iii) at en eller flere kanaler skal kunne ses af en på forhånd angivet andel af de tilsluttede husstande (minimumspenetration). Dette gælder både, når Viasat eller en agent på Viasats vegne indgår aftale om levering af Viasats kanaler direkte med kabeldistributører (herunder antenneforeninger og boligforeninger), der sammensætter egne kanalpakker, og når Viasat indgår aftaler med virksomheder, der som mellemhandlere videresælger Viasats kanaler til distributører, der sammensætter egne pakker. b) som konsekvens heraf straks at ophæve pkt. 3.2 (om minimumspenetration) og pkt. 3.5 (om placering) i Viasats almindelige betingelser for distribution af Viasats kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende, pkt. 3, 3. afsnit (om placering) i Viasats distributionsaftale med YouSee samt pkt. 4.2. (om placering) i Viasats distributionsaftale med Dansk Bredbånd. c) senest 4 uger fra datoen for denne afgørelse at informere alle kabeldistributører, med hvem der er indgået aftale om distribution af Viasats kanaler, om nærværende afgørelse, d) senest 4 uger fra datoen for denne afgørelse at indsende dokumentation til Konkurrencestyrelsen for, i) at Viasat Broadcasting UK Ltd. har ophævet de pågældende vilkår, samt ii) at den under litra c) omhandlede information er udsendt. [48.] I medfør af konkurrencelovens 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, påbyder Konkurrencerådet endvidere MTG AB at påse, at litra a) og b) nu og fremover efterleves af enhver virksomhed i MTG AB-koncernen, der indgår aftaler om levering af tv-kanaler til distribution via kabel i Danmark. Viasats begæring om opsættende virkning I klageskriftet har Viasat til støtte for anmodningen om opsættende virkning anført, at det er uklart, hvad der nærmere forstås ved, at Viasat ikke må gøre distribution af sine kanaler betinget af, at en eller flere kanaler placeres i på forhånd angivne programpakker, og at denne usikkerhed for Viasat er særlig problematisk i relation til aftalerne med YouSee og Dansk Bredbånd, idet vilkår om placering i disse aftaler er et resultat af individuelle forhandlinger. Det indgår som et led i afgørelsens præmisser, at vilkår om placering (og minimumspenetration) ikke 5

giver anledning til konkurrenceretlige betænkeligheder, når de er individuelt forhandlede. Og Viasat har på ny rettet henvendelse til YouSee og Dansk Bredbånd og fået skriftlig bekræftet, at vilkårene er individuelt forhandlet og accepteret af begge distributører. Påbuddet om ophævelse af disse vilkår savner derfor grundlag i afgørelsens præmisser. Som afgørelsen er formuleret er det uklart, om der gribes ind mod den markedsmæssigt nødvendige sammenhæng i en individuel aftale mellem placering og pris. Konkurrencerådets udtalelser om indholdet af det meddelte påbud og Viasats opretholdelse af begæringen om opsættende virkning Om indholdet af det meddelte påbud hedder det i Konkurrencerådets udtalelse af 16. november 2009 til Ankenævnet om Viasats begæring: Rådets påbud i pkt. 47 er opbygget således, at Viasat ikke kan gøre levering af Viasats kanaler betinget af en given placering i kabeldistributørernes pakker. Rådet har i konsekvens heraf påbudt, at pkt. 3. 3. afsnit i Viasats aftale med YouSee og pkt. 4.2 i Viasats aftale med Dansk Bredbånd skal ophæves, fordi de pågældende punkter i aftalerne er formuleret således, at placering af TV3 og TV3+ er en egentlig forudsætning for distributionsretten til kanalerne (jf. bl.a. rådets afgørelse pkt. 72). Heri ligger imidlertid ikke, at Viasat er afskåret fra på baggrund af konkrete forhandlinger med de enkelte distributører at indføje i en distributionsaftale, hvilken placering en eller flere af Viasats kanaler konkret har opnået efter sådanne forhandlinger. Rådets påbud omfatter således ikke et forbud imod sådanne aftalebestemmelser. Rådets påbud omfatter alene et forbud imod, at Viasat gør levering af en eller flere Viasat-kanaler (der ikke er high-pay-kanaler) betinget af, o at en eller flere kanaler placeres i på forhånd angivne programpakker, o at en eller flere kanaler placeres i forhold til andre tv-kanalers indplacering i programpakkerne, eller o at en eller flere kanaler skal kunne ses af en på forhånd angiven andel af de tilsluttede husstande. Den endelige placering af Viasats kanaler er dermed i sidste ende distributørens valg. Det følger heraf, at det ikke vil stride imod rådets afgørelse, hvis Viasat og YouSee henholdsvis Dansk Bredbånd på baggrund af konkrete - og reelle - forhandlinger bliver enige om at placere Viasats kanaler i den mellemste programpakke. Det fordrer dog som minimum, at beskrivelsen i distributionsaftalen af den konkret aftalte placeringen er 6

