Vejledning om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger Afsnit I Afsnit II Afsnit III Indledning Hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftale Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Afsnit I Indledning Denne vejledning omhandler bekendtgørelse nr. 786 af 25. juni 2010 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger, med senere ændringer. Vejledningen har til formål at uddybe bekendtgørelsens tekst og dermed bidrage til en ensartet fortolkning. Vejledningen retter sig til landmænd og dyrlæger, samt de myndigheder, der har tilsynet med overholdelsen af reglerne. Vejledningen skal ses som supplement til bekendtgørelsen, og kan således ikke stå alene. Vejledningen vil løbende blive opdateret. Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger trådte i kraft d. 1. juli 2010, og samtidig ophævedes tidligere bekendtgørelser vedrørende gammel og ny sundhedsrådgivning, henholdsvis bekendtgørelse nr. 926 af 21. november 2003 om sundhedsrådgivningsaftaler for kvægbesætninger og bekendtgørelse nr. 1045 af 20. oktober 2006 om Ny Sundhedsrådgivning i kvægbesætninger. 1
Afsnit II Hovedprincipperne i sundhedsrådgivningsaftale I det følgende beskrives hovedprincipperne i de nye sundhedsrådgivningsaftaler. Detaljerede fortolkninger af bekendtgørelsen findes i afsnit III. Obligatorisk eller frivillig sundhedsrådgivningsaftale Siden de første regler om sundhedsrådgivningsaftaler (SRA) blev indført i 1995, har det været frivilligt for landmænd, om de ville tilslutte sig en sådan ordning. De nye regler om obligatorisk sundhedsrådgivning (OSR) medfører, at der skal indgås SRA, hvis besætningens størrelse er større end eller lig med: 100 køer eller 200 ungkvæg For besætninger, hvis størrelse er under tærskelværdierne, er det frivilligt at indgå SRA. De, som vælger en frivillig SRA, får adgang til samme muligheder for valg af aftaletype, samme rettigheder og samme forpligtelser som besætninger, der er omfattet af OSR. Indgåelse af sundhedsrådgivningsaftale En sundhedsrådgivningsaftale skal generelt indgås mellem en dyrlæge og en besætningsansvarlig og gælder for ét CHR-nummer. Kategorier af landmandspraksis Med henblik på indarbejdelse af incitamentstruktur placeres besætninger med SRA i en af følgende kategorier af landmandspraksis: God landmandspraksis (GLP) Tilfredsstillende landmandspraksis (TLP) Mindre god landmandspraksis (MGLP) Alle besætninger placeres i TLP, når en aftale indgås. Derefter afhænger placeringen af, om besætningen får bøde eller dom for overtrædelse af reglerne for dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler. En besætning vil kun blive flyttet til MGLP i tilfælde af bøde eller dom. Efter et år uden bøde eller dom rykkes besætningen automatisk op til TLP hhv. GLP. På baggrund af en dyrlægeerklæring er det muligt for en besætning, der indgår SRA for første gang, at flytte kategori til GLP inden et år. Der vil efterfølgende ikke være mulighed for at rykke hurtigere op i kategori. Læs mere i afsnit III, 12-15 på side 6. 2
Sanktion God LandmandsPraksis (GLP) 1 år uden bøde/dom Dyrlægeerklæring ved indgåelse af SRA første gang Sanktion Tilfredsstillende LandmandsPraksis (TLP) 1 år uden bøde/dom Mindre God LandmandsPraksis (MGLP) Figur 1. Oversigt over kategorier af landmandspraksis Aftaletyper I det følgende beskrives kort, hvilke typer af SRA, der kan vælges imellem. Valgmulighederne skitseres i figur 2. Som det fremgår af figuren, kan der ved både frivillige og obligatoriske aftaler vælges frit mellem basisaftale og tilvalgsmodul. Desuden kan der yderligere vælges mellem tilvalgsmodulerne 1 og 2. < 100 køer og < 200 ungkvæg 100 køer eller 200 ungkvæg Frivillig Obligatorisk SUNDHEDSRÅDGIVNINGSAFTALE Basisaftale Tilvalgsmodul Tværfaglig Figur 2. Aftaletyper Staldskole Modul 1 Modul 2 3
