Fra: De Hippokratiske skrifter

of 6 Alderdommen er ikke, hvad den har været OLDETOPIA Bag om Oldetopia Lærervejledning Feedback Livsforløbet Når man arbejder med et emne som alderdom og aldring er det interessant at se på, hvordan man i historien har beskrevet og illustreret livsforløbet. At opdele livet i faser er en måde at forstå livet på. Gennem tiden er livets gang blevet beskrevet på mange forskellige måder. I dette afsnit præsenteres nogle af de måder, man i historien har opdelt menneskets aldre og skildret dem i afbildninger. De syv aldre - Antikkens livsforløb Første kilde er fra det antikke Grækenland. Her virkede Hippokrates, der i eftertiden er blevet kendt som lægekunstens fader. Under hans navn findes et skrift om alder, De aetate. I dette skrift inddeles menneskets liv i syv aldre: Hippokrates fra Kos (ca. 460 - ca. 370 f. Kr.) Græsk videnskabsmand. Kendt som lægekunstens fader. Ophavsmand til lægeløftet og medstifter af de hippokratiske skrifter. Fra: De Hippokratiske skrifter Lægen Hippokrates nævner, at aldrene er syv. Spædbarnsalderen, barndommen, ynglingealderen, ungdommen, manddommen, senioralderen, alderdommen.( ) I menneskets natur er syv perioder, som kaldes aldre. Spædbarnsalderen er indtil syv år, hvor tænderne tabes. Barndommen indtil kønsmodningen, to gange syv [år]. Ynglingetiden indtil skægget, tre gange syv, ungdommen så længe legemet udvikles, fire gange syv. Manddommen indtil 49, syv gange syv. Seniortiden indtil 56, otte gange syv. Derefter selve alderdommen. Magni Hippocratis Coi Opera Omnia. Græce & latine., Udgivet af J. A. van der Linden. Vol I-II. Leiden 1665 hos Daniel, Abraham og Adrian Gaasbeck - afsnittet Om alder de aetate, s. 315,Oversættelse ved Sven Erik Hansen. I antikken var livet således opdelt i aldre, det blev beskrevet ud fra kroppens fysiske udvikling. Inddelingen minder, som det fremgår af kilden, på mange måder om den inddeling, vi i dag finder det naturlig at inddele livet i. Forskellen er bare, at livet forventes at vare længere end 56 år, og de forskellige faser måske derfor strækkes længere. Jeg er uden magt - Middelalderens livshjul I Danmark regnes middelalderen fra omkring år 1050-1525. Her blev landet kristent og indgik i den store katolsk-europæiske enhedskultur. Den europæiske middelalder omfattede en større periode, ca. 500-1500. Det er kendetegnende for den europæiske middelalder, at man ønskede at

of 6 forstå menneskets plads i Guds samlede skaberværk. Livsaldrene skildredes derfor ofte i et religiøst betydningssystem. Livets gang kunne afbildes som et hjul, der drejede fra fødsel til død. Det var en skildring af det enkelte menneskes forgængelighed. Et eksempel er et kalkmaleri fra Birkerød kirke fra begyndelsen af 1300-tallet. Her ses en kronet person kravle op af hjulet, idet han siger: Jeg vil regere. Øverst på hjulet troner han med hævet sværd og siger: Jeg regerer. Som aldrende konge er han på vej nedad, idet han konstaterer: Jeg har regeret. Under hjulet ses kun ben, hoved og kronen, der er faldet af den liggende person, som siger: Jeg er uden magt. Denne livscyklus var velkendt fra naturens cirkelbevægelse med forår, sommer, efterår og vinter. Men for den troende var der efter døden udsigt til et liv i himmerige. Kun Gud stod uden for tiden. Midt i hjulet ses kongen og et skelet, som ormene snor sig ud og ind af. Motivet kan tolkes som et memento mori*, hvilket betyder: Husk du skal dø. En anden tolkning er, at det viser et møde mellem sjælen (konge) og legemet (det ormædte skelet). Her kan sjælen sejre, mens legemet må dø. *Memento Mori = Husk, du skal dø. Menes som opfordring til at tænke over livets korthed. Denne illustration virker ikke så velkendt for os som beskrivelsen fra Antikken. Sikkert på grund af de religiøse undertoner og moralen i kalkmaleriet. På mange måder bevæger man sig altså i den danske middelalder væk fra det antikke lineære livsforløb og ser i stedet livets gang cyklisk. Husk du skal dø - Renæssancens trappemotiv Når vi nu bevæger os ca. 100 år frem i tiden ændrer billedet sig igen. Renæssancen (omkr. 1400-1580) er kendetegnet ved en levende interesse for det verdslige liv, og det enkelte menneskes livsforløb kommer i fokus. På dette tidspunkt opstår trappemotivet, som afløser for det cykliske