formuleret sådan, at distributionsretten til Viasats kanaler ikke i sig selv er betinget af den anførte placering. En korrekt efterlevelse af denne del af rådets påbud vil derfor - som sagen foreligger oplyst af Viasat - alene kræve, at de nugældende distributionsaftaler med YouSee og Dansk Bredbånd præciseres i den henseende, såfremt det i øvrigt kan godtgøres, at der er enighed mellem Viasat og henholdsvis YouSee og Dansk Bredbånd. I Konkurrencerådets udtalelse af 10. december 2009 hedder det: Viasat har i brev af 30. november 2009 til Konkurrenceankenævnet oplyst, at selskabet vil frafalde begæringen om opsættende virkning, hvis rådet kan bekræfte, at rådets bemærkninger skal forstås derhen: - at det er tilstrækkeligt for opfyldelsen af påbuddet i relation til YouSee og Dansk Bredbånd, at der foreligger en skriftlig bekræftelse fra disse om, at vilkårene er resultatet af individuelle forhandlinger mellem parterne og ikke ensidigt dikteret af Viasat, og - at aftalerne ved førstkommende genforhandling skal omformuleres, således at det udtrykkeligt fremgår heraf, at placeringsvilkåret er et resultat af individuelle forhandlinger mellem parterne. Rådet skal hertil oplyse følgende: Rådet kan... acceptere en placering af Viasats kanaler i mellempakken fremover hos YouSee og Dansk Bredbånd. Det forudsætter imidlertid, at det fremgår direkte af distributionsaftalen mellem Viasat og de pågældende parter, at distributionsretten til Viasats kanaler ikke er betinget af, at kanalerne placeres i mellempakken. Det må således godt fremgå af distributionsaftalen, at det er aftalt, at en eller flere af Viasats kanaler placeres i mellempakken, når det samtidig fremgår, at placeringen ikke er en forudsætning for aftalen som sådan. På nuværende tidspunkt er placeringen af Viasats kanaler i mellempakken i de pågældende aftaler gjort til en betingelse for at opnå distributionsretten til Viasats kanaler. Påbuddet i afgørelsens pkt. 47, litra c, fastslår derfor, at vilkårene i aftalerne med YouSee og Dansk Bredbånd skal ophæves straks Da det formodes, at en præcisering af pkt. 3, 3. afsnit i Viasats aftale med YouSee og pkt. 4.2 i Viasats aftale med Dansk Bredbånd kan ske uden større besvær - fx i form af en allonge - fastholder rådet, at disse bestemmelser straks enten ophæves eller alternativt straks berigtiges i overensstemmelse med det anførte. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at vilkårene omformuleres "ved førstkommende genforhandling", som der lægges op til fra Viasats side. 7

Rådet kan i øvrigt oplyse, at der fortsat mangler en række oplysninger for at kunne konstatere, om påbuddet er efterkommet. Rådet mangler således: - oplysninger, om hvorvidt påbuddet er efterkommet i de situationer, hvor mellemhandlere som YouSee sælger TV3-kanalerne videre til antenneforeningerne på en-gros-basis - dokumentation for, at Viasat har informeret alle kabeldistributører, med hvem der er indgået distributionsaftale, om rådets afgørelse (pkt. 47 litra d, jf. litra c) Rådet skal i øvrigt fremhæve, at hvis de alternativer, som Viasat opstiller til en placering i mellempakken, fx prisstigninger af en vis størrelse, reelt indebærer det samme resultat som et placeringsvilkår eller et vilkår om minimumspenetration, så vil det blive anset som en overtrædelse af påbuddet. På denne baggrund har Viasat fastholdt begæringen om opsættende virkning. Parternes argumentation Viasat har til støtte for anmodningen om opsættende virkning anført, at de af Konkurrencerådet meddelte påbud er uklare og efterlader modtageren i tvivl om det nærmere indhold på visse punkter. Eftersom manglende opfyldelse af et påbud er strafsanktioneret, skal et påbud udstedt af en offentlig myndighed være så klart, at det ikke efterlader modtageren i tvivl om dets nærmere indhold og rækkevidde. Der foreligger efter Viasats opfattelse en væsentlig skadevirkning, der principielt kan retfærdiggøre opsættende virkning, såfremt et påbud er så uklart, at det for modtageren er uvist, hvordan det skal efterleves. Det er uklart for Viasat, hvordan påbuddene skal efterleves i relation til distributionsaftalerne med YouSee og Dansk Bredbånd, da disse netop er resultatet af individuelle forhandlinger mellem parterne og ikke er ensidigt dikteret af Viasat. Efter den bag påbuddet liggende argumentation har Viasat for så vidt angår distributionsaftalerne med YouSee og Dansk Bredbånd opfyldt kravet om, at distributionsretten til Viasats kanaler ikke i sig selv er "betinget" af en given placering. YouSee og Dansk Bredbånd har udtrykkeligt bekræftet, at disse aftaler og vilkåret om kanalplacering er resultatet af individuelle forhandlinger mellem parterne og ikke er ensidigt dikteret af Viasat. YouSee har til overflod udtalt, at de finder 8

