Rushåndbog Idræt og Sundhed 2013

Relaterede dokumenter
Rushåndbog Idræt og Sundhed 2012

Rushåndbog Idræt og Sundhed 2011

Rushåndbog Idræt og Sundhed 2010

Rushåndbog Idræt og Sundhed 2015

Rushåndbog Idræt og Sundhed 2017

Rushåndbog For de få rå, der er blevet lukket ind på Idræt og Sundhed anno 2008

Kære filosofistuderende anno 2016!

Velkommen til Design og Innovation!

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND ARTS AARHUS UNIVERSITET

Arabisk- og Islamstudier

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Klassiske studier PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 KLASSISKE STUDIER INSTITUT FOR KLASSISKE STUDIER ARTS AARHUS UNIVERSITET

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I MATEMATIK-ØKONOMI science.au.dk

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN

Velkommen filosofistuderende anno 2015!

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP

faglig INfORMATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I matematik science.au.dk

Informationsvidenskab

Digital design PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DIGITAL DESIGN IT, ÆSTETIK OG INTERAKTION INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Kære kommende Sundhed og Informatik studerende

Cases: Snitflader og visitationspraksis (SKAL være alumne/ku-mail)

vide Uddann PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2014 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS EMDRUP INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK ARTS AARHUS UNIVERSITET

Program for studiestarten 2016 Klassiske studier Klassiske studier

ÆSTETIK & KULTUR PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2016 ÆSTETIK OG KULTUR INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Ernæring og sundheds tutorteam præsenterer. Årets Rusprogram. Ernæring og Sundhedsuddannelsen VIA Campus Aarhus N Hedeager 2, 8200 Aarhus N

Medievidensk VELKOMMEN PÅ MEDIEVIDENSKAB! PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015

Studiestartsstrategi. Det Humanistiske Fakultet Syddansk Universitet

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I bioteknologi science.au.dk

VELKOMMEN TIL FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB PÅ AARHUS UNIVERSITET

L Æ R E R U D D A N N E L S E N I N Ø R R E N I S S U M

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, CAMPUS AARHUS

Mat/Stat Mandag Tirsdag Morgenmad m. rusvejledere Aud. 4: Erhvervsvejledning

Idræt. en tværvidenskabelig uddannelse. Idræt

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I geoteknologi science.au.dk

Studiestaten Klassiske studier. AU Institut for kultur og samfund ARTS Aarhus Universitet

Program for studiestarten 2017 Klassiske Studier

Hvad er en bachelor?

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi og teknologi science.au.dk

Velkommen filosofistuderende anno 2013!

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

2011 Enkeltfag Studieordning. STUDIEORDNING for enkeltfagsstuderende ved Adgangskursus på Aalborg Universitet i Aalborg og Esbjerg

STUDIEORDNING for det halvårlige Adgangskursus til maskinmesteruddannelsen på Aalborg Universitet i Aalborg og Frederikshavn

DRAMA TURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Vi håber, du har lyst til at deltage for foreningen skal være for os alle!

Program for studiestarten 2018 Klassiske studier

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

UDDANNELSESVIDENSKAB

Kære kommende filosofistuderende anno 2017

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I science.au.dk

faglig INfORmAtION 2011/2012 bacheloruddannelsen I nanoscience science.au.dk

Guide til UDLANDSOPHOLD International Virksomhedskommunikation At tage på udlandsophold er en kæmpe oplevelse - både socialt, kulturelt og fagligt.

Pædagogisk psykologi

Kære nystartende studerende på Bygningsdesign.

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelses- videnskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2019 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

STUDIESTARTSOPLÆG 2015 FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB

Kære nye studerende på Bioteknologi 2019

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

I dette hæfte kan du læse om introperioden og de første måneder på gymnasiet. På bagsiden kan du læse rektors velkomst.

