Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD... 4 BILAG... 6 Socialministeriets vejledning... 6
Kvalitetsstandarden er godkendt af kommunalbestyrelsen den 22. oktober 2013 og revurderes en gang om året. 1. LOVGRUNDLAG Serviceloven 118 Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118. En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør 16.556 kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i op til 6 måneder i sammenhæng til at passe den nærtstående. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Ansættelsesperioden kan efter ønske fra personen opdeles i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Den samlede ansættelsesperiode kan højst være 6 måneder i alt for den pågældende nærtstående. Stk. 4. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse.
2. KVALITETSSTANDARD Hvad er ydelsens lovgrundlag? 118 i Lov om social service Hvad er formålet med Ydelsen? At give en nærtstående person, med tilknytning til arbejdsmarkedet, mulighed for at passe en pårørende i hjemmet, som har en betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Hvem kan modtage ydelsen? Ydelsen tildeles erhvervsaktive, nærtstående personer til borgere, der har en betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, eller en kronisk eller langvarig eller uhelbredelig lidelse. Kendetegnende for borgere der modtager løn til pasning af nærtstående er at: De er ægtefælle, samlever, børn eller forældre. Det er nærliggende at pasningen og omsorgen varetages af den pågældende. Der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet. Kommunen vurderer at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at den pågældende person passer den nærtstående. Hvordan behandles ansøgningen? Visitationsafdelingen træffer afgørelse om ydelsen kan bevilges. Visitator indhenter lægefaglige oplysninger indenfor 3 hverdage efter en henvendelse og samtykkeerklæring. Når alle nødvendige oplysninger er visitator i hænde, træffes afgørelsen indenfor 5 hverdage. Afgørelsen træffes på baggrund af en konkret, individuel vurdering. Betingelser der skal være opfyldt for at kunne modtage ydelsen: plejebehovet skønnes at svare til et fuldtidsarbejde, eller at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet. under pasningsforholdet forudsættes det, at der enten er bofællesskab, eller at parterne bor så tæt på hinanden, at formålet med ydelsen kan opfyldes. Hvilke krav er der til modtageren af Den ansatte skal være i stand til at varetage følgende opgaver: pleje og omsorg
ydelsen? praktisk hjælp og støtte særlige omsorgsopgaver f.eks. deltage i behandlinger på sygehus sociale støttefunktioner, vejledning og rådgivning. Den ansatte har pligt til at underrette kommunen hvis der sker ændringer i den nærtståendes tilstand, og som kan påvirke ansættelsesforholdet. Hvad kan indgå i Ydelsen? Løn til pasning af nærtstående, hvori indgår pensionsbidrag og feriepenge efter gældende regler. Den ansatte har i pasningsforholdet mulighed for faglig supervision og hjælp til sygeplejefaglige opgaver. Hvad er ydelsens omfang? Der er tale om en midlertidig pasningsmulighed, hvor ansættelse kan ske i op til 6 måneder. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Det er muligt efter aftale at opdele ansættelsesperioden i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på minde end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Aftale om ansættelsesperiode skal ske ved ansættelsesforholdets begyndelse. Øvrige forhold Kommunen kan i visse situationer vurdere at pasningsforholdet ikke skal etableres f.eks.: hvis handicappet eller den indgribende lidelse medfører behov for en særlig faglighed hos den person der passer den nærtstående hvis kommunen skønner, at pasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk eller psykisk belastende for personen at det vurderes, ikke at være til gavn for hverken personen eller den nærtstående. Opfølgning Kommunen foretager ikke opfølgning. Der er tale om et ansættelsesforhold, der løber i aftaleperioden. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder f.eks. den nærtstående død eller den ansattes egen sygdom, afbrydes, udbetaler kommunen løn til den ansatte i én måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt den ansatte får andet forsørgelsesgrundlag indenfor denne periode bortfalder denne forpligtelse. Klageadgang Ankestyrelsen
Biilag Socialministeriets vejledning Pasning af nærtstående med handicap og sygdom Formål 242. Formålet med servicelovens 118 er i en kortere periode at give mulighed for at ansætte en nærtstående person til at varetage pasnings- og omsorgsopgaver for en person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med indgribende kronisk eller langvarig sygdom. Med bestemmelsen gives der mulighed for at varetage praktiske og personlige opgaver for personen i en kortere periode, hvor det enten overvejes, hvilke foranstaltninger der er behov og mulighed for på længere sigt, eller hvor der er behov for i en afgrænset periode at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. Formålet kan også være at varetage særlige omsorgsopgaver, som fx deltagelse i behandlinger på sygehus samt praktiske og sociale støttefunktioner. Der kan kun ske ansættelse til pasning af en nærtstående én gang, dog er der mulighed for at opdele pasningsorloven i to perioder på hver op til 3 måneder. Der kan ikke efterfølgende ansættes en anden nærtstående efter denne bestemmelse. Se også punkt 255. 