Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig.

Greve Kommune Center for Teknik & Miljø REDEGØRELSE FOR Tilsyn med vandværkerne i Greve Kommune Sammenfatning Denne redegørelse handler om vandværkernes forsyning af vand til borgerne i Greve Kommune og om Greve Kommunes tilsyn heraf. Det er vandværkernes ansvar at sikre tilfredsstillende anlæg og drikkevandskvalitet, mens Greve Kommune som tilsynsmyndighed skal føre tilsyn med arbejdet. Rådhuset Rådhusholmen 10 DK-2670 Greve Telefon: 43 97 97 97 www.greve.dk 20. august 2009 Vandværkernes vandforsyning Drikkevandet i de danske vandhaner er aldrig 100 procent sterilt, og alle landets vandværker oplever lejlighedsvist lidt højere kemiske eller biologiske målinger end normalt. Miljøministeriet har udarbejdet nogle grænseværdier, som vandet skal holde sig under for at være sundhedsmæssigt forsvarligt. Redegørelsen viser, at vandet, som de seks vandværker forsyner Greves borgere med, generelt er af god kvalitet og lever op til de gældende krav. Redegørelsen viser imidlertid også, at der i løbet af de seneste fem år har været 14 episoder, hvor vandværkerne har forsynet borgere med vand, der overstiger de gældende grænseværdier. De 14 episoder skal ses i forhold til et samlet antal vandanalyser på ca. 400. Kommunens tilsynsrolle Greve Kommune har som tilsynsmyndighed i 12 af disse 14 tilfælde reageret hurtigt og rigtigt. Der er imidlertid to episoder, fra sommeren 2007, hvor der ikke er reageret tilfredsstillende. Det drejer sig om en episode ved Tune Vandværk, hvor en hændelse med forhøjede værdier ikke blev vidererapporteret til embedslægen, hvilket ellers er normal procedure. Og en episode ved Karlslunde Strands Vandværk, hvor tilsynet ikke reagerede på måling af et for højt bakterieantal. Endelig er dokumentationen for kommunens tilsyn generelt utilstrækkelig. Fremadrettede tiltag På baggrund af redegørelsen vil Administrationen i Greve Kommune gen-

nemføre følgende tiltag: Tæt dialog med vandværkerne om fremtidig vandforsyning og kommunikation Opstramning af den administrative praksis på 10 konkrete punkter Opdatering af kommunens beredskabsplaner Arbejde for obligatorisk nødvandforsyning på alle almene vandværker Erfaringerne fra Tune-sagen bruges ved indførelse af et nyt kvalitetsstyringssystem Arbejde for at styrke den nationale strategi på vandforsyningsområdet 2

1. Indledning Formålet med denne redegørelse er at klarlægge vandværkernes handlinger og det kommunale tilsyns rolle i forbindelse med vandforsyningen i Greve Kommune. Der vil være særlig fokus på vandværkernes og det kommunale tilsyns rolle i forbindelse med hændelser som har medført eller udgjort en risiko for betydelig forringelse af vandkvaliteten for borgerne. Redegørelsen indeholder beskrivelser af vandforsyningen, af det kommunale tilsyns rolle og tilsynet med de tekniske anlæg samt kontrollen med de analysedata, kommunen modtager som myndighed. Herefter følger en vurdering af det kommunale tilsyn, og til slut en opsamling af hvilke fremadrettede aktiviteter administrationen vil sætte i værk. 2. Vandforsyningen i Greve Kommune Vandforsyningen i Greve Kommune sker via private almene vandværker. Der er i øjeblikket seks almene vandværker, der er aktive mht. vandforsyning i Greve Kommune. Det er Greve Landsby Vandværk, Greve Vandværk, Karlslunde Bys Vandværk, Karlslunde Strands Vandværk, Kildebrønde Bys Vandværk og Tune Vandværk. Kommunen fører tilsyn med vandværkerne i medfør af Vandforsyningslovens kapitel 11 samt Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Hovedansvaret for, at et vandværk leverer drikkevand af tilstrækkelig høj kvalitet, påhviler vandværket. Det kommunale tilsyn kan aldrig erstatte vandværkernes eget ansvar for vandkvaliteten. Vandværkerne skal i deres planlægning og vedligeholdelsesstrategier for vandværket forebygge, at der opstår