Region Hovedstaden Koncerndirektionen Telefon 3863 3863 Direkte 3863 2109 Mail karina.sol@regionh.dk Dato: 22. april 2015 Høringssvar vedr. HOPP2020 fra SFR Lungesygdomme Det sundhedsfaglige råd for lungesygdomme har behandlet ændringsforslaget til revision af HOPP 2020. I forbindelse med det aktuelle høringssvar fra SFR Lungesygdomme henvises til vedlagte svar fra SFR til Koncern Direktion med kommentarer til HOPP 2020, som blev fremsendt forud for det afholdte møde mellem SFR Lungesygdomme og KD den 27. oktober 2014. Af det vedlagte bilag fremgår de kommentarer/ bemærkninger, som SFR har til HOPP 2020. SFR Lungesygdomme ønsker herudover at understrege følgende: Det er af stor betydning, at Lungemedicinen etableres med regionsfunktioner på alle områdehospitaler således, at der sikres organisatorisk forankring. Hvis der oprettes en stærk specialafdeling, kan det give mening, at de højt specialiserede funktioner, som ikke naturligt hører til på andre matrikler, tilknyttes denne afdeling. SFR imødeser i forlængelse heraf den planlagte analyse af det lungemedicinske område, der er afledt af HOPP 2020 revisionen. Med venlig hilsen Formandskabet for SFR Lungesygdomme Susanne Poulsen Ejvind Frausing Hansen Helle Frost Andreaasen Formand for SFR Næstformand for SFR 2. næstformand for SFR
Medicinske lungesygdomme Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Skemaet består af en række standardspørgsmål (spm.1-6), som stilles til alle sundhedsfaglige råd (og relevante hospitaler). Herudover er der for nogle specialers vedkommende uddybende spørgsmål, og spørgsmål der er meget konkrete (spm. 7-9). Det skal understreges, at disse ekstra spørgsmål (7-9) stilles dels for at udfordre et råd/direktioner og dels for at imødekomme en drøftelse af forslag, der er stillet i andre sammenhænge. Rådets navn / hospitalsdirektion: SFR for lungemedicin Spørgsmål 1: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales hovedfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Anæstesiologi med intensiv terapi: En væsentlig del (10-20 %) af de akutte lungemedicinske patienter har akut respirationsinsufficiens i svær grad ved indlæggelsen, hvor behandlingen foregår i et tæt samarbejde med intensivlæger, mhp. vurdering af behov for non-invasiv eller invasiv ventilationsstøtte. Kardiologi: De lungemedicinske patienter har i høj grad kardiologisk komorbiditet, som kan kræve akut intervention. Udredning og behandling af patienter med åndenød vil som udgangspunkt indebære differentialdiagnostiske overvejelser om lungemedicinsk eller kardiologisk årsag til åndenøden. Diagnostisk Radiologi: Konventionel røntgen, CT-scanning og Ultralyd er en integreret del af både den akutte og elektive lungemedicinske udredning. Klinisk-fysiologi og nuklearmedicin: Udvidet lungefunktionsmåling kan foregå både i det lungemedicinske speciale og i klinisk fysiologi. Det er nødvendigt at have adgang til denne undersøgelse for at kunne have hovedfunktion i lungemedicin. Lungescintigrafi med SPECT er desuden væsentlig i udredningen af lungeemboli, og bruges derfor relativ hyppigt at både kardiologer og lungemedicinere. Desuden kan mulighed for PET-CT scanning på matriklen være en fordel ved komplicerede infektioner hos indlagte pt. Spørgsmål 2: Hvilke andre specialer anses det for nødvendigt at have på samme matrikel, for at kunne varetage eget speciales specialfunktioner hensigtsmæssigt, - og hvorfor? Det forudsættes, at de samarbejdende specialer, der er nævnt under hovedfunktion, også findes til specialfunktioner. Regionsfunktioner: Lungekræft udredes og behandles i et tæt samarbejde med diagnostisk radiologi, patologi, thoraxkirurgi, klinisk onkologi samt klinisk fysiologi. Endoskopiske funktioner opfattes som en integreret del af lungemedicin. Af disse specialer er det kun absolut nødvendigt at radiologien befinder sig på samme matrikel. I udkast til ny specialevejledning lægges der op til fælles TB-klinikker drevet af lungemedicin og infektionsmedicin. Dette kan indebære behov for et samarbejde med infektionsmedicin på matrikel-niveau. En af differentialdiagnoserne til TB er cancer,