118 supplerer de øvrige muligheder i serviceloven for pasning af børn og voksne med handicap eller alvorlig sygdom samt døende. Ret til orlov i pasningsperioden 243. Lønmodtagere mv. har ret til orlov i forbindelse med pasningsforholdet efter reglerne i Lov om orlov til personer med handicap eller alvorlig sygdom, hvis lønmodtageren ikke har ret til orloven efter andre regler, som fx overenskomst. Spørgsmål om ret til orlov skal rettes til Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. Den handicappede eller alvorligt syge Personkredsen 244. 118 omfatter både børn, voksne og ældre, der har varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og herunder også demente. Bestemmelsen omfatter desuden personer med kronisk eller langvarig, men ikke uhelbredelig, alvorlig sygdom. Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare et år eller mere. Bestemmelsen er derfor også målrettet fx personer med cancer, alvorlige hjertelidelser mv., men ikke døende. Døende med terminalerklæring er omfattet af servicelovens 119. Den nærtstående person 245. Som nærtstående person anses fx ægtefælle, samlever, børn, forældre og andre med en så tæt tilknytning, at det er nærliggende, at pasningen og omsorgen varetages af den pågældende Kommunalbestyrelsen kan kun ansætte én person efter servicelovens 118 til pasning. Der er dermed ikke mulighed for, at flere personer kan dele et ansættelsesforhold efter denne bestemmelse. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med behandlingen af ansøgningen vurdere, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at de er den pågældende person, der varetager pasningsopgaven. Kommunalbestyrelsen bør dog som udgangspunkt godkende pasningsforholdet, hvis der er enighed mellem personen og den nærtstående, såfremt der ikke er afgørende hensyn af fx helbredsmæssig eller sygeplejemæssig art, der taler imod etableringen af pasningsforholdet.
Den person, der skal ansættes til at varetage pasningsforholdet, skal have tilknytning til arbejdsmarkedet. Selvstændigt erhvervsdrivende og dagpengemodtagere er også omfattet af muligheden for ansættelse til pasning. Kontanthjælpsmodtagere vil efter en konkret vurdering kunne komme i betragtning, hvis kravet om tilknytning til arbejdsmarkedet kan anses for at være opfyldt. Der kan henvises til Ankestyrelsens afgørelse SM C-32-04 om kontanthjælpsmodtagere. Kriterier for ordningen 246. I forbindelse med kommunalbestyrelsens sagsbehandling skal det vurderes, om betingelserne for ordningen er opfyldt, jf. 118, stk. 1. Det er en betingelse for ordningen, at alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet fx i plejebolig, botilbud eller lignende, eller at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde. Ved vurderingen af plejebehovet bør indgå overvejelser om, om der i forbindelse med handicappet eller sygdommen er særlige omstændigheder, der medfører et behov for at den nærtstående deltager ved kontrol, behandling eller indlæggelse fx pga. personens alder, udviklingshæmning mv.. Kommunen bør samtidig overveje om den nærtstående har opgaver med kørsel til kontrol eller behandling af den nærtstående, ligesom det bør indgå i overvejelserne om der er behov for at varetage pleje- og omsorgsopgaver, der er uforenelige med at passe et erhvervsarbejde. Det er en betingelse, at parterne er enige om at indgå et pasningsforholde. Ligesom det er en betingelse for pasningsordningen, at der ikke er afgørende hensyn, der taler i mod, at det er den pågældende person, der passer den syge eller handicappede. Udgangspunktet er at kommunalbestyrelsen skal godkende pasningsforholdet, hvis der er enighed mellem den person, der skal udføre pasningsopgaven og den handicappede eller syge. Der kan dog i visse tilfælde være særlige faglige hensyn fx af sygeplejemæssig art, der taler imod etableringen af pasningsforholdet. Kommunalbestyrelsen skal desuden vurdere, om pasnings- og omsorgsopgaverne er så fysisk eller psykisk belastende for personen, at det ikke vurderes at være til gavn for hverken personen eller den handicappede eller syge at etablere pasningsforholdet. Det er en forudsætning, at den syge eller handicappede og den nærtstående bor sammen, eller at parterne bor så tæt på hinanden, at det er muligt at varetage de praktiske og personlige opgaver i forbindelse med pasningsorloven. Sygehusophold 247. Plejeorloven kan efter en konkret vurdering etableres eller opretholdes i forbindelse med hospitalsophold. Det kan gælde fx i situationer, hvor der er tale om indlæggelse af børn, hvor behandlingen finder sted i en anden landsdel end bopælen, eller hvor der er tale om et behandlingsforløb med flere kortvarige indlæggelser. Der henvises til punkt 242 om formålet med bestemmelsen. Behandling i udlandet mv. 248. 118 er omfattet af bestemmelserne i bekendtgørelse om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet. En pasningsorlov kan dermed medtages fx i forbindelse med behandling på sygehuse i udlandet, kortvarige genoptrænings- eller rekreationsophold mv. Ansøgning Sagsbehandling, vejledningsforpligtelse mv.
