Gennemgang af energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 og tilhørende energiberegning samt valg af korrekte løsninger v/ Ditte Marie Jørgensen
Dagsorden Kl. 12.45 15.50 Energibestemmelser i bygningsreglementet BR10 Gennemgang af Be10 med eksempelbyggeri Introduktion til Videncenteret og Videncenterets materialer Afgang til skuespillerhuset
Energibestemmelser i bygningsreglement BR10
BR10 Trådt i kraft 30. juni 2010 4 revideringer siden. Den nyeste er fra 1. januar 2014. Bunder i EU-direktiver om Energy Performance of Buildings 4
Dansk klima- og energipolitisk aftale for 2012 2020 Hovedmål: 40 % CO 2 reduktion i 2020 ift. 1990 Vindenergi udgør 50 % af elforbruget i 2020 Oliefyr udfaset i 2030 Kul udfaset i 2030 100 % VE i el og varme i 2035 100 % vedvarende energi i 2050
Energikrav i BR Krav til U-værdier Varmetabsramme Netto-energiramme Brutto-energiramme BR 61 BR 66 BR 72 BR 77 BR 82 BR-S 85 BR95 BR08 BR10 Detailkrav Funktionskrav 6
Hvad stiller kommunen krav til ved nybyggeri? Oplysninger om det beregnede energiforbrug Energimærkning før tilladelse til ibrugtagning Krav om måling af lufttæthed i mindst 5 % af alle nye bygninger
Nye bygninger Bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling, varmt brugsvand og eventuel belysning Varme + 2,5 x el + overtemperatur bidrag fra VE Mindstekrav til bygningsdele og linjetab Krav til bygningens lufttæthed (gælder ikke < 15 C) Mindstekrav til isoleringsevne af klimaskærm som helhed (dimensionerende transmissionstab) Supplerende krav til varme- og ventilationsanlæg 8
Energiramme BR10 En bygning opfylder mindstekravet i BR 2010, hvis det samlede behov for tilført energi (kwh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (minus boliger) højst er: andre bygninger 71,3 1650 A hvor A er det opvarmede etageareal. boliger 52,5 1650 A (ca. 75 % af mindstekravet i BR08 når alle bygninger betragtes gl. klasse 2) 9
Opvarmet etageareal Ved det opvarmede etageareal forstås det samlede etageareal af de etager eller dele heraf, der er opvarmede Det opvarmede etageareal kan ikke omfatte rum, der ikke er indeholdt i bygningens etageareal 10
Tillæg til energirammen For bygninger eller bygningsafsnit med behov for fx et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid eller bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer energiforbrug hertil Gælder også for lavenergibyggeri 2015 og 2020
Lavenergibygninger klasse 2015 En bygning er lavenergibygning klasse 2015, hvis det samlede behov for tilført energi (kwh/m 2 pr. år) til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og belysning (minus boliger) højst er: 12 andre bygninger 41 1000 A boliger 30 Tillæg til energirammen bliver mulig for andre bygninger Energifaktor ved fjernvarme: 0,8 1000 A hvor A er det opvarmede etageareal.