hvorfor det er centralt med lungemedicinske kompetencer inden for cancerudredning på samme matrikel. Interstitielle lungesygdomme udredes og behandles i tæt samarbede med patologi og diagnostisk radiologi med særlig kompetence indenfor dette felt, samt intern medicin:reumatologi. Samarbejdet med de andre specialer kan foregå via telemedicinske løsninger. Komplicerede allergiske sygdomme: Udredningen foregår i et tæt samarbejde med dermatologer, pædiatere, arbejdsmedicinere og øre-næse-hals-læger. Da der kan være behov for indlæggelse af børn/unge i forbindelse med udredning på allergicenter er det hensigtsmæssigt med pædiatri på samme matrikel. Højtspecialiserede funktioner: Komplicerede allergiske sygdomme udredes og behandles i et tæt samarbejde med en række specialer (dermatologi, anæstesiologi, pædiatri, arbejds- og miljømedicin og ørenæse-hals). For nogle af de højt specialiserede funktioner er det nødvendigt med anæstesiologi (udredning af anafylaksi ved narkose) eller dermatologi (hereditært angioødem) på samme matrikel. Lungetransplantation og volumenreducerende behandling. Det er nødvendigt med thoraxkirurgi og højt specialiseret funktion i kardiologi på samme matrikel. Interstitielle lungesygdomme på højt specialiseret niveau håndteres i samarbejde med de samme specialer som funktionen kræver på regionsniveau. Spørgsmål 3: Hvilke andre specialer kan være på anden matrikel, for at kunne varetage specialets hovedfunktioner og specialfunktioner hensigtsmæssigt, fx ved brug af telemedicinske løsninger? Den fælles tuberkuloseudredning mellem lungemedicinere og infektionsmedicinere kan evt. håndteres via en telemedicinsk løsning, men der er dog ikke opbygget erfaring på dette specifikke område. Multidisciplinære konferencer, som bruges i udredning af bl.a. lungekræft og interstitielle lungesygdomme, kan med en telemedicinsk løsning afvikles med diagnostisk radiologi, patologi, klinisk onkologi og thoraxkirurgi placeret på anden matrikel. Spørgsmål 4: Har rådet / direktionen forslag til den fremtidige organisering af specialet, som understøtter sammenhæng, kvalitet og ensartethed i behandlingen i regionen? (hvis ja, hvilke?) Aktuelt er de lungemedicinske tilbud til patienter med specielt KOL meget uensartede i regionen, hvilket SFR og kvalitetsdata tidligere har dokumenteret. Der er uensartet adgang til speciallægevurdering og til forskellige rehabiliteringstilbud. Der vil kunne opnås en højere ensartethed og kvalitet ved at organisere lungemedicinen på færre matrikler (områdehospitalerne) med nødvendige sattelitfunktioner på nærhospitaler med akutte intern medicinske patienter, idet lungemedicinen er en integreret og essentiel del af den akutte intern medicin. Denne udvikling er imidlertid allerede i gang, men bør i høj grad videreudbygges. Regionsfunktioner i lungemedicin kan placeres på udvalgte matrikler på de 4 områdehospitaler, som det i et vist omfang allerede er tilfældet. Allergianalyser: Fra allergologisk side er der et ønske om centralisering af den klinisk-biokemiske diagnostik på allergiområdet (men ikke blodprøvetagningen), hvilket vil medføre en højere og mere ensartet kvalitet på området, og mulighed for supplerende analyser på prøver taget i praksis-sektoren på baggrund af behandlingsbiobank på Laboratorium for Medicinsk Allergologi (Gentofte).
