Sådan taler du med din teenager om sex, kærlighed, fester og alt det der Det virker som om der hver uge udkommer en ny undersøgelse, der viser at danske unge i dag enten drikker mere end nogensinde, drikker mindre end tidligere, har mere usikker sex og flere partnere end nogensinde, eller det modsatte. Det virker ofte som om undersøgelserne peger i vidt forskellig retning og modsiger hinanden. Det kan være rigtig svært at finde hoved og hale i hvad der egentlig er sandheden, og det er ofte også meget svært at finde ud af hvor ens egne børn befinder sig i deres udvikling. Hvad er det gode ungdomsliv? På den ene side ønsker de færreste for sine børn at de drikker heftigt og har sex med mange partnere fra en meget ung alder. På den anden side ønsker mange heller ikke at de slet ikke er aktive på disse fronter: sex, alkohol og fester opfattes jo langt hen ad vejen som ingredienser i et normalt teenageliv. Det handler om at have en god og festlig ungdom, men også om at vide hvor grænsen til misbrug og ulykke går. Som den gode forælder ønsker de fleste at finde en gylden mellemvej imellem ikke at være for striks men heller ikke tillade alt og det er en vanskelig vej at finde. Det nytter noget Når man som forælder har med den yngre generation at gøre er det vigtigt at have styr på hvad der er fakta og hvad der er fiktion. Ellers spiller man bare med på sine egne og andres fordomme om ungdommen nu til dags og det kommer hverken barn eller forældre til gavn. Det er hensigten med denne guide at give et overblik over facts og myter, samt at give gode råd til hvordan man når over generationskløften og kommer igennem til sin teenager. Gennem mange års erfaring med rådgivning og undervisning af unge i seksualitet og reproduktiv sundhed har vi konkluderet at unge faktisk sætter stor pris på at modtage råd og få sat grænser af deres forældre. Og det nytter noget der er stor forskel på adfærdsmønstrene imellem de unge der har fået råd og grænser med hjemmefra, og dem hvor familien har ladet dem gøre som de vil. Den svære snak Hvad enten det handler om alkohol eller sex er det to svære emner at tage hul på med sit barn. Sex fordi det er et følsomt emne som begge parter måske er pinlige over at tale om, og alkohol fordi det handler om at sætte grænser og komme ind på hvad beruselse kan føre med sig af uheldige episoder. Den største udfordring er oftest at etablere kontakt; at skabe en situation hvor det er OK for både barn og forælder at tale om sex, kærlighed, fester og ungdomsliv. Når den først er skabt går det som regel lidt nemmere, selvom en teenager sjældent bare vil acceptere at få gode råd uden at brokke sig eller blive irriteret men hvis kontakten er skabt skal det nok blive modtaget. Som voksen kommer man let til at glemme hvor svært det er at være teenager. Alting virker mere overskueligt set i bakspejlet: din egen ungdom virker måske smertefri, men det er let at glemme de små problemer som kan virke lige meget nu. Men hvad der virker som ubetydeligt for dig som voksen kan være et stort problem i en teenagers hverdag.