Oversigt over mindste antal rådgivningsbesøg og maksimale ordineringsperioder fremgår af tabel 1 og 2. Aftaletype Landmandskategori MGLP TLP GLP Basisaftale Tværgående 2 2 2 Staldskole 1 Modul 1 12 12 9 Kun slagtedyr 6 6 4 Modul 2 under 50 køer 12 12 12 50-250 køer 26 26 18 over 250 køer 52 52 26 Ikke mælkeleverende 12 12 12 Tabel 1. Antal rådgivningsbesøg. Aftaletype Ordineringsperiode MGLP TLP GLP Ungkvæg Voksent kvæg Ungkvæg Voksent kvæg Ungkvæg Voksent kvæg Basisaftale (5) 0 (5) 0 (5) 0 Modul 1 35/(5) (5) 35/(5) (5) 42/(5) (5) Kun slagtedyr 63/(5) 63/(5) 63/(5) Modul 2 35/(5) 35/(5) 35/(5) 35/(5) 35/(5) 35/(5) Tabel 2. Ordineringsperioder. Ordineringsperioder uden parentes indikerer ordinering af lægemidler til behandling af en besætningsdiagnose. Ordineringsperioder i parentes indikerer ordinering af lægemidler, hvor der ikke foreligger en besætningsdiagnose. Dyrlægen må da kun ordinere til efterbehandling. For reguleringen af forebyggende behandlinger henvises til 29 i bekg. nr. 785 af 25. juni 2010 om dyrlægers anvendelse udlevering og ordinering af lægemidler til dyr (med senere ændringer). Forebyggende behandlinger tillades i det omfang, lægemidlet ifølge Lægemiddelstyrelsen er markedsført som sådan. For nuværende er godkendt et lægemiddel, Orbesealer, til forebyggelse af nye infektioner af mælkekirtler i hele goldperioden. Lægemidlet må derfor anvendes, udleveres eller ordineres uden, at der forud er konstateret sygdom på betingelse af, at dyrlægen har et sådant kendskab til dyrets eller dyrenes helbredstilstand, at det er fuldt forsvarligt at indgive lægemidler til dyret eller dyrene. Der kan ikke oprettes en besætningsdiagnose, hvilket heller ikke er nødvendigt, da lægemidlet er undtaget de tidsbegrænsninger, der fremgår af tabel 2, men må udleveres/ordineres til den tidsperiode, der skønnes nødvendig og uden krav om, at dyrlægen indleder behandlingen. Egenkontrol med dyrevelfærd I alle besætninger, hvor der indgås SRA, uanset om aftalen er obligatorisk eller frivillig, skal den besætningsansvarlige udføre egenkontrol med dyrevelfærd. For besætninger, som er omfattet af OSR, fastsættes kravet i Justitsministeriets bekendtgørelse om egenkontrol med dyrevelfærd. For besætninger med frivillig SRA fastsættes kravet i bekendtgørelsen om SRA og egenkontrollen skal udføres i overensstemmelse med Justitsministeriets bekendtgørelse. Kravene til egenkontrollen er således enslydende, uanset om aftalen er obligatorisk eller frivillig. Besætninger, som ikke indgår SRA, er ikke underlagt krav om egenkontrol for dyrevelfærd. 4
