Serviceniveau for til- og frakørsler på motorveje
|
|
- Magdalene Lauritsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vurdering af beregningsmetode Februar 2006 Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej, bygning Kgs. Lyngby
2 Indhold Indledning...3 Baggrund...3 Formål...3 Dataindsamling...4 Trafik- og hastighedsmålinger...4 Rampegeometri...5 Databehandling...7 Omregning til personbilenheder....7 Vejsegmenter i influensområde...8 Bestemmelse af trafikintensitet i segment Bestemmelse af N 12 (V 12 i HCM)...9 Beregning af hastighed og densitet i influensområde...10 Bestemmelse af stabilt flow og fri hastighed...11 Analyser...13 Hastighed i influensområde ved tilkørsler...13 Densitet i influensområde ved tilkørsler...18 Hastighed i influensområde ved frakørsler...20 Densitet i influensområde ved frakørsler...23 Andel af gennemkørende trafik i spor Opsamling...29 Referencer...30 Bilag Bilag
3 Indledning Baggrund Serviceniveauet for motorvejs til- og frakørsler beskrives ved en beregnet middelhastighed og en beregnet densitet for biler i til- og frakørslens influensområde. Middelhastighed og densitet bestemmes ud fra empiriske modeller, hvor trafikintensitet og fri hastighed på de gennemgående motorvejsspor og ramper indgår sammen med længden af accelerations- eller decelerationsstrækningen ved rampen. De empiriske modeller er beskrevet i Kapacitet og Serviceniveau [1] og er baseret på den amerikanske Highway Capacity Manual (HCM) [2]. Formål Som før nævnt, er det amerikanske modeller der ligger til grund for beregning af serviceniveau ved til- og frakørsler på motorveje. Formålet med denne undersøgelse er: på grundlag af målinger ved danske til- og frakørsler at vurdere disse modeller til bestemmelse af middelhastighed og densitet i til- eller frakørsels influensområde og dermed vurdere serviceniveauet. eventuelt at antyde ændringer som kunne få modellerne til bedre at afspejle trafikafviklingen under danske forhold. Modellerne ønskes vurderet for både 4 og 6-sporede motorveje. I forbindelse med 6-sporede motorveje ønskes endvidere en vurdering af de beregningsmetoder der er beskrevet i [1] og [2] til vurdering af trafik i de to højre kørespor (spor 1 og 2). 3
4 Dataindsamling Trafik- og hastighedsmålinger I efteråret 2003 blev der gennemført trafik- og hastighedsmålinger med Histarplader på tre lokaliteter (3 tilkørsler og 3 frakørsler). De tre lokaliteter er: Buddinge M3 - frakørsel 19, Buddingevej Vestvendte til- og frakørsel Måleperiode kl kl. 24 Værløse M13 - frakørsel 8, Værløse Sydvendte til- og frakørsel Måleperiode kl kl. 24 Greve M10 - frakørsel 28, Greve C Nordvendte til- og frakørsel Måleperiode kl kl. 24. På alle lokaliteter er der målt med Histar-plader i 4 snit pr. motorvejsspor umiddelbart før og efter til/frakørsel. Derudover er der målt i et snit på rampen ved divergens / konvergens. Figur 1 viser Histar-pladernes placering og nummerering ved Buddinge og Værløse. Ved Greve er motorvejen 6-sporet, så her er alle målesnit suppleret med Histar-plader så alle 3 kørespor er målt. Som supplement til Histar-pladerne er der for alle lokaliteter hentet data fra nærliggende TRIM-målestation på motorvej og rampe. TRIM-målestationerne ligger for alle tre lokaliteter opstrøms i forhold til til-kørslerne og nedstrøms i forhold til fra-kørslerne, se figur 1. Data fra TRIM-målestation er registreret som enkeltkøretøjstælling mens Histarplader har målt i 5-min intervaller. Data fra TRIM-målestationerne er aggregeret til 5-min intervaller hvor der skelnes mellem 3 køretøjslængder: <5,8m, 5,9-12,5m og >12,5m. På den baggrund er det muligt at omregne trafikmængder til personbilenheder for TRIM-målingerne. For Histar-data findes ingen opdeling på køretøjslængde. De målte hastigheder fra Histar-pladerne er efterfølgende korrigeret ud fra viden om den enkelte plades fejlmåling. En nærmere beskrivelse af denne kalibrering kan findes i [4]. 4
5 100 m 100 m Kileslut Konvergens TRIM-rampe TRIM-højre TRIM-venstre TRIM-venstre TRIM-højre TRIM-rampe 150 m 150 m Kilestart Divergens Figur 1. Placering af Histar-plader ved til/frakørsel Buddinge og Værløse (nummereret 1-9) og placering af TRIM-målestationer. Rampegeometri De geometriske og fysiske forhold ved lokaliteterne, som skal tages i betragtning i undersøgelsen, er angivet i det efterfølgende: Korrektion for køresporsbredde og fri sidebredde (b) Køresporsbredden betragtes for alle lokaliteter som for strækninger med ideelle forhold, dvs. med mindst 3,5 m kørespor. Den fri sidebredde antages ligeledes som under ideelle forhold, dvs. mindst 1,8 m fri sidebredde. Det betyder at b = 1 for alle målesnit. Korrektion for store køretøjer (s) For alle målesnit er stigningskategorien fastsat til kategori I. Det betyder at Personbilækvivalenterne E a og E b fastsættes til 2,0 og 2,5 (se tabel 3,5 i [1]) Flettestrækningens længde (L A ) Flettestrækningens længde (L A ) er for tilkørsler defineret som afstanden fra konvergenssnit til kilestrækningens slutning (hvor rampesporet er helt inden på motorvejen). For frakørsler er flettestrækningen på tilsvarende vis defineret som afstanden fra kilestrækningens start og frem til divergenspunkt. Flettestrækningernes længde er som angivet i tabel 1. 5
6 Længde af flettestrækning (L A ) Tilkørsel Frakørsel Buddinge 185 m 100 m Værløse 210 m 110 m Greve 200 m 100 m Tabel 1. Længde på flettestrækning (L A ) 6
7 Databehandling Alle trafik og hastighedsmålinger er omregnet og analyseret på basis af 5-min intervaller startende fra kl. 06:00 og frem til kl. 24:00 den efterfølgende dag. Det betyder at der for hver lokalitet findes 505 observationer. For Greve frakørslen er der pga. dataudfald dog kun min intervaller. Omregning til personbilenheder. Data fra TRIM-målestationerne er brugt til beregning af antallet af personbilenheder (pe) pr. 5 min på motorvej og på rampe. Korrektionsfaktor for store køretøjer (s) er fundet ud fra formel 3.2 i [1]: s = P a 100 ( E 1) + P ( E a b b 1) hvor P a P b E a E b andel køretøjer 5,9 12,0 m andel køretøjer > 12,0 m Personbilækvivalent for køretøjstype a (sat til 2,0 i alle tilfælde) Personbilækvivalent for køretøjstype b (sat til 2,5 i alle tilfælde) For hvert 5-min interval er korrektionsfaktoren s beregnet for hvert motorvejsspor samt for rampe. Trafikmængden i hvert spor er derefter beregnet ud fra: N spor N ( pe / 5min) = b s Trim Trim Korrektionsfaktoren b er i alle tilfælde sat lig 1. 7