of 6 motiv, livets hjul. Tid og rum blev knyttet sammen, og livet fremstilles nu som et forløb med en begyndelse og afslutning. På livshjulet var evigheden derimod målestok og mål for menneskenes handlinger. Motivet var først og fremmest et Memento mori, dvs. en opfordring til at tænke over livets korthed. Efterhånden skifter livstrappen dog karakter. Fra at være en advarsel om livets forgængelighed, bliver det til et idealbillede med moraliserende undertoner. Livsfaserne kommer i centrum. I løbet af 1700-tallet handler livstrapperne om det gode livs forløb og ikke som tidligere om livets mening. Nu repræsenterede motivet et nyt ideal om et langt, ordnet liv. Den menneskelige adfærd blev synkroniseret: leg, lærdom, kærlighed, ægteskab og erhverv burde kun forekomme indenfor bestemte faser af et liv og i en ganske bestemt rækkefølge. Livet skulle rationaliseres, hvilket var oplysningstidens projekt. Livet blev opfattet som en proces, der krævede opdragelse og oplysning. Livsforløbet blev således et instrument til social orden. Blot 100 år senere i 1800-tallet, bliver det almindeligt at forstå livet ud fra et biologisk betydningssystem. Nu bliver livets mening hentet i naturen, og livet bliver en del af naturprocessen snarere end den kosmiske sammenhæng. Tidligere var indholdet af trappemotivet som sagt rækkefølgen af de samfundsmæssige funktioner, hver borger skulle varetage. I 1800- tallet bliver man bevidst om, at der var biologiske årsager til aldersgrænserne. Aldersforandringer er en indre kraft, som kommer til udtryk i en persons ydre. Fra alderskonstrueret til aldersintegreret? Livet er blevet længere siden antikkens 7-årsinddeling fastlagde alderdommen til at begynde ved det 56.år, og livstrappernes 100 års livsforløb er ikke længere utopi. I dag siger man, at hver 2. nyfødte pige kan forvente at opleve sin 100 års fødselsdag. Et langt liv giver nye perspektiver og måske er vi på vej mod en ny forståelse af livets faser. Medicinske teknologier gør det muligt at blive mor i en alder, hvor man traditionelt blev betragtet som gammel, og biologisk set ikke er i stand til at få børn. Hvis man som 50-årig med stor sandsynlighed kun har levet halvdelen af sit liv, er der måske ikke noget i vejen for, at man begynder forfra på en ny uddannelse? En nyere mulig opdeling af livets faser taler om, at vi skal anskue samfundet som aldersintegreret i stedet for alderskonstrueret. Dvs. der ikke længere er en forudbestemt sammenhæng mellem vores alder og det vi gør på forskellige tidspunkter i livet.

of 6 Kilder og videre læsning: Henning Kirk: Alderskurver og livsløb, i: Gerontologi. Livet som gammel, s. 44-53. Munksgaard, Danmark 2006. Lene Otto: Livstrappen: fra kristen allegori til videnskabelig taxonomi. Folkelige tryk til livsforløbets historie. I: Folk og Kultur, Årbog for Etnologi og Folkemindevidenskab, 1998. Hanne Mikkelsen: Kalkmalerier i Birkerød Kirke, Birkerød lokalhistoriske Forening, 1996. Hører til under: Aldring i mentalitetshistorien, Historie Artikler og Temaer Biologi Alderen i mindste detalje Den aldrende befolkning Den aldrende krop Historie Alderdommen i medicinhistorien Aldring i mentalitetshistorien Drømmen om et evigt liv

of 6 Oldetopia i pressen Udgivelser 2010 Oldetopia Design by bit2b