Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Af sognepræst Kristine S. Hestbech. Salmer: 290, 302, 31, 725, 724"

Magdalene Groth
8 år siden
Visninger:

1 Man kan sige, at Gud tilbyder den eneste kærlighed, der varer evigt, nemlig troen på at vi er så elsket, at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv. Prædiken til søndag den 1.juni 2014, dagen der er den 6. søndag efter påske. Der prædikes over Johannesevangeliet kapitel 17, hvor Jesus ligger i Getsemane have skærtorsdag aften og beder til Gud, lige inden sin tilfangetagelse: Af sognepræst Kristine S. Hestbech Jesus sagde:»ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig, at de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os, for at verden skal tro, at du har udsendt mig. Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig. Fader, jeg vil, at hvor jeg er, skal også de, som du har givet mig, være hos mig, for at de skal se min herlighed, som du har givet mig, for du har elsket mig, før verden blev grundlagt. Retfærdige fader, verden har ikke kendt dig, men jeg har kendt dig, og de har erkendt, at du har udsendt mig; og jeg har gjort dit navn kendt for dem og vil gøre det kendt, for at den kærlighed, du har elsket mig med, skal være i dem, og jeg i dem.«joh 17,20-26 Salmer: 290, 302, 31, 725, 724 1

Der prædikes over Johannesevangeliet kapitel 17, hvor Jesus ligger i Getsemane have skærtorsdag aften og beder til Gud, lige inden sin tilfangetagelse: Af sognepræst Kristine S.

2 Det er skærtorsdag aften, Jesus ligger i Getsemane have og ber sin sidste bøn inden tilfangetagelsen. Disciplene har lovet at holde udkig men er faldet i søvn hver og en, og Judas er i fuld gang med at forråde, så Jesus er alene.. Han beder for os, at vi må holde fast i Gud, når han selv er væk, så vi kan blive eet ligesom han selv er med Vorherre.. Han ligger der som rent menneske, med en dødsangst der har grebet hans hjerte, og til trods for sit høje guddommelige DNA 2

3 er han ligeså ensom som hvert eneste menneske er når døden venter.. Hvis man skal beskrive hvad der udmærker mennesker fremfor dyret er det vel netop dette. At vi er det eneste levende væsen der har en bevidsthed og dermed en erkendelse af egen død. Intet andet levende væsen ved at det skal dø en dag. Hverken svalen der måske af den årsag begiver sig ud på et mere end 9500 km langt træk to gange om året, eller hunden, som de fleste af os hundeejere 3

At vi er det eneste levende væsen der har en bevidsthed og dermed en erkendelse af egen død.

4 ellers bestemt vil sige har både bevidsthed og sjæl. Men nej, hverken svalen eller hunden ved at de skal dø, det er kun os mennesker, der har den bevidsthed. Og den erkendelse afføder ensomhed. En ensomhed der beskrives så rammende I Biblens første fortælling om Adam og Eva der bliver dødelige efter at have spist af erkendelsens æble og dermed må forlade Paradisets have og Gud i den. Der står de, tomhændede, og ser deres egen forgængelighed i øjnene.. Det er grundfortællingens kerne, - for som vi siger lidt teatralsk: Vi fødes alene og dør alene.. 4

5 Og hvor vi ikke reflekterer over det i fødselsøjeblikket så gør de fleste af os det når vi rammer vores egen dødelighed sådan cirka midt i livet.. At på denne rejse kan ingen følge mig Men dermed er menneskets historie ikke fortalt færdigt.. For selvom vi er forvist til denne dødelige verden, som gentagende Adam og Eva i én uendelighed, så er der en lille detalje i fortællingen som man tit har overset - ikke mindst i den vestlige del af verden, hvor Augustin tolkede uddrivelsen fra Paradisets have som et fald. Et tab. En umiskendelig synd. 5

. For selvom vi er forvist til denne dødelige verden, som gentagende Adam og Eva i én uendelighed, så er der en lille detalje i

6 Detaljen er, at de uddrives samtidigt. Gud uddriver ikke kun Eva eller Adam alt efter hvis skyld man synes det er med den æblefristelse. Nej, han uddriver dem begge samtidigt.. Iklæder dem tøj og hinanden. For det er det vi kan som levende væsner - udover at blive elendige over tanken om vores egen dødelighed - så er det at knytte bånd og elske. På den måde er fortællingen om Adam og Eva ikke kun en tabshistorie men også en fødsel af det vi kalder for kærlighed. Gud giver så at sige lidt af sig selv med i dem; og med det gemt bag figenbladene går de sammen ud af haven, 6

For det er det vi kan som levende væsner - udover at blive elendige over tanken om vores egen dødelighed - så er det at knytte bånd og elske.

7 ikke hver for sig, men sammen - knyttet til hinanden i gensidig afhængighed og opgaver.. Kærligheden, der vel som det eneste kan ophæve ensomheden, momentant som vi oplever i vores relationer når vi knytter venskaber, gifter os og får børn. Men det er relationer der igen er begrænsede af det samme vilkår, nemlig døden som skiller os ad enten helt konkret ved at den ene dør før den anden eller i mere overført betydning når vi inviterer døden indenfor i vores relationer og gør hinanden ondt. Som en psykolog en gang sagde, da han blev spurgt om hvordan man kunne vide 7

8 om man skulle blive i et ægteskab eller ej, og han svarede; Mærk efter om du er mere ensom i ægteskabet end udenfor.. Det vil nogen måske synes er en hård beskrivelse af kærligheden men jeg vil give ham ret.. Ensomheden er der, og når vi elsker kan den momentant ophæves men intet menneske kan fjerne den helt fra den anden. Den magt har vi simpelthen ikke og begynder vi at forvente det af den anden, ja, så går der for alvor ged i den. Som en kvinde sagde til mig; - Jeg troede min kæreste var fuldkommen, jeg så op til ham, beundrede ham. 8

. Ensomheden er der, og når vi elsker kan den momentant ophæves men intet menneske kan fjerne den helt fra den anden.