8 Vejsegmenter i influensområde Beregninger angivet i HCM [2] vedr. hastighed og densitet ved til- og frakørsler, tager udgangspunkt i til/frakørslens influensområde. Influensområdet strækker sig fra divergens/konvergenssnittet og 450 m nedstrøms for tilkørsler og 450 m opstrøms ved frakørsler. Figur 2 og 3 viser influensområdet ved tilkørsler og frakørsler. Figuren viser ligeledes hvordan hvert målesnit antages at kunne repræsentere trafiksituationen i ét vejsegment i influensområdet. Influensområdet består således af 9 segmenter som har en længde på m og som hver dækker ét kørespor. Figur 2 og 3 viser hvordan målesnit og segmenter er defineret for en tilkørsel og en frakørsel. Figur 2. Principskitse af influensområde ved tilkørselsrampe med angivelse af målesnit og segment 1-9. Figur 3. Principskitse af influensområde ved frakørselsrampe med angivelse af målesnit og segment
9 Ved Greve til- og frakørslen er motorvejen 6-sporet men influensområdet er defineret ud fra samme princip som vist i figur 2 og 3. Kun motorvejens spor 1 og 2 er inkluderet i influensområdet. En samlet oversigt over hvordan segmenterne er defineret for alle lokaliteter er vist i bilag 1. Pga. dataudfald har det været nødvendigt at justere nogle segmentlængder, således at de repræsenterer en større delstrækning, se bilag 1. Bestemmelse af trafikintensitet i segment 1-9 I TRIM snittet kendes antallet af personbilenheder for hvert 5 min interval idet der findes en længdeklassifikation af køretøjerne. For Histar-målingerne er der kun registreret det samlede antal køretøjer uden længdeklassifikation. For at bestemme trafikintensiteten i hvert segment (målt som pe pr 5 min) antages det, at tunge køretøjer (>5,9 m) ikke foretager vognbaneskift i influensområdet og at tunge køretøjer (>5,9 m) på rampen ved til/frakørsler kun benytter spor 1 i influensområdet (det højre spor). Derved kan N (antal pe pr 5 min) bestemmes for alle segmenter. Da Histar-pladerne i gennemsnit har en underregistrering på ca. 3% i antallet af køretøjer, er der ved beregning af trafikintensitet i de enkelte segmenter korrigeret således, at antal køretøjer i alle snit (over hele motorvejen) har samme antal personbilenheder som målt ved TRIM-målingerne. Bestemmelse af N 12 (V 12 i HCM) N 12 angiver trafikken i motorvejens spor 1+2 ved flettestrækningen. 4-sporede motorveje For tilkørsler på 4-sporede motorveje er trafikmængden i motorvejens spor 1 og 2 (N 12 ) sat lig med antallet af personbilenheder registreret i TRIM-målesnittet, dvs: N 12 = N Trim højre + N Trim venstre For frakørsler på 4-sporede motorveje er N 12 sat lig: N 12 =N Trim højre + N Trim venstre + N Trim rampe dvs. N 12 inkluderer rampetrafikken ved frakørsler. 6-sporede motorveje For den 3-sporede tilkørsel sættes N 12 lig trafikmængden i segment 1 og 5 (N seg1 + N seg5 ) dvs. trafik i spor 1+2 umiddelbart før konvergenssnittet, se figur 2. 9
10 For den 3-sporede frakørsel sættes N 12 lig trafikmængden i segment 3+7 (N seg3 + N seg7 ), dvs. trafik i spor 1+2 umiddelbart før divergenssnittet, se figur 3. Beregning af hastighed og densitet i influensområde Til bestemmelse af hastighed og densitet i influensområdet benyttes de 9 målesnit på motorveje og rampe. Hvert målesnit antages at kunne repræsentere trafiksituationen i ét vejsegment på m. Influensområdet består 9 segmenter der tilsammen udgør en længde på 1000 m for tilkørsler og 975 m for frakørsler. Figur 2 og 3 på de foregående sider viser hvordan målesnit og segmenter er defineret for en tilkørsel og en frakørsel. Hastighed Middelhastigheden i et 5-min interval er for hvert segment fundet ud fra den tilhørende Histar-måling i segmentet. Den samlede middelrejsehastighed for hele influensområdet (segment 1 til 9) er derefter fundet ud fra nedenstående formel. Her er samlede rejselængde (450m * summen af alle køretøjer) divideret med summen af rejsetiden for de enkelte segmenter). For en tilkørsel findes hastigheden i influensområdet således: V inf = 0,1 N V 1 1 0,450 ( N1 + N 2 + N 0,15 N 2 0,1 N 3 0,1 N V V V N 4 + N 5 + N 6 + N 7 + N 8 + N 9 ) 0,1 N 5 0,15 N 6 0,1 N 7 0,1 N V V V V ,1 N + V 9 9 hvor V 1-9 = Hastighed (kmt) for segment 1-9 N 1-9 = Trafikmængde (pe pr 5 min) for segment 1-9 For en frakørsel ser formlen således ud: V = inf 0,1 N1 0,125 N ,15 N3 0,075 N4 0,1 N5 0,125 N6 0,15 N7 0,075 N8 0, V 1 + V 2 + 0,450 ( N V N + N + N + N + N + N + N + N ) V 4 + V 5 + V 6 + V 7 + V 8 + N V 9 9 I tilfælde hvor trafik og hastighedsdata fra et segment mangler, er segmentlængderne justeret som vist i bilag 1. 10
11 I bilag 2 er vist de målte hastigheder for hvert segment for alle lokaliteter. Hastighederne er vist som diagrammer så et samlet hastighedsprofil for hele influensområdet kan ses. Diagrammerne er udelukkende baseret på perioder uden for myldretid. Densitet Densiteten i et 5-min interval er for alle segmenter beregnet ud fra viden om hastighed og trafikmænge (pe) i det pågældende 5-interval. Den samlede densitet i hele influensområdet findes ved at vægte de enkelte segmenters densitet med deres længde, dvs. for tilkørsler: D influens =(D seg1 +1,5D seg2 +D seg3 +D seg4 +D seg5 +1,5D seg6 +D seg7 +D seg8 +D seg9 ) / 10 Og for frakørsler: D influens = (D seg1 +1,25D seg2 +1,5D seg3 +0,75D seg4 +D seg5 +1,25D seg6 +1,5D seg7 +0,75D seg8 + 0,75D seg9 ) / 9,75 Bestemmelse af stabilt flow og fri hastighed HCM s metoder til bestemmelse af bl.a. hastighed og densitet i influensområdet, er kun gældende i situationer med stabilt flow (undersaturated flow conditions). For at identificere 5 min intervaller hvor HCM s metode kan antages at være gældende, er der for hver til/frakørsel lavet et speed-flow diagram. Kun de 5-min intervaller der ligger på den øverste halvdel af speed-flow kurven, altså med trafikmængder mindre end kapacitetsgrænsen, defineres som situationer med stabilt flow, se figur 4. Speed-flow diagrammerne er endvidere benyttet til at bestemme fri hastighed for dels motorvej og rampe, se figur 4. Fri hastighed benyttes som indgangsparametre i beregningsmetoderne i HCM. 11
