S 4190 - Offentligt Folketingets Lovsekretariat Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på spørgsmål nr. S 4190 af 17. april 2007 stillet af Bjarne Laustsen (S) 25. april 2007 J.nr. 07-203-16 Spørgsmål: Hvorfor er det vigtigt for ministeren at tage kampen om lærernes arbejdstid nu og ikke vente til de ordinære overenskomstforhandlinger i 2008, hvor lærerne alligevel skal have ny overenskomst? Svar: 1. Regeringen har peget på behovet for, at lærernes arbejdstid kan tilrettelægges målrettet efter de lokale behov. Der stilles i dag krav til uddannelsesinstitutionerne om, at de skal kunne tilpasse aktiviteterne til skiftende behov fra de studerende og arbejdsmarkedet. I de seneste år har det medført ændringer i såvel indhold og tilrettelæggelse af undervisningen og den anvendte pædagogik. Centrale aftalereguleringer, der binder ressourcerne til bestemte formål efter ensartede regler, uden hensyn til de konkrete behov og den faktiske tilrettelæggelse af undervisningen, harmonerer ikke med kravene til moderne uddannelsesinstitutioner. Regeringen ønsker derfor, at arbejdstilrettelæggelsen på uddannelsesinstitutioner grundlæggende skal ske som på andre arbejdspladser i dialog mellem medarbejderne og ledelsen. De kommende års demografi og udvikling på arbejdsmarkedet indebærer rekrutteringsudfordringer også i forhold til lærerne. 2. Finansministeriets og Undervisningsministeriets krav om ændrede arbejdstidsregler på VUC og SOSU skal først og fremmest give institutionerne nogle fornuftige rammer for at kunne udbyde gode uddannelser og kurser af høj kvalitet, som matcher de studerendes behov og behovet på arbejdsmarkedet. Undervisningen på VUC og SOSU er vigtige opgaver, som regeringen tillægger stor vægt. For voksenuddannelsescentrene gives bl.a. undervisning til elever, der ikke har de basale færdigheder, som kan være en forudsætning for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet eller at komme videre i uddannelsessystemet. De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er ikke mindst vigtige i forhold til ældreomsorg og sundhedsområdet. Finansministeriet Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K T 33 92 33 33 E fm@fm.dk www.fm.dk
2 Finansministeriet ønsker ikke at tiltræde overenskomster, der bygger på et utidssvarende grundlag. 3. Det er ikke meningen, at lærerne skal arbejde mere, end hvad der svarer til den almindelige arbejdstid på arbejdsmarkedet på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. Det er imidlertid nødvendigt, at lærernes arbejde kan planlægges efter de studerende og den enkelte institutions behov, samt efter den enkelte lærers erfaring og kompetencer. Finansministeriet ønsker, at omfanget af tid til forberedelsen skal tildeles lokalt og skal tilpasses undervisningens indhold og læreren. I dag skal der, jf. eksemplet nedenfor, finde den samme forberedelse sted, uanset behovet herfor. 4. Til illustration af behovet for ændrede regler, vil jeg gerne give et par eksempler på, at de (amts)kommunale arbejdstidsregler ikke er tidssvarende. På SOSU-skolerne gives der ens forberedelse til alle lærere, uanset deres personlige og faglige erfaringer og kompetencer, og uanset hvilken undervisningsopgave der skal løses. Alle lærere bliver behandlet ens, til trods for at deres erfaringer og opgaver er forskellige. Der er mange svage elevgrupper på SOSU, som gør det nødvendigt at kunne lave skræddersyede forløb. På flere SOSU-skoler er der indvandrerkvinder, der kun har begrænset skolegang eller som mangler afgørende kvalifikationer som eksempelvis at kunne færdes med offentlige transportmidler eller køre på cykel (hvilket er afgørende for at kunne virke som hjemmehjælper). En lektion i cykling på 45 minutter udløser næsten en time til forberedelse (55 minutter) uanset, hvor ofte læreren holder den samme lektion for forskellige hold. Alle lektioner á 45 minutter f.eks. i løfteteknik, førstehjælpsundervisning og projektarbejde udløser 55 minutter til forberedelse. Ved ovennævnte eksempler vil det være mere hensigtsmæssigt med små hold og med ingen eller lidt forberedelse til læreren. Lærerne på VUC skal tildeles minimum 375 timer til forberedelse uanset hvor meget undervisning, der præsteres og uanset hvilke opgaver, læreren løser. F.eks. får vejledere, der ikke underviser også samme tid til forberedelse. Selv om visse læreres andre opgaver ikke indgår fuldt ud i arbejdstiden, bliver det uforholdsmæssigt dyrt at lade en voksenuddannelseslærer udføre andre opgaver end undervisning. Fastsættelse af forberedelsestiden tager endvidere ikke hensyn til lærerens personlige og faglige erfaring. På VUC, hvor voksne i vid udstrækning undervises i folkeskolens fag, skal skemaet planlægges et år i forvejen som på folkeskoler, men VUC erne er opbygget som kursusvirksomheder og udbyder kurser af forskellig længde året rundt og optager også elever året rundt.