Spørgsmål 5: Vil en eventuel omorganisering af specialet (jf. spørgsmål 4?) have afledte konsekvenser for snitflader eller samarbejde med kommunerne eller praksis? (hvis ja, hvilke?) Som udgangspunkt vil en stærkere og mere robust faglig organisering af lungemedicinen på områdehospitalerne styrke muligheden for at indgå et forpligtende samarbejde med kommunerne og almen praksis om den tværsektorielle indsats. Spørgsmål 6: Har rådet / direktionen kendskab til ændringer i den kommende specialeplan, der bør indgå i en revision af HOPP 2020? (hvis ja, hvilke?) Forslaget til ny specialvejledning har lagt op til en anden organisering af de interstitielle sygdomme og specielt idiopatisk lungefibrose end SFR Region H har foreslået og som blev støttet af alle lungemedicinere i SST arbejdsgruppen. Fra lungemedicinsk side har vi intet behov for omorganisering af indsatsen indenfor de interstitielle lungesygdomme, da den er af en meget høj faglig kvalitet i regionen. Endvidere tilgodeser den nuværende organisering patientens tarv. Disse patienter er meget invalideret af åndenød og træthed, og har ofte brug for permanent ilttilskud, hvorfor det ikke er rimeligt at de skal transporteres over lange afstande for at få foretaget simple kontroller og få tilbudt symptomatisk og pallierende behandling. Som tidligere nævnt lægger specialeplansrevisionen op til en radikal omorganisering af tuberkuloseindsatsen, med TB-klinikker organiseret i et samarbejde mellem lungemedicin, infektionsmedicin og pædiatri, og dette bør der tages højde for i HOPP 2020, men det er vanskeligt på dette tidspunkt at komme med konkrete forslag til organiseringen på TB-området. Fra lungemedicinsk side har vi intet behov for omorganisering, da indsatsen såvel behandlingsmæssigt som smitteopsporingsmæssigt har været upåklagelig og af meget høj faglig kvalitet. Vi henviser til tidligere fremsendt notat til Sundhedsstyrelsen og regionen vedrørende vores bekymring for omorganisering af tuberkuloseindsatsen. I forbindelse med den nye specialeplan er der foreslået en ny højt specialiseret funktion, nemlig kompliceret anstrengelsesudløst åndenød. Denne funktion knytter sig tæt til udredning og behandling af svær astma og bør placeres på områdehospital med akut og elektiv astmaudredning. Spørgsmål 7:Rådet/Hospitalsdirektionerne anmodes om en vurdering af, hvordan de højt specialiserede funktioner mest hensigtsmæssigt varetages fremadrettet, herunder en vurdering af om der er specialiserede funktioner (og i så fald hvilke), der kan samles på Rigshospitalet (inkl. en beskrivelse af mulighederne for at samle funktioner). Aktuelt er de nuværende højt specialiserede funktioner i lungemedicin placeret på dels specialafdeling på Gentofte og i tilslutning til transplantationsenheden på Rigshospitalet, hvor sidstnævnte varetager de funktioner der kræver samarbejde med thoraxkirurgi. Der er ikke fra lungemedicinsk side udtrykt et behov eller ønske om at ændre denne velfungerende organisering. SFR Lungemedicin er dog ikke afvisende overfor en reorganisering, som indebærer en samling af de højt specialiserede lungemedicinske funktioner på én matrikel, hvilket ville kunne indebære en styrkelse af regionens forskningsmæssige og behandlingsmæssige profil indenfor eksempelvis interstitielle og sjældne lungesygdomme. Det er imidlertid altafgørende at man i den forbindelse ikke blot flytter nogle få højt specialiserede funktioner og de tilsvarende speciallæger. Det blev forsøgt i 1995 ved H:S dannelse med et skræmmende og ødelæggende resultat. Såfremt man ønsker en styrkelse af den højt specialiserede lungemedicin på eksempelvis Rigshospitalet, bør det ske ved at den samlede lungemedicin på Gentofte flyttes til Rigshospitalet. Forudsætningen
