Deling af pensioner hvordan er det nu lige med det? Af advokat Mette Rude Clemmensen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Den 1. januar 2007 blev der foretaget ændringer i reglerne om deling af pensioner ved skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring. Efter de nugældende regler er det således, at normale pensioner ikke indgår i fællesformuen, men tilhører den pågældende ejerægtefælle som dennes særeje. Det betyder, at rimelige pensionsordninger, i modsætning til tidligere, kan udtages uden deling i forbindelse med separation eller skilsmisse. Ved en rimelig pension forstås, hvad der svarer til en normal arbejdsmarkedspension, det vil sige, at størrelsen svarer til, hvad andre personer med samme uddannelse, løn og anciennitet har foretaget indbetaling af. Således vil en arbejdsmarkedspension som altovervejende hovedregel blive anset som rimelig. Er der tale om pensioner, der anses for ekstraordinært store, vil forskellen i værdien på denne pension og en rimelig pension indgå i delingen af fællesboet helt eller delvist. Desuden er der i loven en række forskellige kompensationsregler, bl.a. reglen om fællesskabskompensation, som kan tilkendes, hvis den ene ægtefælle har en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsopsparing for den pågældende, og såfremt denne manglende opsparing skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvist har været ude af arbejdsmarkedet. Opgørelsen af kompensationsbeløbet vil tage udgangspunkt i, hvad den pågældende ægtefælle ville have opsparet i pension, hvis ægtefællen havde været på arbejdsmarkedet og er ikke som nogen forledes til at tro, en ligedeling af parternes pensionsordninger. Endvidere blev der indført regler om rimelighedskompensation, således at der kan ske kompensation, såfremt én af ægtefællerne stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende. Forudsætninger herfor er dog, at ægteskabet har været af længere varighed, at der er stor forskel i værdien af ægtefællernes pensionsordninger, og at omstændighederne i øvrigt taler herfor. Som det fremgår ovenfor, er den eneste måde man kan sikre sig en ligedeling, derfor at oprette en ægtepagt, hvor man kan aftale, at pensionsordningerne indgår i et ægtefælleskifte (som det var før lovens ikrafttræden 1. januar 2007). Alle bør tage drøftelsen herom, når de indretter deres økonomiske formue i et ægteskab.
Det er i den forbindelse vigtigt at holde sig for øje, at der som udgangspunkt ikke er mulighed for at kunne aftale en ligedeling for så vidt angår en livsvarig livrente. En livsvarig livrente er en pensionsordning, som flere og flere vælger, henset til det loft på kr. 100.000,00, for fradragsberettigede indbetalinger på ratepensioner eller ophørende livrenter, som blev indført med virkning pr. 1. januar 2010, og som fra indkomståret 2012 er nedsat til kr. 50.000,00. Hvis der ved en ægtepagt bliver aftalt en ligedeling af pensioner, vil en livsvarig livrente således ikke under den nuværende retsstilling være omfattet heraf og denne vil således kunne udtages af ejerægtefællen, hvorimod andre pensioner i ægteskabet vil skulle ligedeles. For yderligere information er De velkommen til at kontakte advokat Mette Rude Clemmensen eller advokat Jakob Vinding på tlf.nr. 49 21 01 80. Advokat (L), partner Mette Rude Clemmensen mrc@drachmannadvokater.dk Afskriv 115 % på nye driftsmidler Af advokat Charlotte Borggaard, DRACH- MANN ADVOKATER I/S For at fremme investeringen i fabriksnye driftsmidler har Folketinget vedtaget en forhøjelse af de skattemæssige afskrivninger på fabriksnye driftsmidler anskaffet i perioden fra 30. maj 2012 31. december 2013. De driftsmidler, der anskaffes i perioden, skal afskrives efter den almindelige saldometode, men på en særlig konto, hvor driftsmidlet indgår med 115 % af anskaffelsessummen. De forhøjede afskrivninger gives således ikke ved at forhøje afskrivningsprocenten (højest 25 % pr. år), men ved at der afskrives på et beløb, der er 15 % højere end den pris, som virksomheden faktisk har betalt for driftsmidlet. Har virksomheden positiv skattepligtig indkomst opnås en likviditetsfordel i form af lavere skattepligtig indkomst og dermed lavere skat. Har virksomheden underskud opnås alene at underskud til fremførsel forøges. Den ny afskrivningsregel gælder kun for: driftsmidler anskaffet i perioden 30. maj 2012 31. december 2013 driftsmidler, der udelukkende anvendes erhvervsmæssigt fabriksnye driftsmidler lastbiler, varebiler og traktorer 2.