249. Ansøgning om pasningsordning rettes til den kommune, hvor den syge eller handicappede har ophold. Der henvises til vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område. Kommunalbestyrelsen skal ved ansøgning om hjælp efter denne bestemmelse være særlig opmærksom på retssikkerhedslovens 3, om pligt til at behandle en ansøgning om hjælp så hurtigt som muligt. Det gælder især sager, hvor behandlingen af sagen ikke kan udsættes, uden at formålet med ansøgningen forpasses. Der henvises til kapitel 32 i Socialministeriets vejledning om retssikkerhed og administration. Kommunernes vejledningsforpligtelse 250. Da der er tale om en foranstaltning af kortere varighed, bør det indgå i sagsbehandlingen om andre bestemmelser i serviceloven kan være relevante i forhold til den konkrete sag. Det kan fx i forbindelse med sager om børn med handicap eller langvarig sygdom være servicelovens bestemmelser om tabt arbejdsfortjeneste og dækning af merudgifter. I forbindelse med sager med voksne med handicap eller alvorlig sygdom kan det være servicelovens bestemmelser om hjælp i hjemmet, aflastning, eller tilskud til praktisk og personlig hjælp i hjemmet eller til ansættelse af hjælpere. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sagsbehandlingen være opmærksom på den udvidede pligt til at yde rådgivning og vejledning til personer med handicap efter servicelovens 12. Der henvises til vejledning om formål og andre generelle bestemmelser i serviceloven. 251. Kommunalbestyrelsen bør sikre, at der i god tid inden pasningsorlovens ophør er taget kontakt til den handicappede eller syge eller personens værge/pårørende, så der ved fortsat pasnings- og plejebehov oplyses og vejledes om mulighederne for dækning af behovet ud fra en helhedsorienteret tilgang. For voksne med handicap kan der fx udarbejdes en handlingsplan efter servicelovens 141. I forbindelse med overvejelserne om mulighederne for at vare tage den praktiske og personlige hjælp, pleje mv. bør der også indgå overvejelser om boligforhold, fx midlertidig botilbud, plejebolig, eller boligændringer i hjemmet. Vurdering af ansøgning om pasningsordning 252. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, om den handicappede eller alvorligt syge er omfattet af personkredsen og opfylder kriterierne for at kunne omfattes af ordningen. Kommunalbestyrelsen kan fx indhente lægelige oplysninger i forbindelse med sagsbehandlingen. Kommunalbestyrelsen skal samtidig foretage en vurdering af, at der ikke efter servicelovens 118, stk. 1, nr. 3, er afgørende hensyn der taler i mod, at det er den udpegede person, der passer den nærtstående. Der henvises til vejledningens punkt 246. Ansættelse, lønforhold mv. 253. Kommunalbestyrelsen ansætter den nærtstående person til at udføre pasnings- og omsorgsopgaverne, jf. servicelovens 118, stk. 2 og stk. 4. Der skal udarbejdes en ansættelseskontrakt for den nærtstående, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler mv. En pasningsorlov efter servicelovens 118 kan ikke deles af flere personer. Da udgangspunktet for ordningen er et behov for pleje og omsorg, der svarer til et fuldtidsarbejde, kan pasningsorloven heller ikke bevilges som en deltidsorlov. Ansættelseskontrakt
254. Ansættelseskontrakten skal udformes i overensstemmelse med Beskæftigelsesministeriets gældende retningsliner, jf. lov om arbejdsgivers pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet. Da der er tale om en ansættelse, bevarer personen de arbejdsrelaterede rettigheder som fx A-dagpengeret under orloven. Spørgsmål om fortolkning af ansættelsesaftalen og herunder fx misligholdelse, kan ikke indbringes for Det sociale nævn. Pasningsorlovens længde, opdeling mv. 255. Personen kan ansættes i op til 6 måneder til at passe den nærtstående. Ansættelsesperioden kan efter ønske opdeles i 2 perioder på hver op til 3 måneder. Når aftalen