12 160 Speed-flow diagram Værløse tilkørsel fri hastighed Intervaller med stabilt flow Hastighed i Trimsnit (km/t) N12 (pe/5min) Figur 4. Eksempel på speed-flow diagram til bestemmelse af fri hastighed og 5- min intervaller med stabilt flow. Tabel 2 viser de fundne værdier for fri hastighed for alle lokaliteter. Alle køretøjer indgår i bestemmelse af fri hastighed. Fri hastighed (km/t) Lokalitet Motorvej (V mv ) Rampe (V r ) Buddinge tilkørsel Buddinge frakørsel Værløse tilkørsel Værløse frakørsel Greve tilkørsel Greve frakørsel Tabel 2. Værdier for fri hastighed på rampe og motorvej. 12
13 Analyser Hastighed i influensområde ved tilkørsler I HCM er angivet en metode til beregning af middelhastighed i influensområdet ved tilkørsler. Metoden er beskrevet ved formel i HCM og er gengivet herunder: V influens = V mv (V mv 67) M M = 0, ,0039 exp ((N 12 +N R )/1000) 0,004 (L A V r / 1000) hvor: V influens = hastighed i influensområde (km/t) V mv = fri hastighed på motorvej umiddelbart opstrøms i forhold til influensområde (km/t) V r = fri hastighed på rampe (km/t) N 12 = trafikmængde i spor 1+2 (pe/time) N R = trafikmængde på rampe (pe/time) L A = længde af flettestrækning/kilegab (m) Formlen kan bruges ved stabile trafiksituationer. Til vurdering af formlens gyldighed for danske tilkørsler, benyttes de observerede data for Buddinge, Værløse og Greve som sammenholdes med formlens beregnede hastighed. En sammenligning af de beregnede hastigheder og de målte hastigheder i influensområdet er vist i figur 5. Hver prik repræsenterer et 5 min interval. 13
14 Hastighed i influensområde Observeret (km/t) Buddinge Værløse Greve Beregnet ud fra HCM (km/t) Figur 5. Observeret hastighed i influensområde sammenholdt med beregnede værdier fra HCM. De beregnede hastigheder passer ikke særlig godt med de målte hastigheder. Der er tydelig forskel på de tre lokaliteter og en tydelig øvre grænse for de beregnede hastigheder. Medtages kun 5-min intervaller med stabilt trafikflow for alle tre lokaliteter samlet, fås et plot som vist i figur 6. Ej heller ved stabilt flow passer HCM s beregningsmetode særlig godt med de observerede hastigheder. Der ses en tydelige systematisk skævhed i de målte og beregnede hastigheder. 14
15 120 Hastighed i influensområde Beregenet vs. observeret Observeret (km/t) Beregnet ud fra HCM (km/t) Figur 6. Observeret og beregnet hastighed i influensområde ved stabilt flow for alle tre lokaliteter samlet.. Formel er forsøgt genberegnet ud fra danske data ved stabilt flow. Resultatet bliver: V influens = V mv (V mv 67) M hvor M = -0, ,0037 exp ((N 12 +N R )/1000) + 0,0179 (L A V r / 1000) Modellen har en R 2 på kun 0,23 og et plot af de beregnede værdier vs. de observerede viser samme tendens som i figur 6, dvs. uden særlig god overensstemmelse. Værdien 67 i formlen er endvidere forsøgt ændret til andre værdier (80,85 og 90) uden at det giver væsentlige forbedringer. Flere forskellige modeller er afprøvet på de danske data for at finde en bedre beskrivelse. Umiddelbart er en model som vist herunder tilsyneladende en smule bedre end HCMs. V influens = a + b V mv + c exp((n 12 +N R )/1000)+ d (N 12 /1000) + e V r (N r /1000) 15
16 hvor V influens = hastighed i influensområde (km/t) V mv = fri hastighed på motorvej umiddelbart opstrøms i forhold til influensområde (km/t) V r = fri hastighed på rampe (km/t) N 12 = trafikmængde i spor 1+2 (pe/time) N R = trafikmængde på rampe (pe/time) Modellen giver værdier som vist herunder: V influens = 78,8+ 0,239 V mv 0156 exp(n 12 +N R )/1000) - 0,738 (N 12 /1000) + 0,0361 V r (N r /1000) med en R 2 på 0,41. Et plot af de beregnede og observerede værdier er vist i figur Hastighed i influensområde Observeret (km/t) Beregnet vha. ny metode (km/t) Figur 7. Beregnede hastigheder vha. af ny formel og observerede hastigheder. Som det ses, beskrives de observerede hastigheder ikke specielt godt ud fra modellen, men dog lidt bedre end HCM s metode. Det anbefales at undersøge og 16
17 afprøve flere metoder til at beskrive hastighed i influensområdet så en mere tilfredsstillende metode kan findes. 17
18 Densitet i influensområde ved tilkørsler I HCM er angivet en formel til bestemmelse af densitet i influensområdet for rampetilkørsler (se formel 25-5). Formlen er angivet som: D influens = 3, ,00456N R + 0,0048N 12 0,01278L A (25-5) hvor: D influens N R N 12 L A = densitet i influensområde (pe/km/spor) = trafik på rampe (pe/time) = trafik på motorvej i spor 1+2 (pe/time) = længde af flettestrækning/kilegab (m) Formlen er gældende for tilkørsler med 1 spor og kun ved stabile trafiksituationer. Til vurdering af formlens gyldighed for danske tilkørsler, benyttes de observerede data for Buddinge, Værløse og Greve som sammenholdes med formlens beregnede densitet. Figur 8 viser et plot med de observerede værdier og de beregnede vha. af formlen. Hver prik repræsenterer et 5 min interval. 50 Densitet ved tilkørsler Observeret vs. beregnet vha HCM Observeret densitet (pe/km/spor) Buddinge Værløse Greve Densitet beregnet vha HCM (pe/km/spor) Figur 8. Observeret densitet sammenholdt med beregnet ud fra HCM. Alle 5-min intervaller. 18
19 Punktsværmen øverst i figur 8 repræsenterer 5-min intervaller hvor stabilt flow ikke er tilstede. Tilsyneladende er der god overensstemmelse mellem de 3 lokaliteter. For 5-min intervaller med stabilt flow passer HCM nogenlunde med de observerede data, se figur 9. HCM s værdier er dog ca. 5-15% større end de observerede. 25 Densitet ved tilkørsler Observeret vs. Beregnet vha HCM Observeret densitet (pe/km/spor) y = 0,9535x - 1,1095 R 2 = 0, Densitet beregnet vha HCM (pe/km/spor) Figur 9. Observeret densitet sammenholdt med beregnede værdier fra HCM. Kun 5 min intervaller ved stabilt flow for alle tre lokaliteter samlet. En genberegning af konstanterne i formel 25-5 baseret på danske data er foretaget. Resultatet er vist herunder. Kun 5-min intervaller med en stabil trafiksituation er medtaget. Formel 25-5 baseret på danske data ser således ud: D influens = 2, ,00532N R + 0,00446N 12 0,0131L A (25-5 DK) Modellen har en R 2 på 0,99. I forhold til HCM s værdier kan det ses, at rampetrafikken tillægges lidt mere betydning for densiteten ved danske forhold. 19