Bygningsklasse 2020 En bygning er en bygningsklasse 2020, hvis det samlede behov for tilført energi til dækning af varmetab, ventilation, køling, varmt brugsvand og evt. belysning højst er (kwh/m 2 pr. år): andre bygninger boliger 25 20 Uafhængig af arealet Disse lavenergiklasser er ikke endeligt vedtaget. Energifaktor ved el: 1,8 Energifaktor ved fjernvarme: 0,6 13
Hvad skal inkluderes i en energirammeberegning 1. Klimaskærm 2. Varmeanlæg 3. Varmt brugsvand 4. Ventilation 5. Køling 6. Belysning (i andre bygninger end beboelse) 7. Vedvarende energiproduktion
Krav til mindste isolering Selvom energirammen er opfyldt, må det dimensionerende transmissionstab for bygninger, eksklusive vinduer og døre ikke overstige: BR10 1 etage: 5 W pr. m² klimaskærm 2 etager: 6 W pr. m² klimaskærm 3 etager og derover: 7 W pr. m² klimaskærm LE2015, dog 4, 5 hhv. 6 W pr. m² klimaskærm 15
Mindste isolering ubrudt isolering 4 W/m² ca. 32 cm 5 W/m² ca. 25 cm 6 W/m² ca. 21 cm 7 W/m² ca. 18,5 cm 8 W/m² ca. 16 cm 16
Mindste varmeisolering BR10 U-værdi W/m² K Ydervægge mv. 0,30 Skillevægge mod kolde rum 0,40 Etageadskillelser mod kolde rum 0,40 Etageadskillelse i fm. gulvvarme 0,50 Terrændæk 0,20 Loft- og tagkonstruktioner 0,20 Yderdøre 1,80 Vinduer, BR10, krav til samlet energitilskud 17
Energitilskud fra vinduer Ved udskiftning af vinduer må energitilskuddet, E ref, gennem vinduet i opvarmningssæsonen ikke være mindre end: 33 kwh/m² pr. år for facadevinduer (-17 kwh/m² pr. år i 2015) og 10 kwh/m² pr. år for ovenlysvinduer (0 kwh/m² pr. år i 2015) 18
E ref = I g w G U w = 196,4 g w 90,36 U w Hvor: I er solindfald korrigeret for g-værdiens afhængighed af indfaldsvinklen. g w er Total solenergitransmittans for vinduet. G Gradtimer i fyringssæsonen baseret på en indetemperatur på 20 C. Varmetransmissionskoefficient for vinduet. U w Solindfaldet I og antallet af gradtimer G i løbet af fyringssæsonen er bestemt ud fra referenceåret DRY. Solindfaldet gennem vinduer afhænger af vinduernes orientering og der er derfor benyttet et referencehus med følgende vinduesfordeling: Nord 26 pct. Syd 41 pct. Øst/vest 33 pct. Beregningen foretages for et referencevindue på 1,23 x 1,48 m. For døre med glas beregnes energitilskuddet for en referencedør på 1,23 x 2,18 m. Energitilskuddet E ref er et relevant udtryk til at sammenligne forskellige vinduer og glasdøres ydeevne i opvarmningssæsonen. Med hensyn til gener af solindfald og eventuel overophedning om sommeren må der eventuelt foretages en særskilt vurdering heraf. Selvom E ref er baseret på nyttiggørelsen af solenergitransmissionen gennem vinduer og glasdøre i et enfamiliehus anvendes E ref også til sammenligning mellem vinduer ved udskiftning i andre bygninger end boliger. Her bør der ved vinduesudskiftning også foretages en vurdering af et evt. behov for solafskærmning. 19
Dokumentation af lufttæthed Krav til bygningers lufttæthed Det er utilsigtede utætheder der ledes efter Tilsigtede åbninger lukkes eller forsegles Luftskiftet må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² etageareal ved 50 Pa dog 1,0 l/s pr. m² for LE2015 og 0,5 l/s pr. m² for LE2020 Kan kræves eftervist ved måling Resultatet er gennemsnit af over- og undertryk 20
Kedler I nybyggeri må ikke installeres centralvarmekedler med naturgas* eller fossil olie Olie-kedler skal have en nyttevirkning på mindst 93 % ved fuldlast og 98 % ved dellast. Gas-kedler skal have en nyttevirkning på mindst 96 % ved fuldlast og 105 % ved 30 % dellast Kedler til fyring med biobrændsel og biomasse skal have en virkningsgrad, der opfylder kedelklasse 3 i DS/EN 303-5 *gælder ikke i visse kommuner 21
Varmepumper væske/vand (jordvarmeanlæg) BR10 Størrelse / normeffekfaktor gulvvarme radiator 0-3 kw 3,0 2,6 3-6 kw 3,6 2,8 6 kw 3,7 3,0 Elforbrug til varmepumpe og køleanlæg med elforbrug over 3.000 kwh skal måles. En evt. elpatron skal være forsynet med timetæller. 22