3 Lærernes arbejdstid skal således fastlægges i tre forskellige typer planer (årsplan, der fastlægger lærerens opgaver og tidsforbruget hertil, halvårsplaner, der fastlægger omfang af undervisning uden for tidsrummet mandag fredag mellem kl. 8.00 og 16.00 og mødeplaner, der fastlægger placeringen af lærerens mødetid, hvilke opgaver der forventes løst og det tidsmæssige omfang heraf). Planerne er i princippet bindende, hvorfor læreren kan opnå betaling for både planlagte opgaver, der ikke løses, og opgaver som den pågældende i øvrigt løser. Planlægningsbestemmelserne gør det stort set umuligt at tilpasse de planlagte aktiviteter til de reelle behov. 5. Organisationernes ønske om at bevare centrale normer for tid til forberedelse og dermed en garanteret forberedelsestid, harmonerer ikke med behovet for at fastlægge ressourceanvendelsen fleksibelt, herunder tiden til forberedelse, efter de faktiske lokale behov. Derfor er det ikke muligt fra centralt hold at garantere lærerne en bestemt ressource til forberedelse, som de havde efter de (amts)kommunale aftaler. 6. Problemet er ikke et spørgsmål om, at lærerne ikke løser de opgaver, de skal og bruger den afsatte tid hertil. Men ønsket om mere fleksible regler skal give mulighed for en anden fordeling af arbejdet under hensyn til de lokale behov. 7. Det kan konstateres, at undervisningsomfanget på såvel SOSU som på VUC er lavt i forhold til henholdsvis undervisningsomfanget på erhvervsuddannelserne og i folkeskolen. Således underviser lærerne ved VUC (almen voksenundervisning) i gennemsnit ca. 22 procent af den årlige bruttoarbejdstid på 1924 timer svarende til 420 timer årligt. Undervisningsministeriet har skønnet, at lærerne på SOSU i gennemsnit underviser ca. 26 procent af den årlige bruttoarbejdstid, svarende til ca. 500 timer årligt. Nye arbejdstidsregler handler om at sikre og øge kvaliteten i uddannelserne. Hvis det er muligt at tilrettelægge lærernes arbejde, så der kommer flere undervisningstimer ud af det, eller kvaliteten på en anden måde øges, vil det være positivt. 8. De nævnte lave undervisningstimetal skyldes en kombination af bestemmelserne i arbejdstidsbestemmelserne, som begrænser ledelses muligheder for at prioritere og tilrettelægge lærernes arbejde, og en prioritering af de opgaver, der skal løses på centret udover undervisning. Da alle lærere er omfattet af samme arbejdstidsregler, er det relevant at vurdere undervisningsomfanget i forhold til hele lærergruppen. En række bestemmelser i arbejdstidsaftalerne efter de hidtidige (amts)kommunale overenskomster for lærerne regulerer ressourceforbruget til alle lærere uanset det konkrete behov. For VUC-lærerne gælder f.eks. tid til forberedelse, bestemmelse om pulje til yderligere individuel og kollektiv forberedelse og aldersreduktion. Endvidere er der i aftalen