20 Hastighed i influensområde ved frakørsler I HCM er angivet en metode til beregning af middelhastighed i influensområdet ved frakørsler. Metoden er beskrevet ved formel i HCM og er gengivet herunder: V influens = V mv (V mv 67) M M = 0, ,00009 N R 0,008 V R hvor: V influens = hastighed i influensområde (km/t) V mv = fri hastighed på motorvej umiddelbart opstrøms i forhold til influensområde (km/t) V r = fri hastighed på rampe (km/t) N R = trafikmængde på rampe (pe/time) Formlen kan bruges ved stabile trafiksituationer. Til vurdering af formlens gyldighed for danske frakørsler, benyttes de observerede data for Buddinge, Værløse og Greve som sammenholdes med formlens beregnede hastighed. En sammenligning af de beregnede og målte hastigheder i influensområdet er vist i figur 10. Hver prik repræsenterer et 5 min interval. 20
21 120 Hastighed i influensområde ved frakørsler Beregnet vs. observeret Observeret hastighed (km/t) Buddinge Værløse Greve Beregnet hastighed ud fra HCM (km/t) Figur 10. Beregnede og observerede hastigheder i influensområde. HCM s metode til beregning af hastighed i influensområdet ved frakørsler passer meget dårligt. Metodens beregnede hastigheder giver næsten ens værdier for hver lokalitet (f.eks. ca. 103 km/t for Buddinge) hvilket slet ikke passer overens med de målte værdier (som for Buddinge ligger i området km/t). Frasorteres de få 5-min intervaller hvor trafikken ikke er stabil, fås samme resultat. En model af formen V influens = a + b V mv + c eksp(n 12 /1000)+ d (N 12 /1000)+ e V r (N r /1000) er forsøgt tilpasset på de danske data. Resultatet bliver: V influens = 5,24 + 0,944 V mv -0,174 eksp(n 12 /1000) 3,94 N 12 / ,2 V r N r/ 1000 Modellen har en R 2 på 0,76. Figur 11 viser et plot med de beregnede hastigheder vha. af ovenstående formel sammenholdt med de målte værdier. 21
22 Hastighed i influensområde ved frakørsler Observeret (km/t) Beregnet vha. ny metode (km/t) Figur 11.. Observeret og beregnet hastighed i influensområde vha. af ny formel for alle tre lokaliteter samlet. Figur 11 viser at denne model passer noget bedre, men at der stadig er stor forskel på de observerede og beregnede hastigheder. Det er især de observerede hastigheder ved tæt trafik (nær kapacitetsgrænsens) som modellen har meget svært ved at beskrive. Det anbefales at undersøge og afprøve flere metoder til at beskrive hastighed i influensområdet så en mere tilfredsstillende metode kan findes. 22
23 Densitet i influensområde ved frakørsler I HCM er angivet en formel til bestemmelse af densitet i influensområdet for rampefrakørsler (se formel 25-10). Formlen er angivet som: D influens = 2, ,0053N 12 0,0183L A (25-10) hvor: D influens N 12 L A = densitet i influensområde (pe/km/spor) = trafik på motorvej i spor 1+2 (pe/time) = længde af flettestrækning/kilegab (m) Formlen er gældende for frakørsler med 1 spor og kun ved stabile trafiksituationer. Til vurdering af formlens gyldighed for danske tilkørsler, benyttes de observerede data fra Buddinge, Værløse og Greve som sammenholdes med formlens beregnede densitet. Figur 12 viser et plot med de observerede værdier og de beregnede vha. af formlen. Hver prik repræsenterer et 5 min interval. 30 Densitet i influensområde Observeret vs. Beregnet vha. HCM 25 Observeret (pe/km/spor) Buddinge Værløse Greve Beregnet ud fra HCM (pe/km Figur 12. Beregnet og observeret densitet i influensområde ved frakørsler. 23
24 Der er god overensstemmelse mellem de tre lokaliteter. I området med målte densiteter < 15 pe/km/spor er de beregnede værdier dog generelt for store. Medtages kun de intervaller hvor en stabil trafiksituation findes, ser det tilsvarende plot ud som vist i figur ,0 Densitet i influensområde Observeret vs. Beregnet vha. HCM 25,0 Observeret (pe/km/spor) 20,0 15,0 10,0 y = 0,8347x R 2 = 0,96 5,0 0,0 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 Beregnet ud fra HCM (pe/km Figur 13. Beregnet og målt densitet ved stabilt flow for alle tre lokaliteter samlet. I gennemsnit skal de beregnede værdier baseret på HCM ganges med en faktor 0,83 for at passe til danske forhold, se figur 13. HCM s beregnede densitet ved frakørsler er altså ca. 20% for store. En genberegning af HCM s formel baseret på danske data ved stabilt flow ser således ud: D influens = 5, ,0049N 12 0,0606L A (25-10 DK) hvor: D influens N 12 L A = densitet i influensområde (pe/km/spor) = trafik på motorveje i spor 1+2 (pe/time) = længde af flettestrækning/kilegab (m) Modellen har en R 2 på 0,99. 24
25 Andel af gennemkørende trafik i spor 1+2 I forbindelse med beregning af hastighed og densitet i influensområdet kræves kendskab til mængden af trafik i spor 1+2. For 4-sporede motorveje er andelen af trafik i spor 1+2 lig 1, mens andelen for 6-sporede motorveje typisk være afhængig af den samlede trafikmængde på motorvejen. I HCM [2] angives en række formler til bestemmelse af andel trafik i spor 1+2 for 6-sporede motorveje - dels ved tilkørsler og dels ved frakørsler. I HCM kaldes andelen for P FM ved tilkørsler og P FD ved frakørsler. I Kapacitet og serviceniveau [1] kan andelen (kaldet a) aflæses fra en figur, se figur 14. Figuren benyttes tilsyneladende både for til- og frakørsler. Oprindelsen er ukendt. Figur 14. Parameteren a for en 6-sporet motorvej. Fra [1] Et plot af de målte værdier for P FM (a) ved Greve tilkørsel sammenlignet med Vejreglernes anbefalede værdier er vist i figur 15. Som det ses, er de målte værdier for P FM generelt en del større end Vejreglernes anbefalinger. 25
26 Andel trafik i spor 1+2 Greve tilkørsel 1 0,9 0,8 Andel i spor ,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Målt Pfm Vejregel 0,2 0, Samlet trafik på 6-sporet motorvej (pe/time) Figur 15. Målte værdier af P FM ved Greve tilkørsel sammenholdt med anbefalinger fra Vejreglerne. Et plot af de målte værdier for P DF ved Greve frakørsel sammenlignet med Vejreglernes er vist i figur 16. Som det ses, er de målte værdier af P DF noget større end Vejreglernes anbefalinger. 26