alvorlige fejl på vandforsyningen. De skal i øvrigt overvåge situationen og gribe ind, hvis der er indikationer på, at der er eller kan opstå forhold, som kan bringe forsyningssikkerheden i fare. Vandværkerne skal udarbejde en vandindvindingsstrategi, så driften af vandindvindingsboringer udgør mindst mulig risiko for forureningssituationer eller forringelse af grundvandsressourcens kvalitet. Denne redegørelse vil hovedsageligt beskæftige sig med det kommunale tilsyn med vandværkerne i forbindelse med bakterieforureninger, idet det er den mest kritiske forureningstype i forhold til en hurtig reaktion. 3. Det kommunale tilsyns rolle Det kommunale tilsyn er opdelt i forskellige områder. Der føres et tekniske tilsyn med vandværkernes tekniske anlæg, og der føres tilsyn med vandkvaliteten, idet det kommunale tilsyn fra vandværket modtager kontrolanalyser for en række centrale kontrolparametre. Endelig føres et tilsyn med vandværkernes takster, idet vandforsyningsloven kræver, at vandværkernes takstblade bliver godkendt af tilsynsmyndigheden. Disse takster er godkendt administrativt. Formålet med, at kommunen skal føre tilsyn med vandindvindingen og reagere på utilfredsstillende vandkvalitet, er at sikre, at der altid leveres vand af god drikkevandskvalitet til forbrugerne. God drikkevandskvalitet er defineret i en bekendtgørelse fra Miljøministeren. Vandet skal leve op til en lang række krav som drejer sig om fysiske parametre, indhold af almindeligt forekommende stoffer i grundvand, en række uorganiske sporstoffer, en række organiske stoffer, pesticider og bakterier. De fysiske parametre som måles omfatter bl.a. vandets temperatur, ph (surhedsgrad), ledningsevne, lugt farve, udseende og smag. Blandt de almindeligt forekommende stoffer som måles kan nævnes iltindhold, chlorid (fra salt) nitrat og jern. Som eksempler på uorganiske sporstoffer kan nævnes nikkel, fluorid og arsen. De organiske stoffer, der måles for, er en række opløsningsmidler, som er kendt for at kunne skabe store grundvandsforureninger. Der kan for eksempel være stoffer, der er kendt under forkortelser som PCE og TCE, som anvendes til hen- 3

Bakterier i drikkevand E. coli: Escherichia coli eller normalt også blot omtalt som colibakterier. E. coli er tarmbakterie, det vil sige, at fund af E. coli viser tæt kontakt til ekskrementer fra varmblodede dyr. Det kan f.eks. være kloakvand med menneskefækalier. Det er en hårdfør bakterie, så den vil ofte være levedygtig efter længere tid i naturen. Bakterien er sjældent farlig i sig selv, men indikerer stor risiko for at der også kan være smitsomme bakterier tilstede. Bakterien må ikke være i drikkevand, og fund heraf, vil medføre at vi anbefaler at koge vandet. Coliforme bakterier: Coliforme bakterier må ikke forveksles med E.coli-bakterier. Der er tale om en meget bred familie af bakterier hvoraf mange lever i overfladejorden. Langt de fleste coliforme bakterier er ikke sygdomsfremkaldende hos mennesker, men bruges som indikator for at hygiejnen i forhold til jord og overfladevand ikke har været i orden. De må ikke være i drikkevand, men man vil normalt anbefale kogning af vandet, hvis der er mere end 20 coliforme bakterier pr. 100 ml, med mindre konkrete forhold taler for andet. Kim 22 C: Alle bakterier, som kan leve i almindelig luft ved 22 C. Analysen er meget uspecifik, men giver en indikation af hygiejnen på et vandværk. Der må være 50 bakterier pr. 100 ml. vand på et vandværk, og 200 når vandet leveres fra vandværket til forbrugeren. Hvis der konstateres mere end 500/2000 bakterier vil en anbefaling af at koge vandet komme på tale. Kim 37 C: Alle bakterier, som kan leve i almindelig luft ved 37 C. Analysen er meget uspecifik, men dækker de bakterier man kan forvente, kan overleve i et menneskes krop og anses derfor for mere problematiske. Der må være 5 bakterier pr. 100 ml. i