Varmepumper (2) BR10 Luft/vand varmepumper tilsluttet gulvvarme skal have en normeffektfaktor på mindst 3,2 Luft/vand varmepumper tilsluttet radiatorer skal have en normeffektfaktor på mindst 2,7 Luft/luft varmepumper skal have en normeffektfaktor på mindst 3,6 Brugsvandsanlæg forsynet fra varmepumpe skal mindst have en COP ved brugsvands-tapning på 3,1 23
Små kraftvarmeanlæg BR10 Totalvirkningsgraden inklusive varmeproduktion skal være mindst 80 % for anlæg med sterlingmotor, stempelmotor eller brændselsceller Små kraftvarmeanlæg er anlæg med en varmeydelse på højst 120 kw 24
Cirkulationspumper BR10 Cirkulationspumper i varme-, varmtvandsog køleanlæg skal være A-mærkede eller opfylde tilsvarende energimæssige krav hertil (BR10) 25 For store cirkulationspumper, der ikke er omfattet af A mærkningen, henvises til bestemmelserne om pumper i DS 469, Varmeanlæg med vand som varmebærende medium
Brugsvandspumper BR10 Brugsvandscirkulationspumper i enfamiliehuse og andre mindre brugsvandsanlæg skal have en energieffektivitet svarende til A- mærkede pumper eller have en tilsvarende årlig besparelse gennem styring af pumpen.
Mekanisk ventilation - BR10 I etagebyggeri til beboelse, daginstitutioner og undervisningsrum SKAL grundluftsskifte ske med et mekanisk ventilationsanlæg med indblæsning, udsugning og varmegenvinding 27
Behovsstyret ventilation BR10 I andre beboelsesbygninger (end enfamiliehuse med naturlig ventilation) kan der benyttes behovsstyret ventilation med luftskifte på mindst 0,3 l/s pr. m² Styring efter behovet vil i boliger normalt omfatte styring efter fugtforholdene. Behovsstyring kan også f.eks. inkludere en manuelt betjent emhætte 28
Forcering BR10 Herudover skal luftskiftet i køkken, baderum, wc-rum, bryggers og lignende rum kunne forøges mindst til følgende: Køkken 20 l/s Baderum 15 l/s Særskilt wc-rum og bryggers 10 l/s 29
Ventilationsanlæg BR10 BK2020 Virkningsgrad, tør: Min. 70 % Min 75 % Virkningsgrad, tør, i anlæg som forsyner én bolig: Min. 80 % Min 85 % Varmepumpe, COP: Min. 3,6 Maks. SEL J/m³ Mekanisk udsugning 800 Mek. vent. i enkelt bolig 1.000 800 CAV 1.800 1500 VAV 2.100 1500 30
VE-anlæg Årlig elproduktion fra solceller og vind kan medregnes svarende til det årlige behov Der kan ikke indregnes negativt elforbrug på årsbasis På månedsbasis kan elproduktionen indregnes svarende til, at det dækker elforbruget til bygningsdrift og andet elforbrug Tilsvarende gælder for indregning af solvarme
Solvarme Ved nybyggeri eller renovering af bygninger udenfor eksisterende fjernvarmeområder, hvor forventet varmtvandsforbrug overstiger 2000 liter pr. døgn, skal der etableres solvarmeanlæg 32
Krav til måling af elforbrug Serverrum Nye serverrum skal være forsynet med elmålere til el + køleforbruget Køleanlæg og varmepumpeanlæg skal udføres med automatisk regulering af køle- og varme-ydelsen efter behov Varmt brugsvand, elmåler hvis Energiforbruget til opvarmning og cirkulation af varmt vand overstiger 10.000 kwh i nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri Ventilationsanlæg, elmåler hvis elforbrug til ventilatorer overstiger 3.000 kwh pr. år - i nybyggeri og ved nyinstallation i bestående byggeri varmeforbrug til varmeflader overstiger 10.000 kwh pr. år Bemærk: Ovenstående gælder ikke ved almindelige udvidelser af ventilationsanlæg og varmt brugsvand til andre rum
Krav til termisk indeklima BR10 Boliger: maks. 100 timer pr. år over 26 C og maks 25 timer pr. år over 27 C. Andre bygninger end boliger: Bygherre bestemmer antallet af timer pr. år over 26 C LE kl. 2015 og BK 2020 Boliger, institutioner, kontorer mm. må ikke overskride 26 C, bortset fra nogle få timer i forhold til normalåret.
