Brugervejledning til HASTRID 1
2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet Dokumenthistorik Status Version Ændringer Sider Forfatter Dato Udkast Juli 2010 IHV Dokumentnavn: SAP opgavenr.:
3 1.1 Vejnet De forskellige dele af vejnettet oprettes eller korrigeres af Hastrids systemadministrator. I vejnettet skelnes mellem forskellige vejdele, der beskrives ved et nummer. Nedenstående figurer (figur 1) viser, hvorledes vejdele nummereres. Figur 1 Illustration af vejdele I opbygningen af vejnettet indgår nedenstående begreber Efterfølgende gennemgås et eksempel på, hvordan disse begreber kan benyttes i vejnettets konfiguration, og hvordan disse oprettes i Hastrid. Segment Punkt Snit Målepunkt Figur 2: opbygning af vejnet i HASTRID Målepunkt De indlagte målepunkter angiver den eksakte placering af hver enkelt måleenhed, der skal benyttes i målingen for et snit. Et målepunkt skal defineres med ID, Vejnr, Vejdel, Kilometer, Meter, Retning og spor. Derudover kan der valgfrit angives en Beskrivelse samt en Mastra-Snitid.
4 Punkt Et punkt definerer endepunkterne for et segment. Punkter er ikke retningsbestemt, og kan dermed benyttes som endepunkter for segmenter i begge retninger. Et punkt er i Hastrid defineret ved et Punkt_ID,, Vejnr, Vejdel samt Kilometer og Meter. Der kan valgfrit angives en Beskrivelse. Snit-målepunkt Til hvert segment skal der tildeles et eller flere snit, som defineres med Snit_id, Vejnr, Vejdel, Kilometer, Meter og Retning ligesom der valgfrit kan angives en beskrivelse. For hvert af disse snit skal der specifikt angives, fra hvilke målepunkter, trafikdata til dette segment skal hentes. I det enkelte snit specificeres også hvordan data fra disse punkter skal benyttes. I visse tilfælde kan det f.eks. ved antalstællinger være nødvendigt at trafikdata fra én måleenhed skal fratrækkes trafikdata fra en anden måleenhed, hvis placeringen af disse i forhold til hinanden påkræver dette. Snit hastighed For hvert snit defineres en referencehastighed, der angiver den fri hastighed ved dette snit. Referencehastigheden benyttes i beregninger af enkelte nøgletal, eksempelvis ved beregning af forsinkelse på en strækning. Som standard anvendes hastighedsgrænsen. Det er muligt at specificeret periodiske hastighedsgrænser med en fra dato og en til dato, hvilket f.eks. kan være nødvendigt i perioder med vejarbejde. Segment Et segment er en vejstrækning, typisk af flere kilometers længde. Segmentet er altid defineret i én retning. En given vej vil altså være delt op i to serier af segmenter, én i hver retning. Segmenterne i en serie hænger sammen i endepunkterne, således at vejens længde svarer til summen af segmenternes længde. Segmenter er typisk defineret, så trafikken er den samme i hele segmentets udstrækning; altså bør der ikke være til- og frakørsler indenfor et segment. Et segment er i Hastrid defineret ved et Segment_id, beskrivelse, Fra Punkt, Til Punkt og en Segment Længde. Rute En rute er en strækning i én retning på en vej. Typisk vil en rute omfatte en hel vej. En rute er i Hastrid defineret med et Rute_id, Beskrivelse samt en længde.