vandet på et vandværk, og 20 når det leveres til forbrugeren. En anbefaling af kogning vil komme på tale ved 50/200 bakterier. Enterokokker: Bakterietype der ligesom E.coli. forekommer hos varmblodede dyr. Der analyseres som udgangspunkt kun for bakterietypen, hvis der er funder E.coli. Enterokokker er i modsætning til E.coli ikke sjældent sygdomsfremkaldende, og må ikke være i vandet. Der anbefales kogning, hvis den konstateres. Cl. perfringens: Clostridium perfringens. En vandlevende bakterie, som indikerer kontakt med overfladevand. Bakterien kan være sygdomsfremkaldende og må ikke findes i drikkevand. Kogning anbefales, hvis den konstateres. holdsvis tøjrensning og industriel affedtning. Pesticiderne er sprøjtemidler og nedbrydningsprodukter herfra som let transporteres til grundvandet. Bakterier i vandet er et særligt kapitel, idet de i modsætning til de andre parametre kan ændre sig meget hurtigt, og som regel ikke kan ses eller lugtes. Drikkevand er ikke sterilt, og i forbindelse med håndteringen er der mulighed for, at der kan gro bakterier i vandet. Der måles normalt for E.coli, coliforme bakterier og kim ved henholdsvis 22 og 37 C. I særlige tilfælde måles for enterokokker og Cl. perfringens. (Se boksen Bakterier i drikkevand). Der blev taget en ny analysemetode for coliforme bakterier i brug i 2005. Den nye metode er mere følsom end den gamle, hvilket betød at grænsen for kogeanbefaling blev flyttet fra 10 til 20 bakterier pr. 100 ml. Man har dog ikke ændret ved grænseværdien, hvilket har givet anledning til debat i vandværkskredse. 3.1 Tilsyn med tekniske anlæg Tilsyn med de tekniske anlæg (teknisk tilsyn) udføres af en miljømedarbejder, der besøger anlægget og ser på dets indretning og funktion. Det sker ud fra miljømedarbejderens erfaring med, hvor forskellige anlægstyper har svage punkter. Det kan fx være at efterse de insektnet, som skal sikre alle ventilationsåbninger på et værk, da insekter i vandet er en af de mest almindelige årsager til for mange bakterier i drikkevand. Der anvendes som udgangspunkt ikke tekniske hjælpemidler, så derfor er det kun de umiddelbart tilgængelige steder, som kan tilses. Der er derfor ingen mulighed for at forholde sig til skjulte / nedgravede rørføringer og lign. 3.2 Kontrol med analysedata Vandværkerne skal føre en løbende stikprøvekontrol med vandkvaliteten på værkerne og deres ledningsnet. 4

Der er minimumsregler, som er fastsat i bekendtgørelsen om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg. Derudover kan der være stillet særlige krav i forbindelse med værkernes vandindvindingstilladelse. Endelig kan det kommunale tilsyn, når der er en særlig begrundelse herfor, påbyde vandværket at foretage yderligere analyser for konkrete parametre. Vandværkerne har pligt til løbende at holde det kommunale tilsyn orienteret om alle resultater af de prøver, de har pligt til at udtage, samt hvis der konstateres problematiske forhold. I de tilfælde, hvor alle bekendtgørelsens krav er overholdt, foretager det kommunale tilsyn sig ikke yderligere. For nogle parametre er det gennemsnittet af analyserne, der skal overholde et givet krav, og her vurderes analyserne i forbindelse med det fysiske tilsyn på værket. De bakteriologiske analyser vurderes umiddelbart. Jo mere problematisk en overskridelse vurderes at være, jo højere prioritet i sagsbehandlingen. Opfølgning på overskridelse, herunder de reaktioner, der iværksættes, sker traditionelt i et samarbejde mellem de implicerede parter. Første reaktion på en overskridelse er en henvendelse til vandværket, for at få oplysninger om vandværkets egen håndtering af overskridelserne. Vandværket skal iværksætte foranstaltninger, som er netop tilstrækkelige. De må heller ikke være for voldsomme, idet en hver påvirkning af et vandværk påvirker vandværkets centrale balance. En overreaktion kan derfor