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2017 UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBEL PARKEN

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I biologi science.au.dk

RUSPJECE Portugisisk og Brasilianske Studier 2015

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Har du spørgsmål til reformen kan du enten kontakte en studievejleder eller sende en mail til

DRAMATURGI PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2015 DRAMATURGI INSTITUT FOR KOMMUNIKATION OG KULTUR ARTS AARHUS UNIVERSITET

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Principper for studiestarten

Lektionskatalog. 7. semester moduler

Referat af møde i Studienævn for Erhvervsøkonomi Den 11. marts 2014

Mennesker Først - forløb om brugerinddragelse og tværfagligt samarbejde på bacheloruddannelsen i medicin

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Handlingsplan for studerendes Tilfredshedsundersøgelse, Fysioterapeutuddannelsen i Århus, VIA UC

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I datalogi science.au.dk

Velkommen. Laborant- og miljøteknologuddannelsen

Judith Kuntsche, Pernille Lundsgaard Jensen, Ann-Louise Hald, Studievejledningen på NAT, Erik Bjerregaard Pedersen.

Referat fra styringsgruppemøde nr. 1, Idræt, 1. semester (E17) Torsdag den 26. oktober 2017 kl i lok. A315

PROGRAM FOR STUDIESTARTEN Asienstudier ASIENSTUDIER

Kære nye studerende. På denne dag vil du møde andre nye studerende, og I vil bl.a. blive ønsket velkommen af DTU s rektor.

1. Semester-ABC Opdateret 05/ Udarbejdet af Stine Rasmussen, semesterkoordinator 1. semester PAS

Referat af møde i. Studienævn for Jura den 28. august 2008

Lokal Studieordning, AAU, STUDIEORDNING for Adgangskursus til ingeniøruddannelserne ved Aalborg Universitet

Engelsk mundtlig kommunikation

RUSPJECE FILOSOFI

Studieguide for Projektledelse (Project Management) modul 2 - E17

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

UNGE LIGHED FÆLLESSKAB

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

BRASILIANSKE STUDIER. Program for studiestarten 2015 INSTITUT FOR KULTUR OG SAMFUND BRASILIANSKE STUDIER 2015 ARTS AARHUS UNIVERSITET

Faste aktiviteter for Efterårs- og forårssæsonen

32. Medie- og kulturhistorie I-II 30. Medie- og kulturhistorie I-II (for multimediedesignere) (Media and Cultural History I-II)

10. SEMESTER AALBORG

faglig INfORmATION 2011/2012 bacheloruddannelsen I kemi science.au.dk

UDDANNELSESVIDENSKAB. Uddannelsesvidenskab PROGRAM FOR STUDIESTARTEN 2018 BACHELOR I UDDANNELSESVIDENSKAB, NOBELPARKEN

Syddjurs Friskoles Ugebrev 51

Fransk på AU Program for studiestarten 2019

Transkript:

Rushåndbog Idræt og Sundhed 2013 For de få rå, der er blevet lukket ind på Idræt og Sundhed anno 2013 Side 1

Rushåndbogen for Idræt og sundhed 2013. I redaktionen: Line Gram Nicolai Jørgensen Jacob Nørgaard Ansvarlig: Johan Borghäll Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M Side 2

Indholdsfortegnelse Kære nye studerende!... 5 Plan for de første dage... 6 28. august 30. august: Rustur... 6 2. september: Holdinddeling og start på Case EGOn... 6 Hverdagen på idræt... 7 Praksisundervisning... 7 Holdtimer... 7 Forelæsning... 7 Øvelser... 7 Ekskursioner... 8 Mødepligt... 8 A hvaffor en sal?... 8 Springsalen 1... 8 Bevægelsessalen 2... 8 Boldspilshallerne, Hal 1 og Hal 2 3... 8 Grotten/Bøffen 4... 9 Svømmehallen 5... 9 Udendørsarealer... 9 Instituttet 6... 9 K-Bygningen 7... 9 Nyt institut for Idræt 8... 9 Aktiviteter... 11 Fester... 11 Den store Fredagsbar... 12 Idrætsdag... 12 Beachvolley:... 12 Fodboldholdet... 12 Springgymnastik... 12 Side 3

Vigtige facts... 13 Biblioteket... 13 E-learn og SDU-mail... 13 Student-mail... 13 Gydehutten... 13 Idræts trøjer... 13 Kantiner... 13 Mødetidspunkt... 14 Sund&Hed... 14 Fagrådet... 15 Studienævnet... 15 Faglige vejledere... 15 Faglig tutorordning... 15 Eksamen eller prøve... 15 Bøger... 16 Forsikring... 16 Kalender... 16 Rabatter... 17 Information om 1. årsprøven... 18 1. årsprøven... 18 1. årsprøvens indhold... 18 Beståelseskrav... 19 Vigtige links... 20 Side 4