den i aftalen indeholdte løsning kommerciel fordelagtig. I øvrigt kan Viasat bekræfte, at Viasat har ændret sine aftaler med antenneforeningerne, således at både placeringsvilkåret og minimumspenetrationsvilkåret er udgået. Dette indebærer også, at vilkårene er udgået af de aftaler, som indgås mellem antenneforeningerne og henholdsvis Telia Stofa og Dansk Bredbånd, da disse henviser til "Viasats standard-vilkår for distribution af Viasat-Kanaler til SMATV". Dette fremgår af Viasats pressemeddelelse herom af 29. september 2009. Viasat har endvidere sendt de ændrede distributionsvilkår for SMATV til Konkurrencestyrelsen ved brev af 3. november 2009. Det er herefter Viasats opfattelse, at Viasat har opfyldt påbuddene i afgørelsens pkt. 47 og 48. Henset til det af Konkurrencerådet supplerende anførte om forståelsen af påbuddene i afgørelsen, fastholder Viasat imidlertid sin anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning. Konkurrencerådet har til støtte for, at der ikke meddeles opsættende virkning, anført, at udgangspunktet i konkurrenceloven er, at en klage ikke har og ikke kan tillægges opsættende virkning, jf. konkurrencelovens 19, stk. 4. Dette udgangspunkt kan fraviges, f.eks. hvis det må antages, at en efterlevelse af den påklagede afgørelse i tiden indtil ankenævnets afgørelse foreligger, kan medføre skadevirkninger af en sådan karakter, at opsættende virkning bør gives uagtet lovens udgangspunkt. Efter Konkurrencerådets opfattelse er betingelserne for at tillægge klagen opsættende virkning ikke opfyldt i det foreliggende tilfælde. Det skyldes, at Viasat ikke har sandsynliggjort, at fuldstændig eller delvis efterkommelse af påbuddet vil resultere i væsentlige skadevirkninger. Konkurrencerådet har i afgørelsens pkt. 47 bl.a. meddelt Viasat påbud om at ophæve specifikke distributionsvilkår mellem Viasat og ikke-kommercielle antenneforeninger (pkt. 47, litra b) 1. led) og YouSee og Dansk Bredbånd (pkt. 47, litra b) 2. og 3. led). Det fremgår ikke præcist, om Viasats begæring om opsættende virkning også er rettet imod påbuddet over for de ikke-kommercielle antenneforeninger i pkt. 47, litra b) 1. led. En række 9

