Å-DALEN. 16. årgang nr

Relaterede dokumenter
Å-DALEN. 16. årgang nr

Å-DALEN 19. årgang nr

Å-DALEN. 20. årgang nr

Å-DALEN. 15. årgang nr

Å-DALEN. 19. årgang nr

Å-DALEN. 17. årgang nr

Å-DALEN. 15. årgang nr

Å-DALEN. 14. årgang nr

Å-DALEN. 15. årgang nr

Å-DALEN. 16. årgang nr

Å-DALEN 20. årgang nr

Å-DALEN. 18. årgang nr

Å-DALEN. 17. årgang nr

Side2/9. Billeder af maskinerne: Flishuggeren

Grønt Rådsmøde den 6. december december 2018 stevns kommune 1

Å-DALEN. 18. årgang nr

Å-DALEN. 22. årgang nr

Å-DALEN. 21. årgang nr års jubilæum maj 1995 maj 2015

Livø tur Video. Grafisk & Foto

Naturplejenetværkets træf 2016 på naturlokaliteter i Jammerbugt Kommune den maj

MANDAG 14.FEBRUAR TIRSDAG 15.FEBRUAR. Det er nu ved at blive hverdag. Anne Marie smutter på Uni.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

Turen efter solnedgangen - på en kold, klam og tåget dag. Af Allan Kierulff en fotoakrobat.

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

HYTTEFADET. Nr årgang Dec Medlemsblad for Hillerød Lystfiskerforening

Juni - juli - august 2018

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Å-DALEN. 12. årgang nr

Riis Friplejehjem. Lev livet hele livet

Vinterroning. Og jo det kan være ganske koldt om vinteren. Men det gælder uanset om du er på land eller på vand.

St. Hans i overraskende tørvejr Tekst og billede N.M. Schaiffel-Nielsen

Naturen som social løftestang Logbog

Stauning Kommunal Plantage

H E L E E Nr 3 marts 2015

Naturoplevelser i Fredericia Kommune 2017

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

På øens østlige side er der bygget en fiskebro, som bl.a. kan benyttes af handicappede i kørestol.

2013 Byvandring - Kunst i Skjern. Ny Skjern Borger kåret. Billeder fra oprydning i anlægget. Gelænderet til K.T. Nielsens Bro

ISTID OG DYRS TILPASNING

Å-DALEN. 17. årgang nr

Kugler i fladjern. Fyldte træer

Landstrygerne, Varde 2017 medlemsblad nr. 105

OSTEN P FALKE juli 2017 Figur 1

Å-DALEN. 20. årgang nr

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Å-DALEN. 23. årgang nr

April Vedlagt i dette nummer: Formandens beretning Info fra Vandværk

Sind Oplevelser i fællesskab med andre

Aktiviteter med beboerne

Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den maj

Referat fra Lind Borgerforenings generalforsamling 02.februar Velkommen til Lind Borgerforenings 55 års generalforsamling 2017

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

Nyhedsbrev. uge

RAPPORT FRA GRÅKRAGERNES SENESTE TUR

Jagt hos Knud, Mogens og Erling Lørdag den

Så er sommerferien slut..

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Afslutning d. 31. marts 2014

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 8 August årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Blue Hors et flot sted med mange smukke heste Tekst og billeder N.M. Schaiffel-Nielsen

Kyst til kyst. 9. juli -? juli 2016

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Tversted Borgerforening Nyhedsbrev Maj 2016

Velkommen til Jungshoved

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

OBS: Der er ingen dans tirsdag den 8. marts.

Naturpleje på Tårnborg Borgbanke.

Vi holdt en lege pause, i en hule og der blev fisket i et vandhul. Diverse blade, grene og svampe blev samlet, til at tage med hjem.

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Nyhedsbrev sommer 2015.

Struer Folkedanserforening

November 2016 månedsbrev skrevet af Hanne Ullitz. Pattegris spisning 12.10

Grønne spirers konkurrence. Dagplejen Beder/Malling

Landstrygerne, Varde August 2018 medlemsblad nr. 108

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Oversigt over Holstebro Kommunes naturvejlederture 2015

for prangende og påfaldende. Den der lever skjult lever godt.