Energimærkning før færdigmelding Energimærkning skal dokumentere, at kravene til bygningens energimæssige ydeevne er opfyldt Energimærkningen udarbejdes af uafhængig energikonsulent, der er registreret og godkendt til at udarbejde energimærkning Energimærkningen skal foreligge sammen med færdigmeldingen af byggeriet 35
Gynger og karruseller 36
Hvorfor er forbruget ikke det samme som forbruget i energimærket? Beregning af energiforbrig Fejl i udførelse Manglende eller forkert styring og regulering Anden brugeradfærd Forkert klimadata/korrektion
38 Til- og ombygninger Tre muligheder for at opfylde energikravene i BR 1. Mindste isolering af bygningsdele Max 22 % vinduer 2. Varmetabsramme Kan ændre U-værdier og linjetab (max som for nybyggeri) og vinduesarealer i tilbygningen, men varmetabet må ikke overstige det man vil få ved 1 3. Energiramme Mindstekrav til bygningsdele og linjetab
Større ombygninger og andre væsentlige forandringer Ved ombygning og andre forandringer i bygninger skal rentable energibesparelser i gennemføres. Kravet gælder kun for den bygningsdel eller installation, der er omfattet af ændringen. Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, samt bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er undtaget fra bestemmelserne 39
Rentable foranstaltninger Her anvendes rentabilitetskriterier fra energimærkningen Dette indebærer, at de foranstaltninger som skal gennemføres er de, som fremgår af energimærkningen Foreligger der ikke en energimærkning, anvendes de samme kriterier som grundlag Rentable hvis: b e s p a re ls e [kr / år] le ve tid inve s te rin g [kr] [år] 1,33 Som udgangspunkt skal isoleringskravene til tilbygninger samt kravene til installationer opfyldes I bilag 6 til BR10 findes en tabel med konstruktioner og installationer, som det normalt vil være rentabelt at efterisolere 40
Energibestemmelser i BR10 - beregningsmetoden
Beregningsmetoden skal bruges på alle typer bygninger Store og små Simple og komplekse Småhuse, etageejendomme, kontorer, institutioner mv. Skal også bruges ved mærkning af eksisterende bygninger I princippet samme metode, men stor forskel på nødvendig mængde inddata 42
Beregningsmetode Balance mellem: Detaljeringsgrad og beregningsnøjagtighed Kompleksitet og anvendelighed Motivation til energieffektive løsninger og optimering 43
Den danske beregningsmetode Hoveddefinitioner i BR10 Detaljeret fastlæggelse af metoden i SBi-anvisning 213: Bygningers energibehov SBi-anvisningen inkluderer edb-program som består af: en beregningskerne et bruger-interface beregnet til BR, samt en beskrivelse af metode og inddata Beregningskernen kan også bruges af andre programmer fx til energimærkning 44
SBi anvisning 213: SBi anvisning 213: Bygningers energibehov Beregningsvejledning Beregningsmetode og program, Be10 45
Beregningsprogram: Be10 46
Yderligere information om BR www.bygningsreglementet.dk 47