Kravene til dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd og audit af den besætningsansvarliges egenkontrol er enslydende for alle typer af SRA. Indberetning til Vetreg Dyrlægen skal indberette til Vetreg på www.vetreg.dk, når SRA indgås eller opsiges, om eventuel stedfortræder, og når der findes egenkontrolprogram for besætningen. Fristen for indberetning til Vetreg af indgåelse hhv. opsigelse af SRA samt indberetning af egenkontrolprogram er 8 dage. Fristen for indberetning af stedfortræder er før besætningsdyrlægen midlertidigt fratræder. Afsnit III Bemærkninger til de enkelte kapitler i bekendtgørelsen Kapitel 1. Anvendelsesområde og definitioner 2 Nr. 12: En fagkonsulent skal som udgangspunkt have en naturvidenskabelig uddannelse. Dog kan anden uddannelse, for eksempel jordbrugsteknolog, også fungere som fagkonsulent. Nr. 14: Besætningsdyrlægen skal vurdere om en sygdom optræder i besætningen med en sådan hyppighed, at der er grundlag for at stille en besætningsdiagnose. Dyrlægen skal bl.a. vurdere, om sygdommen optræder så hyppigt, at den besætningsansvarlige med tilstrækkelig sikkerhed kan genkende sygdomssymptomerne. Symptomerne skal af besætningsdyrlægen være entydigt beskrevet og genkendelige, så de vigtigste differentialdiagnoser udelukkes. Intentionen er at give den besætningsansvarlige mulighed for at initiere behandling af hyppigt forekommende veldefinerede kvægsygdomme i besætningen. Behovet for besætningsdiagnoser skal løbende vurderes. Besætningsansvarlig: Den person, der i de konkrete situationer har det daglige ansvar for dyrene. Dokumentation: Al dokumentation kan opbevares enten i papirform eller digitalt. For digitale dokumenter kræves det, at der sikres entydig ID af afsender (eks. med digital signatur), samt at dokumentet er låst (eks. som PDFfil). Kapitel 2. Indgåelse og opsigelse af aftale 3 Ved indgåelse af en aftale om sundhedsrådgivning er det altid den, der er ansvarlig for besætningen, der skal underskrive aftalen. 4 Samtlige kreaturer på CHR-nummeret er omfattet af aftalen uanset ejerforhold. Det betyder, at kreaturer, der er opstaldet for andre, eller de dele af besætningen, der afgræsser egne arealer, også er omfattet af aftalen. For kreaturer udstationeret efter kviehotel -princippet skal der udformes en selvstændig aftale for kviehotellet på dette CHR-nummer. 5
5 For rene studebesætninger med dyr over 1 år er der ikke krav om obligatorisk sundhedsrådgivning. Der kan selvfølgelig tegnes en frivillig sundhedsrådgivningsaftale. Såfremt en besætning er ophørt midlertidigt og henstår uden dyr (f.eks. som følge af nedslagning af hele besætningen i forbindelse med en smitsom sygdom, brand eller lignende), er der mulighed for at opnå dispensation fra kravet om rådgivningsbesøg i en given periode. 8-9 Ved indgåelse og opsigelse af sundhedsrådgivningsaftalerne skal besætningsdyrlægen indberette på www.vetreg.dk. I kontrakten for indgåelse af sundhedsrådgivningsaftale kan man afkrydse, hvis besætningen kun består af slagtedyr (ungdyr). Dette har betydning for antallet af rådgivningsbesøg og ordineringsperioden. Dette skal ikke angives i VetReg. Dyrlægen skal opbevare en underskrevet aftalekontrakt og den besætningsansvarlige en kopi heraf. Indberetning til Vetreg alene er ikke tilstrækkeligt. 12-15 Placering i landmandskategori MGLP, TLP eller GLP beskrives også i afsnit II, side 2. Første gang, og kun første gang, der indgås en sundhedsrådgivningsaftale, har besætningen mulighed for at rykke fra TLP til GLP uden at have været i TLP et helt år. Dyrlægen skal udfærdige en erklæring, hvoraf det fremgår, at betingelserne i 15 er opfyldt. For så vidt angår betingelserne om overtrædelse af de relevante regelsæt, skal den besætningsansvarlige overfor dyrlægen skriftligt kunne erklære, at de anførte betingelser er opfyldt. Ind til videre har grænseværdierne kun indflydelse på indplacering i kategori