Kære nye studerende! Så er der virkelig ikke længe til den store dag oprinder, og du skal starte på idrætsstudiet på Syddansk Universitet i Odense. Imens kan du fordrive den ulidelige ventetid med at læse denne fantastiske rushåndbog, der giver dig en masse vigtige informationer om studiet. Læs den nu grundigt! Kærlig hilsen De rushåndbogsansvarlige Side 5

Plan for de første dage 28. august 30. august: Rustur Dine tutorer vil tage dig med på tre dages eventyrlig rustur. Indholdet er tophemmeligt, men vi lover, at det bliver uforglemmeligt! Rusturen bliver afsluttet fredag aften med et brag af en fest, som dine tutorer arrangerer. 2. september: Holdinddeling og start på Case EGOn Alle nye studerende vil blive delt ind på fem basishold, A, B, C, D og E. Det første år på studiet vil du komme til at tilbringe meget tid sammen med dit basishold. Men bare rolig, du kommer også til at se en masse til de fire andre hold. På idrætsstudiet i Odense er meget af undervisningen tilrettelagt som cases. Når du starter d. 2. september, starter også den første case. Den handler om dig selv og om det at reflektere på oplevelser. Det er derfor vigtigt, at du medbringer skriveredskaber og en notesbog/dagbog, mange T-shirts plus en god madpakke, for dagen bliver lang og svedig. Ja, så er eventyret i gang!!!!!!!!!! Side 6

Hverdagen på idræt Kan kort beskrives som hektisk. Der er relativt mange timer, og ofte alt for kort tid til at klæde om, spise og nå til forelæsning i den anden ende af Campus. En stor rygsæk er et næsten uundværligt redskab til alt sportstøjet og bøgerne, men vent lige et par uger med at investere, så du får et realistisk billede af, hvilket udstyr du får brug for. Via nedenstående link finder du Studieordning af 2012, som er den studieordning, du er indskrevet på. Studieordningen er et vigtigt dokument. Sørg derfor altid for at læse såvel studieordningen. På hjemmesiden finder du også links til de forskellige studieguides, der er udvidelser af studieordningen, hvor de enkelte moduler beskrives mere i detaljer.. http://static.sdu.dk/mediafiles//files/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/idraet/studieord ninger/studieordning-bachelor-2012_001.pdf Praksisundervisning Foregår i hallen, i svømmehallen, i spring- eller bevægelsessalen eller i naturen, byens rum. Her er du aktiv det meste af tiden, men der bliver ofte holdt pauser for at diskutere teori, der kobles med den igangværende praksis. Der er 80% mødepligt. Undervisningen foregår som regel på basisholdene. Holdtimer Holdtimer foregår på basisholdene og lokalerne kan være spredt over hele campus. De kan forme sig som diskussion- og/eller spørgetimer til forelæsningerne, eller der kan være tale om undervisning som du kender det fra gymnasiet med en underviser, der laver oplæg, stiller opgaver og spørgsmål, eller organiserer arbejdet med en case eller problemstilling. Forelæsning Her er hele årgangen samlet i et auditorium, hvor det er underviseren, der taler det meste af tiden. Det lyder vanvittigt kedeligt og ja, man kan nemt falde i søvn. Men det er sjældent en god ide det finder man i hvert fald ud af til eksamen. Øvelser Benyttes for eksempel i faget fysiologi, hvor man skal lave en øvelse som baggrund for en rapport. Her er der 100% mødepligt. Side 7