27 Andel trafik i spor 1+2 Greve tilkørsel 1,00 0,90 0,80 Andel i spor ,70 0,60 0,50 0,40 0,30 Målt Pdf Vejregel 0,20 0,10 0, Samlet trafik på 6-sporet motorvej (pe/time) Figur 16. Målte værdier af P DF ved Greve frakørsel sammenholdt med anbefalinger fra Vejreglerne. De målte værdier af P FM og P DF er ikke forsøgt sammenlignet med HCM. Ingen af HCM s formler synes realistiske for danske forhold. De parametre som indgår i HCM s formler (trafikmængde på motorvej og rampe, hastighed på rampe samt afstand til nærliggende rampe) anses dog alle betydningsfulde. Erfaringer fra [5] og [6] viser, at antallet af vognbaneskift i fletteområdet afhænger af rampetrafikantens indfletningshastighed og at indfletningshastigheden i høj grad afhænger af rampens længde (fra rampestart til konvergenssnit). Disse parametre bør derfor indgå i formlen til bestemmelse af f.eks. P FM. Afstand til nærliggende rampe har formentlig også betydning. For til/frakørselsramper vil situationen dog ofte være den samme da de typisk optræder parvis med ca m afstand Et forsøg på at beskrive en simpel sammenhæng mellem de målte værdier for P FM og P DF er prøvet. Desværre er det ikke muligt at inddrage fri hastighed på rampe i modellen, da der kun optræder én rampe i datamaterialet. De afprøvede modeller er: 27
28 P FM = a + b N R + c (N mv ) 2 + d N mv P DF = a+ b N R + c (N mv ) 2 + d N mv hvor N R = trafik på rampe (i 1000 pe/time) N mv = samlet trafik på motorvej (i 1000 pe/time) Afprøves disse modeller på data fra Greve til/frakørslen fås følgende resultater: P FM = 1,00 0,0315 N R + 0,00597 (N mv ) 2 0,0936 N mv P DF = 1,08 + 0,3 N R + 0,010 (N mv ) 2-0,152 N mv Modellerne har en R2 på henholdsvis 0,87 og 0,82. Et alternativ til ovenstående formler er at benytte figur 17 der illustrerer P FM og P DF som funktion af blot N mv. Som det ses er der ikke den store forskel på til- og frakørsler. Andel trafik i spor 1+2 Greve til- og frakørsel 1 0,9 0,8 Andel i spor ,7 0,6 0,5 0,4 0,3 PDF (frakørsler) PFM (tilkørsler) 0,2 0, Samlet trafik på 6-sporet motorvej (pe/time) Figur 17. P FM og P DF som funktion af trafik på motorvej.. 28
29 Opsamling HCM's metode til beregning af hastighed og densitet i influensområdet ved motorvejs til- og frakørsler er vurderet ud fra målinger foretaget ved tre danske lokaliteter. Kort fortalt viser undersøgelsen at: HCM's metode til beregning af hastighed i influensområdet passer dårligt til de observerede danske værdier. En ny og lidt bedre metode til bestemmelse af hastighed i influensområdet er præsenteret, men det anbefales at studere og efterprøve andre metoder så et mere nøjagtig estimat på hastigheden kan bestemmes. HCM's metode til beregning af densitet i influensområdet giver for store værdier. Det gælder både for til- og frakørsler. HCM's værdier er ca. 5-20% for store. En genberegning af parametrene i HCM s model er foretaget på danske data og en mere præcis model er præsenteret. Den i Vejreglerne anviste metode til beregning af andel trafik i spor 1+2 på en 6-sporet motorvej passer kun tilnærmelsesvis. Generelt er de anbefalede værdier for lave, dvs. at koncentrationen af trafik i spor 1+2 er større end antaget. En ny simpel metode til bestemmelse af trafik i spor 1+2 er præsenteret, baseret på data fra Greve til/frakørslen. 29
30 Referencer [1] Kapacitet og serviceniveau Vejdirektoratet Vejregelrådet. Juli 1999 [2] Highway Capacity Manual (HCM 2000) Transportation Research Board [3] Undersøgelse af serviceniveau for til- og frakørsler ved motorveje Projektoplæg. Henning Sørensen, Vejdirektoratet. Januar 2005 [4] Kalibrering af Histar-målinger i forbindelse med til- og frakørsler på motorveje. Arbejdsnotat. Poul Greibe,, 2005 [5] Analyse af trafik og hastigheder på motorvejsramper. Notat. Poul Greibe, [6] Adfærd ved motorvejstilslutninger. Notat. Poul Greibe, Puk Kristine Andersson,
31 Bilag 1 Oversigt over lokaliteter med hastighedsmålesnit samt definition af delstrækninger (segmenter). 31
32 32
33 33
34 Bilag 2 Målte gennemsnitshastigheder i de enkelte segmenter. Kun off-peak perioder. (6:30 9:00 og 15:30 18:00 ekskluderet) Buddinge tilkørsel Hastighedsprofil Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor3 0 Konvergenssnit Kile slut +100m +100m Køreretning Buddinge frakørsel Hastighedsprofil 120 Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor m +150m Kilestart Divergenssnit Køreretning 34
35 Værløse tilkørsel Hastighedsprofil 140 Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor3 0 Konvergenssnit Kile slut +100m +100m Køreretning Værløse frakørsel Hastighedsprofil 140 Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor m +150m Kilestart Divergenssnit Køreretning 35
36 Greve tilkørsel Hastighedsprofil Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor3 0 Konvergenssnit Kile slut +100m +100m Køreretning Greve frakørsel Hastighedsprofil 140 Gennemsnitshastighed - alle 5 min intervaller (km/t) Rampe Spor1 Spor2 Spor m +150m Kilestart Divergenssnit Køreretning 36
2-sporede rundkørsler
2-sporede rundkørsler Vurdering af kapacitet i tilfartssporet Juli 2006 Marts 2007 Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3
Læs mereKapacitet af motorveje
Kapacitet af motorveje af Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Indledning Formål Trafikmængden på de danske motorveje er steget væsentligt i løbet af de senere år, og det må forventes at udbygningen af
Læs mereSmalle kørespor på motorvej
Effekt på trafikafvikling og trafikantadfærd Foreløbig Poul Greibe September 211 Scion-DTU Diplomvej 376 28 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Analysestrækning... 6 Dataindsamling...
Læs mereBrug af høj tavlevogn
Brug af høj tavlevogn Evaluering af hastighed og synlighed Foreløbig udgave Poul Greibe 2. juli 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Sammenfatning og konklusion... 3 2 Introduktion...
Læs mereM10 rumlestriber Hastighed og adfærd
M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige
Læs mereAfstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?
Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereRumlestriber ved vejarbejde på motorvej
Rumlestriber ved vejarbejde på motorvej Effekt på hastighed Lene Herrstedt Poul Greibe 9. juli 2012 tec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Introduktion...