9 Men nu ved jeg at han bare er et helt almindeligt menneske.. Det var en dyb skuffelse for hende og ja, det bliver det jo hvis vi tror vi gifter os med en guddommelig original og så viser det sig bare at være en tro kopi.. Kærligheden kan dulme ensomheden men kærligheden er jordisk, forstået på den måde at den er begrænset. Vi kan, i vores skrøbelighed ødelægge den og dermed komme til at mangfoldiggøre den ensomhed som den i sin begyndelse og i sit formål skulle have haft reduceret.. Vi kender det fra forelskelsen hvor vi nærmest bliver som Jesus i bønnen 9

at være en tro kopi.. Kærligheden kan dulme ensomheden men kærligheden er jordisk, forstået på den måde at den er begrænset.

10 hvor han siger: Jeg i dem og du i mig.. Jeg i dig og du i mig indtil vi pludseligt står overfor hinanden og dybt inde ikke synes den anden forstår mig længere, og som en anden Adam og Eva egentlig også synes det er den andens skyld.. Morten Hesseldahl, den nye teaterchef på det Kongelige, siger i et interview i Kristeligt Dagblad noget meget fint omkring Jesu bøn i Getsemane. Han siger, at der findes et sted hvor vi kan vikle os ud af vores ensomhed og sættes ind i en større sammenhæng ind i et større fællesskab, som han kalder for det absolutte fællesskab. Og det er i troen. 10

Eva egentlig også synes det er den andens skyld.

11 (Kristeligt Dagblad, lørdag den 24. maj 2014) Et fællesskab som går ud over det vi formår og ikke formår. Man kan sige at Gud tilbyder den eneste kærlighed der varer evigt nemlig troen på at vi er så elsket at døden og dermed ensomheden ophæves i det evige liv.. Dét kan vi alligevel ikke tilbyde hinanden uanset hvor højt og dybt vi elsker hinanden og uanset hvilken trosskab vi lover.. Måske er det derfor vi har bygget disse kirker med deres specielle rum. For 6 dage om ugen 11

12 lever vi under de vilkår vi nu engang er underlagt men på den 7. dag kan vi gå herind under hvælvingerne og suge lidt af den guddommelige fortælling til os, at der er en kærlighed der er evig, og lade et par dråber af den væde vores tunger i nadveren, og håbe at de rækker langt nok til næste søndag.. Er det ikke derfor vi har brug for ordene? Ordene som Jesu ord i dag, om at Guds kærlighed skal være i os og vi i den? Fordi vi kan lade dem gå ind i vores hoveder og ned i hjertet som epo, som dope, som livseliksir, som Louis Jensen skriver: En otte hundrede og anden gang havde ordene ben, 12

dråber af den væde vores tunger i nadveren, og håbe at de rækker langt nok til næste søndag.. Er det ikke derfor vi har brug for ordene?

13 så de selv kunne gå rundt og fx danse tango med hinanden, men så blev menneskene så glade for ordene, at de løftede dem ind i hovedet og tog dem med, ligegyldigt hvor de rejste hen. Og benene? Forsvandt de? Nej! Nu går ordene rundt inden i vores hoveder og om søndagen går de ned i hjertet, for så ringer blodet med sine små klokker. Fra Hurra & Velkommen! Nye firkanter Stilhed Bøn: Gud i det højeste og i det dybeste Tak for os 13

Nu går ordene rundt inden i vores hoveder og om søndagen går de ned i hjertet, for så ringer blodet med

14 For mig og for jer og for hele den hærskare af mennesker du ånder ind i Tak for at du var så ubetænksom at lade vores ansigt spejle dit og lægge en side af dit væsen i mennesket Jesus. Tak for, at der er mennesker som har en skrue løs og som lærer os andre forsigtige at man kan leve uden livrem og seler og stadig være lige elsket.. Giv os mod til at tro det utrolige at der venter os et liv efter livet.. At du væver os ind i dit lys når vi er brugt op her.. 14

Tak for, at der er mennesker som har en skrue løs og som lærer os andre forsigtige at man kan leve uden livrem og

15 Vi ber dig, treenige Gud, lær os at holde ud og holde af også når mennesker er uudholdelige.. Skrab os sammen når vi går i stykker, så vi ikke bliver til støv men til mening og liv for andre.. Mød os barmhjertigt og giv os aldrig op. Lad os bede for dem og det der fylder vores hjerter.. Det ber vi om i Jesu navn. Amen 15

. Skrab os sammen når vi går i stykker, så vi ikke bliver til støv men til

16 Pinsedag: 11 Helle 2. pinsedag: fællesgudstjeneste på Mosede Fort + pilgrimsvandring Skt hans i år i præstegårdshaven. Der kan bestilles madkurve i Brugsen og ellers købes pølser, øl, vand og vin + kaffe og kage i haven. Er der nogle af jer der vil være kagebagere? Så sig til! 16

Relaterede dokumenter

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den