Skovteamet. Hver morgen starter t skovhjælperne med at gøre naturlegepladsen brugbar. Der tændes bål, vaskes borde og bænke. brænde.

Vildmarkstur til Halland med skøn natur og masser af velvære Lørdag den 25. søndag 26. august 2018

En kort introduktion til produktion af hjemmelavet bjesk af: Naturvejleder Bo Storm, Frederikshavn Kommune

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Efterår September, Oktober, November

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Å-DALEN. 14. årgang nr

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Kom og få en hyggelig dag. Ta nabo, venner, og familie med til en sjov dag i Forsamlingshuset. Dagens program:

Naturplejeforeninger for alle

Dag 6 Island d. 7/8-2016

Generalforsamling 2016 Bøstrup Strand grundejerforening Lørdag d 18. juni 2016

Veloverstået livsstilsmesse

Afslutning på folkedanse-sæsonen.

Simon og Viktoria på skovtur

Landstrygerne, Varde 1. kvartal 2015 medlemsblad nr. 98

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Transkript:

Å-DALEN 16. årgang nr. 2 2010

Bestyrelsen for Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse Adresse Telefon E-mail Interesser Formand Elverhøjen 8, Vallø 4600 Køge 5626 6574 ella@ Naturpleje, Planter Næstformand Svend Bjørn Keil Varpelev Bygade 3, Varpelev 4652 Hårlev 5657 8442 svend_bjørn@ Geologi, Foto Historie, Arkæologi, Kasserer Inge Ambus Sekretær Sine Hald Medlem Kirstine Østergaard Medlem Claus Nielsen Medlem Dineke Ritzema Suppleant Jens Jørgensen Cypresvej 15, Strøby Egede Møllemarken 46, Vallø Skolevangen 15, Hellested Bakkehældet 101 4600 Køge Hovedgaden 66 Elverhøjen 2, Vallø 4600 Køge 5626 7332 inge@ Folkeminder Historie, Arkæologi, Folkeminder, Planter 4600 Køge 5626 7513 sine@ Naturpleje 4652 Hårlev 5650 1467 kirstine@ Botanik, Naturpleje 5626 7605 claus@ 4652 Hårlev 5628 6969 dineke@ 4600 Køge 5626 8873 jens@ Historie, Foto Trafikproblemer Revisorer: Anne Jørgensen og Kai Damgaard Revisorsuppleant: Sten Sjølund Redaktion: (ansvarshavende), Inge Ambus og Kirstine Østergaard Kopiering er tilladt med kildeangivelse. Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte eller dele artikler til flere numre. Hjemmeside: www. Forsidebilledet er tegnet af Ullrich Rössing 2

Et vanskeligt år for Ådalen Vejret i de forskellige måneder har været lidt anderledes end tidligere. Hvor vi plejer at have en våd juli og tør august blev det i år lige omvendt. Det betød dog, at de enge, der havde kvæg kunne blive græsset godt ned, selv om kreaturerne kom sent ud pga. det våde forår. Desværre måtte kreaturerne også lidt tidligere hjem end ellers. Den tørre juli gav heldigvis mulighed for høslet på en del af engene. En hel del af engene er meget fugtige, og der er mangel på kreaturer, og det betyder at mange af engene er ved at gro til i sødgræs og andre høje urter. Det er til skade for både de små sarte engplanter, men også for fuglelivet, især vadefuglene og de jordrugende fugle. På længere sigt er det også til skade for landmændenes økonomi, idet Plantedirektoratet måske fremover ikke kan give tilskud til ikke- plejede arealer i Natura 2000 området, som jo størsteparten af Tryggevælde Ådal ligger i. På et lodsejermøde om Tryggevælde Ådal, udtalte konsulent Rikke Sønder fra Gefion, at Plantedirektoratet er ved at stramme op på reglerne for tilskud. Den enkelte landmand skal derfor selv finde de støtteordninger, der passer til hans areal og ikke bare lade stå til og søge de tilskud, som han plejer. Det betyder alt sammen meget svære tider for driften af ådalens meget smukke og udbredte natur, som vi jo alle sammen kan nyde godt af, når vi færdes i landskabet. Vi må håbe, at lodsejerne i Ådalen fortsat kan og vil bruge ressourcer på at få plejet den. Foreningen har brugt meget tid i sommer på at samle materiale og høre mange menneskers mening om Stevns Kommunes planer for omfartsvej ved Strøby Egede og skolesti ved Hellested. Vi i foreningen vil fortsat kæmpe mod en omfartsvej ved Strøby Egede og vi vil anbefale en cykelsti langs landevejene ved Hellested (se artikel andet sted i bladet). Jeg vil hermed til slut takke gamle og en hel del nye medlemmer for deres støtte i form af betalt kontingent samt mundtligt tilsagn til foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse s arbejde. Det glæder og varmer os i bestyrelsen. 3