Læs mereAccelerations- og decelerationsværdier
Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...
Læs mereHastighedsmålinger på Gurrevej
juli 2005 Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Indledning...3 Hastighedsmålinger på Gurrevej...4 2
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Hastighed og indfletning Adfærdsundersøgelse August 2005 Lene Herrstedt Poul Greibe Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereEvaluering af VMS tavler på M4
Evaluering af VMS tavler på M4 Forsøg med nedskiltning af hastighed ved arbejdskørsel Poul Greibe Belinda la Cour Lund 3. december 2012 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold
Læs mereVognbaneskift. Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje. Puk Kristine Andersson Poul Greibe. Marts 2010
Bilisters anvendte tid til udførelse af vognbaneskift på motorveje Puk Kristine Andersson Poul Greibe Marts 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold Resumé... 3 Baggrund... 5 Manøvretid
Læs mereAdfærdsparametre i prioriterede vejkryds
Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...
Læs mereTrafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler
Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereAdfærd og kapacitet på cykelstier
Adfærd og kapacitet på cykelstier Et cykelpuljeprojekt Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Baggrund og formål Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden (ind- og udland)
Læs mereEvaluering af gul svelle
Evaluering af gul svelle Undersøgelse af trafikantadfærd ved benyttelse af gul svelle med påsat N42 afmærkning på M60 Skærup-Vejle. Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson 10. August 2012 Scion-DTU
Læs mereCykelsti stibredde, adfærd og kapacitet
Cykelsti stibredde, adfærd og kapacitet Et cykelpuljeprojekt Poul Greibe Thomas Skallebæk Buch Baggrund Cykeltrafikken er voksende (flere specialcykler) Øget trængsel Eksisterende viden om sammenhæng mellem
Læs mereAdfærd ved motorvejstilslutninger
Fletteadfærd, vognbaneskift, tidsafstand November 2005 Poul Greibe Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning...3 2 Måleprogram...5 2.1
Læs mereAfmærkning af vejarbejde
Afmærkning af vejarbejde Vognbaneskift Adfærdsundersøgelse 28. marts 2007 Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereBredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet
Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet Sammenfatningsrapport Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe 4. februar 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Introduktion...
Læs mereHASTIGHEDSBAROMETER. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. december 2008 HASTIGHEDSBAROMETER Indledning Hastighedsbarometeret skal på en enkel måde beskrive hastighedsudviklingen for et begrænset antal af vejtyper.
Læs mereRundkørsel i Bredsten
Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376
Læs mereRadardetektorer til trafikmålinger
Vejforum 25 detektorer til trafikmålinger af civiling. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, e-mail: ste@vd.dk Baggrund Trafikdataopsamlingen på Motorring 3 (M3) har hidtil været foretaget med -systemet, der
Læs mereModel til fremkommelighedsprognose på veje
Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose
Læs mereMåling af turbulent strømning
Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning
Læs mereEvaluering af interimsmotorveje
Evaluering af interimsmotorveje Interimsmotorvejen vest for Slagelse og nord for Vejle Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund April 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereHjulpassager af vognbanelinjer
Hjulpassager af vognbanelinjer Projektforslag Lene Herrstedt 18. oktober 2017 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold Hjulpassager af vognbanelinjer... 3 Projektforslag... 3 Budget...
Læs mereUDKAST. Københavns Kommune. Randbølvej Trafikanalyse NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK
UDKAST Københavns Kommune Randbølvej Trafikanalyse 2015 NOTAT 8. maj 2015 Rev. nr. 01 ADP/CMO/MKK 0 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Konklusion... 4 3 Trafikale forhold... 5 3.1 Tidligere forhold
Læs mereHastighedsbarometer. Indledning. Formål med et hastighedsbarometer
Hastighedsbarometer Indledning Hastighedsbarometeret beskriver på en enkel måde hastighedsudviklingen for et begrænset antal vejtyper. Barometeret er inspireret af trafikindekset samt af Vejdirektoratets
Læs mereRundkørsler med 2 frafartsspor
Trafikafvikling i 2-sporede frafarter med sporbortfald Poul Greibe Belinda la Cour Lund 13. oktober 2017 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Rundkørsler med 2 frafartsspor Trafikafvikling
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereFremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet
Fremkommelighed på motorveje i Københavnsområdet af civ.ing. Steen Lauritzen, Vejdirektoratet, Danmark I 1997 idriftsatte Vejdirektoratet et system til dynamisk indsamling, behandling og formidling af
Læs mere2. Indikatorer for fremkommelighed og serviceniveau
Fremkommelighed og serviceniveau for veje Henning Sørensen Vejdirektoratet 1. Baggrund Det primære formål ved etablering af veje er at skabe fremkommelighed, dvs. at tilvejebringe forhold der gør at trafikanter
Læs mereFartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling
Fartdæmpning ved vejarbejde på motorvej IDÉ udvikling Evaluering af Powermoon og N42 korridor Poul Greibe Puk Kristine Andersson Lene Herrstedt Scion-DTU Diplomvej 376 20 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk 5.
Læs mereÆ10-belastning på andre veje ved blot at registrere trafikken opdelt på de typiske køretøjsarter og så gange trafiktallene med Æ10 -faktorerne.
Dato Sagsbehandler Mail Telefon Dokument Side 26. januar 2016 Inger Foldager IFO@vd.dk +45 7244 3333 15/17211-3 1/5 Nye Æ10 faktorer i Mastra fra 2016 Vejdirektoratet har i 2015 gennemført en analyse med
Læs mereHastighed og uheldsrisiko i kryds
Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93
Læs mereMorgenspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra kl. 06 til 10. Eftermiddagspidstimen skal ligge helt inden for intervallet fra 14 til 18.
Trafikbegreber og deres håndtering i Mastra Spidstimer Der findes to spidstimer, en morgen-spidstime og en eftermiddagsspidstime. Spidstimerne angiver den største taltet trafikmængde i en time for en given
Læs mereTitel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station
Titel: Hydrometriske stationer, Korrelationsberegning, QQ-station Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger TA. nr.: B07 Version: 1.0 Oprettet: Gyldig fra: 01.01.2016
Læs mereNOTAT. Definition af trængsel. Trængselskommissionen CAB
NOTAT Til Trængselskommissionen Vedr. Definition af trængsel Fra DTU Transport 7. oktober 2012 CAB En definition af trængsel skal sikre en ensartet forståelse af, hvad der menes med trængsel, hvad enten
Læs mereBilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3
Bilistadfærd ved overskridelse af spærreflade på M3 Registrering af bilister der overskrider spærrefladen på specifik delstrækning af M3. Teknisk notat. Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Marts 2009 Scion-DTU
Læs mereITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed
trafiksikkerhed ITS - en genvej til forbedret trafiksikkerhed I forbindelse med et trafiksikkerhedsprojekt har Vejdirektoratet som et forsøg etableret et mindre trafikledelsesanlæg på Helsingørmotorvejen
Læs mereEvaluering af forsøg med stationær ATK
Evaluering af forsøg med stationær ATK Stationær ATK s virkning på trafikkens hastighed Civilingeniør Henning Sørensen, Vejdirektoratet, has@vd.dk Forsøg med stationær og ubemandet ATK blev vedtaget af
Læs mereKAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark
KAFKA - Revurdering af vejregler for kapacitet og trafikafvikling i Danmark af Rikke Rysgaard, Vejdirektoratet Claus Klitholm, Carl Bro as 1. Indledning Trafikarbejdet i Danmark er steget med næsten 50
Læs mereBilisters oplevede serviceniveau på motorveje
Hastighedsbegrænsning ilisters oplevede serviceniveau på motorveje rugervejledning 90 km/t 110 km/t A 130 km/t A 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 110 120 130 140 Gennemsnitshastighed (km/t) Søren Underlien
Læs mereTrafikantadfærd på 2-1 vej
Adfærdsanalyse på Marbjergvej ved Roskilde Per Bruun Madsen Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt old Juni 2010 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 1. Indledning og formål... 3 2. Metode...