Ekskursioner I nogle fag flyttes undervisningen ud af huset. For eksempel i faget friluftsliv, hvor der vil være overnatninger udendørs og prøves kræfter med naturen Mødepligt Det, at der er mødepligt, er ret specielt for idræt. Det betyder, at man er meget på campus. Selv når man har skemafri, er der ofte opgaver, der skal laves, og det er oftest gruppearbejde. Grundregel for 80 % tilstedeværelse: Tilstedeværelse i mindst 80 % af det ordinære forløb. Den studerende kan hvis muligt, efter aftale med underviseren/den fagansvarlige, samle evt. manglende timer op i løbet af det igangværende forløb (fx ved deltagelse i timer på andre hold). Såfremt der i studieordningen er defineret obligatoriske elementer i forløbet, skal disse bestås. Hvis en studerende ikke opfylder kravet om 80 % tilstedeværelse er det den fagansvarlige, der beslutter hvorledes den studerende meningsfyldt skal opfylde kravet om tilstedeværelse. Der kan blive tale om krav om tilstedeværelse på op til 100 % (+/- 5%). (Uddrag af studieordningen) A hvaffor en sal? Springsalen 1 Er det fantastiske midtpunkt for undervisningen i fag som redskabsgymnastik. Her er to springgrave, trampoliner og masser af andre redskaber. Her vil du både om aftenen og i weekenderne finde idrætsstuderende, der springer på livet løs - fordi det er skideskægt! Bevægelsessalen 2 I bevægelsessalen finder du spejle, lysopsætninger og gode musikanlæg, så der kan laves spændende og dramatiske udtryk - eller danses folkedanse Boldspilshallerne, Hal 1 og Hal 2 3 De to haller bruges mest til de fag, der involverer en bold af en eller anden art. Hal 2 er den nyeste, lyseste og største hal, og derfor den mest benyttede. Hal 1 er en lidt ældre hal, der til gengæld har den ekstra bonus, at andre idrætsstuderende kan stå i IT-lokalet og se på, når du giver den gas under opvarmningen til Bik Stok Røgsystem. Side 8

Grotten/Bøffen 4 Nede under Gydehutten ligger Grotten. Grotten er en lille gymnastisksal uden naturligt lys eller frisk luft. Til gengæld er her masser af gode måtter og en dejlig lugt af sved. I Grotten undervises primært i kampsport. I forlængelse af grotten ligger Bøffen, som er vores eget træningscenter, med alt hvad hjertet begærer til en kreativ træning. Idræt har her i foråret fået nye træningsfaciliteter i den nye bygning bag svømmehallen. Her vil du også få mulighed for at træne (se nedenfor). Svømmehallen 5 Her er plads til hundesvømning, maveplaskere og seriøs svømmetræning. Hvis vi skal øve maveplaskere har vi fortrinsret til bassinet. Med vores udleverede svømmekort, kan vi frit benytte svømmehallen i hverdagene mellem kl. 6.00 og 14.00 Udendørsarealer Tæt på instituttet finder du en række udendørsarealer, hvor der også foregår undervisning. Her er et atletikstadion (der er under ombygning og står klar i efteråret), beachvolleybaner og fodboldbaner. Instituttet 6 Stedet hvor sekretariatet hører til. På sekretariatet finder du ligeledes vores uddannelsessekretærer Ulla, Kirsten og Jette, som altid er klar med en hjælpende hånd, hvis du kommer inden for åbningstiden, der er fra kl. 10-12.30 + kl. 14.00 15.00 (mandag-torsdag) (fredag lukket!). På torvet ud for sekretariatet - ligger en mappe, hvori du kan booke flg. idrætsfaciliteter: Hal 1, hal 2, Bevægelsessalen, Springsalen, Grotten samt Bøffen. K-Bygningen 7 Her i de moderne klasselokaler foregår de fleste teoretiske timer. I kælderen er der grupperum, som idrætsstuderende ofte får til at lugte syrligt af sved og madpakker, når de laver gruppearbejde. Nyt institut for Idræt 8 Bag ved svømmehallen er der blevet bygget en ny og flot bygning til Institut for Idræt og Biomekanik. Her sidder en stor del af underviserne og forskerne ved instituttet. Samtidig danner den rammer om et splinternyt fitnesscenter, hvor idrætsstuderende kan træne. Der kommer nærmere info om dette i starten af det nye studieår. Side 9

Fælles for lokalerne og stort set hele instituttets område er, at du skal bruge dit studiekort og din selvvalgte pin-kode for at komme ind. Så find en smart anordning til dit kort, så du husker det hver dag, og det er nemt at få fat i. Det er ligeledes en god idé at vælge en kode, som ikke er alt for besværlig at taste, for det bliver man hurtigt træt af. Du får et særskilt kort til svømmehallen. Side 10