Flotte nye tegninger til Å-dalen. Vi har fået nogle meget flotte tegninger til vores foreningsblad Ådalen. Én af dem er billedet på dette nummers forside. Ullrich Rössing, der er en meget berømt billedkunstner, har skænket foreningen ret til at bruge 12 flotte tegninger med motiver fra Ådalen. Ullrich Rössing har sammen med sin hustru Mette Lise Rössing været ude og tage fotos i ådalen, hvorefter der er udarbejdet nogle flotte tegninger. Ullrich Rössing har tegnet og Mette Lise Rössing har i mange år vævet motiverne, og deres fælles kunstværker hænger bl.a. i mange kirker. Ullrich Rössing har også udarbejdet logoet Agerhønen til Landsforeningen Martin A. Hansen. Vi er i foreningen meget taknemmelig for at modtage sådan en fin gave og takker mange gange for den. Skolestien mellem Hellested og Hårlev Selvfølgelig skal børnene i Hellested have en skolesti, så de trygt kan køre til Hotherskolen i Hårlev. I foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse mener vi desuden, at man skal tage mange ting i betragtning, når man skal anlægge en sådan. Der skal ikke kun tænkes i lige linier og økonomi. Der læses desuden i Dagbladet d. 27. september, at der kan lånes yderligere statspenge til cykelstier, så lad os få noget kvalitet, der ikke kolliderer med marker og natur. I foreningen vil vi foretrække en cykelsti, der løber langs landevejene Bygaden og Faxevej. Stien er lang og løber bl.a. i Faxe Kommune, men vi har hørt, at man i Faxe Kommune ikke er uvillig til at være med til at arbejde for sådan en cykelsti. Der er faktisk cykelsti helt fra Køge, og ved at forlænge cykelstien videre fra vejen til Lille Linde kan man lokke mange cykelturister til Stevns. Turen vil være varieret og smuk, da den vil gå ned over Troldhættebroen ved Tryggevældegården, løbe forbi det berømte hus Mor Karens Hus 4

ved kanten af åen, hvor der er en smuk udbredt udsigt over engene. Turen ind igennem Hellested med dens mange smukke gamle huse og gårde. Evt. med ensretning omkring kirken, hvor den historiske præst Peder Syv, har været og her samlet de små mundheld, som alle kender. Turen vil gå forbi bl.a. Hellested Brugs, hvor man kan købe forfriskning. Herfra kan cykelturen fortsætte landligt og trygt helt til Arnøje, hvor man kan fortsætte ud gennem det udstrakte kønne flade Stevnske landskab med dens mange stynede pile og popler. Skolebørnene vil få en længere cykeltur, men de vil kunne færdes langs landevejen, hvor der er mere trygt, da der kører biler på vejen. Foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse ønsker ikke en cykelsti ad Maglehøjvej og derefter ned over mark og eng af følgende grunde: Vi ønsker ikke et anlæg i form af en 3 m bred cykelsti på pæle igennem et stykke natur i et EU-beskyttet Natura 2000 område. Vi mener, at Maglehøjvej er for smal og for farlig for skolebørnene, især når de kører ned af bakke til Bygaden, det er faktisk livsfarligt. Vi mener ikke, at børnene vil føle sig trygge på cykelstien i den mørke årstid, selv om der vil komme lys, der tænder. Stien vil derfor ikke blive benyttet. Der er mange rastende fugle på engene i den mørke tid, og de vil blive forstyrret ved lys, der tænder og slukker. Vi mener ikke, man skal anlægge en sti tværs igennem markerne, der vil ødelægge driften af jorderne og samtidig nedsætte landbrugsejendommenes værdi. Vi mener, at man skal udnytte egnens store potentiale til at lokke flere gæster, her i blandt cykelturister, til Stevns. Her kan vi virkelig vise, hvad vi her på Stevns kan byde på i form af Hellesteds dejlige rolige landsbyidyl, udstrakt ådal og ro og fred samt frisk luft. I foreningen Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse kan vi godt gå med til at anlægge evt. trampestier, der følger de naturlige skel i landskabet, og som ikke er ødelæggende for natur, kultur og mennesker - og hvis de kan anlægges med ejernes velvilje og accept. 5