4 fastlagt hvor mange ressourcer, der skal afsættes til uddannelsesvejledning samt rammer for, hvordan ressourcerne skal fordeles mellem lærerne. I vedlagte uddrag af statistik for lærere ved VUC, der er beskæftiget ved almen voksenundervisning, er angivet fordelingen af tidsforbruget på opgaver i kursusåret 2001/2002. Det bemærkes, at ferie og fridage ikke indgår i statistikken. Statistikken er udgivet af Amtsrådsforeningen i 2004. Jeg kan således bekræfte, at de opgaver, der har været varetaget af AVU-lærere, ansat i henhold til de hidtidige (amts)kommunale overenskomster, indgår i statistikken over anvendelsen af lærernes arbejdstid. Det fremgår imidlertid ikke af statistikken for kursusåret 2001/2002, at Undervisningsministeriets fagkonsulenter indgår. Der foreligger ikke tilsvarende opgørelser af fordelingen af arbejdstiden for socialog sundhedsskoler. Med venlig hilsen Thor Pedersen
5 Arbejdstidsopgørelse for AVU-lærere fordelt på hovedaktiviteter. Kursusåret 2001/2002. (arbejdstimer á 60 min.) Planlagte timer Procentvis fordeling 1) Undervisning på AVU-niveau (50 min.) 441.424 22,2% 2) Undervisning på FVU-niveau (45 min.) 39.234 2,0% 4) HF-lektioner læst af AVU-lærer 3.590 0,2% 6) Antal vikarlektioner 15.123 0,8% 1+2+4+6 499.371 25,1% 3) Antal timer til FVU-undervisning udover lektioner 24.874 1,2% 5) Antal timer til forberedelse af HF-lektioner læst af AVU-lærere 3.704 0,2% 7) Antal timer til individuel tid (375 t) 436.484 21,9% 8) Antal timer til fælles forberedelse (50 t) 59.332 3,0% 9) Antal timer til ekstra fælles forberedelse mv. (55 t) 55.376 2,8% 11) Antal timer til opgaverettelse 94.470 4,7% 15) Antal timer til eksamination, censur (inkl. evt. transporttid) og tilsyn 87.404 4,4% 3+5+7+8+9+11+15 761.644 38,2% 10) Antal timer til udviklingsarbejde, som ikke ligger i fælles forberedelse 38.183 1,9% 18) Antal timer til PAM, projektledelse og ledende faglærere 56.838 2,9% 10+18 95.022 4,8% 12) Antal timer til pauser under det udvidede undervisningsbegreb 104.886 5,3% 13) Øvrig tid til pauser 32.836 1,6% 14) Antal timer til mødeaktivitet 53.719 2,7% 12+13+14 191.442 9,6% 16) Antal timer til uddannelsesvejledning under det udvidede undervisningsbegreb 75.211 3,8% 17) Antal timer til øvrig uddannelsesvejledning 30.986 1,6% 19) Antal timer til transport mellem forskellige undervisningssteder 18.709 0,9% 20) Antal timer til tilsyn med samlinger 33.433 1,7% 23) Timer til efter- og videreuddannelse (inkl. transport) 63.526 3,2% 24) Antal timer til frihedsopsparing for tjeneste i aftenperioden 6.181 0,3% 25) Timer til tillidsrepræsentant og sikkerhedsrepræsentant 16.018 0,8% 26) Vejledning til selvstuderende 1.014 0,1% 28) Antal timer til ekstra tid til lærere på 60 år og derover 18.414 0,9% 16+17+19+20+23+24+25+26+28 263.493 13,2% 34) Antal undertimer ved kursusårets afslutning (ej afholdte timer) (+) 17.581 0,9% 34 17.581 0,9% 32) Antal overtimer (uden tillæg), som henlægges i timebank (-) 11.480 0,6% 33) Antal overtimer (uden tillæg), som overføres til 2002/03 (-) 31.576 1,6% 35) Antal overtimer, som udbetales (-) 57.916 2,9% 30+31+33 (Overtimer) 100.972 5,1%
6 (arbejdstimer á 60 min.) Planlagte timer Procentvis fordeling 29) Andet 63.307 3,2% I alt (ekskl. ferie): 1.992.832 100,0% Heraf overtimer: 100.972 5,1% Heraf tilspadseringstimer (inkl. reduktion) 78.932 4,0% Overarbejde set i forhold til undervisning Overarbejde/Undervisning: 20,22% Overarbejde set i forhold overarbejde og undervisning Overarbejde/Overarbejde + Undervisning: 16,82% Overarbejde og undertimer set i forhold til undervisning Overarbejde + undertimer/undervisning: 23,74% Kilde: VUC Statistik Kursusåret 2001/2002, Amtsrådsforeningen 2004