Der er elementer i en teenagers hverdag i dag som ikke var relevante for dig. I 2010 erne er samfundet og hverdagen digitaliseret, og sociale medier betyder at man for så vidt aldrig har et frirum fra at skulle præstere socialt. Den moderne teenager har mindre privatliv end du havde. Det gør hverdagen lidt mere kompliceret end den allerede var. Selvom man som forælder gerne vil give råd og erfaringer videre til sine børn, er det let at falde i den dobbeltmoralske grøft og slå de unges problemer hen med at de unge har det let i dag og lignende. Husk hvordan du selv havde det da du var i dit barns alder. Måske virker det som om dit barn er forkælet og pibet sådan virkede du måske også på dine forældre da du var teenager. Men hverken du eller dit barn kommer til at få nogen gavn af at bygge jeres samtaler på det grundlag. Du skal ikke forsøge at tilpasse dig dit barns sprog og ungdomskulturen, vær dig selv men prøv at forstå hans eller hendes hverdag, og at emner der for dig virker som bagateller kan fylde hele hverdagen for din teenager. Tilbyd dig som informationskilde Der findes ikke en opskrift på den perfekte måde at gribe den svære samtale an, for det kommer an på hvilket forhold I har til hinanden og på hvilke personligheder I er. Har I et meget åbenhjertigt forhold og er I udadvendte af sind kan en samtale om sex godt være svær alligevel men en samtale hvor kortene bliver lagt på bordet og du tilbyder at svare på alle spørgsmål din søn/datter måtte have er sikkert i jeres tilfælde en god idé. Hvis man er et mere stille gemyt, og er ens barn genert, er det måske en bedre idé hvis du giver ham eller hende en bog eller folder om seksualitet og fortæller at du kan bare komme og spørge. Du kan med fordel spørge dig selv hvad du tænker om seksualitet, og hvad du forventer og/eller ønsker fra dit barn. Det kan være fristende at trække dine egne holdninger ned over hovedet på barnet for det er jo de rigtige holdninger! men affind dig med at dit barn godt kan tænke helt anderledes selvom han/hun utvivlsomt er meget præget af dig som forælder. Der er mange måder at tackle det på, det med at skabe kontakt og få hul igennem, og den præcise metode er du den bedst egnede til at finde. Det vigtigste er at du åbner op for kontakt til dit barn i stedet for at formode at han/hun allerede ved det hele fra sine venner eller internettet, eller slet ikke er gammel nok til den slags endnu. Tilbyd dig som informationskilde det er ikke sikkert dit barn vil benytte dig i den rolle, men det er utroligt vigtigt at få tilbuddet af sine forældre, og føle at det ikke er et tabubelagt eller skamfuldt emne. 3 gode råd: Respektér barnet han/hun opfatter verden på en anden måde end dig. Undgå at blande dig direkte i dit barns liv men vær der til at give råd hvis dit barn har problemer Du skal ikke være dit barns ven eller veninde men du skal være en kilde til info for ham/hende
Kondomet i centrum! Hvis du er i tvivl om hvordan du finder den rette indgangsvinkel er kondomet et rigtig godt bud! Kondomer er lig med sikker sex, og derfor er de små gummidutter automatisk et meget centralt emne når du skal tale med din teenager om seksualitet. Du kan evt. købe nogle forskellige kondomer til ham/hende og starte samtalen på den måde, gerne med en humoristisk vinkel hvis du synes det vil fungere bedre for sex skal være sjovt, og samtalen behøver ikke at være alvorstung og behæftet med advarsler og løftede pegefingre. Det er muligt endda højst sandsynligt at din teenager vil rødme dybt og slet ikke kunne håndtere situationen. Det betyder ikke at du har fejlet; det betyder bare at han/hun ikke kan håndtere det lige nu, og måske er overrasket over at høre den slags fra dig. Men så er kondomerne hjemme i skuffen og kan bruges, i stedet for at skulle ud og købe dem selv, og dit barn er klar over at han/hun kan komme til dig med spørgsmål. Alkohol under rimelige grænser Alkohol er et legalt rusmiddel og en integreret del af de fleste voksnes liv. Mange synes, det er helt naturligt med en fyraftensøl, vin til den gode mad, en drink når gæsterne kommer osv. Men der er stor forskel på hvad, der er gode alkoholvaner for voksne og hvad, der er det for børn! Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne mænd maksimalt drikker 14 genstande om ugen og at voksne kvinders indtag ikke overstiger 7 genstande om ugen. Det er blandt de laveste offentligt anbefalede alkoholgrænser i Europa. Anderledes for unge For børn og unge gælder helt andre retningslinier: det er forbudt at sælge øl, vin og spiritus til børn og unge i butikkerne og udskænkning af alkohol må ikke finde sted til børn og unge under 18 år på barer, restauranter, caféer osv. Alligevel ligger danske unges alkoholforbrug fortsat i den øvre del blandt Europas unge, selvom kurven nu for første gang i mange år synes at være for nedadgående. Hvorfor overhovedet bekymre sig om unges alkoholvaner i det hele taget? Er alkohol ikke bare en del af det at være ung og eksperimentere med sin identitet, finde kanterne og afsøge grænser? Både ja og nej! Generelt går det godt for de fleste unges eksperimenteren, men for nogle er konsekvenserne af en afprøvning af voksenlivets mange tilbud uoverskuelige og de træffer valg, der er usikre på kort såvel som lang sigt. Og de mangler måske tydelige normer og regler at spille op til. Den del af hjernen, som styrer evnen til at vurdere risiko, er først færdigudviklet i 18-20 års alderen, så for en teenager er det ekstra vanskeligt at styre en rus. Som ung prøver man relationer til venner og potentielle kærester af og det er svært, hvis man ikke har fuldt kontrol over situationen. Endelig er en række organer hos helt unge heller ikke færdigudviklet, f.eks. leveren. Der er en sammenhæng mellem hvor meget og hvor ofte unge drikker hyppigheden af forskellige problemer. Blandt piger i 9. klasse, der har haft deres alkoholdebut før de fyldte 12, har 21 % haft uønsket samleje. Blandt piger, der først begyndte senere, er andelen blot 2 %. Slagsmål blandt drenge i 9. klasse optræder hyppigere for den gruppe, som begyndte at drikke før de blev 12 år. 29 % af de tidligt debuterende angiver at have været i slagsmål, mens kun 8 % blandt de der begyndte at drikke senere har været involveret i slagsmål. Børnerådet har spurgt ca. 1000 13-årige om deres alkoholvaner og sammenlignet med
forældrenes holdninger. Og det glædelige budskab er, at børnene i vidt omfang tager forældrenes meninger til efterretning selv om mange forældre sikkert føler, de taler for døve øre r! Gør de sikre valg lette Blandt de 13-årige som forældrene har tilkendegivet overfor, at de ikke må drikke, har 82,3 % ikke drukket alkohol, forstået som en hel genstand. I den gruppe, der angiver selv at måtte bestemme om de vil drikke eller ej, har kun 16,7 % valgt ikke at drikke. Du kan gøre det lettere for dit barn at træffe sikre valg ved at: Lave klare aftaler om hvorvidt han/hun må drikke Aftale præcis hvor mange genstande han må drikke, hvis du vælger at give lov til at drikke Aftale hjemkomsttidspunkt Aftale hvordan han kommer hjem vil du hente, skal han følges med nogen osv. Det er i sidste instans dit barn, der træffer valgene, men ved at melde klart ud, giver du bolden op og tager føringen. Går det alligevel galt, og jeres aftaler bliver brudt f.eks. ved at han kommer halvfuld hjem 2 timer senere end aftalt, så træk vejret og gem raseriet til næste dag, når I begge har sovet. Det er ikke til meget nytte at diskutere med én, der ikke er helt klar i hovedet! Næste dag kan du så tage op hvad