medføre problemer, som f.eks. opblomstring af bakterier. Og når man foretager analyser, som går til grænsen af, hvad metoderne er i stand til at påvise, vil man af og til få påvisninger af bakterier, som ikke kan genfindes ved senere målinger. Derfor kan første reaktion på små overskridelser ofte være at kontrollere om der tale om en enlig svale eller om der er tale om en tendens. Ved kraftigere eller vedvarende overskridelser bliver der stillet krav til en opsporing af årsagen til overskridelserne. Hvis der skønnes at være en sundhedsmæssig risiko ved anvendelse af vandet, kan der i samråd med embedslægeinstitutionen gennemføres restriktioner på anvendelsen af vandet. Det kan være en anbefaling af at koge vandet før det bliver anvendt til at drikke og lign. Det kommunale tilsyn kan ved alvorlige hændelser give vandværket et påbud om at iværksætte de foranstaltninger, der er fornødne, eller det kommunale tilsyn kan indgå en aftale med vandværket, om de tiltag, der er nødvendige. Det kommunale tilsyn bør foretage en løbende opfølgning på de aftaler, der laves med vandværkerne. 3.3. Vurdering af det kommunale tilsyn Administrationen har gennemgået sagerne fra de sidste fem år med hensyn til tekniske tilsyn og tilsynet med vandkvalitetsdata, og har sammenholdt det med det kommunale tilsyns reaktioner. Der er vedlagt en oversigt over tekniske tilsyn og betydningsfulde hændelser fra de sidste fem år i Bilag 1. Greve Kommune har gennemført teknisk tilsyn med vandværkerne ca. hvert andet år. Hyppigheden af tilsynene fastsættes af kommunen selv og følger en almen praksis. Der har været gennemført stikprøvevis tilsyn af de tekniske installationer på værkerne herunder deres boringer. Det kommunale tilsyn har senest gennemført ordinært tilsyn på Tune Vandværk og Greve Vandværk, mens de øvrige tilsyn er planlagt til at blive foretaget i løbet af 2009. I forbindelse med gennemgangen af ca. 400 vandanalyser fra de sidste fem år er der fundet i alt 14 sager, som vurderes at have en karakter, hvor der umiddelbart har været behov for, at vandværket har ageret hurtigt. I 12 af disse sager vurderer administrationen sin umiddelbare reaktion som tilfredsstillende. Men i to sager fra sommeren 2007 er reaktionen mangelfuld. I den ene sag, som handler om Tune Vandværk, videresendes vandværkets orientering ikke til embedslægeinstitutionen, som den burde. I den anden sag på Karlslunde Strands Vandværk, bliver der tilsyneladende slet ikke reageret, selvom analyserne har en værdi, som får vandværket til at indstille produktionen. 5

For mindre overskridelser af vandkvaliteten er dokumentationen for det kommunale tilsyns arbejde ikke konsekvent. Dette gør sig også gældende i de lidt længerevarende sagsforløb. Det ændrede regnmønster, som forventes på grund af klimaforandringerne, vil udgøre en risiko for vandindvindingen i almindelighed. I Greve Kommune er mange vandindvindingsboringer placeret i områder, hvor man umiddelbart må påregne en ikke ubetydelig risiko for oversvømmelse. Også anlæg, som i årevis har været anset for godt sikrede mod oversvømmelse og opstuvninger i kloaker og vandløb, kan vise sig sårbare. Det giver vandværkerne en betydelig udfordring i at få tilpasset deres anlæg til fremtiden. Det skal afslutningsvist bemærkes, at det normale, når det kommunale tilsyn henvender sig til et vandværk omkring en overskridelse, er, at vandværket er i fuld gang med at gennemføre de foranstaltninger, som vurderes påkrævet i den givne situation. Desuden har det kommunale tilsyn ikke konstateret, at vandværker ikke har reageret på problematiske analyseresultater. 