Aktiviteter Fester Vi er rigtig glade for at feste på idræt og har derfor en del fester der skal arrangeres. Traditionen tro er det jer som 1. års studerende, der står for planlægningen. Så kommer vi andre og fester med jer. Dét, at arrangere en fest sammen, er en rigtig god mulighed for at få et godt sammenhold på holdet, og det er en super fed oplevelse at afholde en fest, som alle på idræt snakker om resten af året! Den første fest, du støder på, er Rustursfesten, som jeres tutorer arrangerer for jer i forbindelse med rusturen. Fredag den 6. september holder vi idrætsdag, hvor alle idrætsstuderende dyster mod hinanden. Om aftenen er der fest, og ansvaret for det hele hviler på bachelorårgangen (se mere herom senere). Syddanske studerende, en politisk organisation på Syddansk Universitet, står d. 21. sep. for Semesterstartsfesten, som er for alle studerende på SDU. Årsfesten d. 4. oktober er årets store fest for alle studerende og ansatte ved Syddansk Universitet. Her kommer op mod 10.000 mennesker. Det er en god idé at melde sig til i god tid (se fristen på den indbydelse der kommer ud) for ellers bliver der udsolgt. Derefter er det jer, der siger tak til jeres tutorer ved at arrangere Tak-til-tutor-fest d. 15. november. Lige før jul, d. 13. december, holder vi den store Julefest, hvor der traditionens tro kommer rigtigt mange mennesker også tidligere studerende og undervisere. Det bliver et af førsteårsholdene, der får ansvaret for at arrangere denne fest skuf os nu ikke, vi har stolte traditioner. Derimod er det 2. årgang, der står for den traditionsfyldte volleyturnering om eftermiddagen inden maden. De fire andre førsteårshold får ansvaret for hhv. Fastelavnsfesten i februar, Sommerfesten i slutningen af juni måned og den store fredagsbar for hele universitetet i løbet af første år. Det skal selvfølgelig tilføjes, at der er en konkurrence om at lave den bedste fredagsbar, hvor idræt har mange sejre. Til sommerfesten er der traditionen tro også arrangeret sommerrevy, som 2. årgang er ansvarlig for, denne afholdes inden spisning til sommerfesten. I starten af maj måned skal vi alle fra Idræt til ekstern idrætsdag. Hvad vil ekstern idrætsdag sige? Kort fortalt så skal vi dyste mod idrætsstuderende fra Århus, Aalborg og København. Dette er en årlig tradition, og vi tager af sted for at vinde pokalen, dyrke en masse idræt, hygge os med vores medstuderende og sidst men ikke mindst afsluttes denne store dag med en kæmpe fest om aftenen. Desuden er der ofte fælles fester for hele universitetet, som annonceres på gangene. Side 11

Den store Fredagsbar Universitetet har en fælles fredagsbar, der er åben hver fredag. Her er ganske hyggeligt og ølpriserne er lave! Her skiftes de forskellige studier til at stå for baren i samarbejde med Fredagsbartiet. Idrætsdag I maj måned mødes vi med idrætsstuderende fra Århus, København og Aalborg og giver dem baghjul i diverse discipliner. Vi fik en - mere end hæderlig - andenplads i 2013, og ved at stjæle pokalen (en tradition du vil høre meget mere om fra de ældre studerende) til festen om aftenen formåede vi at pille pynten af Aalborgs sejr (som vi stadig har mistænkt for hjemmedommeri). Værtskabet går på skift mellem de fire byer. Odense var vært i 2011, hvor over 450 idræts- og festglade idrætsstuderende var vidner til Odenses overlegne sejr! I år går turen til Århus. Beachvolley: Spiller vi meget om sommeren. Der ligger tre beachvolley-baner på uni, og de bliver ofte benyttet. En hurtig gruppe-sms eller et Facebook-event sætter fut i tingene. Fodboldholdet Idræt har en samling af fodboldglade idrætsstuderende, som finder sammen om et klubhold i Odense, og i vinterpausen bliver der givet gas med indendørsfodbold i Hal 2. Holdet er en rigtig god måde at skabe sammenhold på tværs af årgangene. Henvend dig til ældre studerende, hvis du er interesseret. Springgymnastik For alle dem, der ikke kan få nok af at springe med Jan Brønd, underviser i redskabsgymnastik, eller bare har brug for træning i flik-flak, så kan man gå til spring i studenter-idrætsforeningen DSIO. Der er et hold for begyndere og øvede, og du kan læse mere om spring og DSIO s andre aktiviteter på www.dsio.dk. Side 12