5 1.2 Rapporter Under fanen Rapporter, er det muligt at udtrække en lang række historiske oplysninger omkring trafikken på vejnettet. Der findes 3 forskellige udtræk: Tidsinterval vs. nøgletal Dette udtræk giver direkte de ønskede nøgletal for en given periode. Dette udtræk er det eneste, hvor der kan hentes flere nøgletal i samme udtræk, og det kan enten vælges at aggregere over strækninger eller både over strækninger og dage. Dette udtræk er ydermere den hurtigste måde at frembringe en ønsket grafisk fremstilling af en tendens på en vejstrækning, idet der kan bestilles en graf i PDF format. Tidsinterval vs. strækninger I dette udtræk angives det ønskede nøgletal inddelt i de forskellige dele af den ønskede strækning. Det er dermed muligt at vurdere og sammenligne enkelte dele af en længere strækning uden at skulle lave flere udtræk. Der kan enten udskrives på snit- eller segment niveau Tidsinterval vs. dage Derudover er det muligt at lave et udtræk, der angiver de ønskede nøgletal fordelt over dage i den ønskede periode. Dette udtræk giver det bedste overblik, hvis nøgletal for flere dage skal vurderes og sammenlignes. Nøgletal For hver af de mulige udtræk er det muligt at udtrække følgende liste af nøgletal, som angivet i Tabel 1: Nøgletal Beskrivelse Rejsetid Strækningsrejsetiden på den angivne strækning Rejsetids-indeks Rejsetiden relativt til referencerejsetiden Rejsetid pr. kilometer Rejsetid pr. kilometer Gennemsnits-hastighed Gennemsnitshastigheden i det valgte døgnvariationssæt Hastigheds-indeks Gennemsnitshastighed relativt til referencehastigheden Antal Antal køretøjer (Både personbiler og lastbiler) Forsinkelse Individuel forsinkelse for det enkelte køretøj relativt til referencerejsetiden Forsinkelse pr. kilometer Forsinkelse pr. kilometer for det enkelte køretøj relativt til referencerejsetiden Forsinkelses-arbejde Samlet antal minutter brugt på forsinkelse over alle køretøjer Trafikarbejde Trafikarbejdet i form af antal køretøjskilometer Rejsetids-arbejde Samlede antal kørte minutter over alle køretøjer Minutter under grænse Antal minutter med en gennemsnitshastighed under en angivet hastighed inden for døgnvariationssættet Tabel 1: Nøgletal der kan udtrækkes i en rapport Referencerejsetid: rejsetiden for den givne strækning tilbagelagt ved den tilladte hastighed. Referencehastighed: tilladt hastighed. Referencerejsehastigheden for et givet segment kan varierer over tid, for at tage højde for f.eks. perioder med større vejarbejde. Det er dog ikke muligt at tage højde for dynamisk skiltning.
6 Rejsetid: Rejsetiden for et enkelt segment udregnes som gennemsnittet af rejsetiden for samtlige køretøjer, der tilbagelægger det givne segment i hvert tidsinterval. For en strækning bestående af flere segmenter udregnes rejsetiden som summen af rejsetiden for hvert segment på strækningen. Gennemsnitshastighed: Gennemsnitshastigheden for et enkelt snit udregnes som den gennemsnitlige hastighed for alle køretøjer, der passere det givne snit i hvert tidsinterval. For strækninger bestående af flere snit, udregnes gennemsnitshastigheden ved at vægte snit-hastighederne med snitlængder. Antal: for et enkelt snit angiver antal det antal køretøjer, der passere det aktuelle snit. For en strækning bestående af flere snit angiver antal det gennemsnitlige antal køretøjer, der passere hvert enkelt snit på strækningen. Generelt gælder: Hvis en rute indeholder et segment uden data i et givent tidsrum, fås ingen hastighed/antal/rejsetid for ruten i dette tidsrum. Hvis ingen snit i et segment er talt i et givent tidsrum, fås ingen hastighed/antal/rejsetid for segmentet i dette tidsrum. Hvis alle snit i et segment er talt, beregnes således: snit _ længde o segment _ rejsetid = snit _ hastighed alle snit o segment _ hastighed = segment _ længde segment _ rejsetid o segment _ antal = alle snit snit _ antal snit _ længde alle snit snit _ længde Hvis nogle (men ikke alle) snit i et segment er talt beregnes således: o Der beregnes et simpelt gennemsnit af de talte snits hastighed: snit _ hastighed gns _ snit _ hastighed = alle snit med hastighed antal snit med hastighed Denne gennemsnitlige hastighed anvendes som hastighed for de snit, hvor der ikke er målt nogen hastighed. På baggrund af denne gennemsnitshastighed kan segment rejsetid og segment hastighed udregnes som beskrevet ovenfor. For segment antal anvendes samme formel som beskrevet ovenfor, men der summeres udelukkende over de talte snit.