forhold taler imod dette. Viasat har i en pressemeddelelse af 29. september 2009 oplyst, at landets antenneforeninger fremover kan placere TV3-kanalerne, som de ønsker. Rådet har modtaget kopi af pressemeddelelsen, men har i øvrigt ikke modtaget dokumentation fra Viasat om påbuddets efterkommelse, bortset fra at Viasat den 3. november 2009 har fremsendt et sæt ændrede distributionsvilkår for de ikke-kommercielle antenneforeninger, hvori de oprindelige vilkår om placering og minimumspenetration ikke længere figurerer. Konkurrencerådet antager, at pressemeddelelsen og de ændrede distributionsbetingelser er ensbetydende med, at påbuddet i pkt. 47, litra b) 1. led efter Viasats egen vurdering er efterkommet, dvs. at vilkåret i pkt. 3.2 (om minimumspenetration) og pkt. 3.5 (om placering) i Viasats almindelige betingelser for distribution af Viasats kanaler i ikke-kommercielt drevne programfordelingsanlæg ejet af antenneforeninger, boligforeninger og lignende er ophævet og ikke håndhæves fremover. Det har derfor formodningen imod sig, at begæringen om opsættende virkning også omfatter påbuddet i pkt. 47, litra b) 1. led. Under alle omstændigheder synes opsættende virkning for unødvendig for denne del af påbuddet, idet Viasat ifølge egne oplysninger allerede har ophævet vilkårene, hvorfor der af samme grund ikke kan identificeres eventuelle skadevirkninger ved ikke at tillægge klagen opsættende virkning. Viasat har om påbuddet i pkt. 47, litra b) 2. og 3. led (rettet imod et placeringsvilkår i Viasats distributionsaftaler med henholdsvis YouSee og Dansk Bredbånd) fremført, at det er særligt afgørende for Viasat, at anken tillægges opsættende virkning i forhold til disse distributionsaftaler. Viasat har henvist til, at Viasats vilkår i forhold til disse kommercielle distributører er forhandlede vilkår og indgår som et af en lang række elementer i forhandlingerne. Viasat har samtidig oplyst, at både YouSee og Dansk Bredbånd på Viasats anmodning har bekræftet, at vilkårene er individuelt forhandlede og accepterede af begge distributører. Viasat finder dermed ikke, at påbuddet i pkt. 47 litra b) 2. og 3. led er hjemlet i afgørelsens præmisser, ligesom det vil 10

skabe meget betydelige gener og volde betydelig usikkerhed for Viasat, hvis det skulle bestå under behandlingen af denne sag. Rådet skal hertil bemærke, at Viasats anmodning mangler de konkrete argumenter, der under alle omstændigheder må kræves for at kunne tillægge en klage opsættende virkning. Blandt andet er det ikke nærmere anført, hvilke skadevirkninger der vil kunne indtræffe, eller i hvilket omfang der - med en tilstrækkelig grad af sandsynlighed - kan forudsiges økonomiske tab mv., hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning. En korrekt efterlevelse af rådets påbud vedrørende YouSee og Dansk Bredbånd vil alene kræve en præcisering i aftalernes tekst eller et tillæg af noget, parterne ifølge Viasat allerede er enige om. Rådet har svært ved at se, hvilke konkrete skadevirkninger der kan opstå for Viasat ved at foretage sådanne præciseringer, når både YouSee og Dansk Bredbånd ifølge Viasat skriftligt har bekræftet, at placeringsvilkårene i de respektive distributionsaftaler er individuelt forhandlede og accepterede af begge distributører. Konkurrenceankenævnets bemærkninger: Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at der for Konkurrencerådets afgørelser gælder et krav om indholdsmæssig klarhed. Efter Konkurrencerådets præcisering af påbuddets indhold i udtalelserne af 16. november 2009 og 10. december 2009 sammenholdt med oplysningerne om, hvad Viasat har gjort til opfyldelse af det meddelte påbud, kan der konstateres en uenighed mellem parterne om nødvendigheden af efter den trufne afgørelses præmisser yderligere at få ændret ordlyden af aftalerne mellem Viasat og henholdsvis YouSee og Dansk Bredbånd, eventuelt ved et tillæg, men ikke en uklarhed med hensyn til indholdet af påbuddet, som kan begrunde en imødekommelse af Viasats begæring om, at der tillægges deres klage til ankenævnet opsættende virkning. Ankenævnet finder således ikke i det af Viasat anførte grundlag for at antage, at en efterlevelse af den påklagede afgørelse i tiden, indtil ankenævnets stillingtagen foreligger, kan medføre sådanne skadevirkninger, som kan begrunde, at der tillægges klagen opsættende virkning. Det bemærkes herved, at foreligger der i forhold til det nævnte krav om indholdsmæssig klarhed en for en modtager af et strafbelagt påbud relevant usikkerhed om, hvad 11

afgørelsen går ud på, påvirker denne usikkerhed muligheden for strafsanktionering, som forudsætter, at der med den fornødne sikkerhed kan konstateres en overtrædelse af det meddelte påbud. Viasats klage af 28. oktober 2009 tillægges herefter ikke opsættende virkning. Afgørelsen er truffet af ankenævnets formand, jf. 7 i bekendtgørelse nr. 481 af 15. juni 2005 om Konkurrenceankenævnet. Børge Dahl Konkurrenceankenævnet, den 22. december 2009. Udskriftens rigtighed bekræftes. Susanne Winther-Nielsen Ekspeditionssekr. 12