Vigtige facts Biblioteket Universitetet har et kæmpe bibliotek, som er vanskeligt at finde rundt i. Men man kan heldigvis finde det meste på deres hjemmeside og få god hjælp til at søge og finde relevante bøger frem. E-learn og SDU-mail Er universitetets interaktive portal for de kurser, som du skal følge. Her lægger underviserne relevant materiale op til kurserne og så er der diskussionsforum mm. Sekretærerne, Ulla, Kirsten og Jette benytter ligeledes e-learn til at informere om alt muligt (f.eks. info vedr. eksamen mm.) Så det er MEGET vigtigt, at du flere gange i døgnet tjekker e-learn. Student-mail Når du indskrives som studerende på SDU får du din egen SDUmail. Du har fået (eller får) dit elektroniske brugernavn og password. Dette login skal du bruge flere steder, både når du logger på computere på uni, e- learn eller student-selvbetjening. Dit brugernavn er samtidig også din mailadresse efterfulgt af @student.sdu.dk (fx mohan12@student.sdu.dk). Det er VIGTIGT, at du tjekker din studentmail én gang i døgnet, da universitetet ofte sender vigtig information til dig. Du kan også vælge at få videresendt dine mails til din private mailadresse. Hvordan, vil du blive vist i introugen, hvor du også vil få en kort introduktion til e-learn. Af sikkerhedsmæssige årsager skal al henvendelse til instanser på universitetet ske fra din studentermail. Gydehutten Er navnet på den store gang på campus, der efterhånden er blevet mere end 500 m lang! Forbered dig på, at det nok tager mere end 5 min at gå ned i den anden ende. Kom derfor i god tid om morgenen. Idræts trøjer På idræt er vi stolte af vores studie og kan godt lide at skilte med, hvad vi laver. Derfor finder vi hvert år et godt tilbud på en lækker trøje med navn og vores studie trykt på blusen. Når vi bestiller så mange, bliver det til en fordelagtig pris. De sidste par år har det været en Haglöfs fleecetrøje til ca. 380 kr. med tryk. Kantiner Er der flere af på uni. Som idrætsstuderende har vi ikke meget tid til at spise, så det er ofte en håndmad på vej mod næste undervisning. Til gengæld er underviserne ret overbærende med, at man tager en mad i den Side 13

teoretiske undervisning. Hvis man har glemt sin madpakke må man i Cafe Campus, Kantine 4 eller Kantine 2, der har mad til halvdyre priser. Mødetidspunkt Er et helligt tidspunkt hver tirsdag kl. 14.15-16. Her er der undervisningsfri, så man har tid til at holde møder på tværs af klasser og årgange. Her vil der også blive lagt diverse infomøder. Sund&Hed Er Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets blad, der udkommer hver 14. dag. Her står, hvad der sker på fakultetet. Går man rundt med en lille skribent i maven, er man velkommen i redaktionen. Tjek selv på www.sundoghed.sdu.dk. Få kontakter på tværs af studieretninger bliv medlem af Sund&Heds redaktion. Redaktionen på Sund & Hed har undergået en ufrivillig slankekur. Vil du være med til at fede os lidt op og blive medlem af vores redaktion, så skriv til os på mail: sundoghed@health.sdu.dk. Vi holder redaktionsmøde hver fjortende dag og starter op efter ferien i forbindelse med den første deadline, som ligger i slutningen af august. Du behøver ikke møde op hver gang eller bidrage med indlæg til hvert blad. Til gengæld skal du have lyst til at præge indholdet i Sund & Hed, der bliver postomdelt til over 3000 abonnenter og udgør et vigtigt samlingspunkt for alle med tilknytning til Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Redaktionsmøderne bliver afholdt under hyggelige former, og redaktionen består af studerende fra forskellige studieretninger. Vi glæder os til at høre fra dig. Med venlig hilsen Redaktionen på Sund & Hed Se evt. www.sundoghed.sdu.dk for mere information Side 14

