Denmark Teaching English Frilæsning åbner døre. Ideer til at planlægge/afholde læsekurser i engelsk. Disse tanker er skrevet ud fra erfaringer med læsekurser i engelsk i 5.-8. klasse. I flere år havde vi på min skole nogle timer, vi kaldte konsulenttimer. Det var ikke mange, for alle fag skulle selvfølgelig tilgodeses. En del fag faldt hurtigt fra, så snart var kun billedkunst, edb, dansk, matematik, tysk og engelsk med i ordningen. Én eller to lærer(e) pr. fag delte timerne, hvor der var mulighed for i samarbejde med faglærerne og klasserne at lave noget ud over det sædvanlige. Vi drøftede i vort interne engelske fagudvalg, hvordan de tildelte timer bedst kunne udnyttes, og hurtigt blev vi enige om, at jeg, som fik tildelt timerne til engelsk, skulle hjælpe kolleger med bl.a. læsekurser. Tidligere havde jeg lavet læsekursus i egne klasser, men nu skulle det sættes i system til brug for andre. Der var ikke tale om mange timer, da så mange klasser som muligt skulle kunne deltage, men det var ca. 12 timer pr. hold, hvilket kunne være én klasse eller hele årgangen. Tidsforløbet: ca. 3 uger altså ca. 9 lektioner. Engelsk fagudvalg Landskursus 2010 Optakten: Eleverne skulle arbejde 2 eller 3 sammen. De valgte selv samarbejdspartnere, for at bevare lysten og be stemt og så trygheden og hyggen ved at være sammen med den/ de gode kammerat/er. Eleverne fortalte mig, hvilket emne de gerne ville læse om. Dette skete helst et par måneder, før kurset skulle køre, så der var tid til at indsamle bøgerne. Eleverne blev bedt om at skrive e.g. dyr, ikke skildpadder eller mus, sport, ikke fodbold eller bordtennis, det ellers kunne blive ret umuligt at opfylde ønskerne. Faglæreren gav mig en idé om, hvilket niveau de enkelte var på. Bøger til de enkelte emner blev fundet hovedsagelig fra egen store samling, - læs derom under ideer til frilæsning
- men også suppleret fra eksterne samlinger. Der var to helst tre eksemplarer af hver bog i kassen. Disse bøger var af forskellig sværhedsgrad, så for skelligt niveau kunne til godeses. Bøgerne blev sat i kasser med emnet skrevet på kassen, så det var lige til at gå til. Forløbet: Eleverne valgte en titel fra kassen, satte sig i egen gruppe og læste bogen højt for hinanden. Ved timens slut ning aftaltes, hvor meget der hjemme skulle læses til næste gang. Eleverne skulle af og til stoppe op i arbejdet og nedskrive nogle stikord ang. indhold til senere brug. Afleveringen: Nogle kolleger ønskede, at eleverne skulle skrive et kort referat og en bedømmelse af bogen. Dette blev især valgt, hvis kollegaen var alenelærer i alle lektionerne. De fleste valgte, at der blev øvet i gruppen på at aflevere et mundtligt referat og bedømmelse af bogen. Alle skulle selvfølgelig give et bidrag, men ikke nødvendigvis lige meget. Dette skulle afleveres til læreren, men her kunne der let blive kø, så det var en stor fordel, hvis konsulenten kunne deltage i nogle timer. Af og til blev det også klaret, hvis der var praktikanter i den periode. I nogle tilfælde kunne en kollega fra støttecentret være med, da vi havde bedt alle elever med behov for støtte fri i den periode. Nogle kolleger valgte at lave en kombination mellem skriftlig og mundtlig aflevering. Evalueringerne fra eleverne var næsten udelukkende positive, for: de havde helt klart haft en rar tid, og de kunne virkelig mærke det flyttede noget. deres idé om egen formåen havde fået et løft. Dog var der også elever, der syntes, at tre uger med at lave det samme bare var så ufatteligt kedeligt. Dette kunne ikke overraske og heller ikke ødelægge glæden over meldingerne fra de allerfleste. Evalueringerne fra kollegerne var positive, for: de havde set stor iver, engagement, lyst og glæde hos de fleste elever. Evalueringen fra undertegnede kunne kun være positive, for: jeg følte, de fleste elever inspirerede hinanden til at få læst meget, så der blev læst og læst i den periode. Heldigvis fortsatte de allerfleste med at læse på egen hånd, men herom kan der læses under ideer til frilæsning. Selvfølgelig blev evalueringerne fra alle parter sendt til forældrene og ledelsen. På de fleste skoler er hverdagen i dag organiseret sådan, at der er så få lærere som muligt til at klare undervisningen på en årgang eller et team. Dette har absolut sine fordele, men ulemperne er, at vi ofte mangler en sparringspartner ang. eget fag. Det at kunne lave undervisningsforløb sammen, planlægge året, hjælpe hinanden i hverdagen, lave holddeling hvis lektionerne eller nogle af dem er lagt på samme tid for en årgang - på tværs af klasser m.m. er gjort vanskeligere. Dog kunne du måske starte med: at lave det sammen med en kollega på et trin over eller under din klasse, for niveauet i en klasse spænder normalt over flere klasser. at lade eleverne vælge mellem kun 2-4 emner, som du ved, du kan finde materialer til. Held og lykke med arbejdet. Hanne Feld Ps. Hvis noget er uklart, eller du ønsker flere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte mig på: hanne.feld@skolekom.dk