for en stærk lungemedicinsk afdeling, som kan fungere og ekspandere på højt internationalt niveau, er således efter vores opfattelse: En selvstændig Lungemedicinsk afdeling som kan prioritere uafhængigt af andre specialer både økonomisk, strategisk og forskningsmæssigt. Et lungemedicinsk sengeafsnit af en passende størrelse, gerne med et optageområde for almindelig lungemedicin. Tuberkuloseudredning og behandling, cancerudredning samt de lungemedicinske højt specialiserede funktioner (fraset de allergologiske) varetages af denne afdeling, formentlig fortsat med en supplerende cancerudredningsfunktion placeret på et områdehospital. En lægestab bestående af speciallæger, hoveduddannelseslæger og introlæger samt Ph.d.-studerende. Der må således forventes et betydeligt kontingent af hoveduddannelseslæger på denne afdeling, idet samtlige læger under uddannelse til lungemedicin i uddannelsesregion øst skal have min. 12 måneders ophold på denne afdeling for at lære TB og de højt specialiserede funktioner. Vi kan ikke nok understrege, at såfremt man ikke vil tage skridtet fuldt ud og etablere en sådan komplet lungeafdeling på Rigshospitalet, bør man hellere beholde den aktuelle organisation, hvor man har en velfungerende specialafdeling på Gentofte, som dækker hovedparten af de lungemedicinske specialfunktioner. Spørgsmål 8: Rådet/hospitalsdirektionerne anmodes om en vurdering af, hvordan hovedfunktionsniveau for lungesygdomme hensigtsmæssigt organiseres i regionen. Jf. tidligere mener vi at hovedfunktionsniveauet i lungemedicin bør varetages med udgangspunkt i en organisation der er placeret på områdehospitalerne, med nødvendige satellitfunktioner i form af speciallægeservicering af stuegang og ambulatorier på nærhospitaler, samt rehabiliteringsindsatsen placeret på såvel områdehospitaler som satellitter. Det skal understreges at denne organisering af den lungemedicinske hovedfunktion dikteres både af et ønske om en højere og mere ensartet faglig kvalitet, men også af en dokumenteret vanskelighed, grænsende til det umulige, ved at ansætte lungemedicinske speciallæger i de fagligt tynde miljøer som er opstået på nærhospitalerne. Telemedicinske løsninger som aktuelt står foran driftsimplementering i regionen på KOL-området kan medvirke i områdehospitalernes lungemedicinske servicering af de mindre hospitaler. En vigtig prioritering i den samlede strategi for lungemedicinen i Region Hovedstaden er at sikre de 4 områdehospitaler mulighed for at etablere og fastholde robuste faglige miljøer, der bl.a. skal kunne servicere hele akutområdet med en ydelse af høj og ensartet kvalitet til gavn for regionens borgere. Lungemedicin er et akut orienteret speciale, som har en central placering i de fælles akutmodtagelser, hvor antallet af patienter med lungemedicinske problemstillinger er på niveau med antallet af patienter med kardiologiske problemstillinger. Dette indebærer naturligvis et behov for en betydelig lungemedicinsk tilstedeværelse i akutområdet. Dette kan aktuelt ikke honoreres overalt i regionen fordi der er mangel på speciallæger og fordi der er speciallægeflugt fra de hospitaler som kun har lungemedicinsk hovedfunktion. SFR Lungemedicin er overbevist om at det er en forudsætning for velfungerende og robuste lungemedicinske miljøer på områdehospitalerne, at de ud over hovedfunktion i lungemedicin også har én eller flere regionsfunktioner. Dette kan være cancerudredning, svær astma, komplicerede lungeinfektioner eller interstitielle lungesygdomme som ikke henhører under den højt specialiserede funktion. SFR lungemedicin vurderer således at den lungemedicinske hovefunktion bør placeres på
de 4 områdehospitaler, men at disse endvidere bør styrkes med hver deres profil i form af regionsfunktioner, hvilket vil være en forudsætning for at der kan fastholdes speciallæger og et attraktivt lungemedicinsk miljø. Rådet bedes fremsende én samlet besvarelse, direktioner bedes fremsende én besvarelse pr. speciale. Alle besvarelser bedes fremsendt til hospitalsplan@regionh.dksenest den 9. oktober 2014. Administrationen (koncerndirektionen) planlægger møder med en række af de sundhedsfaglige råd og hospitalsdirektioner. Invitation hertil udsendes særskilt. De Råd/direktioner, der inviteres til et møde, vil modtage en invitation i uge 39 og 40 (møderne afholdes i uge 43-45). På baggrund af besvarelserne fra alle de sundhedsfaglige råd, vil det i uge 43 blive vurderet, om der er behov for at indkalde yderligere Råd og direktioner til et møde. Spørgsmål vedr. proces og møderække kan stiles til Enhed for Hospitalsplanlægning (Rikke Ørtved 3866 6020 og Ditte Andreasen 3866 6014).