Natravn og mosehornugle! På forårets sidste dag d. 31. maj havde knap 50 personer en uforglemmelig vandretur over Tryggevælde Ådal. Vandet stod højt i åen, ca. 40 cm over daglig vande, men den forhøjede Kirkesti gjorde, at stien over ådalen var tør. Kun lige ved selve broen måtte vi soppe i lidt vand. Engfuglenes færden var ret begrænset, og vi troede først, at det skyldes, at vejret var køligere end ellers på denne årstid. Solen stod smukt ind fra vest, mens mørke regnskyer lå ude over Bugten, hvilket gav det hele et utroligt flot skær. Senere forstod vi, at fuglene også var trykket, fordi en stor mosehornugle svævede hen over engene på jagt efter føde. Mosehornuglen fotograferet af Kai Damgaard Mosehornuglen er formodentligt på træk, da den yngler i Sønderjylland. Vi fik dog set rørspurv, sivsanger, vibe m.fl., mens bekkasin og rødben kun lod sig høre nede i vegetationen. I krattet nede ved fugletårnet brød fuglestemmerne dog løs, da de mange nattergale satte ind med deres dejlige aftensang, mens deltagerne nød et hvil og en kop kaffe. Alt imens 6

vi stod der, troede vi, at en falk kom forbi, men heldigvis havde vi jo ornitolog Niels Knudsen med os, der kunne fortælle, at det var en natravn. Så kunne vi også godt se, at den jo fløj lige som en svale på jagt efter natinsekter. Natravnen er en meget sjælden gæst på vore egne, så vi var alle helt opløftede, da vi gik tilbage ved nattergalens sang og den røde solnedgang lysende ned i åen, der blev som guld. Slåning med le på Strøbyengen en fiasko Foreningen forsøgte sig med et arrangement søndag d. 4. juli, hvor man kunne komme og give et nap med at hjælpe naturen. Det var slåning af græsset med gammeldags le, der stod på programmet.. Det var meget varmt og stille vejr, så vi vil tro, at folk havde søgt til stranden i stedet for at komme ud på engen. Et enkelt medlem foruden størstedelen af bestyrelsen var dog mødt op, og vi fik slået en smal bræmme, hvor de vigtigste blomstrende engplanter står. Sveden haglede af os, men vi synes selv, at vi fik slået nok til at der kan komme lys og luft ned til de spæde planter. Vi fandt da også både kødfarvet gøgeurt, trævlekrone, mynte, skjaller, kællingetand m.v. Onsdagen efter mødtes 3 af os igen, og mens Kirstine og undertegnede fik revet plantematerialet væk, fik Niels Knudsen slået den sidste vigtigste del ned mod åen. Vi sluttede af i det tiltagende tusmørke i den dejlige lune sommeraften, mens freden sænkede sig over ådalen. Kommunen ejer jo engen, så vi bad dem, om ikke man kunne klare resten med en maskine eller få sat noget kvæg ud på engen, som er blevet fint indhegnet. Desværre er der i skrivende stund ikke sket noget, så vi er glade for det, vi nåede i år, for det er her de mange fine spændende engplanter står, og de har så en chance for at vokse op og blomstre igen til næste forår. 7