i forbindelse med denne dyrlægeerklæring og efterfølgende oprykning til GLP. Overskrides de gældende grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed, får det dog betydning for kontrolintensiteten, idet besætninger, der overskrider grænseværdierne, vil have 50 % risiko for at blive udpeget til velfærdskontrol. Efter tildeling af bøde eller dom for overtrædelse af forhold vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af lægemidler til dyr, uanset dyreart, rykkes besætningen i MGLP. Træk i mælkeafregninger, EU-støtte eller lignende har ikke betydning for besætningens placering i landmandspraksis. Bøder kan kun udstedes af myndigheder. Overtrædelser af forhold vedrørende dyrevelfærd, dyresundhed eller anvendelse af veterinære lægemidler til dyr begået før d. 1. juli 2010, og som fører til bøde eller dom, vil ikke få betydning for den besætningsansvarliges op- eller nedrykning i kategori af landmandspraksis. Kapitel 3. Basisaftale Basisaftale om sundhedsrådgivning kan indgås i form af enten tværfaglig sundhedsrådgivning eller sundhedsrådgivning med staldskole. Ved tværfaglig sundhedsrådgivning deltager, foruden dyrlægen og den besætningsansvarlige, også 6
en fagkonsulent ved de to årlige rådgivningsbesøg. Denne aftaletype kan indgås af alle besætninger, uanset graden af landmandspraksis. Sundhedsrådgivning med staldskole kan kun indgås af besætninger, som er placeret i kategorien god landmandspraksis (GLP). Undtaget fra kravet om GLP er besætninger, der for første gang indgår en sundhedsrådgivningsaftale, og derfor er placeret i TLP. Aftalen omfatter et årligt rådgivningsbesøg samt den besætningsansvarliges deltagelse i staldskole. Fælles for begge aftaletyper er, at kravene til dyrlægens rådgivning er begrænset til at omfatte rådgivning om dyrevelfærd. Dyrlægen skal desuden auditere den besætningsansvarliges egenkontrol for dyrevelfærd. Ved indgåelse af basisaftale får den besætningsansvarlige ikke øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler i besætningen i forhold til besætninger uden SRA. Basisaftaler indføres primært med henblik på at tilgodese behovet i økologiske besætninger, men kan også indgås af konventionelt drevne besætninger. 30 Tovholderen (facilitatoren) skal deltage ved hvert staldskolebesøg. Kapitel 4. Tilvalgsmoduler Fælles for tilvalgsmodulerne er bl.a., at dyrlægens rådgivning foruden sundhedsmæssige forhold også omfatter velfærdsmæssige forhold, og at dyrlægen skal auditere den besætningsansvarliges egenkontrol for dyrevelfærd. 33 Besætningsdyrlægen har mulighed for at træffe aftale med anden dyrlæge om varetagelse af op til 50 % af de årlige rådgivningsbesøg. Besætningsdyrlægen skal ikke indberette denne til Vetreg. 34 Ved fravær i mere end 6 måneder, f.eks. på grund af barsels- eller sygeorlov, kan besætningsdyrlægen træffe aftale med en stedfortrædende dyrlæge, som kan varetage aftalen i op til 24 måneder. Besætningsdyrlægen skal indberette den stedfortrædende dyrlæge til Vetreg. 35 Besætningsdyrlægen skal udarbejde en plan for auditering af den besætningsansvarliges egenkontrol med dyrevelfærd. Planen skal revideres med højst 12 måneders interval. Eventuelle ændringer som følge af for eksempel ændrede besøg skal fremgå af planen. 38 Den besætningsansvarlige skal føre optegnelser over medicinanvendelse, sygdomstilfælde (både behandlede og ikke behandlede) og dødsfald, og disse skal gennemgås af dyrlægen ved hvert rådgivningsbesøg. Dette gælder for alt kvæg. 39 Dyrlægen skal udfærdige kvartalsvise rapporter. I forbindelse med mellemliggende rådgivningsbesøg skal dyrlægen føre journal med bl.a. konklusioner fra hvert besøg til brug for udfærdigelse af kvartalsrapport. For besætninger med tilvalgsmodul 1, der kun består af slagtedyr, skal der dog kun udfærdiges besøgsrapporter hver 4. måned for MGLP og TLP, og hver 6. måned for GLP. 7