Den ny afskrivningsregel gælder ikke for: blandet benyttede driftsmidler investering i udlejningsaktiver (driftsmidler og skibe) personbiler og skibe infrastrukturanlæg og andre driftsmidler med lang levetid for aktiver, som kan straksafskrives gælder, at virksomheden kan vælge enten at straksafskrive med de almindelige 100 %, eller at afskrive med højest 25 % pr. år på anskaffelsessummen + 15 % Salg af driftsmidler Hvis virksomheden sælger et driftsmiddel, som indgår på den særlige afskrivningskonto med 115 %, skal salgssummen også medtages til 115 %. Herved undgår man, at virksomhederne kan opnå en skattemæssig fordel ved et hurtigt salg af driftsmidlet. Fra og med indkomståret 2018 skal den særlige konto for forhøjede afskrivninger sammenlægges med den almindelige driftsmiddelsaldo. Sammenlægningen betyder, at afståelsessummen for driftsmidler omfattet af den særlige saldo ikke længere skal fragå med 115 %, men kun med 100 % som normalt. Advokat Charlotte Borggaard cb@drachmannadvokater.dk Udlejers erstatningskrav skal ikke reduceres med merlejen, som opnås ved genudlejning Af advokatfuldmægtig Simon Theis Markussen, DRACHMANN ADVOKATER I/S Hvis en lejer fraflytter sit lejemål, før det lovbestemte eller aftalte varsel udløber, skal lejer i henhold til erhvervslejeloven og lejeloven betale leje for tiden, indtil lejemålet kunne være bragt til ophør med aftalt varsel. Udlejer skal dog i henhold til erhvervslejeloven og lejeloven bestræbe sig på at genudleje lejemålet hurtigst muligt. Udlejer har således en tabsbegrænsningspligt. Den leje udlejer opnår ved genudlejning skal trækkes fra hans krav mod den tidligere lejer på leje i opsigelsesperioden. Dette indebærer, at såfremt udlejer opnår at leje lejemålet ud til den samme eller højere leje i hele opsigelsesperioden, skal lejer ikke betale erstatning. Lejer skal dog også erstatte udlejers øvrige tab ved den uberettigede fraflytning, herunder fx. omkostninger til mægler, annoncering og til en eventuel udsættelsesforretning, m.m. Såfremt udlejer genudlejer lejemålet i opsigelsesperioden til en højere leje end den tidligere leje er spørgsmålet, om lejer kan modregne en merleje, såfremt udlejer først genudlejer lejemålet efter en periode eller har et øvrigt erstatningskrav i form af mægleromkostninger etc. 3.
Ved merleje skal altså forstås, at udlejer lejer lejemålet ud til ny lejer til en højere leje end den som den tidligere lejer betalte, og derved i princippet opnår en gevinst ved, at lejer uberettiget opsagde lejemålet. Højesteret har ved dom af den 16. august 2012 taget stilling til dette spørgsmål. Lejeren opsagde uberettiget sit erhvervslejemål, hvorefter udlejer rejste krav om erstatning. Udlejeren genudlejede efter en periode lejemålet til en højere leje end tidligere. Lejeren påstod herefter merlejen modregnet i udlejerens øvrige tab, der bl.a. vedrørte avancetab på leje i perioden, indtil lejemålet blev genudlejet. Højesteret udtalte, at den gevinst udlejer opnår ved udlejning efter, at lejer har opsagt lejemålet er den tidligere lejer uvedkommende, hvorfor der ikke kan ske modregning. Det kan derfor konkluderes, at udlejers erstatningskrav ved lejers uberettigede opsigelse ikke skal reduceres med den merleje, som udlejer opnår ved en eventuel genudlejning i opsigelsesperioden. Sagen Højesteret tog stilling til angik et erhvervslejemål, men det må antages, at et tilsvarende princip gælder for boliglejemål. Beskatning af ulovlige aktionærlån m.v. Af advokat Charlotte Borggaard, DRACH- MANN ADVOKATER I/S Folketinget har den 13. september 2012 vedtaget nye regler om beskatning af ulovlige aktionærlån. Ifølge selskabslovens 210 er det forbudt for aktie- og anpartsselskaber - i daglig tale kapitalselskaber - at yde lån m.v. til selskabets kapitalejere (aktionærer) og disses familier eller til medlemmer af ledelsen, med mindre det sker som led i en sædvanlig samhandel på markedsvilkår. Skattemæssigt er det ikke forbudt at låne penge i selskabet, men lånet skal forrentes med markedsrenten. Uanset forbuddet i selskabslovgivningen viser beregninger foretaget af SKAT, at der i 2010 var udestående ulovlige aktionærlån på ca. 4 mia. kr. En undersøgelse foretaget af FSR i 2011 har vist, at der i 2010 var over 15.000 ulovlige aktionærlån, hvilket er en fordobling i forhold til 2006. Advokatfuldmægtig Simon Theis Markussen stm@drachmannadvokater.dk Gældende regler Efter de gældende regler udløser udbetaling af ulovlige lån fra selskabet til kapitalejeren som udgangspunkt ikke beskatning af selve lånet hos kapitalejeren, idet lånet også skattemæssigt behandles som et lån. 4.