Vandretur i Ådalen Foreningen deltog i år i arrangementet Vandrefestival Sjælland 2010. Det var en let kold og blæsende aften d. 8. september, men alligevel var der mødt en pæn gruppe mennesker op, både ved Strøby og St. Tårnby Kirke. Herfra vandrede vi ned imod ådalen, hvor vi mødtes. Vi fik fortalt om ådalens kultur- og naturværdier, set på planter og iagttaget de fugle, der fløj forbi, bl.a. den blå kærhøg. Turen gik videre ud til fugletårnet, hvor vi på skift i gåsegang gik ud ad plankerne og besteg den fine lille platform, hvor der er en fin udsigt over engene. Tilbageturen gik ad forskellige veje, og en lille gruppe tog den store tur ad Rødhøjvej og tilbage over åen i det tiltagende mørke. Det var en hyggelig tur, hvor alle kunne være med. Det nye fugletårn På nuværende tidspunkt kan man se de høje bjælker, der skal bære platformen på det nye fugletårn, der er ved at blive lavet lige inde på engen neden for Engvej fra St. Tårnby. Ejeren af engen vil vi hermed sige tak for, at vi må stille tårnet her, hvor man får den flotte vide udsigt over store dele af den udbredte ådal, og hvor mange fugle plejer at holde til. På den anden side af åen, lige vest for sportspladsen vil der blive sat et shelter op, lavet en lille bålplads og yderligere et sæt borde og bænke, alt sammen så også handicappede med kørestol kan benytte det. Projektet er en del af det Kirkestiprojekt ved Strøby, hvor første del blev indviet sidste år. Projektet er et samarbejde mellem Strøby Borgerforening, Handicaprådet, Stevns Kommune, Danmarks Naturfredningsforening samt Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse. Alt træarbejdet bliver udført af unge fra Køge Produktionshøjskole (Klemmenstrupgård), som også udførte arbejdet på det gamle fugletårn. Vi glæder os til arbejdet er færdigt, selv om det først bliver vejr til at bruge det rigtigt til næste år. 8

Tur på Elbækengen Søndag d. 20. juni var udråbt til at være både De vilde blomsters dag og andendagen af årets Liv langs kyst og klint på Stevns, derfor havde vi i bestyrelsen besluttet at afholde et arrangement på Elbækengen, som rummede begge. Vi startede kl. 14 med en blomstertur, hvor Inge og jeg førte an. Vi så først på de almindelige ukrudtsplanter, mens vi bevægede os mod engen. Ved overgangen til engen støder man på helt andre planter, og i år var der gøgeurt i mængder. De stod bare over det hele og lyste i deres varierende farvetoner fra lyserød til lilla. Der er faktisk kun to arter af gøgeurt på Elbækengen nemlig kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt, men der er en utrolig variation i deres fremtoninger. Selvfølgelig var der mange andre arter der blomstrede. Bukkeblad stod med store, smukke, hvide blomsterstande og den kødædende vibefedt med de skinnende lyse blade og de violagtige blomster tiltrak sig også opmærksomhed. Engtroldurt, stor skjaller, smalbladet kæruld, tormentil, mynte, tvebo baldrian, hjertegræs og mange flere præsenterede sig på fornem vis. Efter blomsterturen var der en forfriskning, som var mynte-te, kryddersnaps eller hyldeblomst-drik. Derefter var vi rundt på engen og nede ved Tryggevælde Å for at se på dyrelivet. Det var mest de små vanddyr, som kan fanges med net, vi fik kigget på. Alt, hvad der kan flygte, gør det jo, når vi mennesker kommer larmende, og selv om dagen sluttede i øsende regnvejr, havde vi alligevel nogle hyggelige timer med nogle gode naturoplevelser. Kirstine Østergaard Næste år afholdes Liv langs kyst og klint på Stevns d. 25. og 26. juni - De vilde blomsters dag bliver d. 19. juni. 9