Frilæsing the gate to vocabulary, grammar, culture, and fun. That s the way that I present frilæsning in my classes. When you get kids to read you open a universe of learning to them. AND as one of my favourite motivation researchers (Emma Ushioda) says motivation is socially transmitted. So the trick is to get your kids to talk about their frilæsning. Because then the other kids will think, oops if he is reading and says that it is fun, and that he is learning, then I want to too. Point out too that it is really cool if a kid can read a book in a foreign language, because it is fantastic! It is a little miracle. So get your kids to talk about their reading, then you are going places and your kids will have seriously started to take responsibility for their learning. And that is what it is all about! Get your kids reading and they will start learning. Give them the freedom to choose and then you will set free their intrinsic motivation and let s face it, we all know that everything that we really have learnt, we have learnt because we ourselves chose to learn it. Thus frilæsning gives each child the opportunity: And Amazon.co.uk has thousands of books for about 40 kr. each or even less and if you order several books together then you save on post and packaging Suddenly kids realise that they are being taken seriously and in my experience they then behave seriously. My kids write logbooks and they have to write about their frilæsning thus they read and then they communicate about their reading by writing to me and their classmates about it. Kids who read learn: Vocabulary. Their grammar improves because they get used to e.g. the different word order we have in English. They learn about culture... especially if what they read is authentic (written by English speakers for English speakers). And most importantly they learn that they can take responsibility for their learning. Frank Lacey to choose. to take responsibility for his/her learning. to evaluate his/her learning. to learn at his/her own pace. And if the kids even get to choose which books you should buy, then they are really encouraged to take responsibility! In my school we have a fagbudget of over 20.000 kr and I can usually get 2-3000 kr. of that, which I then allow the kids to spend if a child says that she liked a book, I ask should we buy another written by the same author.
Ideer til at få gang i engelsk frilæsning. Ret snart efter at vi på min skole startede vort eget engelske fagudvalg i 1968, begyndte vi at opbygge en samling af frilæsningsbøger til engelskundervisningen. I de første mange år indkøbte vi årligt 2 ex af 100 titler. For at hjælpe skolebiblioteket fandt fagudvalget titler, forlag m.m. Alle indkøb var fra engelske forlag, da prisen var meget lavere end fra danske. Så snart bøgerne kom hjem, blev der sat tape af forskellig farve på bøgerne. Vi valgte 5 forskellige farver, og selvom flere klasser har fået engelskundervisning siden da, er dette blevet bibeholdt. De forskellige tapefarver viser sværhedsgrad ikke klasse. I starten noterede eleverne selv, hvilken bog de havde læst. Hver elev havde en side i et hefte i katederskuffen. Kravet var, at de altid skulle notere farven på den tape, der var på bogen. Heftet blev flittigt brugt topscoreren var 25 for ét års læsning også til at finde ideer til næste bog. Ofte kiggede de i heftet og forhørte sig hos klassekammeraten om indhold m.m., når de skulle vælge en ny. Der var intet andet kontrol fra min side, men det var tydeligt, at det ikke var rart at blive spurgt om en bog, hvis man ikke havde læst den. Nogle snød sikkert, men udbyttet hos læserne opvejede alt. Antallet af læste bøger blev hen ad vejen sat til mindst 8 pr. år. Det svarer til 4 i efteråret og 4 i foråret. Der er altid nogle engelsktimer, hvortil der er ingen eller kun få lektier, så det kan klares der. Dette blev elever og forældre orienteret om fra årets start. Med årene blev afleveringsdelen sat mere i system. Derfor blev det i de seneste år, hvor jeg udelukkende havde elever fra 7.