Efter gældende praksis beskattes aktionærlån kun på udbetalingstidspunktet, hvis det allerede på dette tidspunkt står klart, at kapitalejeren ikke kan betale lånet tilbage. At kapitalejeren senere bliver insolvent medfører derimod ikke beskatning. De skattemæssige konsekvenser af både lovlige og ulovlige lån fra selskabet til kapitalejeren afhænger af om renten på lånet svarer til markedsrenten eller ej. Er den aftalte rente lavere end markedsrenten kan skattemyndighederne korrigere indkomsten hos både selskabet og kapitalejeren svarende til forskellen mellem den aftalte rente og markedsrenten. De nye regler De nye regler indebærer, at der skal ske beskatning når et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har bestemmende indflydelse over det långivende selskab. De nye regler fjerner således de skattemæssige fordele der tidligere var ved at omdøbe løn og udbytte til lån. Selskabet skal indeholde A-skat eller udbytteskat af beløbet og de almindelige regler om indberetning af løn/udbytte til SKAT finder anvendelse. Tilbagebetaler kapitalejeren lånet til selskabet, skal beløbet ikke medregnes til selskabets skattepligtige indkomst, men tilbagebetalingen ophæver ikke beskatningen af kapitalejeren. Loven foreslås at have virkning fra den 1. januar 2013 og fremadrettet. Lån optaget før lovforslagets fremsættelse den 14. august 2012, er ikke omfattet af de nye regler. Lovlige aktionærlån Lovlige aktionærlån, f. eks. lån ydet i forbindelse med normal samhandel, er ikke omfattet af forslaget som beskrevet ovenfor. Det gælder, uanset om lånet m.v. ydes på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet. Lånet beskattes på udbetalingstidspunktet som en hævning uden tilbagebetalingspligt. Lånet vil afhængig af omstændighederne være skattepligtigt for kapitalejeren som løn, maskeret udbytte eller tilskud m.v. De nye regler fjerner således de skattemæssige fordele der tidligere var ved at omdøbe løn og udbytte til lån. Som noget nyt foreslås det, at lovlige aktionærlån skal beskattes hos kapitalejeren i tilfælde af at kapitalejerens gæld til selskabet bortfalder, f.eks. fordi selskabet går konkurs og kurator afskriver fordringen som uerholdelig som følge af kapitalejerens insolvens. 5.
Efter forslaget vil kapitalejeren blive beskattet, uanset at fordringen, som følge af kapitalejerens insolvens, er blevet værdiløs for selskabet. for rimelig tid. Dette vil ifølge forslaget sige straks, men dog således, at en afviklingsperiode på 1-3 måneder normalt accepteres. Betalingskorrektion Hvis transaktioner mellem en kapitalejer og dennes selskab ikke er sket på markedsvilkår kan skattemyndighederne beskatte forskellen som en udlodning efter Ligningslovens 2. Advokat Charlotte Borggaard cb@drachmannadvokater.dk Efter de gældende regler kan udlodningsbeskatning undgås ved at kapitalejeren forpligter sig til at betale i overensstemmelse med markedsværdien (betalingskorrektion). Lovforslaget stiller som noget nyt krav om, at beskatningen af kapitalejeren kun kan ophæves, hvis betalingsforpligtelsen i sig selv er på markedsvilkår. Heri ligger, at der stilles krav til kapitalejerens betalingsevne, og udgangspunktet er et krav om sikkerhedsstillelse, hvor der er tvivl om betalingsevnen. Derudover skal der foreligge en aftale om afvikling af forpligtelsen. Betingelsen anses ikke for opfyldt blot ved at beløbet føres på mellemregningen, hvis der ikke samtidig indgås en afviklingsaftale. Ved salg af aktiver til selskabet til overpris, skal tilbagebetaling ifølge forslaget ske inden J.nr. 601-11291 CB/AHS 12.11.13 6.