43 Fødevarestyrelsen stiller ikke formkrav til journalen. Den skal dog umiddelbart kunne forevises kontrolmyndighederne. Det accepteres, at hele eller dele af journalen forefindes elektronisk. Journalen skal indeholde oplysning om enhver kontakt med besætningen, herunder besætningsdyrlægens telefonkonsultationer og akutbesøg. Journalen skal desuden indeholde de oplysninger, der er listet i stk. 2. Der kræves for hvert rådgivningsbesøg en konklusion, da disse skal danne baggrund for udfærdigelse af kvartalsrapporterne. Tilvalgsmodul 1 Journalen skal bl.a. indeholde en kopi af den besætningsansvarliges medicinoptegnelser, eller en opgørelse udfærdiget af dyrlægen på baggrund af optegnelserne siden sidste rådgivningsbesøg. Vælger dyrlægen at udarbejde en opgørelse, er det tilstrækkeligt, at opgørelsen indeholder den totale mængde af forbrugt medicin af et givent præparat til xx antal dyr til sygdom yy. Ved akutbesøg i besætningen skal der i besætningsjournalen kun føres optegnelser over ordinerede og udleverede lægemidler samt tilbageholdelsestider (kopi af anvisning). Ved et sundhedsrådgivningsbesøg skal journalen ajourføres med alle oplysningerne i 43, stk. 2. Dog kun kopi af rapporter, såfremt der er udarbejdet rapporter siden sidste rådgivningsbesøg. 45-46 For besætninger, der KUN består af slagtedyr (ungkvæg, det vil sige handyr under et år, og hundyr frem til 1. kælvning), er der mulighed for et reduceret antal rådgivningsbesøg. En oversigt over minimumskravet for antal rådgivningsbesøg i tilvalgsmodul 1, samt frekvensen af udarbejdelse af rapporter, fremgår af tabel 3. 45-48 MODUL 1 Antal besøg Rapporter Voksne dyr og slagtedyr MGLP/TLP 12 Hver 3. måned GLP 9 Hver 3. måned Kun slagtedyr MGLP/TLP 6 Hver 4. måned GLP 4 Hver 6. måned Tabel 3. Antal besøg og frekvens af udarbejdelse af rapporter 48 For den del af rapporten, der vedrører de sundhedsmæssige forhold i besætningen, har Det Veterinære Sundhedsråd udtalt, at rapporten bl.a. skal indeholde en beskrivelse af de under besøgene diagnosticerede sygdomme samt en beskrivelse af forhold af betydning for sundhedstilstanden. Herudover bør rapporten indeholde en vurdering af de tidligere iværksatte behandlinger samt en beskrivelse af de aftalte behandlingsplaner for den kommende periode. Disse oplysninger danner baggrund for ordinering og/eller genordinering af medicin. Rapporternes indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau. Ligger besætningen for eksempel tæt på grænseværdierne for 8