er indgået, kan den ikke efterfølgende ændres. Det betyder, at pasningsorloven ikke kan forlænges, opdeles mv., når aftalen er indgået og personen er blevet ansat. Kommunen skal dog i forbindelse med vejledningen om muligheden for ansættelse til pasning oplyse, at orloven kan deles i 2 perioder på hver op til 3 måneder, dvs. i alt op til 6 måneders ansættelse til pasning. Der kan henvises til Ankestyrelsens afgørelse SM C-13-04, hvor en kommune ikke kunne afslå at ansætte en borger til pasning efter 118 i en ny periode, fordi kommunen ikke kunne dokumentere at have vejledt borgeren korrekt om muligheden for at opdele pasningsorloven i 2 perioder, jf. kommunernes udvidede vejledningsforpligtelse efter retssikkerhedslovens 5. Borgerens ønske om en eventuel opdeling bør indgå i en skriftlig afgørelse til borgeren, idet muligheden for at opdele orloven ellers forpasses. Løn, pension og feriepenge mv. 256. Den kommune, hvor den nærtstående (syge eller handicappede) bor, afholder udgifterne til løn mv. Den nærtstående aflønnes med det lønniveau, der er fastlagt i 118, stk. 2 i lov om social service. Lønniveauet reguleres en gang årligt, jf. 176, stk. 5 i lov om social service. Lønniveauet offentliggøres i Socialministeriets»Vejledning om satser«der kan findes på www.social.dk, under»tal og satser«. Hvis en aftale om pasning løber hen over årsskiftet, reguleres lønnen for den del af pasningsperioden, der ligger efter 1. januar i det nye år med den nye gældende sats. Ud over lønnen skal der betales pensionsbidrag på i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens kommunen som arbejdsgiver betaler et bidrag på 8 pct. af lønnen. Kommunen tilbageholder desuden A-skat, lønmodtagerens eget bidrag til ATP, Arbejdsmarkedsbidrag samt øvrige lovpligtige bidrag efter de gældende regler. Kommunen skal som arbejdsgiver betale sin andel af ATP og arbejdsmarkedspension, jf. ovenfor, samt feriepenge efter ferielovens regler. Bidrag til arbejdsmarkedspension indbetales af kommunen til personens egen pensionskasse, forsikringsselskab eller lignende, hvor det hidtidige pensionsbidrag er blevet indsat. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, eller hvis der ikke tidligere er indbetalt til arbejdsmarkedspension, kan kommunen oprette en pensionsordning fx i Kommunernes Pensionsforsikring, i et forsikringsselskab eller en bank, efter forudgående aftale med den nærtstående. Opsigelse mv. 257. Hvis ansættelsesforholdet ophører inden den aftalte periodes udløb, skal lønmodtagere, der har orlov fra sit arbejde, uden ugrundet ophold give sin tidligere arbejdsgiver meddelelse om at arbejdet ønskes genoptaget. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om varsel i 2 i lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Spørgsmål herom rettes til Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggende.
Hvis ansættelsesforholdet af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, fx på grund af den nærtståendes død, egen sygdom eller andre personlig forhold, der gør det umuligt at udføre pasnings- og omsorgsopgaverne, skal kommunen udbetale løn til den ansatte i en måned efter udgangen af den måned, hvor ansættelsen ophører. Behov for aflastning, arbejdsmiljø mv. 258. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med tildeling af pasningsorloven foretage en konkret og individuel vurdering af behovet for pleje og omsorg, herunder om der samtidig skal stilles hjælp til rådighed efter andre bestemmelser. Det kan være hjælp i forbindelse med pleje- og omsorgsopgaver, der kræver mere end en person, aflastning i pasningsperioden, nødvendige tekniske hjælpemidler for at arbejdet kan udføres forsvarligt mv. Arbejdsmiljø 259. Kommunalbestyrelsen skal vurdere, hvordan arbejdet kan udføres på forsvarlig vis i overensstemmelse med de gældende regler om arbejdsmiljø ved arbejde i private hjem.