Fagrådet I fagrådet diskuterer repræsentanter for alle hold og årgange studenterpolitik og koordinerer fester, trøjeindkøb, idrætsdag og meget mere. Hvert basishold skal finde to repræsentanter, der vil sidde i fagrådet. Så hvis du er frisk på at sørge for et ordentlig studie, er det måske lige noget for dig! Desuden er det et socialt forum, hvor man lærer hinanden at kende på tværs af årgangene. Studienævnet Som studerende kan du få indflydelse på dit studie ved at sidde med i studienævnet. Studienævnene udarbejder bl.a. forslag til studieordninger og ændringer heri, foretager løbende evalueringer af studieordningerne, behandler klagesager og træffer beslutninger om dispensationsansøgninger. Hvert studienævn består af et lige stort antal videnskabelige medarbejdere og studerende. Formand for studienævnet er studieleder Thomas Skovgaard. Faglige vejledere De faglige vejledere er dem, man på gymnasiet kaldte studievejledere. Det kaldes de ikke på universitetet, og det er heller ikke gamle nisser, men derimod ældre studerende, der tager imod, hvis du har problemer. På idræt har vi tre faglige vejledere, der alle har kontor overfor computerrummet på B1913-gangen. Faglig tutorordning Hvert hold bliver delt op i 3 studiegrupper, som hvert får tildelt en faglig tutor. Det er denne tutors opgave at tage hånd om de problemer det være sig både faglige, personlige og sociale problemstillinger som måtte dukke op i forbindelse med studiet. Møderne med den faglige tutor er skemalagt, og alle opfordres til at deltage. Eksamen eller prøve På idrætsstudiet er der eksamener eller prøver efter hvert kvartal. Det vil altså sige, at den første er lige om hjørnet. Den ligger i november måned (uge 45), så det gælder for dig om at hænge i fra starten. Det første halve år 1. + 2. kvarter - er der sørget for, at du er tilmeldt til eksamen. Herefter skal du selv sørge for at blive tilmeldt til eksamen/prøver. Dette sker ved, at du tilmelder dig til undervisning, og herefter vil denne tilmelding automatisk blive konverteret til en eksamenstilmelding. Det er vigtigt at du husker dette, da du ellers ikke har mulighed for at gå til eksamen! Hvert modul afsluttes med en prøve/eksamen. Hvis du er så uheldig ikke at bestå, er det muligt at gå til omprøve ved eksamen i kvarteret umiddelbart efter. Dog skal du være opmærksom på, at du ikke automatisk Side 15

er tilmeldt til omprøver. Dette skal du selv gøre - senest en uge efter offentliggørelse af karaktererne - for den ordinære eksamen. Du skal sende en mail til Eksamenskontoret (eksamenskontornatsund@sdu.dk). Orienter dig også om regler for omprøver og sygdom ved eksamen i studieordningen. Karakterer bliver altid offentliggjort på Student-selvbetjening senest 4 uger efter prøvens afholdelse, hvis ikke andet er meddelt på E-learn. Dog tæller juli måned ikke med i de 4 uger. Bøger Når modulerne starter, vil dine undervisere fortælle dig, hvilke bøger du skal bruge. Vi kan lige så godt advare dig om, at det bliver dyrt, så det er dumt at starte med en tom konto. Forvent at du skal bruge min. 3.000 kr. på bøger og diverse på de første kvarter. Bøgerne kan du købe i universitetets boghandel, som ligger på Campustorvet, eller hør nogle af de ældre studerende, om de vil sælge deres. Tjek eventuelt pensum.dk Forsikring På et studie som idræt er det umuligt at undgå skader, og derfor er det vigtigt, at du er godt forsikret. Du er IKKE dækket af universitetets forsikring, og det er derfor vigtigt, at du forhører dig grundigt hos dit eget forsikringsselskab. Du skal have en fuldtids-ulykkesforsikring, som også dækker dig i skoletiden. Nogle forsikringsselskaber betragter idrætsstudiet som særligt farligt erhverv og kræver derfor en tillægsforsikring. Når du starter på idræt kan du melde dig ind i Ingeniørernes fagforening, IDA, eller Dansk Magisterforening, DM, som begge har rigtig gode tilbud på forsikringer. Kalender 28.-30. august: Rustur og rustursfest 2. september: Start på case 1 (Husk notesbog og skriveredskaber) 6. september: Intern idrætsdag 4. oktober: Universitetets årsfest. Uge 45: Eksamen, 1. kvarter December: Julefest Uge 4: Eksamen, 2. kvarter Uge 14: Eksamen, 3. kvarter Maj: Fælles idrætsdag mod Århus, København og Aalborg Uge25 (torsd.+ fred.) Eksamen, 4. kvarter + uge 26: Side 16