antibiotika og/eller dødelighed, eller indkøber besætningen dyr fra mange forskellige besætninger, bør dette afspejles i rapporten. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der altså til rapporterne. 49 Ved indgåelse af en sundhedsrådgivningsaftale med tilvalgsmodul 1 får landmanden øgede beføjelser med hensyn til anvendelse af lægemidler til ungkvæg, for hvilke der er stillet en besætningsdiagnose, samt efterbehandling af voksent kvæg. Ordineringsperiode, jf. tabel 2: Behandling af ungkvæg med besætningsdiagnoser: o MGLP/TLP: 35 dage o GLP: 42 dage o Kun slagtedyr: 63 dage Efterbehandling af enkeltdyr (ungkvæg uden besætningsdiagnose og voksent kvæg) i 5 dage. Dyrlægen skal have indledt behandlingen af hvert enkelt dyr. Behandling af en gruppe af ungkvæg i 5 dage, hvor der ikke er en besætningsdiagnose, og hvor dyrlægen i tilslutning til besøg i besætningen har diagnosticeret sygdommen, men dog ikke har indledt behandlingen. Tilvalgsmodul 2 Besætninger i GLP, som kun består af slagtedyr (ungkvæg), skal mindst have 4 årlige rådgivningsbesøg. Ved stadige sygdomsproblemer kræver det dog flere besøg, da ordineringsperioden kun er 63 dage. Dyrlægen må kun ordinere den mængde, han/hun forventer, der skal bruges den følgende ordineringsperiode til pågældende besætningsdiagnose. Hvis der efter ordineringsperioden er medicin, der mod forventning ikke er forbrugt, skal det, for fortsat at kunne opbevares lovligt i besætningen, genordineres. Ved genordinering skal dyrlægen udlevere en ny anvisning, hvoraf det fremgår hvilke lægemidler og mængder, der genordineres. Dyrlægen kan supplere medicinen med nye ordineringer, så der samlet set ordineres den mængde, dyrlægen fagligt vurderer, der er brug for i den kommende ordineringsperiode. 50-52 Minimumsantal af sundhedsrådgivningsbesøg med tilvalgsmodul 2 afhænger af besætningens størrelse, kategori af landmandspraksis og om besætningen er mælkeleverende. Mindste antal besøg i tilvalgsmodul 2 fremgår af tabel 4. MODUL 2 Landmandskategori Antal rådgivningsbesøg MGLP TLP GLP under 50 køer 12 12 12 50-250 køer 26 26 18 over 250 køer 52 52 26 Ikke mælkeleverende 12 12 12 Tabel 4. Antal rådgivningsbesøg i tilvalgsmodul 2 53 Der skal med tilvalgsmodul 2 udarbejdes en rapport hver 3. måned uanset antal af rådgivningsbesøg. Det er ikke nødvendigvis alle køer, der har kælvet, og alle kalve, der er født siden 9
sidste besøg, der skal undersøges ved et rådgivningsbesøg. Der stilles kun krav om undersøgelse af risikodyr: Nykælvere (alle køer, der har kælvet indenfor 5-19 dage) Kalve (født indenfor 5-19 dage før rådgivningsbesøget) Klinisk undersøgelse af risikodyr bør være problemorienteret. For besætninger med vedvarende og behandlingskrævende sygdomsproblemer skal dyrlægens kliniske undersøgelse være tilsvarende grundig, og må antages at vare mindst 3-5 minutter pr. dyr. For besætninger, som ikke har sygdomsproblemer i større omfang, kan den kliniske undersøgelse forventes at tage noget kortere tid. For eksempel behøver dyrlægen i en besætning uden reproduktionsproblemer ikke nødvendigvis at rektaleksplorere alle nykælvere. 54 Ordineringsperioden i tilvalgsmodul 2 er: Behandling af kvæg (ungkvæg og voksent kvæg) med besætningsdiagnoser i 35 dage. Efterbehandling af enkeltdyr (ungkvæg og voksent kvæg) i 5 dage. Dyrlægen skal have indledt behandlingen af hvert enkelt dyr. Behandling af en gruppe af ungkvæg i 5 dage, hvor der ikke er en besætningsdiagnose, og hvor dyrlægen i tilslutning til besøg i besætningen har diagnosticeret sygdommen, men dog ikke har indledt behandlingen. Tilvalgsmodul 2 indeholder de samme ordineringsmuligheder som tilvalgsmodul 1, samt mulighed for at stille besætningsdiagnoser på voksent kvæg, hvor ordineringsperioden er 35 dage. Dyrlægen må kun ordinere den mængde, han/hun forventer, der skal bruges de følgende 35 dage til pågældende besætningsdiagnose. Hvis der efter de 35 dage er medicin, der mod forventning ikke er forbrugt, skal det for fortsat at kunne opbevares lovligt i besætningen, genordineres. Ved genordinering skal dyrlægen udlevere en ny anvisning, hvoraf det fremgår hvilke lægemidler og mængder, der genordineres. Dyrlægen kan supplere medicinen med nye ordineringer, så der samlet set ordineres den mængde, dyrlægen fagligt vurderer, der er brug for i den kommende ordineringsperiode. 