7 Dermed vil der være resultater for et segment (hastighed/antal/rejsetid), såfremt der er data for mindst ét snit på segmentet. Data i Hastrid er på 1-minuts intervaller. Ved udtræk hvor data er aggregeret over f.eks. 5 minutters intervaller, udregnes ingen rejsetid/rejsehastighed/antal med mindre, der er data for hele tidsintervallet. Forsinkelse: Forsinkelse over et enkelt segment udregnes som forskellen mellem rejsetiden og referencerejsetiden i de tilfælde, hvor rejsetiden er større end referencerejsetiden for det givne segment. Forsinkelse over en strækning bestående af flere segmenter udregnes som summen af forsinkelse for hvert segment på den givne strækning. Hvis der ikke er beregnet nogen rejsetid for et givent segment eller en given rute, udregnes ingen forsinkelse Forsinkelsesarbejde: Forsinkelsesarbejde beregnes som antal køretøjer gange forsinkelsen. Der aggregeres over hhv. dage og segmenter, over dage aggregeres som gennemsnit, over segmenter aggregeres som sum. Hvis der ikke findes nogen værdi for enten antal eller forsinkelse sættes forsinkelsesarbejdet i det givne tidsinterval til nul. Trafikarbejde: Trafikarbejde beregnes som antal køretøjer gange længden af et givent segment eller en given rute. Der aggregeres over hhv. dage og segmenter, over dage aggregeres som gennemsnit, over segmenter aggregeres som sum. Hvis der ikke findes nogen værdi for antal køretøjer sættes trafikarbejdet til nul. Rejsetidsarbejde: Rejsetidsarbejde udregnes som antal køretøjer gange rejsetid. Der aggregeres over hhv. dage og segmenter, over dage aggregeres som gennemsnit, over segmenter aggregeres som sum. Hvis der ikke findes nogen værdi for enten antal eller rejsetid sættes rejsetidsarbejde til nul. Generelt gælder: Udregning af arbejder fortages for hvert segment i hvert minut. Der aggregeres over hhv. dage og segmenter. Over dage aggregeres som gennemsnit, og over segmenter aggregeres som sum. Eksempel: Der foretages et udtræk for forsinkelsesarbejde i tidsrummet 7-8 for novemeber 2008. Udtrækket foretages for 5 minutters intervaller. Dette vil resultere i en tabel, der viser forsinkelsesarbejdet i hvert 5 minutters interval mellem 7 og 8. Dette er det daglige gennemsnit af forsinkelsesarbejdet mellem kl. 7 og 8 for hele den valgte strækning. For at finde hhv. 95% fraktilen eller spredning af arbejde aggregeres først over minutter og segmenter, så tidsrum og dage bliver tilbage. Minutter under grænse: Minutter under grænse udregnes over hvert tidsinterval på dagsniveau. Dvs. at tidsintervallet bidrager til minutter under grænse på en given dag hvis den gennemsnitlige hastighed i det givne tidsinterval ligger under den angivne grænse. Foretages ud-
8 trækket over en periode på mere end én dag, udregnes minutter under grænse som antallet af minutter i det valgte tidsinterval gange antallet af dag i perioden, hvor gennemsnitshastigheden i intervallet har ligget under grænsen, og delt med det samlede antal dage med observationer i perioden. Eksempel: Der er valgt time-intervaller, alle hverdage i november måned 2008. I tidsrummet 7:00 til 8:00 er der 10 dage, hvor den gennemsnitlige hastighed kommer under valgte grænse på 50km/t, hvorfor det samlede antal minutter under grænse i tidsrummet bliver 60*10=600 minutter. Da der er 20 hverdage i måneden, bliver det gennemsnitlige antal minutter under grænse 600/20=30, som er det tal som vil optræde i rapporten ud for tidsintervallet.