Juni: Sommerfest Rabatter Da vi som idrætsstuderende har brug for lidt ekstra grej, træningstøj osv. har vi fået nogle rigtig gode rabatordninger rundt om i Odense: - 20 % i Summit shop - 20 % i Friluftlaget - 20 % i Stadium (Gælder kun i specifikke rabatuger, som offentliggøres løbende) - 20 % i Sportmaster i Kongensgade - 10 % i Friluftsland - 10% i The North Face Store I Rosengårdscentret Side 17

Information om 1. årsprøven 1. årsprøven Som du måske er bekendt med, er der krav om, at studerende skal bestå en 1. årsprøve for at kunne fortsætte studierne. 1. årsprøven består af flere prøver, som afvikles på de første 2 semestre af studiet. Hvor mange prøver 1. årsprøven omfatter på dit studium, fremgår af afsnittet 1. årsprøvens indhold. Inden udgangen af første studieår skal du, for at kunne fortsætte på uddannelsen, deltage i de prøver, der ifølge studieordningen er en del af førsteårsprøven. Skulle du evt. senere få behov for yderligere informationer om 1. årsprøven, anbefaler vi dig at kontakte de faglige vejledere på idræt og sundhed. Du har 3 forsøg til at bestå 1. årsprøven. Består du ikke 1. årsprøven efter 2. semester, kan du vælge at følge fagene på 1. studieår igen, men du kan også vælge at fortsætte studierne på 3. semester samtidig med at du forbereder dig på at bestå den eller de prøver, du mangler for at have bestået 1. årsprøven. Har du ikke bestået 1. årsprøven efter 2. semester, anbefaler vi dig at kontakte en faglig vejleder, før du påbegynder undervisningen på 3. semester. 1. årsprøven skal være bestået senest ved starten på bachelorprojektet. Konsekvenser af 1. årsprøven Det er en forudsætning, at 1. årsprøven er bestået senest ved udgangen af 2. studieår for at studierne kan fortsættes. I særlige tilfælde kan man få dispensation til at indstille sig til 1. årsprøven en ekstra gang eller få forlænget tidsfristen for beståelse af 1. års prøven. Ansøgning herom skal indsendes til studienævnet. Den faglige vejleder vil kunne give nærmere oplysninger om mulighederne for dispensation og samtidig hjælpe dig med udformning af ansøgningen. Der kan normalt ikke bevilges orlov fra studiet før 1. årsprøven er bestået. Der vil dog kunne gives dispensation fra denne regel, når der gør sig særlige forhold gældende såsom sygdom, barsel eller lign. 1. årsprøvens indhold 1. årsprøven ved bacheloruddannelsen i Idræt og Sundhed ved Syddansk Universitet indebærer, at den studerende skal bestå moduler (med tilhørende delprøver) svarende til mindst 30 ECTS ved prøver i modulerne B1, B2, B3, B4, B5 og B6 på første studieår. Side 18

Beståelseskrav Alle prøverne, der indgår i 1.årsprøven skal bestås hver for sig (bestået eller med minimumskarakteren 02, hvis der bedømmes efter 7-trins-skalaen). Side 19

Vigtige links Bolig [www.studiebolig-odense.dk] Her kan du finde noget at bo i. Biblioteket [www.bib.sdu.dk] Her kan du finde næsten alle bøger. E-learn [e-learn.sdu.dk] SDU s interaktive portal for kurserne. Faglig vejleder [www.sdu.dk/health/studieinformation/fagligvejleder] Her kan du se træffetiderne for de faglige vejledere. Student-selvbetjening [www.student.sdu.dk] Studieinformation: http://www.sdu.dk/information_til/studerende_ved_sdu/din_uddannelse/idraet_og_sundhed_bachel or.aspx Her finder du fx skemaer og eksamensdatoer. VELKOMMEN Side 20