Læs mereEr der forskelle i resultaterne fra VISSIM og DanKap?
Af Civilingeniør Søren Olesen, Carl Bro as Er der forskelle i resultaterne fra og? Flere og flere er begyndt at anvende trafiksimuleringsprogrammet til kapacitets og fremkommelighedsanalyser idet programmet
Læs mere6-benet Rundkørsel i Kolding Vest
6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende
Læs mereTeknisk notat N4.021.12. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. : Birgitte Koch, Arla Foods
Teknisk notat Danmark T +4 898 800 F +4 898 8 www.grontmij.dk CVR-nr. 48 N4.0. Arla Foods, Nyt biogasanlæg i Videbæk Støjkonsekvensberegninger af trafik på offentlig vej. marts 0 Projekt:.4.0 Til Fra Vedlagt
Læs mereTest af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3
Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje Del 3 Trafikafvikling ved test af smalle spor Thomas Skallebæk Buch Poul Greibe Belinda la Cour Lund Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereDer er tidligere foretaget en tilsvarende undersøgelse med signalanlæg, og efterfølgende er minirundkørslen undersøgt.
NOTAT Projekt Vurdering af minirundkørsel i krydset Dronning Margrethes Vej- -Kapacitetsvurdering med VISSIM-simulering Kunde Roskilde Kommune Notat nr. 01 Dato 2015-09-10 Til Fra Jesper Larsen 1. Indledning
Læs mereAnalyse af sammenhæng. mellem vejr og hastigheder. udvalgte vejstrækninger
Analyse af sammenhæng mellem vejr og hastighed på udvalgte vejstrækninger Vejdirektoratet har undersøgt, om bilisterne ændrer hastighed under forskellige vejrforhold. Analysen er bl.a. gennemført for bedre
Læs mereInformation om SpeedMap
september 2012 Information om SpeedMap Præsentation Speedmap anvender GPS målinger fra flåder af køretøjer i trafikken til at beregne hvilke hastigheder, der typisk køres med på vejene. Værktøjet giver
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER
Dato 25. juni 2018 Sagsbehandler Ida Hvid Mail idh@vd.dk Telefon 72443012 Dokument Click here to enter text. Side 1/9 AP-PARAMETRE TIL UHELDSMODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2012 2016 UDEN FIGURER Vejdirektoratet
Læs mereTrafiksikkerhed på motorveje
Trafiksikkerhed på motorveje Motorvejene i Danmark er sikre at køre på faktisk de sikreste i EU. Med et sæt uheldsmodeller og sikkerhedsfaktorer kan man nu beregne et forventet antal uheld og personskader
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ M3 -BILAGSRAPPORT
Til Vejdirektoratet Dato September 205 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ M3 -BILAGSRAPPORT Revision Dato 205-09-04 Udarbejdet af MDY Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse LJ Effekt af de variable vejtavler
Læs mereMaskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse. Udarbejdet: Christian Overgård Hansen 28. september 2004
Notat Sag: Titel: Maskinel køretøjsklassifikation ud fra mønstergenkendelse Analyse af antalstællinger Notatnr. 11-7 Rev.: Til: Bjarne Bach Nielsen, Allan Christensen Udarbejdet: Christian Overgård Hansen.
Læs mereNotat om Motorvejshastigheder. Status efter seks måneder med 130 km/t.
Notat om Motorvejshastigheder Status efter seks måneder med 130. Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vejdirektoratet.dk Notat Motorvejshastigheder
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 12. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 MED FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereDATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg
Læs mereTest af afmærkningskoncepter for vejarbejde på 4-sporede motorveje
Test af afmærkningskoncepter for vejarbejde på 4-sporede motorveje Undersøgelse af trafikantadfærd Thomas Skallebæk Buch Belinda la Cour Lund 23. maj 2016 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk
Læs mereNOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet
NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,
Læs mereI browserens adressefelt skrives www.imastra.dk. Der logges ind på vanlig vis med brugernavn og password til imastra.
December 2014 Vejarbejdsansvarlige modul i Mastra til analyse af trafik Kort vejledning 1. Formål Mastra er et system til lagring, efterbehandling og udtræk af trafiktællinger. Trafiktællinger er grundlaget
Læs mereKøretøjernes dimensioner angives i afsnit 2. Placeringen på tværs er positiv til højre og negativ til venstre, og er kaldt placering til højre.
Et regneark til beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 29. april 2015 Forord Regnearket erstatter det regneark, der er omtalt i notatet Et regneark til beregning af luminans af vejtavler af 27.
Læs mereDET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET. Pierre Aagaard Carl Bro as
DET VEJREGELFORBEREDENDE ARBEJDE OM BEREGNING AF RUNDKØRSLERS KAPACITET Pierre Aagaard Carl Bro as 1. Indledning I Vejdirektoratet pågår der et vejregelforberedende arbejde, ved navn KAFKA, om kapacitets-
Læs mereBrug af uheldsmodeller i byområder
Brug af uheldsmodeller i byområder af Civilingeniør Poul Greibe Atkins Danmark poul.greibe@atkinsglobal.com Forskningsassistent Marlene Rishøj Kjær Danmarks TransportForskning mrk@dtf.dk Danmarks TransportForskning
Læs mereHastighedstilpasning
Hastighedstilpasning Evaluering af VMS tavler C55 på veje ved skoler Indsæt foto så det fylder rammen ud Lene Herrstedt Poul Greibe Belinda la Cour Lund marts 2008 Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereBestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg
Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten
Læs mereTRAFIKNOTAT. Entreprise AV-OD-VIW Bygværk: OF af L-vej, Gl. Køge Landevej
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 16. februar 2016 16/01910-10 Maiken Lyngsø Kristensen mk@vd.dk 7244 2030 TRAFIKNOTAT Entreprise AV-OD-VIW-3-0-183.00 Bygværk: 0000003-0-183.00 OF af L-vej, Gl.