der skete aftenen i forvejen og evt. se på, om hjemkomst reglerne skal ændres. Måske skal du hente, i stedet for at han selv cykler hjem med Søren og alle de andre? Måske skal han slet ikke cykle hjem, men sove der hvor festen foregår, efter aftale med festarrangørens forældre? Der er mange muligheder for at undgå nogle af de klassiske konflikter, men helt slippe kan du nok ikke Hvis klassen får lavet fælles spilleregler for afholdelse af fester er risikoen for, at blive spillet ud mod hinanden som forældre ( Louise må godt! ) minimeret. Fælles regler kan gøre det lettere for alle parter at føle sig trygge ved at sende barnet til fest, og børnene ved, at I som voksne har taget stilling til rammerne for festerne. Det giver sikkerhed for alle parter. Herunder følger en række hyppigt omtalte emner om unge, alkohol/rusmidler og risikoadfærd. Det kan da ikke skade at unge drikker! JO fordi unge under 16 år ikke er fuldt udviklet og alkohol kan derfor resultere i varige skader i kroppen og i hjernen. Tidligt alkoholforbrug er tæt associeret med et hyppigt og stor alkoholforbrug som voksen. At de unge ryger har ikke noget med rusmidler at gøre! JO én risikoadfærd trækker hyppigt andre med sig. Børn, der begynder at ryge tidligt, har deres alkoholdebut tidligere end andre og har en tendens til at prøve forskellige andre rusmidler af både tidligere og hyppigere. Det hjælper ikke at udsætte alkoholdebuten! JO blandt unge med tidlig alkoholdebut før 12 år havde 36 % prøvet Hash, mens 18 % af drengene og 13 % af pigerne havde prøvet Amfetamin. Blandt de senest debuterende havde 7 % af drengene og 2 % af pigerne erfaring med Hash og 2 %
havde prøvet Amfetamin. For hvert år alkoholdebuten var udsat, falder risikoen for tidlig Hashdebut. For hvert år debuten for et givent rusmiddel udsættes er der lavere risiko for et stort rusmiddelforbrug. Lidt Hash kan vel ikke skade! JO blandt de elever (6 %) der debuterede med Hash før de fylder 14 år, har ca. 25 % prøvet Amfetamin og/eller Ecstasy. Blandt de 76 % der ikke havde erfaringer med Hash, havde ingen erfaring med andre illegale rusmidler. Jo senere Hash-debut, jo lavere sandsynlighed for at have prøvet et af de øvrige illegale rusmidler. Unge gør alligevel som det passer dem, forældre har ingen indflydelse på deres adfærd! JO DE HAR blandt de unge som tidligt har været fulde har forældrene givet udtryk for at de gerne måtte drikke ofte uden øvre genstandsgrænse. De teenagere som drikker mindst kommer fra hjem, hvor forældrene har bestemt at de ikke må drikke og færre af dem har prøvet Hash. Der er ingen sammenhæng mellem forældrenes vaner og de unges! JO det er stort set de samme unge, der udsætter sig for rygning, stort alkoholforbrug og som eksperimenterer med rusmidler i øvrigt. Samtidig hermed fastslår bl.a. Sundhedsstyrelsen at der er en markant sammenhæng mellem rygevanerne hos forældre og de unges rygevaner. De unge skal have frie tøjler og forældre behøver ikke blande sig! NEJ der er sammenhæng mellem forældrenes viden om hvem deres børn er sammen med og deres børns rusmiddeldebut: jo større viden forældrene har, jo senere debut. Der er også sammenhæng mellem forældrenes holdning til børnenes alkoholforbrug: jo mindre restriktiv holdning, jo større andel af alkoholbrugere blandt børnene. Kilder: Sundhedsstyrelsen og Børnerådet Vil du vide mere? Tjek følgende hjemmesider for gode råd og nyttig viden: Dit-ansvar.dk Historier og gode råd om alkohol og fester. Du kan se filmen En Stille Aften om en fest, der løb af sporet. Desuden kan du finde et dilemmaspil på denne side. Hope.dk For dem der har eller kender en med alkoholproblemer. netstof.dk Om unge og rusmidler. erowid.org (engelsk) Det mest komplette vidensbibliotek om rusmidler der kan findes på nettet.