55 De opstillede krav for besætningsdiagnoser gælder for alle aldersgrupper, der er omfattet af tilvalgsmodul 2. Behovet for den enkelte besætningsdiagnose skal løbende vurderes. En besætningsdiagnose kan kun omhandle en veldefineret sygdom, der kan dokumenteres at være regelmæssigt forekommende i besætningen. Der kan ikke oprettes besætningsdiagnoser på sygdomme, hvor rektaleksploration er nødvendig for at stille diagnosen. Der kan oprettes en besætningsdiagnose for goldbehandling (yverinfektion ved goldning). Det kræves, at betingelserne for bl.a. kirtelprøver beskrevet i 26 i lægemiddelbekendtgørelsen for dyrlæger er opfyldt. Laboratoriesvaret skal vurderes af dyrlægen, før den besætningsansvarlige må initiere goldbehandlingen. Medfører laboratoriesvaret, at behandlingen skal korrigeres i forhold til det i forskriften anførte, 10
skal dyrlægen mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked. Dyrlægen skal desuden notere det i besætningsjournalen. Ændres behandlingen til et præparat, der ikke forefindes i besætningen, skal dyrlægen ordinere medicinen og udlevere en skriftlig anvisning. Hvis dyrkningsresultater gentagne gange giver anledning til korrektion af goldbehandling, skal besætningsdyrlægen revidere forskriften, så den bringes i overensstemmelse med de faktiske dyrkningsresultater. 56 Der må kun knyttes én forskrift til en besætningsdiagnose, dvs. at der for hver besætningsdiagnose kun er én mulig behandling. Den foreskrevne behandling kan være en kombinationsbehandling med for eksempel antibiotika og smertestillende. Der kan oprettes flere forskellige besætningsdiagnoser, for eksempel for yverbetændelse, med hver sin forskrift. Dette forudsætter, at der tydeligt kan skelnes mellem besætningsdiagnoserne på baggrund af de beskrevne symptomer. Hvis den besætningsansvarlige er i tvivl om, hvilken behandling der skal udføres, skal dyrlægen altid kontaktes. 57 Undersøgelse af mælkeprøver ved behandling for mastitis skal som minimum gennemføres ved alle behandlinger, der inkluderer anvendelse af andre antibiotika end simple penicilliner. Ved simple penicilliner forstås aktivstoffer tilhørende ATCgruppen QJ01CE, beta-lactamase sensitive penicilliner for veterinære lægemidler, eller ATC-gruppe J01CE for humane lægemidler. Gruppen omfatter: benzylpenicillin phenoxymethylpenicillin propicillin azidocillin pheneticillin penamecillin clometocillin benzylpenicillinbenzathin benzylpenicillinprocain phenoxymethylpenicillinbenzathin penethamat hydriodid kombinationer heraf Bakteriologisk dyrkning af mælkeprøverne skal foretages i besætningsdyrlægens praksis eller på et laboratorium med en akkrediteret undersøgelse. Isolerede mastitispatogener skal undersøges for penicillinresistens. Dyrlægen skal regelmæssigt gennemføre en repræsentativ bestemmelse af mastitispatogenerne, således at forskriften kan tilpasses den aktuelle status i besætningen. Dyrlægens laboratoriediagnostik bør kvalitetssikres, for eksempel gennem deltagelse i ringtest. Når der foreskrives behandling af yverbetændelse med andre antibiotika end simple penicilliner, og når resultatet af dyrkning og resistensundersøgelse af mælkeprøven medfører, at behandling skal korrigeres, skal dyrlægen mundtligt og efterfølgende skriftligt give den besætningsansvarlige besked om præparatnavn, dosis, indgivelsesvej samt behandlingslængde. Dyrlægen skal desuden notere det i 11