Giv Naturen en Hånd på Elbækengen den 15. august. Midt i august måned efter nogle dage med heftige regnskyl havde vi sammen med DN arrangeret stor naturplejedag på Elbæk-engen søndag den 15. august. Heldet og vejrguderne var med os den dag, hvor vi kunne nyde et flot sommervejr, mens vi alle arbejde hårdt for at få bund i de mange friske skud på de gamle elletrunter. Dagen startede allerede kl. 10, hvor der var mødt et lille hold af morgenduelige og aktive mennesker fra de to foreninger, som var klar til at gå igang. Til alt held var der ud over de mange ørnenæb og sakse medbragt 2 kratryddere, som hurtigt viste sig at være en stor hjælp, da vildskuddene mange steder allerede havde nået en pæn størrelse. Vi var enige om at prøve tidligere end ellers for at se, om det tidlige tidspunkt ville stresse elletræerne, så de måske ikke skyder helt så meget til næste år. Resultatet får vi først til næste år, så derom kan vi intet sige endnu. Nick Leyssac fra Danmarks Naturfredningsforening var tidligt dernede med alle de mange gode redskaber, som foreningen låner ud til naturplejedage. Efter en kort velkomst fik vi en længere snak om, hvordan vi bedst kan stresse træernes rødder, så arbejdet bliver nemmere fremover. Vi har i den forbindelse prøvet i et område at skære elleskuddene helt nede ved grunden og i et andet område at skære dem en 5 cm over basis for at se, hvilken forskel det giver fremover. Desværre var en kun en tapper lille flok, der var mødt. Vi måtte erkende, at dagen nok lå alt for tæt på sommerferien. Vi kunne til gengæld glæde os over, at de store mængder vand, der var faldet i de forløbne uger, endnu ikke var nået helt ned til engen, så den var fint farbar endnu. Dog stod der lige inden for lågen en lille sø med vand. Vi har sammen med afgræsseren overvejet, hvorvidt den større mængde vand lige i dette område kan skyldes, at træerne i hegnet er fældet, så der ikke bliver suget så meget vand op som tidligere. Hvis dette virkelig er tilfældet, vil 10

det være vigtigt at få plantet et nyt hegn inden alt for længe. Alligevel lykkedes det at slæbe de fleste af de klippede ellegrene op på marken, så de engang i vinter kan fjernes eller brændes af. Den lille gruppe tapre naturplejere knoklede hårdt en hel dag afbrudt af forkosten, hvor strategier for fremtidens arbejde blev diskuteret og et par kaffepauser med lækker hjemmebagt kage, som foreningen stod for. Et par af deltagerne var kommet langsvejs fra for at være med til at passe denne naturperle, fordi fortalte de, at de selv nød den gennem sommerferien. Trods en meget stor arbejdsindsats fra de fremmødte deltagere, var det dog ikke muligt at nå mere end omkring halvdelen af opvæksten. Vi blev derfor enige om, at mødes nede på engen en gang senere på året for at tage resten af skuddene. En del af grenene blev bragt hen til en, der har geder for at undersøge, om geder vil spise el, når ingen andre dyr vil. Det viste sig hurtigt, at de sætter endog meget stor pris på ellegrene. Måske vil det i fremtiden være muligt i en kort periode i højsommeren, hvor alt er tørt, at sætte geder på det øverste stykke til at fjerne elleopvæksten. Dagen sluttede med et stort hit. Selvfølgelig måtte vi jo lige rundt for at se, om eng-ensian var at finde i blomst. Det var den ikke, men til gengæld fandt vi til vores store glæde et par eksemplarer af pukkellæbe, der stod med frø. Da vi forgæves havde ledt efter den året før, var glæden naturligvis stor over dette fund. Samtidig kunne vi nyde rørhøgen, som flot sejlede hen over engen, mens køerne, der ellers havde været helt oppe for at se på de mærkelige gæster, der gik og knoklede, igen luskede ud på det store område med sødgræs, hvor de elsker at opholde sig, når engen er tør nok. Alt i alt en meget vellykket dag. Inge Ambus se billeder fra dagen på http://www. 11

Giv Naturen en Hånd Trods de store mængder regn er vi optimister. Vi satser på, at vinden har blæst vandet væk. Derfor indbyder Tryggevælde- og Stevns Ådals Bevarelse og DN- Stevns endnu engang til Naturplejedag på Elbækengen Lørdag Den 16. oktober kl. 10-16. Medbring gummistøvlerne og gerne arbejdshandsker, ørnenæb og havesaks. Vi kommer med frokost, øl og vand og måske en enkelt kryddersnaps. Kaffe og hjemmelavet kage. Vi håber, at mange af foreningens medlemmer vil bakke op om arrangementet ved at deltage i kortere eller længere tid i løbet af lørdagen. Vi er på engen fra kl. 10 til kl. 16, men man kan frit komme i hele perioden. Blot skal man selv finde vej ned til Elbækengen, da vi starter dernede kl. 10. Adressen er Køgevej 72, St. Tårnby, 4600 Køge Vel mødt. Inge Ambus 12