9 Parametre For hver af rapporttyperne, skal udtrækket defineres inden for fire kategorier. Udvælgelsesbilledet ser ud, som angivet i Figur 3: Figur 3: Udvælgelsesbillede for Matrix-rapport: Tidsintervaller versus Nøgletal Sted Der vælges et ønsket startpunkt og slutpunkt, samt hvilken rute, der skal undersøges. Der kan valgfrit defineres et specifikt startsnit og slutsnit inden for denne rute. (se sektion 1.3 for en gennemgang af vejnettet og dets opbygning). For alle celler søges automatisk på eksisterende steder med mindst to bogstaver indtastet. Derudover er det muligt at taste *, hvorefter det bliver mulig at vælge mulige steder fra en liste. Såfremt det ønskes at foretage et udtræk for ét enkelt snit er dette muligt ved at vælge start- og slutpunkt for det segment snittet ligger på. Dernæst vælges det givne snit som både start- og slutsnit. Tid Under døgn-variationssæt er det muligt at vælge mellem hhv. minut-, 5 minut-, kvarters- samt timeintervaller for et helt døgn. Derudover kan kvartersintervaller for spidsperioderne 7 9 og 15 18 udvælges. Ønskes en yderligere tidsafgrænsning specificeres dette i cellerne til højre herfor. Under dagtype-afgrænsning er det muligt at specificere om der skal undersøges for alle ugedage, typiske hverdage (defineret som hverdage undtaget helligdage, ferie og speci-
10 aldage, se afsnit 1.3 for nærmere beskrivelse), typiske hverdage + ferie, helligdage, søn- og helligdage, sommerferie (juli måned), samt tirsdage, onsdage og torsdage. Derudover er det muligt at undersøge hver enkelt ugedag for sig. Til sidst specificeres hvilken periode rapporten skal indeholde data fra. Den maksimale periode, der kan laves udtræk over er 3 måneder. Grænse (km/t) bruges til at styre minutter under grænse nøgletallet, idet, det er her muligt at definere, hvilken hastighed, der ønskes at undersøge for. Dette felt udfyldes kun ved udtræk af dette nøgletal. Nøgletal Her udvælges hvilke nøgletal, der ønskes i udtrækket. Til at vurdere sikkerheden i de beregnede værdier, er det for rapporttyperne Tidsinterval vs. nøgletal og Tidsinterval vs. strækninger muligt at bestille en 95% fraktil samt en spredning for hver værdi. Yderst til højre kan der bestilles aggregeringer på de ønskede nøgletal. Det er her muligt at få beregnet max og min time med angivelse af klokkeslæt for i hvilket timeinterval hhv. den maksimale og minimale værdi opnås. Derudover er det muligt at få beregnet sum og gennemsnit af værdierne. Udtræk Her defineres det endelige output. Som udgangspunkt leverer programmet et Excel regneark, som kan gemmes og viderebearbejdes, men for Tidsinterval vs. nøgletal rapporter er det også muligt hurtigt at få data illustreret på en graf i PDF format. For de forskellige rapporttyper er der forskellige muligheder for valg af aggregeringsniveau. Disse er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. 1.2.1 Tidsinterval vs. nøgletal Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. nøgletal i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. Herefter fremkommer et vindue, hvor udtrækket skal defineres i de fire kategorier, som beskrevet ovenfor. Det er, som nævnt både muligt at trække en tabel i Excel format, ligesom det er muligt at få data illustreret som en graf i PDF format. For tabellen i Excel format er det muligt enten kun at aggregere over strækninger eller over både strækninger og dage. PDF grafen vil være aggregeret både over dage og strækninger. Et eksempel på et Excel udtræk, hvor der både er bestilt information om rejsetid og gennemsnitshastighed samt angivelse af 95% fraktilen og spredning er vist i Tabel 2. Udtrækket er for tidsrummet 7 til 9 og er foretaget for kvartersintervaller. Der er desuden valgt max. time, min. time og gennemsnit for begge nøgletal.