besætningsjournalen. Ændres behandlingen til et præparat, der ikke forefindes i besætningen, skal dyrlægen ordinere medicinen og udlevere en skriftlig anvisning. Hvis forskriften angiver behandling af andre antibiotika end simple penicilliner, men dyrkningsresultater gentagne gange viser sensitivitet af agens overfor simple penicilliner, skal besætningsdyrlægen revidere forskriften, så den bringes i overensstemmelse med de faktiske dyrkningsresultater for at begrænse anvendelsen af kritisk vigtige antibiotika. 58 For den del af rapporten, der vedrører de sundhedsmæssige forhold i besætningen, har Det Veterinære Sundhedsråd udtalt, at rapporten bl.a. skal indeholde en beskrivelse af de under besøgene diagnosticerede sygdomme samt en beskrivelse af forhold af betydning for sundhedstilstanden. Herudover bør rapporten indeholde en vurdering af de tidligere iværksatte behandlinger samt en beskrivelse af de aftalte behandlingsplaner for den kommende periode. Disse oplysninger danner baggrund for ordinering og/eller genordinering af medicin. Rapporternes indhold og omfang skal afspejle besætningens størrelse og problemniveau. Ligger besætningen for eksempel tæt på grænseværdierne for antibiotika og/eller dødelighed, eller indkøber besætningen dyr fra mange forskellige besætninger, bør dette afspejles i rapporten. Jo flere risikofaktorer og problemer, der findes i besætningen, jo større krav stilles der altså til rapporterne. Kapitel 5. Straffe- og ikrafttrædelsesbestemmelser 60 For så vidt angår sanktionsniveauet og de ændringer, der følger af implementeringen af Veterinærforliget henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L85 2009/2010 om forslag til lov om ændring af lov om dyrlæger og lov om hold af dyr (Obligatorisk sundhedsrådgivning, beslaglæggelse af lægemidler m.v.) Af de almindelige bemærkninger til loven, punkt 2.2.1.8, sanktionsniveau, fremgår således følgende: Ved lov nr. 105 af 20. februar 2006 om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (Strafskærpelse) vedtog Folketinget en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af reglerne om lægemidler til dyr. For yderligere at styrke den præventive effekt af bødestraffene blev det samtidig fastsat, at bødernes størrelse skal afspejle størrelsen af dyreholdet, henholdsvis antallet af sundhedsrådgivningsaftaler, som den pågældende dyrlæge har indgået. Fødevareministeriet forudsætter, at de vejledende bødetakster for dyrlæger og dyreejere, der er anført i pkt. 3.4 i forarbejderne til lov nr. 105 af 20. februar 2006 om ændring af lov om hold af dyr og lov om dyrlæger (Strafskærpelse), jf. lovforslag L 90 (Folketingstidende 2005-06, Tillæg A, sp. 2687ff), videreføres uændret i forhold til de sundhedsrådgivningsaftaler, der er omfattet af dette lovforslag, og at besætningsejerens eller dennes repræsentants undladelse af at indgå pligtmæssig sundhedsrådgivningsaftale tilsvarende bør sanktioneres med en bøde på et beløb i størrelsesordenen 6.000 kr. i mindre besætninger og et beløb i størrelsesordenen 12.000 kr. i større besætninger. 12
13