- 9. klasse, ændret til, at eleverne fra årets start fik deres eget bånd, hvorpå de siddende i grupper på en minirecorder indtalte referatet og nu også gerne kommentarer ang. deres bog. Derved fik alle læst og talt om egen bog samt lyttet til andres bøger, og jeg kunne tage båndene hjem og lytte til deres afleveringer. Hvis en elev var syg eller ikke havde læst, hvilket selvfølgelig også skete, kunne de få båndet med hjem og indtale det derhjemme. Efter aftale i teamet skulle jeg tage mig at bl.a. notatteknik, hvorfor der til afleveringerne skulle følge den liste over stikord, som blev brugt ved indtalingen. Selvfølgelig stod der også mere end stikord på nogles papirer, men det klaredes individuelt. Bøgernes sværhedsgrad og længden af det indtalte aftaltes også individuelt. Et par gange om året fik de eget bånd med hjem, sådan at forældrene kunne høre det, men også så de selv kunne lytte flere indslag igennem evt. sammen med en kammerat og vælge til logbogen. En absolut sidegevinst var, at der altid var dokumentation for elevernes fremgang, hvilket har været et godt debatgrundlag ved elev-forældre-lærersamtalerne. De sidste par år gav det problemer, da kassettebåndoptageren ikke længere findes i ret mange hjem, men så kan optagelserne klares på anden måde. Herunder i punktform nogle råd, som måske kan være til hjælp. Sørg for at samlingen af frilæsningsbøger er stor og varieret altså både skøn og faglitteratur I nogle år, sad de én gang om måneden i en lille kreds og fortalte bøgerne for hinanden, så både tale- og lyttedelen kom med. I denne tid futtede jeg fra gruppe til gruppe, men altid manglede jeg at høre nogle, så jeg kunne følge alles sproglige udvikling. Lav en tydelig markering på bøgerne, evt. ved hjælp af tape i flere farver alt efter hvor mange trin, bøgerne ønskes inddelt i. Det er yderst væsentligt, at eleverne får bøger af den rette sværhedsgrad. For lette bøger sløver og giver intet udbytte og for vanskelige bøger hæmmer læselysten.
Lav en plan fra årets start over, hvornår der skal være læst en bog. Min erfaring siger, at 8 bøger pr år er ok Find en fornuftig måde at aflevere det læste på. Bånd optager er ikke optimalt mere, men så kan der op tages på andre måder. De senere år er der altid indkøbt 3 eks. af hver bog, hvorved det er lettere at sammensætte bøger i diverse emner til læsekurser, men det er en helt anden sag. At læse bøger på engelsk kan blive en slags kultur, og bøgerne blev udlånt på lige fod med bøger på dansk. I min tid som skolebibliotekar på skolen, 93-08, kunne jeg glæde mig over, at der dagligt sjældent var under 50 afleverede engelske bøger, der skulle sættes tilbage på hylderne. Det er efterhånden blevet normalt at låne en bog på engelsk. Hanne Feld engelsklærer i årene 1967-2009 Læsebånd,- faglig læsning. En god start For at understøtte læseprocessen læses der fagligt hver dag. Læsebåndene kan bruges på alle klassetrin. Hver elev sidder med sin bog og læser stillelæsning. Der gennemgås ikke noget fælles på klassen om det læste, det er individuelt. Der veksles mellem de forskellige fag I engelsk kan der læses alt fra skønlitteratur og til faglitteratur fra engelsktalende lande. Engelsklærerne finder egnet litteratur sammen med kolleger fra pædagogisk servicecenter. Læsebånd Læsebånd tænkes gennemført i 20 minutters moduler fordelt over ugens 5 dage. Læsebåndet kan placeres først og sidst i 1. og 2. modul, således at ikke samme fag lægger tid til læsningen Læsebåndet gennemføres afdelingsvis der sker koordination mellem de 3 afdelinger.
Eksempel: Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Reading strategies Learn to read by reading 1 LÆSNING LØB/ SANG LÆSNING LØB/ SANG LÆSNING Reading is the only way you can become a good reader. It makes sense, doesn't it? But reading also helps you develop: 2 3 a good writing style a large and precise vocabulary advanced grammar skills accurate spelling 4 5 6 So there are lots of good reasons for reading and there's a lot to be gained from reading - not to mention the enjoyment of reading something interesting or informative! But texts can be read in many ways. 7 It depends on why you are reading a given text and on what you are going to use that text for. Mulig placering af læsebånd Båndet afvikles forskudt i de 3 afdelinger Der kan differentieres mht. om båndet gennemføres hele eller dele af skoleåret f.eks. i begrænsede perioder i afgangsklasserne. Der kan laves skift mellem læsning f.eks. man/ons/fre og løb/sang tir/tor Inge Laursen Before reading - get oriented! Before getting started on a text, there are several things which can make your work a lot more effective. Get oriented by asking yourself questions like these: What kind of text is it? Who wrote it? Who was it originally written for? Why was it written? Where can I find this kind of text? The answers to these questions will be useful clues as to how to read the text.
Reading strategies When you have decided WHY you are reading something, it's a lot easier to decide on the best reading strategy, HOW you are going to read that text. It is important to choose the right reading strategy before you start. If you don't, you may waste a lot of valuable time! You might not even get what you need from the text you are reading. "That's why you should first ask yourself these 3 questions: Why am I going to read this text? What am I going to use it for? Which reading strategy (skimming, scanning, and studying) is the best match for the answers to questions 1 and 2? Kilde: Tool box Alinea. Charlotte Skov Urup