11 Tabel 2: Udtræk af Tidsinterval vs. nøgletal rapport med angivelse af rejsetid og gennemsnitshastighed Et eksempel på en automatisk genereret grafisk fremstilling af rejsetider på en strækning samt angivelse af 95% fraktilen, er vist i Figur 4. Bestilles en graf med flere nøgletal, hvor der er forskellige enheder, vil der ydermere fremkomme en akse med angivelse af enheder i højre side. Figur 4: PDF udtræk af tidsintervaller vs. nøgletal med angivelse af rejsetider
12 1.2.2 Tidsinterval vs. strækninger Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. strækninger i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. I dette udtræk er det kun muligt at bestille ét nøgletal for en bestemt strækning. Dette nøgletal kan enten bestilles sådan at det bliver beregnet for hvert snit eller segment på strækningen. På Tabel 3 er vist et udtræk, hvor rejsetiden er aggregeret over snit. Det ses af udtrækket, at den valgte strækning består af to segmenter hhv. 10041005 og 10051006, og at der til hver af disse er tildelt fire snit. Udtrækket er for tidsrummet 7 til 9 og er foretaget for kvartersintervaller. Der er desuden valgt max. time, min. time og gennemsnit for begge nøgletal. Tabel 3: Udtræk af Tidsinterval vs. strækninger rapport aggregeret over snit 1.2.3 Tidsinterval vs. dage Denne rapporttype udtrækkes ved at vælge Tidsinterval vs. dage i fanebladet Rapport i øverste højre hjørne. Det er her kun muligt at bestille ét nøgletal for en strækning. Udtrækket er for tidsrummet 7 til 9 og er foretaget for kvartersintervaller. Der er desuden valgt max. time, min. time og gennemsnit for begge nøgletal. Udtrækket er for perioden 4/2 2008 til 10/2 2008
13 Tabel 4: Udtræk af Tidsinterval vs. dage rapport med angivelse af rejsetider for hverdage i uge 6, 2008 For alle udtræk vil tidsperioder med blanke felter angive manglende data. Hvis der ingen data er i dele af de valgte utræk, tages der hensyn til dette i f.eks. beregning af gennemsnitshastigheden.
14 1.3 Dagtype Til benyttelse i specialudtræk, er der i programmet specificeret følgende dagtyper, som angivet i Tabel 5. Dagtype Alle ugedage Typiske hverdage Hverdage Tirsdage, onsdage og torsdage Mandage Tirsdage Onsdage Torsdage Fredage Lørdage Søn&Helligdage Søndage Helligdage Sommerferie (Juli måned) Typiske hverdage+ferie Tabel 5: Specifikation af dagtyper Beskrivelse En hvilken som helst dag i kalenderen. Hverdage, som ikke er specialdage eller feriedage Hverdage, som ikke er helligdage Dage, som er tirsdag/onsdage/torsdage, og som ikke er helligdage Dage, som er mandage, og som ikke er helligdage Dage, som er tirsdage, og som ikke er helligdage Dage, som er onsdage, og som ikke er helligdage Dage, som er torsdage, og som ikke er helligdage Dage, som er fredage, og som ikke er helligdage Dage, som er lørdage, og som ikke er helligdage Dage, som er søndage eller helligedage Dage, som er Søndage Dage, som er helligedage Alle hverdage, som ligger i skolernes sommerferie Hverdage, som ikke er specialdage Specialdage er hverdage, hvor der forventes en generel ændring i trafikmønstret. Det drejer sig dels om hverdage, der ligger mellem helligdag og weekend, f.eks. fredag efter Kristi Himmelfart. Desuden er de 3 hverdage før påsken, og alle hverdage i uge 42 (efterårsferien) markeret som specialdage.