Sex Du er dit barns helt og skurk, og selvom det måske umiddelbart virker som om dit barn forsøger at distancere sig så meget som muligt fra sine forældres opførsel, tyder alle undersøgelser og erfaringer på, at forældres adfærd smitter rigtig meget af på næste generation. Det gælder både for forsigtig og risikovillig adfærd. Herunder følger en række hyppigt omtalte emner om unge, sex og risikoadfærd. De fleste unge har haft sex før de bliver 15 år! NEJ 50 % har haft deres seksuelle debut når de er 16 ½ - resten har ikke! Tallene er ens for både drenge og piger. Debutalderen har været uforandret i 25 år. Debutalderen er 1 år højere for drenge i storbyer, for piger fra landdistrikter og unge med anden etnisk baggrund. Der er ingen der får kønssygdomme i dag! JO i høj grad endda: hver fjerde ung har oplevet at have en kønssygdom før de bliver 25. Antallet af kønssygdommen Klamydia har været stærkt stigende blandt unge hvert år igennem det seneste årti. De fleste unge bruger kondom! NEJ 70 % af de unge som tit har sex, men ingen fast partner, bruger ikke kondom. De fleste er påvirkede første gang de har sex! NEJ 71 % af pigerne og 63 % af drengene var ikke påvirkede første gang. Blandt de ikke-påvirkede brugte 80 % prævention. Blandt de påvirkede var det kun 68 %. Det betyder ikke noget om forældre taler med deres børn! JO unge, som kommer fra hjem, hvor seksuelle spørgsmål kan drøftes, er bedre til at lave aftaler om prævention. De fleste unge går i seng sammen første gang fordi de har drukket! NEJ de fleste unge går i seng sammen første gang fordi de er forelskede og har kendt hinanden et stykke tid! Unge og internettet Unge har generelt rigtig godt styr på nettets muligheder og risici, og der er som helhed ikke nogen grund til bekymring over unges adfærd i cyberspace bare sørg for at computeren har et godt virusprogram! Vores erfaringer viser at der kun er grund til at bekymre sig hvis den unge også i sit almindelige liv væk fra computerskærmen udviser en adfærd der virker usædvanlig grænseoverskridende. Unge der befinder sig indenfor gængse adfærdsmønstre vil som oftest bruge nettet til et væld af aktiviteter, ganske som voksne gør det. Og ja der bliver kigget meget porno. Det er derfor antivirusprogrammerne er vigtige, idet pornosiderne tit er af en lidt anløben karakter. Vores
research og erfaringer peger på at porno ikke er skadeligt for unge, og at de er udmærket i stand til at kende forskel på fantasi og virkelighed. Skidt og kanel i cyberspace Det man som forælder snarere skal være opmærksom på er, at der på nettet søges information vidt og bredt, og det derfor kan være svært at kende forskel på skidt og kanel. Et emne som sex og seksualitet kan danne grobund for rigtig mange myter og misforståelser. Internettet kan være en glimrende informationskilde, men det er også fyldt med sider der har deres helt egen dagsorden, hvad enten det er af religiøs, politisk eller anden karakter. Derfor er det en god idé at give de unge webadresser de kan klikke ind på og læse sig frem til svar på deres spørgsmål om seksualitet og rusmidler på en sober og ærlig måde. På den måde kan du komme indflydelsen fra underlødige websider i forkøbet og sørge for at din teenager har adgang til en god informationskilde. Herunder er en række eksempler på gode infosider opdelt efter emne: sexogsundhed.dk Rådgivning om sex også for voksne! kunmedkondom.dk Om sikker sex og gode råd til at huske, og til at anvende, kondomer condomeri.dk Onlinebutik med salg af over 60 forskellige slags kondomer sexlinien.dk Rådgivning for unge om sex, kærlighed og prævention sikker6.info Rådgivning om HIV/AIDS og andre sexsygdomme lbl.dk Landsforeningen for bøsser og lesbiske Præventionsklinikker I nogle byer findes præventionsklinikker der tilbyder rådgivning for unge om seksualitet, præventionsmidler, graviditetsmistanke og sexsygdomme. Odense Jernbanegade 16, tlf. 63 75 75 70 København Julius Thomsens Gade 14b, tlf. 33 13 91 13 En seksualiseret kultur Unge i 2010erne har langt lettere adgang til seksuelt materiale end tidligere generationer. Og det betyder selvfølgelig noget, men det er ikke nødvendigvis udelukkende negativt. Den formentlig største hage ved dette er, at unge i deres hverdag ser mange nøgne og halvnøgne kroppe som tilhører mennesker hvis erhverv på den ene eller den anden måde er at se ud.