4. Fremadrettede tiltag På basis af ovenstående redegørelse for vandforsyningen i Greve Kommune og det kommunale tilsyn hermed, vil administrationen iværksætte tiltag inden for seks konkrete områder: Dialog med vandværkerne Administrationen vil gå i en tæt dialog med hvert vandværk med henblik på at afklare planerne for den fremtidige forsyning. Der skal i den forbindelse ikke mindst lægges vægt på, at arbejdet med klimatilpasningen af vandforsyningstrukturen nyder fremme. Her vil administrationen samarbejde med vandværket om at identificere sårbare steder i systemerne og lokaliteter med særlig risiko. Samtidigt skal der udarbejdes procedurer, som kan sikre, at forureningshændelser, som skyldes kraftige regnhændelser opdages. Desuden skal kommunikationsstrategien drøftes med vandværkerne. Det skal herunder drøftes hvordan vandværkerne kan kommunikere vigtige budskaber ud til deres forbrugere i en kritisk situation, samt hvordan komplicerede analyseresultater kan formidles til ikke fagkyndige forbrugere, så de har en reel mulighed for at se deres vandværk i kortene. Opstramning af den administrative praksis Administrationen finder, at der er behov for en arbejdsgang, hvor det ikke vil være muligt, at analysedata med alvorlige fejl ikke fører til handling. Dernæst vil der være behov for sagsrutiner, som sikrer at der sker den nødvendige opfølgning og kontrol, når sagerne er mindre akutte. Endelig er der behov for en regelmæssig evaluering af arbejdsgange og rutiner. Administrationen vil være konsekvent med hensyn til at: Der arbejdes for at risikoen for regnvejrsbetingede forureninger af drikkevandet forebygges Eventuelle regnvejrsbetingede forureninger af drikkevandet konstateres hurtigt, og at der reageres konsekvent og hurtigt, hvis det sker. Der mindst hvert andet år gennemføres teknisk tilsyn på alle anlæg. Der altid reageres, når der er for mange bakterier i vandet. Der strammes op med hensyn til udstedelse af påbud. Der konsekvent laves månedlige opfølgninger på løbende sager, indtil disse er tilfredsstillende afsluttet. Der årligt laves opsamling for ikke akutte overskridelser af diverse drikkevandsparametre. Vandværkernes egenkontrol og procedurer for behandling af overskridelser udleveres til kommunen. Vandværkerne får udarbejdet kommunikationsstrategier for såvel kritiske hændelser, som for formidling af den løbende udvikling i vandkvaliteten. 6

At der sker en mere udførlig information af det politiske niveau. Opdatering af beredskabsplaner Det skal sikres at vandværker udarbejder og vedligeholder tilstrækkelige beredskabsplaner. Desuden vil administrationen indarbejde erfaringerne fra hændelserne i Tune indarbejdes i kommunens generelle beredskabsplan. Nødvandforsyning Endelig vil administrationen påpege, at situationen i Tune er blevet forværret af, at vandværket i Tune ikke har nødvandforsyning fra andre vandværker. Administrationen vil arbejde for, at der træffes en politisk beslutning om, at der skal være nødvandforsyning for alle kommunens almene vandværker. Det bør indarbejdes i kommunens vandforsyningsplan, som skal revideres i løbet af 2010. Kvalitetsstyringssystem Administrationen på miljøområdet er omfattet af den lovpligtige kvalitetsstyringsordning, og er derfor i øjeblikket i færd med at udarbejde procedurer for sagsbehandling med henblik på en certificering inden årets udgang. Procedurerne for vandforsyningsområdet er endnu ikke færdigudarbejdede. De indtil nu udarbejdede udkast vil blive underkastet en kritisk vurdering i lyset af de erfaringer, der er indhøstet i sagen fra Tune. Herefter forventes de implementeret i det daglige arbejde i løbet af efteråret. Tiltag på landsplan Og administrationen vil arbejde for, at vi i samarbejde med Kommunernes Landsorganisation og Miljøministeriet kan styrke den nationale strategi på vandforsyningsområdet. Det kunne for eksempel dreje sig om: Et beredskab for at kunne opfange trusler, som skyldes klimaændring Kvalitetssikringsystemer for vandværkerne, En autorisationsordning for vandværksansvarlige Indførelse en smiley-ordning for tekniske tilsyn og vandkvalitetsanalyser. 7