Læs mereUndersøgelse af flow- og trykvariation
Undersøgelse af flow- og trykvariation Formål Med henblik på at skabe et kalibrerings og valideringsmål for de opstillede modeller er trykniveauerne i de 6 observationspunkter i sandkassen undersøgt ved
Læs mereResultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. 1. Indledning. 2. Baggrund. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen
Resultater fra QUO VADIS projektet i Aalborg. Vejdirektoratet Trafikinformatikafdelingen Charlotte Vithen Lone Dörge Peter Lund-Sørensen 1. Indledning Dette indlæg beskriver de evalueringsresultater, der
Læs mereNordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2
Nordic Human Factors Guideline Dansk Case Study nr. 2 Rundkørsel ved Kolding Vest Lene Herrstedt 20. juli 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Indledning... 3 2. Lokaliteten...
Læs mereB02, B03, B04, B05, B07, B08, B09
Titel: Hydrometriske stationer, databehandling og beregninger, Pumpestationer Dokumenttype: Teknisk anvisning TA. nr.: B06 Version: 1.0 Forfatter: Niels Bering Ovesen TA henvisninger Gyldig fra: 01.01.2017
Læs mereTRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje
TRIM Rejsetid Nyt trafikledelsessystem på motorveje Finn Krenk og Jens Toft Wendelboe Vejdirektoratet Trafikal drift Baggrund Vejdirektoratets anvendelse af trafikledelse har hidtil været mest fokuseret
Læs mereEFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE
Til Vejdirektoratet Dato December 2015 EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE EFFEKT AF DE VARIABLE TAVLER PÅ MOTORRING 3 KONSOLIDERINGSANALYSE Revision 1 Dato 2015-12-04 Udarbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger
Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund
Læs mere1 Indledning formål. 2 Forudsætninger. Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej. Notat
6. marts 2018 Notat Ringsted Kommune Kasernebyen Støj fra motorvej Projekt nr.: 230555 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af CVI Godkendt af MAM 1 Indledning formål Niras har på foranledning
Læs mereØvre rand ilt. Den målte variation, er antaget at være gældende på randen i en given periode før og efter målingerne er foretaget.
MIKE 11 model til beskrivelse af iltvariation i Østerå Formål Formålet med denne model er at blive i stand til at beskrive den naturlige iltvariation over døgnet i Østerå. Til beskrivelse af denne er der
Læs mereSammenhængende systemer Enkeltstående tavler
BILAG 3 VISNINGSBIBLIOTEK FOR VARIABLE TAVLER INDLEDNING Visningsbiblioteket er en liste over godkendte visninger for variable. I nærværende udgave indeholder visningsbiblioteket kun rene tekstvisninger,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 2 Køretidsmålinger og tavlevisninger. Køretiderne er målt i begge retninger.
Aalborg Kommune, VIKING Fremkommelighed på vejnettet - Aktivitet ATI 7 Analyse af trafik på Vesterbro mm. Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereLineære sammenhænge, residualplot og regression
Lineære sammenhænge, residualplot og regression Opgave 1: Er der en bagvedliggende lineær sammenhæng? I mange sammenhænge indsamler man data som man ønsker at undersøge og afdække eventuelle sammenhænge
Læs mereAssensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav
Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav
Læs mereUndersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej
Undersøgelse af bilisters adfærd ved passage af reklamefly ved motorvej - distraktorer i trafikken Juni 2004 Lene Herrstedt Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 371 2800
Læs mereAP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER
DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. oktober 2012 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 AP-PARAMETRE TIL UHELDS- MODELLER BASERET PÅ DATA FOR 2007 2011 UDEN FIGURER Niels Juels Gade 13 1022 København
Læs mereBrugervejledning til HASTRID
Brugervejledning til HASTRID 1 2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Tlf. 3341 3333 Fax 3315 6335 vd@vd.dk www.vd.dk Notat Dato Forfatter Udgiver AFJ, JE1, HOL Vejdirektoratet
Læs mereTRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN INDHOLD. 1 Baggrund og sammenfatning Konklusioner 2
RANDERS KOMMUNE TRAFIKUNDERSØGELSE AF UDBYHØJVEJSRUNDKØRSLEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund og sammenfatning 2
Læs mereVariabelt 40 km/t skilt på Usserød Kongevej. - Evalueringsrapport
- Evalueringsrapport Teknik og Miljø; Vej- og Parkafdelingen Thomas Meier juni 2004 Sammenfatning På den stærkt befærdede Usserød Kongevej, er der i et samarbejde imellem og Usserød Skole opstillet variable
Læs mereBachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering. Valg af tværprofil
Bachelor- og Civilingeniøruddannelsen i Vej- og Trafikteknik 6.te semester Vejbygning og - Projektering Valg af tværprofil Agenda Om kapacitet på strækninger Formler og Forudsætninger Serviceniveau og
Læs mereVognbaneskift ved vejarbejde
Lene Herrstedt, Direktør, Civilingeniør Ph.D. Trafitec lh@trafitec.dk VEJFORUM 2007-11-07 Vognbaneskift ved vejarbejde Undersøgelse af trafikanters adfærd med hensyn til vognbaneskift i forbindelse med
Læs mereModellering af stoftransport med GMS MT3DMS
Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse
Læs mereDybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde
Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Vejforum 6. december 2018 - Thomas Skallebæk Buch & Puk Kristine Andersson, Trafitec Disposition Baggrund
Læs mereTrafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler
Trafikantforståelse af symboler og informationer på VMS tavler Test 2009 Lene Herrstedt 22. december 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk 2 Indhold 1. Indledning... 5 1.1 Formål...
Læs mereArbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:
Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius
Læs mereSamfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter
Udvidet resumé 37 Samfundsøkonomiske gevinster ved samtidig projektgennemførelse af store anlægsprojekter - med ny bane og motorvejsudvidelse på Vestfyn som illustrativt eksempel Ole Kveiborg, COWI A/S,
Læs mereHamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem
Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug
Læs mereDemonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015
Demonstrationsprojekt angående beregning af luminans af vejtavler Kai Sørensen, 1. maj 2015 Forord På mødet i NMF den 14./15. oktober 2014 blev det aftalt at der udføres et demonstrationsprojekt angående
Læs mereVejr og vejkapacitet. Thomas C. Jensen
Vejr og vejkapacitet Thomas C. Jensen Baggrund Stigende opmærksomhed på klimatilpasning også på transportområdet varmere vejr, flere skybrud osv. DTU klimacenter har finansieret Bortledning af vand fra
Læs mereProjektopgave Observationer af stjerneskælv
Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der
Læs mereFaxe Kommune. Byudvikling i Dalby. Trafikforhold. Oktober 2007. Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling
Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Rådgivning for By-, trafik- og landskabsudvikling Faxe Kommune Byudvikling i Dalby Trafikforhold Oktober 2007 Ref Faxe Kommune Version V1 Dato
Læs mereForeløbige ulykkestal oktober 2015
Dato 23. november 2015 Sagsbehandler Stig R. Hemdorff Mail srh@vd.dk Telefon 7244 3301 Dokument 15/03328-10 Side 1/12 Foreløbige ulykkestal oktober 2015 Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon 7244
Læs mere