Professionelt smukke mennesker, hvad enten de er reality-, porno- eller popstjerner, skuespillere, sportsfolk etc. er overalt, og det kan give unge (såvel som ældre) mindreværdskomplekser. Som teenager er man et stort bundt af usikkerhed og det at man konstant bliver mindet om at man ikke ser godt nok ud, ikke har store nok muskler eller for små bryster, eller ikke er tynd nok, hjælper bestemt ikke på selvtilliden. Du er god nok Rigtig mange af de unge som Sex & Sundheds undervisere snakker med til hverdag efterlyser at få at vide at de er gode nok som de er. Det er et utroligt simpelt budskab men det betyder også utroligt meget. Som forælder er du måske den vigtigste af alle kilder dette budskab kan komme fra. Jo, det betyder mere for en teenager at få at vide af hende eller ham den søde at man er sød, sjov eller pæn men du er som forælder den det skal komme fra hver dag. Som ung i 2010erne er man på konstant selv når man er alene er der Facebook, Twitter og mobiltelefoner der skal præsteres socialt på. Disse medier er også meget hyppigt anvendt til mobning, og en enkelt pinlighed til en fest kan hurtigt blive blæst op til noget meget voldsomt. Selv populære teenagere kan sagtens savne bekræftelse, og afstanden mellem social succes og fiasko udmåles langt mere kontant og i fuld offentlighed unge har langt mindre privatliv i dag end du selv og dine forældre havde. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, idet de unge lærer at begå sig socialt på forskellige medier. Men det kan være hårdt rigtig hårdt at være usikker teenager der skal have den perfekte overflade. Det er dit job som forælder at støtte dit barn med ærlighed, respekt o g kærlighed. Dit barn viser måske ikke på overfladen at han eller hun sætter pris på ros eller komplimenter fra dig, men det bliver taget til efterretning. Samtidig er det også fra dig dit barn skal lære at overflade og at have det perfekte sociale liv ikke er alt det er også vigtigt at være sig selv, at kunne slappe af og ikke at lade sig diktere af hvad alle de andre gør. Grænser og tryghed Som forælder og barn er der nogle fælles aftaler der skal holdes for at man kan have e t fornuftigt forhold: forældre sætter nogle grænser som barnet skal respektere, og barnet skal have sikkerhed for at forælderen er til at regne med, og er til stede når der er brug for det. Præcis hvilke grænser og hvilken form for tryghed der er brug for er selvfølgelig vidt forskelligt, og det er noget man må nå frem til i fællesskab som familie. Det vigtigste er at man sammen bruger sin sunde fornuft til at finde det der fungerer for alle parter. Hvis dit barn bryder jeres aftaler igen og igen kan det måske virke fristende at gøre gengæld. Lad være det løser ingenting. Tal i stedet om tingene, og find frem til nogle aftaler som barnet er i stand til at holde. Du skal selvfølgelig heller ikke strække dig for langt. Aftalerne skal passe både forældre og børn. Tryghed for både forældre og børn ligger i at kunne stole på hinanden. Derfor skal du heller ikke bare finde dig i hvad som helst fra din teenager, for en stor del af trygheden ligger i at have et retfærdigt forhold: ikke ligeværdigt, for det kan og skal forældre barn-forhold ikke være: det skal være dig der bestemmer, og beskytter dit barn, og dit barn der i så stort omfang som muligt følger dine råd og retningslinier. Kontroverser er uundgåelige Som forælder vil du uundgåeligt få kontroverser med dit teenagebarn. Spørgsmålet er hvordan du vælger at tackle det. Hvis du kan lægge en fornuftig linie, få din teenager til at følge den i
tilfredsstillende grad, samtidig med at du ikke levner tvivl om at han eller hun er elsket og har en tryg havn som han/hun altid kan komme til, så har du gjort alt hvad man kunne forlange af dig. Tekst af Thomas Carlsen samt Anne Sofie Fraenkel.